EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019HB0001

Den Europæiske Centralbanks henstilling af 7. januar 2019 om politikker vedrørende udlodning af udbytte (ECB/2019/1)

EUT C 11 af 11.1.2019, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/1


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING

af 7. januar 2019

om politikker vedrørende udlodning af udbytte

(ECB/2019/1)

(2019/C 11/01)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 6, og artikel 132,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 34, og

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Det er nødvendigt, at kreditinstitutterne fortsætter med at forberede en rettidig og fuld gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (4) samt træffer foranstaltninger til forberedelse af udløbet af overgangsperioden, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2395 (5), for at afbøde den potentielt betydelige negative indvirkning på den egentlige kernekapitalprocent som følge af hensættelserne til forventede kredittab i henhold til IFRS 9 under de udfordrende makroøkonomiske og finansielle forhold, der lægger pres på kreditinstitutternes lønsomhed og som følge heraf deres kapacitet til at opbygge deres kapitalgrundlag. Da kreditinstitutterne skal finansiere økonomien, er en konservativ udlodningspolitik endvidere en del af en passende risikostyring og et sundt banksystem. Den samme metode som den, der er fastsat i Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2017/44 (6), bør anvendes —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

I.

1.

Kreditinstitutterne bør fastsætte udbyttepolitikker, der bygger på konservative og forsigtige antagelser, således at de kan opfylde de gældende kapitalkrav efter en eventuel udlodning og resultaterne af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (supervisory review and evaluation process — »SREP«).

a)

Kreditinstitutterne har til enhver tid pligt til at opfylde de gældende minimumskapitalkrav (»søjle 1-kravene«). Dette omfatter en egentlig kernekapitalprocent på 4,5 %, en kernekapitalprocent på 6 % og en samlet kapitalprocent på 8 % som fastsat i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013.

b)

Endvidere har kreditinstitutterne til enhver tid pligt til at opfylde de kapitalkrav, de pålægges af afgørelsen efter tilsynskontrol- og vurderingsprocessen i forbindelse med anvendelsen af artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1024/2013, og som går ud over søjle 1-kravene (»søjle 2-kravene«).

c)

Kreditinstitutterne har også pligt til at opfylde deres kombinerede bufferkrav, som defineret i artikel 128, stk. 6 i direktiv 2013/36/EU.

d)

Kreditinstitutterne har også pligt til at opfylde kravet til deres »fully loaded« (7) egentlige kernekapitalprocent, deres kernekapitalprocent og deres samlede kapitalprocent på den dato, hvor den fulde indfasning skal være gennemført. Efter overgangsperiodens udløb vil ovennævnte kvoter således blive anvendt fuldt ud, og det samme gælder for det kombinerede bufferkrav i henhold til definitionen i artikel 128, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU. Overgangsbestemmelserne er fastsat i Afsnit XI i direktiv 2013/36/EU og i Tiende Del i forordning (EU) nr. 575/2013.

e)

Kreditinstitutter, der besluttede at anvende ordningerne, som er fastsat i forordning (EU) 2017/2395, i overgangsperioden, har også pligt til at opfylde deres »fully loaded« egentlige kernekapitalprocent på den dato, hvor overgangsperioden, som er fastsat i den forordning, ophører.

Disse krav skal opfyldes på konsolideret niveau og, hvor det er relevant, på delkonsolideret niveau, samt på individuelt niveau, medmindre der er bevilget en undtagelse for anvendelse af tilsynskravene på individuelt grundlag, som omhandlet i artikel 7 og 10 i forordning (EU) nr. 575/2013.

2.

Hvad angår kreditinstitutters udbetaling af udbytte (8) i 2019 for regnskabsåret 2018, henstiller ECB følgende:

a)

Kategori 1: Kreditinstitutter, som i) opfylder de gældende kapitalkrav i henhold til stk. 1, litra a), b) og c), og som ii) allerede har nået deres »fully loaded« kvoter i henhold til stk. 1, litra d), og stk. 1, litra e), alt efter omstændighederne, den 31. december 2018, bør udlodde deres nettooverskud som udbytte på en konservativ måde for at gøre det muligt for dem fortsat at opfylde alle krav og resultater af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, også selv om de økonomiske og finansielle forhold måtte forværres.

b)

