Emne:

Deltagerorienteret forvaltning

Arbejdsmetoder:

Peerlæringsaktivitet efterfulgt af en konference arrangeret af Kommissionen

Baggrund:

Deltagerorienteret forvaltning er en innovativ, personcentreret og fremadrettet tilgang, der fører til en reel ændring af, hvordan kulturarv forvaltes og værdsættes. Som opfølgning på mødet i gruppen under den åbne koordinationsmetode om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven (2016-2017) og det europæiske år for kulturarv 2018 vil eksperter udveksle god praksis gennem peerlæring og drøfte, hvordan deltagerorienterede processer kan støttes. Med hensyn til konventionen om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen) bør der tages hensyn til Europarådets knowhow.

Forventede resultater:

Aktiviteterne vil øge netværkssamarbejde og vidensoverførsel på området og på lang sigt bidrage til at fremme deltagerorienteret forvaltning af kulturarven.

Emne:

Tilpasning til klimaændringer

Arbejdsmetoder:

gruppe under den åbne koordinationsmetode, herunder kortlægning

Baggrund:

Med hensyn til Parisaftalen (2015) og FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 13 om klimaindsats vil eksperter udpege og udveksle god praksis og innovative foranstaltninger for det historiske miljø i relation til klimaændringer. Oplysninger fra videnskabelige projekter under Horisont 2020 vil blive delt, og EU's aktiviteter, herunder undersøgelsen om beskyttelse af kulturarv mod katastrofer (2018), vil blive opgjort. Der bør sættes særligt fokus på energieffektivitet i historiske bygninger, udformning og omdannelse af kulturlandskabet og kulturarvens sikkerhed under ekstreme klimatiske forhold.

Forventede resultater:

Udvekslingen vil føre til bevidstgørelse og kapacitetsopbygning blandt nationale kulturarvseksperter i forbindelse med kulturarvens bæredygtighed. Deres anbefalinger vil bidrage til drøftelserne og planlægningen af klimaforanstaltninger på europæisk og nationalt plan.

Emne:

Kvalitetsprincipper for kulturarvsinterventioner

Arbejdsmetoder:

Workshop arrangeret af formandskabet og peerlæringsaktivitet samt passende opfølgning

Baggrund:

Som en opfølgning på det europæiske år for kulturarv 2018 og mødet i gruppen under den åbne koordinationsmetode om færdigheder, uddannelse og videnoverførsel: traditionelle og nye kulturarvserhverv (2017-2018) vil eksperter udveksle praktiske eksempler på kulturarvsinterventioner via EU-midler. Da spørgsmålene om genopbygning og autenticitet ikke altid løses tilfredsstillende, er det vigtigt at sikre, at afgørelser om eventuelle ændringer af det historiske miljø er baseret på en grundig vurdering af konsekvenserne og en korrekt forståelse af kulturarvens værdi.

Forventede resultater:

Målet er at udarbejde retningslinjer for den næste generation af EU-midler og sikre, at der indføres kvalitetsstandarder for bevarelse og beskyttelse af kulturarven. Eksperterne vil fremlægge en samlet analyse og anbefalinger vedrørende de kvalitetsprincipper, som skal anvendes i hele interventionsforløbet, og som påvirker det historiske miljø.

Emne:

Alternativ finansiering til kulturarven

Arbejdsmetoder:

Workshopper arrangeret af Kommissionen

Baggrund:

På grund af det store pres på de offentlige budgetter, der er afsat til kulturarv, udvikles der alternative finansieringskilder, fra offentlig-private partnerskaber til anvendelse af lotterier og skattegodtgørelser for donationer. I den forbindelse vil den rolle, som fonde spiller, også blive undersøgt.

Forventede resultater:

Målet er at identificere nye kilder til finansiering til kulturarven og bedste praksis, der kan overføres, for at fremme dens økonomiske bæredygtighed.

