EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020PC0614

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] og forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen], identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818

COM/2020/614 final

Bruxelles, den 23.9.2020

COM(2020) 614 final

2016/0132(COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] og forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen], identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets kontekst og begrundelse

I juli 2019 bebudede Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i sine politiske retningslinjer en ny pagt om migration og asyl, der tager udgangspunkt i en samlet tilgang til ydre grænser, asyl- og tilbagesendelsessystemer, Schengenområdet med fri bevægelighed, den eksterne dimension af migration og lovlig migration og integration, og som skal fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.

Meddelelsen om en ny pagt om migration og asyl, der forelægges sammen med en række lovgivningsforslag, herunder dette forslag om ændring af forslaget fra 2016 om en omarbejdning af Eurodacforordningen, udgør en ny start på migrationsområdet. Med udgangspunkt i de overordnede principper om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling anbefales der i den nye pagt en integreret politikudformning, der samler forskellige politikker på områderne asyl, migration, tilbagesendelse, beskyttelse af de ydre grænser og forbindelser med vigtige tredjelande.

Det bør ikke være op til de enkelte medlemsstater alene, men EU som helhed, at tackle udfordringerne i forbindelse med migrationsstyring, herunder de udfordringer, der er forbundet med irregulære indrejsende og tilbagesendelser. Der er behov for en europæisk ramme til håndtering af den indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes politikker og beslutninger. I denne ramme skal der tages hensyn til de konstant foranderlige vilkår i forbindelse med migration, som har betydet øget kompleksitet og et større behov for koordinering. Selv om antallet af irregulære indrejsende til Unionen er faldet med 92 % siden 2015, er der stadig en række strukturelle udfordringer, der sætter medlemsstaternes asyl-, modtagelses- og tilbagesendelsessystemer under pres.

Mens antallet af irregulære indrejsende med tiden er faldet, er andelen af migranter fra lande med en anerkendelsesprocent på mindre end 25 %, steget fra 14 % i 2015 til 57 % i 2018. Hertil kommer, at der også har været en stigende andel af komplekse sager, idet indrejsende tredjelandsstatsborgere med klare behov for international beskyttelse i 2015-2016 er blevet delvist erstattet af indrejsende personer med mere forskellige anerkendelsesprocenter. Til trods for, at antallet af irregulære indrejser på EU-plan er faldet siden 2015, er antallet af ansøgninger om international beskyttelse desuden fortsat med at stige og er nu fire gange så stort som antallet af indrejser. Disse tendenser tyder på, at indrejsende rejser videre og indgiver flere ansøgninger om international beskyttelse i EU. Endelig kræver ankomster efter eftersøgnings- og redningsoperationer en særlig reaktion som led i et overordnet migrationsstyringssystem, som tager hensyn til, at de medlemsstater, der håndterer følgerne af ankomster efter eftersøgning- og redningsoperationer, står over for særlige udfordringer.

Den stigende andel af asylansøgere, der sandsynligvis ikke vil blive indrømmet international beskyttelse i EU, medfører en øget byrde med hensyn til ikke blot at behandle asylansøgninger, men også at tilbagesende irregulære migranter, hvis ansøgninger er blevet afvist, herunder som uantagelige. Tilbagesendelsen af irregulære migranter, der ikke ansøger om international beskyttelse, øger denne byrde. Det er derfor vigtigere end nogensinde før med en gnidningsløs forbindelse mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne. Det er ligeledes vigtigt at arbejde hen imod et mere europæisk tilbagesendelsessystem. Irregulære migranter, der ikke har til hensigt at søge om international beskyttelse, bør derfor straks kanaliseres videre til tilbagesendelsesproceduren og ikke automatisk underkastes asylproceduren.

Tilsvarende lægger presset på medlemsstaternes asylsystemer fortsat en tung byrde på de medlemsstater, hvor migranterne først ankommer, og som følge af ulovlige bevægelser også på asylsystemerne i andre medlemsstater. Det nuværende system er utilstrækkeligt til at håndtere disse forhold. Navnlig findes der i øjeblikket ikke nogen effektiv solidaritetsmekanisme.

Den nye pagt bygger på Kommissionens forslag om reform af det fælles europæiske asylsystem fra 2016 og forslaget til omarbejdning af tilbagesendelsesdirektivet fra 2018 og tilføjer yderligere nye elementer for at sikre den balance, der er nødvendig for en fælles ramme, der samler alle aspekter af asyl- og migrationspolitikken. Ved forslaget om ændring af forslaget fra 2016 om en omarbejdning af Eurodacforordningen 1 etableres en klar og konsekvent forbindelse mellem specifikke individer og de procedurer, disse er underkastet, for i højere grad at bidrage til kontrollen af irregulær migration og opdagelsen af ulovlige bevægelser. Forslaget understøtter også gennemførelsen af den nye solidaritetsmekanisme og indeholder konsekvensændringer, der vil gøre det muligt for Eurodac at fungere inden for interoperabilitetsrammen mellem EU's informationssystemer.

Sammen med dette forslag fremsætter Kommissionen et forslag til en ny forordning om asylforvaltning og migrationsstyring 2 , hvorved der skabes en fælles ramme for asylforvaltning og migrationsstyring på EU-plan som led i en samlet tilgang.

Desuden sikrer forslaget om ændring af forslaget fra 2016 om en forordning om asylprocedurer 3 og forslaget til en forordning om indførelse af screening 4 en gnidningsløs forbindelse mellem alle faser af migrationsproceduren, fra en ny procedure forud for indrejse til tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse uden ret til at forblive i Unionen. Denne screening vil bestå af identitets- helbreds- og sikkerhedskontrol ved ankomsten med henblik på hurtigt at kanalisere den pågældende person videre til den relevante procedure, dvs. tilbagesendelse, nægtelse af indrejse eller behandling af en ansøgning om international beskyttelse.

Forslagets målsætninger

Kommissionens forslag fra 2016 udvidede allerede Eurodacs anvendelsesområde ved at tilføje nye kategorier af personer, hvis oplysninger bør lagres, samt ved at tillade, at disse anvendes til at identificere irregulære migranter, ved at nedsætte aldersgrænsen for optagelse af fingeraftryk, tillade indsamling af identitetsoplysninger sammen med biometriske oplysninger og udvide lagringsperioden.

Forslaget om ændring af forslaget fra 2016 bygger på Europa-Parlamentets og Rådets foreløbige aftale, supplerer disse ændringer og sigter mod at omdanne Eurodac til en fælles europæisk database til støtte for EU's politikker vedrørende asyl, genbosætning og irregulær migration. Forslaget bør derfor støtte anvendelsen af de forskellige foranstaltninger og regler, der er fastsat i forslaget til en ny forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (f.eks. omfordeling og overdragelse af ansvar), og sikre overensstemmelse med forslaget til en screeningsforordning. Derudover har det til formål at samle mere nøjagtige og fuldstændige oplysninger, der kan indgå i politikudformningen, og derigennem bistå bedre med kontrollen af irregulær migration og opdagelsen af ulovlige bevægelser ved ikke kun at optælle antallet af ansøgninger, men også antallet af individuelle ansøgere. Det skal også bidrage til fastlæggelsen af egnede politiske løsninger på dette område, idet det bliver muligt at udarbejde statistikker ved at kombinere oplysninger fra flere databaser. Et andet mål er at yde yderligere støtte til de nationale myndigheder, der beskæftiger sig med asylansøgere, som allerede har fået afslag på deres ansøgning i en anden medlemsstat, ved at mærke afviste ansøgninger. Endelig medtages Eurodac i anvendelsesområdet for de forordninger, der fastsætter en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer, navnlig forordning 2019/818. De ændringer, der følger af interoperabilitetsrammen, og som vedrører adgangen til Eurodacoplysninger, kunne endnu ikke foretages på tidspunktet for vedtagelsen af interoperabilitetsforordningerne, da den nuværende Eurodacdatabase ikke indeholder alfanumeriske identitetsoplysninger. Som følge heraf indeholder dette forslag en række ændringer, der har til formål at sikre, at Eurodac fungerer korrekt inden for den nye interoperabilitetsramme, og med samme formål for øje fastsættes der også yderligere nødvendige ændringer i to andre retlige instrumenter, nemlig VIS- og ETIAS-forordningen.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag stemmer fuldt ud overens med meddelelsen om den nye pagt om migration og asyl og køreplanen for de initiativer, der ledsager den, bl.a. forslaget til en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, forslaget til en screeningsforordning og det ændrede forslag til en forordning om asylprocedurer.

I forslaget fastsættes fristen for indsamling og videregivelse af biometriske oplysninger om ansøgere om international beskyttelse. Tidspunktet for, hvornår fristen løber fra, er blevet fastsat under hensyntagen til de faser forud for indrejse, der er fastsat i forslaget til en screeningsforordning. For så vidt angår forslaget til en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring sikrer dette forslag, at alle nødvendige oplysninger er tilgængelige i forbindelse med eventuelle omfordelinger eller overførsler inden for rammerne af mekanismen til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse. Dette forslag sikrer også overensstemmelse med den særlige ordning, der foreslås for behandling af personer, der ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsoperation, i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring.

For så vidt angår forslaget til en omarbejdning af tilbagesendelsesdirektivet sigter det mod at tilføje de oplysninger i Eurodac, der er nødvendige for at lette tilbagesendelsen af personer, der har fået afslag på deres ansøgning om international beskyttelse.

Forordning (EU) 2019/817 5 og (EU) 2019/818 6 om interoperabilitet medtager udtrykkeligt Eurodac blandt de databaser, der kommunikerer med hinanden via interoperabilitet. Det fremgår af det faktum, at Eurodac er omfattet af anvendelsesområdet for interoperabilitet som fastsat i begge interoperabilitetsforordninger, dels i de gentagne henvisninger i betragtningerne til Eurodacs deltagelse i interoperabilitetsplatformen, dels i de operationelle artikler for så vidt angår søgninger i det fælles identitetsregister med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger. Navnlig fastsættes det i artikel 69 i forordning 2019/817, at Eurodac vil være blandt de fire EU-systemer, hvis oplysninger skal kædes sammen i løbet af overgangsperioden for multiidentitetsdetektoren (MID) og før idriftsættelsen af MID. Det fremgår dog ligeledes af begge forordninger om interoperabilitet, at hovedparten af de processer, der indføres, ikke vil finde anvendelse med hensyn til Eurodac før den dato, hvor omarbejdningen af den nuværende Eurodacforordning (EU) nr. 603/2013 træder i kraft 7 . For gøre interoperabiliteten fuldt ud effektiv, er det dog nødvendigt at foretage en række ændringer i forordning (EU) 2019/818 og Eurodacforordningen. Disse ændringer, som navnlig vedrører adgangen til Eurodacoplysninger, kunne endnu ikke foretages på tidspunktet for vedtagelsen af interoperabilitetsforordningerne, da Eurodacdatabasen i sin nuværende form ikke indeholder alfanumeriske identitetsoplysninger. De ændringer, som dette forslag indfører for Eurodac, navnlig alle de kategorier af personoplysninger, der i den forbindelse vil blive registreret, gør Eurodacs fulde deltagelse i interoperabilitetsplatformen meningsfuld og operationel.

Endelig sikres der også overensstemmelse med de foreløbige politiske aftaler, der allerede er opnået enighed om, vedrørende kvalifikationsdirektivet, direktivet om modtagelsesforhold, forordningen om EU-genbosætningsrammen og forordningen om EU's asylagentur, idet de elementer fra Eurodacforslaget fra 2016, der vedrører disse forslag, ikke er ændret ved det ændrede forslag.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Dette forslag er tæt knyttet til og supplerer andre EU-politikker:

(a)Interoperabilitet for så vidt som dette forslag skal sikre, at Eurodac fungerer inden for interoperabilitetsrammen mellem EU's informationssystemer.

(b)Databeskyttelse for så vidt som dette forslag skal sikre beskyttelsen af fysiske personers grundlæggende rettigheder til privatlivets fred, når deres personoplysninger behandles i Eurodac.

(c)Sikkerhed for så vidt som det tager hensyn til fasen forud for indrejse som fastsat i forslaget til en screeningsforordning, ifølge hvilken der skal foretages en sikkerhedskontrol.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for det foreliggende forslag er artikel 78, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med hensyn til at gøre det obligatorisk at indsamle biometriske oplysninger inden for rammerne af proceduren for international beskyttelse. Forslaget anvender artikel 78, stk. 2, litra e), som retsgrundlag hvad angår kriterierne for og mekanismerne til at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse. Det anvender også artikel 78, stk. 2), litra g), som retsgrundlag for bestemmelser vedrørende genbosætning. Derudover bygger det på artikel 79, stk. 2, litra c), for så vidt angår elementerne til at identificere en irregulær tredjelandsstatsborger eller statsløs person i forbindelse med irregulær immigration og ulovligt ophold, herunder udsendelse og hjemsendelse af personer uden tilladelse, på artikel 87, stk. 2, litra a), for så vidt angår de elementer, der vedrører indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger til retshåndhævelsesformål, og på artikel 88, stk. 2, litra a), for så vidt angår Europols arbejdsområder og opgaver, herunder indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger.

Variabel geometri

Forordning (EU) nr. 603/2013 er bindende for Irland, da landet på grundlag af ovennævnte protokol har meddelt sit ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af den forordning.

I henhold til protokol nr. 21 om Irlands stilling kan denne medlemsstat beslutte af deltage i vedtagelsen af forslaget. Denne mulighed har Irland også efter vedtagelsen af forslaget.

Ifølge protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF (bortset fra "foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa"). Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da Danmark imidlertid anvender den nuværende Eurodacforordning som følge af en international aftale, som Danmark indgik med EU i 2006, skal Danmark i overensstemmelse med aftalens artikel 3 8 meddele Kommissionen, hvorvidt landet ønsker at gennemføre indholdet af den ændrede forordning.

Forslagets virkning for Danmark og stater, der ikke er medlem af EU, men er associeret med (det tidligere) Dublinsystem

Parallelt med en række tredjelandes associering med Schengenreglerne har Fællesskabet indgået en række aftaler, som også associerer disse lande med (de tidligere) Dublin-/Eurodacregler:

aftalen om Islands og Norges associering indgået i 2001 9

aftalen om Schweiz' associering indgået den 28. februar 2008 10

protokollen om Liechtensteins associering indgået den 18. juni 2011 11 .

For at skabe rettigheder og forpligtelser mellem Danmark, der som nævnt ovenfor er associeret med (de tidligere) Dublin-/Eurodacregler i form af en international aftale, og de associerede lande nævnt ovenfor, er der indgået to øvrige instrumenter mellem Fællesskabet og de associerede lande 12 .

I henhold til de tre ovennævnte aftaler skal de associerede lande acceptere (de tidligere) Dublin-/Eurodacregler og udviklingen heraf uden undtagelser. De deltager ikke i vedtagelsen af retsakter, der ændrer eller udbygger (de tidligere) Dublinregler (dvs. heller ikke nærværende forslag), men de skal inden for en given frist give Kommissionen meddelelse om, hvorvidt de accepterer indholdet af sådanne retsakter, når de er vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet. Hvis Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein ikke accepterer en retsakt, der ændrer eller udbygger (de tidligere) Dublin-/Eurodacregler, anvendes "guillotineklausulen", og de respektive aftaler ophører, medmindre det fælles/blandede udvalg, som er nedsat ved aftalerne, med enstemmighed træffer anden afgørelse.

Anvendelsesområdet for de ovenfor nævnte associeringsaftaler med Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein samt parallelaftalen med Danmark omfatter ikke adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse. Med henblik herpå er supplerende aftaler med disse associerede lande ved at blive ratificeret.

Nærhedsprincippet

Ifølge det aktuelle forslag må der først foretages sammenligning af fingeraftryksoplysninger ved hjælp af Eurodac, når sammenligninger med medlemsstaternes nationale fingeraftryksdatabaser og andre medlemsstaters elektroniske databaser har givet negative resultater, jf. afgørelse 2008/615/RIA (Prümaftalen). Denne regel betyder, at hvis en medlemsstat ikke har gennemført nævnte rådsafgørelse og ikke kan foretage en kontrol i henhold til Prümaftalen, kan den heller ikke foretage kontrol i Eurodac med henblik på retshåndhævelse. Det samme gælder associerede lande, som ikke har gennemført eller som ikke deltager i Prümaftalen, og som derfor heller ikke kan foretage en sådan kontrol i Eurodac.

Det foreslåede initiativ udgør en videreudvikling af forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring og EU's migrationspolitik og skal sikre, at fælles regler for optagelse af fingeraftryk og ansigtsbillede af tredjelandsstatsborgere til Eurodac anvendes på samme måde i alle medlemsstater. Det giver Den Europæiske Union et middel til at få oplysninger om, hvor mange tredjelandsstatsborgere der rejser ind i EU på irregulær vis eller indrejser i kølvandet på eftersøgnings- og redningsoperationer og søger om international beskyttelse, hvilket er en forudsætning for at udforme en bæredygtig og evidensbaseret migrations- og visumpolitik.

Forslaget hjælper også medlemsstaterne med at identificere tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, som er indrejst i Den Europæiske Union på irregulær vis ved de ydre grænser, idet disse oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye papirer til en tredjelandsstatsborger med henblik på tilbagesendelse.

Da problemerne vedrørende asyl og beskyttelse af flygtninge går på tværs af grænserne, er EU godt placeret til at foreslå løsninger på spørgsmål som ovennævnte samt problemer i tilknytning til Eurodacforordningen inden for rammerne af det fælles europæiske asylsystem.

Det er også nødvendigt at ændre Eurodacforordningen for at tilføje endnu et formål med den, nemlig kontrol af irregulær migration til og irregulære migranters ulovlige bevægelser inden for EU og i den forbindelse en ændring, der vil gøre det muligt at optælle antallet af ansøgere og ikke blot antallet af ansøgninger. Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne hver for sig. Tilsvarende kan medlemsstaterne, hvis de handler hver for sig, ikke effektivt anvende udelukkelsesgrundene i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om genbosætning]. Endelig kan de ændringer, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af interoperabilitetsrammen, kun foreslås af Kommissionen og anvendes på EU-plan og ikke af medlemsstater, der handler hver for sig.

