EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019PC0399

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstaterne til at afhjælpe en alvorlig økonomisk byrde, som de påføres som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale

COM/2019/399 final

Bruxelles, den 4.9.2019

COM(2019) 399 final

2019/0183(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstaterne til at afhjælpe en alvorlig økonomisk byrde, som de påføres som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Det Forenede Kongerige har besluttet at udtræde af Den Europæiske Union og har indledt proceduren i artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU"). Den 11. april 2019 vedtog Det Europæiske Råd (artikel 50) efter anmodning fra Det Forenede Kongerige 1 at forlænge den frist 2 , der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU yderligere til den 31. oktober 2019. Medmindre Det Forenede Kongerige ratificerer udtrædelsesaftalen senest den 31. oktober 2019 eller anmoder om en tredje forlængelse, som Det Europæiske Råd (artikel 50) vedtager enstemmigt, udløber fristen, jf. artikel 50, stk. 3, i TEU, på denne dato. Det Forenede Kongerige vil derefter fra den 1. november 2019 være et tredjeland uden en aftale om at sikre en velordnet udtræden. Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at det bedste resultat sikres gennem Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Unionen på grundlag af udtrædelsesaftalen.

Fra dette tidspunkt vil al primær og afledt EU-ret ophøre med at gælde for Det Forenede Kongerige. Der bliver ingen overgangsperiode, således som det var planlagt i udtrædelsesaftalen. Dette vil naturligvis medføre betydelige forstyrrelser for borgere, virksomheder og offentlige institutioner og få alvorlige negative økonomiske og finansielle konsekvenser.

Indtil videre har Den Europæiske Union og medlemsstaterne i EU‑27 truffet en lang række foranstaltninger. Navnlig har Europa-Kommissionen siden november 2018 forberedt sig på en udtræden uden en aftale. Kommissionen har til dato fremlagt 19 lovgivningsforslag, som alle er blevet vedtaget af medlovgiverne. Kommissionen har ligeledes vedtaget 63 ikkelovgivningsmæssige retsakter og offentliggjort 100 forberedelsesmeddelelser.

Principperne for beredskabsforanstaltningerne på alle plan blev opstillet i den anden meddelelse om brexitforberedelser af 13. november 2018 3 . Heri blev det blandt andet fastsat, at foranstaltningerne ikke bør afhjælpe skade, som kunne være undgået gennem forberedende foranstaltninger og rettidig handling fra de relevante interessenters side.

Som anført i fjerde meddelelse om brexitforberedelser af 10. april 2019 4 er Kommissionen i forbindelse med sine forberedelser af beredskabsforanstaltningerne rede til at foreslå finansielle støtteforanstaltninger for at afbøde virkningerne i de mest berørte områder og sektorer under hensyntagen til de midler, der er til rådighed, og eventuelle tilpasninger af udgifts- og indtægtssiden af EU-budgettet, som kan blive resultatet af en udtræden uden en aftale. For at afstedkomme en mere direkte støtte til de berørte parter giver EU's statsstøtteregler mulighed for fleksible løsninger i forbindelse med nationale foranstaltninger.

Virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder med betydelig kontakt med Det Forenede Kongerige, kan ligeledes støde på vanskeligheder som følge af tabet af let adgang til det britiske marked eller kan på anden måde påvirkes af de mere komplekse handelsforbindelser. Det kan føre til tab af arbejdspladser. Medlemsstaterne kan eventuelt vælge at imødegå negative påvirkninger af arbejdsmarkedet ved at indføre støtteordninger, der kan hjælpe de berørte virksomheder med at håndtere forandringerne, eller ved at indføre foranstaltninger, der kan bidrage til at opretholde beskæftigelsesniveauet.

Medlemsstaternes offentlige forvaltninger vil ligeledes blive berørt, idet de på meget kort tid vil skulle oprette yderligere infrastrukturer og ansætte ekstra personale inden for visse berørte sektorer.

For så vidt angår told og indirekte beskatning vil de nationale myndigheder f.eks. skulle foretage betydelige investeringer i infrastruktur og menneskelige ressourcer, primært i de medlemsstater, der er de vigtigste ind- og udførselssteder for EU's handel med Det Forenede Kongerige. På området sundheds- eller plantesundhedskontrol etablerer medlemsstaterne i EU‑27 nye grænsekontrolposter eller udvider eksisterende poster ved indførselssteder for import fra Det Forenede Kongerige til EU.

