Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om effektive og koordinerede EU-foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse, hvidvask af penge og skattely

(initiativudtalelse)

(2020/C 429/02)

Ordfører:

Javier DOZ ORRIT

Plenarforsamlingens beslutning	20.2.2020
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	20.7.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.9.2020
Plenarforsamling nr.	554
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	216/2/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

På trods af indsatsen fra EU og mange regeringers side og på trods af ikrafttrædelsen af vigtige EU-direktiver (direktivet om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme — AMLD, direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse — ATAD) (1) og OECD's BEPS-program vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud spiller omfanget af skattesvig, skatteunddragelse, hvidvask af penge og skatteundgåelse fortsat en vigtig rolle set i relation til de offentlige finanser i EU's medlemsstater.

1.2.

EØSU foreslår, at der iværksættes en europæisk pagt, der effektivt skal bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvask af penge. Udvalget opfordrer Kommissionen til at iværksætte et politisk initiativ, der inddrager de nationale regeringer og de øvrige EU-institutioner i opfyldelsen af dette mål. Kommissionen bør i den sammenhæng arbejde for at skabe den nødvendige konsensus og inddrage civilsamfundet. Samarbejdet mellem medlemsstaterne bør være den centrale søjle, som pagten bygger på.

1.3.

EØSU tilskynder EU's institutioner og medlemsstaterne til at bevillige de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer til at sikre en effektiv anvendelse af gældende europæisk lovgivning og til at vedtage de nødvendige nye lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der skal sikre en effektiv bekæmpelse af overtrædelser af skattelovgivningen, kritisabel praksis på skatteområdet, hvidvask af penge og aktiviteterne i skattely. Dette vil kræve en løbende evaluering af resultaterne af den enkelte foranstaltning.

1.4.

EØSU finder det afgørende, at medlemsstaterne forpligter sig til at sætte en stopper for den urimelige og uretfærdige skattekonkurrence. Desuden gentager EØSU sine synspunkter fra udtalelsen Beskatning — afstemning med kvalificeret flertal (2) om behovet for fremskridt i debatten om en gradvis overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal i forbindelse med afstemninger om skattespørgsmål.

1.5.

Aktiv inddragelse af civilsamfundet er afgørende for at skærpe offentlighedens bevidsthed om problemerne i tilknytning til skattekriminalitet og kritisabel skattepraksis og fordelene ved en retfærdig beskatning. Civilsamfundets samarbejde vil bidrage til gennemførelsen af pagten og anvendelsen heraf. Det er meget vigtigt, at arbejdsgiverne og deres organisationer inddrages, hvis pagten skal gennemføres med godt resultat. Det er nødvendigt at sikre, at de lovgivningsforanstaltninger, der vedtages, ikke får urimelige konsekvenser for virksomheder, der overholder deres skattemæssige forpligtelser ved at pålægge dem en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde. En effektiv og hurtig indsats mod skattekriminalitet og kritisabel praksis på skatteområdet vil resultere i flere offentlige økonomiske ressourcer. Disse er nødvendige til finansiering af genopretningsplanerne efter pandemien, den grønne og digitale omstilling af økonomien og opbygningen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

1.6.

Digitaliseringen af økonomien skaber nye udfordringer for skattemyndighederne, da den kan resultere i nye former for aggressiv skatteplanlægning, økonomisk kriminalitet og kritisabel praksis. Samtidig skaber digitaliseringen af økonomien imidlertid også nye muligheder for, at skattemyndighederne kan bekæmpe denne praksis ved hjælp af et mere effektivt administrativt samarbejde og dataudveksling.

1.7.

Bedre resultater i bekæmpelsen af denne type kriminalitet og form for praksis kræver en styrkelse af det politiske, administrative, politimæssige og juridiske samarbejde mellem medlemsstaterne samt mellem medlemsstaterne og EU, en styrkelse af retsgrundlaget for dette samarbejde og bevilling af tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til de finansielle efterretningsenheder (FIU), skattemyndighederne, de europæiske tilsynsmyndigheder og de øvrige aktører i denne strid.

1.8.

For at forbedre effektiviteten af foranstaltningerne skal disse lovovertrædelser, former for kritisabel praksis, sammenhængen mellem disse og deres tilknytning til økonomisk og finansiel kriminalitet og politisk korruption betragtes i et fælles perspektiv. Dette gælder også for den rolle, som skattely nødvendigvis spiller med hensyn til at lette og sløre disse aktiviteter. Udryddelsen af de kriminelle aktiviteter i skattely skal være en prioritet for EU.

1.9.

Da en sådan politik under alle omstændigheder er nødvendig, er der efter EØSU's mening ingen tvivl om, at det på baggrund af covid-19-pandemien er afgørende, at den gøres til en politisk og etisk prioritet for Den Europæiske Union, de nationale myndigheder og det europæiske civilsamfund. Når der skal bruges så mange offentlige økonomiske ressourcer til at afhjælpe de sundhedsmæssige, økonomiske og samfundsmæssige følger af pandemien er det uacceptabelt, at en betydelig del af disse midler ulovligt omdirigeres til gavn for nogle få. Dette har direkte skadelige virkninger for det store flertal af arbejdstagere, arbejdsgivere, selvstændige, omsorgsafhængige personer og pensionister, som overholder deres skattemæssige forpligtelser.

1.10.

EØSU støtter den nye handlingsplan for en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (3), som Kommissionen fremlagde den 7 maj 2020. EØSU mener, at det vil være nødvendigt at omsætte den til praksis hurtigst muligt. Udvalget støtter de foreslåede foranstaltninger til at garantere en effektiv anvendelse af den nuværende lovgivningsmæssige ramme for bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, etablering af et fælles EU-regelsæt, oprettelsen af et europæisk tilsynsorgan og handlingsplanens øvrige søjler. Den Europæiske Union og medlemsstaterne skal udvise enighed i internationale fora som Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF-OECD), G20 og FN. EØSU er enig med Kommissionen i, at de foranstaltninger, der træffes, bør tage højde for EU-lovgivningen om databeskyttelse og Domstolens retspraksis samt sikre, at de medfører så lille en administrativ og finansiel byrde som muligt for medlemsstaterne og de forpligtede enheder.

