Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52019AE5743

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Unionens årlige arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2020 (COM(2019) 486 final)

EESC 2019/05743

OJ C 311, 18.9.2020, p. 45–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/45

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Unionens årlige arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2020

(COM(2019) 486 final)

(2020/C 311/05)

Ordfører:

Gerardo LARGHI

Medordfører:

Elżbieta SZADZIŃSKA

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 19.12.2019

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

Vedtaget i sektionen

2.3.2020

Vedtaget på plenarforsamlingen

10.6.2020

Plenarforsamling nr.

552

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

206/0/7

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 EØSU er enig med Kommissionen i, at standardisering har afgørende betydning for strategien for det indre marked og derfor bør ajourføres løbende.

1.2.

 Udvalget finder det bydende nødvendigt at modernisere det europæiske standardiseringssystem for at tackle de globale udfordringer med en innovativ samarbejdsproces og rettidigt udvikle standarder i en tid præget af hastig teknologisk udvikling.

1.3.

 Ifølge EØSU forudsætter den nye modulbaserede tilgang, der bygger på tværgående krav (såsom miljøvenlighed, den grønne pagt og den cirkulære økonomi), en tværsektoriel fremgangsmåde.

1.4.

 Udvalget bemærker, at det årlige arbejdsprogram for 2020 ud over at udvikle og integrere tidligere fastlagte prioriteter også indeholder nye mål.

1.5.

 EØSU mener, at standardiseringsprocessen bør tage udgangspunkt i forsknings- og udviklingsfasen med støtte fra industrien, repræsentanter for SMV'er og den sociale økonomi, forbrugere, arbejdsmarkedets parter, miljøorganisationer og civilsamfundsaktører.

1.6.

 Udvalget finder det vigtigt at udarbejde en flerårig finansiel ramme for at følge op på de planlagte foranstaltninger og yde økonomisk og organisatorisk støtte, således at selv svagere og dårligere udrustede organisationer og repræsentative organer kan deltage.

1.7.

 Udvalget er enig i, at kunstig intelligens er vigtig for det indre marked, og mener, at de nuværende sikkerhedsregler bør ajourføres. Mere specifikt bør de etiske retningslinjer for en pålidelig kunstig intelligens fra 2019 indarbejdes i standarderne for teknologisk sikkerhed for derigennem at fremme en menneskecentreret kunstig intelligens.

1.8.

 Udvalget slår til lyd for, at mindstemiljøkrav gøres obligatoriske i forbindelse med offentlige indkøb, og at anvendelsen af sekundære råstoffer medtages blandt de kriterier, der skal prioriteres.

1.9.

 EØSU glæder sig over udsigten til en ny anmodning om standardisering vedrørende tingenes internet og cybersikkerhed med henblik på at beskytte sikkerheden, privatlivets fred og konnektiviteten.

1.10.

 Udvalget håber, at det »europæiske format for udveksling af elektroniske patientjournaler« vil bidrage til sikkerheden i netværk og IT-systemer gennem udviklingen af avancerede standarder.

1.11.

 EØSU bemærker, at muligheden for systemfejl i automatiserede køretøjer, datasikkerhed, cyberangreb, kommunikation og etiske spørgsmål gør det nødvendigt at fastlægge specifikke standarder.

1.12.

 Udvalget bakker op om Kommissionens anmodning om at udarbejde eller revidere harmoniserede standarder på en række nøgleområder, f.eks. miljøbeskyttelse, social inklusion og det indre marked for varer. Udvalget støtter forslaget om at udvikle standarder for genanvendelse og genbrug af plastfiskeredskaber, for sikkerheden ved pyrotekniske artikler, for migrationsgrænser for kemikalier, der er underlagt begrænsninger, når de anvendes i forbrugerprodukter, for elmotorers og husholdningsapparaters energieffektivitet, for gødningsprodukter og for byggevarer. Særlig vigtig er beslutningen om at investere ressourcer i en harmonisering af produktionsteknologierne i stålsektoren.

1.13.

 EØSU går ind for en inklusiv tilgang til standardisering, dvs. som omfatter mål for beskæftigelsen, sociale rettigheder, respekt for biodiversiteten og miljøet. Udvalget mener, at dette vil lette overgangen fra overholdelse af reglerne til overensstemmelse og udgør en positiv konkurrencefaktor for det europæiske system.

1.14.

 EØSU mener, at lovgivning og standardisering bør anvendes til at komme den velkendte praksis med planlagt produktforældelse til livs.

