Det Europæiske Regionsudvalgs perspektivudtalelse — Den fremtidige EU-politik for ren luft inden for rammerne af ambitionen om nul forurening

(2020/C 324/06)

Ordfører: János Ádám KARÁCSONY (HU/EPP), medlem af kommunalrådet i Tahitótfalu Basisdokument: Perspektivudtalelse

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledende bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder den europæiske grønne pagt (1) som foreslået af den nye Kommission, ambitionen om nulforurening for et giftfrit miljø — der er en af de tre prioriteter, som nævnes af den nye kommissær med ansvar for miljø — og navnlig handlingsplanen for nulforurening for vand, luft og jord, der skal vedtages i 2021;

2.

noterer sig, at der i EU er stadig større opbakning til, at der gøres en ambitiøs indsats for at forbedre luftkvaliteten, som det fremgår af den særlige Eurobarometerundersøgelse om holdninger til luftkvalitet fra 2019. Voksende bekymring over luftforureningen og en stærk mobilisering af de unge i kampen for miljøet er udgangspunktet for en ambitiøs indsats på dette område;

3.

bemærker, at luftforurening stadig udgør den største miljørelaterede sundhedsrisiko i EU og er skyld i næsten 500 000 for tidlige dødsfald hvert år (dvs. ti gange flere end i forbindelse med færdselsulykker). Luftforurening er forbundet med luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og kræft. Den har også en væsentlig negativ indvirkning på klimaet, økosystemerne, det menneskeskabte miljø, herunder kulturarven, og økonomien;

4.

gør opmærksom på vigtigheden af at inkludere erfaringerne fra covid-19-pandemien i kommende politikker. På den ene side er der en mulig sammenhæng mellem luftforurening og alvoren af følgerne af smitte med covid-19-virus (2), hvorfor bekæmpelsen af luftforurening bør være en af topprioriteterne i EU's genopretningsplan. På den anden side resulterede en betydelig reduktion i trafikmængden, industriproduktionen og andre aktiviteter i forbindelse med nedlukningen i betydeligt mindre luft- og støjforurening. Det var tydeligt for borgerne, at et sundere miljø, mindre trafik, flere åbne offentlige rum og naturbaserede løsninger er afgørende for deres trivsel. Der er stor opbakning til denne historiske mulighed for at udvikle noget bedre;

5.

bemærker, at luftkvaliteten i Europa er blevet gradvis forbedret gennem de seneste år, men at mange medlemsstater ikke overholder de nuværende standarder, idet mere end halvdelen af medlemsstaterne i øjeblikket er genstand for overtrædelsesprocedurer. Udvalget bemærker endvidere, at niveauet for fine partikler (PM 2.5), som er en af de farligste forureningsformer for menneskets luftveje, ikke er faldet mærkbart i Europa;

6.

værdsætter det arbejde, som medlemsstater, EU-institutioner og internationale organisationer har gjort for at vurdere og håndtere luftforureningen (3);

7.

gentager sin efterlysning af en integreret tilgang, en ambitiøs EU-politik baseret på forureningsforebyggelse ved kilden og en sammenkædning af EU-politikken for henholdsvis emissioner og immissioner, hvad angår såvel ambitionsniveauet som tidsplanen (4). Udvalget opfordrer til, at man tager hensyn til konklusionerne fra høringen af RU's regionale knudepunkter (5), hvor der blev set nærmere på gennemførelsen af EU's direktiv om luftkvalitet og direktivet om nationale emissionslofter, samt til anbefalingerne i sin udtalelse Mod et 8. miljøhandlingsprogram (6);

8.

minder om de lokale og regionale myndigheders særlige ansvar på dette område for de kommende generationer og vor tids borgere, navnlig de mest sårbare grupper, og er på grundlag af erfaringerne fra covid-19-krisen overbevist om, at det er muligt at skabe forandringer. Udvalget fremsætter derfor følgende anbefalinger.

