52020IP0322

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52020IP0322 - EN

Document 52020IP0322

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2020 om de udenrigspolitiske konsekvenser af covid-19-udbruddet (2020/2111(INI))

OJ C 425, 20.10.2021, p. 63–72 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

20.10.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 425/63

P9_TA(2020)0322

Udenrigspolitiske konsekvenser af covid-19-udbruddet

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2020 om de udenrigspolitiske konsekvenser af covid-19-udbruddet (2020/2111(INI))

(2021/C 425/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 8. april 2020 om EU's globale svar på covid-19-krisen (JOIN(2020)0011),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 22. april 2020 om makrofinansiel bistand til udvidelses- og naboskabspartnerlande i forbindelse med covid-19-pandemien (COM(2020)0163),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020 med titlen »Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien — Kommissionens bidrag forud for mødet mellem EU's og Vestbalkans ledere den 6. maj 2020« (COM(2020)0315),

—	der henviser til erklæring af 5. maj 2020 fra den højtstående repræsentant, Josep Borrell, på vegne af Den Europæiske Union om menneskerettigheder i forbindelse med coronaviruspandemien,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2532 (2020) om indstilling af fjendtlighederne i forbindelse med coronaviruspandemien (covid-19) og støtte til FN's generalsekretær, António Guterres,

—	der henviser til opfordringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, til at revurdere virkningen af omfattende økonomiske sanktionsordninger i forbindelse med covid-19-pandemien,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. juni 2020 med titlen »Bekæmpelse af desinformation om covid-19 — sådan får vi styr på fakta« (JOIN(2020)0008),

—	der henviser til den ajourførte særberetning fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten): kort vurdering af narrativer og desinformation omkring covid-19-pandemien af 1. april 2020 og 20. maj 2020,

—	der henviser til talen om Unionens tilstand, som formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen, holdt den 16. september 2020,

—	der henviser til Kommissionens retningslinjer af 25. marts 2020 om beskyttelse af kritiske europæiske aktiver og teknologier under den aktuelle krise,

—	der henviser til Kommissionens høringsnotat af 16. juni 2020 med titlen »En ny handelspolitik for et stærkere Europa«,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2020 om »Team Europes globale svar på covid-19-krisen«,

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-21. juli 2020 om genopretningsplanen og den flerårige finansielle ramme for 2021-2027,

—	der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik af 28. juni 2016,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 13. juli 2020 om EU's prioriteter i FN og FN's 75. generalforsamling med temaet »Forsvar for multilateralisme og et stærkt og effektivt FN, der leverer til alle«,

—	der henviser til erklæringen af 30. marts 2020 fra medformændene for Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EuroLat) om covid-19-pandemien,

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (1),

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, og til verdensmålene for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 med henstillinger til Kommissionen om humanitære visa (2),

—	der henviser til EU's retningslinjer af 8. december 2008 vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem,

—	der henviser til Venedigkommissionens kodeks for god praksis i forbindelse med valgspørgsmål,

—	der henviser til årsberetningerne fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0204/2020),

der henviser til, at covid-19 har forårsaget en global pandemi, der berører millioner af menneskers liv, foranlediget en hidtil uset global sundhedsmæssig, økonomisk, social og humanitær krise og udløst systemiske spændinger i den globale styring med vidtrækkende og langsigtede konsekvenser for internationale relationer, som berører centrale aspekter af EU's udenrigspolitik og sikkerhed og forsvar, både i og uden for Den Europæiske Union; der henviser til, at EU har været mål for desinformation, cyberangreb og anden ondsindet indblanding fra tredjeparters side med den hensigt at destabilisere EU's institutioner og medlemsstaterne;

der henviser til, at pandemien i uforholdsmæssigt høj grad rammer de sårbareste lande, og at nogle lande verden over ikke har reageret og ikke har truffet hurtige og tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at bremse epidemien; der henviser til, at den kinesiske regering bagatelliserede det oprindelige covid-19-udbrud; der henviser til, at narrativer, der fremhæver geografi snarere end medicinsk terminologi i forbindelse med omtalen af covid-19, er stigmatiserende; der henviser til, at virusset har dræbt omkring en million mennesker på verdensplan og vist, at det kun kan holdes under kontrol og afbødes gennem koordinering og solidaritet mellem landene;

der henviser til, at EU har et ansvar for at agere som en global aktør og tilpasse sine prioriteter og politikker, herunder udenrigspolitikken, i takt med den skiftende geopolitiske situation i verden og den globale kamp mod covid-19; der henviser til, at EU skal føre an på en forudsigelig måde og under overholdelse af sine forpligtelser for så vidt angår de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet som en del af sin multilaterale og internationale indsats og i overensstemmelse med sin position i verdensøkonomien; der henviser til, at covid-19-krisen endnu en gang har understreget behovet for at styrke multilateralismen og den regelbaserede verdensorden for bedre at kunne imødegå globale udfordringer;

der henviser til, at pandemien og dens økonomiske og sociale konsekvenser kan bidrage yderligere til politiske klagepunkter som følge af følelsen af ulighed og marginalisering; der henviser til, at den globale økonomiske nedgang har påvirket de mest sårbare økonomier i særligt alvorlig grad; der henviser til, at covid-19-udbruddet har forværret det vedvarende problem med lægemiddelmangel på verdensplan med akutte konsekvenser i udviklingslandene;

