Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Struktureret inddragelse af de unge i EU's beslutningsproces vedrørende klima og bæredygtighed

(initiativudtalelse)

(2020/C 429/07)

Ordfører:

Cillian LOHAN (IE-III)

Plenarforsamlingens beslutning	20.2.2020
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	8.7.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.9.2020
Plenarforsamling nr.	554
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	216/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det generationsmæssige aspekt af klimapolitikkerne og politikkerne for bæredygtig udvikling og gennemførelsesmekanismerne herfor må komme til udtryk i en stærk, meningsfuld inddragelse af de unge på alle stadier af EU's beslutningsprocesser, lige fra udarbejdelsen af lovforslag og initiativer til gennemførelse, overvågning og opfølgning.

1.2.

Gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling ved hjælp af den europæiske grønne pagt kræver en ny tilgang til en mere inkluderende deltagelsesbaseret styringsmodel, hvor processen for inddragelse er centreret om de unge og omfatter langt mere end ad hoc-møder og høringsopfordringer.

1.3.

EØSU foreslår, at der indføres rundbordsdiskussioner for unge om klima og bæredygtighed, som EØSU er vært for i samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet.

1.4.

Udvalget foreslår ligeledes, at der medtages en ungdomsdelegeret i den officielle EU-delegation på UNFCCC's klimakonferencemøder. Desuden foreslår EØSU, at der medtages en ungdomsdelegeret som et yderligere medlem i den EØSU-delegation, der har observatørstatus ved disse arrangementer.

1.5.

EØSU vil bestræbe sig på at give de unge og ungdomsorganisationerne en stærkere stemme gennem velovervejet inddragelse af deres synspunkter i udtalelser om klima og bæredygtighed, ved proaktivt at søge input fra ungdomsrepræsentanter og ved kontinuerligt at invitere dem til at tale ved EØSU-arrangementer. Udvalget vil også opfordre til, at ungdomsrepræsentanter får samme muligheder for at blive hørt i de andre EU-institutioner, f.eks. Europa-Parlamentet.

2.   Indledning

2.1.

FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og de 17 mål for bæredygtig udvikling (verdensmålene) (1) udgør et vendepunkt i håndteringen af globale problemer, idet det internationale samfund har besluttet at anlægge et helhedssyn på de økonomiske, miljømæssige og sociale dimensioner. 2030-dagsordenen sætter mennesket i centrum og er udformet således, at ingen grupper lades i stikken, og lighed mellem generationerne er uløseligt forbundet med bæredygtighed. Den unge generation bør ikke stå alene med konsekvenserne af ikkebæredygtige politikker, de ikke selv har været med til at fastlægge.

2.2.

Verden står lige nu over for en klimakrise. Regeringernes reaktion på klimakrisen har indtil videre ikke været tilstrækkelig, og verden er hverken på vej til at nå målene i Parisaftalen eller verdensmålene. Civilsamfundet har slået alarm og efterlyst en mere ambitiøs og omgående klimaindsats. Mest dramatisk er dette kommet til udtryk i de unges klimastrejker.

2.3.

Første halvdel af 2020 har været præget af den globale covid-19-pandemi. Den hidtil usete reaktion på denne virus vil have en varig effekt på de økonomiske prognoser på kort og mellemlang sigt. Vi må ikke være ligeglade med, hvordan de økonomiske krisepakker udformes. Når de unge i dag med tiden bliver en del af arbejdsstyrken, vil de økonomiske konsekvenser af covid-19 fortsat gøre sig gældende. Desuden vil de unge fortsat kunne mærke effekten af covid-19 på deres mentale sundhed, uddannelse og generelle deltagelse i samfundet. På den baggrund bliver en tilgang til bæredygtig udvikling, hvor der er balance mellem de økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige behov endnu mere relevant.

2.4.

