Resumé

Konsekvensanalyse af Kommissionens forordning (EU) xxx/2019 om krav til miljøvenligt design for svejseudstyr

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

Svejseudstyr er B2B-produkter, der anvendes bredt i mange industrisektorer, især i byggebranchen, energisektoren og transportsektoren. De forbruger en stor mængde energi og svejsemetal (svejsetråd eller elektrode brugt som "lim" under svejsningen). Halvdelen af det udstyr, der er i drift, forbruger også store mængder beskyttelsesgas.

Teknologien inden for svejseudstyr har gennemgået en stor udvikling i de seneste årtier, og den er blevet mere energi og materialeeffektiv og mere alsidig. Men når brugerne køber udstyret, prioriterer de på nuværende tidspunkt ikke energi- og materialeeffektivitet, men snarere aspekter som pålidelighed og prismæssig overkommelighed. Det skyldes manglende oplysninger om energi- og materialeforbrug og den omstændighed, at brugere ikke vurderer omkostningerne i hele produktets levetid samt andre vaner, herunder foretrukne varemærker. Derfor kommer omkostningseffektive energibesparende teknologier ikke ind på markedet så hurtigt som de kunne, hvis de blev understøttet af relevante foranstaltninger.

Genbrug, reparation og genvinding begrænses af manglende oplysninger om materialeeffektivitet og vanskeligheder med at afmontere og adskille produkter og identificere integrerede kritiske råstoffer og farlige komponenter.

Hvilke resultater forventes der af initiativet?

Det overordnede mål er at bidrage til EU's klima- og energimål for 2030 og målene for pakken om cirkulær økonomi, alt imens et velfungerende indre marked sikres.

Nærmere bestemt har initiativet til formål at:

-øge bevidstheden i forsyningskæden om svejseudstyrs miljømæssige egenskaber

-hjælpe brugerne med at sammenligne produkter og

-forbedre produkternes reparerbarhed og genvindelighed.

Det vil også styrke konkurrenceevnen i EU's fremstillingsindustri ved at bringe EU-produkter i overensstemmelse med de teknologiske fremskridt og krav til energieffektivitet i andre af verdens økonomier.

Hvad er merværdien ved en indsats på EU-plan? 

Svejseudstyr fremstilles og handles globalt, og komponenterne kommer fra hele verden. Udstyret indeholder komplekse produkter, der ikke varierer fra land til land. Opstillingen af krav, der gælder for hele EU, vil indebære en sammenlægning af medlemsstaternes ressourcer med henblik på at udvikle fælles forskrifter og overvågningsordninger i stedet for at anvende mange forskellige nationale ordninger, forskrifter og overvågningsordninger.

Uden harmoniserede krav på EU-plan kan medlemsstaterne indføre nationale produktspecifikke krav til energieffektivitet inden for rammerne af deres miljø- og energipolitik. Det vil undergrave den frie bevægelighed for varer og øge EU-virksomhedernes overholdelsesomkostninger.

Der er derfor en klar merværdi ved at fastsætte minimumskrav til energieffektivitet på EU-plan.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor? 

Fire politiske løsningsmodeller blev overvejet:

·Løsningsmodel 1 — "business as usual": Dette er referencescenariet, hvor den nuværende situation forbliver uændret

·Løsningsmodel 2 — selvregulering: Kommissionen gav industrien mulighed for at udvikle selvregulering, men der blev ikke fremsat nogen forslag

·Løsningsmodel 3 —. energimærkning: Modellen foreslås generelt for handel med produkter mellem virksomheder og forbrugere (B2C) kombineret med miljøvenligt design for at øge synligheden og konkurrencen for de bedste produkter. Den er dog vanskelig at gennemføre, når der ikke eksisterer nogen dækkende database over data for energieffektivitet, der bygger på veletablerede målemetoder

·Løsningsmodel 4a — "lavest mulige livscyklusomkostninger": Obligatoriske grænseværdier for effektiviteten af strømkilder, der maksimerer slutbrugerens investering over produktets livscyklus, skal nås i 2028 med et mellemliggende skridt i 2023

·Løsningsmodel 4b — ambitiøst mål for lavest mulige livscyklusomkostninger: Samme grad af strenghed af krav til miljøvenligt design som i løsningsmodel 4a baseret på de lavest mulige livscyklusomkostninger, men de skal nås tidligere (i 2025) uden mellemliggende skridt

·Løsningsmodel 5 — oplysning: obligatorisk afgivelse af oplysninger om energi- og materialeeffektivitet, men ingen kvantitative krav til effektivitet

Derudover omfatter både løsningsmodel 4a og 4b:

-udvikling af beregningsmetoder ved hjælp af standardisering

-fremlæggelse af oplysninger om materiale- og energiforbrug samt

-fremlæggelse af oplysninger om aspekter vedrørende den cirkulære økonomi (med henblik på at forbedre reparerbarhed og genvindelighed).

Kravene til fremlæggelse af oplysninger vil finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

Løsningsmodel 4a er den foretrukne løsning 1 ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt, og den sikrer en balance mellem de samlede energi- og materialebesparelser og opbakning fra interessenterne. Det lever også op til kravene i direktivet om miljøvenligt design om at foreslå produktspecifikke gennemførelsesforanstaltninger.

Hvem støtter hvilken løsning? 