1.15.

 Udvalget støtter udarbejdelsen af standarder, der giver personer med handicap og personer uden digitale færdigheder bedre adgang til varer og tjenesteydelser i det indre marked.

1.16.

 EØSU bakker op om den politiske dialog med internationale standardiseringsorganer og de bilaterale forhandlinger med tredjelande.

1.17.

 Udvalget bifalder de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet med henblik på at støtte interessenters deltagelse i standardiseringsprocessen.

1.18.

 Udvalget opfordrer alle relevante aktører til at oprette et ad hoc-forum for inklusion i det europæiske standardiseringssystem, som kunne få til opgave at afholde en offentlig høring en gang om året for at vurdere de fremskridt, der gøres på dette område.

1.19.

 Udvalget går ligesom Kommissionen ind for, at der udarbejdes en handlingsplan for standardisering på forsvarsområdet og i rumfartssektoren, og at der udvikles standarder inden for den cirkulære økonomi og den sociale økonomi.

1.20.

 Udvalget slår til lyd for, at europæisk standardisering bliver affattet på et sprog, der er umiddelbart forståeligt for slutbrugerne, herunder SMV'er og forbrugere.

2.   Kommissionens forslag

2.1.

 Kommissionen har i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012 offentliggjort en meddelelse om EU's årlige arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2020. I programmet beskrives de foranstaltninger, som Kommissionen agter at iværksætte i 2020 med henblik på at forbedre forvaltningen og de internationale virkninger af det europæiske standardiseringssystem og inklusionen i dette system.

2.2.

 Ifølge programmet omfatter de strategiske prioriteter for europæisk standardisering til støtte for EU's lovgivning og politikker følgende foranstaltninger:

—

foranstaltninger vedrørende genanvendelse og genbrug af plastfiskeredskaber (1)

—

foranstaltninger vedrørende krav til miljøvenligt design til støtte for gennemførelsesretsakter (2) for specifikke produktkategorier

—

foranstaltninger vedrørende pyrotekniske artikler og den seneste teknologiske udvikling på dette område (3)

—

foranstaltninger vedrørende design, fremstilling, installering, brug og præstationsverifikation af radionuklidkalibratorer (4)

—

foranstaltninger vedrørende udstyr og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære for at tage højde for den teknologiske udvikling (5)

—

foranstaltninger vedrørende gødningsprodukter (6)

—

foranstaltninger vedrørende fastsættelsen af migrationsgrænser for stoffer, der er underlagt restriktioner (polycykliske aromatiske kulbrinter), i gummi- og plastmaterialer, der anvendes i forbrugerprodukter (7)

—

foranstaltninger vedrørende teknisk sprog for byggevarer (8)

—

foranstaltninger vedrørende akkreditering og overensstemmelsesvurdering (9)

—

foranstaltninger vedrørende overholdelsen af tilgængelighedskravene til produkter og tjenesteydelser (10)

—

foranstaltninger vedrørende kunstig intelligens (11), tingenes internet og cybersikkerhed (12)

—

foranstaltninger vedrørende udveksling af elektroniske patientjournaler i Europa

—

foranstaltninger vedrørende interoperabilitet mellem kooperative systemer, der dækker alle køretøjsklasser

—

foranstaltninger vedrørende digitalisering, automatisering og cybersikkerhed, som har afgørende betydning for jernbanesektoren (13)

—

foranstaltninger vedrørende programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (14).

2.2.1.

 Desuden vil Kommissionen:

—

fortsætte samarbejdet med de internationale standardiseringsorganer

—

have samarbejde om standardisering som en prioritet i handelsaftaler (med bl.a. Kina, Singapore, Australien, New Zealand, Indonesien og Mercosur) med henblik på at øge samhandelen og øge konkurrenceevnen, beskæftigelsen og væksten i Europa

—

fortsætte med at støtte forvaltningsprocessen med alle de relevante midler, den har til rådighed, navnlig gennem udvalget for standarder, multistakeholderplatformen for IKT-standardisering og de strukturelle dialoger med de europæiske standardiseringsorganisationer

—

fortsætte med at støtte inddragelsen af interessenter, der repræsenterer SMV'er, forbrugere, miljøinteresser og fagforeninger, i standardiseringsprocessen (de såkaldte bilag III (15)-organisationer (16))

—

evaluere virkningerne af »programmet for det indre marked« (17) ved hjælp af midtvejsevalueringer og endelige evalueringer samt en kontinuerlig overvågning af en række centrale præstationsindikatorer på højt niveau

—

iværksætte en undersøgelse i 2019 af europæiske standarders og europæisk standardiserings funktioner og virkninger i EU. Resultaterne af undersøgelsen vil foreligge i 2021.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

 Udvalget er enig med Kommissionen i, at standardisering har afgørende betydning for strategien for det indre marked.

