52020AE2765

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52020AE2765 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52020AE2765

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lånefaciliteten for den offentlige sektor under mekanismen for retfærdig omstilling (COM(2020) 453 final — 2020/0100 (COD)) og om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (COM(2020) 460 final — 2020/0006 (COD))

EESC 2020/02765

EUT C 429 af 11.12.2020, p. 240–244 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

11.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 429/240

(COM(2020) 453 final — 2020/0100 (COD))

og om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling

(COM(2020) 460 final — 2020/0006 (COD))

(2020/C 429/30)

Ordfører:

Petr ZAHRADNÍK

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 8.6.2020, 10.6.2020 Europa-Parlamentet, 17.6.2020
Retsgrundlag	Artikel 175, stk. 3, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	20.7.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.9.2020
Plenarforsamling nr.	554
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	219/0/1

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter kraftigt og glæder sig over den store forøgelse af den finansielle tildeling til FRO (Fonden for Retfærdig Omstilling), der skal lette omstillingen fra en kulstofintensiv økonomi og et kulstofintensivt samfund til et moderne, bæredygtigt og diversificeret samfund.

1.2.

EØSU er stærkt overbevist om, at der for at nå et optimalt resultat i processen med en retfærdig omstilling ikke alene er brug for tilstrækkelige finansielle ressourcer i en moderne form, der er rettet mod præcist definerede støtteområder, men at det også er vigtigt med en fleksibel fortolkning af statsstøttereglerne.

1.3.

EØSU glæder sig meget over forslaget om lånefaciliteten for den offentlige sektor og mener, at den er innovativ og original og i høj grad efterspurgt af de offentlige enheder til deres klimaomstilling.

1.4.

EØSU understreger, at mekanismen for en retfærdig omstilling — efter de nye forslag knyttet til genopretningsplanen og Next Generation EU — har en reel chance for at blive et meget vigtigt redskab i den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 set i lyset af dens fordele for ikke alene EU's grønne pagt, men også for genopretningen og genopbygningen efter covid-19-krisen.

1.5.

EØSU opfordrer de relevante EU-institutioner til at fremskynde forberedelses-, godkendelses- og gennemførelsesarbejdet med den tilpassede mekanisme for en retfærdig omstilling så meget som muligt for snart at indføre den til brug i praksis. Tid er et afgørende parameter i denne situation.

1.6.

EØSU glæder sig over, at der i lånefaciliteten for den offentlige sektor rettes særlig opmærksomhed mod de mindre udviklede regioner i den retfærdige omstilling.

1.7.

EØSU er overbevist om, at den innovative idé, som lånefaciliteten for den offentlige sektor bygger på, også kan udgøre en vigtig inspirationskilde for en lignende type finansielle produkter på medlemsstatsniveau.

1.8.

EØSU anser støtteberettigelseskriterierne og de foreslåede investeringsområder for at være yderst relevante med henblik på en retfærdig omstilling.

1.9.

EØSU glæder sig også over og støtter yderligere finansiering til fordel for InvestEU-programmet og dets særlige ordning for retfærdig omstilling, som øger potentialet for at udnytte finansielle instrumenter i den retfærdig omstillingsproces.

2. Problemstilling og kontekst

2.1.

På sin plenarforsamling i juni 2020 vedtog EØSU udtalelsen om Fonden for Retfærdig Omstilling (1), hvori EØSU redegør udtømmende for sin holdning til spørgsmålet om en retfærdig omstillingsproces og tillige formulerer overvejelser vedrørende tiden efter covid-19. De generelle resultater, konklusioner og anbefalinger gælder naturligvis fortsat.

2.2.

I denne turbulente tid lancerede Kommissionen imidlertid sin genopretningsplan i slutningen af maj, og alle tre søjler i mekanismen for en retfærdig omstilling udgør en vigtig del af Next Generation EU-programmet. Sammenlignet med det oprindelige forslag fra januar 2020 rummer mekanismen for en retfærdig omstilling en markant højere finansiel tildeling og et større finansielt grundlag. Det nyligt foreslåede sæt af dokumenter afspejler en symbiose og gennemførlig sameksistens mellem målene i EU's grønne pagt og genopretnings- og resiliensplanen for tiden efter covid-19-krisen.

2.3.

Arbejdet foregår nu også inden for rammerne af platformen for retfærdig omstilling, som skal yde støtte i form af teknisk bistand og rådgivning til offentlige og private interessenter i kulregioner og andre kulstofintensive regioner, så de får tilstrækkelige oplysninger om finansieringsmulighederne.