Proportionalitetsprincippet

Artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at Unionen kun handler i det omfang, det er nødvendigt for at nå traktatens mål. Den form, der er valgt til denne EU-foranstaltning, skal gøre det muligt at nå forslagets målsætning og sikre en så effektiv gennemførelse som muligt.

Forslaget er styret af principperne om indbygget privatlivsbeskyttelse som standard, der kræver, at Eurodacs arbejdsprocesser fra begyndelsen af udformes således, at de overholder principperne om databeskyttelse og står i rimeligt forhold til retten til beskyttelse af personoplysninger, da det ikke kræver indsamling og lagring af flere oplysninger i længere tid, end hvad der er strengt nødvendigt, for at systemet kan fungere og opfylde formålet. Derudover vil alle garantier og mekanismer, som er nødvendige for en effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, der er omfattet af Eurodacs anvendelsesområde, især beskyttelsen af deres privatliv og personoplysninger, blive sikret og gennemført.

Det vil ikke være nødvendigt med yderligere procedurer eller harmonisering på EU-plan for at få systemet til at fungere. Den påtænkte foranstaltning står i et rimeligt forhold til målet, idet den ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, hvad angår foranstaltninger på EU-plan for at nå de fastsatte mål.

Valg af retsakt og lovgivningsteknik

Dette forslag ændrer forslaget fra 2016 om en omarbejdning af Eurodacforordningen. Selv om Kommissionen støtter alle elementerne i den foreløbige aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget fra 2016 om en omarbejdning af Eurodacforordningen, omfatter dette ændrede forslag kun de artikler i nævnte foreløbige aftale, som det foreslås at ændre væsentligt. Derfor er visse artikler, som Europa-Parlamentet og Rådet er nået til foreløbig enighed om (f.eks. artiklerne om personer, der er underkastet en indrejseprocedure, og om genbosatte personer) ikke medtaget. For tre af artiklerne i dette ændrede forslag (artikel 9 om statistiske oplysninger, artikel 19 om mærkning og blokering af oplysninger og artikel 40a, der indfører ændringer i forordning (EU) 2019/818) kunne visse elementer i den foreløbige aftale (nemlig de dele, der henviser til personer underkastet en indrejseprocedure og til genbosatte personer) derfor ikke blive medtaget, idet det ikke har været muligt at indsætte krydshenvisninger til de respektive artikler. Derudover vil det være nødvendigt at foretage yderligere tekniske tilpasninger af andre artikler, der er omfattet af den foreløbige aftale, for at afspejle de ændringer, der indføres med dette ændrede forslag.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Dette forslag ændrer et eksisterende forslag, og der er derfor ingen efterfølgende evaluering/kvalitetskontrol af gældende lovgivning. Der foreligger dog dokumentation via andre kilder, hvori det påpeges, at disse ændringer er nødvendige. Med hensyn til de oplysninger, der er indsamlet på asylområdet, er der i de drøftelser, der siden 2016 har fundet sted mellem medlemsstaterne (f.eks. i Rådets forberedende organer), blevet fremhævet en række elementer, der har indvirkning på, hvor effektiv den politiske reaktion er. I den forbindelse blev det pres, som ulovlige bevægelser lægger på medlemsstaternes asylsystemer, understreget i de holdninger, der blev givet udtryk for under forhandlingerne om pakken om det fælles europæiske asylsystem fra 2016, i de drøftelser, der fandt sted i flere andre fora på enten teknisk eller politisk plan, og i de bidrag til den nye pagt, der blev udarbejdet af forskellige medlemsstater. Begrænsningerne i den nuværende analyse 13 på dette område, som ikke giver et præcist billede af tendensen, blev også fremhævet. Dette skyldes, at de oplysninger, der er tilgængelige til sådanne formål, vedrører administrative procedurer og ikke enkeltpersoner. Da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger præcise tal over, hvor mange (førstegangs)ansøgere der er i EU, og hvor mange der bevæger sig fra en medlemsstat til en anden, vil ethvert yderligere forsøg på at analysere tendensen (f.eks. årsagerne til sådanne flytninger, profiler og foretrukne bestemmelsessteder) i sagens natur være spekulativt. Der mangler derfor både fokus og effektivitet i forbindelse med fastlæggelsen af en passende politisk indsats til håndtering af sådanne bevægelser.

I drøftelserne blev behovet for at styrke forbindelsen mellem asyl og tilbagesendelse, herunder ved straks at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for de relevante myndigheder, ligeledes fremhævet.

Høringer af interesserede parter

Forud for lanceringen af den nye pagt om migration og asyl hørte Kommissionen ved en række lejligheder i perioden fra december 2019 til juli 2020 medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og interesserede parter for at indhente deres synspunkter om den kommende pagt om migration og asyl. Sideløbende hermed har det rumænske, det finske og det kroatiske formandsskab haft udvekslinger af både strategisk og teknisk karakter om, hvordan forskellige aspekter af migrationspolitikken skal se ud i fremtiden, bl.a. asyl, tilbagesendelse, forbindelser med tredjelande vedrørende tilbagetagelse og reintegration. Disse høringer og udvekslinger har vist, at der er opbakning til en ny start på den europæiske asyl- og migrationspolitik for hurtigst muligt at afhjælpe manglerne i det fælles europæiske asylsystem, gøre tilbagesendelsessystemet mere effektivt, bedre strukturere og stabilisere vores forbindelser med tredjelande vedrørende tilbagetagelse og sikre en holdbar reintegration af tilbagevendende migranter.

Der blev afholdt en række workshopper og drøftelser under det finske formandskab i forskellige rådsfora, herunder Tammerfors 2.0-konferencen, der blev afholdt den 24.-25. oktober 2019 i Helsingfors, og Salzburgforummet, der blev afholdt i Wien den 6.-7. november 2019, hvor medlemsstaterne så positivt på Kommissionens hensigt om at relancere Dublinreformen med henblik på at finde nye former for solidaritet, som alle medlemsstaterne vil være forpligtet til at bidrage til. Medlemsstaterne understregede, at solidaritetsforanstaltninger bør gå hånd i hånd med foranstaltninger vedrørende ansvar. Desuden understregede de det presserende behov for at bekæmpe ulovlige bevægelser inden for EU samt for at håndhæve tilbagesendelser af personer, der ikke har behov for international beskyttelse.

Kommissær Ylva Johansson og Kommissionens tjenestegrene har ved flere lejligheder foretaget målrettede høringer af civilsamfundsorganisationer (CSO'er), repræsentanter for initiativet vedrørende migrantbørn og relevante lokale ikkestatslige organisationer i medlemsstaterne. I denne høringsproces havde de specifikke anbefalinger fokus på en fælles tilgang til standarder specifikt rettet mod børn i overensstemmelse med meddelelsen fra 2017 om migrantbørn 14 . Civilsamfundet er også blevet hørt i forbindelse med EASO's rådgivende forum om emner såsom de første skridt i asylproceduren (2019).

Kommissionen har taget hensyn til mange anbefalinger fra de nationale og lokale myndigheder 15 , ikkestatslige og internationale organisationer såsom De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) 16 og Den Internationale Organisation for Migration (IOM) 17 , tænketanke og forskerverdenen om, hvordan man kan starte på ny og håndtere de aktuelle migrationsudfordringer i overensstemmelse med menneskerettighedsstandarderne. Efter deres mening bør en ny start på reformen omfatte en revision af visse regler for fastlæggelse af ansvar og en mekanisme for obligatorisk solidaritet, herunder for personer, der ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsoperation. Visse ikkestatslige organisationer går også ind for en fælles forståelse om ansvar mellem medlemsstaterne og opfordrede til, at de reviderede Dublinregler også omfatter en mere permanent omfordelingsmekanisme 18 . Inden for rammerne af MEDAM-projektet anbefalede centret for migrationspolitikker f.eks. at indarbejde en resultattavle for migrationspolitik, der har til formål at overvåge de fremskridt, der gøres inden for asyl og migration på EU-plan 19 .

Kommissionen har også taget hensyn til bidragene og undersøgelserne fra Det Europæiske Migrationsnetværk 20 , som er blevet oprettet på dens initiativ, og som i løbet af de seneste år har foretaget adskillige særlige undersøgelser og ad hoc-forespørgsler.

Evidensbaseret politikudformning

Kommissionen går ind for en evidensbaseret politikudformning og henviser til det særskilte dokument (XXX), som indeholder oplysninger og elementer, der understøtter den foreslåede tilgang til de forskellige udfordringer, der siden 2016 er konstateret i forbindelse med færdiggørelsen af reformen af det fælles europæiske asylsystem.

For så vidt angår Eurodac vedrører disse udfordringer hovedsagelig de nuværende begrænsede muligheder for at analysere ulovlige bevægelser, hvilket skyldes, at de tilgængelige oplysninger indebærer visse begrænsninger (de vedrører ansøgninger i stedet for enkeltpersoner), at det er nødvendigt at afspejle de nye regler i forslaget til en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, og at det er nødvendigt at indføre ændringer i Eurodacforordningen, der vil gøre det muligt for systemet at fungere inden for interoperabilitetsrammen.

Grundlæggende rettigheder

Forklaringerne vedrørende de grundlæggende rettigheder i forbindelse med forslaget fra 2016 om en omarbejdning af forordningen er fortsat gyldige.

Et af de nye elementer, der indføres med det ændrede forslag, er, at alle datasæt vedrørende en person kædes sammen i en sekvens, hvilket vil gøre det muligt at optælle antallet af både ansøgere og ansøgninger, men det vil ikke ændre den måde, de biometriske oplysninger indsamles og behandles på. Der vil ikke blive oprettet nye sagsakter. Medlemsstaterne ejer fortsat de videregivne datasæt, og alle garantier samt regler for datalagring og datasikkerhed i det oprindelige forslag fra 2016 gælder fortsat. Desuden vil der også blive fastsat passende garantier vedrørende proceduren for sammenkædningen, da datasæt først vil blive kædet sammen i sekvensen, når hittet bekræftes af medlemsstaterne (om nødvendigt efter kontrol af en fingeraftryksekspert). Med hensyn til den nye kategori af personer, der ilandsættes efter eftersøgnings- og redningsoperationer, er disse personer allerede registreret i Eurodac under kategorien af personer, der pågribes i forbindelse med irregulær passage af den ydre grænse. Den nye separate kategori vil give et mere nøjagtigt billede af migrationsstrømmene og gøre det lettere at anvende de relevante bestemmelser i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring. Sådanne regler vil i sidste ende være til gavn for de personer, der ilandsættes efter eftersøgnings- og redningsoperationer, da de muliggør en mere korrekt gengivelse af disse personers status, idet de ikke vil blive registreret som personer, der har passeret grænsen på irregulær vis. Der vil blive indsamlet de samme oplysninger som for de andre kategorier, og der vil gælde de samme regler og garantier for videregivelse, behandling og lagring.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget medfører en teknisk ændring af Eurodacs centrale system for at give mulighed for at foretage sammenligninger af alle kategorier af oplysninger og lagre alle tre kategorier af oplysninger. Yderligere funktioner såsom lagring af personoplysninger sammen med et ansigtsbillede kræver flere ændringer af det centrale system.

De anslåede omkostninger på 29,872 mio. EUR omfatter udgifter til det centrale systems tekniske opgradering og øgede lagerplads og kapacitet. De omfatter også IT-relaterede tjenester, software og hardware og vil dække opgradering og tilpasning, således at der kan søges på alle kategorier af oplysninger vedrørende både asyl og irregulær migration. De afspejler også udgifter til det ekstra personale, som eu-LISA får brug for.

Finansieringsoversigten, der er knyttet til dette forslag, afspejler disse elementer. De afspejler også omkostningerne i forbindelse med de ændringer, der er foretaget af Europa-Parlamentet og Rådet (oprettelse af to nye kategorier, nemlig personer, der er registreret med henblik på at gennemføre en indrejseprocedure, og personer, der genbosættes i henhold til en national genbosætningsordning, lagring af farvekopier af identitets- eller rejsedokumenter og muligheden for, at de retshåndhævende myndigheder kan søge i Eurodac ved hjælp af alfanumeriske oplysninger), samt i forbindelse med den undersøgelse om ansigtsgenkendelse, der er omhandlet i omarbejdningsforslaget fra 2016 (7 mio. EUR).

De ændringer vedrørende interoperabilitet, der indføres med dette ændrede forslag, er omfattet af finansieringsoversigten til interoperabilitetsrammen (15 mio. EUR).

5.ANDRE FORHOLD

Foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering 

I artikel 42 i forslaget fra 2016, som Europa-Parlamentet og Rådet nåede til foreløbig enighed om, fastsættes følgende tre typer indberetningsforpligtelser:

eu-LISA forelægger en gang om året Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og EDPS en rapport om det centrale systems virksomhed (på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne)

Syv år efter vedtagelsen og hvert fjerde år derefter forelægger Kommissionen en samlet evaluering af Eurodac, hvori den gennemgår de opnåede resultater set i forhold til målene og indvirkningen på de grundlæggende rettigheder (på grundlag af oplysninger fra eu-LISA, medlemsstaterne og Europol)

Hvert andet år udarbejder hver medlemsstat og Europol hver deres rapport om, hvor effektiv sammenligningen af de biometriske oplysninger med Eurodacoplysninger har været med henblik på retshåndhævelse. Disse rapporter sendes til Kommissionen senest den 30. juni det følgende år. Hvert andet år samler Kommissionen disse rapporter i en rapport om adgangen til Eurodac med henblik på retshåndhævelse, som vil blive sendt til Europa-Parlamentet, Rådet og EDPS. Denne rapport adskiller sig fra de rapporter, der er beskrevet i det foregående punkt.

Den årlige rapport, som eu-LISA skal udarbejde om det centrale systems virksomhed, vil omfatte oplysninger om Eurodacs forvaltning og resultater sammenholdt med forud fastlagte kvantitative indikatorer (f.eks. samlet antal datasæt og pr. kategori, antal hits, hvordan medlemsstaterne indfører fristerne for videregivelse af biometriske oplysninger til Eurodac, herunder forsinkelser osv.).

I rapporten med den samlede evaluering af Eurodac, som Kommissionen skal udarbejde, vil den føre tilsyn med de opnåede resultater set i forhold til de mål, der er fastsat i forordningen, og den vil måle indvirkningen på de grundlæggende rettigheder, navnlig databeskyttelse og retten til privatlivets fred, herunder om adgang med henblik på retshåndhævelse har ført til en indirekte forskelsbehandling af personer, som er omfattet af Eurodacforordningen.

De rapporter, som Europol og hver enkelt medlemsstat udarbejder om effektiviteten af sammenligningen af de biometriske oplysninger med Eurodacoplysninger, vil bl.a. indeholde en vurdering af det nøjagtige formål med sammenligningerne, begrundelserne for rimelig mistanke og antal og type af sager, der har ført til korrekt identifikation.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Dette ændrede forslag skal ses i sammenhæng med de interinstitutionelle forhandlinger om Kommissionens forslag fra 2016 om en omarbejdning af Eurodacforordningen og bør ses som et supplement til disse drøftelser. Disse forhandlinger førte til en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet, som Kommissionen støtter, og som ifølge Kommissionen vil forbedre Eurodacs funktion betydeligt.

Af hensyn til overskueligheden er den tekst, som Europa-Parlamentet og Rådet har forhandlet på plads, og som er medtaget i dette forslag, angivet med fed skrift sammenlignet med Kommissionens forslag fra 2016. De nye målrettede ændringer er angivet med fed skrift og understregning.

1.Optælling af både ansøgere og ansøgninger

De seneste drøftelser i forskellige fora (Rådets forberedende organer, rådgivende grupper) og medlemsstaternes bidrag til den nye pagt, der kom frem under høringen, pegede klart på en række mangler i indsamlingen og analysen af oplysninger på EU-plan inden for asyl- og migrationsområdet. Dette er særlig relevant i forbindelse med analysen af ulovlige bevægelser på dette område: På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at få klarhed over, hvor mange ansøgere der findes i EU, eftersom tallene kun omfatter antallet af ansøgninger, og flere ansøgninger kan være indgivet af samme person. Det er derfor nødvendigt at omdanne Eurodacsystemet, så det går fra at være en database, der registrerer antallet af ansøgninger, til at være en database, der registrerer antallet af ansøgere. Dette kan gøres ved at sammenkæde alle datasæt i Eurodac vedrørende en person i en enkelt sekvens, uanset hvilken kategori den pågældende tilhører, således at det bliver muligt at registrere personer. Desuden vil en særlig bestemmelse give eu-LISA mulighed for at udarbejde statistikker over antallet af asylansøgere og førstegangsansøgere, hvilket vil give et præcist billede af, hvor mange tredjelandsstatsborgere og statsløse personer der søger om asyl i EU. En aggregering af disse oplysninger med andre typer oplysninger, f.eks. oplysninger vedrørende overførsler i henhold til forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, vil give relevante input til en passende politisk indsats til håndtering af ulovlige bevægelser.

2.Statistikker på tværs af systemerne

En ny bestemmelse, der bygger på de relevante bestemmelser i interoperabilitetsforordningerne 21 (artikel 39), vil gøre det muligt for eu-LISA at udarbejde statistikker på tværs af systemerne ved hjælp af oplysninger fra Eurodac, ind- og udrejsesystemet (EES), ETIAS og visuminformationssystemet (VIS). Et mål kunne f.eks. være at få kendskab til, hvor mange tredjelandsstatsborgere der har fået udstedt visum til kortvarigt ophold af en bestemt medlemsstat eller af et bestemt tredjeland, som er indrejst lovligt (og hvor) og derefter har ansøgt om international beskyttelse (og hvor). Dette vil tilvejebringe de baggrundsoplysninger, der er nødvendige for at vurdere disse tendenser og udarbejde en passende politisk reaktion. I bestemmelsen vil det også blive fastslået, at ikke kun Kommissionen og medlemsstaterne, men også Den Europæiske Unions Asylagentur, som det vil se ud i fremtiden, og Frontex vil få adgang til sådanne statistikker, da begge agenturer udarbejder værdifulde analyser på migrations- og asylområdet inden for rammerne af deres respektive mandater.

