EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.5.2020
COM(2020) 447 final
2018/0206(COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52020PC0447
Amended proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on the European Social Fund Plus (ESF+)
Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)
Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)
COM/2020/447 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.5.2020
COM(2020) 447 final
2018/0206(COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Den 30. maj 2018 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) 1 . Siden da har den europæiske økonomi stået over for et alvorligt og hidtil uset udefrakommende symmetrisk chok med covid-19-pandemien, som har medført en alvorlig belastning af økonomien, arbejdsmarkedet og social- og sundhedssystemerne i medlemsstaterne. Unionen står over for denne udfordring og bør træffe passende foranstaltninger med henblik på genopretning efter den sundhedsmæssige, sociale og økonomiske krise, der er forårsaget af covid-19-pandemien.
Den 27. maj 2020 vedtog Kommissionen et ændret forslag til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027 2 . Forslaget afspejler den europæiske reaktion på de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien.
Både de direkte og indirekte virkninger af covid-19-pandemien vil fortsat have betydelige og skadelige virkninger for alle medlemsstaterne på mellemlang til lang sigt med stigende sociale uligheder, fattigdom og ungdomsarbejdsløshed. Kommissionen finder det derfor nødvendigt at ændre forslaget til Den Europæiske Socialfond Plus for at tilpasse den til den nye genopretningspakke, samtidig med at der skabes mulighed for strategiske investeringer i beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitik og -systemer.
For at disse investeringer kan føre til inklusive og bæredygtige elementer i en styrket vækstmodel og i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen, fokuserer ændringerne af forordningen om ESF+ i overensstemmelse med de politiske retningslinjer fra formand Ursula von der Leyen på:
• Øgede krav om tematisk koncentration i forbindelse med ungdomsbeskæftigelse: Som det er set i tidligere recessionsperioder, er ungdomsbeskæftigelsen mere følsom over for konjunkturerne end voksenbeskæftigelsen, og den økonomiske recession, der er udløst af covid-19-pandemien, vil sandsynligvis føre til en dramatisk stigning i ungdomsarbejdsløsheden og andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET). For yderligere at støtte en inklusiv økonomisk genopretning og overgange fra skole til arbejdsmarked i en omskiftelig verden og for at sikre, at de unge udnytter de muligheder, der følger af digitale, modstandsdygtige og grønne overgange, bør medlemsstater med en NEET-andel (aldersgruppen 15-29 år), der ligger over EU-gennemsnittet, programmere mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for unge (øget fra 10 %).
• Håndtering af børnefattigdom: I forbindelse med en genopretning vil det blive endnu vigtigere at bekæmpe børnefattigdom i de kommende år for at sikre, at ingen børn bliver overladt til sig selv i kølvandet på covid-19-krisen. Det foreslås, at der indsættes en betragtning og en artikel, der kræver, at medlemsstaterne tildeler mindst 5 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning til at hjælpe børn, som lever i fattigdom.
• Fremme af den grønne og digitale omstilling i overensstemmelse med EU's industristrategi 3 , som vil kræve nye færdigheder til nye jobtyper: I den "nye norm" efter covid-19-pandemien vil der blive behov for anderledes færdigheder, og nye økonomiske modeller og forretningsmodeller vil skyde frem i de europæiske industriøkosystemer, bl.a. nye lokale værdikæder, som bør støttes af Den Europæiske Socialfond.
Covid-19-pandemien har haft en uforholdsmæssig stor socioøkonomisk virkning for kvinder. Derfor bør medlemsstaterne sørge for, at operationer nøje følger det horisontale princip om ligestilling mellem kønnene, som er fastsat i artikel 6 i forordningen om ESF+.
Kommissionen foreslår også, at der oprettes et markant forstærket sundhedsprogram 4 , som på grund af sin størrelse og rækkevidde bør være et selvstændigt program. Sundhedsprogrammet er derfor ikke længere en del af Den Europæiske Socialfond Plus. Forslaget om Den Europæiske Socialfond Plus skal derfor ændres, og alle henvisninger til indsatsområdet sundhed skal fjernes. Da der imidlertid er behov for nøje at koordinere de to programmer, indeholder det ændrede forslag til ESF+ en række bestemmelser, der opfordrer til at sikre synergier og komplementaritet mellem aktionerne i ESF+ og EU's nye sundhedsprogram.
For at lære af erfaringerne fra den nuværende krise er det nødvendigt, at de retlige rammer for samhørighedspolitikken indeholder mekanismer, der hurtigt kan anvendes, hvis der opstår ekstraordinære omstændigheder i løbet af de næste ti år. Der foreslås derfor midlertidige foranstaltninger for anvendelsen af ESF+ som reaktion på ekstraordinære og usædvanlige omstændigheder for at sikre, at der under særlige omstændigheder kan indrømmes undtagelser fra visse regler for at gøre det lettere at reagere på sådanne omstændigheder.
Dette omfatter muligheden for at udvide anvendelsesområdet for ESF+, såsom støtte til ordninger med nedsat arbejdstid, som ikke er kombineret med aktive foranstaltninger og adgang til sundhedspleje, herunder for personer, der samfundsøkonomisk set ikke umiddelbart er sårbare, og for at gøre det muligt at lempe kravene om tematisk koncentration, hvor det er nødvendigt, som en midlertidig foranstaltning til effektivt at reagere på sådanne ekstraordinære og usædvanlige omstændigheder.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag er i overensstemmelse med de eksisterende politiske bestemmelser på det politiske område og er begrænset til en målrettet ændring af Kommissionens forslag til Den Europæiske Socialfond Plus (COM(2018) 382) for at give mulighed for et mere effektivt bidrag fra ESF+ til genopretningen af økonomien som følge af covid-19-pandemiens konsekvenser for den økonomiske og sociale situation i medlemsstaterne. ESF+ har til formål at opnå et højt niveau af beskæftigelse, retfærdig social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der kan efterkomme de relevante behov på arbejdsmarkedet, og som er klar til fremtidens arbejdsmarked, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og derved bidrage til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og EU's nye industristrategi.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget er begrænset til målrettede ændringer af forslaget til forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (COM(2018) 382) og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Det er navnlig i overensstemmelse med ændringerne til forslaget om en forordning om fælles bestemmelser 5 og forslaget om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 6 [og fremmer navnlig komplementaritet og synergier med det nye sundhedsprogram 7 .] Det er desuden i overensstemmelse med Kommissionens foreslåede ændringer af forordningen om fælles bestemmelser 8 for programmeringsperioden 2014-2020 om at fremme kriseløsning i forbindelse med covid-19-pandemien og forberede genopretningen af økonomien.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Det foreslås at ændre Kommissionens forslag til Den Europæiske Socialfond Plus (COM(2018) 382) for at imødegå de aktuelle specifikke udfordringer.
Afsnit IX (Beskæftigelse) og X (Social- og arbejdsmarkedspolitikken) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er den retlige ramme for de foranstaltninger, der er omfattet af dette forslag, navnlig artikel 46, 149, 153, 162-166, 174, 175 og 349 i TEUF.
ESF+ har to indsatsområder: Det første indsatsområde, der gennemføres under delt forvaltning, omfatter (den tidligere) ESF, der er baseret på artikel 162 og 164 i TEUF, og som i henhold til artikel 175, stk. 3, i TEUF yder elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede mennesker. Det andet indsatsområde, der gennemføres under direkte og indirekte forvaltning, omfatter foranstaltninger til fremme af beskæftigelse og social innovation (EaSI) på grundlag af artikel 46, litra d), artikel 149 og artikel 153, stk. 2, litra a), i TEUF.