Mulige nye initiativer

Lovgivningsmæssige foranstaltninger

9.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig resultaterne af kvalitetskontrollen, hvoraf det fremgår, at direktiverne om luftkvalitet har været delvis effektive med hensyn til at forbedre luftkvaliteten, men at der er plads til yderligere forbedringer. Udvalget anbefaler, at man i forbindelse med en sådan revision overvejer muligheden for at medtage ultrafine partikler og sodpartikler, der begge har store negative følgevirkninger for helbredet, på grundlag af anbefalinger fra WHO. Også med hensyn til de sundhedsmæssige virkninger bør fokus flyttes fra vurdering af luftkvaliteten til måling af befolkningens eksponering for luftforurening. Udvalget ser frem til de lovgivningsforslag, som snart vil blive fremlagt, og vil bidrage til disse, hvis og når det er hensigtsmæssigt med forslag fra det lokale og regionale niveau;

10.

er enig i, at de nuværende regler for overvågning udgør et godt grundlag for opnåelsen af sammenlignelige og pålidelige data til måling af luftkvaliteten. Medlemsstaternes respektive overvågningssystemer bør imidlertid harmoniseres yderligere. Udvalget anbefaler, at de lokale og regionale myndigheder i højere grad inddrages i udpegelsen af de specifikke målesteder;

11.

bemærker ligesom Den Europæiske Revisionsret, at EU's luftkvalitetsstandarder blev fastsat for næsten 20 år siden, og at nogle af dem er meget lavere end WHO's retningslinjer og det niveau, som de seneste forskningsresultater om sundhedsvirkningerne peger på;

12.

bifalder, at Kommissionen har bebudet, at den har til hensigt at foreslå, at luftkvalitetsstandarderne tilpasses endnu mere til WHO's retningslinjer, som er ved at blive revideret, men fremsætter følgende betragtninger. Eftersom mange medlemsstater ikke overholder de gældende standarder, ville det være hensigtsmæssigt at yde supplerende bistand til implementeringen, hvor det er nødvendigt, og at fastsætte passende og nøje overvågede tidsrammer for overholdelsen. Udvalget mener, at emissionsregler ville være særligt effektive, og anbefaler derfor, at der lægges større vægt på at skærpe dem. Samtidig bifalder RU, at visse medlemsstater, regioner og kommuner kan anvende — og rent faktisk anvender — strengere grænseværdier på eget initiativ, hvis de ønsker det;

13.

understreger, at der bør fokuseres mere på regulering af emissioner som en bedre metode til at opnå ren luft ved at mindske emissionerne ved kilden (forureningsforebyggelse). Direktivet om nationale emissionslofter pålægger medlemsstaterne ambitiøse reduktionsforpligtelser, men der er også behov for sektorspecifik regulering for hele EU. EU-lovgivningen kan sikre mere lige vilkår, da strengere lokale krav om emissionsreduktion kan få negative økonomiske virkninger. EU-lovgivningen bør derudover forhindre, at forureningen flyttes fra ét sted til et andet, f.eks. mellem nabobyer, lande og kontinenter eller ved eksport af dieselbiler fra vesteuropæiske byer, hvor anvendelsen af dem er forbudt, til Østeuropa, Afrika eller andre dele af verden. Der bør være større opmærksomhed på visse områder, som ikke er blevet reguleret for nylig, bl.a. transport ad (indre) vandveje, ikkeudstødningsemissioner fra vejtransport (bremse- og dækslitage), dieselgeneratorer (byelektricitet), luftfart og små (<1 MWth) forbrændingsanlæg som f.eks. træ- og kulfyrede brændeovne og kedler til husholdningsbrug. Der skal her især lægges vægt på de faktiske køre- og anvendelsesforhold.

Finansiering

14.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at der generelt mangler EU-midler, der er specifikt målrettet mod luftkvalitetsforanstaltninger, mod udarbejdelse og gennemførelse af luftkvalitetsplaner og mod en overordnet overvågning og forbedring af luftkvaliteten i realtid. Dertil kommer, at procedurerne for opnåelse af finansiering anses for at være komplicerede og således bør forenkles væsentligt for at sikre en vellykket mobilisering af midler. Mobiliseringen af midler bør baseres på princippet om, at forureneren betaler;

15.