2.4.

Den justerede platform for retfærdig omstilling vil også støtte de tre søjler:

—	en fond for retfærdig omstilling

—	en ordning for retfærdig omstilling under InvestEU-programmet

—	en lånefacilitet for den offentlige sektor.

På den anden side har covid-19-pandemien vist logikken bag fortsat at opfylde rimelige mål i den grønne pagt og fremme en økonomisk omstruktureringsproces, især i sårbare regioner og territorier. Det er grunden til, at der blev foreslået en markant forøgelse af den finansielle tildeling til og det finansielle grundlag for mekanismen for en retfærdig omstilling.

2.5.

De vigtigste ændringer sammenlignet med forslagene fra januar 2020 omfatter følgende:

—

en markant stigning i den finansielle tildeling, især med hensyn til FRO, hvor det oprindelige grundlag for finansiel tildeling foreslås at stige fra 7,5 mia. EUR til 40 mia. EUR (yderligere 2,5 mia. EUR inden for den almindelige FFR og et nyt beløb på 30 mia. EUR inden for Next Generation EU); reglen om, at det finansielle grundlag fra FRO skal ganges (med 1,5-3) med overførsel af midler fra EFRU eller ESF+ gælder kun for finansieringskilderne i FFR for 2021-2027, ikke finansieringskilderne i Next Generation EU-instrumentet

—

øgede finansieringskilder til fordel for InvestEU — garantibeløbet vil blive fordoblet; politikområdet bæredygtig infrastruktur får tildelt 20 mia. EUR, politikområdet forskning, innovation og digitalisering 10 mia. EUR, og samme beløb er tildelt SMV-politikområdet, politikområdet sociale investeringer og færdigheder får 3,6 mia. EUR, og den finansielle tildeling til det nyligt foreslåede politikområde strategiske europæiske investeringer er på 31 mia. EUR

—	den offentlige lånefacilitet får via denne pakke et retsgrundlag for dette forslag og udgør en unik og innovativ kombination af finansielle instrumenter gennemført i praksis og subsidier.

2.6.

De andre foreslåede elementer i Kommissionens pakke fra januar 2020 forbliver uændrede og gyldige i deres fulde indhold. De vedrører de aktiviteter og områder, der støttes (og også udelukkes fra støtten), gennemførelsesprocesserne (adskillige alternativer til de operationelle programmer), de territoriale planer for retfærdig omstilling som de primære baggrundsdokumenter, der er afgørende for støtten og for typen af støttemodtagere.

2.7.

Det er hensigtsmæssigt at forstå forslagene i den tilpassede mekanisme for en retfærdig omstilling som blot et af elementerne i en omfattende og indbyrdes forbundet mosaik, der består af Next Generation EU-programpakken samt forslaget om tilpasning af FFR for 2021-2027 med henblik på at øge EU's finanspolitiske (budgetmæssige) grundlag og imødekomme de aktuelle presserende behov. De foreslåede finanspolitiske foranstaltninger supplerer også de allerede vedtagne nødforanstaltninger i penge- og strukturpolitikkerne samt inden for de reguleringsmæssige rammer. De vil skulle støttes af en samtidig indsats for at forbedre områderne for bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

2.8.

Pakken for oprettelse af genopretningsinstrumentet og for tilpasning af FFR 2021-2027 til behovene efter covid-19-krisen opfattes som en ekstraordinær foranstaltning inden for EU-finansieringen, men også som en nødvendig og presserende foranstaltning. EU's budgetpolitik ville under de aktuelle omstændigheder og regler ganske enkelt ikke have været tilstrækkeligt fleksibel og i stand til at tage et initiativ, der kunne være en hjælp til at løse krisesituationen. På den anden side kan forslaget i høj grad virke muligt i den nuværende politiske situation.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU glæder sig over dette forslag, da det anerkender de strukturelle reformer og støtten til økonomisk diversificering som en meget vigtig langsigtet EU-prioritet.

3.2.

EØSU ser på tilpasningen af mekanismen for en retfærdig omstilling ud fra genopretningsinstrumentet som helhed og opfatter det som et fair, innovativt, inklusivt og effektivt redskab, som kan støtte regioner og territorier, der står over for den grønne omstilling fra kulindustri og kulstofintensiv industri til moderne, bæredygtige og diversificerede økonomiske aktiviteter. Kombineret med den mest fleksible fortolkning af statsstøttereglerne tilbyder den nu reelle muligheder for at lette gennemførelsen af en retfærdig omstilling i disse områder.