3.Oprettelse af en ny kategori for personer, der ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsoperation

Det nye forslag til en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring indeholder et kriterie til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse i tilfælde, hvor ansøgningen registreres, efter at den pågældende person er blevet sat i land efter en eftersøgnings- og redningsoperation (i henhold til de nuværende regler er disse personer omfattet af kriteriet vedrørende irregulær indrejse). Dette afspejler bedre de forpligtelser i gældende EU-ret vedrørende asyl, der følger af den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning 22 . Selv om reglerne for, hvem der er ansvarlig, i forbindelse med denne nye kategori er de samme som reglerne for personer, der indrejser på irregulær vis, er denne sondring relevant, da de medlemsstater, hvor der sker ilandsætninger, står over for særlige udfordringer, idet de ikke kan anvende de samme værktøjer i forbindelse med ilandsætninger efter eftersøgnings- og redningsoperationer som i tilfælde af irregulær passage af grænsen ad land- eller luftvejen, Der er f.eks. ingen officiel grænsekontrol for migranter, der ankommer i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer, hvilket ikke kun betyder, at det er vanskeligere at fastslå indrejsestederne, men også at tredjelandsstatsborgere ikke kan søge officielt om indrejse nogen steder. Der er derfor behov for at have en særskilt kategori for disse personer i Eurodac i stedet for at registrere dem som personer, der har passeret grænsen på irregulær vis (som det i øjeblikket er tilfældet). Dette vil desuden give et mere præcist billede af migrationsstrømmenes sammensætning i EU.

4.Sikring af fuld overensstemmelse med forslaget til forordning om asyl og migration

Ud over at oprette en ny kategori for personer, der ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsoperation, tilføjes der med dette ændrede forslag også en række bestemmelser, der afspejler alle relevante aspekter vedrørende en medlemsstats ansvar (de forskellige kriterier for at fastslå ansvar, overdragelsen af ansvar og ansvarets ophør). Disse bestemmelser føjes til dem, der allerede var medtaget i det oprindelige forslag fra 2016. Endelig indeholder dette ændrede forslag bestemmelser om omfordeling af personer med international beskyttelse og afspejler således fuldstændig de forskellige scenarier i forslaget til en forordning om asyl og migration.

5.Sikring af sammenhæng med bestemmelserne om screening

Der var behov for et begrænset antal ændringer for at sikre overensstemmelse med forslaget til en screeningsforordning. Det var i den forbindelse nødvendigt at tilpasse det tidspunkt, hvor fristen for optagelse og videregivelse af biometriske oplysninger om ansøgere løber fra, for at tage hensyn til de forskellige mulige scenarier, der er fastsat i nævnte forslag, og dermed sikre en gnidningsløs gennemførelse af asylproceduren.

6.Angivelse af afviste ansøgninger

Der vil blive oprettet et nyt felt, hvor medlemsstaterne kan angive, hvornår der er givet afslag på en ansøgning, og ansøgeren dermed ikke har ret til og ikke har tilladelse til at forblive på medlemsstatens område i henhold til forordningen om asylprocedurer. Dette vil ikke føre til ændringer med hensyn til, hvilke regler der anvendes, og individuelle rettigheder, men det vil styrke forbindelsen med tilbagesendelsesprocedurer og yde yderligere støtte til nationale myndigheder, som håndterer ansøgere om international beskyttelse, der har fået afslag på deres ansøgninger i en anden medlemsstat, da det vil give myndighederne mulighed for at vælge den korrekte procedure (f.eks. fornyet ansøgning), hvilket derved strømliner hele processen.

7.Angivelse af, om der er ydet bistand til frivillig tilbagevenden og reintegration

Der vil blive indført et nyt felt, hvor det skal angives, om der tidligere er ydet bistand til frivillig tilbagevenden. Det er nødvendigt, da det vil forbedre medlemsstaternes overvågningskapacitet på dette område og forhindre misbrug af frivillig tilbagevenden og reintegration.

8.Angivelse af, om det efter en screening tyder på, at personen udgør en trussel mod den interne sikkerhed

Der vil blive indført et ny felt, hvor det skal angives, om det efter en screening tyder på, at personen udgør en trussel mod den interne sikkerhed. Det er nødvendigt, da disse personer vil blive udelukket fra omfordeling i overensstemmelse med reglerne i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, hvilket vil lette gennemførelsen af omfordelingen. Dette vil derudover fremskynde behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse. I den forbindelse kan der ved vurderingen af ansøgninger, der indgives af de ansøgere, for hvem der er registreret og mærket et sikkerhedsproblem i Eurodac, først fokuseres på, hvorvidt dette problem er tilstrækkelig alvorligt til at retfærdiggøre udelukkelse/afslag.

9.Angivelse af, om der er udstedt visum

Der vil blive indført et felt, hvor det skal angives, hvilken medlemsstat, der har udstedt eller forlænget ansøgerens visum, eller på hvis vegne visummet er udstedt, samt visumansøgningsnummeret. Det er nødvendigt, da det vil gøre det lettere at anvende kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, for de medlemsstater eller associerede lande, der ikke er bundet af VIS-forordningen 23 , men som alligevel berøres af udstedelsen af et visum.

10.Interoperabilitetsbetingede konsekvensændringer og ændringer i forbindelse med interoperabilitetsforordningen, ETIAS-forordningen 24 og VIS-forordningen

Det er nødvendigt at indføre en række tekniske konsekvensændringer som følge af interoperabilitetsforordningen (f.eks. henvisninger til og definition af det fælles identitetsregister og identitetsoplysninger eller præciseringer vedrørende den måde, hvorpå de lagrede oplysninger vil blive fordelt mellem det fælles identitetsregister og det centrale system). Behovet for at indføre disse ændringer i Eurodacforordningen blev allerede fastslået, da de to forslag til interoperabilitetsforordninger blev fremlagt. Disse ændringer vil sikre et korrekt retsgrundlag for, at Eurodac kan fungere inden for den nye interoperabilitetsramme. Det er ligeledes nødvendigt at indføre ændringer af interoperabilitetsforordningen for at medtage de forskellige relevante henvisninger til Eurodac. Endelig er det også nødvendigt at indføre en række konsekvensændringer, der følger af ETIAS-forordningen og VIS-forordningen, der regulerer adgangen til Eurodac for henholdsvis de nationale ETIAS-enheder og de kompetente visummyndigheder, da adgangsrettighederne til de forskellige databaser fortsat er et aspekt, der skal behandles i den lovgivningsmæssige retsakt, som regulerer de respektive databaser.

2016/0132 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] og forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen], identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 2, litra d), litra e), og litra g), artikel 79, stk. 2, litra c), artikel 87, stk. 2, litra c) og artikel 88, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Følgende betragtninger indsættes efter betragtning 4:

"(4a) Med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] og i overensstemmelse med reglerne i nævnte forordning er det desuden nødvendigt at markere tydeligt i Eurodac, når ansvaret overdrages mellem medlemsstaterne, herunder i tilfælde af omfordeling. For at afspejle medlemsstaternes forpligtelse til at udføre eftersøgnings- og redningsoperationer nøjagtigt og hjælpe disse medlemsstater med de særlige udfordringer, de står over for, fordi de ikke kan anvende de samme værktøjer på personer, der ilandsættes efter sådanne operationer, som anvendes i forbindelse med irregulære passager ad land- eller luftvejen, er det desuden nødvendigt at registrere tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der ilandsættes efter eftersøgnings- og redningsoperationer, som en særskilt kategori i Eurodac.

(4b) Med henblik på anvendelsen af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] er det desuden nødvendigt at angive, om det efter sikkerhedskontroller foretaget i forbindelse med screening tyder på, at en person kan udgøre en trussel mod den interne sikkerhed."

(2)Følgende betragtninger indsættes efter betragtning 5:

"(5a) Det er også nødvendigt at indføre bestemmelser, der sikrer, at nævnte system fungerer inden for den interoperabilitetsramme, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 25 og 2019/818 26 .

(5b) Desuden er det nødvendigt at indføre bestemmelser, der fastsætter rammerne for de nationale ETIAS-enheders (det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse) og de kompetente visummyndigheders adgang til Eurodac i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 27 og (EF) nr. 767/2008 28 .

(5c) Med henblik på at styre irregulær migration er det ligeledes nødvendigt at give eu-LISA mulighed for at udarbejde statistikker på tværs af systemerne ved hjælp af oplysninger fra Eurodac, visuminformationssystemet, ETIAS og ind- og udrejsesystemet. Med henblik på at præcisere indholdet i disse statistikker på tværs af systemerne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser." 

(3)Betragtning 6 affattes således:

"(6) Til disse formål er det nødvendigt at oprette et system benævnt "Eurodac", som består af et centralt system og af det fælles identitetsregister oprettet ved forordning (EU) 2019/818, som skal drive en central elektronisk database med biometriske fingeraftryks- og ansigtsbilledeoplysninger, samt de elektroniske midler til videregivelse mellem disse [det centrale system og det fælles identitetsregister] og medlemsstaterne, herefter benævnt "kommunikationsinfrastrukturen"."

(4)Følgende betragtning indsættes efter betragtning 11:

"(11a) Med henblik herpå er det også nødvendigt at mærke tydeligt i Eurodac, at der er givet afslag på en ansøgning om international beskyttelse, hvis tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person ikke har ret til og ikke har tilladelse til at forblive på medlemsstatens område i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen]."

(5)Betragtning 14 affattes således:

"(14) For at Eurodac effektivt kan bistå med kontrollen af irregulær migration til og opdagelsen af sekundære bevægelser inden for EU, er det derudover nødvendigt at gøre det muligt at optælle antallet af både ansøgere og ansøgninger i systemet ved at sammenkæde alle datasæt vedrørende en person, uanset hvilken kategori den pågældende tilhører, i en enkelt sekvens."

(6)Følgende betragtning indsættes efter betragtning 24:

"(24a) Det bør med henblik på denne forordning erindres, at en person bør anses for at opholde sig ulovligt på tilflytningsmedlemsstatens område, hvis den pågældende person ikke ansøger om international beskyttelse efter omfordeling eller på anden vis ikke opfylder eller ikke længere opfylder de betingelser for indrejse, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399, eller andre betingelser for indrejse til, ophold eller bopæl i tilflytningsmedlemsstaten."

(7)Følgende betragtning indsættes efter betragtning 60:

"(60a) Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF 29 ."

(8)Betragtning 63 udgår —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

9) Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

Formålet med "Eurodac"

1. Der oprettes et system, benævnt "Eurodac", hvis formål er at:

(a)lette fastsættelsen af, hvilken medlemsstat der i henhold til forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der indgives af som en tredjelandsstatsborger eller en statsløs har fået registreret i en medlemsstat, samt på anden måde lette anvendelsen af forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] på de betingelser, der er fastsat i nærværende forordning

(b)bistå med anvendelsen af forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen] på de betingelser, der er fastsat i nærværende forordning

(c)bistå med kontrollen af illegal irregulær immigration til Unionen og opdagelse af sekundære bevægelser inden for Unionen og med identifikationen af tredjelandsstatsborgere og statsløse med ulovligt ophold med henblik på at fastlægge, hvilke hensigtsmæssige foranstaltninger medlemsstaterne skal træffe, herunder udsendelse og tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold

(d)fastsætte betingelserne for, at medlemsstaternes udpegede myndigheder og Den Europæiske Politienhed (Europol) kan anmode om at sammenligne biometriske eller alfanumeriske fingeraftryks- og ansigtsbilledeoplysninger med de oplysninger, der er lagret i det centrale system med henblik på retshåndhævelse for at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser

(e)bistå med korrekt identifikation af personer registreret i Eurodac på de betingelser og til de formål, der er omhandlet i artikel 20 i forordning (EU) 2019/818, ved at lagre identitetsoplysninger, rejsedokumentoplysninger og biometriske oplysninger i det fælles identitetsregister (CIR), der blev oprettet ved nævnte forordning

(f)støtte målene for det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse ("ETIAS"), der blev oprettet ved forordning (EU) 2018/1240

(g)støtte målene for visuminformationssystemet (VIS), der er omhandlet i forordning (EF) nr. 767/2008.

2. Med forbehold af oprindelsesmedlemsstatens behandling af oplysninger, som er bestemt til Eurodac, i databaser, som er oprettet i henhold til dennes nationale lovgivning, må fingeraftryks biometriske oplysninger og andre personoplysninger kun behandles i Eurodac til de formål, der er fastsat i denne forordning, og i forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] og i forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen] [artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 604/2013]."

10) Artikel 3 ændres således:

a) I stk. 1, litra b), tilføjes følgende som nr. iv):

"iv) med hensyn til en person, som er omfattet af artikel 14a, stk. 1, den medlemsstat, der videregiver personoplysningerne til det centrale system og det fælles identitetsregister og modtager resultaterne af sammenligningen".

b) I stk. 1 indsættes som litra p), q) og r):

"p)"CIR": det fælles identitetsregister som oprettet ved artikel 17 i forordning (EU) 2019/818

q)"identitetsoplysninger": de oplysninger, der er omhandlet i artikel 12, litra c)-f) og h), artikel 13, stk. 2, litra c)-f) og h), artikel 14, stk. 2, litra c)-f) og h), og artikel 14a, litra c)-f) og h)

r) "datasæt": det sæt oplysninger, der er registreret i Eurodac på grundlag af artikel 12, 13, 14 eller 14a, og som vedrører et sæt af en registrerets fingeraftryk, og som er sammensat af biometriske oplysninger, alfanumeriske oplysninger og, hvis det forefindes, en scannet farvekopi af et identitets- eller rejsedokument."

11) Artikel 4 affattes således:

"Artikel 4

Systemarkitektur og grundlæggende principper 

1. Eurodac omfatter:

a)et centralt system, der omfatter:

i)en central enhed

ii)en beredskabsplan og et beredskabssystem

b)en kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale system og medlemsstaterne, der sikrer en sikker og krypteret kommunikationskanal til Eurodacoplysninger ("kommunikationsinfrastrukturen")

c)det fælles identitetsregister (CIR) som omhandlet i artikel 17, stk. 2, i forordning 2019/818

d)en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale system og de centrale infrastrukturer i den europæiske søgeportal, den fælles biometriske matchtjeneste, det fælles identitetsregister og multiidentitetsdetektoren oprettet ved forordning 2019/818.

2. CIR indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 12, litra a)-f), h) og i), artikel 13, stk. 2, litra a)-f), h) og i), artikel 14, stk. 2, litra a)-f), h) og i), og artikel 14a, litra a)-f), h) og i). De resterende Eurodacoplysninger lagres i det centrale system.

23. Eurodackommunikationsinfrastrukturen vil benytte det eksisterende net "Secure Trans European Services for Telematics between Administrations" (TESTA). Der etableres et særskilt virtuelt privat net til Eurodac på grundlag af det eksisterende private virtuelle net TESTA for at sikre den logiske adskillelse af Eurodacoplysninger fra andre oplysninger. For at sikre fortroligheden skal personoplysninger, der videregives til eller fra Eurodac, krypteres. 

34. Hver medlemsstat har ét nationalt adgangspunkt. Europol har ét Europol-adgangspunkt.

45. Det centrale systems behandling af oplysninger om personer, der er omfattet af artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, artikel 14, stk. 1, og artikel 14a, stk. 1, sker på oprindelsesmedlemsstatens vegne og på de betingelser, der er fastsat i denne forordning, og adskilles ved brug af hensigtsmæssige tekniske midler.

6. Alle datasæt, der er registreret i Eurodac, og som vedrører den samme tredjelandsstatsborger eller statsløse person, kædes sammen i en sekvens. Hvis der foretages en søgning med fingeraftryk i datasættet for en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person, og der opnås et hit på mindst ét andet sæt af fingeraftryk i et andet datasæt vedrørende den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person, kæder Eurodac automatisk disse datasæt sammen på grundlag af sammenligningen af fingeraftryk. Hvis det er nødvendigt, kontrolleres og bekræftes sammenligningen af et fingeraftryk af en fingeraftryksekspert i overensstemmelse med artikel 26. Hvis modtagermedlemsstaten bekræfter hittet, sender den en meddelelse til eu-LISA, som bekræfter sammenkædningen.

57. De regler, der gælder for Eurodac, finder ligeledes anvendelse på de operationer, som medlemsstaterne foretager fra videregivelsen af oplysninger til det centrale system, indtil der gøres brug af resultaterne af sammenligningen."

12) Følgende indsættes som artikel 8a, 8b, 8c og 8d:

"Artikel 8a

Interoperabilitet med ETIAS 

1. Fra [anvendelsesdatoen for denne forordning] forbindes det centrale Eurodacsystem til den europæiske søgeportal, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) 2019/818, for at muliggøre den automatiserede behandling, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) 2018/1240.

2. Den automatiserede behandling, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) 2018/1240, muliggør den kontrol, der er fastsat bestemmelser om i artikel 20, og den efterfølgende kontrol, der er omhandlet i samme forordnings artikel 22 og 26.

Med henblik på at gennemføre den kontrol, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra k), i forordning (EU) 2018/1240, anvender det centrale ETIAS-system den europæiske søgeportal til at sammenligne oplysningerne i ETIAS med de oplysninger i Eurodac, der er indsamlet i henhold til artikel 12, 13, 14 og 14a i denne forordning, og som vedrører personer, der har forladt eller er blevet udsendt af medlemsstaternes område i overensstemmelse med en afgørelse om tilbagesendelse eller udsendelse, og anvender sammenligningstabellen, der findes i bilag II til denne forordning.

Kontrollen berører ikke de særlige regler, der er fastsat i artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1240.

Artikel 8b

Betingelser for de nationale ETIAS-enheders adgang til Eurodac med henblik på manuel behandling 

1. De nationale ETIAS-enheders søgning i Eurodac foretages ved brug af de samme alfanumeriske oplysninger som dem, der anvendes til den automatiserede behandling, der er omhandlet i artikel 8a.