der henviser til, at pandemien har forværret den kritiske humanitære situation for sårbare mennesker, navnlig i konfliktområder, flygtningelejre og skrøbelige stater samt oprindelige samfund; der henviser til, at EU har tilsluttet sig FN's appel om en øjeblikkelig verdensomspændende våbenhvile og lettelse af sanktioner på baggrund af pandemien for at sikre, at essentielt udstyr og forsyninger, som er nødvendige til bekæmpelse af coronavirusset, bliver leveret; der henviser til, at vi følgelig er vidner til et fald i de globale friheder og demokratiet, hvilket sætter en multilateral orden, der allerede er i krise, yderligere under pres;

der henviser til, at kvinder verden over, der lever i voldelige forhold, har været tvunget til at blive hjemme, hvor de i længere perioder har været udsat for overgreb fra deres mishandler; der henviser til, at telefontjenester og krisecentre for personer, der er udsat for vold i hjemmet, verden over melder om et stigende antal anmodninger om hjælp, og at indberetninger om vold i hjemmet og nødopkald i en række lande er steget med 25 % efter indførelsen af regler om social afstand;

bekræfter, at det globale udbrud af covid-19-pandemien er en faktor, som på afgørende vis ændrer situationen i det internationale miljø, en risikomultiplikator og en katalysator for forandring af verdensordenen; understreger den afgørende betydning af at styrke EU's interne modstandsdygtighed, udvikle nye partnerskaber og styrke Unionens multilateralistiske synsmåde på globalt plan gennem en assertiv og koordineret udenrigspolitisk optræden;

glæder sig over støtteinitiativerne »Team Europe« og »Coronavirus Global Response«, som hjælper partnerlande med at håndtere coronavirussets konsekvenser for den grænseoverskridende koordinering; glæder sig over EU's koordinering med G7, G20, FN, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Verdensfødevareprogrammet og andre internationale partnere, med henblik på at fremme en sammenhængende og inklusiv global reaktion på pandemien, begrænse den bredere indvirkning på samfund og økonomier og bidrage til at mindske risikoen for destabilisering;

beklager manglen på globalt lederskab og en koordineret international reaktion i covid-19-krisens indledende faser; fordømmer tilbageholdelsen af kritisk information; forkaster anvendelsen af isolationistiske løsninger; modsætter sig kraftigt fremvæksten af autoritær nationalisme, statsstøttede desinformationskampagner og fremme af falske narrativer, der giver næring til mistillid, undergraver demokratiske samfund og internationalt samarbejde og stiller spørgsmålstegn ved EU's rolle i verden; understreger, at globalt samarbejde, en inklusiv global tilgang og koordinering er af afgørende betydning for en effektiv håndtering af den globale sundhedskrise og andre globale trusler;

understreger, at EU's partnerlande til trods for covid-19-pandemien ikke bør afvige fra reformkursen under lovgivningsprocessen, bør tage kampen mod korruption alvorligt og forpligte sig til at stå ved og gennemføre grundlæggende menneskerettigheder og mindretalsrettigheder i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser og tilsagn;

beklager, at en række regeringer og politiske ledere verden over udnytter krisen som en mulighed for at udstyre sig selv med overdrevne beføjelser og forfølge deres egne politiske dagsordener ved at indskrænke menneskerettighederne, undergrave de demokratiske standarder, svække retsstaten, mindske parlamenternes rolle, begrænse mediefriheden, tilskynde til hadkampagner mod minoritetsgrupper, iværksætte desinformationskampagner rettet mod EU-venlige reformer og værdier og skade internationalt samarbejde; insisterer på, at enhver undtagelsestilstand skal indeholde en ophørsklausul; er bekymret over, at de demonstrationer mod coronavirusrestriktioner, der finder sted i forskellige byer rundt om i verden, ofte bliver infiltreret og manipuleret af ekstremistiske grupper, og at de demonstrerende betegner virusset som opspind;

beklager, at covid-19-pandemiens konsekvenser har forværret de globale socioøkonomiske uligheder og rammer de fattigste og personer i de dårligst stillede, mest marginaliserede og ubeskyttede sociale kategorier, herunder migranter, særligt hårdt; fordømmer alle former for udstødelse og forskelsbehandling af personer, der er smittet med covid-19, og opfordrer tredjelande og EU's medlemsstater til at afbøde pandemiens sociale konsekvenser;

opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til under indtryk af krisens globale virkninger at revidere den globale strategi fra 2016, således at den afspejler disse geopolitiske forandringer, sikre en mere strategisk EU-indsats og at EU spiller sin rolle med hensyn til at forsvare, fremme og udvikle den regelbaserede multilaterale verdensorden, der er blevet skabt siden anden verdenskrig, samt gøre demokratistøtte og beskyttelse af menneskerettighederne til en prioritet for Team Europe, en opgave, som Europa-Parlamentet bør involveres i ved hjælp af de eksisterende redskaber og mekanismer til støtte for demokrati og retsstatsprincippet;

