EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 12.3.2019

JOIN(2019) 5 final

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv

I.Indledning

Forholdet mellem Den Europæiske Union (EU) og Kina har dybe rødder. EU og Kina er to af verdens tre største økonomier og handelsaktører. Kina er nu EU's næststørste handelspartner efter USA, og EU er Kinas største handelspartner 1 . Som fastslået i den strategiske EU-Kina-samarbejdsdagsorden 2020 2 forpligter begge parter sig til et omfattende strategisk partnerskab.

Imidlertid er der i Europa en stigende erkendelse af, at der i forbindelserne med Kina er sket en forskydning af balancen mellem udfordringer og muligheder. Kinas økonomiske magt og politiske indflydelse er over de sidste ti år vokset til et omfang og med en hastighed, der ikke er set tidligere, hvilket afspejler dets ambitioner om at blive en førende stormagt.

Kina kan ikke længere anses for at være et udviklingsland, men skal betragtes som en vigtig global aktør og en førende teknologisk magt. Kinas øgede tilstedeværelse i verden, herunder i Europa, bør ledsages af et større ansvar for at opretholde en regelbaseret verdensorden samt af større gensidighed, ikkeforskelsbehandling og åbenhed i systemet. Kinas offentligt erklærede reformambitioner bør omsættes til politikker eller foranstaltninger, der svarer til Kinas rolle og ansvar.

2016-strategien for forbindelserne med Kina 3 udgør fortsat hjørnestenen i EU's samarbejde med Kina og danner grundlag for en yderligere justering af EU's politik hen imod en mere realistisk, selvbevidst og flerstrenget tilgang 4 . Dermed sættes kursen for EU's forhold til denne strategiske partner i retning af retfærdige, ligevægtige og gensidigt fordelagtige forbindelser.

Kina er samtidig på flere forskellige politikområder en samarbejdspartner, med hvem EU har nøje afstemte mål, en forhandlingspartner, med hvem EU skal foretage en interesseafvejning, en økonomisk konkurrent, der stræber efter teknologisk lederskab, og en systemisk rival, der fremmer alternative forvaltningsmodeller. Dette kræver en fleksibel og pragmatisk fælles EU-tilgang, der muliggør et principbaseret forsvar af interesser og værdier. EU bør i sit samarbejde med Kina også benytte forskellige værktøjer og metoder afhængigt af de pågældende spørgsmål og politikker. EU bør udnytte forbindelser på tværs af forskellige politikområder og sektorer til at udøve større indflydelse i forfølgelsen af sine mål.

EU's indsats bør forfølge tre mål:

·For det første bør EU ud fra klart definerede interesser og principper styrke sit samarbejde med Kina for at fremme fælles interesser på verdensplan.

·For det andet bør EU konsekvent søge at opnå større ligevægt og gensidighed i betingelserne for de økonomiske forbindelser.

·For det tredje må EU på visse punkter selv tilpasse sig de skiftende økonomiske omstændigheder og styrke sin egen indenrigspolitik og sit eget industrigrundlag for på lang sigt at bevare sin velstand, sine værdier og sin sociale model.

At finde den rette balance mellem de politiske strategier er en politisk vurdering, der kræver Det Europæiske Råds opmærksomhed.

Hverken EU eller nogen af medlemsstaterne kan reelt indfri deres mål i forbindelse med Kina uden at handle samlet. I samarbejdet med Kina har alle medlemsstaterne, både hver for sig og inden for subregionale samarbejdsrammer såsom 16 + 1-formatet 5 , et ansvar for at sikre overensstemmelse med EU's lovgivning, regler og politikker.

I denne fælles meddelelse evalueres de mange forskellige aspekter af vores forbindelser, herunder mulighederne og udfordringerne, og der fremlægges 10 konkrete foranstaltninger, som skal drøftes og godkendes af Det Europæiske Råd.