1.11.

EØSU opfordrer Kommissionen til at evaluere den nuværende liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og overveje muligheden for at fastsætte yderligere kriterier, så det sikres, at alle skattely er opført på denne liste. Ligeledes anmoder EØSU om, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at virksomheder og privatpersoner ikke kan gennemføre ubegrundede transaktioner til og fra deres finansielle institutioner.

1.12.

EØSU bifalder indførelsen af skatteindikatorer i det europæiske semester og opfordrer medlemsstaterne til at overholde de dertil knyttede henstillinger i de landespecifikke henstillinger. Udvalget foreslår, at Kommissionen indarbejder en procedure til vurdering af skattesystemernes effektivitet, rimelighed, tilstrækkelighed og korrekte funktion i det europæiske semester.

1.13.

EØSU anmoder om, at EU's direktiver også kommer til at omfatte kunstværker og andre aktiver med høj værdi, navnlig sådanne der opbevares i frihavne og toldoplag. De ordninger for statsborgerskab eller opholdsret til gengæld for investeringer, der findes i visse medlemsstater, bør gradvist udfases og anonymiteten ved ihændehaveraktier ophæves.

1.14.

EØSU mener, at bestemmelserne i det 5. direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge vedrørende det centrale og offentlige register over de egentlige ejere af selskaber og truster bør finde anvendelse på skatteunddragelse. Derudover anmoder udvalget om, at der fastsættes hensigtsmæssige procedurer, der gør det lettere for små og mellemstore virksomheder at opfylde registreringskravene.

1.15.

EØSU støtter en global løsning vedrørende beskatningen af virksomheder med en væsentlig digital tilstedeværelse inden for rammerne af OECD's arbejde, men hvis der ikke opnås en aftale inden udgangen af 2020, bør EU genoptage sit initiativ om beskatning af store digitaliserede virksomheder.

1.16.

Direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAD) bør revideres med henblik på at inkludere bestemmelser om den afgiftsmæssige behandling af jurisdiktioner med lav beskatning og tilbageførslen af dividender og kapitalgevinster, der ikke er blevet beskattet i udlandet.

1.17.

Der skal ydes økonomisk og teknisk bistand til de nationale FIU'er og skabes et stærkt samarbejde mellem disse, ligesom mellem de nationale politistyrker og Europol, når det gælder om at bekæmpe skattekriminalitet og økonomisk kriminalitet.

1.18.

EØSU anmoder Kommissionen om at iværksætte en undersøgelse af »skuffeselskabers« rolle i forbindelse med skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse samt hvidvask af penge. Direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse, direktivet om kravene til kapitalgrundlag og direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge bør ændres på grundlag af konklusionerne fra denne undersøgelse for at forhindre lovovertrædelser og uregelmæssigheder på området.

1.19.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at se nærmere på en model for effektiv mindstebeskatning af selskabsoverskud og den mulige anvendelse heraf.

1.20.

EØSU foreslår, at Den Europæiske Unions handelsaftaler og økonomiske aftaler i overensstemmelse med WTO's principper og standarder bør indeholde et kapitel med bestemmelser om bekæmpelse af skattekriminalitet, hvidvask af penge og aggressiv skatteplanlægning samt fremme af samarbejde mellem skattemyndigheder.

2.   Baggrund

2.1.

Set i et makroøkonomisk perspektiv er omfanget af skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvask af penge enormt i Europa og på verdensplan. Den tværnationale dimension er tydelig. I den forbindelse spiller skattely en nøglerolle, idet de modtager og kanaliserer midler fra store virksomheder og private formuer, der unddrager sig skattebetaling, hvilket også gælder for midler, der stammer fra politisk og økonomisk korruption og fra organisationer, der beriger sig ved hjælp af økonomisk kriminalitet.

2.2.

Der findes ikke en universelt accepteret definition af skattely, selv om beskatningen i dem alle er nul eller meget begrænset, og uigennemsigtighed vedrørende klienter og pengestrømme er almindeligt. Identifikationen af skattelyene sker ved hjælp af lister, hvor klassificeringen som ikkesamarbejdsvillig skyldes, at de nægter at videregive oplysninger til skattemyndighederne og samarbejde med retsvæsenet. De anerkendte lister er fra OECD (4) og de to lister fra EU vedrørende henholdsvis hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt skatteunddragelse og skatteundgåelse (5). I et casestudie for F&D (IMF) skønnes det, at private formuer skjult i offshore finanscentre udgør mellem 7 og 8,7 billioner USD (6) (8-10 % af det globale BNP).

2.3.

IMF skønner, at skatteunddragelse årligt koster regeringerne omkring 3 billioner USD (7). Europa-Parlamentet vurderer, at skatteunddragelse i EU beløber sig til ca. 825 mia. EUR om året (8), og at manglende inddrivelse af moms, hovedsageligt som følge af svig, udgør omkring 147 mia. EUR om året, hvoraf ca. 50 mia. EUR skyldes grænseoverskridende karruselsvig (9).

2.4.

Skatteundgåelse udgør ikke altid en overtrædelse af lovgivningen, men er i strid med dens ånd. Skattelyene modtager i omegnen af 600 mia. USD om året fra skatteundgåelse af selskabsskat (10). Tabene i EU udgør mellem 160 mia. EUR og 190 mia. EUR årligt (11). Skatteundgåelse gennem seks medlemsstater resulterer i, at de øvrige 22 medlemsstater går glip af skatteindtægter svarende til et beløb på ca. 42,8 mia. EUR (12). Ifølge F&D (IMF) går 40 % af verdens udenlandske direkte investeringer (FDI), ca. 15 billioner USD, til skuffeselskaber (uden nogen form for økonomisk aktivitet), ofte er der tale om holdingselskaber, der grupperer forskellige operationelle datterselskaber. Størstedelen har hjemsted i fem europæiske lande (13).