bemærker, at alvorlig partikelforurening navnlig berører større byområder, stærkt industrialiserede regioner og de fattigste regioner i EU, som i mange tilfælde også kæmper med energifattigdom. Sektorspecifik omstilling (landbrug, transport, industri og energi) og luftforurening bør derfor håndteres på en integreret og skræddersyet måde. Finansiering har afgørende betydning, eftersom de økonomiske ressourcer i høj grad er bestemmende for, hvorvidt gennemførelsen af luftkvalitetsprogrammer bliver en succes. Dertil kommer, at nogle regioner ikke alene lider under ugunstige socioøkonomiske forhold, men også under geografiske eller klimatiske ulemper og derfor har brug for yderligere støtte til bekæmpelse af luftforurening;

16.

understreger, at omstillingen til bæredygtighed samt forbedret luftkvalitet er forbundet med udfordringer for de lokale og regionale samfund. Udvalget bifalder Kommissionens meddelelse om EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa og opfordrer Kommissionen til at forenkle og øge adgangen til EU-midler, navnlig EFRU, LIFE og EGFL, og Fonden for Retfærdig Omstilling, som middel til at opfylde bredere målsætninger, der også kommer luftkvaliteten til gode, navnlig dem, der indgår i luftkvalitetsplanerne i henhold til direktiverne om luftkvalitet. I den forbindelse er det altafgørende at sikre sammenhæng mellem EU-finansierede projekter og de nationale, regionale og lokale myndigheders foranstaltninger for at maksimere deres indvirkning. Udvalget opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme et tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder om udviklingen af passende strategier, politikker og programmer;

17.

opfordrer til, at der indføres incitamenter eller anerkendelse af lokale og regionale myndigheders positive indsats.

Bedre gennemførelse

Flerniveauforvaltning, samarbejde, gennemførelse og håndhævelse

18.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig, at det af kvalitetskontrollen fremgår, at der er problemer med gennemførelsen, og påpeger, at mangelfulde luftkvalitetsplaner og medlemsstaternes manglende vilje til at træffe passende foranstaltninger har medført betydelige forsinkelser med hensyn til overholdelsen af luftkvalitetsstandarder. Udvalget gør opmærksom på, at en væsentlig årsag til den begrænsede effektivitet af luftkvalitetsplaner også har været de tidligere EU-emissionsgrænser for køretøjer, som ikke var tilpasset til den faktiske kørsel;

19.

bemærker, at der findes forskellige kilder til luftforurening: naturlige, grænseoverskridende, nationale, regionale og lokale (selv på gadeniveau). For at komme luftforureningen til livs skal emissionerne på alle niveauer reduceres, således at hvert niveau tager sin del af ansvaret. En faktisk forbedring forudsætter et tæt og mere effektivt samarbejde og kommunikation mellem de forskellige forvaltningsniveauer. De regionale myndigheder kan spille en koordinerende rolle mellem det lokale og det nationale niveau, og der bør indsamles og formidles god praksis. Samarbejdet bør udvides til også at omfatte virksomheder, videnskabelige organer og andre relevante interessenter samt den brede offentlighed;

20.

bemærker, at der allerede findes specifikke redskaber som f.eks. TAIEX-EIR peer-to-peer, der anvendes med succes af flere medlemsstater og lokale og regionale myndigheder;

21.

glæder sig over bestræbelserne på at nå frem til en international aftale om bekæmpelse af grænseoverskridende luftforurening. Både Kommissionen og medlemsstaterne er tæt inddraget i visse arbejdsgrupper, taskforcer og samarbejdsprogrammer inden for rammerne af konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (eller om kort tid FN's UNECE-konvention om luftforurening). Udvalget glæder sig ligeledes over lanceringen sidste år af forummet for internationalt samarbejde om luftforurening, som vil kunne sætte skub i forbedringen af luftkvaliteten verden over ved at udbrede og udveksle den viden, der er indsamlet til dato. Udvalget understreger også, at grænseoverskridende samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder (både inden for EU og på tværs af EU's ydre grænser) kan være vigtigt, og at instrumentet den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) kan udgøre en nyttig ramme for sådanne initiativer;

22.