II.Samarbejde med Kina om at fremme effektiv multilateralisme og bekæmpe klimaændringerne

EU er fast besluttet på at samarbejde med Kina om at opretholde en regelbaseret verdensorden. Kina har udtrykt sin støtte til en rimelig og retfærdig global forvaltningsmodel. Samtidig er Kinas indsats til fordel for multilateralisme indimellem selektiv og baseret på en anden forståelse af, hvad en regelbaseret verdensorden indebærer. Kina har ofte gentaget sin legitime anmodning om at reformere den globale styring med det formål at lade nye vækstøkonomier deltage mere og få øgede beslutningsbeføjelser, men Kina har ikke altid været villig til at acceptere nye regler, der afspejler det ansvar og den ansvarlighed, som følger med denne styrkede rolle. En selektiv fastholdelse af visse normer på bekostning af andre gør den regelbaserede verdensorden mindre holdbar.

EU er fast besluttet på at støtte effektiv multilateralisme med FN i centrum. Som permanent medlem af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd og som et land, der nyder godt af det multilaterale system, har Kina et ansvar for at bakke op om alle FN's tre søjler: menneskerettigheder, fred og sikkerhed samt udvikling.

EU's og Kinas evne til at samarbejde effektivt om menneskerettighederne vil være en vigtig målestok for kvaliteten af de bilaterale forbindelser. EU anerkender de fremskridt, Kina har gjort med hensyn til økonomiske og sociale rettigheder. I andre henseender sker der imidlertid en forværring af menneskerettighedssituationen i Kina, navnlig i Xinjiang, og af folks borgerlige og politiske rettigheder, hvilket den fortsatte undertrykkelse af menneskerettighedsadvokater og -forkæmpere vidner om. EU-borgere og andre udenlandske statsborgere, der befinder sig i Kina, har krav på, at deres menneskerettigheder beskyttes. Det er nødvendigt at respektere den høje grad af selvstyre, der er nedfældet i Hongkongs grundlov.

EU's og Kinas fælles engagement og interesse i global bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen indebærer muligheder for også i tredjelande at arbejde tættere sammen. Der er et reelt behov for at gå sammen og tilvejebringe de betydelige ressourcer, der kræves for at nå målene for bæredygtig udvikling. Kina bør i lyset af sine betragtelige investeringer i partnerlandene optrappe sin indsats som yder af offentlig udviklingsbistand og som partner i multilaterale fora. Vi bør i den forbindelse etablere en dialog, tilstræbe synergivirkninger og øge samarbejdet for at fastholde fremdriften i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i tredjelande.

Da EU's medlemsstater samlet set er den største bidragyder til FN's budget til fredsbevarende opgaver 6 , og Kina er den næststørste enkelte bidragyder efter USA, bør der afdækkes muligheder for at udveksle operationel erfaring på dette felt.

På klimaområdet er Kina på den ene side verdens største CO2-udleder og på den anden side den største investor i vedvarende energi. EU glæder sig over Kinas rolle som en af Parisaftalens vigtigste arkitekter. Samtidig er Kina i færd med at opføre kulfyrede kraftværker i mange lande, hvilket undergraver denne aftales globale målsætninger. Alene Kinas høje og fortsat stigende emissionsniveau (aktuelt ca. 27 % af verdens samlede emissioner) gør landet til en strategisk partner, som vi fortsat er nødt til at knytte stærke bånd til, både i bekæmpelsen af klimaændringer og i omstillingen til ren energi. Vores partnerskab er afgørende for en vellykket global klimaindsats, en vellykket omstilling til ren energi samt en vellykket havforvaltning. Et tilsagn fra Kina om, at landets emissioner i overensstemmelse med Parisaftalen skal toppe inden 2030, vil puste nyt liv i bekæmpelsen af klimaændringer og inspirere til global handling. Desuden bør EU og Kina styrke deres samarbejde om bæredygtig finansiering med henblik på at kanalisere private kapitalstrømme i en retning, der bidrager til en mere bæredygtig og klimaneutral økonomi.

III.Indsats for international fred, sikkerhed og bæredygtig økonomisk udvikling

Kina er en strategisk partner for EU i håndteringen af globale og internationale udfordringer. Samtidig er der sikkerhedsproblemer og forskellige syn på anvendelsen af folkeretten, overholdelse af god forvaltningsskik samt bæredygtig økonomisk udvikling.

