EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020JC0011

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Meddelelse om EU’s globale svar på covid-19-krisen

JOIN/2020/11 final

Bruxelles, den 8.4.2020

JOIN(2020) 11 final

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Meddelelse om EU’s globale svar på covid-19-krisen


I.Indledning

Udbruddet af coronavirus har udviklet sig til en global pandemi. Det har ført til titusindvis af omkomne, til svækkede samfund, øget behov for social beskyttelse, mindre erhvervsaktivitet og forstyrrelser i forsyningskæderne. Det vil få store konsekvenser. Pandemien opstod først i Kina, men har nu bredt sig til Europa og resten af verden med følger for den sociale stabilitet og sikkerheden.

Eftersom virusset kan ramme enhver og ikke kender nogen grænser, kræver denne historiske krise en hurtig, massiv og koordineret global indsats for at beskytte alle, redde liv og tackle de økonomiske konsekvenser. Tiden er nu inde til international solidaritet og internationalt lederskab, ikke til isolation; til at række mere ud internationalt, ikke mindre; til at sikre gennemsigtighed og fakta og bekæmpe desinformation. Den Europæiske Union (EU) er som verdens største donor og førende økonomiske magt allerede med i forreste linje i denne indsats. EU har allerede truffet en række konkrete og hurtige foranstaltninger for at hjælpe sine partnere.

EU gør alt for at bekæmpe coronaviruskrisen i Europa. Det er også i EU's interesse at vise solidaritet med resten af verden. En stærk og global europæisk indsats er et spørgsmål om at holde fast i vores kerneværdier og ligeledes forfølge vores strategiske interesser. Det betyder noget for europæerne, hvordan vores partnere rundt om i verden trives. Vi kan kun fuldt ud tage hånd om vores egen sundhed og sikkerhed, hvis vi også hjælper andre. Vores kamp mod virusset kan kun lykkes, hvis vi bekæmper det globalt. Europas stærke partnerskaber rundt om i verden er derfor så meget desto vigtigere, når det kommer til at tackle pandemien og dens følger. Denne geopolitiske Kommission er klar til at stå i spidsen for dette arbejde.

EU støtter et internationalt samarbejde og multilaterale løsninger i denne krise. Vi indtager en ledende rolle i den koordinerede indsats, der gøres af FN, G20, G7, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og de internationale finansielle institutioner. EU vil lægge sin fulde vægt bag FN's generalsekretærs bestræbelser på at koordinere en FN-omspændende indsats.

EU's indsats følger en Team Europe-strategi. Det betyder, at der trækkes på bidrag fra alle EU-institutioner, og at de ressourcer, der stilles til rådighed af EU-medlemsstaterne og finansielle institutioner, navnlig Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, samles. Ved at samarbejde kan Team Europe tilvejebringe en kritisk masse, som kun få andre kan matche.

I overensstemmelse med den tilgang, der blev vedtaget af G20, og som FN støtter, er EU's indsats rettet mod krisens humanitære, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser. Den skal tackle både de kortsigtede og mere langsigtede strukturelle konsekvenser for samfund og økonomier og dermed mindske risikoen for destabilisering. Den styrker både statslige og ikke-statslige tiltag.

EU's indsats vil løbende blive tilpasset i takt med udviklingen. På samme måde som vi ydede materiel støtte til Kina, da pandemien brød ud, vil vi nu fokusere på de lande, der er hårdest ramt og har behov for støtte på sundhedsområdet såsom lande i Afrika, naboskabslande, Vestbalkan, Mellemøsten, Nordafrika, dele af Asien, Latinamerika og Vestindien. Der vil være fokus på de mest udsatte befolkningsgrupper, bl.a. migranter, flygtninge, internt fordrevne personer og deres værtssamfund. Det viser også, at vi kan tackle udfordringer sammen med Afrika 1 . Alle, som har behov for sundhedspleje og beskyttelse, bør være på vores radar.

EU vil ud over sin finansielle støtte og anden form for samarbejde udnytte alle sine handels- og investeringsmuligheder og transportsystemet til at sikre en konstant strøm af varer og undgå langvarige forstyrrelser i leverancer, især hvad angår vigtigt medicinsk udstyr og fødevarer.

EU vil fortsat fremme og opretholde god regeringsførelse, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, ligestilling mellem kønnene og ikkediskrimination, anstændige arbejdsvilkår samt grundlæggende værdier og humanitære principper. De særlige og ekstraordinære foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse pandemien, må ikke føre til, at der gives køb på de grundlæggende værdier og principper i vores åbne og demokratiske samfund. Derudover må vores fælles indsats for at bekæmpe coronavirusset ikke føre til politiske beslutninger eller investeringsbeslutninger, som forværrer de eksisterende kriser såsom tab af biodiversitet og klimaproblemer.