En ændret geopolitisk balance efter covid-19

noterer sig med bekymring, at geopolitisk konkurrence og geopolitiske spændinger er tiltaget efter udbruddet af covid-19-udbruddet, og anerkender, at Den Europæiske Union stadig skal positionere sig i dette nye geopolitiske landskab; er enigt i, at verden vil se fundamentalt anderledes ud efter covid-19, hvilket vil have vidtrækkende konsekvenser for EU's udenrigspolitik, og mener, at covid-19 har bekræftet behovet for en stærkere og mere effektiv EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik;

insisterer på, at der pustes nyt liv i det transatlantiske partnerskab med henblik på en mere effektiv bekæmpelse af pandemien og andre store internationale udfordringer såsom klimaændringer; erkender, at det er nødvendigt at finde et nyt grundlag for samarbejdet mellem EU og USA med vægt på gensidig respekt og en fælles dagsorden, som fastholder multilateralisme, international retfærdighed retsstatsprincippet og menneskerettigheder over for nationalistiske, autoritære og hegemoniske ambitioner;

10.

mener, at EU i denne situation under forandring må stå frem og gå foran med et godt eksempel ved at være fortaler for multilaterale løsninger og samarbejde med internationale organisationer, navnlig FN og dets agenturer, WHO, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og regionale internationale organisationer såsom NATO, idet det stræber efter stærkere samarbejde med ligesindede lande, herunder lande på den sydlige halvkugle, fremmer samarbejde mellem demokratiske regeringer og styrker demokratiske værdier; minder om, at pandemien har understreget behovet for at arbejde sammen om at finde fælles løsninger på problemer, der vedrører hele menneskeheden;

USA

11.

er bekymret over den amerikanske regerings manglende samarbejdsvilje, dens utilbøjelighed til at indtage en ledende rolle i kampen mod covid-19 og manglende deltagelse i fælles initiativer for så vidt angår vacciner; mener, at de alternative fakta og forkerte oplysninger, der afviser pandemiens alvor, har været meget vildledende under den fælles kamp mod virusset; opfordrer både EU og USA til at styrke samarbejde og solidaritet på grundlag af en videnskabsorienteret tilgang i den fælles kamp mod covid-19-pandemien, herunder gennem rettidig udveksling af information, forskning om og udvikling af vaccinen og strategisk medicinsk udstyr, samt med henblik på fælles håndtering af andre globale udfordringer;

12.

tilskynder myndighederne til at indarbejde god praksis fra Venedigkommissionens kodeks for god praksis i forbindelse med valgspørgsmål, som også indeholder retningslinjer for afholdelse af valg under pandemien;

13.

minder om, at transatlantisk samarbejde fortsat er en vigtig søjle i EU's udenrigspolitik, som er altafgørende for EU's og USA's fælles sikkerheds- og handelsinteresser; udtrykker sin fortsatte støtte til den transatlantiske alliance og et tættere strategisk transatlantisk samarbejde; beklager de ensidige foranstaltninger, der er blevet truffet under covid-19-krisen, såsom rejserestriktioner for rejser fra Schengenområdet til USA uden forudgående samråd med EU;

14.

beklager USA's faldende engagement på globalt plan og den amerikanske regerings beslutning om at standse sin finansielle støtte til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og trække sig ud af Open Skies-traktaten samt den nuværende amerikanske regerings generelle tendens til at holde sig ude af en række multilaterale organisationer, der blev oprettet med henblik på skabelsen af en regelbaseret liberal verdensorden, eller sågar underminere dem (f.eks. i tilfældet Den Internationale Straffedomstol);

15.

understreger behovet for at konsolidere og styrke samarbejde mellem EU og USA, som bygger på gensidig respekt og en fælles dagsorden om at forsvare multilateralismen, folkeretten, fælles demokratiske værdier, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; bemærker, at Den Europæiske Union og USA i en verden, som er præget af konkurrence mellem stormagterne, deler fælles værdier, der knytter sig til de eksisterende internationale strukturer, og fortsat er hinandens uundværlige partnere i det aktuelle ustabile internationale miljø;

Kina

16.

noterer sig styrkelsen af Folkerepublikken Kinas aktive offentlige diplomati på verdensplan efter covid-19-udbruddet med henblik på at udfylde det politiske tomrum i det multilaterale system, som er efterladt af et mere isolationistisk USA, og i et forsøg på at positionere sig som den dominerende globale aktør med en alternativ styreform; er bekymret over Kinas bestræbelser på at opnå større magtprojektion i regionen, noget som giver anledning til grænsestridigheder med mange af dets naboer, og på at fremme nationale strategiske interesser gennem multilaterale organisationer; er bekymret over det mulige magtskifte i den globale politik, som Kinas ændrede lederrolle medfører; modsætter sig, at den kinesiske regering i ly af pandemiudbruddet har indført den nationale sikkerhedslov og slået ned på den prodemokratiske bevægelse i Hongkong, øget truslerne mod Taiwan og intensiveret sine aktiviteter i Tibet og i Det Sydkinesiske Hav samt sin brutale forfølgelse af uygurer i Xinyang, og fordømmer kinesiske repræsentanters gentagne angreb og pres på EU-medlemsstaters regeringer og demokratisk valgte politikere, eksempelvis formanden for det tjekkiske Senat og Sveriges kulturminister;