2. Med henblik på artikel 1, stk. 1, litra f), har de nationale ETIAS-enheder adgang til og kan søge i Eurodac i et skrivebeskyttet format med henblik på at behandle ansøgninger om rejsetilladelse. Navnlig kan de nationale ETIAS-enheder søge i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 12, 13, 14 og 14a.

3. Efter søgninger og adgang i henhold til stk. 1 og 2 i denne artikel registreres resultatet af vurderingen kun i ETIAS-ansøgningsmapperne.

Artikel 8c

De kompetente visummyndigheders adgang til Eurodac 

Med henblik på manuelt at kontrollere hit, der er udløst af de automatiske forespørgsler foretaget af visuminformationssystemet i overensstemmelse med artikel [9a og 9c] i forordning (EF) nr. 767/2008, og behandle og træffe afgørelse om visumansøgninger i overensstemmelse med artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 30 skal de kompetente visummyndigheder have adgang til Eurodac for at søge i oplysninger i et skrivebeskyttet format.

Artikel 8d

Interoperabilitet med visuminformationssystemet 

Fra [anvendelsesdatoen for forordning (EU) XXX/XXX om ændring af VIS-forordningen] forbindes Eurodac i henhold til artikel 9 i nævnte forordning til den europæiske søgeportal, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) 2019/817, for at muliggøre den automatiserede behandling, der er omhandlet i artikel [9a] i forordning (EF) nr. 767/2008, med henblik på at søge i Eurodac og sammenligne de relevante oplysninger i visuminformationssystemet med de relevante oplysninger i Eurodac. Kontrollen berører ikke de særlige regler, der er fastsat i artikel 9, litra b), i forordning (EU) 767/2008."

13) Artikel 9 affattes således:

"Artikel 9

Statistiske oplysninger

1. eu-Lisa udarbejder hver måned en statistik over det centrale systems arbejde med angivelse af navnlig:

a)antallet af ansøgere og antallet af førstegangsansøgere efter den i artikel 4, stk. 6, omhandlede sammenkædningsproces

b)antallet af afviste ansøgere efter den i artikel 4, stk. 6, omhandlede sammenkædningsproces og i henhold til artikel 12, litra za)

ac)antallet af videregivne datasæt vedrørende personer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1 og artikel 14a, stk. 1

bd)antallet af hits med hensyn til personer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1:

i)om hvem der er registreret en ansøgning om international beskyttelse, og som på et senere tidspunkt har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i en anden medlemsstat

ii)som er blevet pågrebet i forbindelse med irregulær passage af en ydre grænse og

iii)som har er konstateret at opholdet sig ulovligt i en medlemsstat

iv)som er blevet ilandsat efter en eftersøgnings- og redningsoperation

ce)antallet af hits med hensyn til personer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1:

i)om hvem der er registreret en ansøgning om international beskyttelse, og som på et senere tidspunkt har indgivet en ansøgning om international beskyttelse

ii)som er blevet pågrebet i forbindelse med irregulær passage af en ydre grænse og 

iii)som har er konstateret at opholdet sig ulovligt i en medlemsstat

iv)som er blevet ilandsat efter en eftersøgnings- og redningsoperation

df)antallet af hits med hensyn til personer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1:

i)om hvem der er registreret en ansøgning om international beskyttelse, og som på et senere tidspunkt har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i en anden medlemsstat

ii)som er blevet pågrebet i forbindelse med irregulær passage af en ydre grænse og 

iii)som har er konstateret at opholdet sig ulovligt i en medlemsstat

iv)som er blevet ilandsat efter en eftersøgnings- og redningsoperation

g) antallet af hits med hensyn til personer, der er omhandlet i artikel 14a, stk. 1:

i)om hvem der er registreret en ansøgning om international beskyttelse

ii)som er blevet pågrebet i forbindelse med irregulær passage af en ydre grænse

iii)som har opholdt sig ulovligt i en medlemsstat

iv)som er blevet ilandsat efter en eftersøgnings- og redningsoperation

eh)antallet af biometriske fingeraftryksoplysninger, som det centrale system mere end en gang har måttet anmode om at få udleveret fra oprindelsesmedlemsstaten, fordi de biometriske fingeraftryksoplysninger, der oprindeligt blev videregivet, ikke egnede sig til en sammenligning i det elektroniske fingeraftryks- og ansigtsbilledgenkendelsessystemer

fi)antallet af mærkede og umærkede, blokerede og ublokerede datasæt i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, og artikel 17, 2, 3 og 4

gj)antallet af hits, der har været for de i artikel 19, stk. 1 og 4, omhandlede personer i henhold til denne artikels litra b), c) og d)-g)

hk)antallet af anmodninger og hits, der er omfattet af artikel 21, stk. 1

il)antallet af anmodninger og hits, der er omfattet af artikel 22, stk. 1

jm)antallet af anmodninger, der er fremsat for de i artikel 31 omhandlede personer

hn) antallet af hits, der er modtaget fra det centrale system, som omhandlet i artikel 26, stk. 6.

2. De månedlige statistikker over de personer, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-h)n), skal offentliggøres hver måned. Ved udgangen af hvert år offentliggøres de årlige statistikker over de personer, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-h)n), af eu-LISA. De statistiske oplysninger skal indeholde særskilte oplysninger for hver medlemsstat anføres pr. medlemsstat. De i stk. 1, litra c), omhandlede statistiske oplysninger om personer skal, hvis det er muligt, anføres efter fødselsår og køn.

3. Med henblik på at støtte det mål, der er omhandlet i artikel 1, litra c), udarbejder eu-LISA månedlige statistikker på tværs af systemerne. Disse statistikker gør det ikke muligt at identificere enkeltpersoner, og de anvender oplysninger fra Eurodac, visuminformationssystemet, ETIAS og ind- og udrejsesystemet.

Disse statistikker stilles til rådighed for Kommissionen, [Den Europæiske Unions Asylagentur], Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og medlemsstaterne. Kommissionen præciserer ved hjælp af gennemførelsesretsakter indholdet af de månedlige statistikker på tværs af systemerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 41a, stk. 2.

34. På Kommissionens anmodning forsyner eu-LISA den med statistikker om specifikke aspektertil forsknings- og analyseformål, uden at enkeltpersoner kan identificeres, og giver mulighed for at udarbejde regelmæssige statistikker i henhold til stk. 1. Disse statistikker skal deles med andre agenturer på området retlige og indre anliggender, hvis de er relevante for gennemførelsen af deres opgaver, der er forbundet med gennemførelsen af denne forordning, og med de statistikker, der er omhandlet i stk. 1, og gør dem på anmodning tilgængelig for en medlemsstat og for [Den Europæiske Unions Asylagentur].

5. eu-LISA lagrer de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1-4, og som ikke gør det muligt at identificere personer, til forsknings- og analyseformål og giver dermed myndighederne i stk. 3 mulighed for at indhente rapporter og statistikker i det centrale register for rapportering og statistik som omhandlet i artikel 39 i forordning (EU) 2019/818.

6. eu-LISA, Kommissionen, [Den Europæiske Unions Asylagentur] og de myndigheder, hver medlemsstat har udpeget i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, skal gives adgang til det centrale register for rapportering og statistik, som er omhandlet i artikel 39 i forordning (EU) 2019/818. Autoriserede brugere i andre agenturer på området retlige og indre anliggender kan også gives adgang, hvis denne adgang er relevant for gennemførelsen af deres opgaver."

14) Artikel 10 affattes således:

"Artikel 10

Indsamling og videregivelse af biometriske oplysninger 

1. Medlemsstaterne optager omgående fingeraftryk af samtlige fingre og et ansigtsbillede biometriske oplysninger af alle ansøgere om international beskyttelse, der er fyldt seks år, i forbindelse med den screening, der er omhandlet i forordning (EU) XXX/XXX [screeningsforordningen], eller, hvis der ikke har kunnet optages biometriske oplysninger i forbindelse med screeningen, eller hvis ansøgeren ikke har været omfattet af en screening, når ansøgningen om international beskyttelse registreres, jf. artikel 27 i forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen], og videregiver snarest muligt og senest 72 timer efter optagelsen af de biometriske oplysninger efter, at vedkommendes ansøgning om international beskyttelse som defineret i artikel [21, stk. 2,] i forordning (EU) nr., er indgivet, disse sammen med de i artikel 12, litra c)-p), i nærværende forordning omhandlede oplysninger til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2.

Hvis artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) XXX/XXX [ screeningsforordningen] finder anvendelse, og personen ansøger om international beskyttelse i forbindelse med en screening, skal hver medlemsstat for hver ansøger om international beskyttelse, der er fyldt seks år, anvende de biometriske oplysninger, der er optaget i forbindelse med en screening, og videregive disse sammen med de i artikel 12, litra c)-p), i nærværende forordning omhandlede oplysninger til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, senest 72 timer efter registreringen af ansøgningen, jf. artikel 27 i forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen].

Manglende overholdelse af fristen på 72 timer fritager ikke medlemsstaterne for deres pligt til at optage og videresende fingeraftrykkene de biometriske oplysninger til det centrale system CIR. Når fingerspidsernes tilstand ikke gør det muligt at optage fingeraftryk af en kvalitet, der kan bruges til hensigtsmæssig sammenligning i medfør af artikel 26, optager oprindelsesmedlemsstaten på ny ansøgerens fingeraftryk og sender dem igen snarest muligt og senest 48 timer efter vellykket fingeraftryksoptagelse.

2. Når det ikke er muligt at optage fingeraftryk og ansigtsbillede biometriske oplysninger af en ansøger om international beskyttelse på grund af foranstaltninger truffet af hensyn til ansøgerens helbred eller til beskyttelsen af folkesundheden, optager og videresender medlemsstaterne som en undtagelse fra stk. 1 fingeraftrykkene og ansigtsbilledet de biometriske oplysninger snarest muligt og senest 48 timer efter, at disse sundhedsmæssige hensyn ikke længere er nødvendige.

I tilfælde af alvorlige tekniske problemer kan medlemsstaterne forlænge fristen på 72 timer i stk. 1 med op til 48 timer med henblik på at gennemføre deres nationale beredskabsplaner.

3. Fingeraftryksoplysninger På den berørte medlemsstats anmodning kan de biometriske oplysninger også optages og videregives på denne medlemsstats vegne af medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold eller af medlemsstaternes asyleksperter fra asylstøtteholdene, når de udfører opgaver og udøver beføjelser i overensstemmelse med forordning om den europæiske grænse[- og kyst]vagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF] og [forordning (EU) nr. 439/2010 (EU) 2019/1896 og forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om EU's Asylagentur].

4. Hvert af de datasæt, der er indsamlet og videregivet i overensstemmelse med stk. 1, kædes sammen med andre datasæt vedrørende samme tredjelandsstatsborger eller statsløse person i én sekvens, jf. artikel 4, stk. 6."

15) Artikel 11 affattes således:

"Artikel 11

Oplysninger om den registreredes status 

1. Så snart den ansvarlige medlemsstat er fastlagt i overensstemmelse med forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring], ajourfører den medlemsstat, der gennemfører procedurerne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, de oplysninger, der er registreret i henhold til nærværende forordnings artikel 12, vedrørende den pågældende person ved at tilføje den ansvarlige medlemsstat.

Hvis en medlemsstat bliver ansvarlig, fordi der er rimelig grund til at anse ansøgeren for at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden i den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) XXX/ XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring], ajourfører den sit datasæt, der er registreret i henhold til nærværende forordnings artikel 12, vedrørende den pågældende person ved at tilføje den ansvarlige medlemsstat.

12. Følgende oplysninger sendes til det centrale system, således at de kan lagres, jf. artikel 17, stk.1, med henblik på videregivelse i medfør af artikel 15 og 16:

a)Når en ansøger om international beskyttelse eller en anden person, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, 26, stk. 1, litra b), c) eller d), eller e), i forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring], ankommer til den ansvarlige medlemsstat som følge af en overførsel i medfør af en meddelelse om tilbagetagelse som omhandlet i artikel 26 31 i nævnte forordning, ajourfører den ansvarlige medlemsstat sit datasæt, som er registreret i henhold til nærværende forordnings artikel 12, vedrørende den pågældende ved at tilføje vedkommendes ankomstdato.

b)Når en ansøger om international beskyttelse ankommer til den ansvarlige medlemsstat som følge af en overførsel i medfør af en afgørelse efter anmodning om tilbagetagelse som omhandlet i artikel 24 30 i forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring], sender den ansvarlige medlemsstat et datasæt, der er registreret i henhold til nærværende forordnings artikel 12, vedrørende den pågældende person med angivelse af ankomstdato.

c)Når en ansøger om international beskyttelse ankommer til den ansvarsovertagende medlemsstat i henhold til artikel 34 of Regulation (EU) nr. […/…], sender den pågældende medlemsstat et datasæt, der er registreret i henhold til nærværende forordnings artikel 12, vedrørende den pågældende person og anfører vedkommendes ankomstdato og registrerer, at den er den ansvarsovertagende medlemsstat.

dc)Så snart oprindelsesmedlemsstaten sikrer, at den pågældende person, hvis oplysninger er registreret i Eurodac i henhold til nærværende forordnings artikel 12, har forladt medlemsstaternes område, i overensstemmelse med den afgørelse om tilbagesendelse eller afgørelse om udsendelse, den traf efter tilbagetrækningen eller afvisningen af ansøgningen om international beskyttelse, opdaterer den sit datasæt, som er registreret i henhold til nærværende forordnings artikel 12, vedrørende den pågældende ved at tilføje den dato, hvor den pågældende blev udsendt af eller forlod medlemsstaternes område.

e)Den medlemsstat, der bliver ansvarlig i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. […/…], opdaterer sit datasæt, som er registreret i henhold til nærværende forordnings artikel 12, vedrørende den pågældende ansøger om international beskyttelse ved at tilføje den dato, hvor afgørelsen om at behandle ansøgningen blev truffet.

3. Hvis ansvaret overdrages til en anden medlemsstat i henhold til artikel 27, stk. 1, og artikel 58, stk. 3, i forordning (EU) XXX/ XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring], angiver den medlemsstat, der fastslår, at ansvaret er overdraget, eller tilflytningsmedlemsstaten, hvilken medlemsstat der er ansvarlig.

4. Når denne artikels stk. 1 eller 3 eller artikel 19, stk. 6, finder anvendelse, oplyser det centrale system snarest muligt og inden for 72 timer samtlige oprindelsesmedlemsstater om videregivelsen af sådanne oplysninger fra en anden oprindelsesmedlemsstats side, når der er tale om et hit med oplysninger, som de videregav vedrørende personer omhandlet i artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, artikel 14, stk. 1, eller artikel 14a, stk. 1. De pågældende oprindelsesmedlemsstater ajourfører også den ansvarlige medlemsstat i deres tilsvarende datasæt."

16) Artikel 12 affattes således:

"Artikel 12

Registrering af oplysninger 

I det centrale system og i CIR, hvis det er relevant, registreres kun følgende oplysninger:

a)fingeraftryksoplysninger

b) et ansigtsbillede

c)efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e) og tidligere anvendte navne og eventuelle kaldenavne, som kan registreres særskilt

d)nationalitet(er)

e)fødested og fødselsdato

f)fødested

fg)oprindelsesmedlemsstat, samt sted og dato for indgivelse af ansøgningen om international beskyttelse; i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, litra b), er ansøgningsdatoen den dato, der er indlæst af den medlemsstat, der har overført ansøgeren

gh)køn

hi)hvis det forefindes, identitetsdokumentets eller rejsedokumentets type og nummer, udstedelseslandets kode på tre bogstaver og gyldighed udløbsdato

j)hvis det forefindes, en scannet farvekopi af et identitets- eller rejsedokument med en angivelse af dets ægthed, eller, hvis det ikke forefindes, et andet dokument, der letter identifikationen af tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person, med en angivelse af dets ægthed

ik)det referencenummer, oprindelsesmedlemsstaten bruger

j)det unikke nummer på ansøgningen om international beskyttelse i henhold til artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. […/…]

l)den ansvarlige medlemsstat i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, 2 eller 3

km)den ansvarsovertagende medlemsstat tilflytningsmedlemsstaten, jf. artikel 14b, stk. 1 11, litra c)

ln)dato for optagelse af fingeraftryk og/eller ansigtsbillede biometriske oplysninger

mo)dato for videregivelse af oplysningerne til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant

np)operatørens brugernavn

oq)når det i henhold til for de i artikel 11, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde er relevant, datoen for den pågældendes ankomst efter vellykket overførsel

pr)når det i henhold til for de i artikel 11, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde er relevant, datoen for den pågældendes ankomst efter vellykket overførsel

q)når det i henhold til artikel 11, litra c) er relevant, datoen for den pågældendes ankomst efter vellykket overførsel

rs)når det i henhold til for de i artikel 11, stk. 2, litra dc), omhandlede tilfælde er relevant, datoen, hvor den pågældende forlod eller blev udsendt af medlemsstaternes område

t) når det i overensstemmelse med de i artikel 14b, stk. 2, omhandlede tilfælde er relevant, datoen for den pågældendes ankomst efter vellykket overførsel

s)når det i henhold til artikel 11, litra e), er relevant, datoen, hvor der blev truffet beslutning om at behandle ansøgningen.

u)hvis der er tegn på, at ansøgeren har fået udstedt et visum, den medlemsstat, der har udstedt eller forlænget visummet, eller på hvis vegne visummet er udstedt, samt visumansøgningsnummeret

v)det faktum, at personen kan udgøre en trussel mod den interne sikkerhed efter den i forordning (EU) XXX/XXX [screeningsforordningen] omhandlede screening eller efter en kontrol i henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) XXX/ XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring]

x)hvis det er relevant, det faktum, at ansøgningen om international beskyttelse er blevet afvist, og ansøgeren ikke har ret til og ikke har tilladelse til at forblive i en medlemsstat i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen]

z)når det er relevant, det faktum, at der er blevet ydet bistand til frivillig tilbagevenden og reintegration.

2. Et datasæt i henhold til stk. 1 anses for oprettet med henblik på artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 818/2019, når alle oplysningerne i litra a)-f) og h) er registreret."