3.2.

 EØSU mener, at de tekniske sikkerhedsstandarder og de lovgivningsmæssige standarder på området bør ajourføres løbende, navnlig i lyset af de risici, som de avancerede teknologier kan medføre.

3.3.

 EØSU mener, at der sideløbende med kravet om overensstemmelse, som omfatter såvel overholdelse af standarderne som præstation (effektivitet, holdbarhed osv.), bør anlægges en modulbaseret tilgang, der bygger på tværgående behov (såsom miljøvenlighed, den grønne pagt og den cirkulære økonomi). Kommissionen har derfor med rette ajourført sin tilgang som anført i den grønne aftale og dens samlede arbejdsprogram for 2020.

3.4.

 EØSU er — som tidligere nævnt (18) — enig i, at der er et presserende behov for en effektiv modernisering af det europæiske standardiseringssystem, og anser det for absolut nødvendigt med en ny fælles vision og konkrete foranstaltninger — dog altid på et frivilligt grundlag — for at tage standardiseringens globale udfordringer op inden for rammerne af et innovativt samarbejde baseret på rettidig udvikling af standarder i en tid præget af hastig teknologisk udvikling.

3.5.

 EØSU konstaterer, at det årlige arbejdsprogram for 2020 indeholder nye målsætninger ud over videreudvikling og integration af de tidligere fastlagte prioriteter, hvilket gør det muligt at tilpasse det europæiske standardiseringssystem til en international kontekst i konstant forandring og til udfordringerne på det globale marked.

3.6.

 EØSU mener, at standardiseringsprocessen bør tage udgangspunkt i forsknings- og udviklingsfasen — gennem fælles standardiserings- og præstandardiseringstiltag samt en styrkelse af mekanismerne for overførsel af europæiske standarder til det internationale plan — men kun med støtte fra industrien, repræsentanter for SMV'er og den sociale økonomi, forbrugere, arbejdsmarkedets parter, miljøorganisationer og civilsamfundsaktører.

3.7.

 EØSU opfordrer alle parter til hurtigt og effektivt at koordinere de forskellige europæiske referenceprogrammer for planlægning, udvikling og overvågning.

3.8.

 Udvalget finder det vigtigt at udarbejde en passende flerårig finansiel ramme for at følge op på de planlagte foranstaltninger (19) og yde økonomisk og organisatorisk støtte, således at selv svagere og dårligere udrustede organisationer og repræsentative organer kan deltage gennem tiltag til udvikling af tekniske og lovgivningsmæssige standarder, »kendskab, uddannelse og forståelse« samt »europæisk« inklusion og »den internationale dimension«.

3.9.

 EØSU støtter udviklingen af standarder for den cirkulære økonomi med henblik på at bidrage væsentligt til en bæredygtig produktion og således til bevarelsen af naturressourcer (20) og biodiversiteten.

3.10.

 Udvalget anmoder desuden om, at der udvikles standarder for den sociale økonomi med det formål at udbrede bedste praksis og styrke det sociale og økonomiske potentiale i en sektor, som er så vigtig for økonomien.

3.11.

 Udvalget slår til lyd for, at mindstemiljøkrav gøres obligatoriske i forbindelse med offentlige indkøb, og at anvendelse af sekundære råstoffer medtages blandt de kriterier, der skal prioriteres.

3.12.

 Udvalget er enig i, at kunstig intelligens er vigtig for det indre marked, og mener, at de nuværende sikkerhedsstandarder og -regler bør ajourføres, så der tages højde for de nye risici, der opstår som følge af kunstig intelligens, ved at indarbejde de etiske retningslinjer for en pålidelig kunstig intelligens fra 2019 for derved at fremme en menneskecentreret kunstig intelligens.

3.13.

 EØSU glæder sig over udsigten til en ny anmodning om standardisering vedrørende tingenes internet og cybersikkerhed med henblik på at beskytte sikkerheden, privatlivets fred og konnektiviteten.

3.14.

 Udvalget håber, at det »europæiske format for udveksling af elektroniske patientjournaler« vil bidrage til sikkerheden i netværk og IT-systemer gennem udviklingen af avancerede standarder.