Endelig skal EU's indsats bygge på fakta og være gennemsigtig, og ethvert forsøg på desinformation i og uden for EU skal bekæmpes. Den vil blive ledsaget af koordinerede oplysningskampagner, som skal oplyse om vores deltagelse og vores samarbejde med partnere i disse krisetider. EU vil også fortsætte sit arbejde via globale onlineplatforme med henblik på at fremme adgangen til pålidelige sundhedsoplysninger, f.eks. fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

For at nå disse mål vil EU sikre finansiel støtte til partnerlande til et samlet beløb på over 15,6 mia. EUR.

Midlerne findes allerede som midler til foranstaltninger udadtil. Vi sikrer sammen med vores partnere, at de væsentlige EU-midler, de allerede tildeles, målrettes mod følgerne af covid-19 i stil med, hvad vi gør i Europa. Derved sikres, at EU's indsats er hurtig, tilpasset og operationel.

De strategiske mål, som EU har sat sig med hensyn til miljø og klima, og som fremgår af den europæiske grønne pagt og den digitale dagsorden, forbliver fuldt ud gyldige og vil blive indarbejdet i EU's globale indsats for bekæmpelse af covid-19. Det igangværende arbejde med disse mål vil faktisk styrke bestræbelserne på at tackle de kortsigtede og langsigtede udfordringer, der skyldes pandemien. Den aktuelle krise er en påmindelse om, at det stadig er vigtigt at gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen fuldt ud, hvis verden skal blive bedre rustet til at klare fremtidige systemiske chok.

II.Team Europe-strategien

Team Europe-strategien skal fastlægge et fælles handlingsgrundlag for alle europæiske foranstaltninger udadtil til støtte for partnere i deres bekæmpelse af corona-krisen, og det er en fælles strategi, der bygger på fire søjler:

1.Team Europe-prioriteter: Vores kollektive indsats vil fokusere på i) kriseforanstaltninger til at tackle den umiddelbare sundhedskrise og de deraf følgende humanitære behov, ii) styrkelse af sundhedssystemer og vand- og kloakeringssystemer samt partnernes forskningskapacitet til at håndtere pandemien og deres beredskab og iii) afhjælpning af de umiddelbare sociale og økonomiske konsekvenser

2.Team Europe-pakker: Vi vil koordinere med gennemførelsespartnere — såsom Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Udviklingsbank (EBRD), europæiske institutioner for udviklingsfinansiering, medlemsstaternes udviklingsagenturer og udbydere af teknisk bistand samt internationale finansielle institutioner — så der bliver en sammenhængende finansiel pakke for hvert partnerland, der har brug for vores støtte. EU-delegationerne vil til dette formål modtage vejledning om gennemførelsesvilkår og -muligheder

3.Team Europe for globalt beredskab: Vi vil støtte gruppen for overvågning af det globale beredskab (Global Preparedness Monitoring Board), som ved hjælp af et virtuelt donorarrangement har sat et samlet mål om at tilvejebringe 7,5 mia. EUR

4.Team Europe for global koordinering og multilateralisme: Vi vil udnytte den position, EU har som global aktør og stor donor til det internationale bistandssystem, til at fremme en koordineret global indsats, navnlig i G7-, G20- og FN-regi. Bidraget fra EU og medlemsstaterne vil blive overbragt på nationalt, regionalt og globalt niveau, især i forbindelse med den internationale indsats i G7-, G20- og FN-regi, med henblik på at fremme koordineringen af europæisk støtte til partnerlandene og gøre den mere synlig.

Kommissionen bifalder i den forbindelse de bestræbelser, de finansielle institutioner i partnerlandene gør for at yde finansiering hurtigere og mere effektivt ved at benytte "gensidig syndikering" i forbindelse med samfinansiering af coronavirusbekæmpelsen og øge den gensidige tillid til hinandens vurderinger.

II.1.    Team Europe-prioriteter

II.1.1.    Hastende kriseforanstaltninger på kort sigt som følge af sundhedskrisen og de deraf følgende humanitære behov

Pandemien vil øge de humanitære behov. Det er de befolkningsgrupper, der allerede er ramt af humanitære kriser og konflikter, der vil mærke dens virkninger hårdest, f.eks. migranter, flygtninge, internt fordrevne personer samt kvinder, børn, ældre og personer med handicap og andre minoriteter.