Emne:

Social samhørighed

Arbejdsmetoder:

Møde i gruppe under den åbne koordinationsmetode efterfulgt af en konference arrangeret af formandskabet

Baggrund:

Efter at have gennemgået rapporten fra gruppen under den åbne koordinationsmetode om fremme af kulturens bidrag til social integration (2017-2018) vil en opfølgningsgruppe til gruppen under den åbne koordinationsmetode få et nyt mandat til at undersøge specifikke emner af særlig interesse mere indgående, f.eks. behovet for at medtage kulturen som et tværgående spørgsmål inden for bl.a. socialpolitik, sundhedspolitik og lokaludvikling. Efterfølgende vil der blive afholdt en konference for at formidle de resultater, der er opnået, og de erfaringer, der er indhøstet. Om nødvendigt bør der herefter drøftes yderligere skridt.

Forventede resultater:

Målet er at identificere bedste praksis inden for tværsektorielt samarbejde, som har relevante sociale og økonomiske virkninger. Finansieringsmulighederne under programmet Et Kreativt Europa og andre relevante EU-programmer vil blive undersøgt.

Emne:

Arkitektur og bebyggede områder af høj kvalitet for alle

Arbejdsmetoder:

Møde i gruppen under den åbne koordinationsmetode efterfulgt af en konference arrangeret af Østrig og eventuelt rådskonklusioner

Baggrund:

Som anført i Davoserklæringen fra 2018: »Towards a high-quality Baukultur for Europe« spiller kultur en central rolle i det menneskeskabte miljø (som omfatter arkitektur, kulturarv, offentlige rum og landskab). Innovative og inklusive processer til at skabe og bevare kvalitetsarkitektur er nødvendige for at udvikle en integreret tilgang, der bidrager til alle borgeres trivsel. Der vil blive sat fokus på arkitektur som en profession, som omfatter den rette balance mellem kulturelle, sociale, økonomiske, miljømæssige og tekniske aspekter til fælles bedste. Tværfaglige og deltagerorienterede forvaltningsmodeller, der bidrager til social inklusion og bæredygtig udvikling af kvarterer, vil blive analyseret.

Forventede resultater:

Udveksling af erfaringer og succeshistorier vil bidrage til at identificere bedste praksis. Der kan etableres synergier med strukturfondene, EU's dagsorden for byerne og dets nye partnerskab om kultur og kulturarv samt med FN's 2030-dagsorden og OECD's projekt om kulturbaseret regional produktivitet og trivsel.

Emne:

Forståelse af et digitalt publikum

Arbejdsmetoder:

Kommissionsledet ekspertgruppe

Baggrund:

Digitale teknologier giver kulturinstitutioner mulighed for at udvikle interaktive forbindelser med forskellige publikumsgrupper. For at kunne udnytte disse muligheder skal organisationerne forstå deres digitale publikum bedre. Som opfølgning på mødet i gruppen under den åbne koordinationsmetode (2015-2016) og Rådets konklusioner om fremme af adgang til kultur via digitale midler med fokus på publikumsudvikling (2017) vil en kommissionsledet ekspertgruppe undersøge innovative værktøjer og udvikle retningslinjer for indsamling og forvaltning af data om digitalt publikum.

Forventede resultater:

Frivillige retningslinjer bør tjene som inspirationskilde for kulturinstitutioner og hjælpe dem med at tilpasse sig det digitale miljø under stadig forandring. Med mere brugerorienterede tjenester vil institutionerne uddybe forholdet til deres nuværende publikum og nå ud til et nyt.

Emne:

Den unge kreative generation

Arbejdsmetoder:

Konference arrangeret af formandskabet og eventuelt rådskonklusioner, opfølgning skal drøftes

Baggrund:

Fra en tidlig alder fremmer både kultur og uddannelse udviklingen af kreative færdigheder og kritisk tænkning. Digitaliseringen former nye modeller for adgang til kultur, personlig genfortolkning og selvudfoldelse og vækker stor interesse blandt unge og inddrager dem som et aktivt publikum. Der er et voksende behov for en mere strategisk tilgang til unges deltagelse i kulturlivet for at fremme deres kreativitet og udvikle færdigheder, der er vigtige for deres fremtidige beskæftigelsesegnethed, aktive medborgerskab og sociale inklusion.

Forventede resultater:

Policyanbefalingerne vil tage sigte på at fremme unges kreativitet og innovationspotentiale i den digitale tidsalder.