17) Artikel 13 affattes således:

"Artikel 13

Indsamling og videregivelse af biometriske oplysninger 

1. Medlemsstaterne optager omgående fingeraftryk af samtlige fingre og et ansigtsbillede biometriske oplysninger af alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er fyldt seks år, og som pågribes af de kompetente kontrolmyndigheder i forbindelse med irregulær passage af grænsen til den pågældende medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen efter at være kommet fra et tredjeland, og som ikke afvises, eller som fysisk forbliver på medlemsstaternes område uden at være varetægtsfængslet, indespærret eller på anden vis frihedsberøvet i hele tidsrummet mellem pågribelsen og udsendelsen på grundlag af afgørelsen om afvisning.

2. Den pågældende medlemsstat videregiver snarest muligt og senest 72 timer efter datoen for pågribelsen til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant, følgende oplysninger vedrørende de i stk. 1 omhandlede tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som ikke afvises:

a)fingeraftryksoplysninger

b)et ansigtsbillede

c)efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e) og tidligere anvendte navne og eventuelle kaldenavne, som kan registreres særskilt

d)nationalitet(er)

e)fødested og fødselsdato

f)fødested

fg)oprindelsesmedlemsstat, sted og dato for pågribelsen

gh)køn

hi)hvis det forefindes, identitetsdokumentets eller rejsedokumentets type og nummer, udstedelseslandets kode på tre bogstaver og gyldighed udløbsdato

j)hvis det forefindes, en scannet farvekopi af et identitets- eller rejsedokument med en angivelse af dets ægthed, eller, hvis dette ikke forefindes, et andet dokument, der letter identifikationen af tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person, med en angivelse af dets ægthed

ik)det referencenummer, oprindelsesmedlemsstaten bruger

jl)dato for optagelse af fingeraftryk og/eller ansigtsbillede biometriske oplysninger

km)dato for videregivelse af oplysningerne til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant

ln)operatørens brugernavn

mo)når det i henhold til stk. 6 er relevant, datoen, hvor den pågældende forlod eller blev udsendt af medlemsstaternes område

p)tilflytningsmedlemsstaten i henhold til artikel 14b, stk. 1

q)når det er relevant, det faktum, at der er blevet ydet bistand til frivillig tilbagevenden og reintegration

r)det faktum, at personen kan udgøre en trussel mod den interne sikkerhed som resultat af den i forordning (EU) XXX/XXX [screeningsforordningen] omhandlede screening.

3. Som en undtagelse fra stk. 2 foretages videregivelsen af de oplysninger, der er nærmere angivet i stk. 2 for så vidt angår personer, der pågribes som beskrevet i stk. 1, og som fysisk forbliver på medlemsstaternes område, men er varetægtsfængslet, indespærret eller frihedsberøvet efter deres pågribelse længere end 72 timer, inden deres løsladelse fra varetægtsfængsling, indespærring eller anden frihedsberøvelse.

4. Manglende overholdelse af den i stk. 2 i denne artikel omhandlede frist på 72 timer fritager ikke medlemsstaterne for deres pligt til at optage og videresende fingeraftrykkene de biometriske oplysninger til det centrale system CIR. Når fingerspidsernes tilstand ikke gør det muligt at optage fingeraftryk af en kvalitet, der kan bruges til hensigtsmæssig sammenligning i medfør af artikel 26, optager oprindelsesmedlemsstaten på ny fingeraftryk af de personer, der pågribes som beskrevet i nærværende artikels stk. 1, og sender dem igen snarest muligt og senest 48 timer efter vellykket fingeraftryksoptagelse.

5. Når det ikke er muligt at optage fingeraftryk og ansigtsbillede biometriske oplysninger af en pågrebet person på grund af foranstaltninger truffet af hensyn til den pågældendes helbred eller til beskyttelsen af folkesundheden, optager og videresender den berørte medlemsstat som en undtagelse fra stk. 1 fingeraftrykkene og ansigtsbilledet de biometriske oplysninger snarest muligt og senest 48 timer efter, at disse hensyn ikke længere er nødvendige.

I tilfælde af alvorlige tekniske problemer kan medlemsstaterne forlænge fristen på 72 timer i stk. 2 med op til 48 timer med henblik på at gennemføre deres nationale beredskabsplaner.

6. Så snart oprindelsesmedlemsstaten sikrer, at den pågældende person, hvis oplysninger er registreret i Eurodac i henhold til stk. 1, har forladt medlemsstaternes område i overensstemmelse med afgørelsen om tilbagesendelse eller udsendelse, opdaterer den det datasæt, der er registreret i henhold til stk. 2, vedrørende den pågældende person, ved at tilføje den dato, hvor vedkommende blev udsendt eller forlod området.

7. Fingeraftryksoplysninger På den berørte medlemsstats anmodning kan de biometriske oplysninger også optages og videregives på denne medlemsstats vegne af medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold eller af eksperter fra asylstøtteholdene, når de udfører opgaver og udøver beføjelser i overensstemmelse med forordning om den europæiske grænse[- og kyst]vagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EU) 2019/1896 og forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om EU's Asylagentur].

8. Hvert datasæt, der indsamles og videregives i overensstemmelse med stk. 1, kædes sammen med andre datasæt vedrørende samme tredjelandsstatsborger eller statsløse person i en sekvens, jf. artikel 4, stk. 6.

9. Et datasæt i henhold til stk. 2 anses for oprettet med henblik på artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 818/2019, når alle oplysningerne i litra a)-f) og h) er registreret."

18) Artikel 14 affattes således:

"Artikel 14

Indsamling og videregivelse af biometriske oplysninger 

1. Medlemsstaterne optager omgående fingeraftryk af samtlige fingre og et ansigtsbillede biometriske oplysninger af alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er fyldt seks år, og som opholder sig ulovligt på deres område.

2. Den pågældende medlemsstat videregiver snarest muligt og senest 72 timer efter datoen for pågribelsen , at det er blevet konstateret, at tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person opholder sig ulovligt, til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant, følgende oplysninger vedrørende de i stk. 1 omhandlede tredjelandsstatsborgere eller statsløse:

a)fingeraftryksoplysninger

b)et ansigtsbillede

c)efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e) og tidligere anvendte navne og eventuelle kaldenavne, som kan registreres særskilt

d)nationalitet(er)

e)fødested og fødselsdato

f)fødested

fg)oprindelsesmedlemsstat, sted og dato for pågribelsen

gh)køn

hi)hvis det forefindes, identitetsdokumentets eller rejsedokumentets type og nummer, udstedelseslandets kode på tre bogstaver og gyldighed udløbsdato

j)hvis det forefindes, en scannet farvekopi af et identitets- eller rejsedokument med en angivelse af dets ægthed, eller, hvis dette ikke forefindes, et andet dokument, der letter identifikationen af tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person, med en angivelse af dets ægthed

ik)det referencenummer, oprindelsesmedlemsstaten bruger

jl)dato for optagelse af fingeraftryk og/eller ansigtsbillede biometriske oplysninger

km)dato for videregivelse af oplysningerne til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant

ln)operatørens brugernavn

mo) når det i henhold til stk. 6 5 er relevant, datoen, hvor den pågældende forlod eller blev udsendt af medlemsstaternes område

p)tilflytningsmedlemsstaten i henhold til artikel 14b, stk. 1

q)når det i henhold til artikel 14b, stk. 2, er relevant, datoen for den pågældendes ankomst efter vellykket overførsel

r)når det er relevant, det faktum, at der er blevet ydet bistand til frivillig tilbagevenden og reintegration

s)når det er relevant, det faktum, at personen kan udgøre en trussel mod den interne sikkerhed som resultat af den i forordning (EU) XXX/XXX [screeningsforordningen] omhandlede screening.

3. Fingeraftryksoplysningerne om en tredjelandsstatsborger eller statsløs som omhandlet i stk. 1 må udelukkende videregives til det centrale system med henblik på sammenligning og sammenlignes med fingeraftryksoplysninger om personer, der har fået optaget fingeraftryk med henblik på artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, som indgives af andre medlemsstater, og som allerede er registreret i det centrale system.

43. Manglende overholdelse af fristen på 72 timer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3 2, fritager ikke medlemsstaterne for deres pligt til at optage og videresende fingeraftrykkene de biometriske oplysninger til det centrale system CIR. Når fingerspidsernes tilstand ikke gør det muligt at optage fingeraftryk af en kvalitet, der kan bruges til hensigtsmæssig sammenligning i medfør af artikel 26, optager oprindelsesmedlemsstaten på ny fingeraftryk af de pågrebne personer, jf. nærværende artikels stk. 1, og sender dem igen snarest muligt og senest 48 timer efter vellykket fingeraftryksoptagelse.

54. Når det ikke er muligt at optage fingeraftryk og ansigtsbillede biometriske oplysninger af en pågrebet person på grund af foranstaltninger truffet af hensyn til vedkommendes helbred eller beskyttelsen af folkesundheden, optager og videresender den berørte medlemsstat som en undtagelse fra stk. 1 fingeraftrykkene og ansigtsbilledet de biometriske oplysninger snarest muligt og senest 48 timer efter, at det ikke længere er nødvendigt at tage disse sundhedsmæssige hensyn.

I tilfælde af alvorlige tekniske problemer kan medlemsstaterne forlænge fristen på 72 timer i stk. 2 med op til 48 timer med henblik på at gennemføre deres nationale beredskabsplaner.

65. Så snart oprindelsesmedlemsstaten sikrer, at den pågældende person, hvis data er registreret i Eurodac i henhold til nærværende forordnings artikel 13, stk. 1 stk. 1, har forladt medlemsstaternes område, i overensstemmelse med en afgørelse om tilbagesendelse eller udsendelse, opdaterer den det datasæt, som er registreret i henhold til nærværende artikels stk. 2, vedrørende den pågældende ved at tilføje den dato, hvor den pågældende blev udsendt eller forlod området.

6. Hvert datasæt, der indsamles og videregives i overensstemmelse med stk. 1, kædes sammen med andre datasæt vedrørende samme tredjelandsstatsborger eller statsløse person i en sekvens, jf. artikel 4, stk. 6.

7. Et datasæt i henhold til stk. 2 anses for oprettet med henblik på artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 818/2019, når alle oplysningerne i litra a)-f) og h) er registreret."

19) Efter artikel 14 indsættes følgende kapitel:

"kapitel iva

tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsoperation

Artikel 14 a

Indsamling og videregivelse af biometriske oplysninger 

1. Medlemsstaterne optager omgående biometriske oplysninger af alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er fyldt seks år, og som ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsoperation, jf. forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring].

2. Den pågældende medlemsstat videregiver snarest muligt og senest 72 timer efter datoen for ilandsætningen til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant, følgende oplysninger vedrørende de i stk. 1 omhandlede tredjelandsstatsborgere eller statsløse:

a)fingeraftryksoplysninger

b)et ansigtsbillede

c)efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e) og tidligere anvendte navne og eventuelle kaldenavne, som kan registreres særskilt

d)nationalitet(er)

e)fødselsdato

f)fødested

g)oprindelsesmedlemsstat, sted og dato for ilandsætningen

h)køn

i)hvis det forefindes, identitetsdokumentets eller rejsedokumentets type og nummer, udstedelseslandets kode på tre bogstaver og udløbsdato

j)hvis det forefindes, en scannet farvekopi af et identitets- eller rejsedokument med en angivelse af dets ægthed, eller, hvis dette ikke forefindes, et andet dokument, der letter identifikationen af tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person, med en angivelse af dets ægthed

k)det referencenummer, oprindelsesmedlemsstaten bruger

l)dato for optagelse af biometriske oplysninger

m)dato for videregivelse af oplysningerne til det centrale system og til CIR, hvis det er relevant

n)operatørens brugernavn

o)når det i henhold til stk. 6 er relevant, datoen, hvor den pågældende forlod eller blev udsendt af medlemsstaternes område

p)tilflytningsmedlemsstaten i henhold til artikel 14b, stk. 1

q)når det er relevant, det faktum, at der er blevet ydet bistand til frivillig tilbagevenden og reintegration

r)det faktum, at personen kan udgøre en trussel mod den interne sikkerhed som resultat af den i forordning (EU) XXX/XXX [screeningsforordningen] omhandlede screening.

4. Manglende overholdelse af den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede frist på 72 timer fritager ikke medlemsstaterne for deres pligt til at optage og videresende de biometriske oplysninger til CIR. Når fingerspidsernes tilstand ikke gør det muligt at optage fingeraftryk af en kvalitet, der kan bruges til hensigtsmæssig sammenligning i medfør af artikel 26, optager oprindelsesmedlemsstaten på ny fingeraftryk af de ilandsatte personer, jf. nærværende artikels stk. 1, og sender dem igen snarest muligt og senest 48 timer efter vellykket fingeraftryksoptagelse.

5. Når det ikke er muligt at optage biometriske oplysninger af en ilandsat person på grund af foranstaltninger truffet af hensyn til den pågældendes helbred eller til beskyttelsen af folkesundheden, optager og videresender den berørte medlemsstat som en undtagelse fra stk. 1 de biometriske oplysninger snarest muligt og senest 48 timer efter, at det ikke længere er nødvendigt at tage disse sundhedsmæssige hensyn.

I tilfælde af alvorlige tekniske problemer kan medlemsstaterne forlænge fristen på 72 timer i stk. 2 med op til 48 timer med henblik på at gennemføre deres nationale beredskabsplaner.

6. Så snart oprindelsesmedlemsstaten sikrer, at den pågældende person, hvis oplysninger er registreret i Eurodac i henhold til stk. 1, har forladt medlemsstaternes område i overensstemmelse med afgørelsen om tilbagesendelse eller udsendelse, opdaterer den det datasæt, der er registreret i henhold til stk. 2, vedrørende den pågældende person, ved at tilføje den dato, hvor vedkommende blev udsendt eller forlod området.

7. På den berørte medlemsstats anmodning kan de biometriske oplysninger også optages og videregives på denne medlemsstats vegne af medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold eller af eksperter fra asylstøtteholdene, når de udfører opgaver og udøver beføjelser i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1896 og forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om EU's Asylagentur].

8. Hvert datasæt, der indsamles og videregives i overensstemmelse med stk. 1, kædes sammen med andre datasæt vedrørende samme tredjelandsstatsborger eller statsløse person i en sekvens, jf. artikel 4, stk. 6.

9. Et datasæt i henhold til stk. 1 anses for oprettet med henblik på artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 818/2019, når alle oplysningerne i litra a)-f) og h) er registreret."

20) Efter artikel 14a indsættes følgende kapitel:

"kapitel ivb

oplysninger om omfordeling

 Artikel 14b

Oplysninger om status for omfordeling af den registrerede

1. Så snart tilflytningsmedlemsstaten er forpligtet til at omfordele den pågældende person i henhold til artikel 57, stk. 7, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring], opdaterer den ansvarsoverdragende medlemsstat det datasæt, der er registreret i henhold til nærværende forordnings artikel 12, 13, 14 eller 14a, vedrørende den pågældende ved at tilføje tilflytningsmedlemsstaten.

2. Når en person ankommer til tilflytningsmedlemsstaten efter tilflytningsmedlemsstatens bekræftelse af omfordelingen af den pågældende person i henhold til artikel 57, stk. 7, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring], sender den pågældende medlemsstat det datasæt, der er registreret i henhold til nærværende forordnings artikel 12 eller 14, vedrørende den pågældende person og anfører vedkommendes ankomstdato. Datasættet lagres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, med henblik på videregivelse i medfør af artikel 15 og 16."

21) Artikel 17 ændres således:

a) Som stk. 3a indsættes:

"3a. Med henblik på artikel 14a, stk. 1, lagres alle datasæt vedrørende en tredjelandsstatsborger eller statsløs som omhandlet i artikel 14a, stk. 2, i det centrale system og i CIR, hvis det er relevant, i fem år fra den dato, hvor vedkommendes biometriske oplysninger blev optaget."

b) Stk. 4 affattes således:

"4. Efter udløbet af de i nærværende artikels stk. 1-3a omhandlede lagringsperioder sletter det centrale system automatisk slettes de pågældende oplysninger om de registrerede fra det centrale system og fra CIR, hvis det er relevant."

22) Artikel 19 affattes således:

"Artikel 19

Mærkning og blokering af oplysninger 

1. Den oprindelsesmedlemsstat, der har indrømmet international beskyttelse til en ansøger om international beskyttelse til en person, hvis oplysninger tidligere var registreret i det centrale system og i CIR, hvis det er relevant, i medfør af artikel 12, mærker med henblik på artikel 1, stk. 1, litra a), de pågældende oplysninger i overensstemmelse med de krav til elektronisk kommunikation med det centrale system, som eu-LISA fastlægger. Mærkningen lagres i det centrale system i henhold til artikel 17, stk. 1, med henblik på videregivelse i henhold til artikel 15 og 16. Det centrale system oplyser snarest muligt og senest 72 timer efter samtlige oprindelsesmedlemsstater om mærkning af oplysninger fra en anden oprindelsesmedlemsstats side, når der er tale om et hit med oplysninger, som den videregav vedrørende personer omhandlet i artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, eller artikel 14, stk. 1, eller artikel 14a, stk. 1. De pågældende oprindelsesmedlemsstater mærker også de tilsvarende datasæt.

2. Oplysninger om personer med international beskyttelse, der opbevares i det centrale system og i CIR, hvis det er relevant, og er mærket i henhold til nærværende artikels stk. 1, stilles til rådighed til sammenligninger med henblik på formålene i artikel 1, stk. 1, litra d), i en periode på tre år efter den dato, hvor den registrerede fik international beskyttelse indtil den dato, hvor oplysningerne automatisk slettes fra det centrale system og fra CIR i henhold til artikel 17, stk. 4.