2.5.

Ifølge FN udgør hvidvask af penge mellem 2 % og 5 % af det globale BNP (14). Nylige sager, som involverer Danske Bank (ca. 200 mia. EUR) (15) og Swedbank (37 mia. EUR) (16), viser svaghederne i kampen mod hvidvask af penge, på trods af direktiverne og tilsynsmyndighedernes indsats.

2.6.

Ud over finanssektoren findes der andre kanaler til hvidvask af penge: kunstmarkeder, diamanter og ædle metaller, frihavne, toldoplag og særlige økonomiske zoner osv. Den hurtige teknologiske udvikling skaber nye muligheder i form af virtuelle aktiver og blokkædeteknologi (blockchain). Det samme gælder for procedurerne for skatteunddragelse og skatteundgåelse: dividend stripping og kuponbetalinger via cum ex-transaktioner (55,2 mia. EUR), aggressiv skatteplanlægning, hemmelige aftaler mellem medlemsstater og multinationale selskaber, der får reduceret deres skatteforpligtelser betydeligt, ordninger for tildeling af statsborgerskab eller opholdsret til udlændinge til gengæld for investeringer. E-handel, platformsøkonomien og den digitale økonomi generelt skaber nye risici, der gør det lettere at begå skattekriminalitet og skatteundgåelse, men skaber også nye muligheder for opsporing og kontrol.

2.7.

Juncker-Kommissionen gjorde en stor indsats for at bekæmpe skattekriminalitet og skatteundgåelse: 26 lovforslag og 57 øvrige forslag. Hvad angår bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bør to direktiver fremhæves, henholdsvis det 4. og 5. direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge (2015 og 2018). Sidstnævnte direktiv blev gennemført i national lovgivning i januar 2020 og medfører forbedringer, for så vidt angår identifikation af indehavere, udveksling af oplysninger og samarbejde mellem FIU'erne, samt en udvidelse af området for forpligtede enheder, idet der indføres kontrol med virtuelle valutaer. Resultaterne i praksis er ikke tilfredsstillende, da der fortsat er for mange svagheder og smuthuller, selv om Kommissionen er meget aktiv inden for sine begrænsede beføjelser (evaluering fra 2019) (17). For nylig har Den Europæiske Revisionsret indledt en revision med henblik på at vurdere effektiviteten af foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge i banksektoren (18), og Kommissionen har anlagt sag mod tre medlemsstater ved EU-Domstolen for manglende overholdelse af det 4. direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge (19).

2.8.

Kommissionen fremlagde den 7. maj 2020 en ny handlingsplan for en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (20) og en delegeret forordning (21) med en liste over de lande og jurisdiktioner, der ikke samarbejder om ovenstående. Med udgangspunkt i vurderingen af afvigelserne i gennemførelsen af de gældende lovgivningsmæssige rammer og af de »alvorlige mangler i overholdelsen af reglerne« og viljen til »nultolerance over for sorte penge i EU« bygger planen på seks søjler: — sikre effektiv gennemførelse af den gældende EU-ramme, først og fremmest ved hjælp af en fuldstændig gennemførelse af direktiverne om hvidvask af penge — indføre et fælles EU-regelsæt ved hjælp af et ændret direktiv og en forordning — indføre procedurer og oprette et EU-tilsynsorgan ved hjælp af et lovgivningsforslag — oprette en EU-støtte- og -koordineringsmekanisme for FIU'er og sammenkobling af centrale nationale registre over bankkonti — anvendelse af strafferetten og styrkelse af udvekslingen af oplysninger — styrke den internationale dimension af EU-rammen. Fire lovgivningsforslag vil blive fremlagt i første kvartal af 2021 med henblik på at udvikle disse søjler.

2.9.

Kommissionens andet store indsatsområde har været skatteundgåelse, der er forbundet med initiativer vedrørende digital beskatning og selskabsskattegrundlaget. Kommissionens strategi har været møntet på at opnå en »effektiv beskatning«, der skal sikre, at de multinationale selskaber betaler det, de bør, der hvor værdien skabes, i overensstemmelse med OECD's handlingsplan mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), navnlig gennem en begrænsning af udhulningen af skattegrundlaget for selskabsskat ved hjælp af fradrag for rentebetalinger, royalties og andre økonomiske fordele. Den vigtigste lovgivning til dette formål har været direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAD) fra 2016, der blev ændret i 2017 for også at inkludere hybride mismatch (ATAD 2) (22). Det er endnu ikke muligt at foretage en evaluering af resultaterne heraf. Der er også gennemført lovgivning til løsning af tvister som følge af dobbeltbeskatning (23). En ny forordning om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, blev vedtaget i 2018 (24).

2.10.

Kommissionen har været opmærksom på skatteundgåelse i sine lovforslag vedrørende digital beskatning og selskabsskattegrundlaget. I 2018 kom Kommissionen med forslag til to direktiver om henholdsvis beskatning af selskaber med en væsentlig digital tilstedeværelse og beskatning af store digitale virksomheders indtægter. I 2016 kom Kommissionen med to andre forslag vedrørende beskatningsgrundlaget for selskabsskat, hvor det blev gjort fælles (FSSG) og konsolideret (FKSSG). Sidstnævnte er vigtigt for bekæmpelsen af skatteundgåelse. De parallelle drøftelser i OECD og modstanden fra nogle medlemsstaters side har forsinket vedtagelsen af disse direktiver. På baggrund af denne situation fremlagde Kommissionen en meddelelse (2019), hvor den foreslår, at der indledes en debat om beslutningstagning på skatteområdet med kvalificeret flertal.

2.11.