understreger, at der er behov for samarbejde på tværs af sektorer og sammenhæng mellem de relevante politikområder. Foranstaltningerne bør være målrettet mod alle kilder til luftforurening på en integreret måde — transport (både vejgående og ikkevejgående), energi (herunder boligopvarmning), landbrug og industri — og samtidig tage hensyn til andre relevante områder som f.eks. klimaforandringer og sundhed. Disse foranstaltninger kan være gensidigt fordelagtige (f.eks. energibesparende foranstaltninger), men i nogle tilfælde (f.eks. ved fremme af biomasseforbrænding eller støtte til dieselbiler) også have en negativ indvirkning på luftkvaliteten. Synergier bør udnyttes og kontraproduktive bestemmelser undgås. Alle relevante foranstaltninger under den europæiske grønne pagt bør anvendes med henblik på at nå de nuværende luftkvalitetsmål, dvs. ikke blot handlingsplanen for nulforurening, men også biodiversitetsstrategien for 2030, »fra jord til bord«-strategien, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, bæredygtig og intelligent mobilitet samt klimalovgivningen;

23.

bemærker, at landbruget indtil videre er den mindst effektive sektor, når det gælder om at nedbringe emissioner (ammoniak er udgangsstof for partikler). Selv om der allerede er truffet foranstaltninger til reduktion af emissioner i landbruget, og disse er teknisk og økonomisk bæredygtige, har de endnu ikke fået stor udbredelse. Den fælles landbrugspolitik er blevet reformeret i flere omgange med det formål at gøre den mere miljømæssigt bæredygtig og bør tjene disse mål bedre. Der bør overvejes nye eller strengere foranstaltninger i forbindelse med forhandlingerne om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2020, herunder for eksempel økoordninger;

24.

glæder sig over, at Kommissionen agter at tage yderligere skridt i retning af nulemissionsmobilitet. Der bør overvejes en harmonisering af lavemissionszoner og endda nulemissionszoner i hele Europa. Velvidende at reduktion af forureningen i områder, der er lukket ned som følge af covid-19, er midlertidig, har byerne allerede truffet foranstaltninger til at nedbringe trafikkens påvirkninger — man har udvidet fortove, sørget for separate mikromobilitetspor, nedsat fartgrænser osv. Det er også blevet klart, at offentlige transportselskaber snarest muligt bør modtage (EU) midler for at holde dem kørende, forny transportmidlerne i retning af mindre forurenende løsninger og forhindre et skift til privat motoriseret transport. Udvalget understreger, at der skal tages hensyn til de europæiske producenters konkurrencedygtighed, når der overvejes og foreslås strengere emissionsstandarder for benzin- og dieselkøretøjer — samtidig med at det efterlyser en plan for udfasning af forbrændingsmotorer fra vejtrafik og udtrykker tilfredshed med de medlemsstater, regioner og byer, som allerede har fastsat en slutdato for indførsel af biler med forbrændingsmotorer. Udvalget er modstander af tilskud til køb af køretøjer med sådanne motorer. Udvalget foreslår blandt andet at fremme teknologi for nulemissionskøretøjer yderligere og fremskynde investeringer i det europæiske jernbanenet, bl.a. som et af de mulige brugbare alternativer for pendlere;

25.

gør opmærksom på problemet med boligopvarmning med fast brændsel. Den eksisterende lovgivning om miljøvenligt design synes ikke at være nogen hensigtsmæssig løsning. Udvalget forventer derfor, at Kommissionen behandler dette spørgsmål i forbindelse med bæredygtige produktrelaterede initiativer under strategien for den cirkulære økonomi. Der er desuden behov for betydelig støtte til personer med lave indkomster (energifattigdom), ikke blot til at erstatte gamle apparater, men også til at sikre en økonomisk overkommelig drift og vedligeholdelse af mere energieffektive apparater, og der bør ligeledes ses på ad hoc-baserede incitamenter til renovering af bygninger for at forbedre deres energimæssige ydeevne. Kommissionen bør tillige overveje at indføre regler for kvaliteten af brændstoffer, der anvendes til boligopvarmning, og skabe passende incitamenter, herunder økonomiske incitamenter, med henblik på dette;

26.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre og ajourføre deres nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening og til at tage de lokale og regionale myndigheders bidrag i betragtning under udarbejdelsen og revisionen af programmerne.