Hvis der er tale om et hit, videregiver det centrale system de oplysninger, der er omhandlet i artikel 12, litra b)-s), for alle datasæt, der svarer til hittet. Det centrale system videregiver ikke den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede mærkning. Efter udløbet af perioden på tre år blokerer det centrale system automatisk sådanne oplysninger for videregivelse i tilfælde af en anmodning om sammenligning med henblik på de i artikel 1, stk. 1, litra c), omhandlede formål, hvorimod oplysningerne fortsat stilles til rådighed til sammenligning til de i artikel 1, stk. 1, litra a), fastsatte formål, indtil de bliver slettet. Blokerede oplysninger videregives ikke, og det centrale system sender et negativt resultat tilbage til den begærende medlemsstat i tilfælde af et hit.

3. Oprindelsesmedlemsstaten fjerner mærkningen eller blokeringen af oplysningerne vedrørende en tredjelandsstatsborger eller statsløs, hvis oplysninger tidligere var mærket eller blokeret i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 eller 2, i tilfælde af tilbagekaldelse eller afslutning af vedkommendes status eller afslag på forlængelse af vedkommendes status i medfør af artikel 14 eller 19 i direktiv 2011/95/EU inddragelse af vedkommendes status i medfør af artikel 14 eller 20 i forordning (EU) nr. XXX/XXX [kvalifikationsforordningen].

4. Med henblik på artikel 1, stk. 1, litra a) og c) mærker dDen oprindelsesmedlemsstat, som har udstedt indrømmet en opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold, hvis oplysninger tidligere var registreret i det centrale system og i CIR, hvis det er relevant, i henhold til artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, eller til en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person, der ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsoperation, og hvis oplysninger tidligere var registreret i det centrale system og i CIR, hvis det er relevant, i henhold til artikel 14a, stk. 2, mærker med henblik på artikel 1, stk. 1, litra b), de relevante oplysninger i overensstemmelse med de krav til elektronisk kommunikation med det centrale system, som eu-LISA fastsætter. Mærkningen lagres i det centrale system i henhold til artikel 17, stk. 2, og 3 og 3a, med henblik på videregivelse i henhold til artikel 15 og 16. Det centrale system oplyser snarest muligt og senest 72 timer efter samtlige oprindelsesmedlemsstater om mærkning af oplysninger fra en anden oprindelsesmedlemsstats side, når der er tale om et hit med oplysninger, som de videregav vedrørende personer omhandlet i artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, eller artikel 14, stk. 1, eller artikel 14a, stk. 1. De pågældende oprindelsesmedlemsstater mærker også de tilsvarende datasæt.

5. Oplysninger om tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med ulovligt ophold, som er lagret i det centrale system og i CIR, hvis det er relevant, og mærket i henhold til nærværende artikels stk. 4, stilles til rådighed til sammenligninger med henblik på artikel 1, stk. 1, litra d), indtil den dato, hvor oplysningerne automatisk slettes fra det centrale system og fra CIR i henhold til artikel 17, stk. 4.

6. Med henblik på artikel 58, stk. 4, i forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] registrerer tilflytningsmedlemsstaten efter registrering af de i artikel 14b, stk. 2, omhandlede oplysninger sig selv som den ansvarlige medlemsstat og mærker de pågældende oplysninger med den mærkning, som den medlemsstat, der indrømmede beskyttelse, har indført."

23) I artikel 21 indsættes følgende stykke:

"1a. I tilfælde, hvor de udpegede myndigheder har søgt i CIR i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818, kan de få adgang til Eurodac med henblik på søgning, hvis betingelserne i denne artikel er opfyldt, og hvor det modtagne svar i henhold til artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2019/818 viser, at der er lagret oplysninger i Eurodac."

24) I artikel 22 indsættes følgende stk. 1a:

"1a. I tilfælde, hvor Europol har søgt i CIR i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818, kan de få adgang til Eurodac med henblik på søgning, hvis betingelserne i denne artikel er opfyldt, og hvor det modtagne svar i henhold til artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2019/818 viser, at der er lagret oplysninger i Eurodac."

25) I artikel 28 indsættes følgende stykke:

"3a. Der indrømmes adgang til søgning i de Eurodacoplysninger, som er lagret i CIR, til de behørigt bemyndigede medarbejdere ved de nationale myndigheder i hver enkelt medlemsstat og til de behørigt bemyndigede medarbejdere i de EU-organer, der er kompetente med henblik på de formål, der er fastsat i artikel 20 og 21 i forordning (EU) 2019/818. Adgangen begrænses til det omfang, der er nødvendigt for udførelsen af de nationale myndigheders og EU-organers opgaver i overensstemmelse med disse formål, og skal stå i et rimeligt forhold til de tilstræbte mål."

26) Artikel 29 ændres således:

a) Følgende indsættes som stk. 1a og 1b:

"1a. Med henblik på artikel 8a fører eu-LISA registre over alle databehandlingsaktiviteter i Eurodac. Registre af denne type databehandling omfatter de i stk. 1 omhandlede oplysninger og de hits, der udløses ved den automatiserede databehandling, jf. artikel 20 i forordning (EU) 2018/1240.

1b. Med henblik på artikel 8c fører medlemsstaterne og eu-LISA registre over alle databehandlingsaktiviteter i Eurodac og i visuminformationssystemet, jf. nærværende artikel og artikel 34 i forordning (EF) 767/2008."

b) Stk. 3 affattes således:

"3. Til de i artikel 1, stk. 1, litra a), og b), bc), f) og g), fastsatte formål træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at nå de mål, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, 1a, 1b og 2, for så vidt angår deres nationale system. Hver medlemsstat fører desuden registre over det personale, der er behørigt autoriseret til at indlæse eller indhente oplysninger."

27) I artikel 39, stk. 2, indsættes følgende litra i):

"i)hvor dette er relevant, en henvisning til anvendelsen af den europæiske søgeportal til søgninger i Eurodac, jf. artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2019/818."

28) Efter artikel 40 indsættes følgende kapitel VIIIa:

"KAPITEL VIIIa

ÆNDRINGER AF FORORDNING (EU) 2018/1240 OG (EU) 2019/818

Artikel 40a

Ændringer af forordning (EU) 2018/1240 

I forordning (EU) 2018/1240 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 11 indsættes følgende stk. 6a:

"6a. Med henblik på at foretage den i artikel 20, stk. 2, litra k), nævnte kontrol skal den automatiserede behandling, der omhandles i denne artikels stk. 1, gøre det muligt for det centrale ETIAS-system at søge i Eurodac, der blev oprettet ved [forordning (EU) XXX/XXX], ved brug af følgende oplysninger, jf. artikel 17, stk. 2, litra a)-d):

a) efternavn, efternavn ved fødslen, fornavn(e), fødselsdato, fødested, køn, nuværende nationalitet

b) eventuelle andre navne (kaldenavn(e), kunstnernavn(e), sædvanlige navn(e))

c) eventuelle andre nationaliteter

d) rejsedokumentets type, nummer og udstedelsesland."

2) I artikel 25a, stk. 1, indsættes følgende litra e):

"e) Artikel 12, 13, 14 og 14a i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen]."

3) Artikel 88, stk. 6, affattes således:

"6. ETIAS vil blive idriftsat, uanset om der er skabt interoperabilitet med Eurodac eller ECRIS-TCN."

Artikel 40b

Ændringer af forordning (EU) 2019/818

I forordning (EU) 2019/818 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 4, nr. 20), affattes således:

"20) "udpegede myndigheder": myndigheder udpeget af medlemsstaterne som defineret i artikel 6 i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], artikel 3, stk. 1, nr. 26), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226, artikel 4, nr. 3a), i forordning (EF) nr. 767/2008 og artikel 3, stk. 1, nr. 21), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240"

2) I artikel 10, stk. 1, affattes indledningen således:

"Uden at det berører artikel 39 i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], artikel 12 og 18 i forordning (EU) 2018/1862, artikel 29 i forordning (EU) 2019/816 og artikel 40 i forordning (EU) 2016/794, fører eu-LISA logfiler over alle databehandlingsaktiviteter i ESP. Disse logfiler indeholder følgende:"

3) Artikel 13, stk. 1, ændres således:

a) Litra b) affattes således:

"b) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og stk. 2, i forordning (EU) 2019/816"

b) Følgende litra c) tilføjes:

"c) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 12, litra a) og b), artikel 13, stk. 2, litra a) og b), artikel 14, stk. 2, litra a) og b), og artikel 14a, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen]."

4) Artikel 14 affattes således:

"Artikel 14

Søgning efter biometriske oplysninger med den fælles biometriske matchtjeneste

Til at søge efter de biometriske oplysninger, som er lagret i CIR og SIS, anvender CIR og SIS biometriske skabeloner, der er lagret i den fælles BMS. Forespørgsler med biometriske oplysninger finder sted i overensstemmelse med de formål, der er fastsat i denne forordning og i forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816."

5) I artikel 16, stk. 1, affattes indledningen således:

"Uden at det berører artikel 39 i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], artikel 12 og 18 i forordning (EU) 2018/1862 og artikel 29 i forordning (EU) 2019/816, fører eu-LISA logfiler over alle databehandlingsaktiviteter i den fælles BMS."

6) Artikel 18, stk. 1, affattes således:

"1. CIR lagrer følgende oplysninger, logisk opdelt efter hvilket informationssystem oplysningerne hidrører fra:

a) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 12, litra a)-f), h) og i), artikel 13, stk. 2, litra a)-f), h) og i), artikel 14, stk. 2, litra a)-f), h) og i), og artikel 14a, litra a)-f), h) og i), i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen]

b) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og stk. 2, og følgende oplysninger opregnet i artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2019/816: efternavn, fornavne, fødselsdato, fødested (by og land), nationalitet eller nationaliteter, køn, eventuelle tidligere navne, pseudonymer eller kaldenavne samt, hvis de forefindes, oplysninger på rejsedokumenter."

7) Artikel 23, stk. 1, affattes således:

"1. De i artikel 18, stk. 1, 2 og 2a, omhandlede oplysninger slettes fra CIR på en automatiseret måde i overensstemmelse med bestemmelserne om opbevaring af oplysninger i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen] og forordning (EU) 2019/816."

8) Artikel 24 affattes således:

"Artikel 24

Føring af logfiler

Uden at det berører artikel 39 i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen] og artikel 29 i forordning (EU) 2019/816, fører eu-LISA logfiler over alle databehandlingsaktiviteter i CIR i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 og 4."

9) I artikel 26, stk. 1, indsættes litra aa), ab), ac) og ad):

"aa)de myndigheder, der har kompetence til at vurdere en anmodning om international beskyttelse, ved vurdering af en ny anmodning om international beskyttelse

ab)de myndigheder, der har kompetence til at indsamle de oplysninger, der er omhandlet i kapitel III i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], ved videregivelse af oplysninger til Eurodac

ac)de myndigheder, der har kompetence til at indsamle de oplysninger, der er omhandlet i kapitel IV i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], ved videregivelse af oplysninger til Eurodac

ad)de myndigheder, der har kompetence til at indsamle de oplysninger, der er omhandlet i kapitel IVa i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], ved videregivelse af oplysninger til Eurodac"

10) Artikel 27 ændres således:

a) I stk. 1 indsættes følgende litra aa):

"aa) der videregives et datasæt til Eurodac i overensstemmelse med artikel 10, 13, 14 og 14a i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen]"

b) I stk. 3 indsættes følgende litra aa):

"aa) efternavn(e), fornavn(e), fødenavn(e), tidligere anvendte navne og kaldenavne, fødselsdato, fødested, nationalitet(er) og køn som omhandlet i artikel 12-14a i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen]"

11) I artikel 29, stk. 1, indsættes følgende litra aa):

"aa) den myndighed, der vurderer en anmodning om international beskyttelse i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], for hit, der forekom ved vurderingen af denne ansøgning"

12) Artikel 39, stk. 2, affattes således:

"2. eu-LISA opretter, gennemfører og hoster CRRS på sine tekniske anlæg, indeholdende de oplysninger og statistikker, der er omhandlet i artikel 42, stk. 8, i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], artikel 74 i forordning (EU) 2018/1862 og artikel 32 i forordning (EU) 2019/816, der holdes logisk adskilt efter EU-informationssystem. Der gives adgang til CRRS-registret via en kontrolleret og sikret adgang og særlige brugerprofiler, udelukkende med henblik på rapportering og statistikker, til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 42, stk. 8, i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], artikel 74 i forordning (EU) 2018/1862 og artikel 32 i forordning (EU) 2019/816."

13) I artikel 47, stk. 3, indsættes følgende led:

"Personer, hvis oplysninger registreres i Eurodac, underrettes om behandlingen af personoplysninger med henblik på denne forordning i overensstemmelse med stk. 1, når der videregives et nyt datasæt til Eurodac i overensstemmelse med artikel 10, 12, 13, 14 og 14a i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen]."

14) Artikel 50 affattes således:

"Artikel 50

Videregivelse af personoplysninger til tredjelande, internationale organisationer og

private enheder

Uden at det berører artikel 31 i forordning (EF) nr. 767/2008, artikel 25 og 26 i forordning (EU) 2016/794, artikel 37 og 38 i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], artikel 41 i forordning (EU) 2017/2226, artikel 65 i forordning (EU) 2018/1240 og forespørgslerne i INTERPOL-databaserne via ESP i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 9, stk. 5, som overholder bestemmelserne i kapitel V i forordning (EU) 2018/1725 og kapitel V i forordning (EU) 2016/679, må personoplysninger, der er lagret i, behandles af eller tilgås af interoperabilitetskomponenterne, ikke overføres til eller stilles til rådighed for noget tredjeland, nogen international organisation eller nogen privat part."

29) Som artikel 41a indsættes:

Artikel 41a

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse 

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] og forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen], identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818

1.2.Berørte(e) politikområder (programklynge)

11 — Grænseforvaltning

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 31  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller omlægning af en eller flere foranstaltninger til en ny/anden foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører 

Som bebudet i kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer markerer meddelelsen om en ny pagt om migration og asyl (COM(2020) XXX final) en frisk start på migrationsområdet med henblik på at opnå en rimelig balance mellem ansvaret for de personer, der søger om international beskyttelse i Europa, og solidariteten blandt medlemsstaterne, når det gælder om at håndtere migrationsstyring og asyl. I den forbindelse foreslår Kommissionen også en yderligere styrkelse af Eurodac.

Kommissionen fremlægger sammen med sin meddelelse om en ny pagt om migration og asyl (COM(2020) XXX final) et ændret forslag til en forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] og forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen], identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818. Forslaget er baseret på teksten til den foreløbige aftale, der blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget fra 2016 om omarbejdning af Eurodacforordningen, og udvider databasen med en række nye funktioner.

De nye funktioner muliggør optælling af ikke blot antallet af ansøgninger, men også af antallet af ansøgere om international beskyttelse, en korrekt gennemførelse af interoperabilitetsrammen som fastlagt i navnlig forordning (EU) 2019/818, fyldestgørende støtte til det nye forslag til en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (der skal reformere det tidligere Dublinsystem), en mere smidig sammenkobling med tilbagesendelse og en gnidningsløs forbindelse med forslaget til en screeningsforordning.

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter 

GD HOME AMP specifikt mål nr. 1: At styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter: Aktivitet 11: Grænseforvaltning

Specifikt mål nr. 1: Videreudvikling af Eurodacs funktionelle system

Specifikt mål nr. 2: Opgradering af Eurodacdatabasens kapacitet

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Forslaget vil være baseret på den foreløbige aftale, der blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Kommissionens forslag fra 2016 om omarbejdning af Eurodacforordningen.

Det forslag, der blev fremlagt i 2016, havde til formål at hjælpe medlemsstaterne med at sikre, at en ansøger om international beskyttelse får sin ansøgning behandlet i én medlemsstat, samt at mindske risikoen for misbrug af asylsystemet ved at modvirke "asylshopping" inden for EU. Formålet var derudover at gøre det muligt for medlemsstaterne at identificere irregulære tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU ved at lagre disses personoplysninger. Dette skulle hjælpe medlemsstaterne med udstedelsen af nye papirer til tredjelandsstatsborgere med henblik på at sende dem tilbage til deres oprindelsesland. Ved at sænke aldersgrænsen for optagelse af fingeraftryk til seks år var hensigten med forslaget at understøtte identificeringen af mindreårige og om nødvendigt bidrage til opsporing af familiemedlemmer, i tilfælde hvor de er blevet adskilt fra deres familie, ved at give en medlemsstat mulighed for at følge op på en undersøgelse, hvor en sammenligning af fingeraftryk viser, at de har opholdt sig i en anden medlemsstat. Hensigten med forslaget var derudover at styrke beskyttelsen af uledsagede mindreårige, der ikke altid formelt søger om international beskyttelse, og som forsvinder fra institutioner eller sociale tjenester, der skal varetage deres forsorg. Registreringen af mindreårige fra tredjelande i Eurodac ville således gøre det lettere at holde øje med og forhindre udnyttelse af dem.

I løbet af forhandlingerne har Europa-Parlamentet og Rådet indført adskillige ændringer. Der er således blevet tilføjet to nye kategorier af personer i Eurodac, nemlig personer, der er registreret med henblik på gennemførelse af en indrejseprocedure i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen], og personer, som har fået indrejsetilladelse i henhold til en national genbosætningsordning. Målet med disse tilføjelser er at bistå medlemsstaterne med en korrekt gennemførelse af genbosætningsforordningen. I overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen] udgør disse tilføjelser to af udelukkelsesgrundene i henhold til denne forordning; hvis ikke disse oplysninger var registreret i Eurodac, ville en medlemsstat, der gennemfører en indrejseprocedure med henblik på genbosætning, skulle kontrollere bilateralt med alle de øvrige medlemsstater, om den pågældende person har befundet sig i en af disse to situationer. Europa-Parlamentet og Rådet indførte desuden ændringer, der letter de retshåndhævende myndigheders adgang til Eurodac ved at give dem mulighed for at foretage søgninger på grundlag af alfanumeriske oplysninger. De indførte derudover de bestemmelser, der var nødvendige for at kunne lagre scannede farvekopier af identitets- eller rejsedokumenter i Eurodac. Disse bestemmelser havde til formål at lette tilbagesendelse.