Samarbejdet mellem skattemyndighederne og andre institutioner i medlemsstaterne gennem automatisk udveksling af skatteoplysninger (AEOI (25)) samt gennemsigtigheden heraf har afgørende betydning. Der er blevet vedtaget seks direktiver om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC). Lige fra det første direktiv 2011/12/EU (26) til det sidste direktiv (EU) 2018/822 (27) er forpligtelsen til at oplyse om de reelle indehavere af konti, finansielle aktiver og transaktioner samt alle produkter, herunder forsikringer og dividender, blevet udvidet. Der er sket fremskridt inden for kravene til automatisk udveksling af oplysninger om skatteaftaler (tax rulings) og finansielle oplysninger fra store selskaber, land for land (landeopdelt rapportering eller CBCR (28)). Anvendelsen af finansielle oplysninger og andre typer oplysninger til strafforfølgelse af kriminalitet blev reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1153 (29).Samarbejdet mellem skattemyndighederne og andre institutioner i medlemsstaterne gennem automatisk udveksling af skatteoplysninger (AEOI) samt gennemsigtigheden heraf har afgørende betydning. Der er blevet vedtaget seks direktiver om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC). Lige fra det første direktiv 2011/12/EU til det sidste direktiv (EU) 2018/822 er forpligtelsen til at oplyse om de reelle indehavere af konti, finansielle aktiver og transaktioner samt alle produkter, herunder forsikringer og dividender, blevet udvidet. Der er sket fremskridt inden for kravene til automatisk udveksling af oplysninger om skatteaftaler (tax rulings) og finansielle oplysninger fra store selskaber, land for land (landeopdelt rapportering eller CBCR). Anvendelsen af finansielle oplysninger og andre typer oplysninger til strafforfølgelse af kriminalitet blev reguleret i direktiv 2019/1153.

2.12.

Juncker-Kommissionen gik til kamp mod de hemmelige aftaler, som visse medlemsstater havde med multinationale selskaber, og som betød, at selskaberne næsten ikke betalte skat i disse lande. Det lykkedes også Kommissionen at få indført skatteindikatorer i det europæiske semester. Det fremgår af de seneste landespecifikke henstillinger, at anvendelsen af lovgivningen i nogle medlemsstater ikke er tilfredsstillende for så vidt angår aggressiv skatteplanlægning eller identifikation af de egentlige indehavere. Der er plads til forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne. På trods af visse fremskridt er der ikke sket en generel reduktion i niveauet af svig, hvidvask og skatteundgåelse, og i visse tilfælde er kapitalstrømmene til skuffeselskaber endda blevet større.

2.13.

EØSU har i de seneste fem år vedtaget 25 udtalelser om dette emne. Generelt har udvalget støttet Kommissionens forslag til foranstaltninger. I visse tilfælde er udvalget gået længere med sine krav i overensstemmelse med Europa-Parlamentets holdninger.

3.   Generelle bemærkninger og anbefalinger

3.1.

Den krise, som coronaviruspandemien har forårsaget, er den alvorligste krise siden afslutningen på 2. verdenskrig, og derfor bør den stå i centrum for alle overvejelser og forslag af økonomisk og social art. I forbindelse med denne udtalelse står det klart, at en drastisk reduktion af den økonomiske værdi af skattekriminalitet og skatteundgåelse ville forsyne både medlemsstaterne og EU med en del af de nødvendige økonomiske midler til at kunne afhjælpe de sundhedsmæssige, økonomiske og sociale følger af pandemien. Efter EØSU's opfattelse er det i dag mere end nogensinde før en både politisk og etisk uomgængelig nødvendighed, at EU-institutionerne, de nationale regeringer og civilsamfundet samarbejder om at få vedtaget de nødvendige foranstaltninger til permanent og effektiv bekæmpelse af skattekriminalitet og skatteundgåelse. Og det haster.

3.2.

Hovedformålet med denne udtalelse er at skabe et overblik og tage udgangspunkt i de holdninger, der er givet udtryk for i tidligere udtalelser fra EØSU, med henblik på at fremsætte forslag, der kan gøre kampen mod denne form for kriminalitet mere effektiv. Det er nødvendigt at tage hensyn til de forbindelser, der er mellem de forskellige former for skattekriminalitet, og til hvordan de er forbundet med skatteundgåelse gennem fælles kanaler, der alle fører til skattely.

3.3.

EØSU anerkender Kommissionens og Europa-Parlamentets ønske om at fremme initiativer til bekæmpelse af skattekriminalitet, skatteundgåelse og urimelig skattekonkurrence og beklager, at nogle af de primære initiativer, såsom dem der har at gøre med selskabsskat, momssvig og aggressiv skatteplanlægning, blokeres eller indskrænkes af visse medlemsstater og lider under manglende samarbejde mellem disse.

3.4.

EØSU foreslår, at der iværksættes en europæisk pagt, der effektivt skal bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvask af penge. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fremme et politisk initiativ, som inddrager de nationale regeringer og de øvrige EU-institutioner i arbejdet med at realisere denne pagt. Samarbejdet mellem medlemsstaterne bør være en de søjler, som pagten bygger på.

3.5.

En effektiv gennemførelse af pagten burde give EU og medlemsstaterne yderligere ressourcer ud over dem, der kommer af vækst, til at finansiere genopretningsplanerne efter pandemikrisen, den grønne og digitale omstilling af medlemsstaternes økonomier samt opbygningen af en solid europæisk søjle for sociale rettigheder. Med udgangspunkt i respekten for medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet opfordrer EØSU de ansvarlige politikere i EU og de nationale regeringer til at udvise den ansvarlighed og generøsitet, som den tragiske tid vi lever i kræver, og nå til enighed om indholdet af den pagt, som EØSU foreslår. Efter EØSU's mening bør opnåelsen af konsensus med hensyn til at nå frem til en europæisk pagt til bekæmpelse af skattekriminalitet, skatteundgåelse, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme være baseret på: a) et tilsagn fra medlemsstaterne og EU-institutionerne om at træffe de nødvendige supplerende lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af sådanne overtrædelser og en sådan kritisabel praksis b) styrkelse af den politiske vilje til et samarbejde mellem medlemsstaterne og med EU's institutioner, der fører til oprettelse af effektive procedurer for administrativt, politimæssigt og retligt samarbejde med henblik på at opfylde målene i pagten c) et tilsagn fra medlemsstaterne om at gøre en ende på den urimelige skattekonkurrence og genoptage forhandlingerne om de direktiver, der har forbindelse til målene i pagten d) inddragelse af civilsamfundsorganisationerne i pagten.