Emne:

Medborgerskab, værdier og demokrati

Arbejdsmetoder:

Konference arrangeret af formandskabet efterfulgt af en undersøgelse

Baggrund:

Deltagelse i kunst og kultur fremmer aktivt medborgerskab, åbenhed, nysgerrighed og kritisk tænkning og fører derved til en styrkelse af demokratiet. En undersøgelse vil kortlægge kulturens betydning for disse aspekter og indsamle eksempler. Samarbejde med Europarådet bør overvejes, og anvendelsen af indikatorrammen for kultur og demokrati i EU-sammenhæng skal undersøges.

Forventede resultater:

Undersøgelsen vil bidrage til evidensbaserede policyforanstaltninger og øge bevidstheden om kulturens betydning for samfundet og demokratiet.

Emne:

Status og arbejdsvilkår for kunstnere og fagfolk inden for den kulturelle og kreative sektor

Arbejdsmetoder:

Undersøgelse efterfulgt af et møde i en gruppe under den åbne koordinationsmetode

Baggrund:

Undersøgelsen bør omfatte karriereforløb, herunder iværksætteri, indtægters art, påvirkning af markedet, adgang til finansiering, social sikring og grænseoverskridende mobilitet. Som opfølgning bør en gruppe under den åbne koordinationsmetode analysere resultaterne, udveksle god praksis i medlemsstaterne og udarbejde policyanbefalinger.

Forventede resultater:

Målet er at forbedre viden om arbejdsbetingelserne for kunstnere og fagfolk inden for den kulturelle og kreative sektor i Europa og at modtage policyrådgivning om udformning af et gunstigt miljø.

Emne:

Kunstnerisk frihed

Arbejdsmetoder:

Workshop arrangeret af Kommissionen efterfulgt af en mulig konference sammen med andre relevante EU-agenturer og internationale organisationer

Baggrund:

I henhold til EU's charter om grundlæggende rettigheder og UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed er kunstnerisk frihed afgørende for demokratiske samfund. Kunst kan bidrage til at overvinde hindringer forbundet med race, religion, køn, alder, nationalitet, kultur og identitet ved at præsentere en modnarrativ og anfægte gængse narrativer og perspektiver. Udviklingstendenser og udfordringer i forbindelse med kunstnerisk frihed vil blive drøftet.

Forventede resultater:

Målet er at drøfte specifikke erfaringer på dette område for at øge bevidstheden om relevansen heraf.

Emne:

Samproduktioner i den audiovisuelle sektor

Arbejdsmetoder:

Konference arrangeret af formandskabet og eventuelt rådskonklusioner efterfulgt af et møde i en gruppe under den åbne koordinationsmetode

Baggrund:

Ifølge Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium sælges der tre gange så mange billetter til europæiske samproduktioner som til nationale film. Samproduktioner får den europæiske industri til at vokse ved at styrke dens position i Europa og på vigtige internationale markeder. Nationale fonde og europæiske programmer (som f.eks. Et Kreativt Europa, Media og Eurimages) sætter øget fokus på potentialet i samproduktioner, både for spillefilm og TV-produktioner, herunder bilateral samproduktion og samudvikling mellem europæiske lande og samproduktion med ikkeeuropæiske lande. Dette potentiale skal også undersøges for så vidt angår udviklingen af forskellige publikumsgrupper.

Forventede resultater:

For at fremme samproduktioner vil der blive udarbejdet policyanbefalinger og incitamenter til samproduktioner inden for de retlige rammer og audiovisuelle støtteordninger.

Emne:

Mangfoldighed og konkurrenceevnen i musikbranchen

Arbejdsmetoder:

Konferencer arrangeret af formandskabet, workshopper arrangeret af Kommissionen og eventuelt rådskonklusioner

Baggrund:

Den digitale omstilling, navnlig streaming af musik, og øget konkurrence fra globale aktører har ført til grundlæggende ændringer i den måde, hvorpå musik skabes, produceres, udføres, distribueres, forbruges og omsættes til penge. Baseret på aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af »Musik sætter Europa i bevægelse«, vil eksperter udveksle oplysninger om offentlige politikker til fremme af kunstneres mobilitet og udbredelse af lokalt repertoire i og uden for Europa.