Artikel 349 blev tilføjet for at dække de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi i forbindelse med det første indsatsområde.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Det ændrede forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget indfører en kriseresponsmekanisme i henhold til reglerne om delt forvaltning i form af gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen for at sikre, at der under ekstraordinære omstændigheder kan indrømmes midlertidige undtagelser med henblik på at reagere på sådanne begivenheder. Tillæggelsen af gennemførelsesbeføjelser skal gøre det muligt for Kommissionen straks at handle uden at ændre den primære ret.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er en målrettet ændring, der ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet om at tilpasse forslaget til Kommissionens ændrede forslag til den flerårige finansielle ramme.
Den foreslåede beføjelse giver Kommissionen mulighed for at træffe et begrænset antal øjeblikkelige foranstaltninger i tilfælde af en fremtidig krise i en begrænset periode og under Rådets og Parlamentets kontrol; sidstnævnte kan gøre indsigelse over for de foreslåede ændringer. Det er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
•Valg af retsakt
Foreslået retsakt: ændring af Kommissionens forslag til forordning.
Kommissionen har undersøgt det råderum, som den retlige ramme giver, og finder det nødvendigt at ændre forslaget til forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (COM(2018) 382) med henblik på at fjerne sundhedsprogrammet og indføre en beføjelse til at træffe foranstaltninger i tilfælde af en fremtidig krise.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant
•Høringer af interesserede parter
Der var ingen høring af eksterne interessenter på grund af situationens yderst hastende karakter. Forslaget følger imidlertid omfattende høringer af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet i de seneste uger i forbindelse med de økonomiske konsekvenser af krisen forårsaget af covid-19-pandemien.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Ikke relevant
•Konsekvensanalyse
Der blev foretaget en konsekvensanalyse med henblik på at forberede forslaget til forordning COM(2018) 382 af 30. maj 2018. Disse begrænsede og målrettede ændringer forudsætter ikke en særskilt konsekvensanalyse.
•Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant
•Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
De budgetbevillinger, der er knyttet til indsatsområdet sundhed, er blevet fjernet.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Gennemførelsen af foranstaltningerne vil blive overvåget, og der rapporteres om den som led i de generelle rapporteringsprocedurer, der er fastsat i forslag til forordning COM(2018) 375 af 29. maj 2018 og forslag til forordning COM(2018) 382 af 30. maj 2018.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Det foreslås at foretage følgende ændringer i forslaget til forordning om Den Europæiske Socialfond Plus af 30. maj 2018:
- at ændre retsgrundlaget ved at fjerne artikel 168 i TEUF, som vedrører fjernelsen af indsatsområdet sundhed
- at ændre betragtning 5, 14, 15, 16 og 23 vedrørende økonomisk genopretning
- at indsætte en ny betragtning 22a vedrørende bekæmpelse af børnefattigdom
- at ændre betragtning 9, 10, 11, 12, 21, 35-45, 47 og 51 vedrørende fjernelsen af indsatsområdet sundhed
- at indsætte en ny betragtning 20a vedrørende synergier med det nye sundhedsprogram
- at ændre artikel 2, stk. 1, nr. 2 og 9, artikel 3, andet afsnit, og tredje afsnit, litra b), artikel 4, stk. 1, første punktum, og stk. 3, artikel 5, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, andet afsnit, artikel 26-29, overskriften til artikel 30, stk. 1, første punktum, og stk. 2, artikel 31, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 32, artikel 33, stk. 1 og 3, artikel 37, stk. 2, artikel 38, stk. 2, 3 og 6, overskriften til artikel 42, stk. 1 og 2, som alle vedrører fjernelsen af indsatsområdet sundhed
- at ændre artikel 2, stk. 1, nr. 10 af hensyn til sammenhængen på tværs af EU's instrumenter
- at ændre artikel 5, stk. 2, da budgettet for ESF+ under delt forvaltning er faldet
_ at ændre artikel 7 ved at indføre et nyt stk. 3a om krav om tematisk koncentration for at støtte børn, der lever i fattigdom, og at ændre stk. 5, der vedrører det øgede krav om tematisk koncentration i forbindelse med ungdomsbeskæftigelse
- at indsætte en ny betragtning 54 og en ny artikel 37a vedrørende midlertidige foranstaltninger om anvendelse af ESF+ som reaktion på ekstraordinære og usædvanlige omstændigheder
- at lade bilag III om indsatsområdet sundhed udgå.
Finansieringsoversigten er også blevet ajourført.
2018/0206 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)
I Kommissionens forslag COM(2018) 382 foretages følgende ændringer:
1)I retsgrundlaget foretages følgende ændringer:
"under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), artikel 164, artikel 175, stk. 3, og artikel 349,"
2)Betragtning 5 affattes således:
"(5) Den senere tids vedvarende udviklinger har forværret de strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, overgangen til ren energi, teknologiske ændringer og en stadig mere aldrende arbejdsstyrke, og som følge af den stadig mere udtalte manglende overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel af færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Den grønne og digitale omstilling og omstillingen af Europas industriøkosystemer vil skabe mange nye muligheder, hvis de ledsages af det rette sæt af færdigheder, beskæftigelse og sociale politikker og tiltag. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, samtidig med at der tages hensyn til økonomisk og industriel bæredygtighed, arbejdskraftens bevægelighed og med sigte på en kønsmæssig balance på arbejdsmarkedet."
3)Betragtning 9 og 10 affattes således:
"(9) Med henblik på at strømline og forenkle rammevilkårene for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede finansieringstilgange bør de foranstaltninger, der blev støttet via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ("FEAD") og det europæiske program for beskæftigelse og social innovation, integreres i én ESF+. ESF+ bør derfor omfatte to indsatsområder: ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning og indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, som gennemføres under direkte og indirekte forvaltning. Dette forventes også at bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer som for eksempel uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.
(10) I lyset af det mere omfattende anvendelsesområde for ESF+ bør målene om at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne, fremme adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse, fremme social inklusion og adgang til sundhed for sårbare personer og reducere fattigdom ikke kun gennemføres under delt forvaltning, men også under direkte og indirekte forvaltning i forbindelse med indsatsområdet beskæftigelse og social innovation for så vidt angår nødvendige tiltag på EU-plan."
4)Betragtning 11 udgår.
5)Betragtning 12 affattes således:
"(12) Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for ESF+. Dele af denne finansieringsramme bør anvendes til foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation."
6)Betragtning 14-16 affattes således:
"(14) ESF+ bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne, herunder gennem fremme af digital læring, faglig udvikling for undervisningspersonale, med henblik på at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig grundlæggende færdigheder, herunder sundhedskompetencer, mediefærdigheder, digitale færdigheder og kompetencer i forbindelse med bæredygtig udvikling, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør bidrage til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed og bidrage til konkurrencedygtighed, herunder gennem sporing af færdiguddannede, og til samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse områder, som tilpasses til forskellige målgrupper såsom handicappede. Dette kan for eksempel opnås gennem online-læring, arbejdsbaseret læring, praktikophold og lærlingeuddannelser 9 , vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i tæt samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale og moderne undervisningsmetoder, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer og erhvervsbaseret certificering.