3.6.

Det er afgørende at få civilsamfundets organisationer til at deltage i denne aftale og få skabt en øget social bevidsthed omkring beskatningsspørgsmål. De europæiske borgere har stor interesse i at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til offentlige serviceydelser af ordentlig kvalitet, i øjeblikket navnlig inden for sundhed og forskning, samt fyldestgørende socialsikringssystemer. Erhvervsdrivende, der overholder deres skattemæssige forpligtelser — hvilket er de fleste — ser meget gerne, at der bliver gjort en ende på den skatteunddragelse og skatteundgåelse, som visse virksomheder giver sig af med, og som giver dem en urimelig konkurrencefordel.

3.7.

EØSU er enig med Europa-Parlamentet i, at »en retfærdig beskatning og målrettet bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge spiller en central rolle, når det gælder om at udforme et retfærdigt samfund og en stærk økonomi og samtidig forsvare den sociale kontrakt og retsstatsprincippet« (30). EØSU er derfor bekymret over størrelsen på det skattegab, som denne skattekriminalitet og kritisable praksis skaber i skatteindtægterne, samt den seneste udvikling på skatteområdet, hvor skattebyrden er blevet væltet over på arbejdsindkomster og fra finanssektoren til realøkonomien, hvor de små og mellemstore virksomheder er underlagt et større skattetryk end de multinationale selskaber.

3.8.

Indførelsen af skatteindikatorer i det europæiske semesters landerapporter har været et skridt i den rigtige retning. Evalueringen af resultaterne viser imidlertid, at FIU'ernes funktion, den automatiske udveksling af oplysninger og samarbejdet mellem de forskellige skattemyndigheder ikke er tilfredsstillende i en del af EU's medlemsstater, for så vidt angår såvel hvidvask af penge som skatteunddragelse og skatteundgåelse. EØSU foreslår Kommissionen, at skatteindikatorerne i det europæiske semester får samme rang som de øvrige indikatorer, og at der oprettes en procedure for evaluering af skattesystemernes effektivitet, rimelighed, tilstrækkelighed og korrekte funktion.

3.9.

EØSU støtter den nye handlingsplan for en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og mener, at den hurtigst muligt bør omsættes til praksis. Udvalget støtter også oprettelsen af et europæisk tilsynsorgan, som skal styrke samarbejdet mellem skattemyndighederne og medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder og have direkte beføjelser til at kontrollere og undersøge de forpligtede enheder på alle områder og de tilstrækkelige personalemæssige og teknologiske ressourcer til at kunne tilpasse sig den konstante udvikling af denne type kriminalitet. Udvalget foreslår Kommissionen at undersøge muligheden for — som den bedste løsning med henblik herpå — at oprette et europæisk agentur til bekæmpelse af skattekriminalitet, økonomisk og finansiel kriminalitet samt hvidvask af penge og til at overvåge overholdelsen af lovgivningen og effektiviteten af de administrative foranstaltninger. Udvalget finder det nødvendigt, at EU taler med én stemme i internationale fora som FATF (OECD), G20 og FN. EØSU mener, at Kommissionen bør hjælpe medlemsstaterne ved at iværksætte uddannelsesmekanismer såsom det EU-skatteakademi for skattemyndigheder, som udvalget foreslog i sin udtalelse om Fiscalisprogrammet (10/2018) (31).

3.10.

Lovgivningsrammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge bør tillade adgang til oplysninger om kontoindehavere og ejere af virksomheder og truster, samtidig med at bestemmelserne vedrørende databeskyttelse og EU-Domstolens retspraksis på området overholdes. Det skal sikres, at de fagfolk, der er forpligtet til at anmelde mistænkelig adfærd relateret til hvidvask, som de opdager, bliver beskyttet. EØSU glæder sig over, at handlingsplanen indeholder forslag til en ny ordning for beskyttelse af informanter, og opfordrer til, at denne ikke forsinkes indtil december 2021. Udvalget tilslutter sig Kommissionens synspunkt om, at det skal sikres, at de foranstaltninger, der træffes, indebærer færrest mulig supplerende administrative og økonomiske byrder for medlemsstaterne og de forpligtede enheder.

3.11.

Foranstaltningerne til kontrol af tredjelande i det 5. direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge vil kun være effektive i kombination med en realistisk liste over højrisikolande. EØSU er fortaler for en gennemsigtig og klar metode samt kortere evalueringsfrister. Udvalget mener, at den nye liste med kun 20 lande og territorier hurtigst muligt bør godkendes, og at der bør tilføjes flere lande, som eksempelvis de lande der har spillet hovedrollen i den seneste tids skandaler. EØSU beklager, at visse EU-medlemsstater har stillet hindringer i vejen for adgangen til oplysninger om transaktioner til skattely.

3.12.

Listen fra Økofinrådet (2017) over skattely for skatteunddragelse og skatteundgåelse blev ajourført i februar i år. I modsætning til andre lister er fordelen ved denne liste, at den både omfatter de lande, der ikke accepterer automatisk udveksling af oplysninger, og de lande, der tilbyder særlige skatteordninger til virksomheder. Det er kritisabelt, at den europæiske liste udelukker, at der findes skattely i EU. I det europæiske semesters landespecifikke henstillinger har Kommissionen imidlertid anklaget visse medlemsstater for at udhule sine europæiske partneres skattegrundlag. Selv om truslen om at komme på den sorte liste har en vis afskrækkende effekt, da det påvirker omdømmet, er sanktionerne ikke tilstrækkeligt effektive.

3.13.