De ovennævnte former for tiltag vil givetvis have en betydelig indvirkning på de offentlige udgifter, især på kort sigt og især i de medlemsstater, der er mest berørt. For disse medlemsstaters offentlige finanser kan dette blive en alvorlig katastrofe med deraf følgende akut behov for yderligere offentlig finansiering. Mobilisering af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("Solidaritetsfonden") vil således kunne yde en afgørende hjælpeindsats til disse medlemsstater og deres finanser, hvis dens anvendelsesområde udvides til at omfatte de negative virkninger af dette scenario.

Solidaritetsfonden blev stiftet i 2002 for at støtte EU's medlemsstater og tiltrædelseslandene i tilfælde af større katastrofer forårsaget af naturhændelser, såsom oversvømmelse, storm, jordskælv, vulkanudbrud, skovbrand eller tørke. Fonden kan mobiliseres efter anmodning fra det ramte land, hvis katastrofen har et omfang, der berettiger en indsats på europæisk plan.

Dens funktion er et håndgribeligt udtryk for en ægte EU-solidaritet, hvorigennem medlemsstaterne indvilliger i at støtte hinanden ved at stille yderligere finansieringsmidler til rådighed via EU-budgettet.

På trods af de foranstaltninger, der allerede er truffet eller planlagt, er det rimeligt at antage, at visse medlemsstater på grund af særligt tætte økonomiske forbindelser og handelsforbindelser med Det Forenede Kongerige vil blive hårdere ramt af en udtræden uden aftale end andre. Selv om det er yderst vanskeligt at vurdere præcist, vil det have en betydelig indvirkning på økonomien, arbejdsmarkedet og de offentlige finanser, især på kort sigt. Selv om der er tale om en enkeltstående begivenhed, vil dens forstyrrende virkninger og den byrde på de offentlige finanser, der direkte kan tilskrives en udtræden uden en aftale, kunne udgøre en større katastrofe, og det vil således være berettiget at mobilisere "solidaritetsprincippet", som er kernen i Solidaritetsfonden, for at afbøde disse virkninger.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Nærværende forslag har til formål at ændre Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (i det følgende benævnt "forordning (EF) nr. 2012/2002") med henblik på at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte visse typer af yderligere offentlige udgifter som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en udtrædelsesaftale.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget indgår i forberedelserne af beredskabsforanstaltninger i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Da dette er en ændring af en eksisterende forordning, følger den de bestemmelser, der udgør retsgrundlaget for forordning (EF) nr. 2012/2002, dvs. artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Da ændringen kun vedrører medlemsstaterne, finder artikel 212 i TEUF ikke anvendelse.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Formålet med forslaget er at udvide anvendelsesområdet for Solidaritetsfonden for derigennem at vise europæisk solidaritet med de hårdest ramte medlemsstater ved at yde bistand fra fonden for at hjælpe dem med at løfte den økonomiske byrde, som de vil blive påført som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale. I overensstemmelse med nærhedsprincippet er der i forslaget opstillet tydelige støtteberettigelseskriterier for at mobilisere Solidaritetsfonden. Bistand under dette instrument vil derfor være begrænset til omkostninger, der har alvorlige følger for de økonomiske og finansielle vilkår i en given medlemsstat.

Solidaritetsfonden bygger på nærhedsprincippet. Dette betyder, at EU kun bør gribe ind i tilfælde, hvor det vurderes, at en medlemsstat ikke længere er i stand til selv at håndtere en krise alene, men behøver bistand. Lovgiveren var af den opfattelse, at dette er tilfældet ved naturkatastrofer, hvis den samlede direkte skade overstiger en vis tærskel. Økonomisk følgeskade medregnes ikke, da det anses for at være for komplekst at opgøre på en hurtig, pålidelig og sammenlignelig måde. Tærsklen for naturkatastrofer blev derfor fastsat til direkte skade, der overstiger 0,6 % af bruttonationalindkomsten (BNI) eller 3 mia. EUR (i 2011-priser), hvor det laveste af disse to beløb finder anvendelse. Dette dobbelte kriterium blev valgt, fordi et enkelt fast beløb ikke ville afspejle de store forskelle i medlemsstaternes økonomiske styrke (og dermed deres budgetmæssige indsatskapacitet) og ville føre til særdeles uretfærdig og ulige behandling af medlemsstaterne. Samme procentsats for alle medlemsstater ville føre til enten ekstremt lave beløb for de mindre medlemsstater eller en urealistisk høj tærskel for de største økonomier.

I tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af EU uden en aftale, forventes der alvorlige konsekvenser for medlemsstaternes økonomier. Det er dog næppe muligt at foretage et skøn over den direkte skade heraf. Derfor kan der ikke anlægges samme tilgang som for naturkatastrofer. I stedet foreslår Kommissionen at lægge den økonomiske byrde på medlemsstaternes budgetter for at imødegå de yderligere behov, der følger af og er direkte knyttet til en udtræden uden en aftale som reference for at fastslå eventuel støtteberettigelse. Dette svarer i store træk til den offentlige andel af direkte skade, der er støtteberettiget ved naturkatastrofer, eksempelvis udgifter til offentlig infrastruktur, bistand til befolkningen, redningstjenester mv. Denne støtteberettigede offentlige andel af den samlede skade varierer meget alt afhængigt af, hvilken katastrofe og hvilket land der er tale om. Den udgør i gennemsnit ca. 50 % af den samlede skade.

Kommissionen foreslår derfor at bibeholde de principper, der ligger til grund for adgangen til Solidaritetsfonden. Dette indebærer, at det laveste beløb på 0,3 % af BNI eller 1,5 mia. EUR i 2011-priser (dvs. halvdelen af beløbet for naturkatastrofer), defineres som den nedre tærskel af offentlige udgifter, der vedrører en udtræden uden en aftale, for at få adgang til Solidaritetsfonden. Det er op til medlemsstaten at dokumentere disse udgifter og påvise, at de direkte kan tilskrives en udtræden uden en aftale.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget overholder proportionalitetsprincippet. Det går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde de målsætninger, der allerede er fastlagt i det nuværende instrument.

Valg af retsakt

Det foreslås at ændre forordning (EF) nr. 2012/2002 for at gøre brug af de fastlagte procedurer og den fastlagte praksis med henblik på at udarbejde og vurdere ansøgninger om bistand og gennemføre og rapportere om støtten. Denne foranstaltning er målrettet og begrænset til at afbøde de økonomiske konsekvenser af en enkeltstående begivenhed, nemlig Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I den efterfølgende evaluering 2002-2017 5 blev det konkluderet, at fonden er et værdifuldt instrument i EU's værktøjskasse til at gribe ind ved katastrofesituationer, hvilket bibringer EU-merværdi til indsatsen efter katastrofer i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene. I evalueringen opfordres det også til, at der tages yderligere hensyn til politiske tiltag, der udvider fondens muligheder for at gribe ind.

Høringer af interesserede parter

På grund af det akutte behov for at udarbejde forslaget således at det kan vedtages i tide af medlovgiverne, kunne der ikke afholdes nogen høring af berørte parter.

Konsekvensanalyse

På grund af forslagets hastende karakter blev der ikke foretaget nogen konsekvensanalyse.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

For at sikre, at Solidaritetsfonden står til rådighed ved større naturkatastrofer, hvilket er dens oprindelige formål, bør anvendelsen af Solidaritetsfonden i forbindelse med nærværende forslag begrænses til højst 50 % af fondens årlige disponible beløb i 2019 og 2020.

Den maksimale årlige bevilling til Solidaritetsfonden beløber sig til 500 mio. EUR i 2011-priser. I løbende priser svarer dette til 585,8 mio. EUR for 2019 plus 597,5 mio. EUR for 2020, dvs. sammenlagt 1 183,3 mio. EUR. Der vil således være op til 591,65 mio. EUR til rådighed til det nuværende forslag.

På baggrund af den bistand fra Solidaritetsfonden, der allerede er blevet mobiliseret hidtil i 2019 eller er ved at blive mobiliseret, er det rimeligt at forvente, at hovedparten af bevillingen for 2019 under alle omstændigheder ikke vil blive brugt i løbet af 2019, men i stedet vil blive overført til 2020.

Der blev indført forskudsbetaling i forbindelse med revisionen af forordningen om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i 2014 med virkning fra 2015. Den vigtigste begrundelse for at indføre forskudsbetaling var, at den nødvendige procedure for mobilisering af Solidaritetsfonden og udbetaling af den fulde bistand er for langvarig (typisk op til et år), og at den alvorlige krisesituation krævede en hurtigere reaktion. Desuden blev det vurderet, at de lange forsinkelser med hensyn til at yde bistand var negative for EU's anseelse.