17.

bemærker, at Kina efter covid-19-udbruddet har bidraget med nødhjælpsudstyr til bekæmpelse af virusset, men beklager, at noget af dette var defekt eller af dårlig kvalitet; anerkender imidlertid også de geopolitisk og geoøkonomisk motiverede bestræbelser, som understøttes af »virus- og wolf warrior-diplomati«, desinformationskampagner og aggressiv propaganda; fordømmer Kinas forsøg på at anvende dette »virusdiplomati« over for EU med det formål at opbygge sit globale image som en velvillig magt; beklager Kinas isolation af Taiwan i WHO; opfordrer medlemsstaterne til at være fortalere for at give Taiwan observatørstatus i WHO/WHA og andre internationale organisationer i betragtning af dets effektive håndtering af virusset på nationalt plan, og uden at det kan bidrage med sin ekspertise til den internationale reaktion på den aktuelle sundhedskrise; roser den bistand, som de taiwanske myndigheder har ydet;

18.

er bekymret over en række fejl og manglende gennemsigtighed i forbindelse med den første kinesiske reaktion på det globale covid-19-udbrud, herunder tilsløring af problemets omfang, forsøg på at manipulere og tilbageholde information, dårlig kommunikation med WHO, censur, trusler mod, undertrykkelse, forfølgelse og tvungne forsvindinger af whistleblowere, menneskerettighedsaktivister og journalister, samt at der blev sået tvivl om de officielle covid-19-dødstal, noget som alt sammen skadede EU's evne til at forudse, forberede sig på og reagere på covid-19-krisen, og som har kostet menneskeliv; opfordrer derfor indtrængende den kinesiske regering til fuldt ud at samarbejde om en uafhængig international undersøgelse af covid-19-virussets oprindelse og opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en samlet tilgang over for et opadstræbende Kina og til beskyttelse af EU's strategiske autonomi;

19.

kræver en europæisk reaktion på Kinas intensiverede ekspansion over for de mest udsatte medlemsstater og EU's nabolande; påpeger, at det nuværende kapløb om at inddæmme pandemiens økonomiske konsekvenser vil udgøre en mulighed for kinesiske strategiske investeringer i nøglesektorer som telekommunikation, transport og teknologi;

20.

er bekymret over den potentielle »gældsfælde«, der kan ramme afrikanske lande som følge af covid-19, og tredjelandes tiltagende politiske og økonomiske afhængighed af Kina, da den økonomiske nedgang vil gøre det vanskeligt for dem at tilbagebetale de kinesiske lån, som er en del af »ét bælte, én vej«-initiativet; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at fremme bestræbelserne på at finde holdbare løsninger med hensyn til gældslettelse for tredjelande i internationale fora; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at humanitære undtagelser fra sanktioner har en umiddelbar og praktisk virkning med hensyn til hurtig levering af medicinsk udstyr, forsyninger og andre former for bistand til de berørte lande;

21.

opfordrer NF/HR til at anerkende disse bekymringer, revidere forbindelserne mellem EU og Kina og samtidig skabe en atmosfære af dialog, engagement og reelt samarbejde og konkurrence baseret på en ny, sammenhængende og mere assertiv strategi, der er tilpasset den ændrede geopolitiske og geoøkonomiske situation og langsigtede strategi over for Kina, inden for hvis rammer EU og medlemsstaterne så vidt muligt samarbejder, om nødvendigt konkurrerer indbyrdes og, når det er påkrævet, danner fælles front i forsvaret for europæiske værdier og interesser; er af den opfattelse, at EU som led i denne nye strategi bør søge tættere samarbejde med ligesindede lande i regionen og med andre demokratier, herunder Indien, Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea, og arbejde hen imod en europæisk strategi for Indo-Stillehavs-regionen, i hvilken forbindelse EU's konnektivitetsstrategi bør udnyttes i det videst mulige omfang;

Indien

22.

bemærker med bekymring situationen i Indien, hvor der sideløbende med en stigning i covid-19-udbruddet, som indtil videre har krævet over 90 000 dødsfald, fortsat sker undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere og individuelle frihedsrettigheder på baggrund af spændinger mellem befolkningsgrupper, og finder det afgørende, at dette spørgsmål sættes på dagsordenen for den næste dialog på højt plan mellem EU og Indien;

23.

understreger vigtigheden af det strategiske partnerskab mellem EU og Indien og behovet for at fremme det og arbejde sammen om stabilitet og sikkerhed, navnlig i Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet;

Rusland

24.

er yderst bekymret over Den Russiske Føderations systematiske forsøg på at undergrave EU's enhed og dets kriserespons og skabe mistillid mellem EU, landene på Vestbalkan og landene i Det Østlige Partnerskab gennem en intensivering af desinformationskampagner siden begyndelsen af covid-19-pandemien, cyberangreb mod forskningsinstitutioner og politisering af humanitær bistand; roser EU-Udenrigstjenesten og East Stratcom for deres bestræbelser på at identificere og bremse desinformationskampagner, som udgår fra russiskrelaterede medier i en række medlemsstater, og opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats og de midler, der afsættes til bekæmpelse af russiske falske nyheder;

25.