3.3.

EØSU støtter idéen om at udnytte den supplerende FRO-finansiering inden for Next Generation EU (30 mia. EUR) hurtigt for at hjælpe med at fremskynde investeringer i den grønne omstilling markant frem til senest 2024.

3.4.

EØSU opfordrer Kommissionen til at skabe den relevante ramme, så det øgede FRO-instrument er klart allerede i starten af 2021, hvor visse regioner kan blive hårdt ramt af konsekvenserne af krisen med hensyn til deres økonomiske resultater samt sociale og miljømæssige forhold. Ved samme lejlighed opfordrer EØSU medlemsstaterne til at fremskynde arbejdet på de territoriale planer for retfærdig omstilling, som er helt nødvendige strategiske planlægningsdokumenter for adgangen til finansiering under alle tre søjler i mekanismen for en retfærdig omstilling.

3.5.

EØSU glæder sig også over Invest EU-programmets supplerende tildeling, der giver fordele til bestemte regioner med henblik på at imødekomme deres behov i forbindelse med den grønne omstilling. Udvalget glæder sig over, at der inden for rammerne af ordningen for en retfærdig omstilling er mulighed for støtte til investeringer i regioner, der skal gennemføre en retfærdig omstilling, gennem alle InvestEU's politikområder, afhængigt af de specifikke investeringsbehov, som medlemsstaterne har udpeget i deres territoriale planer for retfærdig omstilling. EØSU støtter også inddragelsen af det nyligt foreslåede politikområde strategiske europæiske investeringer i de aktiviteter, der dækkes af mekanismen for en retfærdig omstilling.

3.6.

EØSU glæder sig over, at optagelsen af InvestEU-projekterne i den anden søjle i mekanismen for en retfærdig omstilling via en innovativ form for finansiering skaber mulighed for, at private og offentlige enheder kan foretage økonomisk levedygtige investeringer, der er testet på markedet.

3.7.

EØSU støtter og glæder sig over idéen om en lånefacilitet for den offentlige sektor, der udgør en meget innovativ løsning for den offentlige sektor, der omfatter et fælles produkt udviklet af Kommissionen og EIB, hvor sigtet er at kombinere en lånekomponent med et tilskud. Denne kombination skal mobilisere 30 mia. EUR i offentlige investeringer til fordel for energi- og transportinfrastruktur, fjernvarmenet, offentlig transport, energieffektiviseringsforanstaltninger, social infrastruktur og andre typer af projekter til støtte for berørte samfund og regioner og forbedring af deres velfærd og konkurrenceevne.

3.8.

EØSU understreger den innovative og originale karakter af lånefaciliteten for den offentlige sektor, som på projektniveau støtter gennemførelsen af finansielle instrumenter med et supplerende tilskud. EØSU støtter den fremsatte idé om, at dette instrument er et supplement til FRO og InvestEU's tværgående finansielle ordning. På denne baggrund virker det som et rimeligt krav, at projekter, der støttes under lånefaciliteten for den offentlige sektor, ikke kan få del i andre af EU's finansieringskilder.

3.9.

EØSU respekterer, at tilskudsdelen vil blive forvaltet direkte af Kommissionen, og at den indtil udgangen af 2024 vil blive omfordelt via et system af nationale rammebeløb. EØSU opfordrer i den forbindelse Kommissionen til hurtigt at iværksætte forslagsindkaldelser, så snart der er blevet vedtaget et antal territoriale planer for retfærdig omstilling, og medlemsstaterne til allerede nu at gå videre med forberedelsen af projekter. Dette kan sikre, at de ressourcer, der er øremærket til medlemsstater, udnyttes fuldt ud via de forslagsindkaldelser, der er fremsat ved slutningen af 2024.

3.10.

EØSU er yderst bevidst om, hvor eksklusivt og originalt det innovative instrument lånefaciliteten for den offentlige sektor er med henblik på at støtte offentlige enheders investeringer, der opfylder klimaomstillingskravene, men ikke sikrer tilstrækkelige indtægter. Tilskudselementet er derfor afgørende for den praktiske medtagelse af økonomiske, sociale og miljømæssige projekter, der ikke er tilstrækkeligt finansielt levedygtige og dermed ikke kan finansieres af de finansielle instrumenter alene.

3.11.