(15) Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig for ugunstigt stillede grupper, til inklusiv, ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig lærepladser, og til videregående uddannelser samt voksenuddannelse. ESF+ bør yde målrettet støtte til lærende, der har behov for det, og mindske uddannelsesmæssige uligheder, herunder den digitale kløft, forebygge skolefrafald, skabe kontakt mellem uddannelsessektorerne, styrke forbindelserne med ikkeformel og uformel læring og lette læringsmobiliteten for alle. Synergier med Erasmusprogrammet, navnlig med henblik på at lette ugunstigt stillede lærendes deltagelse i læringsmobilitet, bør støttes i denne sammenhæng.
(16) ESF+ bør fremme fleksible muligheder for opgradering af færdigheder og erhvervelse af nye og anderledes færdigheder for alle, navnlig digitale færdigheder og færdigheder til centrale støtteteknologier samt færdigheder til den grønne økonomi samt til industrielle økosystemer i overensstemmelse med EU's industristrategi 10 . I overensstemmelse med henstillingen om færdigheder i Europa og henstillingen om opkvalificeringsforløb 11 bør ESF+ støtte fleksible uddannelsesforløb, herunder tilgængelig kort, målrettet, modulopbygget uddannelse, der fører til kvalifikationer, med henblik på at give folk færdigheder, der er tilpasset arbejdsmarkedets og de industrielle økosystemers behov, den grønne og digitale omstilling, innovation og sociale og økonomiske forandringer, for at fremme omskoling og opkvalificering og beskæftigelsesegnethed, karriereskift, geografisk og sektoriel mobilitet og støtte især lavtuddannede voksne og/eller voksne med ringe kvalifikationer. ESF+ bør også lette tilvejebringelsen af integreret støtte til færdigheder for enkeltpersoner, uanset om de er beskæftigede, arbejdsløse eller selvstændige, ved hjælp af instrumenter som f.eks. individuelle læringskonti."
7)Følgende indsættes som betragtning 20a:
"(20a) Adgang til sundhedspleje er af stor betydning, og ESF+ bør derfor sikre synergier og komplementaritet med sundhedsprogrammet, og anvendelsesområdet for ESF+ bør omfatte adgang til sundhedspleje for personer i sårbare situationer."
8)Betragtning 21 affattes således:
"(21) ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, adgang til sundhedspleje for sårbare personer, langtidspleje og uddannelse. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med strukturelle udfordringer, der bør håndteres ved hjælp af flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, [Genopretnings- og resiliensfaciliteten, og instrumentet til gennemførelse af reformer og instrumentet for teknisk støtte]. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand."
9)Følgende indsættes som betragtning 22a:
"(22a) Med henblik på at tackle det vedvarende høje niveau af børnefattigdom i Unionen og i overensstemmelse med princip 11 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som fastslår, at børn har ret til at blive beskyttet mod fattigdom, og at ugunstigt stillede børn har ret til specifikke foranstaltninger til at forbedre lige muligheder, bør ambitionen være, at medlemsstaterne tildeler mindst 5 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning til støtteaktiviteter vedrørende børnefattigdom i overensstemmelse med de specifikke mål for ESF+, der giver mulighed for programmering af midler til foranstaltninger, der direkte støtter børn med henblik på førskoleundervisning, uddannelse, sundhedspleje, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring."
10)Betragtning 23 affattes således:
"(23) For at fremme en inklusiv økonomisk genopretning efter en alvorlig krise og støtte ungdomsbeskæftigelsen på et arbejdsmarked i hastig forandring og i lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt, at medlemsstaterne fortsat investerer tilstrækkelige midler fra ESF+ i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen og færdigheder, herunder via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, og de erfaringer, der blev høstet i den forbindelse, bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og investere i tidlig forebyggelse og opsøgende arbejde ved, hvis det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, blandt andet gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt i hensigtsmæssig kapacitet i arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet, holistisk og mere målrettet støtte til unge.
Opgradering af færdigheder og erhvervelse af nye og anderledes færdigheder skal hjælpe unge med at udnytte de muligheder, der ligger i vækstsektorerne, og forberede dem på ændringer på arbejdsmarkedet, og til samtidig at udnytte de muligheder, der opstår som følge af digitale og grønne overgange og omstillingen af Europas industriøkosystemer.
Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2019, bør tildele mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til sådanne aktioner."
11)Betragtning 35-45 udgår.
12)Betragtning 47 affattes således:
"(47) I henhold til artikel [94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU 12 ] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt "OLT'er"), modtage finansiering under overholdelse af reglerne og målsætningerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som de relevante OLT'er hører under."
13)Betragtning 51 affattes således:
"(51) Målet for denne forordning, nemlig at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne og fremme adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse, fremme social inklusion og reducere fattigdom, samt aktioner på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål."
14)Følgende indsættes som betragtning 54:
"(54) For at muliggøre en hurtig reaktion på ekstraordinære og usædvanlige omstændigheder som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten, der kan opstå i løbet af programmeringsperioden, bør der fastsættes midlertidige foranstaltninger for at lette anvendelsen af støtten fra ESF+ som reaktion på sådanne omstændigheder. Endvidere bør gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med de midlertidige foranstaltninger for anvendelsen af fonden som reaktion på ekstraordinære og usædvanlige omstændigheder vedtages uden udvalgsprocedure, idet anvendelsesområdet fastsættes af stabilitets- og vækstpagten og begrænses til de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning."
15)I artikel 2, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a)Nr. 2 affattes således:
"2) associeret land": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, der giver det mulighed for at deltage i ESF+'s indsatsområde beskæftigelse og social innovation, jf. artikel 30"
b)Nr. 9 udgår.
c)Nr. 10 affattes således:
"10) "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)"
16)I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a)Andet afsnit affattes således:
"ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion."
b)Tredje afsnit, litra b), affattes således:
"b) under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1, og artikel 23 (i det følgende benævnt "indsatsområdet beskæftigelse og social innovation)."
17)I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a)I stk. 1 affattes indledningen således:
"1. ESF+ støtter følgende specifikke målsætninger på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion og bidrager herigennem også til den politiske målsætning om "Et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder", der er fastsat i artikel [4] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser]:"
b)Stk. 3 udgår.
18)I artikel 5 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1-3 affattes således:
"1. Den samlede finansieringsramme for ESF+ for perioden 2021-2027 er på 97 332 282 000 EUR i løbende priser.
2. Den del af finansieringsrammen for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der er relateret til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er på 96 571 282 000 EUR i løbende priser, hvoraf 200 000 000 EUR i løbende priser tildeles til tværnationalt samarbejde til støtte for innovative løsninger som omhandlet i artikel 23, nr. i), og 400 000 000 EUR i løbende priser tildeles til supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, der er udpeget i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 i tiltrædelsesakten af 1994.
3. Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation for perioden 2021-2027 er på 761 000 000 EUR i løbende priser."
b)Stk. 4 udgår.
c)Stk. 5 affattes således:
"5. Det beløb, der er omhandlet i stk. 3, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder."
19)Artikel 6, stk. 1, affattes således:
"1. Alle programmer på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt de operationer, der støttes via indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, skal sikre ligestilling mellem kvinder og mænd under udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. De skal også fremme lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen heraf."