Inddragelse af borgerne

27.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at der bør gøres større brug af eksisterende IT-løsninger, mobiltelefonapplikationer og andre relevante redskaber med henblik på at informere offentligheden og synliggøre den »usynlige dræber« og således øge offentlighedens bevidsthed. Informationen bør være letforståelig og lettilgængelig og omfatte sundhedsmæssige aspekter. Webstedet for det europæiske luftkvalitetsindeks (7) indeholder omfattende oplysninger om luftkvaliteten i Europa, men er relativt ukendt, og det er derfor nødvendigt at udbrede kendskabet til det. Webstedet bør ligeledes forbedres ved at opstille modeller for information om luftkvalitet for regioner, mindre landsbyer og landdistrikter, hvor luftkvaliteten ikke måles af overvågningsstationer;

28.

anbefaler at optrappe den borgervidenskabelige indsats. Borgervidenskabelige applikationer kan ikke erstatte overvågningsdata, da de tilbyder data af betragteligt lavere kvalitet, hvilket bør gøres klart for borgerne, men derimod supplere dem, idet de giver mere detaljeret information om tendenserne inden for luftforurening og samtidig aktivt inddrager offentligheden og øger borgernes bevidsthed. Forskning i, hvordan (billige) sensorers pålidelighed kan forbedres, bør understøttes og fremskyndes, og Den Europæiske Standardiseringsorganisations (CEN) løbende arbejde med standarder for kompakte luftkvalitetsmonitorer samt modeller for luftkvalitet er vigtigt og hilses velkommen;

29.

anbefaler, at offentligheden informeres om såvel problemer som forbedringer, der viser de potentielle positive resultater af foranstaltningerne, herunder muligheden for nulforurenende energiformer, såsom vedvarende energi eller atomenergi, hvilket vil gøre det nemmere for medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder at få opbakning til foranstaltningerne;

30.

påpeger, at borgerne har en større rolle at spille med hensyn til at begrænse luftforureningen, navnlig ved at ændre deres egen adfærd i mange forskellige aspekter af deres liv, herunder mobilitet, opvarmning, fødevarer, men også overordnet forbrug, hvilket mange af dem i stor udstrækning stadig er uvidende om (befolkningens kendskab varierer dog betydeligt inden for EU). Reduktionen af emissioner afhænger af dette bidrag, og borgerne bør derfor så tidligt som muligt inddrages tættere i beslutningstagningen i forbindelse med udformningen af luftkvalitetsplaner og -foranstaltninger. Desuden bør luftkvalitetsplaner foruden lovgivningsmæssige foranstaltninger også omfatte foranstaltninger, der fremmer og understøtter en bevidstgørelse af borgerne og en ændring af deres adfærd, når det gælder mobilitet, f.eks. at køre mindre. De lokale og regionale myndigheder kan lette dette arbejde ved hjælp af ordninger som ClairCity. Udvalget opfordrer imidlertid indtrængende til anerkendelse og vid udbredelse af lokale initiativer, der inddrager borgerne, såsom plantning af træer og etablering af grønne vægge i byer, der renser og køler luften i byerne.

Ensretning, retningslinjer og gennemførelsesretsakter

31.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser mere vejledning om rapportering og modelberegning i forbindelse med luftkvalitet, som henvender sig specifikt til de lokale og regionale myndigheder, da de spiller en væsentlig rolle på dette område. Rapporteringsværktøjer (herunder e-rapportering) bør tilgodese behovene hos de lokale myndigheder, da de ikke nødvendigvis altid har personale med de nødvendige tekniske færdigheder eller tilstrækkelige engelskkundskaber. Forbedringer i e-rapporteringen skal gøre det muligt at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende hos de lokale og regionale brugere, og sikre sammenhæng mellem de rapporteringsopgaver, der påhviler de lokale og regionale myndigheder, og deres beføjelser og ressourcer på dette område.

Deltagelse i netværk og initiativer

32.