EØSU understreger betydningen af de territoriale planer for retfærdig omstilling, der er lige relevante for alle tre søjler i mekanismen for en retfærdig omstilling. EØSU er enig i, at det kun er medlemsstater, der allerede har en godkendt territorial plan for retfærdig omstilling, der kan få adgang til finansieringen. Disse planer er rent faktisk et middel, der kan give anledning til, at medlemsstaterne forpligter sig til at gøre fremskridt hen imod en klimaneutral økonomi.

3.12.

EØSU glæder sig over konceptet med, at projekter i mindre udviklede regioner (dvs. med et BNP/indbygger, der ikke overstiger 75 % af EU-gennemsnittet) modtager et 5 procentpoint højere tilskud end lånet end projekter i andre territorier (op til 20 % mod 15 %). EØSU er dog bekymret over, at den reelle tilskudssats kan ligge helt nede på 5-7 % sammenlignet med de samlede projektomkostninger. Dette vil muligvis ikke været tilstrækkeligt incitament til finansiering af projekter.

3.13.

EØSU mener også, at inddragelsen af finansieringspartnere ud over EIB vil være hensigtsmæssig for gennemførelsen af de ressourcer, som bliver foreslået til faciliteten. Det kunne skabe et rum, hvor finansielle institutioner med base i medlemsstaterne kan udvikle denne originale og innovative produkttype og tilbyde den til deres relevante klienter.

3.14.

EØSU anser platformen for retfærdig omstilling for at være vigtig, især med henblik på at tilbyde støttemodtagere passende og samme information og teknisk service, der bidrager til effektiviteten af de tildelte midler. I denne forbindelse understreger EØSU betydningen af den bistand, som medlemsstaterne kan få til udvikling af deres territoriale planer for retfærdig omstilling gennem de tilhørende forslagsindkaldelser og støtte, der er iværksat af Kommissionen.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU anmoder Kommissionen om at præcisere omfanget af ordningen for retfærdig omstilling inden for det tilpassede InvestEU-program samt støtteberettigelsen af projekter baseret på den grønne pagt inden for politikområdet strategiske europæiske investeringer.

4.2.

Med hensyn til lånefaciliteten for den offentlige sektor glæder EØSU sig over forslaget om støtte til offentlige investeringer gennem gunstige lånevilkår, der er målrettet de områder, der påvirkes mest negativt af klimaomstillingen og er i overensstemmelse med de territoriale planer for retfærdig omstilling.

4.3.

EØSU respekterer kravene vedrørende projektudvælgelseskriterierne og prioriteringen af dem og er enig i konceptet med en detaljeret specifikation af dem i forslagsindkaldelserne på nationalt plan.

4.4.

EØSU anbefaler, at Kommissionen definerer og præciserer områderne for synergi med de andre instrumenter i Next Generation EU for at støtte den integrerede tilgang og sideløbende fjerne overlapninger.

4.5.

EØSU glæder sig i høj grad over, at de støtteberettigede modtagere er interessenter fra alle relevante områder, nemlig offentlige institutioner (staten, regioner, byer og kommuner), virksomheder, forskningsinstitutioner og universiteter, skoler, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedsrådgivere og NGO'er.

4.6.

EØSU opfordrer Rådet og EU's medlemsstater til hurtigst muligt at færdiggøre alt det forberedende arbejde, der er nødvendigt for gennemførelsen af mekanismen for en retfærdig omstilling. Kommissionen anmodes om snarest muligt i en hasteprocedure at godkende medlemsstaternes programmer i forbindelse med mekanismen for en retfærdig omstilling. Det er den eneste måde, hvorpå det bliver muligt at minimere forsinkelser i udbetalingen af midler og at opnå de ønskede positive virkninger for den økonomiske situation i EU.

4.7.

EØSU understreger, at den planlagte overførsel fra ESF+ til FRO ikke må bringe gennemførelsen af regulære ESF+-projekter i fare. Intentionen er at skabe et tilstrækkeligt finansielt grundlag for socialt orienterede projekter (omskoling, almen uddannelse erhvervsuddannelse osv.) inden for FRO.

4.8.

I forbindelse med lånefaciliteten for den offentlige sektor mener EØSU, at den lange række af områder, der skal støttes, er tilstrækkelig og glæder sig over deres kompatibilitet med de andre søjler i mekanismen for en retfærdig omstilling samt andre finansielle redskaber og instrumenter under FFR.

Bruxelles, den 18. september 2020.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 311 af 18.9.2020, s. 55.

Top

Choose the experimental features you want to try