Kina har kapacitet til og ansvar for at påtage sig en vigtig rolle i løsningen af regionale sikkerhedsmæssige udfordringer. For eksempel var det af væsentlig betydning, at Kina deltog i og bakkede op om den fælles omfattende handlingsplan for Iran, først ved at sikre aftalens indgåelse og nu efterfølgende dens fulde og effektive gennemførelse 7 . EU's og Kinas koordinerede tiltag til bekæmpelse af piratvirksomhed i Adenbugten og ud for Afrikas Horn har gjort det mere sikkert at drive skibsfart i disse områder.

Det er fortsat vigtigt at samarbejde og derved styrke den politiske tillid. Kina vil indtage en vigtig rolle med hensyn til at sikre atomafrustningen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea. EU ønsker også at arbejde sammen med Kina om at støtte den fremtidige fredsproces i Afghanistan samt håndtere rohingya-krisen i Myanmar.

Når Kina fremsætter søretlige krav i Det Sydkinesiske Hav og nægter at acceptere de bindende voldgiftsafgørelser, der er truffet i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention, påvirker det den internationale retsorden og gør det sværere at løse spændinger, der påvirker sejlruter af vital betydning for EU's økonomiske interesser 8 . Dette står også i kontrast til Kinas krav om at være repræsenteret i arktiske spørgsmål.

Kombinationen af Kinas voksende militære kapacitet og dets omfattende vision og ambition om senest i 2050 at have de teknologisk mest avancerede væbnede styrker udgør allerede på kort og mellemlang sigt et sikkerhedsspørgsmål for EU. Hybride trusler på tværs af sektorer, herunder informationsoperationer, og store militærøvelser undergraver ikke blot tilliden, men udfordrer også EU's sikkerhed og skal håndteres inden for rammerne af vores gensidige forbindelser.

Kina har efterhånden omfattende erhvervs- og investeringsaktiviteter i tredjelande, herunder på Vestbalkan, i EU's nabolande og i Afrika. Kinesiske investeringer har bidraget til væksten i mange af de modtagende økonomier. Ofte er hensynet til socioøkonomisk og finansiel bæredygtighed dog fraværende i disse investeringer, hvilket kan resultere i stor gældsætning og overførsel af kontrol med strategiske aktiver og ressourcer. Dette truer bestræbelserne på at fremme god social og økonomisk forvaltning og bringer mere grundlæggende retsstatsprincippet og menneskerettighederne i fare.

Desuden støder europæiske virksomheder på ulige konkurrencevilkår, når de på tredjelandes markeder konkurrerer med kinesiske virksomheder, som dels nyder adgang til statsstøttede lån og eksportkreditter på gunstige betingelser, dels anvender forskellige virksomheds- og arbejdsstandarder.

På den baggrund bør EU fortsat fremme stabilitet, bæredygtig økonomisk udvikling og respekt for god forvaltningsskik med endnu større energi og i partnerskab med tredjelande. Kinas øgede internationale tilstedeværelse kan medføre store muligheder for trilateralt og positivt samarbejde, hvis det sker baseret på efterspørgsel samt fælles interesser og gensidig forståelse i regioner af særlig interesse for EU, som f.eks. Afrika. EU vil opfordre Kina til at skabe større gældsgennemsigtighed og -bæredygtighed ved at gennemføre de operationelle retningslinjer for G20 vedrørende bæredygtig finansiering samt støtte Parisklubbens fortsatte bestræbelser på at indlemme kreditorer fra nye vækstmarkeder.

På Vestbalkan og i EU's nabolande har EU en central interesse i mere effektivt at forfølge sin udvidelses- og naboskabspolitik for netop at gøre sine partnere mere modstandsdygtige og sikre fuld tilslutning til EU's værdier, normer og standarder, navnlig på vigtige områder som retsstaten, offentlige udbud, miljø, energi, infrastruktur og konkurrence. Dette indebærer en fuldstændig gennemførelse af juridisk bindende internationale aftaler 9 og en prioritering af de relevante forhandlingskapitler i udvidelsesprocessen med det formål at styre reformerne mere håndfast.