Den finansielle støtte, som er bebudet til den økonomiske genopretning, vil lægge en byrde på de kommende generationer. Ressourcerne og mulighederne bør fordeles mellem generationerne på en retfærdig måde. Den støtte, der gives til sektorer i planerne efter covid-19, bør tage hensyn til de unges klimaønsker og deres ret til en sundere og mere bæredygtig fremtid.

2.5.

Genopretningsplanen for Europa (2) som bebudet af Kommissionens formand Ursula von der Leyen afspejler behovet for at sikre, at den økonomiske genopretning baseres på principperne i EU's grønne pagt og skaber resultater i forhold til både klima og bæredygtighed. Genopretningsprogrammet kan ende med at blive en transformerende stimuluspakke.

2.6.

David Boyd, FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø, appellerede i midten af april til, at landene ikke bruger covid-19-pandemien som undskyldning for at slække på miljøbeskyttelsen og håndhævelsen, efter at flere regeringer havde bebudet planer om at sænke miljøstandarderne eller mindske andre relaterede foranstaltninger såsom overvågning og håndhævelse af miljøkrav (3).

2.7.

Med tanke på den globale miljøkrise, der allerede eksisterede inden covid-19, er handlinger af den art ufornuftige og uansvarlige, og de bringer sårbare og marginaliserede menneskers rettigheder i fare. Den slags politiske beslutninger vil sandsynligvis resultere i en hurtigere forringelse af miljøet og have en negativ indvirkning på en lang række menneskerettigheder, herunder retten til livet, sundhed, vand, kultur og mad såvel som retten til at leve i et sundt miljø. Covid-19 har understreget vigtigheden af et sikkert, rent og bæredygtigt naturligt miljø.

2.8.

Eftersom verdensmålene nu skal gennemføres ved hjælp af den europæiske grønne pagt, bør det i princippet åbne op for en debat om et paradigmeskift i retning af en mere deltagelsesbaseret styringsmodel for bæredygtig udvikling med flere interessenter. De unge bør være en del af denne nye styringsmodel og bør have mulighed for at deltage i EU-beslutningsprocessen på en struktureret og formel måde, der ikke blot omfatter høringer og ad hoc-møder.

2.9.

Ungdomsorganisationerne spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng, eftersom de repræsenterer millioner af unges interesser i Europa og globalt gennem deres omfattende netværk. De spiller en vigtig rolle i at sikre, at de unge ikke blot er til stede i institutionerne, men også har muligheder for at bidrage til beslutningsprocessen på en meningsfuld måde.

2.10.

Ungdomsorganisationerne kan spille mange andre roller. Ungdomsarbejde og ikkeformel læring har en positiv indvirkning på bæredygtig udvikling, da formålet hermed er at skabe stærke, unge mennesker, der bidrager aktivt til vores samfund. Ungdomsorganisationerne kan også være med til at give de unge en stærkere stemme, hvor de i fællesskab arbejder for bæredygtig udvikling på lokalt, nationalt, regionalt og globalt plan og holder regeringerne og institutionerne til ansvar for deres løfter.

2.11.

Ungdomsdeltagelse og repræsentationsmekanismer af høj kvalitet baner vej for et partnerskab mellem de politiske beslutningstagere, de unge og ungdomsorganisationerne, når det gælder om at træffe beslutninger, der har indflydelse på de unges liv. Det er vigtigt, at man også benytter denne lejlighed til at sikre stabiliteten og modstandsdygtigheden af vores demokratier, idet en forudsætning herfor er, at alle samfundsgrupper deltager i beslutningsprocesserne.

2.12.

Der bør i alle aspekter af politikkerne tages højde for konsekvenserne for de unge og deres perspektiver, herunder for de kommende generationer. Lige fra klimainvesteringer til fra jord til bord-princippet er de unges rolle særlig vigtig i forhold til de sociale aspekter og en fremtidssikring af politikkerne.

2.13.