anerkender den klare geopolitiske og geoøkonomiske dimension af det, som Rusland tilbød, understøttet af »virusdiplomati« og en kamp mellem narrativer; bemærker med bekymring, at Rusland tager visse beslutsomme skridt på den internationale scene med henblik på at fremme sin egen geopolitiske dagsorden; opfordrer EU til ikke at tage let på dette og fortsat fastholde de konflikter, som Rusland har en interesse i, eksempelvis konflikterne om Hviderusland, Ukraine, Georgien, Krim, Syrien og Libyen, på dagsordenen;

26.

er dybt bekymret over de russiske forsøg på at udnytte pandemien til yderligere at indskrænke menneskerettighederne i landet, støtte autoritære regimer og fortsætte den aggressive udenrigspolitik; understreger, at vi ikke må tillade, at lande som Rusland udnytter krisen til at aflede opmærksomheden fra deres egne betydelige nationale problemer; er bekymret over folkeafstemningen om forfatningen, hvor den russiske præsident benyttede den aktuelle krise til at gennemføre afgørende forfatningsmæssige ændringer, der forlænger og styrker hans autoritære styre i Rusland;

27.

fordømmer mordforsøget mod Aleksej Navalnyj og opfordrer til en uafhængig og gennemsigtig efterforskning af forgiftningen af Navalnyj med det samme;

28.

opfordrer Rusland til på en meningsfuld måde, i god tro og som led i den internationale regelbaserede orden at bidrage til en global reaktion på krisen; er bekymret over effektiviteten og sikkerheden af den nye russiske vaccine, der nu er bragt i anvendelse; minder om, at kvaliteten af de lægemidler, som Rusland har leveret, i nogle tilfælde var meget lav, og at de derfor var ineffektive;

En mere assertiv EU-udenrigspolitik med henblik på at forsvare Europas interesser, dets værdier og den multilaterale verdensorden

29.

anerkender de globale sikkerhedsmæssige, socioøkonomiske, miljømæssige og politiske risici, som konsekvenserne af covid-19-pandemien kan forårsage, og er bekymret over, at globale magter som eksempelvis Kina og Rusland er parate til behændigt at udnytte krisen til at optrævle den regelbaserede verdensorden, som er understøttet af multilaterale organisationer;

30.

understreger, at den multilaterale regelbaserede verdensorden er afgørende for verdensfreden, retsstatsprincippet og demokratiet; mener, at et geopolitisk EU sammen med ligesindede partnere skal spille en mere beslutsom rolle med hensyn til at forsvare og genopbygge den; mener, at EU bør lede efter måder, hvorpå spændingerne mellem magter kan nedtrappes, navnlig når disse spændinger står i vejen for multilaterale tiltag; bemærker, at covid-19-krisen har vist, at der både er behov for at styrke multilateralt samarbejde, navnlig med hensyn til global sundhedsforvaltning, og behov for at reformere internationale institutioner; opfordrer EU's medlemsstater og NF/HR til at udarbejde et forslag til en »EU-køreplan for multilateralisme« med henblik på at fremme og igangsætte strukturelle reformer af multilaterale organisationer;

31.

opfordrer til at undersøge muligheden for at skabe et nyt forum for multilateralt samarbejde mellem vestlige allierede, bl.a. EU, USA, Japan, Canada, Sydkorea, Australien og New Zealand, ved at trække på resultaterne fra the Coordinating Committee for Multilateral Strategic Export Controls; anmoder om, at mandatet for en ny komité bør omfatte overvågning og kontrol af eksport af teknologier, handelsstrømme og følsomme investeringer til risikostater;

32.

bemærker, at det er nødvendigt, at EU's geopolitiske ambitioner understøttes med tilstrækkelige budgetbevillinger i den kommende multilaterale finansielle ramme (FFR), og beklager, at Det Europæiske Råd har foreslået nedskæringer i budgetposterne til udenrigspolitiske instrumenter; opfordrer til, at EU's budget til foranstaltninger udadtil i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 styrkes og gøres tilstrækkeligt til at sikre, at EU råder over de nødvendige ressourcer til at håndtere udfordringerne i dets nærområde og de geopolitiske konsekvenser af covid-19 og kan leve op til sin ambition om at blive en ansvarlig geopolitisk aktør;

33.

understreger, at kun et stærkt og mere forenet EU med en åben, strategisk autonomi, som er støttet af tilstrækkelige og troværdige militære kapaciteter samt redskaber og mekanismer til at støtte partnere, vil være i stand til at spille en stærk rolle i det nye geopolitiske miljø og føre en stærk udenrigspolitik, og mener, at medlemsstaterne bør give NF/HR et stærkere, veldefineret mandat til at tale på vegne af EU, f.eks. gennem oprettelse af et europæisk sæde i multilaterale organer; glæder sig over formand Charles Michels konklusion om, at »det er yderst vigtigt at øge Unionens strategiske autonomi«;

34.

mener, at afskaffelse af reglen om enstemmighed inden for visse områder af udenrigspolitikken ville hjælpe EU til at føre en udenrigspolitik, der er mere effektiv og proaktiv, og som giver bedre muligheder for at reagere hurtigt på nødsituationer; opfordrer Rådet eller Det Europæiske Råd til at følge Kommissionen og Parlamentets opfordring til at gå over til kvalificeret flertal ved afstemninger, i det mindste om menneskerettigheder eller sanktioner, ved at aktivere passerelleklausulen; understreger, at EU's indflydelse er størst, når medlemsstaterne handler i samklang;