For at få jurisdiktionerne på listen til at gennemføre de påkrævede reformer, foreslår EØSU, at der efter næste evaluering gennemføres en ændring af forordningen med henblik på at forbyde de jurisdiktioner, som ikke har gennemført reformerne, enhver form for finansiel transaktion med EU. Foranstaltningerne skal også gælde for virksomheder, der undgår at betale skat. En effektiv metode ville være at undlade at bevillige offentlig covid-19-støtte til de virksomheder, der uden rimelig grund gennemfører transaktioner med jurisdiktioner fra listen, sådan som det allerede er vedtaget i nogle medlemsstater. EØSU opfordrer ligeledes til, at man overvejer, om det vil være hensigtsmæssigt at udelukke disse virksomheder fra offentlige kontrakter.

3.14.

De multinationale selskaber opererer globalt og under en fælles ledelse, men skattereglerne vedtages i de enkelte lande, uden at der tages hensyn til deres interaktion med skatteordningerne i andre lande, når der ikke er tale om direkte skattekonkurrence med disse. Visse jurisdiktioner vedtager skatteordninger, der udhuler skattegrundlaget i andre områder. Dette har sammen med en generel nedgang i skattesatserne ført til, at landene rent skattemæssigt er endt i en nedadgående spiral for at tiltrække udenlandske direkte investeringer, og det har givet plads til smuthuller og lovgivningsmæssige mismatch. Mange multinationale selskaber omstrukturerer deres virksomhed med henblik på at nedbringe deres skatteregning betragteligt. Til dette formål anvender de visse koncerninterne operationer til kunstigt at overføre en stor del af udgifterne til områder med middel eller høj beskatning, mens overskuddet opgives i jurisdiktioner med lav eller ingen beskatning, hvor de indgår hemmelige skatteaftaler (tax rulings) med regeringerne. Overførsel af overskud, der foretages af de store virksomheder i den digitale økonomi, er særlig let i dette miljø. EØSU håber, at anvendelsen af BEPS-reglerne og ATAD-direktiverne vil gøre det muligt at ændre denne situation. Det er snart tid til en evaluering af resultaterne. Hvis de skal være effektive, er det afgørende, at alle medlemsstaterne samarbejder, hvilket er hovedformålet med den europæiske pagt.

3.15.

EU er et særligt sårbart område med hensyn til skatteundgåelse (32). Den frie bevægelighed af kapital, varer og personer i det indre marked står i kontrast til den manglende koordination af skattepolitikkerne. Efter krisen i 2008 havde alle fremskridt inden for økonomisk styring fokus på udgiftskontrol. Situationen har ændret sig i de senere år, men koordineringen af skattepolitikkerne er stadig utilstrækkelig. Indførelsen af skatteindikatorer i det europæiske semester er et fremskridt, der har gjort det muligt at påvise, at visse medlemsstaters skattesystemer er skadelige.

3.16.

I 2009 indledte G20 en samarbejdsproces til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse. OECD vedtog en ny global standard for udveksling af oplysninger, nemlig den fælles rapporteringsstandard baseret på automatisk udveksling af oplysninger. Størstedelen af jurisdiktionerne i det internationale samfund har forpligtet sig til at anvende denne standard fra januar 2018. Der afventes stadig en generel evaluering af gennemførelsen af standarden.

3.17.

I EU reguleres den automatiske udveksling af oplysninger af DAC, der er blevet revideret indtil flere gange for at være i overensstemmelse med den fælles rapporteringsstandard. DAC har udvidet forpligtelsen til automatisk udveksling af oplysninger til at omfatte fysiske og juridiske personer og de primære typer af indtægter, men indeholder en række smuthuller, der bør lukkes. Problemet med oplysninger om den egentlige ejer af aktiver og midler samt om uigennemsigtige finansielle institutioner (visse trusts, conduitselskaber, stiftelser mv.) er endnu ikke løst, hvilket skandalen med de såkaldte »Panamapapirer« også viste. Heller ikke problemet med anonymitet af »ihændehaveraktier« uden offentlig kendt indehaver, som stadig er tilladt i visse lande, er blevet løst endnu. Anvendelsesområdet for DAC bør udvides til at omfatte kunstværker og andre aktiver af stor værdi, der er anbragt i frihavne og toldoplag. Problemet med tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer, som praktiseres af 19 medlemsstater, og som i en lang række tilfælde anvendes til at begå skattekriminalitet, bør også løses.

3.18.

OECD's BEPS-handlingsplan er et globalt initiativ til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. Rapporterne om hver af de 15 tiltags udvikling har forskellig juridisk karakter. Nogle af disse har karakter af bedste praksis, og andre har karakter af minimumstandarder, som kan forpligte staterne til at indarbejde indholdet af disse i deres selskabslovgivning. Visse grundlæggende temaer, såsom beskatning af den digitale økonomi og fordelingen af rettighederne til beskatning pr. land, afventer beslutninger på globalt plan. Nogle lande og civilsamfundsorganisationer har kritiseret BEPS-processen og anmodet om, at reformen af den internationale skattestruktur overdrages til FN's ekspertudvalg om skattespørgsmål. EØSU mener, at OECD bør færdiggøre sit arbejde og samarbejde med FN's udvalg med henblik på at dele og udbrede sine konklusioner.

3.19.

ATAD-direktiverne udgør de centrale dele af EU's strategi til bekæmpelse af skatteundgåelse. De sikrer, at medlemsstaterne gennemfører BEPS-rapporterne på en koordineret måde, og øger deres juridiske værdi ved at lade EU-Domstolen kontrollere, at de håndhæves. I visse tilfælde er deres regler for bekæmpelse af misbrug mere omfattende end BEPS-reglerne. Det gælder for eksempel »exitskatter«, regler om »kontrollerede udenlandske selskaber«, anti-hybrid-regler og fastlæggelsen af en generel klausul om bekæmpelse af misbrug. Switch-over-klausulerne blev imidlertid ikke inkluderet, da nogle lande var modstandere heraf, og det på trods af at Kommissionen og et flertal af medlemsstaterne gik ind for dem.