Under hensyntagen til ovenstående og på grundlag heraf vil nærværende forslag omdanne systemet ved at gøre det muligt at optælle antallet af (førstegangs)ansøgere om international beskyttelse. Medlemsstaterne og EU vil drage fordel heraf som et første skridt i retning af at kortlægge ulovlige bevægelser og sikre en passende politisk indsats til håndtering heraf. Derudover vil nye bestemmelser sikre sammenhæng med forslaget til en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (der skal reformere det tidligere Dublinsystem). Dette forslag indeholder et kriterie, ifølge hvilket ansvaret for behandling af en ansøgning om international beskyttelse påligger den medlemsstat, hvor ansøgningen blev registreret, efter at den pågældende person blev ilandsat efter en eftersøgnings- og redningsoperation (ifølge de nuværende regler er disse personer omfattet af kriteriet vedrørende irregulær indrejse). Selv om reglerne for fastlæggelse af ansvar vedrørende denne nye kategori er de samme som reglerne vedrørende personer, der indrejser på irregulær vis, er det relevant at skelne mellem dem, idet de medlemsstater, i hvilke personerne ilandsættes, står over for særlige udfordringer, da de ikke kan anvende de samme værktøjer ved ilandsætning efter eftersøgning- og redningsoperationer som ved irregulær grænsepassage ad land- eller luftvejen. Der er derfor behov for en særskilt kategori i Eurodac for disse personer i stedet for at registrere dem som personer, der passerer grænsen på irregulær vis (som det er tilfældet i øjeblikket). Overdragelse af ansvar mellem medlemsstaterne vil også fremgå tydeligt af oplysningerne i Eurodac, hvilket vil fremskynde asylprocedurerne. Mærkning af sikkerhedsadvarslen i henhold til den nye screeningprocedure vil også lette anvendelsen af omfordelingsreglerne, idet personer, der udgør en sikkerhedstrussel, er udelukket fra at blive omfordelt. Tilføjelsen af et felt til angivelse af den medlemsstat, der udstedte eller forlængede en ansøgers visum, eller på hvis vegne visummet er udstedt, samt af visumansøgningens nummer vil ligeledes lette anvendelsen af kriterierne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, for de medlemsstater/associerede lande, som ikke er bundet af VIS-forordningen, men som alligevel berøres af udstedelsen af et visum. Gennem en tydelig mærkning af alle disse elementer i Eurodac vil medlemsstaterne derfor drage fordel af en hurtigere asylproces i bred forstand. Endelig vil det nye forslag sikre en gnidningsløs forbindelse med screeningen gennem tilpasning af fristerne og en mere smidig sammenkobling med tilbagesendelse gennem mærkning af, om en ansøgning er blevet afvist, og personen ikke har ret til at forblive på området, og om der er blevet ydet bistand til frivillig tilbagevenden og reintegration.

Med nærværende forslag indføres der også en række konsekvensændringer i forbindelse med interoperabilitetsrammen, herunder ændringer af interoperabilitetsforordningen. De nødvendige retlige og finansielle begrundelser herfor fremgår af finansieringsoversigten vedrørende interoperabilitet og vil ikke blive behandlet i dette dokument.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer 

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

I løbet af det centrale systems opgradering, herunder med henblik på gennemførelse af interoperabilitetsrammen

Efter godkendelse af forslagsudkastet og vedtagelse af de tekniske specifikationer vil Eurodacs centrale system blive opgraderet både hvad angår kapacitet og ydeevne til transmission fra medlemsstaternes nationale adgangspunkter. eu-LISA vil koordinere projektforvaltningen i forbindelse med opgraderingen af det centrale system og de nationale systemer på EU-plan og integrationen af den nationale ensartede grænseflade, som forestås af medlemsstaterne på nationalt plan.

Specifikt mål: Klar til drift, når den nye forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (der skal reformere det tidligere Dublinsystem) træder i kraft.

Indikator: Forud for lanceringen skal eu-LISA have meddelt, at der er foretaget en vellykket omfattende test af Eurodacs centrale system, som agenturet foretager sammen med medlemsstaterne.

Når det nye centrale system er operationelt (artikel 42 i det oprindelige forslag fra 2016 som foreløbigt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet)

Når Eurodacsystemet er operationelt, skal eu-LISA sikre, at de nødvendige systemer er på plads til at kontrollere, at systemet virker efter hensigten. Ved udgangen af hvert år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om det centrale systems aktiviteter, herunder dets tekniske funktion og sikkerhed. Årsrapporten skal omfatte oplysninger om forvaltningen af Eurodac og dets resultater sammenholdt med forud fastlagte kvantitative indikatorer for dets mål.

Senest tre år efter vedtagelsen foretager eu-LISA en undersøgelse af de tekniske muligheder for at tilføje software til ansigtsgenkendelse til det centrale system, som sikrer pålidelige og nøjagtige resultater efter en sammenligning af ansigtsbilledoplysninger.

Senest syv år efter vedtagelsen og hvert fjerde år derefter forelægger Kommissionen en samlet evaluering af Eurodac, hvori den gennemgår de opnåede resultater set i forhold til målene og indvirkningen på de grundlæggende rettigheder, herunder om adgang med henblik på retshåndhævelse har ført til en indirekte forskelsbehandling af personer, som er omfattet af denne forordning. Den vurderer ligeledes, om de grundlæggende principper fortsat skal anvendes, og tager stilling til eventuelle konsekvenser for den fremtidige virksomhed, og endelig fremsætter den de nødvendige henstillinger. Kommissionen sender evalueringen til Europa-Parlamentet og Rådet.

Hver medlemsstat og Europol udarbejder hvert år rapporter om, hvor effektivt sammenligningen af fingeraftryksoplysninger med oplysninger i Eurodac har været med henblik på retshåndhævelse; rapporterne indeholder også statistiske oplysninger over antallet af søgninger og antallet af hits.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1) Fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse i henhold til det nye forslag til en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring.

2) Identitetskontrol af irregulære tredjelandsstatsborgere, som kommer til EU eller opholder sig der, med henblik på udstedelse af nye papirer og tilbagesendelse.

3) Hjælp til identifikation af sårbare tredjelandsstatsborgere, som f.eks. mindreårige, som ofte bliver ofre for smugling.

4) Styrket bekæmpelse af international kriminalitet, terrorisme og andre sikkerhedstrusler.

4) Understøttelse af anvendelsen af forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen] ved at lette anvendelsen af udelukkelsesgrundene (jf. punkt 1.4.3).

5) Hjælp til kortlægning af ulovlige bevægelser ved optælling af antallet af (førstegangs)ansøgere.

6) Understøttelse af en effektiv gennemførelse af interoperabilitetsrammen (herunder ændringer af interoperabilitetsforordningen) og i den forbindelse understøttelse af målene for visuminformationssystemet (VIS) og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS). Hvad angår VIS, skal de kompetente visummyndigheder have adgang til Eurodac for at søge i oplysninger i et skrivebeskyttet format; dette vil bidrage med input til processen med at behandle og træffe afgørelse om visumansøgninger. For ETIAS vil særlige bestemmelser i Eurodacforordningen gøre det muligt at sammenligne oplysninger i ETIAS med oplysninger i Eurodac, således at den kontrol, der er omhandlet i ETIAS-forordningens artikel 20, kan foretages. De nationale ETIAS-enheder skal desuden have adgang til og kan søge i Eurodacdatabasen i et skrivebeskyttet format med henblik på at behandle ansøgninger om rejsetilladelse.

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

Ingen medlemsstat kan alene håndtere irregulær immigration eller ulovlige bevægelser eller behandle alle asylansøgninger, der indgives i EU. Man har i EU i mange år været vidne til, at personer kan komme ind i EU ved de ydre grænser uden at melde sig selv ved et bestemt grænseovergangssted. Dette forekom navnlig i 2014-2015, hvor over en million irregulære migranter ankom til EU via den centrale og sydlige Middelhavsrute. Ligeledes har man siden 2015 set videre bevægelser fra de lande, der ligger ved EU's ydre grænser, til andre medlemsstater. Det er derfor ikke muligt for de enkelte medlemsstater hver for sig at overvåge, at EU's regler og procedurer, såsom fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, overholdes. I et område uden indre grænser bør foranstaltninger mod irregulær migration træffes i fællesskab. Alt dette taget i betragtning er EU bedre i stand til at træffe de fornødne foranstaltninger end medlemsstaterne.

På samme måde er en effektiv anvendelse af udelukkelsesgrundene i henhold til forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen] heller ikke mulig at gennemføre for de enkelte medlemsstater hver for sig.

Brugen af EU's tre eksisterende store IT-systemer (SIS, VIS og Eurodac) er til gavn for grænseforvaltningen. Bedre oplysninger om tredjelandsstatsborgeres bevægelser på tværs af grænser i EU vil desuden udgøre et faktuelt grundlag for at udforme og tilpasse EU's migrationspolitik. Det var derfor også nødvendigt at ændre Eurodacforordningen for at tilføje endnu et formål med systemet, nemlig at tillade adgang til oplysninger med henblik på at kontrollere irregulær migration til EU og irregulære migranters ulovlige bevægelser inden for EU (forslaget fra 2016). Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, da en sådan ændring kun kan foreslås af Kommissionen. Ligeledes kan de ændringer, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af interoperabilitetsrammen, kun foreslås af Kommissionen.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)

Det forventes, at Eurodacforordningen vil have en merværdi på flere planer. For det første forventes den at sikre en effektiv og hurtig anvendelse af reglerne i forslaget til en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (det tidligere Dublinsystem) gennem en tydelig mærkning af de nødvendige oplysninger såsom overdragelse af ansvar fra en medlemsstat til en anden, oplysninger til brug for omfordeling eller oplysninger, som er relevante for at fastlægge, hvilken medlemsstat der er ansvarlig. For det andet forventes den bedre at bidrage til bl.a. kontrollen med irregulær migration og til opdagelsen af ulovlige bevægelser ved ud over antallet af ansøgninger at optælle antallet af ansøgere om international beskyttelse. For det tredje forventes den at sikre en effektiv anvendelse af genbosætningsforordningen ved at gøre de oplysninger tilgængelige, som er nødvendige for den vurdering, der foretages i den pågældende fase af indrejseproceduren. Hvis ikke disse oplysninger findes i Eurodac, vil den medlemsstat, der gennemfører den pågældende indrejseprocedure, skulle indhente dem ved at kontakte alle de øvrige medlemsstater bilateralt. For det fjerde forventes den at sikre, at Eurodac fungerer inden for interoperabilitetsrammen, idet visse af interoperabilitetsforordningernes bestemmelser skal have tilsvarende modstykker i de retsakter, der gælder for de databaser, der er omfattet af interoperabilitet. Endelig forventes den at lette tilbagesendelse og sikre en gnidningsløs forbindelse med screeningen.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

De vigtigste erfaringer fra opgraderingen af det centrale system efter vedtagelsen af første omarbejdning af Eurodacforordningen 32 var betydningen af medlemsstaternes projektforvaltning tidligt i fasen, og at projektet med at opgradere de nationale forbindelser blev holdt op imod milepæle. Selv om eu-LISA fastlagde en stram projektstyringsplan for både opgraderingen af det centrale system og medlemsstaternes nationale forbindelser, var eller risikerede en række medlemsstater ikke at være i stand til at koble sig til det centrale system pr. 20. juli 2015 (to år efter vedtagelse af forordningen).

På den workshop om høstede erfaringer, som fulgte efter opgraderingen af det centrale system i 2015, påpegede medlemsstaterne også, at der var brug for en udrulningsfase til næste opgradering af det centrale system for at sikre, at alle medlemsstater kunne koble sig til det centrale system til tiden.

Der blev fundet alternative løsninger til de medlemsstater, som ikke kunne koble sig til det centrale system i tide i 2015. Disse bestod bl.a. i, at eu-LISA udlånte en løsning med et nationalt adgangspunkt/fingeraftryksbilledtransmission til en medlemsstat, som agenturet benyttede til at teste simuleringer, fordi den pågældende medlemsstat ikke havde skaffet de fornødne midler til at indlede udbudsproceduren kort efter vedtagelsen af Eurodacforordningen. To andre medlemsstater måtte benytte en intern løsning til deres forbindelse, inden de kunne installere den tilvejebragte løsning med et nationalt adgangspunkt/fingeraftryksbilledtransmission.

eu-LISA underskrev en rammekontrakt med en tjenesteudbyder vedrørende udvikling af funktioner og vedligeholdelsesydelser i forbindelse med Eurodac. Mange medlemsstater benyttede denne rammekontrakt til at anskaffe en standardiseret løsning med et nationalt adgangspunkt/fingeraftryksbilledtransmission og sparede derved tid og midler ved ikke at skulle gennemføre nationale udbudsprocedurer. Det bør overvejes at anvende en lignende rammekontrakt til en fremtidig opgradering.

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Dette forslag skal ses som led i den løbende udvikling af Dublinforordningen 33 , der foreslås erstattet med en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, og som led i Kommissionens meddelelse om en ny pagt om migration og asyl (COM(2020) XXX final) og Kommissionens meddelelse om stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed 34 , i sammenhæng med Fonden for Intern Sikkerhed (grænser) 35 , og som led i den flerårige finansielle ramme og forordningen om oprettelse af eu-LISA 36 .

I Kommissionen er det Genereldirektoratet for Migration og Indre Anliggender (GD Home), der er ansvarligt for oprettelsen af Eurodac.

1.6.Varighed og finansielle virkninger 

 begrænset varighed

   gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

   Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

 ubegrænset varighed

Iværksættelse med en udviklingsfase i de første tre år efter vedtagelsen

derefter idriftsættelse og vedligeholdelse.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

i gennemførelsesorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

offentligretlige organer

privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Kommissionen vil være ansvarlig for den overordnede forvaltning af foranstaltningen, og eu-LISA for systemets udvikling, drift og vedligeholdelse.

 

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

Reglerne for kontrol og evaluering af Eurodacsystemet er fastsat i artikel 42 i det oprindelige forslag fra 2016:

Årsrapport: overvågning og evaluering

1. eu-LISA forelægger en gang om året Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse en rapport om det centrale systems virksomhed, herunder om dets tekniske funktion og sikkerhed. Årsrapporten skal omfatte oplysninger om forvaltningen af Eurodac og dets resultater sammenholdt med forud fastlagte kvantitative indikatorer for de i stk. 2 omhandlede mål.

2. eu-LISA sikrer, at der indføres procedurer til overvågning af, hvordan det centrale system fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt vedrørende resultater, omkostningseffektivitet og tjenesternes kvalitet.

3. Med henblik på den tekniske vedligeholdelse, rapportering og statistik har eu-LISA adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsprocesserne i det centrale system.

3a.    Senest tre år efter vedtagelsen foretager eu-LISA en undersøgelse af de tekniske muligheder for at tilføje software til ansigtsgenkendelse til det centrale system med henblik på sammenligning af ansigtsbilleder. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor pålidelige og nøjagtige resultater ansigtsgenkendelsessoftwaren giver med henblik på Eurodac, og at fremsætte de henstillinger, der måtte være nødvendige forud for indførelsen af ansigtsgenkendelsesteknologien i det centrale system.

4. Senest syv år efter vedtagelsen og hvert fjerde år derefter forelægger Kommissionen en samlet evaluering af Eurodac, hvori den gennemgår de opnåede resultater set i forhold til målene og indvirkningen på de grundlæggende rettigheder, herunder om adgang med henblik på retshåndhævelse har ført til en indirekte forskelsbehandling af personer, som er omfattet af denne forordning. Den vurderer ligeledes, om de grundlæggende principper fortsat skal anvendes, og tager stilling til eventuelle konsekvenser for den fremtidige virksomhed, og endelig fremsætter den de nødvendige henstillinger. Kommissionen sender evalueringen til Europa-Parlamentet og Rådet.

5. Medlemsstaterne sender eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde den årsrapport, der er omhandlet i stk. 1.

6. eu-LISA, medlemsstaterne og Europol sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde den samlede vurdering, der er omhandlet i stk. 4. Disse oplysninger må aldrig bringe arbejdsmetoderne i fare eller omfatte oplysninger, som afslører kilder, medarbejdere eller efterforskninger hos de udpegede myndigheder.

7. Medlemsstaterne og Europol aflægger under overholdelse af national lovgivning om offentliggørelse af følsomme oplysninger hver deres årsrapport om, hvor effektiv sammenligningen af fingeraftryksoplysninger med Eurodacoplysninger har været med henblik på retshåndhævelse, idet rapporterne skal indeholde oplysninger og statistisk materiale om:

   det nøjagtige formål med sammenligningerne, herunder om, hvilke typer terrorhandlinger eller alvorlige lovovertrædelser der var tale om

   begrundelserne for rimelig mistanke

   de rimelige grunde, der er anført for ikke at foretage en sammenligning med andre medlemsstater i henhold til afgørelse 2008/615/RIA, jf. nærværende forordnings artikel 32, stk. 1

   antallet af anmodninger om sammenligning

   antal og type af sager, der har ført til korrekt identifikation, og

   hvorvidt der var behov for de særlige hastetilfælde, om brugen heraf, herunder om, i hvilke sager det under kontrolmyndighedens efterfølgende kontrol ikke blev anerkendt, at der var tale om et særligt hastetilfælde.

Medlemsstaternes og Europols årsrapporter sendes til Kommissionen senest den 30. juni det følgende år.

8. På grundlag af medlemsstaternes og Europols årsrapporter som omhandlet i stk. 7 og i tillæg til den samlede evaluering som omhandlet i stk. 4 udarbejder Kommissionen en årsrapport om adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse og sender denne til Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

eu-LISA er tænkt som et videncenter inden for udvikling og forvaltning af store IT-systemer. Det gennemfører de aktiviteter, der er forbundet med udviklingen/opgraderingen og driften af Eurodacs centrale system.

Formel vedtagelse og udvikling

Efter vedtagelse af forslagsudkastet/gennemførelsesretsakterne og vedtagelse af de tekniske specifikationer vil Eurodacs centrale system blive opgraderet. I udviklingsfasen vil alle udviklingsaktiviteter blive udført af eu-LISA. eu-LISA vil koordinere projektforvaltningen i forbindelse med opgraderingen af det centrale system og de nationale systemer på EU-plan og integrationen af den nationale ensartede grænseflade, som forestås af medlemsstaterne på nationalt plan.