Forskudsbetalingernes niveau blev fastsat til 10 % af det forventede tilskud fra Solidaritetsfonden, dog højst 30 mio. EUR. Det viste sig, at dette niveau ikke var tilfredsstillende. I tilfælde af mindre katastrofer, hvor tilskuddet fra Solidaritetsfonden beløber sig til nogle få mio. EUR, er forskudsbetalingerne kun på et par hundrede tusinde EUR, hvilket knap nok gør nogen forskel. I tilfælde af meget store katastrofer som f.eks. jordskælvet i Abruzzo, der forvoldte en skade på 22 mia. EUR og udløste et tilskud fra Solidaritetsfonden på 1,2 mia. EUR, er et forskud på under 30 mio. EUR helt utilstrækkeligt. I begge scenarier står forskudsbetalingerne ikke i et rimeligt forhold til dens virkninger i praksis. Den seneste efterfølgende evaluering af Solidaritetsfonden (2002-2017) bekræfter denne analyse.

Kommissionen foreslår derfor, at niveauet for forskudsbetalinger ved individuelle katastrofer i alle kategorier hæves til 25 % af det forventede tilskud fra Solidaritetsfonden, dog højst 100 mio. EUR.

Kommissionen foreslår desuden at hæve det samlede bevillingsniveau for forskudsbetalinger til Solidaritetsfonden i det årlige budget fra 50 mio. EUR til 100 mio. EUR. Budgetforslaget for 2020 indeholder ikke dette forslag. For at sikre, at midlerne ved behov er tilgængelige i rette tid, vil Kommissionen foreslå, at der i budgettet for 2020 opføres supplerende bevillinger på op til 50 mio. EUR.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Der er behov for maksimal gennemsigtighed og behørig overvågning af anvendelsen af EU's finansielle midler. Medlemsstaternes og Kommissionens rapporteringsforpligtelser finder anvendelse som fastsat i forordning (EF) nr. 2012/2002.

2019/0183 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstaterne til at afhjælpe en alvorlig økonomisk byrde, som de påføres som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 6 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 7 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 8 . Fonden blev stiftet for at yde finansiel bistand til medlemsstaterne efter katastrofesituationer som et håndgribeligt udtryk på europæisk solidaritet i tilfælde af kriser.

(2)Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke indgås, to år efter meddelelsen, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne frist.

(3)Den 11. april 2019 vedtog Det Europæiske Råd (artikel 50) efter anmodning fra Det Forenede Kongerige 9 at forlænge den frist 10 , der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU yderligere til den 31. oktober 2019. Medmindre Det Forenede Kongerige ratificerer udtrædelsesaftalen 11 senest den 31. oktober 2019 eller anmoder om en tredje forlængelse, som Det Europæiske Råd vedtager enstemmigt, vil Det Forenede Kongerige udtræde af Unionen uden en aftale og vil blive et tredjeland fra den 1. november 2019.

(4)For at afbøde de økonomiske konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale og for at udvise solidaritet med de mest berørte medlemsstater under sådanne ekstraordinære omstændigheder bør forordning (EF) nr. 2012/2002 ændres, således at den yder støtte til de dermed forbundne offentlige udgifter.

(5)Eftersom der er tale om en ekstraordinær anvendelse af fonden, vil dens bistand til at afbøde den alvorlige finansielle byrde, som medlemsstaterne påføres som en direkte følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale, være målrettet og tidsbegrænset for at bevare fondens oprindelige formål og dens kapacitet til at reagere på naturkatastrofer.

(6)Med henblik på denne ekstraordinære anvendelse af fonden bør der fastsættes et mindstebeløb for anslåede skader som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale, for hvilke en medlemsstat kan ansøge om bistand fra fonden. Desuden bør reglerne for støtteberettigelse ændres til også at omfatte støtte til offentlige udgifter, der opstår som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale.

(7)For at sikre ligebehandling af medlemsstaterne bør der være samme frist for indgivelse af ansøgninger om økonomisk tilskud fra fonden for samtlige medlemsstater uden mulighed for at forlænge en ansøgning efter denne frist til dækning af yderligere udgifter.

(8)For at sikre, at Solidaritetsfonden står til rådighed ved større naturkatastrofer, hvilket er dens oprindelige formål, bør der fastsættes et budgetloft for støtte i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale.

(9)Bistand fra fonden til at afbøde en alvorlig finansiel byrde, som påføres medlemsstaterne som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale bør være underlagt de samme regler for gennemførelse, overvågning, rapportering, kontrol og revision som alle fondens øvrige interventioner. I betragtning af det brede spektrum af offentlige udgifter, der potentielt kan blive støtteberettiget, er det desuden vigtigt at sikre, at andre bestemmelser i EU-retten, navnlig statsstøttereglerne, overholdes.