Med henblik på at yde finansiel støtte til EU's målsætninger og fremme investeringer fra den private sektor er der behov for en hurtig aftale om de eksterne instrumenter i den næste flerårige finansielle ramme. Heri indgår instrumentet til førtiltrædelsesbistand 10 , instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde med den tilhørende Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling+ og navnlig den planlagte investeringsgaranti (60 mia. EUR) 11 .

EU's strategi for styrkede forbindelser mellem Europa og Asien 12 opstiller klare rammer for en tillidsfuld dialog med vores partnere og gør det muligt for Unionen at tilstræbe synergivirkninger mellem EU og tredjelande, herunder Kina, inden for transport, energi og digital konnektivitet på grundlag af internationale normer og standarder. De centrale principper for EU's engagement inden for konnektivitet er finansiel, miljømæssig og social bæredygtighed, gennemsigtighed, åbne offentlige udbud og lige konkurrencevilkår.

I første omgang er det muligt at styrke samarbejdet og samtidig gøre det mere gensidigt og gennemsigtigt ved hjælp af forbindelsesplatformen mellem EU og Kina, som bør udvides. Den har til formål at fremme bæredygtige transportkorridorer på grundlag af principperne i politikken for det transeuropæiske transportnet. Den undersøgelse vedrørende jernbanekorridorer mellem EU og Kina, som snart iværksættes, er et eksempel på muligheden for at skabe synergier med politikken for det transeuropæiske transportnet 13 .

IV.Større ligevægt og gensidighed i handels- og investeringsforbindelserne

EU og Kina er indbyrdes strategiske markeder med en gennemsnitlig daglig samhandel på over 1 mia. EUR. Kinas voksende hjemmemarked og økonomiske vægt åbner op for betydelige muligheder. Samtidig med at Kina i stigende grad også er blevet en strategisk økonomisk konkurrent til EU, har det forsømt at sikre en gensidig markedsadgang og lige konkurrencevilkår. Kinas tiltagende økonomiske vægt øger den negative afsmittende virkning fra handelsforvridninger i Kinas økonomiske system og risikoen for en pludselig økonomisk afmatning. EU's tilgang til Kina bør derfor tage højde for en kinesisk økonomi i konstant forandring.

Kinas proaktive og statsdrevne erhvervs- og økonomipolitik, såsom "Made in China 2025" 14 , sigter mod at udvikle nationale topvirksomheder og hjælpe dem med at blive verdens førende inden for strategiske højteknologiske sektorer. Kina forbeholder sit hjemmemarked for disse topvirksomheder ved at skærme dem mod konkurrence via selektiv markedsåbning, licenser og andre investeringsbegrænsninger, massiv understøttelse af både statsejede og private virksomheder, et lukket udbudsmarked, lokaliseringskrav, herunder i forbindelse med data, begunstigelse af indenlandske erhvervsdrivende i forbindelse med beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og andre nationale love samt begrænsning af udenlandske virksomheders adgang til offentligt finansierede programmer. Erhvervsdrivende fra EU er nødt til at underkaste sig omfattende krav som en forudsætning for at få adgang til det kinesiske marked, f.eks. oprettelse af joint ventures med lokale virksomheder eller overførsel af centrale teknologier til kinesiske modparter. Der er bl.a. i sektoren for finansielle tjenesteydelser en særlig akut mangel på gensidig markedsadgang. Mens kinesiske fintechvirksomheder og onlinebetalingsselskaber, kreditkortudbydere, banker og forsikringsselskaber øger deres tilstedeværelse i EU, nægtes de europæiske erhvervsdrivende adgang til det kinesiske marked.

I betragtning af omfanget af vores handels- og investeringsforbindelser er det vigtigt at opnå større ligevægt og balance i de økonomiske forbindelser. 

Dette kan opnås på mange forskellige måder: dels ved i internationale fora at samarbejde med Kina om at opgradere reglerne og opnå afgørende fremskridt i bilaterale forhandlinger, dels ved at gøre brug af værktøjer som de nyligt moderniserede og styrkede handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter.