3.20.

Kommissionens undersøgelser af de hemmelige skatteaftaler underskrevet af visse store multinationale selskaber og regeringerne i nogle af EU's medlemsstater viste, hvor stor en betydning de processer, som faciliterer skatteundgåelse, har: skattesatser på mellem 0,05 % og 2 % for indtægter, der overføres fra andre europæiske lande. Som svar på dette gennemførte EU en reform af DAC med henblik på at gøre det lovpligtigt at foretage automatisk indberetning af enhver grænseoverskridende skatteaftale (tax ruling), der underskrives af en medlemsstat.

3.21.

En nyere reform af DAC udvidede den automatiske udveksling af oplysninger til store virksomheders grundlæggende oplysninger (33), opdelt land for land (landeopdelt rapportering (34)) efter forskrifterne i tiltag nr. 13 i BEPS. Men offentlig adgang til disse oplysninger er fortsat ikke tilladt. Kommissionen har foreslået en reform af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (35) om regnskaber med henblik på at tillade offentliggørelse af disse landeopdelte rapporter. EØSU mener, at dette i det mindste bør gælde for virksomheder, som modtager offentlig støtte.

3.22.

Et yderst vigtigt forslag fra Kommissionen om selskabsbeskatning vedrører harmoniseringen af selskabsskattegrundlaget. I den første fase (FSSG) beregnes skattegrundlaget i overensstemmelse med nogle fælles standarder. I den anden fase (FKSSG) konsolideres de overskud og tab, som et selskabs eller en multinational koncerns individuelle datterselskaber måtte have i hver enkelt medlemsstat, på EU-niveau. Nettobalancen fordeles mellem de forskellige lande, hvori virksomheden har haft sine aktiviteter, og der betales skat i de enkelte lande i henhold til en forudbestemt formel (aktiver, omsætning og antal ansatte). Håbet er, at en stor del af den aggressive skatteplanlægning vil blive forpurret med en sådan konsolidering. EØSU bakker op om, at beskatningen sker på grundlag af en vægtet formel, som tager udgangspunkt i, hvor omsætningen finder sted, og hvor medarbejdere og aktiver befinder sig. Værdien af immaterielle ejendomsrettigheder, data og andre immaterielle aktiver skal vurderes nøje.

3.23.

Ifølge Kommissionen og OECD har de eksisterende skattereglers vanskeligheder med at få fat på indtægterne fra de nye forretningsmodeller i den digitale økonomi i nogle situationer og lande ført til en underbeskatning af digitale virksomheder i forhold til de traditionelle virksomheder. Kommissionen godkendte (i marts 2018) to forslag til direktiver om beskatning af den digitale økonomi (36) i tråd med OECD's arbejde, der burde blive afsluttet i 2020. Det drejer sig om et forslag med en midlertidig løsning og et andet med en endelig løsning. I den midlertidige løsning fastsættes en beskatning på 3 % af de store virksomheders omsætning af digitale tjenester (og ikke af overskuddet, eller der hvor der skabes værdi). Denne er blokeret i Rådet. Kommissionen tilslutter sig i øjeblikket en global løsning inden for rammerne af OECD's arbejde, men hvis der ikke opnås en aftale inden udgangen af 2020, vil Kommissionen genoptage sit initiativ om beskatning af store digitaliserede virksomheder.

3.24.

Både Kommissionen og EØSU (37) har udtalt sig om behovet for at åbne en debat og drøfte de nødvendige betingelser for en gradvis overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal i forbindelse med skattespørgsmål. Fristerne for at gennemføre denne ændring kan være lidt kortere eller lidt længere, afhængigt af hvor følsomme medlemsstaterne er over for det skatteområde, hvor man ønsker at gribe ind.

3.25.

EØSU mener ikke, at de enorme udfordringer, som covid-19-pandemikrisen har givet EU og alle EU's medlemsstater, er forenelige med nogen form for eftergivenhed i forhold til den kriminalitet, der skader den økonomiske vækst og de offentlige finanser. EØSU fastholder ligeledes, at det er nødvendigt styrke samarbejdet og solidariteten mellem medlemslandene, EU's institutioner og de forskellige dele af det europæiske civilsamfund.

4.   Særlige bemærkninger og anbefalinger

4.1.

Det anbefales, at løsningen i det 5. direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge, hvor landene forpligtes til at oprette et centralt offentligt register over de egentlige ejere af selskaber og truster, udvides til området for skatteundgåelse. Der bør også oprettes en passende procedure til identifikation af egentlige ejere af virksomheder, der har hjemsted uden for EU. Alle registre skal fungere korrekt og på en forholdsmæssig måde med henblik på at lette arbejdet for de virksomheder, som skal efterleve kravene, ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, der bør tilbydes støtte hertil.

4.2.

Behovet for at kende de egentlige ejere af alle selskaber og truster bør udvides til at omfatte viden om indehaverne af ihændehaveraktier. EØSU opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette en procedure, som muliggør dette, og hvis det viser sig umuligt, at forbyde denne praksis i EU.

4.3.

Det er nødvendigt at lukke de smuthuller, der stadig findes i DAC, så den automatiske udveksling af oplysninger udvides til at omfatte kunstværker og andre aktiver af stor værdi, der er anbragt i frihavne, toldoplag og særlige økonomiske zoner.

4.4.

Medlemsstaterne skal opfordres til gradvist at udfase ordningerne med statsborgerskab og opholdsret til investorer, der er med til at fremme skattekriminalitet. Dette er Europa-Parlamentets holdning såvel som EØSU's holdning i udvalgets udtalelse SOC/618 (38). Så længe de stadig eksisterer, bør der træffes de nødvendige kontrolforanstaltninger til at sikre, at investorerne overholder deres skatteforpligtelser.

4.5.