Udtalelsen vil se nærmere på mulighederne for en formel dialog med de unge på institutionelt plan. Den vil danne grundlag for en ny struktureret tilgang til inddragelse af de unge på EU-niveau. Endelig vil udtalelsen også indeholde forslag til anbefalinger til EØSU om, hvordan man bedre kan inkludere de unge i udvalgets arbejde, så deres stemme bliver hørt, og EØSU's budskab bliver balanceret i forhold til alle generationer.

3.   Sammenhængen mellem klimaændringer og behovet for inddragelse af de unge

3.1.

Unge har ret til at blive hørt om de spørgsmål, der vedrører dem. Retten til at deltage er forankret i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, hvori det anerkendes, at de unge er »vigtige forandringsagenter«, sådan som det beskrives i verdensmålene for bæredygtig udvikling.

3.2.

I de senere år er der ingen andre spørgsmål, der har mobiliseret flere unge i hele verden end klimaændringer. Unge i alderen 15 til 24 år udgør 16 % af verdens befolkning, og i 2030 vil der være 1,3 mia. unge. De beslutninger vedrørende klima og andre miljøspørgsmål, som de politiske ledere træffer i dag, vil berøre de kommende generationer. Dette princip er kendt som lighed mellem generationerne.

3.3.

Unge har den nødvendige energi, kreativitet og motivation til at udfordre de nuværende ikkebæredygtige modeller. Samfundsændringer med de unge i spidsen strækker sig ud over de generationsmæssige, kulturelle og geografiske grænser. Unge er mindre bundet af ideologiske og institutionelle strukturer og har vist, at de kan tænke ud af boksen og udvikle innovative løsninger for samfundet som helhed.

3.4.

Eftersom klimaændringerne griber ind i de basale livsfornødenheder — tag over hovedet, mad og vand — betragtes de som den største globale trussel mod menneskers sundhed i det 21. århundrede. Børn og unge er nogle af de mest sårbare over for konsekvenserne af klimaændringerne, og Verdenssundhedsorganisationen anslår, at over 80 % af de sygdomme, skader og dødsfald, der kan tilskrives klimaændringerne, vil ramme børn. Børn er også mere udsatte for de indirekte virkninger af klimaændringerne, såsom fødevaremangel, konflikt mellem grupper, økonomisk forvridning og migration. Covid-19-pandemien har understreget, hvor sårbare børn er, da det blev meget tydeligt blotlagt, at de som en afhængig gruppe er udsatte.

3.5.

Desuden opstår klimaændringernes psykosociale virkninger ikke blot som følge af, at man oplever deres effekt direkte, men også som følge af indirekte erfaringer og viden om den trussel, de udgør i fremtiden. Der er tydelige tegn på udbredte følelsesmæssige reaktioner på klimaændringerne, selv i højindkomstlande, der endnu ikke mærker de direkte virkninger. Undersøgelser har vist, at mange unge er bange, triste, vrede og føler sig magtesløse.

3.6.

Endvidere medfører klimakrisen et sammenbrud i vores økonomiske og sociale støttestrukturer. Unge må kæmpe med alvorlige økonomiske, sociale, kulturelle, politiske og miljømæssige problemer, som de har arvet fra tidligere generationer. Unge rammes uforholdsmæssigt hårdt af økonomiske kriser og de efterfølgende spareforanstaltninger. De mest ugunstigt stillede unge oplever usikkerhed og langvarig fattigdom. De står over for yderligere hindringer såsom vanskelige levevilkår og barrierer for jobmuligheder på grund af deres socioøkonomiske baggrund, seksuelle orientering, kønsidentitet og kønsudtryk, etnicitet eller race, migrationsstatus, handicap og/eller anden status.

4.   Erfaringerne fra eksisterende strukturer og processer

4.1.