3.15.

 Automatiserede biler hører også til højrisikoprodukterne og kræver, at der udvikles specifikke standarder.

3.16.

 Udvalget bifalder Kommissionens anmodning — som er i tråd med beslutningen vedrørende en ny grøn pagt — om at der udarbejdes eller revideres harmoniserede standarder på nøgleområder som det indre marked, produktionsteknologier inden for stålsektoren, forsvar, rumfartsteknologier, miljøbeskyttelse og social inklusion. EØSU støtter forslaget om at udvikle standarder for genanvendelse og genbrug af plastfiskeredskaber, pyrotekniske artiklers sikkerhed, migrationsgrænser for kemikalier, der er underlagt begrænsninger, når de anvendes i forbrugerprodukter, elmotorers og husholdningsapparaters energieffektivitet, gødningsprodukter og byggevarer.

3.17.

 Udvalget gør opmærksom på, at planlagt produktforældelse koster forbrugerne ca. 100 mia. EUR om året, og at denne praksis bør forbydes ved lov og under alle omstændigheder bringes til ophør ved hjælp af standardisering.

3.18.

 EØSU støtter udarbejdelsen af standarder, der giver personer med handicap bedre adgang til varer og tjenesteydelser i det indre marked. Udvalget understreger, at den særlige standardisering for handicap også bør omfatte standarder for beskæftigelsen og social inklusion.

3.19.

 EØSU bakker op om den politiske dialog med internationale standardiseringsorganer og de bilaterale forhandlinger med tredjelande.

3.20.

 Udvalget slår på ny til lyd for en grundig overvågning af de vigtigste standardiseringsaktørers indsats med henblik på at inddrage så mange aktører som muligt i det europæiske standardiseringssystem. EØSU foreslår især at fremme foranstaltninger til formidling, koordinering og forståelse af reglerne, bl.a. gennem oprettelsen af et ad hoc-forum for inklusion i det europæiske standardiseringssystem for derigennem at vurdere de fremskridt, der gøres på dette område, en gang om året.

3.21.

 EØSU gør Kommissionen opmærksom på de indvirkninger, som beslutningerne på standardiseringsområdet kan få på det sociale liv og på spørgsmål som mobilitet, sådan som det fremgik under dialogen mellem Kommissionen og interessenterne. Derfor ser udvalget gerne, at dialogen om dette følsomme aspekt opretholdes, og at den fælles indsats fortsættes i samarbejde med alle de europæiske organer og interessenterne.

3.22.

 Udvalget mener, at man skal være opmærksom på de følgevirkninger, som standardernes tilgængelighed kan få for befolkningsgrupper, der er mindre åbne over for nye ting, f.eks. nogle ældre og personer uden digitale færdigheder, samt på de økonomiske konsekvenser, som dette fænomen har for SMV'erne.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

 Hvad angår »miljøvenligt design« (21), er det vigtigt at udarbejde anbefalinger, der definerer tekniske forskrifter, og som hurtigt kan tjene som foreløbige frivillige retningslinjer for nye områder, der endnu ikke er blevet konsolideret med tekniske standarder.

4.2.

 Kommissionen vedtog i forbindelse med arbejdsprogrammet for 2016-2019 (22) for miljøvenligt design og energimærkning (23) en række forordninger (24). Mere end 40 procedurer vedrørende standardiseringsmandater er i gang for disse produkter.

4.3.

 Kommissionen har offentliggjort en anbefaling (25) med retningslinjer, der skal hjælpe industrien, når den indgår frivillige aftaler som et alternativ til eller til støtte for regulering, og som indeholder revisionsbestemmelser. I forbindelse med revisionen er det vigtigt at tage hensyn til de aspekter, der vedrører den cirkulære økonomi, ressourceeffektivitet, reparationsmuligheder, genanvendelighed og holdbarhed.

4.4.

 Inklusion. EØSU understreger på ny »vigtigheden af at lette adgangen til standardiseringsprocessen for SMV'er og samfundets interesseparter (…)« og behovet for »en grundig opfølgning på de primære standardiseringsaktørers indsats med henblik på at styrke ESS' inklusive dimension« (26). EØSU mener, at det arrangement, der blev afholdt i udvalget den 5. november 2019 om det europæiske standardiseringssystems inklusive karakter, kan tjene som et eksempel på samarbejde og en konstruktiv dialog mellem institutionerne og interessenterne.