20)I artikel 7 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen skaber synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, ‑programmer og ‑instrumenter som for eksempel Erasmus, Sundhedsprogrammet, Asyl- og Migrationsfonden, Genopretnings- og resiliensfaciliteten og instrumentet til gennemførelse af reformer og instrumentet for teknisk støtte, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen. Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og sikre tæt samarbejde mellem de ansvarlige for gennemførelsen med hensyn til at levere sammenhængende og strømlinede støtteforanstaltninger."
b)Følgende indsættes som stk. 3a:
"3a. Medlemsstaterne tildeler mindst 5 % af deres ESF+- midler under delt forvaltning til støtte for målrettede foranstaltninger og strukturreformer til bekæmpelse af børnefattigdom i henhold til de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1, nr. v) og vii)-x)."
c)Stk. 5 affattes således:
"5. Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af de seneste Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2019, tildeler mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2021-2025 til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse, erhvervsuddannelse og navnlig lærlingeuddannelser, og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og "second chance"-uddannelsestilbud, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ungdomsgarantiordninger.
I forbindelse med midtvejsevalueringen af ESF+-programmerne, jf. artikel [14] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], tildeler medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2024, mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2026-2027 til sådanne aktioner.
Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i første og andet afsnit, tildeler mindst 15 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede aktioner i første afsnit. Der skal tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af, at minimumsandelen på nationalt plan, jf. første og andet afsnit, overholdes.
Medlemsstaterne prioriterer, når de gennemfører sådanne aktioner, erhvervsinaktive og langtidsledige unge og iværksætter målrettede opsøgende foranstaltninger."
21)I del III — Gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning — udgår overskriften "Kapitel I — Særlige regler for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation".
22)Overskriften "Afdeling I: Almindelige bestemmelser" ændres til "Kapitel I — Operationelle målsætninger".
23)Overskriften "Afdeling II: "Støtteberettigelse" ændres til "Kapitel II — Støtteberettigelse".
24)Kapitel II og artikel 26-29 udgår.
25)Overskriften "Kapitel III — Fælles regler for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed" udgår.
26)I artikel 30 foretages følgende ændringer:
a)Overskriften til artikel 30 affattes således:
"Tredjelandes deltagelse"
b)I stk. 1 affattes indledningen således:
"Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation er åbent for følgende associerede lande:"
c)Stk. 2 udgår.
27)Overskriften "Kapitel III — Almindelige bestemmelser" indsættes før artikel 31
28)I artikel 31 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1 affattes således:
"1. Der kan under indsatsområdet beskæftigelse og social innovation ydes finansiering i en hvilken som helst af de i finansforordningen fastsatte former, navnlig tilskud, priser, indkøb og frivillige betalinger til internationale organisationer, som Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde den deltager."
b)Stk. 2, første afsnit, affattes således:
"2. Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation gennemføres direkte som fastsat i finansforordningen eller indirekte med organer omhandlet i finansforordningens artikel [62, stk. 1, litra c)]."
c) Stk. 4 og 5 udgår.
29)Artikel 32 affattes således:
"Artikel 32
Arbejdsprogram
Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel [110]. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne."
30)I artikel 33 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1 affattes således:
"1. Der fastsættes indikatorer til overvågning af gennemførelsen af indsatsområdet og af, hvordan denne skrider frem, hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4 og de operationelle målsætninger i artikel 23."
b)Stk. 3 udgår.
31)Artikel 37, stk. 2, affattes således:
"2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, foranstaltningerne i forbindelse med disse områder og resultaterne heraf. De finansielle midler, der er tildelt til indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 4 og 23."
32)Følgende indsættes som artikel 37a i del IV — Afsluttende bestemmelser:
"Artikel 37a
Midlertidige foranstaltninger for anvendelse af ESF som reaktion på ekstraordinære og usædvanlige omstændigheder
Når Rådet efter [datoen for denne forordnings ikrafttræden] har konstateret forekomsten af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for en eller flere medlemsstaters kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller Unionen som helhed, jf. artikel 5, stk. 1, tiende afsnit, artikel 6, stk. 3, fjerde afsnit, artikel 9, stk. 1, tiende afsnit, og artikel 10, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 1466/97(*), eller hvor der er konstateret uventede negative økonomiske begivenheder med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser som omhandlet i artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97(**), kan Kommissionen ved en gennemførelsesafgørelse og for den deri fastsatte periode:
a) udvide anvendelsesområdet for ESF+, uanset artikel 4, stk. 1, ved at tillade støtte til foranstaltninger, der er strengt nødvendige for at reagere på sådanne ekstraordinære eller usædvanlige omstændigheder, navnlig for at gøre det muligt at finansiere ordninger med nedsat arbejdstid uden krav om, at de skal kombineres med aktive foranstaltninger og adgang til sundhedspleje, herunder for personer, der ikke umiddelbart er sårbare
b) reducere kravene om tematisk koncentration uanset artikel 7.
____________
(*) Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).
(**) Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6)."
33)I artikel 38 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 2 og 3 affattes således:
"2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 6, og artikel 21, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra forordningens ikrafttrædelsesdato.
3. Den i artikel 15, stk. 6, og artikel 21, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft."
b)Stk. 6 affattes således:
"6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 6, og artikel 21, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
34)I artikel 42 foretages følgende ændringer:
a)Overskriften affattes således:
"Overgangsbestemmelser for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation"
b)Stk. 1 og 2 affattes således:
"1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 13 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
2. Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, der er nødvendig for at sikre overgangen mellem ESF+ og de foranstaltninger, der er vedtaget under dens forgænger: Programmet for beskæftigelse og social innovation."
35)Bilag III udgår.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013
1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
Investering i mennesker, social samhørighed og værdier
Afsnit 07
Kapitel 07 02 – ESF+
1.3.Forslaget/initiativet vedrører:
☑ en ny foranstaltning
◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 14
◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.4.Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
ESF+ er det vigtigste EU-instrument til investering i mennesker og yder et betydeligt bidrag til et mere socialt Europa ved at bringe Europa tættere på borgerne og skabe hverdagsresultater for de mennesker i vores samfund, der har de største behov. ESF+ bidrager til at øge den socioøkonomiske konvergens mellem medlemsstaterne, hvilket er en nødvendig betingelse for, at EU kan fungere som en stabil og levedygtig økonomisk og politisk union.
Efter vedtagelsen af ESF+-forordningen vil medlemsstaterne programmere deres budgettildelinger i overensstemmelse med den vejledning, de har modtaget inden for rammerne af det europæiske semester i det forudgående år. Den nye programmeringsperiode begynder den 1. januar 2021, og Kommissionen har truffet foranstaltninger for at fremskynde gennemførelsen af fonden så meget som muligt, for eksempel ved at opgive kravet om at anmelde udpegelsen af forvaltningsmyndigheder til Kommissionen, og således undgå forsinkelserne fra perioden 2014-2020.
Gennemførelsen under direkte forvaltning vil også begynde umiddelbart efter programmets ikrafttrædelse.