Verdenshandelsorganisationen er det multilaterale handelssystems hjørnesten, men det er nødvendigt at modernisere dens regler og udbedre visse mangler for at sikre lige vilkår og afskaffe urimelige praksisser fra Kinas side. Kina bør deltage konstruktivt i disse bestræbelser, bl.a. gennem den fælles arbejdsgruppe om en reform af Verdenshandelsorganisationen, der blev nedsat ved topmødet mellem EU og Kina i 2018. I denne henseende er det af høj prioritet — også som en indikator for Kinas engagement — at indlede forhandlinger om større disciplin i forbindelse med industrisubsidier. Fremskridt i retning af afskaffelse af tvungne teknologioverførsler vil ligeledes være af afgørende betydning.

Der har siden 2013 været ført forhandlinger om en omfattende investeringsaftale. Dette vil være et vigtigt værktøj til at genoprette balancen i investeringsforbindelserne, sikre fair og lige behandling af EU-virksomheder, der er aktive i Kina, og sikre kinesiske virksomheders retssikkerhed i hele det indre marked. De to parter bør i løbet af 2019 opnå væsentlige fremskridt i forhandlingerne med henblik på i 2020 at indgå en ambitiøs aftale.

Undertegnelsen af den bilaterale luftfartssikkerhedsaftale mellem EU og Kina inden for de kommende uger vil øge handelen med luftfartøjer og dertil knyttede produkter og sikre den højeste grad af luftfartssikkerhed.

En hurtig afslutning af forhandlingerne om aftalen om geografiske betegnelser vil være af afgørende betydning for at sikre gensidig anerkendelse af geografiske betegnelser på hinandens markeder.

EU's eksport af landbrugsprodukter og fødevarer til Kina er underlagt diskriminerende, uforudsigelige og besværlige procedurer, urimeligt lange forsinkelser og beslutninger uden videnskabeligt belæg. Kommissionen vil ud over de igangværende forhandlinger drøfte de gældende procedurer med medlemsstaterne med henblik på at forhandle med én stemme. Hvad angår landbrugs- og fødevareeksport bør Kina behandle EU som en enhed og samtidig anvende regionaliseringsprincippet.

Alt dette vil gøre det tydeligt, at Kina forpligter sig til et gensidigt fordelagtigt økonomisk forhold.

EU har et åbent marked for offentlige udbud, som er det største i verden. Samtidig har EU-virksomheder ofte vanskeligt ved at få adgang til udbudsmuligheder på det kinesiske marked og andre udenlandske markeder, navnlig i sektorer, hvor de er yderst konkurrencedygtige (f.eks. transportudstyr, telekommunikation, elproduktion, medicinsk udstyr og tjenesteydelser inden for bygge- og anlægssektoren). Denne protektionistiske tendens vinder frem.

Kommissionens reviderede forslag til et internationalt instrument for offentlige udbud 15 blev forelagt Europa-Parlamentet og Rådet i januar 2016. Denne forordning vil i højere grad gøre det muligt for EU at forhandle gensidighed og åbning af markedet og derved skabe nye muligheder for EU's virksomheder.

V. Styrkelse af Unionens konkurrenceevne og sikring af lige vilkår

EU har behov for en proaktiv tilgang til at styrke sin økonomiske konkurrenceevne og sikre lige vilkår. EU vil fortsat træffe konkrete foranstaltninger til styrkelse af det indre marked, herunder dets evne til at kanalisere investeringer derhen, hvor der står strategiske EU-interesser på spil.

Oprettelsen af et indre marked for offentlige udbud er et af det indre markeds vigtigste resultater. EU-dækkende offentliggørelse af udbud sikrer gennemsigtighed og skaber muligheder for virksomheder i hele EU. En bedre gennemførelse af reglerne vil sikre kvalitet og sikkerhed i alle faser af processen, størst mulig værdi for pengene samt bæredygtighed i projekterne. I betragtning af at en væsentlig del af de offentlige investeringer i EU's økonomi bruges på offentlige indkøb (2 bio. EUR årligt, hvilket svarer til 14 % af EU's BNP), kan en mere strategisk tilgang have stor betydning.  