I de sidste 18 måneder har vi set børn og unge fra hele verden strejke og bruge deres stemme til at kræve forandring. Nogle er inspireret af velkendte aktivister på globalt eller nationalt plan, andre er inspireret af hinanden, og andre kan ikke længere acceptere den fortsatte støtte til et samfund med »vækst for enhver pris« eller brugen af offentlige midler til at støtte ikkebæredygtig praksis, f.eks. støtte til fossile brændstoffer og andre skadelige subsidier. Siden FridaysForFuture-bevægelsens start i august 2018 har 13 mio. deltaget i klimastrejker i 228 lande (4).

Inddragelse af de unge på nationalt plan

4.2.

Nogle EU-lande har efterfølgende indført ordninger for at lade ungdomsrepræsentanter komme til orde i den politiske beslutningstagning om klimaet. Ungeklimarådet i Danmark er et uafhængigt, ungdomsledet rådgivende organ under klimaministeren. Det indsamler input fra unge over hele landet og fremsætter konkrete politiske forslag til ministeren. Forslagene indgår så i de politiske processer og giver dermed de unge en kanal, hvor de kan få direkte indflydelse på udviklingen af klimapolitikker. Desuden eksisterer der lokale ungeklimaråd i nogle byer i Danmark (5).

4.3.

Mange unge iværksættere medtænker de miljømæssige og sociale aspekter af deres virksomhed lige fra starten. Forretningspraksis, der tager sigte på at reducere miljøpåvirkningen, bør på nationalt plan støttes i form af f.eks. skatte- eller afgiftsfritagelse og fremmes som positive tendenser, der mobiliserer de unge iværksætteres handlekraft og lyst til at skabe bæredygtige forretningsmodeller.

4.4.

Initiativer som de grønne studenterparlamenter i Ungarn, der fremsætter forslag om miljøspørgsmål til byforvaltningerne, er vigtige, eftersom de ikke blot indeholder et læringselement, men også giver skolerne en mulighed for at styrke forbindelserne med byens borgere samt forbindelserne mellem skoler og forældre.

Inddragelse af de unge på EU-niveau

4.5.

EU's ungdomsdialog er en deltagelsesbaseret proces, der giver de unge mulighed for at gå i dialog med beslutningstagerne om et givet emne ved at fremlægge deres ideer og forslag om ungdomspolitiske emner i EU. Den støtter gennemførelsen af EU-strategien for unge 2019-2027 og er tilrettelagt med en arbejdscyklus på 18 måneder.

4.6.

Europarådets rådgivende råd for unge er den ikkestatslige partner i den fælles ledelsesstruktur, som fastlægger standarderne og arbejdsprioriteterne for Europarådets ungdomssektor og fremsætter anbefalinger om kommende prioriteter, programmer og budgetter. Det består af 30 repræsentanter for ungdoms-NGO'er og -netværk i Europa, og dets hovedopgave er at rådgive Ministerkomitéen om alle spørgsmål, der vedrører unge. Det fremmer et system for fælles ledelse i beslutningsprocesserne på alle niveauer som god praksis for ungdomsdeltagelse, demokrati og inklusion.

Inddragelse af de unge på FN-plan

4.7.

På FN-plan er Major Group for Children and Youth (UN MGCY) FN's generalforsamlingsbemyndigede, officielle, formelle og selvorganiserede mekanisme, som giver de unge mulighed for en meningsfuld dialog med FN. UN MGCY har arbejds- og koordinationsstrukturer, der er ansvarlige for de forskellige aspekter af dets arbejde, samt flere formelle bemyndigede stillinger.

4.8.

Hvad klimaet angår, er YOUNGO den officielle ungdomsgruppe i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). YOUNGO består af organisationer og personer, der identificerer sig som unge. Det er ikke en organisation, men snarere en fælles, åben, formel mekanisme for inddragelse af grupper og/eller enkeltpersoner, som regelmæssigt giver input til UNFCCC-processerne på en formaliseret, demokratisk og inkluderende måde.

4.9.