1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående): Der skabes EU-merværdi gennem investering i områder og målgrupper, der ellers ikke ville have fundet sted, gennem udvidelse af anvendelsesområdet for eksisterende aktioner, således at udbredelsen af innovationerne støttes, og gennem styrkelse af kapaciteten hos medlemsstaternes forvaltninger. Der er omfattende dokumentation for, at EU-politikker, der har til formål at fremme social samhørighed og sociale rettigheder, ikke ville være blevet gennemført uden supplerende EU-investering. Takket være europæisk finansiering har medlemsstaterne investeret i områder, målgrupper og reformer på en måde, der ville have været umulig med kun national finansiering. Selv om kompetencen til at håndtere beskæftigelsesmæssige og sociale anliggender, på grund af størrelsesordenen og virkningerne af udfordringerne, primært forbliver på nationalt plan, har indsatsen vist sig at være mere effektiv og virkningsfuld, hvis EU støtter medlemsstaternes indsats og bidrager til at fremme reformer til gavn for de enkelte lande og for EU som helhed.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende): De udfordringer, som de europæiske økonomier og samfund står over med hensyn til navnlig beskæftigelse, uddannelse, færdigheder og sociale anliggender, kræver, at der fortsat investeres på disse områder. Initiativet forventes at bidrage til at gennemføre EU's politikker og prioriteter på disse områder (som for eksempel retningslinjerne for beskæftigelsen og den europæiske søjle for sociale rettigheder), fremme bedste praksis og samarbejde (for at øge kapaciteten til politikudformning og ‑gennemførelse og lette tværnationalt samarbejde) og fremme EU-værdier (som for eksempel ligestilling og social retfærdighed). På lang sigt forventes initiativet at bidrage til medlemsstaternes socioøkonomiske konvergens og gøre den europæiske økonomi og de europæiske samfund mere modstandsdygtige.
1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Evalueringer af den nuværende og de tidligere programmeringsperioder og undersøgelser i forbindelse hermed bekræfter alle virkningsfuldheden, effektiviteten, relevansen, EU-merværdien og sammenhængen af de fonde, der er omfattet af denne forordning. Medlemsstaterne har investeret i politikområder, målgrupper og reformer på en måde, der ikke ville have været mulig med kun national finansiering. Navnlig gør følgende sig gældende:
• I de efterfølgende evalueringer for 2000-2006 og 2007-2013 anerkendes ESF-investeringer som relevante, virkningsfulde og effektive. Tilpasningen af ESF til EU-politikker og prioriteter under Lissabonstrategien og Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er blevet styrket i tidens løb. Samtidig bidrager ESF som en af strukturfondene til traktatens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed gennem øget koncentration af ressourcer. For eksempel tegner ESF (med tilhørende national finansiering) sig for 70 % af de aktive foranstaltninger i 11 medlemsstater.
• Gennem sin støtte til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), i specifikke EU-regioner har UBI øget synligheden af ungdomsbeskæftigelsespolitikker, men også ført til et skift i politikudformningen i en række medlemsstater ved at støtte etableringen og gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger.
• Foreløbige resultater af midtvejsevalueringen af FEAD, herunder feedback fra interesserede parter, peger på, at de fødevarer, den materielle bistand og de foranstaltninger med henblik på social inklusion, som der er støttet med, gør en forskel for de socialt dårligst stillede, herunder dem, der ellers kunne være udelukket fra ordinær social bistand, eller som har behov for øjeblikkelig støtte.
• Midtvejsevalueringen af EaSI viser, at dets målsætninger fortsat er relevante, navnlig i en udfordrende socioøkonomisk situation, der er præget af efterdønningerne af den finansielle og økonomiske krise, og at programmet var effektivt med henblik på at nå de relevante aktører, skabe resultater og opfylde målsætningerne.
Imidlertid viser evalueringer og undersøgelser også, at der fortsat er udfordringer, mestendels med hensyn til behovet for større sammenhæng og synergi, fleksibilitet og en tilpasning af politikker, performance- og resultatorientering samt forenkling. Der er navnlig behov for at forenkle rammevilkårene for finansiering og — i større eller mindre grad — gennemførelsen af fondene. De områder, der skal adresseres, er opsummeret i den konsekvensanalyse, der ledsager det lovgivningsmæssige forslag.
1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Formålet med initiativet er at skabe flere synergier og øge sammenhængen mellem ESF+ og andre fonde til investering i menneskelig kapital.
Med EFRU deler ESF+ navnlig målsætningen om økonomisk og social samhørighed. Koordineringen sikres gennem fælles regler for delt forvaltning på områder som for eksempel programmering og finansiel forvaltning. Flerfondsprogrammer vil fortsat være mulige for at give mulighed for integrerede tilgange til programmering og gennemførelse. Fælles regler vil også sikre kompatibiliteten mellem EFRU-, ESF+-, ELFUL- og EHHF-programmer.
Samarbejdet mellem ESF+ og Erasmus+ og samarbejdet med Sundhedsprogrammet vil blive støttet mere aktivt, ved at der i forordningerne medtages egnede bestemmelser, der skal præciseres nærmere i arbejdsprogrammer og programoversigter.
ESF+ vil også fortsat støtte den langsigtede integration af migranter, mens AMIF vil dække kortsigtede behov. Som det vigtigste EU-instrument til investering i menneskelig kapital og færdigheder vil ESF+ fortsat yde et væsentligt bidrag til udviklingen af menneskelig kapital inden for forskning og innovation (FoU) i synergi med Horisont Europa.
1.5.Varighed og finansielle virkninger
☑ begrænset varighed
–☑ gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027
–☑ Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2030 for betalingsbevillinger.
◻ ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra YYYY til YYYY, derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 15
☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
– ved gennemførelsesorganer
☑ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–☑ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–☑ offentligretlige organer
–☑ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
ESF+ vil blive opdelt i to hovedindsatsområder, ét under delt forvaltning, der omfatter de tidligere ESF-, FEAD- og UBI-programmer, og et andet under direkte og indirekte forvaltning, der samler aktiviteter fra det tidligere program for beskæftigelse og social innovation (EaSI).
Med henblik på gennemførelsen af ESF+ vil de nuværende aktiviteter i samarbejde med internationale organisationer som for eksempel FN-agenturer eller OECD og ILO blive videreført.
Derudover vil de planlagte nye tværnationale samarbejdsaktiviteter kunne blive gennemført under indirekte forvaltning med udgangspunkt i ESF's forvaltningsmyndigheder.
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Der vil under delt forvaltning blive fastsat fælles output- og resultatindikatorer på programniveau. Medlemsstaternes myndigheder vil videresende data vedrørende fælles output- og resultatindikatorer elektronisk til Kommissionen 6 gange om året. Sammenhængen mellem dem vil blive kontrolleret. Der vil blive foretaget kontrol af pålideligheden af systemet til indsamling, registrering og opbevaring af data med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning og verificering.
Under direkte og indirekte forvaltning vil der blive udviklet performancerammer, der bygger på de relevante praksisser fra de tidligere rammer for EaSI, for at sikre, at dataindsamlingen sker på virkningsfuld, effektiv og rettidig vis.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
Udkastet til forordningen om fælles bestemmelser giver mulighed for, at betalinger fra Kommissionen kan ske i form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og betalinger efter regnskabsafslutning. Forfinansieringen udbetales årligt efter de procentsatser, der er foreslået i forordningen om fælles bestemmelser. Mellemliggende betalinger beregnes efter de aftalte medfinansieringssatser pr. prioritet i det operationelle program. I modsætning til den nuværende programmeringsperiode begrænses antallet af anmodninger om mellemliggende betalinger til 4 pr. år, der indgives kvartalsvis.