·Løsningsmodel 1 — business as usual: Interessenter, særligt fremstillingsindustrien, mener ikke, at dette er en hensigtsmæssig løsning i lyset af udviklingen af krav til energieffektivitet i andre af verdens økonomier

·Løsningsmodel 2 — selvregulering: Kommissionen og medlemsstaterne prioriterede denne model, men industrien fremsatte ingen forslag om selvregulering

·Løsningsmodel 3 —. energimærkning: Medlemsstater, NGO'er og industrien argumenterede for, at denne model skulle afvises, da den ikke indeholdt nogen merværdi i forbindelse med B2B-produkter

·Løsningsmodel 4a — lavest mulige livscyklusomkostninger: Ligesom løsningsmodel 4b genererer denne model store miljøbesparelser, men den foretrækkes af de fleste medlemsstater og fremstillingsindustrien på grund af den længere tilpasningstid

·Løsningsmodel 4b — ambitiøst mål for lavest mulige livscyklusomkostninger: denne model støttes af nogle få medlemsstater og ngo'er. Selv om den giver marginalt højere miljøbesparelser end løsningsmodel 4a, er store sektorer i fremstillingsindustrien bekymrede for, at SMV'er (> 80 % af EU's fabrikanter) muligvis ikke er i stand til at tilpasse sig kravene i tide

·Løsningsmodel 5 — oplysning: denne model scorer lavere end løsningsmodel 4a og 4b på energi- og drivhusgasbesparelser, virksomhedsindtægter og samlede omkostninger ved ejerskab. Medlemsstater og industrien mener, at merværdien af modellen er lavere end de omkostninger, den ville indebære.

Der var bred opbakning til de fælles bestemmelser i løsningsmodel 4a/b og 5 (standardisering af målemetoder, fremlæggelse af oplysninger om materialeeffektivitet).

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

Løsningsmodel 4a (lavest mulige livscyklusomkostninger) har de største samlede økonomiske og miljømæssige fordele. Den omfatter vedtagelsen af en forordning om miljøvenligt design med kvantitative effektivitets- og informationskrav. Modellen vil give store miljøbesparelser i et tempo, der er opnåeligt for industrien og slutbrugere, og den havde den største opbakning blandt interessenterne.

Løsningsmodel 4a forventes at få følgende virkninger i 2030:

§Sammenlignet med "business as usual" forventes en forordning at kunne skabe energibesparelser på 1,1 TWh/år, dvs. 0.075 % af Kommissionens 2030-mål for besparelser i det endelige energiforbrug

§direkte besparelser i slutbrugernes årlige udgifter på 522 mio. EUR og ekstra virksomhedsindtægter på 14,5 mio. EUR pr. år

§ingen virkning på beskæftigelsen (skabelse af ca. 200 arbejdspladser om året)

§et bidrag til den cirkulære økonomi gennem forbedrede muligheder for reparation og genvinding

§en styrkelse af EU-virksomheders konkurrenceevne og en førerposition (nationalt og internationalt) som fabrikanter af højeffektivt svejseudstyr ved en fremskyndelse af den teknologiske udvikling og en tilpasning til kravene til effektivitet i andre af verdens økonomier.

Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

Omkostningerne for den foretrukne løsning anslås som følger:

§fabrikanter og installatører af svejseudstyr vil skulle foretage en overensstemmelsesvurdering af deres produkter i forhold til de nye krav og definitioner. Dette indebærer beregninger og prøvninger med en anslået omkostning på 1 000 EUR pr. produktmodel

§forhandlere og detailhandlere vil skulle gøre sig fortrolige med de nye oplysninger om energi- og materialeeffektivitet, konsekvenser af beregninger af livscyklusomkostninger og køb af produkter, og de vil skulle videregive oplysningerne til slutbrugerne

§slutbrugere af svejseudstyr vil skulle bære de højere omkostninger for komponenter og produktionsændringer i form af en højere købspris (i gennemsnit omkring 150 EUR pr. enhed), og de vil skulle bruge 9,9 mio. EUR mere om året inden 2030 for at få mere energieffektivt udstyr

Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?

§Løsningsmodel 4a indebærer et tilpasningstempo, som SMV'er i fremstillingssektoren (> 80 % af EU's fabrikanter) hævder er gennemførligt

§Hovedparten af SMV'erne i branchen har aktiviteter inden for fremstilling, import, videresalg, installation og/eller vedligeholdelse af svejseudstyr. Disse virksomheder vil drage fordel af forordningen gennem øgede indtægter på grund af salget af dyrere og mere alsidigt energieffektivt udstyr. Disse indtægter skal godtgøre udgifterne til konkrete prøvninger og produkttilpasning, som i høj grad forventes at blive videregivet til slutbrugerne.

§SMV'er, der bruger svejseudstyr i deres aktiviteter, vil nyde godt af reducerede omkostninger i udstyrets levetid, da prisstigningerne vil blive udlignet af besparelser på energiregninger, større funktionalitet og en mindre vægt af udstyret.

§SMV'er i reparations- og genvindingssektoren vil få stor gavn af kravene til materialeeffektivitet.

Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder? 

Forordningen vil kunne finde direkte anvendelse i alle medlemsstater, så der ikke vil være gennemførelsesomkostninger for de nationale myndigheder. Markedstilsynsaktiviteter vil medføre omkostninger til prøvning og personale.

Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger? 

Der forventes ingen andre væsentlige eller negative virkninger på brugeregenskaber, sundhed og sikkerhed.

D. Opfølgning

Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?

En foreslået "revisionsklausul" ville sikre, at forordningen tages op til revision senest fem år efter dens ikrafttræden på grundlag af resultater, indhøstede erfaringer i forbindelse med gennemførelsen, den internationale udvikling og de teknologiske fremskridt.