For at sikre, at vores kriseforanstaltninger får størst mulig virkning, må vi koordinere foranstaltningerne og informationsstrømmene med andre donorer og aktører, navnlig EU-medlemsstaterne, WHO og andre FN-agenturer, Den Internationale Rødekors- og Røde Halvmåne-bevægelse og andre ikkestatslige organisationer.

Vigtige udfordringer:

·at tackle den kroniske globale mangel på personlige værnemidler, især masker og handsker, som er et alvorligt problem, især for sundhedspersonale og udrykningstjenester, samt afhjælpe mangler i håndteringen af biomedicinsk affald

·at sikre opretholdelsen af tjenester til konfliktramte og tvangsfordrevne befolkningsgrupper, flygtninge og migranter, især dem, der bor i lejre eller under lignende forhold, i tætbefolkede områder eller i isolerede områder, og tilpasse tjenesterne til den pandemiske situation

·fortsat at opfylde de basale behov hos de mest udsatte, herunder levering af basale fødevarer og fødevarebistand til grupper, som ikke har nogen fødevaresikkerhed, eller som er underernærede, samt væsentlige sundhedstjenester og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Dette gør EU for at bidrage til at tackle udfordringerne:

·yder øjeblikkelig støtte til den globale indsats ved at bidrage til WHO's strategiske beredskabs- og indsatsplan, den globale humanitære indsatsplan, som FN iværksatte den 25. marts 2020 (samlet mål på 1,86 mia. EUR), samt den appel, som Røde Kors- og Røde Halvmånebevægelsen fremsatte den 26. marts (samlet mål på 750 mio. EUR)

·yder øjeblikkelig målrettet støtte til at imødegå de humanitære følger af pandemien i berørte lande, bl.a. i sundhedssektoren, sektorerne for vand, kloakering, hygiejne ("WASH") og logistik

·øger mængden af personlige værnemidler og medicinsk udstyr, der er til rådighed globalt, gennem støtte til en øget produktion og innovative løsninger i Europa for at kunne dække det presserende behov i Europa og i partnerlandene

·organiserer levering af stærkt efterspurgte personlige værnemidler til partnerlande samt af naturalier til berørte lande gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen (f.eks. bistand i naturalier til Kina, da virusset brød ud, og dernæst til forskellige lande på Vestbalkan)

·stiller sikkerhed for og likviditet til rådighed for lokale banker via internationale finansielle institutioner og europæiske institutioner for udviklingsfinansiering med støtte fra Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)

·støtter de globale bestræbelser på at sikre tilstrækkelig levering af basale fødevarer og vand og på at bekæmpe alle ekportrestriktioner og andre forvridende foranstaltninger i landbrugsfødevaresektoren

·bistår partnerlandene med en korrekt identifikation, indsamling, adskillelse, opbevaring, transport, behandling og bortskaffelse af medicinsk affald med fokus på nye corona-relaterede affaldsstrømme

·forstærker støtten fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) til forebyggelse og kapacitetsopbygning. ECDC videreformidler allerede sine vejledninger og vurderinger til regeringerne på Vestbalkan og i nabolandene. Det samme bør gælde for de øvrige værktøjer, der i øjeblikket udvikles i EU som led i EU's exitstrategi

·udvider det tematiske anvendelsesområde for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 2 , som også er tilgængelig for lande, der forhandler om at tiltræde Unionen, så det kommer til at omfatte alvorlige krisesituationer som følge af trusler mod folkesundheden

·træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at globale forsyningskæder forbliver intakte, med henblik på at fremme handelen, især med væsentlige medicinske forsyninger og lægemidler

·opfordrer Vestbalkan til at tilslutte sig EU's aftale om fælles indkøb, således at de kan deltage i EU's indkøb af medicinsk udstyr, når de alle har bekræftet, at de agter at deltage

·udvider det europæiske system for hurtig varsling for overførbare sygdomme til Vestbalkan, så alle varslinger hurtigt kan videregives og foranstaltninger hurtigt kan overføres.

Eksempler på EU's nødhjælp til tredjelande

I Etiopien har EU hurtigt tilvejebragt 10 mio. EUR i støtte til regeringens beredskabs- og indsatsplan som følge af coronavirusudbruddet. Midlerne vil blive kanaliseret via det igangværende støtteprogram under Etiopiens budget for sundhedssektoren, som blev iværksat i 2016, med en samlet bevilling på 165 mio. EUR. De ekstra midler vil gøre det muligt for Etiopien at øge antallet af diagnoselaboratorier med covid-19-diagnoseudstyr og testpakninger og antallet af behandlingscentre.