Udkastet til forordningen om fælles bestemmelser indeholder forskellige bestemmelser om offentliggørelse af mellemliggende betalinger afhængigt af, om gennemførelsen af programmet er baseret enten på de faktiske omkostninger, der er anmeldt af den medlemsstat eller på grundlag af "forenklede omkostninger" eller ved at opfylde betingelserne.
Udkastet til forslag om forordning om fælles bestemmelser (delt forvaltning) er baseret på den gældende forordning for programmeringsperioden 2014-2020. Der foreslås dog visse foranstaltninger, der har til formål at forenkle gennemførelsen og at reducere revisionsbyrden for medlemsstaterne deres støttemodtagere. Disse foranstaltninger vedrører forvaltningsmyndighedens forvaltning af fondene, der som foreslået, skal basere sin forvaltningskontrol på en risikoanalyse. Endvidere kan forvaltningsmyndigheden beslutte at anvende skærpede kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med nationale procedurer uden forudgående tilladelse fra Kommissionen. Endelig er udpegelsesprocessen udgået, hvilket forventes at fremskynde gennemførelsen af programmerne.
Udkastet til forslag om forordningen om fælles bestemmelser indeholder ikke bestemmelser om en attesteringsmyndighed, men snarere tilstedeværelsen af en regnskabsfunktion. Årsagen til dette er, at det vil føre til mindre administration på nationalt plan.
Med hensyn til revisionen af anmeldte udgifter indeholder forslaget til forordningen om fælles bestemmelser visse elementer, der har til formål at undgå flere revisioner af den samme operation/udgift.
I henhold til reglerne i udkastet til forordningen om fælles bestemmelser vil mellemliggende betalinger vil blive attesteret over for Kommissionen, efter at der er foretaget forvaltningskontrol på grundlag af en risikobaseret stikprøve af betalingsanmodninger fra støttemodtagerne, men ofte, inden dybtgående forvaltningskontrol på stedet eller efterfølgende revisionsaktiviteter har fundet sted.
For at afbøde risikoen for, at der refunderes ikkestøtteberettigede udgifter på grund af dette, er der fastsat en række foranstaltninger i forslagene.
1) Kommissionens mellemliggende betalinger nedsættes fortsat til 90 % af det beløb, medlemsstaterne har til gode, eftersom kun en del af de nationale kontroller på dette tidspunkt er gennemført. Det resterende beløb udbetales efter den årlige regnskabsafslutning, når forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden har fremlagt revisionsdokumentation og rimelig garanti. Uregelmæssigheder, der konstateres af Kommissionen eller Revisionsretten, efter at forvaltningsmyndigheden/revisionsmyndigheden har fremsendt det attesterede årsregnskab, kan medføre en nettokorrektion.
2) Den årlige regnskabsafslutning og den årlige afslutning af fuldførte operationer eller udgifter, som vil skabe større incitamenter for de nationale og regionale myndigheder til at foretage kvalitetskontrol rettidigt i lyset af den årlige regnskabsattestering over for Kommissionen, videreføres.
Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation vil blive gennemført under direkte og indirekte forvaltning ved hjælp af finansforordningens gennemførelsesmetoder, dvs. hovedsageligt tilskud og udbud. Direkte forvaltning giver mulighed for at etablere direkte kontakter med støttemodtagere/kontrahenter, der er direkte involveret i aktiviteter, der tjener EU's politikker. Kommissionen sikrer direkte kontrol med resultatet af de finansierede foranstaltninger. De nærmere bestemmelser om betaling af de finansierede tiltag vil blive tilpasset til de risici, der er forbundet med de finansielle transaktioner. For at sikre virkningsfuldhed, effektivitet og økonomi i Kommissionens kontrol vil strategien blive orienteret i retning af en balance mellem forudgående og efterfølgende kontrol.
Med hensyn til direkte og indirekte forvaltning vil eksterne revisorer foretage efterfølgende kontrol på stedet af en stikprøve af transaktionerne. Udvælgelsen af transaktioner sker på baggrund af en risikovurdering og en tilfældig udvælgelse i kombination.
2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Det reducerede kontrolmiljø kan føre til flere fejl. Det forventes, at risikoen afbødes gennem reduktionen af refusioner og gennem den årlige regnskabsafslutning. Dog vil korrektionerne på nationalt plan sandsynligvis være højere og således føre til en vis frustration på medlemsstatsplan. Frustrationen kan også få næring fra det forhold, at det nuværende udkast til forordningen om fælles bestemmelser faktisk pålægger forvaltningsmyndighederne at gennemføre kontroller ud fra en risikobaseret tilgang i stedet for på grundlaget med de 100 % som før i tiden. Dette krav kan også være i strid med eksisterende national lovgivning, der kræver en tilbundsgående kontrol af anmeldte udgifter (også for national medfinansiering). Dette kan være et element, der ikke er blevet tilstrækkeligt behandlet i forslaget.
Elimineringen af attesteringsmyndigheden reducerer et ekstra filter i forvaltningen og kontrollen af de afholdte udgifter. I de seneste to programmeringsperioder spillede attesteringsmyndighederne en vigtig rolle med hensyn til at frasortere ikkestøtteberettigede udgifter og foretage finansielle korrektioner, hvis det var nødvendigt. Det nuværende forslag til forordningen om fælles bestemmelser afbøder ikke denne risiko.
Det reducerede revisionsarbejde kan føre til, at restfejl ikke opdages, og kan således underminere Kommissionens sikringsproces. Efter vores opfattelse afbødes denne risiko ikke, navnlig da de proportionale kontrolordninger også begrænser Kommissionens beføjelser i forbindelse med revision. Vi antager derfor, at risikoen accepteres af lovgiveren.
For så vidt angår det budget, der gennemføres under direkte og indirekte forvaltning, vil der i gennemførelsen blive fokuseret på tildeling af offentlige indkøbskontrakter, og der er planlagt en række tilskud til særlige aktiviteter og organisationer.
De offentlige indkøbskontrakter vil hovedsagelig blive gennemført inden for områder som for eksempel undersøgelser, dataindsamling, evalueringskontrakter, uddannelse, oplysningskampagner, IT- og kommunikationstjenester, facilitetsstyring osv. Kontrahenterne er primært konsulentfirmaer og andre private virksomheder, hvoraf mange er SMV'er.
Der vil primært blive ydet tilskud til støtteaktiviteter til ikkestatslige organisationer, nationale agenturer, universiteter osv. Perioden til gennemførelse af de finansierede projekter og aktiviteter er som regel mellem et og tre år.
De væsentligste risici er følgende:
• risiko for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af tildelte midler, både med hensyn til tilskud (kompleksiteten af finansieringsreglerne, især for små operatører) og udbud (det begrænsede antal økonomiske operatører med den nødvendige ekspertise giver ikke tilstrækkelige muligheder for at sammenligne pristilbud)
• risiko for skade på Kommissionens omdømme, hvis der afsløres svig eller kriminel virksomhed. Der kan kun uddrages delvis sikkerhed fra tredjeparternes interne kontrolsystemer som følge af det temmelig store antal heterogene kontrahenter og støttemodtagere, der hver har sit eget kontrolsystem, som ofte er af begrænset omfang.