Det Europæiske Regionsudvalg er klar over, at der allerede findes mange initiativer og netværk, som beskæftiger sig med luftforurening (partnerskabet om luftkvalitet inden for rammerne af EU's dagsorden for byerne, ekspertpanelet for ren luft i byer under UNECE-konventionen om luftforurening (8), EU's forum for ren luft, borgmesterpagten osv.). Mange af disse tilfører politikken for ren luft en betydelig merværdi, og udvalget opfordrer de lokale og regionale myndigheder til i højere grad at engagere sig i disse aktiviteter på EU-plan;

33.

bifalder Kommissionens nye initiativ »Green City Accord«, der skal forbedre gennemførelsen af EU's miljølovgivning. Initiativet og den tekniske platform for samarbejde om miljøspørgsmål, som udvalget og Kommissionen har oprettet, kunne være et nyttigt redskab til at hjælpe de lokale og regionale myndigheder med at finde de bedste initiativer på grundlag af deres behov. Disse platforme bør derudover bidrage til at indsamle og klassificere alle tilgængelige værktøjer, vejledninger og anden relevant støtte, der er tilgængelige via UNECE-konventionen om luftfart, Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter, Det Europæiske Miljøagentur og andre netværk og organisationer, som kan hjælpe lokale og regionale myndigheder med at forbedre luftkvaliteten. Der bør også tilbydes særlig ekspertise og teknisk støtte (f.eks. udvikling af lokale emissionsopgørelser, udpegelse af lavemissionszoner, anvendelse af SHERPA-modellen osv.), da de lokale og regionale myndigheder har brug for oplæring i brugen af disse værktøjer.

Næste skridt

34.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til i visse henseender i endnu højere grad at styrke emissionsreglerne på EU-niveau og tage nye skridt til at sikre et effektivt og tættere horisontalt og vertikalt samarbejde. Udvalget opfordrer samtidig medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at finde bedre metoder til samarbejde og kommunikation;

35.

anbefaler, at der tilvejebringes lettilgængelige midler til forbedring af luftkvaliteten til lokale myndigheder og akkrediterede luftkvalitetsorganisationer med ansvar for luftkvalitetsplaner i udvalgte luftkvalitetszoner, idet der gives prioritet til zoner med højere luftforurening;

36.

gør opmærksom på behovet for at koordinere og forvalte de relevante netværk, initiativer, værktøjer og vejledninger, der allerede udgør en kilde til bred viden og erfaring, og som kan være til hjælp for de lokale og regionale myndigheder i deres arbejde med at opnå renere luft takket være supplerende teknisk ekspertise og vejledning.

---

(1)  https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_da.

(2)  Ifølge den nyligt offentliggjorte undersøgelse, hvor man vurderede niveauerne for nitrogendioxid (NO2) som en medvirkende årsag til dødsfald i forbindelse med coronavirus (covid-19), blev 78 % af de 4 443 dødsfald registreret i fire regioner i Norditalien og en region omkring Madrid i Spanien. Disse fem regioner havde den værste kombination af NO2-niveauer og luftstrømme, der forhindrede en spredning af luftforureningen.

(3)  Kommissionen har videreudviklet og gennemført rammen for EU's politik for ren luft: med direktivet om nationale emissionsreduktionstilsagn, der erstatter direktivet om nationale emissionslofter, blev der indført krav om reduktion af emissioner for 2020-2029 og fra 2030 og frem, forummet for ren luft har vist sig at være et succesrigt forum for drøftelse af luftkvaliteten, og konklusionerne af kvalitetskontrollen af direktiverne om luftkvalitet er blevet offentliggjort. Rådet vedtog for nylig konklusioner om forbedring af luftkvaliteten. Den Europæiske Revisionsret har offentliggjort en særberetning, Særberetning nr. 23/2018 — »Luftforurening: Vores sundhed er stadig utilstrækkeligt beskyttet« (EUT C 324 af 13.9.2018, s. 12), og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er i færd med at revidere sine retningslinjer for luftkvalitet med henblik på en eventuel offentliggørelse af nye retningslinjer i 2021.

(4)  »Pakken om en politik for ren luft i Europa« https://cor.europa.eu/da/our-work/Pages/OpinionTimeline.aspx?opId=CDR-1217-2014.

(5)  https://cor.europa.eu/da/news/Pages/consultation-air-quality.aspx.

(6)  EUT C 168 af 16.5.2019, s. 27.

(7)  http://airindex.eea.europa.eu.

(8)  Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande.