EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.6.2020

COM(2020) 254 final

2020/0121(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse af aftalen om ændring af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side for at tage hensyn til Den Uafhængige Stat Samoas tiltrædelse og andre Stillehavsølandes tiltrædelse i fremtiden

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

1.1.Forslagets begrundelse og formål

Vedlagte forslag til Rådets afgørelse udgør det retlige instrument for indgåelse af aftalen om ændring af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union på den ene side og Stillehavslandene på den anden side, jf. artikel 218, stk. 6, i TEUF.

Rådet bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) med AVS-landene den 12. juni 2002.

Den 30. juli 2009 undertegnede Unionen den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side ("aftalen"), hvori der fastlægges en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale 1 . Aftalen har til formål:

a)at gøre det muligt for Stillehavslandene at drage fordel af den forbedrede markedsadgang, som Unionen tilbyder

b)at fremme bæredygtig udvikling og Stillehavslandenes gradvise integration i verdensøkonomien

c)at oprette et frihandelsområde mellem parterne på grundlag af fælles interesser gennem en gradvis liberalisering af handelen under overholdelse af de gældende WTO-regler og princippet om asymmetri, idet der tages hensyn til Stillehavslandenes særlige behov og kapacitetsbegrænsninger, for så vidt angår omfanget af og tidsplanerne for forpligtelserne

d)at fastlægge passende tvistbilæggelsesordninger og

e)at fastlægge passende institutionelle ordninger.

Papua Ny Guinea og Republikken Fiji har siden henholdsvis den 20. december 2009 og den 28. juli 2014 anvendt aftalen midlertidigt.

I medfør af aftalens artikel 80 kan andre Stillehavsølande tiltræde aftalen, hvis de indgiver et tilbud om markedsadgang, som er foreneligt med artikel XXIV i GATT 1994. I overensstemmelse hermed tiltrådte Den Uafhængige Stat Samoa aftalen den 21. december 2018 2 og har siden den 31. december 2018 anvendt aftalen midlertidigt. Procedurerne for parter er iværksat med henblik på Salomonøernes og Kongeriget Tongas tiltrædelse, idet de har udtrykt interesse for at tiltræde aftalen.

Efter Den Uafhængige Stat Samoas tiltrædelse er det nødvendigt at ændre aftalen for at angive dette land som part i aftalen. Det vil være nødvendigt at foretage lignende tekniske ændringer af aftalen, hver gang et andet Stillehavsøland tiltræder aftalen.

1.2ØPA-Handelsudvalget

I medfør af aftalens artikel 68 nedsættes der et handelsudvalg bestående af repræsentanter for parterne (EU og Stillehavslandene).

Handelsudvalget behandler alle spørgsmål, som er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale. Ved udførelsen af sine opgaver kan Handelsudvalget:

a)nedsætte og overvåge særlige udvalg og organer, som er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale

b)træde sammen til enhver tid efter aftale mellem parterne

c)behandle alle anliggender i henhold til denne aftale og træffe egnede foranstaltninger som led i udførelsen af sine opgaver og

d)træffe afgørelser eller fremsætte henstillinger i de tilfælde, der er omhandlet i denne aftale.

Resultat af det sjette og syvende møde i Handelsudvalget

Den 24. oktober 2018 udvekslede aftalens parter (EU, Papua Ny Guinea og Fiji) samt Den Uafhængige Stat Samoa, Salomonøerne og Tonga som observatører synspunkter om omfanget af og proceduren for indførelse af de tekniske ændringer af aftalen, som er nødvendige efter en tiltrædelse.

Parterne fastlagde omfanget af ændringerne som værende begrænset til angivelse af et tiltrædende Stillehavsland som part i aftalen og tilføjelse af dets tilbud om markedsadgang til aftalens bilag II (Told på varer med oprindelse i EU-parten). For så vidt angår proceduren noterede parterne sig, at Handelsudvalget på nuværende tidspunkt ikke har beføjelse til at indføre sådanne ændringer (retsgrundlaget i henhold til aftalen er ikke tilstrækkeligt). Parterne udvekslede synspunkter om følgende tre proceduremæssige muligheder:

Mulighed 1 — At betragte de pågældende ændringer som implicit indført i aftalen i kraft af en tiltrædelse (artikel 80); det er derfor ikke nødvendigt at indføre dem udtrykkeligt gennem en særlig procedure.

Mulighed 2 — Handelsudvalget kan fremsætte en erklæring om, hvorledes aftalen skal læses efter en tiltrædelse med hensyn til de nødvendige tekniske ændringer. Retsgrundlaget for en sådan erklæring er fastsat i artikel 68, stk. 4, litra c).

Mulighed 3 — Parterne kan ændre aftalens artikel 80 ved at tillægge Handelsudvalget beføjelse til at vedtage de nødvendige afgørelser i lyset af en ny tiltrædelse.

Handelsudvalget var enigt i, at mulighed 3 vil give retssikkerhed og anbefalede parterne at ændre artikel 80. I forlængelse af dets syvende møde den 3.-4. oktober 2019 har Handelsudvalget i den henseende vedtaget en henstilling i overensstemmelse med den holdning, der skal indtages på Unionens vegne (Rådets afgørelse (EU) 2019/1707 af 17. juni 2019, EUT L 260 af 11.10.2019, s. 45).

1.3.Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag gennemfører partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater ("AVS-EU-partnerskabsaftalen" eller "Cotonouaftalen") 3 , som udgør retsgrundlaget for den foreløbige partnerskabsaftale.

Andre Stillehavslandes tiltrædelse af aftalen styrker den retlige ramme for EU's handelsforbindelser med partnerlande og fremmer gensidig handel og integrationen i den globale økonomi. Den inddrager også sådanne lande i den ordning med fælles regler og institutioner, der er etableret ved aftalen.

1.4.Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Aftalen er en udviklingsorienteret handelsaftale, som udvider asymmetrisk markedsadgang til at omfatte nyligt tiltrådte lande og giver dem mulighed for at beskytte følsomme sektorer mod liberalisering, samtidig med at der indføres en lang række beskyttelsesforanstaltninger og en klausul om beskyttelse af nyoprettede industrier. Aftalen indeholder desuden bestemmelser om oprindelsesregler, der letter deres eksport til EU. Den indeholder desuden bestemmelser om bæredygtig udvikling (artikel 3), hvorved parterne bekræfter, at målet om bæredygtig udvikling skal være en integrerende del af bestemmelserne i denne aftale i overensstemmelse med de overordnede mål og principper, der er fastsat i Cotonouaftalen, særlig den generelle forpligtelse til at mindske og i sidste ende udrydde fattigdom på en måde, som er forenelig med målene for bæredygtig udvikling. Disse bestemmelser bidrager til målet om udviklingsvenlig politikkohærens og er i overensstemmelse med artikel 208, stk. 2, i TEUF.

2.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

2.1.Retsgrundlag

Retsgrundlaget for denne rådsafgørelse er traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v).

2.2.Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Den fælles handelspolitik er defineret som et område, hvor Unionen har enekompetence, jf. artikel 3 i TEUF.

2.3.Proportionalitetsprincippet

Dette forslag er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af Unionens internationale forpligtelser som fastsat i AVS-EU-partnerskabsaftalen, særlig med henblik på at indgå nye WTO-forenelige handelsordninger, der gradvist fjerner handelsbarrierer mellem parterne og styrker samarbejdet på alle områder, der er relevante for handelen med Stillehavslandene.

2.4.Valg af retsakt

Der eksisterer intet andet retligt instrument, der kan anvendes til at nå det mål, der er omhandlet i forslaget.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

3.1.Konsekvensanalyse

I perioden 2003-2007 blev der gennemført en bæredygtighedsvurdering af de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene. Mandatet for dette projekt blev offentliggjort af Europa-Kommissionen i 2002 som led i et konkurrenceudsat udbud. Som følge af dette udbud blev PwC France tildelt en femårig rammekontrakt i august 2002. Et udkast til den endelige rapport om bæredygtighedsvurderingen blev forelagt interesserede parter i Europa på det af Europa-Kommissionen arrangerede dialogmøde mellem EU og civilsamfundet den 23. marts 2007 i Bruxelles, Belgien.

3.2.Målrettet regulering og forenkling

3.3.Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

5.1.Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I forslagets artikel 1 og 2 gives der bemyndigelse til indgåelse og notifikation på Unionens vegne af de ændringer af aftalen, der er anført i bilaget til afgørelsen.

I artikel 3 præciseres det, at indgåelsen af ændringerne af aftalen ikke må fortolkes således, at den skaber rettigheder eller forpligtelser, som kan påberåbes direkte for Unionens eller medlemsstaternes domstole.

I artikel 4 fastsættes datoen for denne afgørelses ikrafttrædelse.

2020/0121 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse af aftalen om ændring af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side for at tage hensyn til Den Uafhængige Stat Samoas tiltrædelse og andre Stillehavsølandes tiltrædelse i fremtiden

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 12. juni 2002 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler med Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet 4 .

(2)Den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side 5 ("aftalen"), hvori der fastlægges en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale, og som blev undertegnet i London den 30. juli 2009, har fundet midlertidig anvendelse i Papua Ny Guinea og Republikken Fiji siden henholdsvis den 20. december 2009 og den 28. juli 2014.

(3)I aftalens artikel 80 er der fastsat bestemmelser vedrørende de andre Stillehavslandes tiltrædelse. Ved afgørelse (EU) 2018/1908 af 6. december 2018 6 godkendte Rådet Den Uafhængige Stat Samoas tiltrædelse af aftalen. Den Uafhængige Stat Samoa tiltrådte aftalen den 21. december 2018 og har siden den 31. december 2018 anvendt aftalen midlertidigt.

(4)Efter Den Uafhængige Stat Samoas tiltrædelse er det af hensyn til retssikkerheden nødvendigt at ændre aftalen for at angive dette land som part i aftalen. Det vil være nødvendigt at foretage lignende tekniske ændringer af aftalen, hver gang et andet Stillehavsøland tiltræder aftalen.

(5)I aftalens artikel 68 er det fastsat, at Handelsudvalget behandler alle spørgsmål, som er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale. Det er nødvendigt, at Handelsudvalget tillægges beføjelse til at træffe afgørelse om eventuelle tekniske ændringer af aftalen, som måtte være nødvendige efter et andet Stillehavsølands tiltrædelse.

(6)Aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.Herved indgås aftalen om ændring af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side for at tage hensyn til Den Uafhængige Stat Samoas tiltrædelse og andre Stillehavsølandes tiltrædelse i fremtiden.

2.Teksten til ændringsaftalen er knyttet som bilag 1 til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet underretter på Unionens vegne parterne i aftalen om Unionens indgåelse af aftalen om ændring af aftalen.

Artikel 3

Ændringerne af aftalen må ikke fortolkes således, at de skaber rettigheder eller forpligtelser, som kan påberåbes direkte for Unionens eller medlemsstaternes domstole.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Rådets afgørelse af 13. juli 2009 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side (EUT L 272 af 16.10.2009, s. 1).

(2)    EUT L 333 af 28.12.2018, s. 1.

(3)    EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3. Aftale som ændret ved aftale undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27) og ved aftale undertegnet i Ouagadougou den 22. juni 2010 (EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3).

(4)    Rådets forhandlingsdirektiver vedrørende økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-stater og -regioner (9930/02 (DG E II) HH/sg).

(5)    EUT L 272 af 16.10.2009, s. 2.

(6)    EUT L 333 af 28.12.2018, s. 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.6.2020

COM(2020) 254 final

BILAG

til

Forslag til Rådets afgørelse

om indgåelse af aftalen om ændring af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side for at tage hensyn til Den Uafhængige Stat Samoas tiltrædelse og andre Stillehavsølandes tiltrædelse i fremtiden

TILLÆG

BILAG I

Aftalens artikel 70, stk. 1, affattes således:

"1.    De "kontraherende parter" i denne aftale er Det Europæiske Fællesskab, benævnt "EF-parten", på den ene side og Papua Ny Guinea, Republikken Fiji og Den Uafhængige Stat Samoa, benævnt "Stillehavslandene", på den anden side."

I aftalens artikel 80 tilføjes følgende som stk. 3:

"3.    Handelsudvalget kan træffe afgørelse om eventuelle tekniske ændringer af aftalen, som måtte være nødvendige efter et andet Stillehavsølands tiltrædelse."