35.

understreger de væbnede styrkers vigtige rolle under covid-19-krisen; glæder sig over den militære bistand til civile støtteoperationer, navnlig gennem etableringen af felthospitaler, patienttransport og levering og distribution af udstyr, og mener, at en mere dybtgående fælles operation og koordinering af medlemsstaternes væbnede styrker inden for de eksisterende rammer — eksempelvis det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og Den Europæiske Sanitetskommando — eller inden for nye rammer — eksempelvis militærhospitalstog — vil kunne føre til større effektivitet og bidrage til EU's beredskab til bekæmpelse af pandemier; erkender behovet for, at militært personale er tilstrækkeligt uddannet, forberedt og udstyret til at varetage disse vigtige opgaver til støtte for deres medborgere;

36.

erkender, at det er nødvendigt at revidere EU's sikkerheds- og forsvarsstrategier med henblik på at udvikle strategisk autonomi, herunder i sundhedssektoren, blive bedre forberedt på og mere modstandsdygtig over for de nye og hybride trusler og teknologier, som har gjort arten af krigsførelse mindre konventionel, og som udfordrer militærets traditionelle rolle, samt på en fremtid, hvor Rusland og Kina bliver mere assertive; understreger behovet for at styrke den militære mobilitet for at hjælpe medlemsstaterne med at reagere hurtigere og mere effektivt i forbindelse med en eventuel fremtidig konflikt; understreger, at det fremtidige strategiske kompas for sikkerhed og forsvar bør afspejle denne udvikling, tage hensyn til de videre geopolitiske konsekvenser af covid-19 og tilgodese det fulde trusselsspektrum såsom en ny pandemi, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler og udenlandsk indblanding, herunder desinformations- eller cyberangreb; mener, at EU's forsvarsbudgetter i almindelighed og budgettet for militær mobilitet i særdeleshed ikke må beskæres i betragtning af den nye politiske balance og en potentiel forværring af det internationale sikkerhedsmiljø i kølvandet på covid-19;

37.

støtter behovet for at fortsætte og styrke samarbejdet og, om fornødent, koordineringen mellem EU og NATO, herunder Det Euro-atlantiske Koordinationscenter for Katastrofebistand (EADRCC) eller NATO's Ekspertisecenter for Militær Medicin, samt for at bekæmpe covid-19-relateret desinformation og cyberangreb; opfordrer til en stærk koordinering med og støtte fra Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) samt samarbejde om planlægning og udvikling af militære kapaciteter;

38.

opfordrer til en ny institutionel tilgang til strategisk kommunikation med henblik på at håndtere de udfordringer og risici, som de vestlige liberale demokratier står over for, samt udvidelse og modernisering af EU's kommunikationsstrategier, således at EU's værdier og tiltag er tilstrækkeligt synlige både i og uden for EU, navnlig i nærområderne; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til yderligere at styrke sin kapacitet til at modvirke ondsindet udenlandsk indblanding og desinformation, hybrid krigsførelse, propaganda og spionage, herunder ved at oprette særlige StratCom-taskforcer med fokus på de aktiviteter, der udgår fra a) Kina og b) Mellemøsten, herunder Iran, og påføre de lande og ikke-statslige aktører omkostninger, som bevidst spreder desinformation med det formål at splitte og skade EU og dets medlemsstater; bekræfter atter sit engagement med hensyn til at udvikle lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige koordinerede rammer og forbedre koordineringsindsatserne og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne på EU-plan for at modvirke desinformation;

39.

glæder sig over EUvsDisinfo og den rolle, som civilsamfundet, græsrodsorganisationer, uafhængige journalister og medieorganisationer spiller i kampen mod desinformation; understreger betydningen af en principfast EU-holdning for så vidt angår bekæmpelse af desinformation i forbindelse med spredningen af covid-19-virusset og cyberangreb mod kritisk infrastruktur; opfordrer de sociale medieplatforme til at handle proaktivt og vedtage foranstaltninger, der forhindrer spredning af desinformation og hadefuld tale med hensyn til covid-19-virusset, og fremhæver behovet for, at de investerer i kampen mod cyberkriminalitet, samt for at øge bevidstheden om denne tiltagende trussel;

40.

understreger, at verdens største forbrugermarked på næsten 500 millioner mennesker giver EU en betydelig indflydelse på den internationale scene, og mener, at en geopolitisk Kommission bør benytte denne indflydelse, herunder gennem sin handelspolitik, for at forsvare EU's interesser, når andre lande ikke er villige til at overholde menneskerettighederne, retsstatsprincippet eller internationale traktater;

41.

bemærker, at covid-19-pandemien har vist, at det er nødvendigt at mindske afhængigheden af tredjelande i visse strategiske og livsvigtige sektorer såsom sundhedssektoren, og støtter kraftigt en diversificering og flytning af de vigtigste forsyningskæder; påpeger, at covid-19 har afsløret sårbarheden ved den indbyrdes forbundethed og afhængighed og ført til stigende protektionisme; understreger derfor vigtigheden af at finde den rette balance mellem at forbedre modstandsdygtigheden i vores værdikæder med henblik på at opnå strategisk autonomi, styrke EU's globale konkurrenceevne og opretholde handelsforbindelser, der er så åbne som muligt;