I Nigeria vil EU støtte FN's udviklingsprogram (UNDP) med et bidrag på 50 mio. EUR til gennemførelsen af FN's indsatsplan for covid-19. Målet med foranstaltningen er at sikre den bedst mulige behandling af de bekræftede covid-19-tilfælde og at forhindre en yderligere spredning af udbruddet ved hjælp af en inklusiv covid-19-indsats i nationalt regi.

Vestbalkan har EU allerede tilvejebragt betydelige midler til øjeblikkelig støtte til sundhedssektoren, som beløber sig til 38 mio. EUR (4 mio. EUR til Albanien, 7 mio. EUR til Bosnien-Hercegovina, 5 mio. EUR til Kosovo 3 , 3 mio. EUR til Montenegro, 4 mio. EUR til Nordmakedonien og 15 mio. EUR til Serbien). EU-støtten omfatter livsvigtigt medicinsk udstyr, også til intensiv pleje, hospitalssenge, fuldt udstyrede ambulancer, hundredvis af åndedrætsværn, digitalt mobilt røntgentudstyr, titusindvis af testpakninger og enorme mængder af personlige værnemidler.

Via faciliteten for flygtninge i Tyrkiet anskaffes mindre sundhedsinfrastruktur og -udstyr til en værdi af 90 mio. EUR.

I landene i Østpartnerskabet er EU ved at stable en nødhjælpspakke på over 30 mio. EUR på benene til øjeblikkelige behov i sundhedssektoren. I Armenien vil over 3 000 sårbare husstande med ældre og personer med handicap samt store familier i Shirak-, Tavush- og Lori-regionen modtage humanitære bistandspakker takket være støtte fra EU. I Ukraine har EU leveret udstyr til lægecentret for akut pleje i Donetsk Oblast i form af 100 sæt personlige værnemidler og over 70 l. stærkt koncentreret desinfektionsmiddel i flydende form.

I det sydlige naboskab etableres der triage- og isolationsrum på hospitaler med EU-støtte, de ansatte i centre for social udvikling uddannes, og der vil inden længe blive gennemført oplysningskampagner. Der er indkøbt 3 500 kirurgiske masker og åndedrætsværn.

I Vestindien har EU indført en regional støtte til det vestindiske agentur for folkesundhed CARPHA på i alt 8 mio. EUR, som skal dække landenes mest presserende behov i forbindelse med bekæmpelsen af udbruddet. Dette dækker anskaffelse af beskyttelsesmateriel, testreagenser, laboratorieudstyr, behandling/vacciner og støtte til at øge arbejdsstyrken i sundhedssektoren.

·I Venezuela og andre lande i regionen yder EU støtte til Den Panamerikanske Sundhedsorganisation og Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber til foranstaltninger, der bidrager til at begrænse spredningen og forberede bekæmpelsen af covid-19 (i alt 9 mio. EUR). Der er blandt andet tale om at forbedre adgangen til basale sundhedstjenester og fremme adgangen til ordentlige sanitære og hygiejnemæssige forhold for sårbare befolkningsgrupper, herunder flygtninge.

Finansielt bidrag: 502 mio. EUR

II.1.2.    Støtte til bedre forskning og bedre sundheds- og vandforsyningssystemer

Bekæmpelse af spredningen af virusset kræver, at hygiejnen forbedres, og at sundhedssystemerne forbedres overalt i verden. I nogle partnerlande er forholdene særligt vanskelige på grund af begrænset adgang til vand og utilstrækkelige sundhedssystemer. EU vil følge en evidensbaseret politik, som er blevet testet i forbindelse med tidligere sundhedskriser såsom ebola- og zika-udbruddet, hvor man endte med at få stoppet udbruddet takket være støtte til sundhedssystemet i de mest sårbare lande, regionalt samarbejde, overvågning og udvikling af ny diagnosticering og en vaccine. Der vil til det formål blive lagt stor vægt på forskning og innovation.

Vigtige udfordringer:

·at hjælpe lande, som har begrænsede ressourcer, med at øge deres inddæmnings- og behandlingsmuligheder og at styrke sundheds- og socialsikringssystemerne for at sikre tilstrækkelig kapacitet til risikominimering, overvågning og styring af indsatsen

·at sikre adgang til basale faciliteter, hvor man kan vaske hænder med vand og sæbe, samt god WASH-praksis i lokalsamfund, hjem, skoler, markedspladser og navnlig sundhedsfaciliteter for at forebygge smitte

·at øge forskningen med henblik på at udvikle effektive behandlinger, vacciner, terapeutika og diagnosticering samt sikre universel adgang hertil til rimelige priser

·at sikre, at sundhedspersonale kan få personlige værnemidler, blandt andet ved at genetablere de globale forsyningskæder.