(10)Kommissionen bør være i stand til at træffe en hurtig afgørelse om at afsætte specifikke finansielle midler og om hurtigst muligt at mobilisere disse. De nuværende bestemmelser om forskudsbetalinger bør derfor styrkes ved at hæve beløbet.

(11)Denne forordning bør træde i kraft snarest muligt på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og bør finde anvendelse fra dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU, medmindre en udtrædelsesaftale med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft senest på denne dato.

(12)Forordning (EF) nr. 2012/2002 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2012/2002 foretages følgende ændringer:

1)Før artikel 1 indsættes følgende udgiftsområde:

"Afsnit I
Anvendelsesområde og støtteberettigelse"

2)I artikel 1 tilføjes følgende stykke:

"I denne forordning omfatter begrebet "større katastrofer" såvel naturkatastrofer som situationer, hvor en medlemsstat påføres en alvorlig økonomisk byrde som en direkte følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale."

3)Følgende artikel 3a og 3b indsættes:

"Artikel 3a

1)På anmodning af en medlemsstat kan bistand fra fonden også mobiliseres, når denne medlemsstat påføres en alvorlig økonomisk byrde som en direkte følge af, at Det Forenede Kongerige forlader Unionen uden nogen aftale i henhold til artikel 50, stk. 2, i TEU ("udtræden uden en aftale"). Bistanden har form af et finansielt tilskud fra fonden.

2)De bevillinger, der er til rådighed til dette formål, er for årene 2019 og 2020 begrænset til halvdelen af det maksimale beløb, der er til rådighed for fonden.

3)En sådan bistand skal dække en del af de yderligere offentlige udgifter, der er direkte forårsaget af en udtræden uden en aftale, og som udelukkende er påløbet mellem datoen for en udtræden uden en aftale og den 31. december 2020 ("økonomisk byrde").

4)En medlemsstat er berettiget til at ansøge om bistand i henhold til denne artikel, hvis den økonomiske byrde, medlemsstaten har lidt, anslås til over 1 500 000 000 EUR i 2011-priser eller til over 0,3 % af medlemsstatens BNI.

5)Det er kun medlemsstater, der kan ansøge om bistand fra fonden i henhold til denne artikel.

Artikel 3b

1)Den bistand, der ydes i henhold til artikel 3a, dækker kun en medlemsstats yderligere økonomiske byrde i forhold til, hvis der var indgået en aftalen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige. En sådan bistand kan f.eks. anvendes til at yde støtte til virksomheder, der berøres af en udtræden uden en aftale, herunder tilskud til statsstøtteordninger for disse virksomheder og dertil knyttede interventioner; foranstaltninger til at opretholde det eksisterende beskæftigelsesniveau; samt til at sikre, at grænse-, told-, sundheds- og plantesundhedskontrollen fungerer, herunder yderligere personale og infrastruktur.

2)Moms udgør ikke støtteberettigede udgifter.

3)En medlemsstats indtægtstab udgør ikke støtteberettigede udgifter.

4)Teknisk bistand til forvaltning, overvågning, oplysning, kommunikation, tvistbilæggelse samt kontrol og revision er ikke udgifter, der er berettigede til finansielt tilskud fra fonden. Omkostninger til forberedelse og gennemførelse af de tiltag, der skal afhjælpe den økonomiske byrde, herunder omkostninger til nødvendig teknisk ekspertise, er støtteberettigede som en del af projektomkostningerne.

5)Skabes der indtægter fra de tiltag, der er omhandlet i stk. 1, med finansielt bidrag fra fonden, må det samlede finansielle bidrag fra fonden ikke overstige det samlede nettobeløb af medlemsstatens økonomiske byrde. Medlemsstaten afgiver en erklæring herom i rapporten om gennemførelsen af fondens finansielle bidrag i henhold til artikel 8, stk. 3.

6)Kun udgifter, der er knyttet til transaktioner, der er forenelige med EU-retten, herunder statsstøttereglerne, er støtteberettigede."