42.

minder om sin anmodning om indførelse af en stærk global sanktionsordning inden udgangen af 2020 til at imødegå alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som skulle være EU's pendant til den såkaldte Magnitskij-lov; understreger, at korruption på højt niveau bør indgå heri som et kriterium for sanktioner; glæder sig over formand von der Leyens meddelelse om, at Kommissionen snart vil fremsætte et forslag, og opfordrer Det Europæiske Råd til at vedtage den globale EU-sanktionsordning for menneskerettigheder som en afgørelse om Unionens strategiske interesser og mål i henhold til artikel 22, stk. 1, i TEU;

43.

er dybt bekymret over covid-19-pandemiens uforholdsmæssigt negative indvirkning på migranter og flygtninge; opfordrer indtrængende regeringerne til gennem deres udenrigspolitikker at gøre en indsats for afhjælpning baseret på respekt for menneskerettigheder og værdighed og løsninger til at håndtere migranters og flygtninges sårbarhed og deres behov for beskyttelse i overensstemmelse med principperne om solidaritet og partnerskab og give mulighed for tilstrækkelige og tilgængelige lovlige migrationsveje; understreger vigtigheden af at opretholde retten til asyl i hele verden;

44.

opfordrer EU til at deltage i en global kampagne for at fremme FN's henstillinger om nedbringelse af antallet af indsatte i fængsler ved at indføre ordninger for tidlig, foreløbig eller midlertidig løsladelse af lovovertrædere, som udgør en ringe risiko; opfordrer navnlig indtrængende til, at alle personer, der er frihedsberøvet for at fremsætte kritiske eller afvigende synspunkter eller for deres aktiviteter vedrørende menneskerettigheder, bliver frigivet, og anbefaler at begrænse brugen af frihedsberøvelse af migranter og lukkede flygtningelejre;

45.

erkender den afgørende rolle, som kvinder har spillet i forbindelse med covid-19-krisen, og pandemiens kønsspecifikke konsekvenser; er fortsat dybt bekymret over covid-19-krisens hidtil usete omkostninger for fremskridt hvad angår ligheden mellem kønnene verden over med hensyn til ulige fordeling af både husligt og offentligt omsorgsarbejde, idet kvinder udgør omkring 70 % af den globale arbejdsstyrke på sundhedsområdet, og opfordrer til, at der i en global indsats mod pandemien tages hensyn til kvinders og marginaliserede gruppers behov, da disse fortsat sjældent er repræsenteret ved de forhandlinger, hvor kriseberedskabet fastlægges;

46.

er overbevist om, at en reaktion på covid-19-pandemien, som er baseret på menneskerettighederne, er den mest effektive, inklusive og bæredygtige tilgang til håndtering af den nuværende krise; minder om, at tredjelandes reaktion på covid-19-krisen ikke må krænke menneskerettighederne eller folkeretten, skal være begrænset til strengt nødvendige, forholdsmæssige foranstaltninger og både skal være underlagt regelmæssig kontrol og være tidsbegrænsede; opfordrer EU's delegationer til nøje at overvåge menneskerettighedssituation verden over, identificere tendenser og støtte internationale, regionale og lokale organisationer, borgere og civilsamfundet i deres bestræbelser på at vende covid-19-krisens negative indflydelse på menneskerettighederne på verdensplan og opfordrer Kommissionen til at sikre, at konsekvenserne af covid-19 ikke undergraver gennemførelsen af EU's værdier og de forpligtelser for så vidt angår menneskerettigheder, der allerede er fastsat i EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024;

47.

understreger den strategiske vigtighed af EU's lederskab og støtte i dets nærområde, både mod øst, mod syd og i Arktis, ved at hjælpe dets nabolande i deres kamp mod covid-19-pandemien; opfordrer til at øge støtten til demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og reformer i nærområdet;

48.

understreger, at EU skal give de lande på Vestbalkan, som endnu ikke er en del af EU, en fair chance for at tiltræde EU, og at EU skal konsolidere sine bestræbelser på at investere i regionen; understreger, at EU-udvidelsesprocessen og EU's fokus på at støtte reformprocessen på Vestbalkan fortsætter på trods af den igangværende pandemi; roser Kommissionens initiativ om finansiel bistand og inddragelsen i EU's fælles indkøb af medicinsk udstyr med henblik på at støtte Vestbalkan i håndteringen af covid-19-pandemien; opfordrer til, at alle lande på Vestbalkan bliver omfattet af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, og gentager, at hjælp til vore partnere skal være ledsaget af en kraftig kommunikationskampagne;

49.

understreger, at covid-19-krisen kan destabilisere lande i Afrika, som ofte har en skrøbelig sundhedsinfrastruktur og stor gæld, og virke som en »konfliktmultiplikator«; opfordrer til en styrkelse og mere effektiv koordinering af samarbejdet mellem EU og Afrika, øgede private investeringer, fremme af planer for finansiel støtte og genopretning samt tilvejebringelse af et alternativ til kinesiske investeringer; opfordrer EU til at fortsætte og styrke dialogen frem mod afholdelsen af topmødet mellem EU og Afrika og til at arbejde for at gøre Afrika til en langsigtet, pålidelig og tæt partner for EU;