Dette gør EU for at bidrage til at tackle udfordringerne:

·hjælper partnerlandene med at opbygge solide og relevante sundheds- og socialsikringssystemer og gennemføre internationale sundhedsforskrifter

·supplerer og koncentrerer de eksisterende EU-sundhedsprogrammer om at hjælpe partnerlandene med at beskytte, øge og motivere sundhedspersonalet

·støtter regeringernes indsats for at oplyse befolkningen om basale beskyttelsesforanstaltninger og hygiejne med henblik på at forhindre coronavirussets spredning

·tilbyder fleksibilitet som led i EU's støtte til globale initiativer såsom Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria, Den Globale Alliance for Vacciner og Vaccination (GAVI) og Den Globale Finansieringsfacilitet, samtidig med at vitale sundhedsprogrammer videreføres

·støtter yderligere forskning i diagnosticering, behandling og forebyggelse og støtter hurtig godkendelse af vacciner, når disse foreligger, samt tilskud til vacciner og leveringen heraf i sårbare lande

·støtter uddannelse af eksperter og epidemiologisk overvågning samt udbredelsen og anvendelsen af mobile laboratorier og andre mobile løsninger

·styrker regionale sundhedssikkerhedsorganisationer i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet, f.eks. Institut Pasteur i Senegal

·byder kandidatlande på Vestbalkan velkommen i EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed, som yder teknisk bistand, krisestyringsprotokoller og -retningslinjer, og deler ekspertudtalelser og overvejelser om, hvordan potentielle kandidater bedst kan knyttes til disse foranstaltninger

·støtter lige adgang til sundhedssystemet for migranter, flygtninge, fordrevne og værtssamfund via EU's trustfonde og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, da der via disse kan ydes medicinsk nødhjælp og støtte til basale tjenester og infrastrukturer

·fremmer udvekslingen af data mellem forskere og adgangen til forskningsresultater og -dokumentation via Open Access og Open Science, som kan tjene som input til politiske og kliniske anvendelser

·optrapper forberedelserne af det globale sundhedspartnerskab mellem EU-medlemsstaterne og tredjelande. Ressourcerne i det eksisterende Partnerskab mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP), som i øjeblikket omhandler landene syd for Sahara, kunne øges, således at partnerskabet også kunne omfatte landene i det sydlige Middelhavsområde

·sørger for, at den indsats, der ydes via eksisterende multilaterale platforme, f.eks. koalitionen for innovation af epidemisk beredskab (CEPI) og det globale netværk for samarbejde inden for forskning i beredskab mod smitsomme sygdomme (GlopiD-R), nu fokuserer på henholdsvis udvikling af vacciner og beredskab.

Eksempler på EU's støtte til partnernes sundhedssektor 

EU arbejder i Sudan på at sikre adgangen til rent vand og hygiejne og på at øge kendskabet til virusset som led i humanitære projekter til et beløb på i alt 10 mio. EUR.

Kommissionen har undertegnet det nye EU-initiativ for sundhedssikkerhed med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), som beløber sig til 9 mio. EUR. Det er allerede sat i værk, omfatter alle 23 naboskabs- og udvidelseslande og fokuserer på beredskab og medicinsk kapacitet til at tackle udbruddet og dets mange følger.

I Iran vil EU yde 6 mio. EUR til en styrkelse af sundhedssektoren ved indkøb af væsentlige lægemidler, uddannelse af vigtigt sundhedspersonale og oplysningskampagner om personlig hygiejne og sanitære forhold. Vi yder også støtte til, at de mest udsatte afghanske flygtninge i Iran kan få bedre adgang til basale ydelser.

Finansielt bidrag: 2,858 mio. EUR

II.1.3    Håndtering af de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser

Denne hidtil usete sundhedskrise vil sandsynligvis medføre negative økonomiske og sociale virkninger: disse skal tackles hurtigst muligt for at forhindre destabilisering. Dette kræver tiltag på flere fronter: polstring mod eventuelt makroøkonomisk chok, passende støtte til finansielle formidlere og en blanding af finansieringsmuligheder til den offentlige og private sektor. Det omfatter også beskyttelse af arbejdsstyrken og de husstande, der er uden indkomst.