Forventede resultater:

Målet er at identificere bedste praksis, der kan overføres, og drøfte hensigtsmæssige policyforanstaltninger på europæisk og nationalt plan.

Emne:

Flersprogethed og oversættelse

Arbejdsmetoder:

Møde i gruppe under den åbne koordinationsmetode efterfulgt af en konference arrangeret af formandskabet

Baggrund:

I et flersproget miljø er oversættelse nøglen til en bredere adgang til europæisk indhold. For at bygge på Europas sproglige mangfoldighed som et aktiv og fremme en bedre udbredelse af europæiske værker vil eksisterende støttemekanismer for oversættelse på europæisk og nationalt plan blive vurderet. Da digitaliseringen har en stor indvirkning på den sproglige mangfoldighed og på oversættelseserhvervet, vil deres behov på dette område også blive behandlet.

Forventede resultater:

Eksperter vil udveksle bedste praksis for støtte til oversættelse i bog- og forlagsbranchen såvel som i andre kulturelle og kreative brancher og anbefale konkrete foranstaltninger under programmet Et Kreativt Europa for at fremme sproglig mangfoldighed og udbredelse af værker.

Emne:

Finansiering og innovation

Arbejdsmetoder:

Uformelt møde mellem kulturministrene efterfulgt af statusseminarer arrangeret af Kommissionen

Baggrund:

Efter møderne i grupperne under den åbne koordinationsmetode om adgang til finansiering for kulturelle og kreative sektorer (2014-2015) og udvikling af iværksætter- og innovationspotentialet i de kulturelle og kreative sektorer (2016-2017) samt Rådets konklusioner om kulturelle og kreative krydsninger for at stimulere innovation, økonomisk bæredygtighed og social integration (2015) er der behov for en statusopgørelse for at vurdere gennemførelsen af disse anbefalinger.

Forventede resultater:

Eksperter vil gennemgå, hvad der allerede er blevet gennemført, og drøfte foranstaltninger med henblik på det fremtidige arbejde på europæisk plan.

Emne:

Ligestilling mellem kønnene i de kulturelle og kreative sektorer

Arbejdsmetoder:

Kortlægning og møde i gruppe under den åbne koordinationsmetode eventuelt efterfulgt af rådskonklusioner

Baggrund:

Kortlægning foretaget af Kommissionen vil undersøge situationen for kvindelige kunstnere og fagfolk inden for den kulturelle sektor (f.eks. bekæmpelse af kønsstereotyper og seksuel chikane, adgang til ressourcer, repræsentation i beslutningstagende stillinger og lønforhold). Sideløbende hermed vil medlemsstaterne udveksle oplysninger om nationale forhold og god praksis. Gruppen under den åbne koordinationsmetode vil identificere de vigtigste hindringer og foreslå en række konkrete foranstaltninger. Som et næste skridt kan Rådet vedtage konklusioner, der fokuserer på udvalgte målsætninger og foranstaltninger.

Forventede resultater:

Målet er at øge kendskabet til ligestilling mellem kønnene i de kulturelle og kreative sektorer på politisk, administrativt og praktisk plan og foreslå konkrete foranstaltninger under programmet Et Kreativt Europa.

Emne:

Strategisk tilgang til EU's internationale kulturelle forbindelser

Arbejdsmetoder:

Møder i Kulturudvalget (CAC) og/eller andre passende fora med deltagelse af EU-Udenrigstjenesten og ansatte i udenrigsministerierne og andre relevante ministerier, ekspertmøder og en konference arrangeret af formandskabet.

Baggrund:

For at videreføre Gruppen af Formandskabets Venners arbejde (2017/18) om samme emne vil Rådet blive opfordret til at reagere på den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser« (2016) ved at identificere fælles strategiske principper, mål og prioriteter for EU-tilgangen, afklare de involverede aktørers roller og foreslå områder, hvor fælles handling på europæisk plan er mest relevant.

Forventede resultater:

Under hensyntagen til denne opgaves horisontale karakter er målet at bringe eksperter fra forskellige sektorer sammen (f.eks. kultur, udenrigspolitik, migration, udviklingssamarbejde, told- og erhvervspolitikker) for at udvikle en fælles strategisk EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser efterfulgt af konkrete handlinger til dens gennemførelse.