Kommissionen etablerer interne procedurer med det formål at dække de ovenfor anførte risici. De interne procedurer er i fuld overensstemmelse med finansforordningen og omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af svig og overvejelser om omkostningseffektiviteten. Inden for disse rammer fortsætter Kommissionen med at undersøge mulighederne for at forbedre forvaltningen og realisere effektivitetsgevinster. Hovedtrækkene i kontrolstrukturen er følgende:
Kontrol før og under gennemførelsen af projekterne:
• Standardtilskudsaftaler og standardtjenesteydelseskontrakter anvendes og er udviklet i Kommissionen. De fastsætter en række kontrolbestemmelser, f.eks. revisionsattester, finansielle garantier, revisioner på stedet samt OLAF-inspektioner. De regler, der gælder for støtteberettigelse, forenkles, f.eks. ved at anvende enhedsomkostninger, faste beløb, bidrag, som ikke er knyttet til omkostninger, og andre muligheder i finansforordningen. Dette vil medføre en reduktion af omkostningerne ved kontrol og sætte fokus på kontrol inden for højrisikoområder.
• Alle medarbejdere underskriver kodeksen for god forvaltningsskik. Medarbejdere, der er inddraget i udvælgelsesproceduren eller i forvaltningen af tilskudsaftaler/kontrakter underskriver desuden en erklæring om interessekonflikt. Medarbejderne uddannes regelmæssigt og anvender netværk til at udveksle bedste praksis.
• Et projekts tekniske gennemførelse kontrolleres med jævne mellemrum ved skrivebordet på grundlag af kontrahenternes og støttemodtagernes tekniske statusrapport. Der forventes endvidere møder med kontrahenterne/støttemodtagerne og besøg på stedet på ad hoc-basis.
Kontrol ved projektets afslutning: Der udføres efterfølgende revisioner for at kontrollere omkostningskravenes støtteberettigelse på stedet. Formålet med disse kontroller er at forhindre, påvise og rette væsentlige fejl, som er forbundet med de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Med henblik på at opnå en høj kontrolvirkning forudses udvælgelsen af de støttemodtagere, der skal revideres, at kombinere risikobaseret udvælgelse og stikprøvekontrol og at være opmærksom på driftsmæssige aspekter, hvor det er muligt under revisionen på stedet.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Muligheden for at have en regnskabsfunktion, der vil kunne give medlemsstaterne mulighed for at spare en betydelig del af de 4 % af de nuværende omkostninger i forbindelse med attestering på grund af en reduktion af funktionerne i forvaltnings- og kontrolsystemerne
anvendelsen af forenklede omkostninger forenklede omkostningsmuligheder, som reducerer de administrative omkostninger og byrder på alle niveauer, både for myndigheder og støttemodtagere
proportionale kontrolordninger for forvaltningsverificeringer (risikobaseret) og revisioner
årlig afslutning, hvilket vil mindske omkostningerne til at opbevare dokumenter til kontrolformål for offentlige forvaltninger og støttemodtagere.
Derfor forventes det samlet set, at forslagene vil føre til en omfordeling af kontrolomkostninger (fortsat ca. 2 % af de samlede midler) snarere end en stigning eller et fald.
På baggrund af erfaringerne fra gennemførelsen af det tidligere program/programmets tidligere indsatsområder under direkte forvaltning og den overordnede udformning af det nye program vurderes risiciene i forbindelse med programmets gennemførelse at forblive relativt stabile. Takket være kombinationen af tilskud og udbud, forudgående og efterfølgende kontrol samt skrivebordskontrol og revision på stedet forventes den gennemsnitlige kvantificerbare restfejlprocent at forblive under 2 %.
For direkte og indirekte forvaltning udgør de foreslåede udgifter til kontrol omkring 3 %-7 % af det årlige driftsbudget. Dette er berettiget i forhold til det store antal transaktioner, der skal kontrolleres. Inden for beskæftigelse og sociale anliggender og sundhed indebærer den direkte forvaltning tildeling af talrige kontrakter og tilskud til tiltag samt betaling af adskillige driftstilskud til ikkestatslige organisationer og fagforeninger. Risikoen i forbindelse med disse aktiviteter vedrører kapaciteten til effektivt at kontrollere udgifterne hos (især) mindre organisationer.
Over 5 år har fejlprocenten for kontrol på stedet af tilskud under direkte forvaltning været 1,8 %, og der bør overordnet set tages hensyn til det lave risikoniveau for indkøb, der er på under 1 %. Denne fejlprocent anses for at være acceptabel, da den ligger under væsentlighedstærsklen på 2 %.
De foreslåede programændringer påvirker ikke den måde, som bevillingerne i øjeblikket forvaltes på. Det eksisterende kontrolsystem har vist sig at kunne forhindre og/eller afdække fejl og/eller uregelmæssigheder og i forbindelse med fejl eller uregelmæssigheder at kunne korrigere disse. Derfor forventes de historiske fejlprocenter at forblive på samme niveau.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.
For så vidt angår aktiviteter under direkte, indirekte og delt forvaltning træffer Kommissionen egnede foranstaltninger for at sikre, at Den Europæiske Unions finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, hvis det er relevant, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning.
Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler. OLAF er bemyndiget til at foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af sådan finansiering.
Kommissionen gennemfører også en række foranstaltninger som for eksempel:
- beslutninger, aftaler og kontrakter som følge af gennemførelsen af programmet berettiger udtrykkeligt Kommissionen, herunder OLAF, og Revisionsretten til at foretage revisioner, kontroller og inspektioner på stedet
- under evalueringsfasen for en indkaldelse af forslag/udbud kontrolleres ansøgerne og tilbudsgiverne i forhold til de offentliggjorte udelukkelseskriterier på grundlag af erklæringer og systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES)
- reglerne om omkostningers støtteberettigelse vil blive forenklet i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser
- alle medarbejdere, der er involveret i kontraktforvaltning, samt revisorer og inspektører, der kontrollerer de støtteberettigedes erklæringer på stedet, uddannes regelmæssigt i spørgsmål om svig og uregelmæssigheder.
GD EMPL forfølger aktioner inden for rammerne af Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig.
Med hensyn til direkte forvaltning blev vurderingen af risikoen for svig opdateret i 2019. Proceduren for tildeling af tilskud består af flere elementer til afsløring af svig, såsom den udbredte anvendelse af princippet om to par øjne, kontrol af rigtigheden og gennemsigtigheden af tildelingsprocedurer, detaljerede procedurer til undgåelse af interessekonflikter, kontrol af om sagsøgerne er blevet "sortlistet" i henhold til forordning (EF) nr. 1605/2002, anvendelse af IT-værktøjer som f.eks. Edes og Arachne og at holde øje med andre advarselstegn (indikatorer på svig).
Med hensyn til den delte forvaltning af strukturfondene findes der den mere specifikke fælles strategi for bekæmpelse af svig for 2015-2020 fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik, GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion og GD for Maritime Anliggender og Fiskeri. For så vidt angår strukturfondene findes der et specifikt lovgivningsmæssigt krav vedrørende bekæmpelse af svig for perioden 2014-2020 i forordningen om fælles bestemmelser (artikel 125, stk. 4, litra c). GD EMPL verificerer gennem sine kontrol- og revisionsforpligtelser, at medlemsstaterne har oprettet forvaltnings- og kontrolsystemer, der sikrer, at midlerne anvendes effektivt og korrekt med henblik på at sikre udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, og driver dem effektivt. Medlemsstaterne er forpligtet til at indberette problemer via systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS). GD EMPL følger de nationale foranstaltninger til bekæmpelse af svig og pålægger, hvis det er nødvendigt, sanktioner for manglende handling i form af afgørelser om finansielle korrektioner vedrørende den ESF-støtte, der er ydet til det pågældende program, for eksempel i forbindelse med opfølgningen af OLAF's rapporter og henstillinger. Endvidere yder GD EMPL vejledning til forvaltningsmyndighederne, herunder et risikoberegningsredskab. GD EMPL formidler aktivt risikoberegningsredskabet Arachne til medlemsstaterne.