Vigtige udfordringer:

·at håndtere de alvorlige økonomiske konsekvenser af pandemien i hele verden og forebyggelse af en konjunkturnedgang i mange partnerlande. Mange lande vil opleve et fald i den økonomiske aktivitet og dermed en kraftig stigning i arbejdsløsheden og fattigdom. Dette kan føre til pres på de offentlige finanser, øgede sociale spændinger og, i visse sammenhænge, vold

·at håndtere de ekstra økonomiske og likviditetsmæssige problemer, som denne krise medfører. En række udviklings- og vækstøkonomier står over for en krise i en situation med stor gæld og begrænset politisk råderum. Lande, der er afhængige af turisme eller pengeoverførsler, samt lande, der befinder sig i begyndelsen af forsyningskæden eller er afhængige af eksport af råvarer, vil være blandt de hårdest ramte

·at støtte til økonomisk og social stabilisering og sociale beskyttelsesforanstaltninger såsom midlertidig udsættelse af eller fritagelser for skat og sociale bidrag, støttebetingelser for økonomiske aktører og direkte finansiel støtte til at hjælpe arbejdstagere (herunder løntilskud) og berørte husholdninger med særlig vægt på unge — hvilket er ensbetydende med øgede sociale udgifter. Økonomiske aktører kan have behov for kredit til overkommelige priser og vil få behov for at kunne udskyde afdrag på lån

·at støtte foranstaltninger til at øge netkapaciteten, herunder kortsigtede foranstaltninger, for at lette distancearbejde, fjernundervisning og kontakt via sociale medier samt adgang til nøjagtige oplysninger

·at sikre, at virksomhederne genvinder deres evne til at finansiere mere langsigtede investeringer, således at økonomierne kan komme på fode igen på en grøn og inklusiv måde

·at respektere menneskerettighederne, herunder arbejdstagerrettigheder og demokrati, med særlig vægt på uddannelse og kvinders, pigers og de mest sårbare menneskers situation.

Dette gør EU for at bidrage til at tackle disse udfordringer:

·beskytter arbejdstagerne på arbejdspladsen ved at fremme inklusive foranstaltninger, der udvider kvantiteten og kvaliteten af adgang til sundhed og anstændigt arbejde generelt. Disse foranstaltninger forebygger blandt andet forskelsbehandling og social udstødelse

·mobiliserer det makrofinansielle bistandsinstrument til landene på Vestbalkan og naboskabslandene, der står over for en betalingsbalancekrise, i samarbejde med støtte fra Den Internationale Valutafond (IMF). Makrofinansiel bistand kan bidrage til makroøkonomisk stabilitet og skabe politisk råderum til passende økonomiske indsatsmuligheder

·støtter midlertidigt nationale regeringer ved hjælp af teknisk bistand, direkte budgetstøtte og, hvis det er relevant, finansiering på lempelige vilkår, der supplerer Verdensbankens og IMF's interventioner, med henblik på at indføre finanspolitiske, monetære, sociale og offentlige sundhedspolitiske reformer for bl.a. at prioritere offentlige udgifter til socioøkonomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse

·støtter midlertidigt finansielle formidlere såsom offentlige banker og tilsyns-/reguleringsorganer ved hjælp af teknisk bistand eller garantier for at vedtage mere befordrende finansieringsstrategier og lovgivningsmæssige rammer og forbedre adgangen til finansiering på lempelige vilkår

·støtter den private sektor — navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og selvstændige — ved hjælp af garantier, likviditetstildeling og teknisk bistand til den private sektor; støtter lokale banker via internationale finansielle institutioner og europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner for at få øget adgang til likviditetsstøtte, driftskapital og handelsfinansiering; omlægger flere garantier fra EFSD til kortsigtede lån med risikodeling til mikroiværksættere og SMV'er. Kommissionen glæder sig over reaktiveringen af Wien-initiativet til samordning af banker, som vil hjælpe bankerne til fortsat at deltage aktivt i finansieringen af EU's og partnerlandenes økonomier

·yder offentlige lån fra EIB, navnlig til medicinsk udstyr og lægemidler

·samarbejder med internationale organisationer, partnerlande og den europæiske private sektor om at opbygge stærke og modstandsdygtige værdikæder i strategiske sektorer og sikre, at kriterierne for bæredygtighed, arbejdstagerrettigheder og virksomhedernes sociale ansvar overholdes i hele værdikæden på trods af et fald i efterspørgslen, og når økonomien genoprettes