Behovet for en større inddragelse af de unge blev anerkendt på ungdomsklimatopmødet i New York den 21. september. Kwon-Gesh-tilsagnet, der opfordrer de unge til at holde deres regeringer og ledere til ansvar, er blevet godkendt af over 50 lande, siden topmødet fandt sted.

4.10.

FN's ungdomsstrategi 2030 tager sigte på at imødekomme behovene, opbygge agenturet, fremme de unges rettigheder og sikre deres inddragelse og deltagelse i gennemførelsen, gennemgangen og opfølgningen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling såvel som andre relevante globale dagsordener og rammer.

Erfaringerne fra andre platforme

4.11.

Multistakeholderplatformen for målene for bæredygtig udvikling, som Kommissionen etablerede i 2017, og som EØSU deltog aktivt i, spillede en vigtig rolle, men der var i høj grad også plads til forbedringer i forhold til ressourcerne til dens arbejde, hyppigheden af møder, ejerskabet over dagsordenen, mulighederne for udvidet debat, engagementet hos medlemmerne og fremme af mere regelmæssige, gennemsigtige og tilgængelige offentlige høringer.

4.12.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi, som EØSU og Kommissionen forvalter i fællesskab, gør det muligt for en bred gruppe af interessenter at udveksle god praksis og ideer og skabe værdifulde netværk. Det er interessenterne, der har ejerskabet over platformen, hvilket er den væsentligste forskel i forhold til multistakeholderplatformen for målene for bæredygtig udvikling og en god praksis at følge, når der oprettes andre strukturerede mekanismer for inddragelse.

5.   Vision for meningsfuld inddragelse af de unge

Principper

5.1.

Det er klart, at ungdomsorganisationerne ikke ønsker at skabe nye mekanismer for inddragelse i processer, de ikke anser for meningsfulde til at starte med. Klimakrisen har dybere rødder, og forslag til, hvordan den løses, indebærer, at vi stiller grundlæggende spørgsmål om, hvilket samfund vi ønsker at leve i fremover, og hvilken vision for økonomien vi ønsker at skabe for at støtte et klimaneutralt samfund. Hvis målet er at ændre det underliggende system og ikke klimaet, kan det være nødvendigt at gøre mere end blot at oplyse de unge om klimaændringerne og opmuntre til ungdomsaktivisme. I stedet er det måske tid til at anerkende de mange facetter, former, rum og måder, som de unges uenighed kommer til udtryk i. (6) Inddragelsen af de uge bør også fremmes i de horisontale spørgsmål, der er tæt forbundet med en effektiv klimapolitik, f.eks. monetære spørgsmål.

5.2.

Hvis deltagelsen skal give mening, bør de unge inddrages i hele den institutionelle proces, dvs. de forberedende faser, gennemførelsen, opfølgningen og evalueringen af initiativerne og de politiske processer. Mange høringskanaler sætter allerede rammerne og fører til en skæv magtfordeling. Det er vigtigt, at de unge har ejerskab over deres eget engagement og har mulighed for at sætte dagsordenen sammen med de institutionelle interessenter.

5.3.

Til en start vil det være hensigtsmæssigt at identificere hindringerne for de unges deltagelse. De kan være af juridisk eller administrativ karakter eller skyldes manglende bevidsthed eller manglende adgang til information om ungdomsdeltagelse og repræsentationsmekanismer. Man bør også se på de sociale, økonomiske og kulturelle hindringer for de unges deltagelse. Betydningen af uformelle sociale og kulturelle samtaler og informationsudvekslinger, f.eks. inden for peergrupper eller i familien, må ikke undervurderes. Der bør være en klar forståelse af, at alle kan deltage.

5.4.

Det siger sig selv, at der er behov for ressourcer, så der kan opbygges den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og sikres lige muligheder for meningsfuld deltagelse såvel som ressourcer til de unge, der deltager i arbejdet og i repræsentationsmekanismerne. Regeringerne og de relevante institutioner bør sørge for tilstrækkelige, strukturelle, pålidelige og bæredygtige ressourcer og den nødvendige politiske støtte til, at ungdomsorganisationerne kan deltage i arbejdet og i repræsentationsmekanismerne.