4)Før artikel 4 indsættes følgende udgiftsområde:

"Afsnit II
Procedurer

Kapitel I
Naturkatastrofer"

5)Før artikel 4a indsættes følgende udgiftsområde:

"Kapitel II
Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen"

6)Artikel 4a affattes således:

"Artikel 4a

1)En medlemsstats ansvarlige myndigheder kan indgive en ansøgning til Kommissionen om finansielt bidrag fra fonden i henhold til artikel 3a frem til og med den 30. april 2020. Ansøgningen skal som minimum indeholde alle relevante oplysninger om den økonomiske byrde, som den pågældende medlemsstat er blevet påført. Den skal indeholde en redegørelse for, hvilke offentlige foranstaltninger der er truffet som reaktion på en udtræden uden en aftale, med angivelse af nettoomkostningerne herfor frem til den 31. december 2020, og en årsagsforklaring for, at disse omkostninger ikke kunne være undgået gennem forberedende foranstaltninger. Den bør desuden indeholde en begrundelse vedrørende den direkte virkning af en udtræden uden en aftale.

2)Kommissionen udarbejder en vejledning til, hvordan man effektivt kan få adgang til og gennemføre fonden. Vejledningen skal indeholde detaljerede oplysninger om udfyldelse af ansøgningen og om, hvilke oplysninger der skal indsendes til Kommissionen, bl.a. om den påførte økonomiske byrde. Vejledningen offentliggøres på webstederne for Kommissionens relevante generaldirektorater, og Kommissionen sikrer, at den formidles videre til medlemsstaterne.

3)Efter den 30. april 2020 vurderer Kommissionen på grundlag af de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger i alle indkomne ansøgninger, hvorvidt betingelserne for at mobilisere fonden er opfyldt i hvert enkelt tilfælde, og fastsætter i givet fald de finansielle bidrag fra fonden inden for rammerne af de disponible finansielle midler.

4)Bistand fra fonden ydes til medlemsstater, der opfylder kriterierne for støtteberettigelse, under hensyntagen til de tærskler, der er fastsat i artikel 3a, stk. 4, med en sats på op til 5 % af den påførte økonomiske byrde og inden for rammerne af det disponible budget. Hvis det disponible budget viser sig at være utilstrækkeligt, nedsættes støttesatsen forholdsmæssigt.

5)Når Kommissionen har konkluderet, at betingelserne i artikel 3a for finansielt bidrag fra fonden er opfyldt, forelægger den straks Europa-Parlamentet og Rådet de nødvendige forslag til mobilisering af fonden og godkendelse af de tilsvarende bevillinger. Disse forslag skal indeholde:

a)alle de tilgængelige oplysninger, der er nævnt i stk. 1

b)alle andre relevante oplysninger, som Kommissionen råder over

c)dokumentation for, at betingelserne i artikel 3a er opfyldt

d)en begrundelse for de beløb, der foreslås.

6)Afgørelsen om at mobilisere fonden træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet snarest muligt, efter at Kommissionen har forelagt forslaget. Kommissionen på den ene side og Europa-Parlamentet og Rådet på den anden side bestræber sig på at minimere den tid, det tager at mobilisere fonden.

7)Når Europa-Parlamentet og Rådet har stillet bevillingerne til rådighed, vedtager Kommissionen en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, hvorved det finansielle bidrag frigøres fra fonden, og udbetaler det finansielle bidrag straks og på én gang til modtagerstaten. Hvis der er udbetalt et forskud i henhold til artikel 4b, udbetales kun restbeløbet."

7)Efter artikel 4a indsættes følgende udgiftsområde samt følgende artikel 4b:

"Kapitel III
Fælles bestemmelser"

"Artikel 4b

1)Når en medlemsstat indgiver en anmodning til Kommissionen om finansielt bidrag fra fonden til dækning af skader, der er forårsaget af en naturkatastrofe, kan medlemsstaten anmode om at få udbetalt et forskud. Kommissionen foretager en foreløbig vurdering af, om ansøgningen opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1, og verificerer, at der er disponible budgetmidler. Hvis disse betingelser er opfyldt, og der er tilstrækkelige disponible midler, kan Kommissionen vedtage en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om tildeling af forskuddet og udbetale det omgående, før den i artikel 4, stk. 4, omhandlede afgørelse er truffet. Udbetalingen af et forskud foregriber ikke den endelige afgørelse om mobilisering af fonden.