·fremmer forskellige former for gældslettelse — under overvejelse af multilaterale finansielle institutioner, navnlig af IMF — især i lande, der er ramt af den økonomiske nedgang efter coronavirus

·støtter kontinuiteten i udbuddet af uddannelse på alle niveauer

·opretholder den politiske dialog ved hjælp af budgetstøtte og teknisk bistand til en politisk reform af støtten til menneskerettigheder og demokrati samt den direkte støtte til civilsamfundet

·træffer fortsat alle nødvendige foranstaltninger (både her og nu og på lang sigt) for at sikre, at de globale forsyningskæder og transportkorridorer forbliver intakte; sikrer foranstaltninger til bekæmpelse af smittespredningen af coronavirus, som påvirker varebevægelsen, forbliver målrettede, forholdsmæssige, gennemsigtige og midlertidige — som det er tilfældet med EU's midlertidige foranstaltning til udførselstilladelse; tager hensyn til andre landes behov for så vidt angår nødhjælpsforsyninger og humanitær bistand. EU's ordning for midlertidig udførselstilladelse indeholder udtrykkeligt bestemmelser om humanitær bistand som en af grundene til, at medlemsstaterne kan udstede udførselstilladelser.

Eksempler på støtte til genopretning

I Sierra Leone vil der blive afsat 34,7 mio. EUR til at håndtere de økonomiske konsekvenser af covid-19 som følger: 25 mio. EUR via budgetstøtte til at styrke den makroøkonomiske modstandsdygtighed og stabilitet og som støtte til den nationale beredskabsplan. Gennem et kontantoverførselsprogram til en værdi af 5,2 mio. EUR vil Kommissionens støtte beskytte de mest sårbare befolkningers indkomster via Verdensbanken. Endelig vil Kommissionen støtte landbrugssektoren med en samlet pakke på 4,5 mio. EUR til fremme af lokal fødevareproduktion.

Vestbalkan har EU mobiliseret betydelig støtte til den økonomiske og sociale genopretning på 374,5 mio. EUR siden krisens begyndelse (46,5 mio. EUR til Albanien, 73,5 mio. EUR til Bosnien-Hercegovina, 63 mio. EUR til Kosovo, 50 mio. EUR til Montenegro, 63 mio. EUR til Nordmakedonien og 78,5 mio. EUR til Serbien). Dette vil bidrage til at tackle de socioøkonomiske konsekvenser af udbruddet, navnlig for de hårdest ramte berørte virksomheder, herunder virksomheder, der arbejder inden for turisme og transport.

For så vidt angår Jordan og Libanon er der blevet vedtaget en pakke på 240 mio. EUR, som skal hjælpe sårbare lokale husholdninger og syriske flygtninge.

Finansielt bidrag: 12 281 mio. EUR

II.2    Team Europe-pakken

EU og dets medlemsstater vil bidrage til en Team Europe-pakke, der skal støtte partnerlandene i deres bestræbelser på at håndtere coronakrisen på en omfattende måde. EU's budgetbidrag vil være som angivet i denne tabel:

II.1

Fælles prioriterede indsatsområder

EU's bidrag til Team Europe-pakken (mio. EUR)

II.1.1

Støtte det presserende behov for kortsigtet nødhjælp til humanitære behov

502

II.1.2

Støtte til at styrke sundhedssystemerne

2 858

II.1.3

Økonomiske og sociale konsekvenser

12 281

I ALT

15 641

Dette bidrag bygger på eksisterende instrumenter og faciliteter, der kan give hurtige og håndgribelige resultater. Dette er navnlig tilfældet for regionale blandingsplatforme eller EU-garantiinstrumenter, nemlig EFSD og EIB's eksterne lånemandat. Der er også planer om at fremskynde den makrofinansielle bistand til Vestbalkan og naboskabslandene som et supplement til hurtig støtte fra IMF.

II.3 Team Europe for globalt beredskab

Hvornår der kommer en løsning på den nuværende krise afhænger først og fremmest af, hvor hurtigt der bliver indført en effektiv diagnostik og effektive vacciner og behandlinger. Uden dem er alle lande i verden fortsat sårbare. Derfor vil EU sammen med partnere rundt om i verden afholde et donorarrangement med det formål, at der gives tilsagn om bidrag til at lukke det nuværende finansieringshul på 7,5 mia. EUR, der er identificeret af det globale råd for beredskabsovervågning, til:

·hurtig udvikling af coronavirusdiagnostik, -behandlinger og -vacciner, der kan anvendes i stor skala

·sikring af tilstrækkelige forsyninger af værnemidler til sundhedspersonale

·støtte til WHO med henblik på at koordinere og prioritere indsatsen for de mest sårbare lande.