5.5.

De unges klimabevægelse og dens aktivister har ret til at blive hørt i de beslutningsprocesser, der får indflydelse på deres tilværelse. Dette er også et klart element i det generationsmæssige aspekt af klimaretfærdighed.

5.6.

EU skal fortsat gå forrest i den innovative inddragelse af interessenterne. Som civilsamfundets institutionelle repræsentant er EØSU en naturlig kanal for og partner i indsatsen for at levere resultater inden for struktureret inddragelse.

Konkret forslag

5.7.

På EU-niveau har EØSU gentagne gange gjort opmærksom på (7), at struktureret inddragelse af civilsamfundet er nødvendig, og at der bør være et klart mandat til civilsamfundets deltagelse i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af de politikker og strategier, der tager sigte på at opnå klimaneutralitet. EU har nu mulighed for at etablere mekanismer for inddragelse via en europæisk klimapagt. Mekanismen for inddragelse af unge i klima- og bæredygtighedsspørgsmål bør være en integreret del af denne pagt, der formidles via ungdomsorganisationerne.

5.8.

EU's beslutningstagere bør muliggøre en regelmæssig og meningsfuld dialog med de unge om politiske forslag og strategier inden for klima og bæredygtighed. Med den ledende næstformand for Kommissionen som primus motor bør der to gange om året i Bruxelles arrangeres rundbordsdiskussioner for unge om klima og bæredygtighed.

5.9.

EØSU bør være vært for disse rundbordsdiskussioner for unge om klima og bæredygtighed i samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet.

5.10.

De unges input til rundbordsdiskussionerne bør indsamles og formelt fremsendes til Europa-Parlamentet og Kommissionen, hvorefter begge institutioner giver et skriftligt svar på, hvilke forslag der kan gennemføres, og hvilke der ikke kan og hvorfor. Rundbordsdiskussionerne må ikke blive en »snakkeklub«, men skal være et udtryk for meningsfuld inddragelse og svar fra de politiske beslutningstagere.

5.11.

Foruden Kommissionen og Europa-Parlamentet kunne de relevante formandskaber også inviteres. Dette vil sikre, at de unge kan gå i dialog med Rådet for Den Europæiske Union. Rundbordsdiskussionerne kunne tidsmæssigt tilrettelægges således, at de falder sammen med formandskabernes rotation, så de unge kan få reel indflydelse på formandskabets dagsorden.

5.12.

For at få en kommunikationskanal med de unge bør der oprettes en mailingliste for ungdomsdialogen om klima og bæredygtighed, som administreres af formidlerne for rundbordsdiskussionerne for unge om klima og bæredygtighed, hvortil man kan bruge den måde, FN-ungdomsgrupperne tilrettelægges på som eksempel. Mailinglisten bør være åben for alle unge klimainteressenter og fremme god kommunikation og informationsdeling i gruppen og med institutionerne.

5.13.

EU's beslutningstagere bør sikre høj kvalitet i ungdomsorganisationernes inddragelse i udviklingen, gennemførelsen og opfølgningen af de forskellige mekanismer for struktureret inddragelse af de unge i EU's beslutningsprocesser vedrørende klima og bæredygtighed. Det vil bidrage til at skabe et engagement, hvor de unges kreativitet og ideer fremmes, og hvor man samtidig sørger for, at disse ideer omsættes til politikker.

6.   Alle EU-institutionernes praktiske gennemførelse af visionen

EU-institutionerne

6.1.

En lang række dedikerede ungdomsdelegerede fra hele verden kunne deltage i de årlige klimakonferencer for at fremsætte anbefalinger, komme med opfordringer til de delegerede, følge fremskridtene, tilrettelægge og deltage i sideløbende arrangementer og opbygge deres netværk. Medtagelse af en ungdomsdelegeret i EU's klimadelegation på UNFCCC's klimakonferencemøder ville vise, at EU-institutionerne er seriøse omkring de unges inddragelse på en meningsfuld måde.