Selv om en mere strategisk tilgang til EU's udbudsramme afspejler, at markederne for offentlige udbud bliver mere og mere globale, kan den bidrage til at udpege og fjerne hindringer og smuthuller, der reelt hindrer lige konkurrencevilkår. Reglerne kan f.eks. revideres, eller deres anvendelse styrkes for at sikre, at udbudsprocedurer, der gennemføres i EU på grundlag af internationale aftaler 16 , er i overensstemmelse med de traktatfæstede principper om gennemsigtighed og ligebehandling. Desuden bør der ved offentlige udbud i forbindelse med EU-støttede projekter garanteres en høj standard med hensyn til kvalitet, sikkerhed, bæredygtighed og socialt ansvar.

Derudover vil Kommissionen offentliggøre en vejledning om den retlige ramme for deltagelse af udenlandske tilbudsgivere og varer på EU-markedet, idet der tages hensyn til statsstøtteregler og udbudsregler i EU og internationalt, herunder vedrørende unormalt lave tilbud samt overholdelse af sikkerheds-, arbejds- og miljøstandarder.

EU's politiske værktøjer imødegår ikke fuldt ud de virkninger, som udenlandske regeringers subsidier har på EU's indre marked. EU's konkurrencepolitiske instrumenter gælder uden forskelsbehandling for alle erhvervsdrivende uanset oprindelse. EU's statsstøtteregler omfatter kun støtte fra medlemsstaterne. Endvidere giver EU's fusionskontrol ikke Kommissionen mulighed for at gribe ind over for overtagelse af en europæisk virksomhed alene ud fra den begrundelse, at køberen nød godt af udenlandske subsidier. Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter tager hånd om subsidier, der påvirker prisen på produkter, der importeres til EU. Disse instrumenter omfatter imidlertid ikke alle potentielle virkninger af urimelig subsidiering eller støtte fra tredjelande.

For at lukke dette hul er det nødvendigt at finde løsninger på, hvordan EU på passende vis kan imødegå de handelsforvridende virkninger, som udenlandsk statsligt ejerskab og statslig finansiering af udenlandske virksomheder har på EU's indre marked. 

I forbindelse med den nye industripolitiske strategi 17 bør EU tilskynde til et grænseoverskridende industrielt samarbejde med stærke europæiske aktører om strategiske værdikæder, som er afgørende for EU's industrielle konkurrenceevne og strategiske autonomi. Arbejdet i det strategiske forum for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse spiller en vigtig rolle, og det samme gør den fælles udførelse af initiativer som den nyligt vedtagne koordinerede EU-handlingsplan for kunstig intelligens 18 og projektet vedrørende den europæiske batterialliance 19 .

Med udgangspunkt i den europæiske strategi for kunstig intelligens 20 indeholder den koordinerede plan en række operationelle foranstaltninger, der har til formål at maksimere effekten af investeringer og hjælpe Europa med at blive verdens førende region med hensyn til udvikling og implementering af banebrydende, etisk og sikker kunstig intelligens. Disse fælles tiltag har især fokus på at øge investeringerne, gøre flere data tilgængelige, udvikle talent og skabe tillid. Dette tættere og mere effektive samarbejde er afgørende for gennemførelsen af EU's værdibaserede tilgang til menneskecentreret og troværdig kunstig intelligens, som er en vigtig forudsætning for bred accept.

Den strategiske handlingsplan for batterier, der blev vedtaget i maj 2018, har til sigte at skabe et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og innovativt europæisk "batteriøkosystem", der omfatter hele værdikæden. Batterier er afgørende for energilagring og ren mobilitet og vil være af strategisk betydning for den industrielle modernisering i EU. Der lægges særlig vægt på at sikre pålidelige forsyninger af råvarer og adgang til sjældne jordarter.