Det er nødvendigt at indføre foranstaltninger, der er blevet aftalt inden for OECD og den integrerede ramme for handelsrelateret faglig bistand, og som vedrører tildeling af skatteindtægter til markedsjurisdiktioner som Indien og Kina. Der bør gennemføres en reform af ATAD-direktivet med henblik på at inkludere regler om skattebehandling i forbindelse med jurisdiktioner med lav beskatning, navnlig for så vidt angår tilbageførsler af udbytte eller kapitalgevinster fra datterselskaber uden for EU, hvis disse ikke er blevet minimumsbeskattet i udlandet.

4.6.

I overensstemmelse med indholdet i Europa-Parlamentets beslutning af marts 2019 (39) opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge begrebet effektiv minimumsbeskatning af overskud fra virksomheder og en mulig anvendelse heraf.

4.7.

Samarbejdet mellem tilsynsorganerne og skattemyndighederne i medlemsstaterne bør intensiveres, navnlig i forbindelse med skattekriminalitet og hvidvask af penge, og det er ligeledes vigtigt at styrke samarbejdet mellem Europol og de nationale politistyrker.

4.8.

Der bør ydes økonomisk og teknisk støtte til de nationale FIU'er, så de kan udføre deres opgaver effektivt.

4.9.

De enorme kapitalmængder, der strømmer til skuffeselskaber med hjemsted i EU, kræver et resolut svar fra de ansvarlige politikere. EØSU opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af skuffeselskabernes rolle i forbindelse med skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse (siden gennemførelsen af ATAD 1 og 2) samt hvidvask af penge, og til på baggrund af sine konklusioner at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forhindre, at de nævnte former for kriminalitet og kritisabel praksis begås ved hjælp af denne type selskaber. ATAD-direktiverne, kapitalkravsdirektivet og direktivet om hvidvask af penge bør i givet fald ændres.

4.10.

EØSU foreslår, at der i EU's næste handelsaftaler, investeringsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler og i forbindelse med revision af eksisterende sådanne aftaler og i overensstemmelse med WTO's principper og standarder indføres et skattekapitel, som omfatter resultaterne af BEPS/OECD-programmet, klausuler om bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge samt fremme af samarbejde mellem skattemyndighederne.

---

(1)  Her og i den øvrige tekst anvendes de engelske forkortelser.

(2)  EUT C 353 af 18.10 2019, s. 90.

(3)  C(2020) 2800 final.

(4)  I FATF High-Risk Jurisdictions findes kun to lande (Nordkorea og Iran). I FATF. Jurisdictions under Increased Monitoring inkluderes 18 lande. Begge er ajourført den 21. februar 2020.

(5)  På listen i Kommissionens delegerede forordning af 7.5.2020 står der opført 20 højrisikoområder for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner på områderne skatteunddragelse og -undgåelse omfatter 12 jurisdiktioner, hvortil kommer yderligere 20 jurisdiktioner under overvågning.

(6)  Lipton, D.: Shining a Light, s. 4; og Shaxson, N.: Tackling Tax Havens, s. 7, med citater fra Zucman G. (2017). IMF, F&D, (Finance & Development), (Follow the Money) VOL. 56 nr. 3, september 2019.

(7)  Bhatt, G.: Editor’s Letter, IMF, Follow the Money, s. 2.

(8)  Europa-Parlamentets beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse, pkt. 24.

(9)  EP, Ibid., pkt. 142 og 143.

(10)  Shaxson, N.: Tackling Tax Havens. IMF, Follow the Money, s. 7.

(11)  EP, Ibid., pkt. 19.

(12)  EP, Ibid., pkt. 328.

(13)  Damgaard, J., Elkjaer, T. Johannesen, N.: The Rise of Phantom Investments, s. 11-13. IMF, F&D, Follow the Money, september 2019.

(14)  UN: UNODC Money-Laundering and Globalization.

(15)  EP, Ibid., pkt. 236 og 237.

(16)  EP, Ibid., pkt. 235. Financial Times, 23. marts 2020.

(17)  COM(2019) 360 final, COM(2019) 370 final, COM(2019) 371 final og COM(2019) 372 final , alle af 24. juli 2019. I den forbindelse er COM(2019) 373 final — Rapport om vurdering af de seneste påstande om hvidvasksager, der involverer kreditinstitutter i EU af særlig interesse.

(18)  11. juni 2020: https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=53979.

(19)  2. juli 2020: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_20_1228.

(20)  C(2020) 2800.

(21)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/855 af 7. maj 2020.

(22)  Direktiv (EU) 2016/1164 (ATAD), trådte i kraft den 1. januar 2020 i de medlemsstater, der ikke havde egen lovgivning på området (i 2024 i de øvrige medlemsstater). Direktiv (EU) 2017/952 (ATAD 2) træder i kraft den 1. januar 2022.

(23)  Direktiv (EU) 2017/1852.

(24)  Forordning (EU) 2018/1672.

(25)  Engelsk: Automatic exchange of information — AEOI.

(26)  Rådets direktiv 2011/16/EU (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(27)  Rådets direktiv (EU) 2018/822 (EUT L 139 af 5.6.2018, s. 1)

(28)  Engelsk: Country by country reporting — CBCR.

(29)  EUT L 186 af 11.7.2019, s. 122.

(30)  EP, Ibid., pkt. 328.

(31)  EØSU's udtalelse ECO/470 »Fiscalis — 2021-2027« (EUT C 62 af 15.2.2019, s. 118).

(32)  Cobham A. and Garcia-Bernardo J., »Time for the EU to close its own tax havens«, Tax Justice Network, 4. april 2020.

(33)  Der, hvor virksomhedens ansatte befinder sig, hvor omsætningen finder sted, overskuddet opgives og der betales skat.

(34)  Engelsk: Country by country reporting — CBCR.

(35)  EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.

(36)  COM(2018) 147 final, Forslag til direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, og COM(2018) 148 final, Forslag til direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester.

(37)  COM(2019) 8 final, På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik.

(38)  Udtalelse SOC/618 »Ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer i Den Europæiske Union« (EUT C 47 af 11.2.2020, s. 81).

(39)  EP, Ibid., pkt. 78 til 85.