6.2.

Århuskonventionen, som Den Europæiske Union er part i, bør håndhæves fuldstændigt, således at de unge og ungdomsorganisationer får mulighed for og støtte til at indbringe klager og anlægge sag ved EU-Domstolen med henblik på at beskytte deres ret til at modtage miljøoplysninger fra offentlige myndigheder eller retten til at deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet (8).

6.3.

De unge og ungdomsorganisationerne bør involveres i EU's fortsatte reaktion på covid-19-krisen og arbejde for en grundlæggende ændring i vores sociale, økonomiske og politiske systemer, hvor principperne for bæredygtig udvikling bør have en central plads. Den krisepakke på over 500 mia. EUR, der blev bebudet i april 2020, må sikre, at disse principper er omdrejningspunktet for midlernes anvendelse. Dette er en mulighed, der kun opstår én gang i en generation, for at afhjælpe systemiske uligheder og gå bort fra ikkebæredygtig praksis.

6.4.

Det er vigtigt, at der for ungdomsorganisationerne er mulighed for opbygge den kapacitet, der hjælper dem med at navigere i lovgivningsmæssige og administrative miljøer. Foranstaltninger til kapacitetsopbygning og politisk og økonomisk støtte samt fremme af netværksdannelse og forbindelser vil styrke de unge og gøre det lettere for dem at deltage i beslutningsprocesserne.

EØSU

6.5.

EØSU bør gå foran med et godt eksempel ved at medtage EU's ungdomsdelegerede i udvalgets delegation med observatørstatus i EU-delegationen på UNFCCC's klimakonferencemøder. Denne ungdomsdelegerede kunne så deltage i EØSU's bilaterale møder og sideløbende arrangementer. De kunne kommunikere med ungdomsorganisationer og -netværk, herunder det netværk, som rundbordsdiskussionerne for unge om klima og bæredygtighed udgør, om processen og resultaterne. De ville kunne trække på sekretariatsbistand fra EØSU til disse missioner.

6.6.

EØSU kunne forpligte sig til at gå i dialog med en ungdomsrepræsentant om alle EØSU-udtalelser, der vedrører klima og bæredygtighed. Denne person kunne give ordføreren et bidrag om de unges synspunkter og kunne inviteres til at fremlægge sit input ved en høring, et studiegruppemøde eller et sektionsmøde, alt efter hvad der er relevant. Ungdomsrepræsentanten kunne vælges af EØSU's ordfører på baggrund af en anbefaling fra formidlerne for ungdomsdialogen om klima og bæredygtighed. Denne rolle kunne beskrives som en form for uformel skyggeordførerfunktion.

6.7.

EØSU er allerede begyndt at give ungdomsrepræsentanter mulighed for jævnligt at tale ved offentlige arrangementer med fokus på klima og bæredygtighed. I den næste mandatperiode bør denne praksis udvides til at omfatte alle offentlige arrangementer, der handler om fremtidsorienterede spørgsmål, og hvor input fra de unge vil være gavnligt.

6.8.

Det europæiske ungdomsklimatopmøde, som EØSU er vært for sammen med Europa-Parlamentet, kunne blive en årlig begivenhed for de unge. Dette arrangement kan hjælpe med at støtte de unges kamp, bidrage til kapacitetsopbygningen, styrke de unge og skabe forbindelser mellem EU-institutionerne, hvilket vil være afgørende for en meningsfuld, struktureret og varig inddragelse af de unge i EU's beslutningsproces.

6.9.

EØSU opfordrer til, at Europa-Parlamentet også etablerer en formel høringsproces med ungdomsrepræsentanter, når det udarbejder sine holdninger til politiske forslag, som vedrører klima og bæredygtighed.