For at sikre EU-erhvervsdrivendes langsigtede konkurrenceevne, herunder på områder, hvor EU-virksomheder ikke har gensidig markedsadgang, har EU brug for et ambitiøst Horisont Europa 21 -program, der er åbent for deltagelse af tredjelande og internationale organisationer, for at holde sig på forkant med den globale forskning og innovation. Det bør også indeholde klare regler om udnyttelse af resultater og give mulighed for effektiv gensidig adgang til forsknings-og udviklingsfinansiering.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at nå til enighed om Horisont Europa-programmet.

VI.Styrkelse af sikkerheden i forbindelse med kritisk infrastruktur og det teknologiske grundlag

Udenlandske investeringer i strategiske sektorer, erhvervelse af kritiske aktiver, teknologier og infrastruktur i EU, inddragelse i fastsættelse af EU-standarder samt levering af kritisk udstyr kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for EU. Dette er særlig relevant for kritisk infrastruktur, såsom 5G-nettet, der er af afgørende betydning for vores fremtid og derfor skal være fuldstændig sikkert.

5G-nettet vil i fremtiden udgøre rygraden i vores samfund og økonomier ved at forbinde milliarder af objekter og systemer, herunder følsomme informations- og kommunikationsteknologisystemer inden for kritiske sektorer. Enhver sårbarhed i 5G-nettet kan udnyttes til at bringe dette system og den digitale infrastruktur i fare og dermed potentielt forårsage meget alvorlige skader. En række EU-instrumenter, herunder direktivet om net- og informationssikkerhed 22 , den nyligt vedtagne forordning om cybersikkerhed 23 og den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation 24 , vil gøre det muligt at styrke samarbejdet om at bekæmpe cyberangreb og gøre EU i stand til i fællesskab at beskytte sin økonomi og sit samfund.

Kommissionen vil på opfordring fra Det Europæiske Råd vedtage en henstilling om en fælles EU-tilgang til sikkerhedsrisici i forbindelse med 5G-nettet på grundlag af EU's koordinerede risikovurderings- og risikohåndteringsforanstaltninger, en ramme for effektivt samarbejde og effektiv udveksling af oplysninger samt fælles EU-situationskendskab vedrørende kritiske kommunikationsnet.

Desuden foreslog Kommissionen og den højtstående repræsentant den 8. marts 2019 at indføre en horisontal sanktionsordning til bekæmpelse af cyberangreb. Den foreslåede ordning er verdensomspændende og vil gøre EU i stand til at reagere fleksibelt, uanset hvorfra cyberangrebene foretages, og uanset om de udføres af statslige eller ikkestatslige aktører. Denne sanktionsordning vil, når den vedtages, gøre det muligt for Unionen at reagere på cyberangreb med "betydelige konsekvenser" for EU's, medlemsstaternes og EU-borgernes integritet og sikkerhed.

EU vil navnlig i G20-regi støtte den multilaterale indsats for at fremme frie og sikre datastrømme på grundlag af en stærk beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med personoplysninger.

Den nye forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer træder i kraft i april 2019 og gælder i fuldt omfang fra november 2020 25 . Det vil være et effektivt instrument til at påvise og øge bevidstheden om udenlandske investeringer i kritiske aktiver, teknologier og infrastrukturer. Det vil desuden gøre det muligt i fællesskab at identificere og håndtere den trussel mod sikkerheden og den offentlige orden, som opkøb i følsomme sektorer udgør.

Medlemsstaterne bør anvende perioden mellem forordningens ikrafttræden og dens anvendelse til at foretage de nødvendige ændringer i deres nationale praksis og lovgivning og etablere de administrative strukturer med henblik på at sikre et effektivt samarbejde med Kommissionen på EU-plan i overensstemmelse med de etablerede mekanismer.

EU-reglerne om eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse gør det muligt for Unionen at overvåge og foretage sikkerhedskontroller af eksport inden for centrale teknologier. Kommissionens forslag vedrørende modernisering af forordningen om eksportkontrol 26 omfatter cybersikkerheds- og overvågningsteknologi. Forordningen vil gøre EU bedre i stand til at afbøde og tilpasse sig nye sikkerhedsrisici og den hurtige teknologiske udvikling.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage de moderniserede EU-regler om eksportkontrol så hurtigt som muligt.