2)Når en medlemsstat indgiver en anmodning til Kommissionen om finansielt bidrag fra fonden til afhjælpning af en økonomiske byrde, som den er blevet påført som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale, kan medlemsstaten anmode om at få udbetalt et forskud. Kommissionen foretager en foreløbig vurdering af, om ansøgningen opfylder betingelserne i artikel 4a, stk. 1, og verificerer, at der er disponible budgetmidler. Hvis disse betingelser er opfyldt, og der er tilstrækkelige disponible midler, kan Kommissionen vedtage en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om tildeling af forskuddet og udbetale det omgående, før den i artikel 4a, stk. 7, omhandlede afgørelse er truffet. Udbetalingen af et forskud foregriber ikke den endelige afgørelse om mobilisering af fonden.

3)Forskuddet må ikke overstige 25 % af det forventede finansielle bidrag og må under ingen omstændigheder overstige 100 000 000 EUR. Når det endelige finansielle bidrag er fastlagt, tager Kommissionen hensyn til forskuddet, inden restbeløbet af det finansielle bidrag udbetales. Kommissionen inddriver uretmæssigt udbetalte forskud.

4)Eventuel skyldig tilbagebetaling til Unionens almindelige budget foretages inden den forfaldsdato, der er anført i indtægtsordren, som er udstedt i henhold til artikel 101 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 12 . Forfaldsdatoen er den sidste dag i den anden måned efter indtægtsordrens udstedelse.

5)Hvis det er nødvendigt for at sikre rettidig frigørelse af budgetmidler, foreslår Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af forslaget til Unionens almindelige budget for et givent regnskabsår, at Europa-Parlamentet og Rådet mobiliserer fonden for et beløb på højst 100 000 000 EUR til udbetaling af forskud, og at de tilsvarende bevillinger optages i Unionens almindelige budget. Budgetordningerne skal overholde de lofter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 13 ."

8)Efter artikel 9 indsættes følgende udgiftsområde:

"Afsnit III
Afsluttende bestemmelser"

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU.

Denne forordning finder dog ikke anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 2, i TEU er trådt i kraft senest på den dato, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstaterne til at afhjælpe en alvorlig økonomisk byrde på dem som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

13. Regionalpolitik, 13 06 01. Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien

1.3.Forslagets/initiativets begrundelse

1.3.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Denne forordning træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU.

Den finder dog ikke anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 2, i TEU er trådt i kraft på denne dato.

1.3.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("Solidaritetsfonden") blev stiftet for at vise solidaritet med medlemsstater, der rammes af en alvorlig krise som følge af en alvorlig naturkatastrofe, som anses for at overstige den enkelte medlemsstats budgetmæssige indsatskapacitet. Nærværende forslag udvider dette ræsonnement til også at omfatte den økonomiske byrde som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en udtrædelsesaftale.

1.3.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Solidaritetsfonden har vist sig at være et særdeles effektivt instrument til at yde bistand til medlemsstaterne efter naturkatastrofer, som beskrevet i en større evaluering af fonden 14 .

1.3.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

De særlige bestemmelser i denne forordning vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale er tidsbegrænset og vedrører kun regnskabsårene 2019 og 2020. Den ligger inden for de maksimale tildelinger til Solidaritetsfonden for disse år og er derfor forenelig med den flerårige finansielle ramme.

1.3.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

Denne forordning vil ikke øge den maksimale bevilling til Solidaritetsfonden. Unionens bidrag til interventionerne finansieres over Unionens almindelige budget.

1.4.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

Forslag af begrænset varighed. Forslaget vedrører årene 2019 og 2020. Der tages imod ansøgninger mellem den 1. november 2019 og den 30. april 2020.

Loftet bliver på 50 % af den maksimale bevilling til Solidaritetsfonden for 2019 og 2020 på i alt 591,65 mio. EUR (292,9 mio. EUR for 2019 plus 298,75 mio. EUR for 2020).

1.5.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 15

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i gennemførelsesorganer

X Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

offentligretlige organer

privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Ikke relevant

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

De samme som dem, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 (vedrørende naturkatastrofer)

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

De samme som dem, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

De samme som dem, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

De samme som dem, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

De samme som dem, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Type of
art

Bidrag

Nummer

OB/IOB 16 .

fra EFTAlande 17

fra kandidatlande 18

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

Udgiftsområde 9: Særlige instrumenter

13 06 01 - Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien

Differentiering

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

   Denne forordning har ingen finansielle virkninger.

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

De særlige bestemmelser i denne forordning vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale er tidsbegrænset og vedrører kun regnskabsårene 2019 og 2020.

Den finder anvendelse fra dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU.

Der tages imod ansøgninger mellem den 1. november 2019 og den 30. april 2020.