6.10.

EØSU kunne fremtidssikre sit medlemskab for at sikre en tilstrækkelig repræsentation af ungdomsorganisationer i EØSU og ligeledes sikre, at erfaring og viden deles med medlemsorganisationernes ungdomsafdelinger. Mange af EØSU's medlemsorganisationer har ungdomsafdelinger, og flere medlemmer bør aktivt opmuntres til at gå i dialog med potentielle fremtidige medlemmer fra disse afdelinger af deres organisationer. EØSU vil fortsat bruge det fremragende »Dit Europa, din mening«-arrangement til at sikre inddragelse af de unge, og selvom det i år er blevet udskudt på grund af covid-19, fortsætter det næste år med fokus på klima og bæredygtighed.

7.   En positiv vision for fremtiden

7.1.

De værste konsekvenser af klimakrisen ligger stadig flere år ude i fremtiden for de fleste europæere. Covid-19-pandemien giver os et praktisk eksempel på, hvad der kan ske, når videnskabsmænd og eksperter ignoreres. Den har også vist, at politikker, der er baseret på nøjagtig videnskab, kan være effektive til at håndtere en krise. Denne lære må tages i brug i forbindelse med klimakrisen. Vi har nemlig stadig tid til at afværge nogle af de værste konsekvenser og forberede os på resten.

7.2.

Genopretningen efter pandemiens økonomiske konsekvenser må planlægges og gennemføres, således at klimaindsatsen og bæredygtighedsforpligtelser stadig er fremtrædende politiske prioriteter. FN's 2030-dagsorden og Parisaftalen udgør rygraden i den internationale multilaterale håndtering af disse spørgsmål, og den europæiske grønne pagt må styrkes, hvis der skal skabes det bæredygtige, kulstofneutrale fremtidige samfund, der lever op til forpligtelserne mellem generationer.

7.3.

Ungdomsbevægelsen har vist sig at være meget tilpasningsdygtig under nedlukningen som følge af pandemien. Deres budskab har givet genlyd ved hjælp af onlinemobilisering og innovative måder at sprede deres budskab på gennem alle former for kommunikation, lige fra politiske krav til humor. Denne innovative og ambitiøse tilgang til udformningen af vores fremtid skal anerkendes og tælle med.

7.4.

En positiv vision for fremtiden kan skimtes under de ellers forfærdelige konsekvenser af covid-19. De lavest betalte arbejdstagere i vores økonomi er blevet anerkendt som livsvigtige. Vores arbejdsstyrke er mere fleksibel, end nogen havde troet. Kontakten til familien og vores umiddelbare fællesskaber har været særdeles givende og værdifuld. Det er blevet klart, at adgang til naturen er godt for sundheden og trivslen. Nu har vi mulighed for at sikre, at vi tager ved lære af de positive erfaringer og gør dem til væsentlige elementer i det nye normale.

---

(1)  FN's mål for bæredygtig udvikling.

(2)  Kommissionen: Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation (COM(2020) 456 final) og ledsagende dokument EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa (COM(2020) 442 final).

(3)  https://news.un.org/en/story/2020/04/1061772.

(4)  Source: Fridays for future: strike statistics.

(5)  Kilde: FN Youth Climate Council.

(6)  Kilde: Ecology and Society: Exploring youth activism on climate change: dutiful, disruptive, and dangerous dissent.

(7)  Ref.: EØSU's udtalelse om Fremme af ikkestatslige aktørers klimaforanstaltninger: En EU-ramme til fremme af flere og bedre tiltag (EUT C 227 af 28.6.2018, s. 35) og EØSU's udtalelse om Den europæiske klimapagt (EUT C 364 af 28.10.2020, s. 67).

(8)  EØSU's udtalelse om Adgang til klage og domstolsprøvelse på nationalt niveau i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse af EU's miljølovgivning (EUT C 129 af 11.4.2018, s. 65).