Sideløbende med finansieringstilsagnene vil EU og partnerne bestræbe sig på at sikre et politisk engagement på højt plan for at sikre lige adgang til de produkter, der udvikles for at bekæmpe denne pandemi.

II.4 Team Europe for global koordinering og multilateralisme

EU vil fremme og lede en koordineret indsats på den multilaterale front, navnlig i en fælles koordineringsindsats med De Forenede Nationer, internationale finansielle institutioner samt G7 og G20. EU og dets medlemsstater vil også fortsætte samarbejdet med Den Afrikanske Union (AU) om den fornyede strategi med Afrika hen imod efterårets topmøde mellem AU og EU. I henhold til aftalen mellem G20-finansministrene og -centralbankcheferne vil EU aktivt bidrage til udviklingen af en G20-køreplan med følgende elementer 4 :

·En G20-handlingsplan til bekæmpelse af coronavirus, hvori skitseres de individuelle og kollektive aktioner, som G20 har iværksat og vil iværksætte for at bekæmpe pandemien. Handlingsplanen bør omfatte makroøkonomiske foranstaltninger, finansielle foranstaltninger og foranstaltninger for internationale finansielle institutioner. Handlingsplanen bør også omfatte en koordineret exitstrategi og genopretningsstrategi og bidrage til at mindske risiciene for handelsforsyningskæderne

·Samarbejde med relevante internationale finansielle institutioner, navnlig IMF og Verdensbanken, om hurtigt at levere passende international finansiel bistand til nye markeder og udviklingslande med henblik på at imødegå de udfordringer, som coronaviruspandemien medfører, herunder likviditets- og gældssaneringsforanstaltninger for at hjælpe de fattigste lande med hurtigt at nedbringe deres gældstilbagebetalingsforpligtelser

·Samarbejde med Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB), som koordinerer de finansielle sektorrelaterede regulerings- og tilsynsforanstaltninger, der træffes af lande som følge af pandemien. Som aftalt mellem G20-handelsministrene vil EU straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at lette handelen med nødvendighedsvarer og fortsat arbejde sammen med internationale partnere for at holde markederne åbne. I samme ånd fortsætter EU alle sine bestræbelser på at modernisere og styrke Verdenshandelsorganisationen (WTO) og handelslettelserne. EU vil også fremme foranstaltninger, der kan hjælpe økonomier med at komme på fode igen på en grøn og inklusiv måde.

Som svar på opfordringen fra G20-lederne i deres ekstraordinære erklæring om coronavirus har formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen og formanden for Det Europæiske Råd Charles Michel tilbudt at iværksætte et internationalt donorarrangement online som beskrevet ovenfor for at skaffe tilstrækkelig finansiering til udvikling og ibrugtagning af en vaccine mod covid‑19.

Inden for rammerne af WHO vil EU og dets medlemsstater føre an i udarbejdelsen af en resolution om coronakrisen på den 73. Verdenssundhedsforsamling i maj. Med logistisk støtte fra WHO's sekretariat vil EU tilrettelægge inklusive høringer for at skabe konsensus mellem landene om denne vigtige resolution med fokus på solidaritet, koordinering og krisestyring på sundhedsområdet.

Endelig bør EU fremme det globale samarbejde inden for forskning og innovation ved at arbejde hen imod åben forskning og fri adgang til data og forskningsresultater samt styrke de eksisterende multilaterale platforme, der er relevante for at håndtere pandemier.

Støtte til forskning i Afrika

EU tilslutter sig forsknings- og innovationsindsatsen med Afrika i bekæmpelsen af covid-19-udbruddet. Partnerskabet mellem De Europæiske Lande og Udviklingslande vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP) iværksætter hasteindkaldelser af interessetilkendegivelser til støtte for forskning i covid-19 og styrkelse af forskningskapaciteten i Afrika syd for Sahara. Der vil i alt blive finansieret tre indkaldelser med over 25 mio. EUR i støtte fra Horisont 2020, som er EU's forsknings- og innovationsprogram.

(1)

Fælles meddelelse "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika" (JOIN(2020) 4).

(2)

COM(2020) 114 final: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstater og lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen, og som er alvorligt berørt af en større folkesundhedskrise.

(3)

Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(4)

Se G20's pressemeddelelse af 30. marts (G20-finansministrene og -centralbankcheferne). G20-ledernes erklæring af 26. marts og G7-ledernes erklæring af 16. marts.

Top