50.

understreger, at sanktioner ikke bør hindre en omfattende reaktion på covid-19-pandemien; understreger i det specifikke tilfælde Iran, at anvendelsesområdet for instrumentet til støtte for samhandel (INSTEX) bør udvides, og at denne mekanisme bør anvendes til at styrke vores humanitære indsats;

51.

fremhæver, at EU's partnere i Sahel-Sahara-regionen og på Afrikas Horn ud over deres fortsatte kamp mod væbnede terrorgrupper, herunder jihadister, nu står over for de hidtil usete konsekvenser af covid-19-pandemien;

52.

mener, at forbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien er af strategisk og afgørende interesse; understreger, at Latinamerika har været blandt de regioner, der blev hårdest ramt af covid-19-pandemien; opfordrer Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med de latinamerikanske lande, etablere et forstærket samarbejde om bekæmpelse af covid-19, hjælpe med genopretningsplanerne og støtte disse lande politisk med henblik på at forhindre, at de bliver for afhængige af støtte fra andre geopolitiske aktører; opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at gennemføre 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling som en køreplan for genopretning;

53.

bemærker, at den aktuelle covid-19-pandemi har haft en negativ indvirkning på de eksisterende missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og navnlig EU's uddannelsesmissioner på steder som Mali, Somalia og Den Centralafrikanske Republik; minder om, at en europæisk tilstedeværelse og et troværdigt engagement er afgørende for at afbøde de humanitære og socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien; opfordrer til at styrke missioner, som har til opgave at forebygge eller afbøde konflikter, navnlig i EU's umiddelbare nærområde, for at bidrage til at stabilisere allerede skrøbelige situationer og forhindre, at konflikter og vold blusser op igen på grund af yderligere spændinger forårsaget af covid-19; opfordrer medlemsstaterne til at stille mere civilt og militært personel til rådighed for sådanne missioner og operationer og opfordrer desuden i denne forbindelse til en hurtig vedtagelse af den europæiske fredsfacilitet; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at arbejde på FSFP-missioners og -operationers modstandsdygtighed og bæredygtighed under kriser som covid-19-pandemien; insisterer på vigtigheden af at opretholde FSFP-missioners og -operationers kontinuitet under sådanne omstændigheder; opfordrer til, at der foretages en fuldstændig gennemgang af covid-19-epidemiens indvirkning på beredskabet, paratheden, styrkeopbygningen, personellets sikkerhed og kontinuiteten i forbindelse med FSFP-operationer og -missioner;

54.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere ligestilling mellem kønnene, integrering af ligestillingsaspektet og et intersektionelt perspektiv, herunder en lige og bred repræsentation, i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at anerkende de forskellige erfaringer blandt kvinder og andre marginaliserede grupper, for hvem denne pandemi har haft skadelige virkninger;

55.

er kraftigt overbevist om, at samarbejdet om bekæmpelse af klimaændringer kan danne grundlag for opbygningen af et bredere globalt samarbejde som reaktion på covid-19, der styrker det multilaterale system og genopbygger troen på behovet for et regelbaseret system;

56.

mener, at covid-19-krisen har sat fokus på visse svagheder i vores Union og påvist, at der både internt og på verdensplan er et presserende behov for en effektiv og selvstændig Union med mekanismer til forebyggelse og bekæmpelse af kriser, herunder ved hjælp af finansielle instrumenter; mener, at konferencen om Europas fremtid vil tilvejebringe en god platform for at komme videre med opbygningen af en mere effektiv beslutningstagning i EU's eksterne politikker; er derfor fast besluttet på at indlede konferencen snarest muligt;

57.

noterer sig den indvirkning, som covid-19 har haft på mere sårbare regioner, herunder konfliktområder og de mindst udviklede lande; opfordrer indtrængende NF/HR til at presse på for lokale og regionale våbenhviler og våbenstilstandsaftaler og støtte initiativet fra FN's generalsekretær, António Guterres, om en verdensomspændende våbenhvile; minder om, at det er nødvendigt at overholde de humanitære principper om upartiskhed og neutralitet i forbindelse med levering af bistand, herunder som reaktion på covid-19-relaterede behov; opfordrer EU til at forsvare humanitær adgang til fjerntliggende konfliktområder ved at fremme humanitære korridorer og understreger behovet for at basere enhver optræden udadtil i konfliktramte lande på en konfliktfølsom risiko- og sårbarhedsvurdering, herunder med inddragelse af kvinders perspektiver og med særligt fokus på fredsopbygning;

58.

glæder sig over EU's afvisning af vaccinenationalisme; gentager, at EU har en førende rolle at spille med hensyn til at lette adgangen til vacciner på en retfærdig måde for alle mennesker verden over; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med sine internationale partnere om at sikre, at ingen lades i stikken, når der bliver adgang til en vaccine;

o o

59.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt til medlemsstaterne.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.

(2) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 11.

Top