VII.Konklusion

Kommissionen og den højtstående repræsentant opfordrer navnlig Det Europæiske Råd til at godkende følgende foranstaltninger:

(1) EU var i 2017 Kinas største partner med en andel på 13 % af vareimporten til Kina (217 mia. EUR) og en andel på 16 % af vareeksporten fra Kina (332 mia. EUR). Kina tegnede sig samme år for 11 % af EU's vareeksport til tredjelande (198 mia. EUR) og var med hensyn til EU's vareimport fra tredjelande den største partner med en andel på 20 % (375 mia. EUR).

(2)   Den strategiske EU-Kina-samarbejdsdagsorden 2020  fra 2013.

(3) Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet — Byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina, JOIN(2016) 30 af 22.6.2016, og Rådets konklusioner om en EU-strategi for forbindelserne med Kina af 18. juli 2016.

(4) EU fastholder sin "ét-Kina-politik". EU bekræfter sit tilsagn om fortsat at udvikle sine forbindelser med Taiwan og bakke op om de fælles værdier, der ligger til grund for Taiwans forvaltningssystem, som erklæret i EU's strategi for forbindelserne med Kina fra 2016.

(5) Også kaldet "Samarbejdet mellem Kina og de central- og østeuropæiske lande".

(6) I perioden 2016-2018 udgjorde det samlede bidrag fra EU's 28 medlemsstater 31,96 % af budgettet til fredsbevarende opgaver. Kinas andel udgjorde 10,24 %.

(7) Dette omfatter medformandskabet af arbejdsgruppen om moderniseringsplanen for Arak og indsatsen for at bevare fordelene ved at ophæve sanktionerne.

(8) Se erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om kendelsen i sagen mellem Republikken Filippinerne og Folkerepublikken Kina af 15. juli 2016.

(9) Såsom stabiliseringsaftaler og associeringsaftaler/vidtgående og brede frihandelsområder.

(10) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III), COM(2018) 465 final af 14.6.2018.

(11) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, COM(2018) 460 final af 14.6.2018.

(12) Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien — byggesten til en EU-strategi, JOIN(2018) 31 af 19.9.2018.

(13) Forordning (EU) nr. 1315/2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

(14) Fremme af sektorer som f.eks. avanceret informationsteknologi, maskiner og robotteknologi, udstyr til luft- og rumfart, udstyr til skibsværfter og bygning af højteknologiske skibe, højteknologisk udstyr til jernbaner, energieffektive køretøjer og vedvarende energi, maskiner og udstyr til landbruget, nye materialer, biomedicin og avanceret medicinsk udstyr. Se: 中国制造2025 ("Made in China 2025"), statsrådet, den 8. maj 2015.

(15) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgangen for tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige udbud og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige udbud, COM(2016) 034 final af 29.1.2019.

(16) I henhold til de nuværende regler gennemføres projekter med tredjelande ved hjælp af internationale aftaler. I henhold til sådanne aftaler kan parterne enes om særlige udbudsregler. I dette tilfælde finder EU's udbudsinstrumenter ikke anvendelse, men de særlige udbudsregler skal være i overensstemmelse med de grundlæggende traktatfæstede principper om gennemsigtighed og ligebehandling.

(17) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri — En ny strategi for Unionens industripolitik, COM(2017) 0479 af 13.9.2017.

(18) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Koordineret plan for kunstig intelligens, COM(2018) 795 final af 7.12.2018.

(19) Meddelelse Fra Kommissionen Til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et Mobilt Europa — Bæredygtig mobilitet i Europa: sikker, opkoblet og ren, bilag 2 — Strategisk handlingsplan for batterier, COM(2018) 293 final af 17.5.2018.

(20)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Kunstig intelligens for Europa, COM(2018) 237 final af 25.4.2018.

(21) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling, COM(2018) 435 final af 7.6.2018.

(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

(23) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ENISA, "EU's Agentur for Cybersikkerhed", om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 og om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi ("forordningen om cybersikkerhed"), COM(2017) 0477 final af 13.9.2017.

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).

(25)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(26) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (omarbejdning), COM(2016) 616 final af 28.9.2016.