Kategori 2: Kreditinstitutter, som opfylder de gældende kapitalkrav i henhold til stk. 1, litra a), b) og c), den 31. december 2018, men som ikke har nået deres »fully loaded« kvoter i henhold til stk. 1, litra d), og stk. 1, litra e), alt efter omstændighederne, den 31. december 2018, bør udlodde deres nettooverskud som udbytte på en konservativ måde for at gøre det muligt for dem fortsat at opfylde alle krav og resultater af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, også selv om de økonomiske og finansielle forhold måtte forværres. Endvidere bør de i princippet kun udbetale udbytte i det omfang, stk. 1, litra d), også er opfyldt, og der som minimum er sikret en lineær (9) kurs hen imod de foreskrevne »fully loaded« kapitalkvoter, som omhandlet i stk. 1, litra e), og resultaterne af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen.

c)

Kategori 3: Kreditinstitutter, som ikke opfylder kravene i stk. 1, litra a), b) eller c), bør i princippet ikke udlodde udbytte.

Kreditinstitutter, som ikke kan efterkomme denne henstilling, fordi de mener, at de er retligt forpligtede til at udlodde udbytte, bør straks kontakte deres fælles tilsynsteam.

Kreditinstitutter i kategori 1, 2 og 3, som omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), forventes også at opfylde søjle 2-vejledningen. Hvis et kreditinstitut ikke opfylder eller forventes ikke at opfylde søjle 2-vejledningen, bør det straks kontakte sit fælles tilsynsteam. ECB vil vurdere årsagerne til, at kreditinstituttets kapitalniveau er faldet eller forventes at falde og overveje at træffe passende og forholdsmæssige institutspecifikke foranstaltninger.

Institutionerne forventes også at tage højde for den potentielle indvirkning, som fremtidige ændringer i EU's retlige, reguleringsmæssige og regnskabsmæssige rammer måtte kunne have på kapitalkravet, i deres politik for variabel aflønning og kapitalforvaltning. Medmindre der foreligger specifikke oplysninger om det modsatte, forventes det, at de fremtidige søjle 2-krav og søjle 2-vejledningen, som anvendes i kapitalplanlægningen, fastsættes på mindst det samme niveau som det nuværende.

II.

Denne henstilling er rettet til signifikante enheder under tilsyn og signifikante koncerner under tilsyn, som defineret i artikel 2, nr. 16 og 22, i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17).

III.

Denne henstilling er også rettet til de kompetente nationale myndigheder og de udpegede myndigheder for så vidt angår mindre signifikante enheder under tilsyn og mindre signifikante koncerner under tilsyn, som defineret i artikel 2, nr. 7 og 23, i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17). De kompetente nationale myndigheder og udpegede myndigheder forventes at anvende denne henstilling på disse enheder og koncerner på den måde, som de finder passende (10).

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 7. januar 2019.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)  EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2395 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår overgangsordninger for afbødning af virkningen af indførelsen af IFRS 9 på kapitalgrundlaget og for behandlingen af eksponeringer mod visse offentlige enheder, der er denomineret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som store eksponeringer (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 27).

(6)  Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2017/44 af 28. december 2017 om politikker vedrørende udlodning af udbytte (EUT C 8 af 11.1.2018, s. 1).

(7)  Alle buffere opfyldes på niveauet »fully loaded«.

(8)  Kreditinstitutter kan have forskellige retlige former, f.eks. børsnoterede virksomheder og andre selskaber end aktieselskaber, såsom gensidige selskaber, andelsselskaber eller sparekasser. Begrebet »udbytte«, som anvendt i denne henstilling, betegner enhver form for kontant udbetaling, der skal godkendes af generalforsamlingen.

(9)  I praksis betyder det, at kreditinstitutterne i den resterende del af overgangsperioden i princippet skal tilbageholde en andel på mindst pro rata-beløbet om året af gabet i forhold til deres »fully loaded« egentlige kernekapitalprocent, deres kernekapitalprocent og deres samlede kapitalprocent, som omhandlet i stk. 1, litra e).

(10)  Hvis denne henstilling anvendes på mindre signifikante enheder under tilsyn og mindre signifikante koncerner under tilsyn, som anser sig selv som ude af stand til at rette sig efter den, fordi de mener, at de er retligt forpligtede til at udlodde udbytte, bør straks kontakte deres kompetente nationale myndigheder.


Top