4.5.

 Fremme af europæiske standarder på verdensplan. Især mindre virksomheder, forbrugere og miljøorganisationer har brug for en større gennemslagskraft, repræsentationskapacitet, kompetence og sammenhæng, navnlig inden for ISO/IEC/ITU samt i multilaterale fora og inden for rammerne af frihandelsaftaler.

4.5.1.

 EØSU mener — i tråd med sin holdning, når det gælder den cirkulære økonomi — at også beslutningen om at harmonisere mobilitetspolitikkerne er et vigtigt skridt i retning af bæredygtig mobilitet i Europa (27).

4.6.

 EØSU finder spørgsmålet om, hvor hurtigt man imødekommer det europæiske produktionssystems standardiseringsbehov, afgørende. Det er i den forbindelse vigtigt at fortsætte med at indhente det strukturelle efterslæb, der er opstået med hensyn til nye arbejdsmetoder.

4.7.

 Udvalget er enig i de strategiske områder, som Kommissionen har udpeget, dvs. kunstig intelligens, tingenes internet, blockchain, cybersikkerhed, (navnlig når det gælder kritisk infrastruktur som kommunikations- og transportnet), tilgængelighed og støtte til opbygningen af sikre digitale informationsudvekslingssystemer i den europæiske sundhedssektor (e-sundhed).

4.8.

 EØSU understreger — ligesom flere gange tidligere — at det er absolut nødvendigt at føre en løbende dialog med de øvrige internationale konkurrenter. Indgåelsen af en handelsaftale med Japan og den planlagte fortsættelse af dialogen med USA og Kina samt frihandelsaftalerne med Australien, New Zealand, Indonesien og Mercosur-landene bør være hjørnestenene i Kommissionens indsats i 2020 og derefter.

Bruxelles, den 10. juni 2020.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  Se foranstaltninger vedrørende fiskeredskaber i »En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi« (COM(2018) 28 final) og foranstaltning 13 i bilaget til denne meddelelse.

(2)  Se nærmere oplysninger i foranstaltning 1-3 i bilaget til denne meddelelse.

(3)  Se foranstaltning 7 i bilaget til denne meddelelse.

(4)  Se foranstaltning 8 i bilaget til denne meddelelse.

(5)  Se foranstaltning 6 i bilaget til denne meddelelse.

(6)  Se foranstaltning 5 i bilaget til denne meddelelse.

(7)  Se foranstaltning 4 i bilaget til denne meddelelse.

(8)  Se foranstaltning 9 i bilaget til denne meddelelse.

(9)  Se foranstaltning 11 i bilaget til denne meddelelse.

(10)  Se foranstaltning 12 i bilaget til denne meddelelse.

(11)  COM(2018) 237 final.

(12)  COM(2017) 477 final.

(13)  Se foranstaltning 10 i bilaget til denne meddelelse.

(14)  Forordning (EU) 2018/1092.

(15)  Bilag III til forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering.

(16)  Standarder for små virksomheder (Small Business Standards), Forbrugerorganisationernes Europæiske Standardiseringskontor (ANEC), Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og den europæiske borgerbevægelse inden for miljøstandardisering (ECOS).

(17)  COM(2018) 441 final.

(18)  EUT C 376 af 22.12.2011, s. 69.

(19)  Se bilaget til »Det fælles initiativ vedrørende standardisering som led i strategien for det indre marked«, der findes på: https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/3/2016/DA/3-2016-3211-DA-F1-1-ANNEX-1.PDF.

(20)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98, EUT C 367 af 10.10.2018, s. 97, EUT C 283 af 10.8.2018, s. 61, og EUT C 62 af 15.2.2019, s. 207.

(21)  Punkt 1, 2 og 3 i bilaget til COM 486, som omhandlet i direktiv 2005/32/EF, der er omarbejdet i direktiv 2009/125/EF.

(22)  COM(2016) 773 final.

(23)  I henhold til direktiv 2009/125/EF.

(24)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2013, (EU) 2019/2014, (EU) 2019/2015, (EU) 2019/2016, (EU) 2019/2017, (EU) 2019/2018, (EU) 2019/2019, (EU) 2019/2020, (EU) 2019/2021, (EU) 2019/2022, (EU) 2019/ 2023 og (EU) 2019/2024, (EUT L 315 af 5.12.2019).

(25)  C(2016) 7770.

(26)  EUT C 303 af 19.8.2016, s. 81.

(27)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 254.

Top