Lancering

Forud for lanceringen skal eu-LISA have meddelt, at der er foretaget en vellykket omfattende test af Eurodacs centrale system, som agenturet foretager sammen med medlemsstaterne.

Drift

I driftsfasen er eu-LISA ansvarlig for den tekniske vedligeholdelse af systemet og for at kontrollere, at systemet virker efter hensigten. Ved udgangen af hvert år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om det centrale systems aktiviteter, som sikrer pålidelige og nøjagtige resultater.

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Der er konstateret følgende risici:

1) Vanskeligheder for eu-LISA med at forvalte udviklingen og integrationen af systemet sideløbende med den udvikling, der vedrører andre mere komplicerede systemer (ind- og udrejsesystemet, AFIS til SIS II, VIS ...), og som finder sted i samme periode.

2) Opgraderingen af Eurodac skal integreres med de nationale IT-systemer, som skal være fuldt ud tilpasset de centrale krav. Drøftelserne med medlemsstaterne for at sikre ensartethed i brugen af systemet kan medføre forsinkelser i udviklingen.

Ovennævnte risici udgør typiske projektrisici:

1. risikoen for ikke at gennemføre projektet til tiden

2. risikoen for ikke at gennemføre projektet inden for budgettet

3. risikoen for, at projektet ikke i fuldt omfang gennemføres.

Den første risiko er den vigtigste, eftersom en tidsmæssig overskridelse fører til højere omkostninger, da de fleste omkostninger er forbundet med varighed: personaleomkostninger, licensomkostninger pr. år mv.

Disse risici kan mindskes ved at anvende projektstyringsteknikker, herunder beredskabsplaner i udviklingsprojekter og tilstrækkelig bemanding til at kunne tage toppen af arbejdsbyrden. Beregningen af den indsats, der kræves, foretages normalt ved, at man antager, at arbejdsbyrden spredes jævnt over tid, mens der i forbindelse med projekterne i realiteten er en ujævnt fordelt arbejdsbyrde, der absorberes af højere ressourcetildelinger.

Der er en række risici forbundet med at anvende en ekstern kontrahent til udviklingsarbejdet:

1. navnlig risikoen for, at kontrahenten ikke afsætter tilstrækkelige ressourcer til projektet, eller at kontrahenten udformer og udvikler et system, der ikke er tilstrækkeligt moderne

2. risikoen for, at administrative teknikker og metoder til håndtering af store IT-projekter ikke respekteres fuldt ud, fordi kontrahenten forsøger at mindske udgifterne

3. og endelig kan risikoen for, at kontrahenten får økonomiske problemer af årsager, der ikke har med projektet at gøre, ikke fuldt ud udelukkes.

Disse risici mindskes ved at tildele kontrakter på grundlag af strenge kvalitetskriterier, kontrollere kontrahenternes referencer og bevare stærke forbindelser til dem. Endelig kan der som en sidste udvej indføres skrappe bods- og ophørsklausuler, som kan anvendes, når det er påkrævet.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

eu-LISA er tænkt som et videncenter inden for udvikling og forvaltning af store IT-systemer. Det gennemfører de aktiviteter, der er forbundet med udviklingen/opgraderingen og driften af Eurodacs centrale system.

Agenturets regnskaber skal godkendes af Revisionsretten og er omfattet af dechargeproceduren. Kommissionens interne revisionstjeneste vil i samarbejde med agenturets interne revisor foretage revisioner.

Forholdet mellem "kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler" indberettes af Kommissionen. I GD HOME's årlige aktivitetsrapport fra 2018 angives dette forhold at være 0,31 % med hensyn til indirekte forvaltede bemyndigede enheder og decentrale agenturer, herunder eu-LISA. Agenturet indberetter ikke denne indikator særskilt. For sit årsregnskab for 2017 modtog eu-LISA en revisionserklæring uden forbehold, hvilket vil sige, at fejlprocenten var på under 2 %. Der er intet, der tyder på, at fejlprocenten vil stige i de kommende år.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

De påtænkte foranstaltninger til bekæmpelse af svig er fastsat i artikel 50 i forordning (EU) 2018/1726:

1. Forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (EU) 2017/1939 finder anvendelse i forbindelse med bekæmpelsen af svig, korruption og andre retsstridige handlinger.

2. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF, og vedtager straks passende bestemmelser, som finder anvendelse på hele agenturets personale, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

3. Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler fra agenturet.

4. OLAF kan i overensstemmelse med bestemmelserne og procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med tilskud eller kontrakter, der finansieres af agenturet.

5. Uden at det berører stk. 1, 2, 3 og 4, skal agenturets kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud udtrykkeligt indeholde bestemmelser om bemyndigelse af Revisionsretten, OLAF og EPPO til at gennemføre revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer.

GD HOME's strategi til forebyggelse og opdagelse af svig finder anvendelse.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) nye udgiftspost(er) på budgettet 

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens 
art

Bidrag

Udgiftsområde 4: Migration og grænseforvaltning

Afsnit 11: Grænseforvaltning

OB/IOB 37

fra EFTAlande 38

fra kandidatlande 39

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel [21, stk. 2, litra b)]

4

11.1002 Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed ("eu-LISA")

OB

NEJ

NEJ

JA*

NEJ

   * eu-LISA modtager bidrag fra lande, der er associerede med Schengenaftalen (NO, IS, CH, LI).

   

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

11

Grænseforvaltning

eu-LISA

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Afsnit 1: Personaleudgifter

Forpligtelser

(1a)

0,300

0,300

0,300

0,300

0,300

0,300

0,300

2,100

Betalinger

(1b)

0,300

0,300

0,300

0,300

0,300

0,300

0,300

2,100

Afsnit 2: Infrastruktur- og driftsudgifter

Forpligtelser

(2a)

Betalinger

(2b)

Afsnit 3: Driftsudgifter*

Forpligtelser

(3a)

13,700

21,030

14,870

5,500

5,500

5,500

5,500

71,600

Betalinger

(3b)

13,700

21,030

14,870

5,500

5,500

5,500

5,500

71,600

Bevillinger I ALT 
til eu-LISA

Forpligtelser

= 1a + 2a + 3a

14,000

21,330

15,170

5,800

5,800

5,800

5,800

73,700

Betalinger

= 1b + 2b + 3b

14,000

21,330

15,170

5,800

5,800

5,800

5,800

73,700



Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

Europæisk offentlig forvaltning

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende de administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

GD HOME

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Menneskelige ressourcer

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

3,150

Andre administrationsudgifter

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

3,150

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme 

Forpligtelser

14,450

21,780

15,620

6,250

6,250

6,250

6,250

76,850

Betalinger

14,450

21,780

15,620

6,250

6,250

6,250

6,250

76,850

Der er ingen omkostninger forbundet med Europol, da omkostningerne forbundet med Europol-adgangspunktet afholdes af Europol.

3.2.2.Anslåede virkninger for eu-LISA's bevillinger — resultattabel

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater

 

 

År

År

År

År

År

År

År

I ALT

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

 

Type

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

 

SPECIFIKT MÅL NR. 1: Videreudvikling af Eurodacs funktionelle system

- Resultat

Kontrahent 40

 

 

0,130

 

0,670

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

-

0,800

Subtotal for specifikt mål nr. 1

-

0,130

-

0,670

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0,800

SPECIFIKT MÅL NR. 2: Opgradering af Eurodacdatabasens kapacitet

- Resultat

Hardware og software 41

 

 

7,870

 

11,260

 

8,870

 

 

 

 

 

 

 

 

-

28,000

- Resultat

Vedligeholdelse

 

 

3,400

 

3,500

 

2,700

 

2,400

 

2,400

 

2,400

 

2,400

-

19,200

- Resultat

Projekter + videreudvikling

 

 

0,800

 

0,800

 

0,800

 

1,000

 

1,000

 

1,000

 

1,000

-

6,400

- Resultat

Genbosætninger

 

 

0,400

 

0,500

 

0,100

 

 

 

 

 

 

 

 

-

1,000

- Resultat

Alfanumeriske søgninger

 

 

1,000

 

1,000

 

0,500

 

 

 

 

 

 

 

 

-

2,500

- Resultat

Kopier af pas

 

 

0,100

 

0,300

 

0,100

 

 

 

 

 

 

 

 

-

0,500

- Resultat

Ansigtsgenkendelse i Eurodac

 

 

 

 

3,000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

-

3,000

- Resultat

Yderligere vedligeholdelse af Eurodac (hardware/software/aktiv-aktiv)

 

 

 

 

 

 

1,800

 

2,100

 

2,100

 

2,100

 

2,100

-

10,200

Subtotal for specifikt mål nr. 2

 

 

 

20,360

 

14,870

 

5,500

 

5,500

 

5,500

 

5,500

-

70,800

I ALT for mål 1-2

 

 

 

21,030

 

14,870

 

5,500

 

5,500

 

5,500

 

5,500

-

71,600

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

(1)Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

(2)Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

3,150

Andre administrationsudgifter

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

3,150

uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 42  
of the multiannual financial framework

Menneskelige ressourcer

Andre udgifter af
administrativ art

Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

I ALT GD HOME

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

0,450

3,150

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.



3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

(1)Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

(2)Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

I hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer

3

3

3

3

3

3

3

I delegationer

Forskning

Eksternt personale (i årsværk: FTE) — KA, LA, UNE, V og JMD  43

Udgiftsområde 7

Finansieret over UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
 

- i hovedsædet

- i delegationer

Finansieret over bevillingsrammen for programmet  44

- i hovedsædet

- i delegationer

Forskning

Andet (skal angives)

I ALT GD HOME

3

3

3

3

3

3

3

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Forskellige opgaver vedrørende Eurodac, bl.a. i forbindelse med Kommissionens udtalelse om det årlige arbejdsprogram og kontrol med dets gennemførelse, tilsyn med udarbejdelsen af agenturets budget og kontrol med dets gennemførelse, bistand til agenturets videreudvikling af sine aktiviteter i overensstemmelse med EU's politikker, herunder ved deltagelse i ekspertmøder.

Eksternt personale

Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere årsværk) — stillingsfortegnelse for eu-LISA

Stillinger (stillingsfortegnelse)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Yderligere stillinger

2

2

2

2

2

2

2

Ansættelse forventes at finde sted pr. januar 2021. Alle ansatte skal være til rådighed fra starten af 2021 med henblik på at starte videreudviklingen i god tid og sikre idriftsættelsen af Eurodac i 2021. Der er behov for to nye midlertidigt ansatte for at dække behovene både til gennemførelsen af projektet og til driftssupport og vedligeholdelse efter idriftsættelsen. Disse ressourcer vil blive anvendt til:

·som projektgruppemedlemmer at bistå med gennemførelse af projektet, bl.a. opgaver såsom: fastlæggelse af krav og tekniske specifikationer, samarbejde med og støtte til medlemsstaterne under gennemførelsen, opdateringer af interfacekontroldokumentet, opfølgning på kontraktlige leveringer, testaktiviteter i forbindelse med projektet (herunder koordination af medlemsstaternes test), udfærdigelse af dokumenter og ajourføringer

·at bistå med overgangsaktiviteter i forbindelse med idriftsættelsen af systemet i samarbejde med kontrahenten (opfølgning på idriftsættelsen, ajourføringer af driftsprocesser, uddannelse (herunder medlemsstaternes uddannelsesaktiviteter) osv.

·at bistå med mere langsigtede aktiviteter, fastlæggelse af specifikationer, kontraktmæssige forberedelser i tilfælde af en omlægning af systemet (f.eks. på grund af billedgenkendelse) eller i tilfælde af, at den nye kontrakt om vedligeholdelse af Eurodacs drift skal ændres for at dække yderligere ændringer (fra et teknisk og budgetmæssigt perspektiv)

·at styrke den mere tekniske support efter idriftsættelsen under den løbende vedligeholdelse og drift.

De to nye ressourcer (FTE midlertidigt ansatte) lægges til den interne kapacitet, som vil blive anvendt til såvel projekt-/kontraktmæssige og finansielle opfølgnings-/driftsaktiviteter kontraktlige projektopfølgnings- og driftsaktiviteter. Brugen af midlertidigt ansatte vil sikre kontrakter af passende varighed og med en vis kontinuitet og dermed driftskontinuitet, samt at de samme specialiserede personer benyttes til driftssupport, når projektet er afsluttet. Derudover forudsætter de driftsmæssige supportaktiviteter adgang til produktionsmiljøet, som ikke kan gives til kontrahenter eller eksternt personale.

3.2.4.Tredjemands bidrag til finansieringen 

Forslaget/initiativet:

(1)indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

(2)indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Angiv organ, som deltager i samfinansieringen 

Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

(1)Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

(2)Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

   for egne indtægter

   for diverse indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte    

⌧ Respektive udgiftspost i eu-LISA's budget

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet

Forslagets/initiativets virkninger 45

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Respektive indtægtspost i eu-LISA's budget

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne). 

eu-LISA skal modtage bidrag fra lande, der er associerede med foranstaltninger, der vedrører Eurodac, jf. de respektive aftaler*.

Beregningen baseres på nylige beregninger af indtægter til gennemførelsen af Eurodacsystemet fra stater, der på nuværende tidspunkt bidrager til Den Europæiske Unions almindelige budget (ydede betalinger) med et årligt beløb i det relevante budgetår, som beregnes i henhold til landets bruttonationalprodukt som en procentdel af bruttonationalproduktet i alle deltagende lande. Eftersom de ydede betalinger først kendes efterfølgende, vil beløbene for de relevante år også først blive kendt efterfølgende, hvorfor vi indsætter p.m i stedet for de faktiske beløb. De faktiske beløb bør baseres på Eurostats tal og kan variere afhængigt af den økonomiske situation i de deltagende stater.

* Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge (EFT L 93 af 3.4.2001, s. 40).

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 5).

Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 39).

Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (2006/0257/CNS, indgået den 24. oktober 2008, endnu ikke offentliggjort i EUT), og protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge (EFT L 93 af 3.4.2001).

(1)    EUT L […] af […], s. […].
(2)    EUT L […] af […], s. […].
(3)    EUT L […] af […], s. […].
(4)    EUT L […] af […], s. […].
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).
(7)    Artikel 79, sidste afsnit, i forordning (EU) 2019/817 og artikel 75, sidste afsnit, i forordning (EU) 2019/818.
(8)    Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (EUT L 66 af 8.3.2006, s. 37).
(9)    Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge (EFT L 93 af 3.4.2001, s. 40).
(10)    Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 5).
(11)    Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 39).
(12)    Protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (2006/0257/CNS, indgået den 24. oktober 2008, EUT L 161 af 24.6.2009, s. 8), og protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge (EFT L 93 af 3.4.2001).
(13)    Se f.eks. EASO's rapport om sekundære bevægelser (ikke offentliggjort).
(14)    I initiativet vedrørende migrantbørn blev der efterlyst en fælles tilgang til at håndtere problemet med forsvundne børn (uledsagede børn og børn, der er blevet adskilt fra deres familier), etablere effektive mekanismer til at tackle risiciene for menneskehandel og vedtage standarder for asylprocedurer, der er specifikt rettet mod børn.
(15)    F.eks. "Berlin Action Plan on a new European Asylum Policy" af 25.11.2019, undertegnet af 33 organisationer og kommuner.
(16)    UNHCR's anbefalinger til Europa-Kommissionens foreslåede pagt om migration og asyl, januar 2020.
(17)    IOM's anbefalinger til Den Europæiske Unions nye pagt om migration og asyl, februar 2020.
(18)    CEPS' Project Report, Search and rescue, disembarkation and relocation arrangements in the Mediterranean. Sailing Away from Responsibility?, juni 2019.
(19)    EUI's Policy Brief, Migration policy scoreboard: A Monitoring Mechanism for EU Asylum and Migration policy, marts 2020.
(20)    Alle undersøgelser og rapporter fra Det Europæiske Migrationsnetværk findes på: https://ec.europa.eu/home-affairs/what-we-do/networks/european_migration_network_en.
(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).
(22)    Vedtaget i Hamborg, Tyskland, den 27. april 1979.
(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).
(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).
(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).
(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).
(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
(29)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
(31)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(32)    EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1.
(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdet). EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31.
(34)    COM(2016) 205 final.
(35)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).
(36)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011. Artikel 1.3 "Agenturet er ansvarligt for den operationelle forvaltning af Schengeninformationssystemet (SIS II), visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac. " (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

(37)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(38)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(39)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
(40)    Alle kontraktmæssige omkostninger til den funktionelle ajourføring fordeles på de to første år med den største del af budgettet i andet år (efter godkendelse).
(41)    Betalingerne til kapacitetsopgradering fordeles på tre år med 40 %, 40 % og 20 %.
(42)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(43)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.
(44)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(45)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
Top

Bruxelles, den 23.9.2020

COM(2020) 614 final

BILAG

til

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] og forordning (EU) XXX/XXX [genbosætningsforordningen], identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818


BILAG II

Sammenligningstabel som omhandlet i artikel 8a

Oplysninger, der er anført i henhold til artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 1 , og som er registreret og lagret i det centrale ETIAS-system

De tilsvarende oplysninger i Eurodac i henhold til denne forordnings artikel 12, 13, 14 og 14a, som ETIAS-oplysningerne skal sammenlignes med

efternavn

efternavn(e)

efternavn ved fødslen

fødenavn(e)

fornavn(e)

fornavn(e)

eventuelle andre navne (kaldenavn(e), kunstnernavn(e), sædvanlige navn(e))

tidligere anvendte

navne og eventuelle kaldenavne

fødselsdato

fødselsdato

fødested

fødested

køn

køn

nuværende nationalitet

nationalitet(er)

eventuelle andre nationaliteter (hvis sådanne findes)

nationalitet(er)

rejsedokumentets type

rejsedokumentets type

rejsedokumentets nummer

rejsedokumentets nummer

rejsedokumentets udstedelsesland

udstedelseslandets kode på tre bogstaver

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).    
Top