EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020XC0217(04)

Meddelelse om anmodning vedrørende anvendelsen af artikel 34 i direktiv 2014/25/EU

PUB/2020/128

OJ C 53, 17.2.2020, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.2.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 53/11


Meddelelse om anmodning vedrørende anvendelsen af artikel 34 i direktiv 2014/25/EU

Anmodning indgivet af en ordregivende enhed

(2020/C 53/11)

Kommissionen modtog den 13. december 2019 en anmodning i henhold til artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (1). Den første arbejdsdag efter modtagelsen af anmodningen var den 14. december 2019.

Denne anmodning, der er indgivet af SJ AB, vedrører aktiviteter i forbindelse med udførelse af passagertransport med jernbane i Sverige.

I henhold til artikel 34 i direktiv 2014/25/EU er »kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af en af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8-14, […] ikke underlagt dette direktiv, hvis den medlemsstat eller de ordregivende enheder, der har indgivet anmodningen i henhold til artikel 35, kan påvise, at den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri; projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på udøvelse af en sådan aktivitet i det pågældende geografiske område, er heller ikke underlagt dette direktiv«. Den vurdering af direkte eksponering for konkurrence, som kan gennemføres inden for rammerne af direktiv 2014/25/EU, berører ikke den fuldstændige anvendelse af konkurrencelovgivningen.

Kommissionen har en frist på 130 arbejdsdage, regnet fra ovenstående arbejdsdag, til at træffe afgørelse vedrørende denne anmodning. Fristen udløber således den 6. juli 2020.

I henhold til artikel 35, stk. 5, i direktiv 2014/25/EU betragtes efterfølgende anmodninger vedrørende den samme aktivitet i Sverige, som indgives inden udløbet af fristen, der er fastsat i forbindelse med nærværende anmodning, ikke som nye procedurer og vil blive behandlet som led i nærværende anmodning.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).


Top