Efter en undersøgelse foretaget af en ekstern kontrahent, som skal være færdiggjort i midten af 2018, vil den fælles strategi til bekæmpelse af svig blive gennemgået, og GD EMPL's bidrag til Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig vil blive ajourført.
Endelig afrunder horisontale foranstaltninger som for eksempel uddannelse vedrørende bevidsthed om svig (røde flag) de foranstaltninger, som GD EMPL har truffet.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgifternes
|
Bidrag |
|||
Investering i mennesker, social samhørighed og værdier |
OB/IOB |
fra EFTAlande 16 |
fra kandidatlande 17 |
fra tredjelande |
iht. finansforordningens artikel [21, stk. 2, litra b)] |
|
2. |
07 01 01 01 Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med "Den Europæiske Socialfond+ (ESF+) – delt forvaltning" |
IOB |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
2. |
07 01 01 02 – Udgifter til støtte i forbindelse med indsatsområdet "beskæftigelse og social innovation" |
IOB |
JA |
JA |
JA |
NEJ |
2. |
07 02 01 – ESF+ – Driftsudgifter på indsatsområdet under delt forvaltning |
OB |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
2. |
07 02 02 – ESF+ – Operationel teknisk bistand på indsatsområdet under delt forvaltning |
OB |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
2. |
07 02 04 – ESF+ – Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation |
OB |
JA |
JA |
JA |
NEJ |
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige
|
2. |
Investering i mennesker, social samhørighed og værdier |
I ALT |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
Efter 2027 |
I ALT |
||
07 02 01 – ESF+ – Driftsudgifter på indsatsområdet under delt forvaltning |
Forpligtelser |
(1) |
Omfattet af forslaget til forordning om fælles bestemmelser COM(2018) 375 |
||||||||
Betalinger |
(2) |
||||||||||
07 02 02 – ESF+ – Operationel teknisk bistand på indsatsområdet under delt forvaltning |
Forpligtelser |
(1) |
|||||||||
Betalinger |
(2) |
||||||||||
07 01 01 01 Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med "Den Europæiske Socialfond+ (ESF+) – delt forvaltning" |
Forpligtelser = betalinger |
(3) |
|||||||||
07 02 04 – ESF+ – Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation |
Forpligtelser |
(1) |
99 944 |
101 993 |
104 083 |
106 214 |
108 389 |
110 606 |
112 271 |
743 500 |
|
Betalinger |
(2) |
28 093 |
59 077 |
76 826 |
81 534 |
83 939 |
85 782 |
87 369 |
240 880 |
743 500 |
|
07 01 01 02 – Støtteudgifter til indsatsområdet "beskæftigelse og social innovation" 18 |
Forpligtelser = betalinger |
(3) |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
17 500 |
|
Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT |
Forpligtelser |
=1+3 |
102 444 |
104 493 |
106 583 |
108 714 |
110 889 |
113 106 |
114 771 |
0 000 |
761 000 |
Betalinger |
=2+3 |
30 593 |
61 577 |
79 326 |
84 034 |
86 439 |
88 282 |
89 869 |
240 880 |
761 000 |
Bevillingerne til den del af ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, er nærmere beskrevet i finansieringsoversigten for forordningen om fælles bestemmelser (COM(2018) 375).
|
7 |
"Administration" |
i mio. EUR (tre decimaler)
I ALT |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
Efter 2027 |
I ALT |
|
Menneskelige ressourcer |
91 207 |
91 207 |
91 207 |
91 207 |
91 207 |
91 207 |
91 207 |
638 448 |
||
Andre administrationsudgifter |
5 073 |
5 073 |
5 073 |
5 073 |
5 073 |
5 073 |
5 073 |
35 514 |
||
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme |
96 280 |
96 280 |
96 280 |
96 280 |
96 280 |
96 280 |
96 280 |
96 280 |
673 962 |
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
Efter 2027 |
I ALT |
|||
Bevilling I ALT
|
Forpligtelser |
198 724 |
200 773 |
202 863 |
204 994 |
207 169 |
209 386 |
211 051 |
1 434 963 |
||
Betalinger |
126 873 |
157 857 |
175 606 |
180 314 |
182 719 |
184 562 |
186 149 |
240 880 |
1 434 963 |
3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
For så vidt angår menneskelige ressourcer er tallene nedenfor baseret på den bevilling, der er tildelt til GD EMPL i 2018 (SEC(2017) 528), hvorfra er trukket det personale, der afsættes til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der er genstand for et særskilt forslag (COM(2018) 380.
For andre administrationsudgifter vises hele den samlede bevillingsramme nedenfor, herunder udgifter i forbindelse med ESF+.
UDGIFTSOMRÅDE 7
|
||||||||
Menneskelige ressourcer |
91 207 |
91 207 |
91 207 |
91 207 |
91 207 |
91 207 |
91 207 |
638 448 |
Andre administrationsudgifter |
5 073 |
5 073 |
5 073 |
5 073 |
5 073 |
5 073 |
5 073 |
35 514 |
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
|
96 280 |
96 280 |
96 280 |
96 280 |
96 280 |
96 280 |
96 280 |
673 962 |
År |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
I ALT
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
19
|
||||||||
Menneskelige ressourcer |
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre udgifter
|
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
17 500 |
Subtotal
|
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
2 500 |
17 500 |
I ALT |
98 780 |
98 780 |
98 780 |
98 780 |
98 780 |
98 780 |
98 780 |
691 460 |
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Bevillingerne til den del af ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, er nærmere beskrevet i finansieringsoversigten for forordningen om fælles bestemmelser (COM(2018) 375).
3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
|
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
||||||||
Stillinger I ALT i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
||||||||
Hovedsæder og Kommissionens repræsentationer |
599 |
599 |
599 |
599 |
599 |
599 |
599 |
|
I delegationer |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Forskning |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
• Eksternt personale (i årsværk: FTE) — KA, LA, UNE, V og JMD 20 Udgiftsområde 7 |
||||||||
GD EMPL |
||||||||
Finansieret over UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme |
- i hovedsædet |
71 |
71 |
71 |
71 |
71 |
71 |
71 |
- i delegationer |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
|
Finansieret over bevillingsrammen for programmet 21 |
- i hovedsædet |
|||||||
- i delegationer |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
|
Andet (specificeres) |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
|
Eksternt personale (i årsværk) I ALT |
71 |
71 |
71 |
71 |
71 |
71 |
71 |
|
I ALT |
670 |
670 |
670 |
670 |
670 |
670 |
670 |
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte |
Programforvaltning, finansiering og revision |
Eksternt personale |
Programforvaltning, finansiering og revision |
3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
–☑ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–◻ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
EØS/EFTA |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
Kandidatlande |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
Tredjelande |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
Samfinansierede bevillinger I ALT |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
p.m. |
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–☑ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–◻ for egne indtægter
–◻ for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet |
Forslagets/initiativets virkninger 22 |
||||||
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
|
Artikel [...] |
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
[...]
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
[...]