Loftet bliver på 50 % af den maksimale bevilling til Solidaritetsfonden for 2019 og 2020 på i alt 591,65 mio. EUR (292,9 mio. EUR for 2019 plus 298,75 mio. EUR for 2020).

Den finder dog ikke anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 2, i TEU er trådt i kraft på denne dato.

Desuden kræver de yderligere forskud 50 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra 2020 og fremefter.

Samlet set ligger forslaget inden for de maksimale tildelinger til Solidaritetsfonden og er derfor forenelig med den flerårige finansielle ramme.



EUR

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

9

Særlige instrumenter

2019

2020

2021

2022

2023

Efterfølgende år

I ALT

Aktionsbevillinger

13 06 01 - Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien

Forpligtelser

(1a)

Betalinger

(2a)

Bevillinger I ALT

Forpligtelser

=1a+1b+3

Betalinger

=2a+2b

+3





Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

(4)

Betalinger

(5)

• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

(6)

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 9
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

=4+ 6

Betalinger

=5+ 6

Hvis flere driftsmæssige udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftområde



Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

Year
n

Year
n+1

Year
n+2

Year
n+3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

GD: <…….>

• Menneskelige ressourcer

• Andre administrationsudgifter

I ALT GD […]

Bevillinger

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
 

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

Year
n 19

Year
n+1

Year
n+2

Year
n+3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

Betalinger

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater

Year
2020

År

År

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 20

Resultaternes gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 21 ...

- Resultat

- Resultat

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

I ALT

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i det ansvarlige generaldirektorat, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles generaldirektoratet i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Year
n 22

Year
n+1

Year
n+2

Year
n+3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

HEADING 5
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre administrationsudgifter

Subtotal HEADING 5
i den flerårige finansielle ramme

Outside HEADING 5 23
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Other expenditure
af administrativ art

Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 5
of the multiannual financial framework

I ALT

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i det ansvarlige generaldirektorat, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles generaldirektoratet i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Year
n

Year
n+1

År n+2

År n+3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

    Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)

XX 01 01 02 (i delegationer)

XX 01 05 01/11/21 (indirekte forskning)

10 01 05 01/11 (direkte forskning)

Eksternt personale (i årsværk) 24

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JPD i delegationerne)

XX 01 04 yy  25

- i hovedsædet

- i delegationer

XX 01 05 02/12/22 (KA, UNE, V – indirekte forskning)

10 01 05 02/12 (KA, UNE, V – direkte forskning)

Andre budgetposter (skal angives)

I ALT

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Eksternt personale

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

   kan finansieres fuldt ud inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR).

     kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen.

Denne forordning er tidsbegrænset og vedrører kun regnskabsårene 2019 og 2020. Den ligger inden for de maksimale tildelinger til Solidaritetsfonden for disse år og er derfor forenelig med den flerårige finansielle ramme.

Den finder anvendelse fra dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU.

Der tages imod ansøgninger mellem den 1. november 2019 og den 30. april 2020.

Loftet bliver på 50 % af den maksimale bevilling til Solidaritetsfonden for 2019 og 2020 på i alt 591,65 mio. EUR (292,9 mio. EUR for 2019 plus 298,75 mio. EUR for 2020).

Den finder dog ikke anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 2, i TEU er trådt i kraft på denne dato.

   kræver, at der foretages en revision af den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

X indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

   indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i EUR



3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

   for egne indtægter

   for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte X    

EUR



For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Ikke relevant

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode/formel, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/584 (EUT L 101 af 11.4.2019, s. 1).
(2)    Efter anmodning fra Det Forenede Kongerige traf Det Europæiske Råd afgørelse om en første forlængelse den 22. marts 2019 (Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1)).
(3)    COM(2018) 880 final.
(4)    COM(2019) 195 final.
(5)    SWD(2019) 186 final.
(6)    EUT C af , s. .
(7)    EUT C af , s. .
(8)    Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3).
(9)    Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/584 (EUT L 101 af 11.4.2019, s. 1).
(10)    Efter anmodning fra Det Forenede Kongerige traf Det Europæiske Råd afgørelse om en første forlængelse den 22. marts 2019 (Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1)).
(11)    Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT C 144I af 25.4.2019, s. 1).
(12)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(13)    Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
(14)    SWD(2019) 186 final.
(15)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  
(16)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(17)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(18)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
(19)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begyndes. I stedet for "n" indsættes det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de følgende år.
(20)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(21)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".
(22)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begyndes. I stedet for "n" indsættes det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de følgende år.
(23)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(24)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.
(25)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
Top