EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018XG1207(02)

Rådets konklusioner om ungdomsarbejdets rolle i forbindelse med migrations- og flygtningespørgsmål

ST/14837/2018/INIT

OJ C 441, 7.12.2018, p. 5–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/5


Rådets konklusioner om ungdomsarbejdets rolle i forbindelse med migrations- og flygtningespørgsmål

(2018/C 441/03)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

NOTERER SIG:

1.

artikel 165, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (1), som fastsætter, at et af målene for Unionens indsats er at »fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa«,

2.

artikel 79, stk. 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2), som fastsætter, at Europa-Parlamentet og Rådet kan fastsætte foranstaltninger, der skal fremme indsatsen for at fremme integration af tredjelandsstatsborgere, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge arbejde, berøres ikke,

3.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (3), navnlig de principper, der anerkendes i bl.a. artikel 21 (ikkeforskelsbehandling), artikel 23 (ligestilling mellem mænd og kvinder) og artikel 24 (børns rettigheder),

4.

de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (4) og den nuværende EU-arbejdsplan for ungdom (2016-2018) (5),

5.

Kommissionens meddelelse om »Europa 2020« som godkendt af Det Europæiske Råd, der anerkender ungdomsarbejdets rolle som udbyder af ikkeformelle læringsmuligheder for alle unge (6),

6.

resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om ungdomsarbejde (7), der opfordrer til større forståelse af og en styrket rolle for ungdomsarbejde, specifikt i forhold til fremme, støtte og udvikling af ungdomsarbejde på en række niveauer,

7.

erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (Pariserklæringen, 2015) (8),

8.

henstilling CM/Rec(2016)7 fra Europarådets Ministerkomité om unges adgang til rettigheder (9),

9.

Europa-Kommissionens meddelelse om en handlingsplan om integration af tredjelandsstatsborgere (10),

10.

Europa-Kommissionens meddelelse om beskyttelse af migrantbørn (11) og Rådets konklusioner om fremme og beskyttelse af børns rettigheder (12), hvori det understreges, at det er nødvendigt at beskytte alle børn, uanset deres status, og til enhver tid lade hensynet til barnets tarv komme i første række, herunder uledsagede børn og børn, der er blevet adskilt fra deres familier, i fuld overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder og dens valgfrie protokoller,

11.

de politiske anbefalinger fra EU's ekspertgruppe vedrørende ungdomsarbejde til fordel for flygtninge og unge tredjelandsstatsborgere,

ANERKENDER, AT

1.

ungdomsarbejde er et bredt begreb, der dækker en lang række af aktiviteter af social, kulturel, uddannelsesmæssig eller politisk art, som organiseres af, med og for unge. Aktiviteterne omfatter også sport og tilbud til unge. Ungdomsarbejde hører under området uddannelse uden for skolemiljøet ligesom de specifikke fritidsaktiviteter, der forvaltes af professionelle eller frivillige ungdomsarbejdere (13) og -ledere, og bygger på ikkeformelle læringsprocesser og frivillighed (14). Ungdomsarbejde er typisk en social aktivitet, der involverer samarbejde med unge og de samfund, som de bor i, og dermed fremmer unges aktive deltagelse og inklusion i deres lokalsamfund og i beslutningstagningen (15),

2.

ungdomsarbejde har fokus på unge, som er kernen i alle de relaterede politikker, metoder og aktiviteter. Unge, herunder unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere (16), anses for at være kompetente personer med evner og styrker, som er i stand til at forme deres fremtid,

3.

de forhold og den praksis, der kendetegner ungdomsarbejde, er forskellige afhængigt af lokale, regionale og nationale forhold. Alle former for foreslået samarbejde har til formål at støtte denne mangfoldighed, ikke at begrænse den gennem harmonisering,

4.

blandt de vejledende principper for ungdomsarbejde er betydningen af at fremme europæiske værdier og ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe alle former for forskelsbehandling, respektere rettighederne og overholde principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet der tages hensyn til eventuelle forskelle i unges levevilkår, behov, forhåbninger, interesser og holdninger, der skyldes en række faktorer, og idet det anerkendes, at alle unge er en ressource for samfundet (17). Ungdomsarbejdets evne til at imødekomme personer er særlig værdifuld i forbindelse med anerkendelse af de evner og styrker, som unge med færre muligheder har,

5.

der bør rettes særlig opmærksomhed mod unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, som er i risiko for forskellige former for marginalisering på grund af deres migrantbaggrund i kombination med andre mulige grunde til forskelsbehandling såsom etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering, handicap, religion, tro eller politisk overbevisning,

6.

formålet med ungdomsarbejde er at opnå positive erfaringer i overgangen fra ungdom til voksenliv (18). Unge, herunder unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, gennemgår denne overgangsperiode. Hensigten med ungdomsarbejde er at inddrage alle unge i samfundet og samtidig give dem redskaber og muligheder, der sætter dem i stand til at øve indflydelse på samfundet som aktive borgere. Denne inklusive karakter af ungdomsarbejde bør anvendes til at støtte unge flygtninges og tredjelandsstatsborgeres inklusion i deres nye værtssamfund i respektfuld bevidsthed om, at deres inklusionsproces starter et andet sted end lokale unges,

7.

ungdomsarbejde også beskrives som et pædagogisk partnerskab mellem unge og ungdomsarbejdere (19). Denne læring finder sted i et ikkeformelt og uformelt miljø. Ungdomsarbejde sigter mod at udvide horisonten for unge, der er involveret i dets aktiviteter, fremme deltagelse og lægge op til socialt engagement fra unge, navnlig ved at tilbyde muligheder for at være aktiv og ved at tilskynde unge til at være kritiske og kreative i deres reaktioner på egne erfaringer og verden omkring dem (20). Ved at give unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere denne støtte formidler ungdomsarbejde værtssamfundets kulturelle opfattelser og værdier til målgruppen og omvendt i en interkulturel læringstilgang,

8.

deltagelse i og udformning af aktiviteter og projekter i ungdomsarbejde styrker alle involverede aktørers kompetencer, evner og kapaciteter: unge, herunder unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, samt ungdomsarbejdere. Unge vælger at blive involveret i aktiviteter inden for ungdomsarbejde, ikke mindst fordi de ønsker at slappe af, møde venner, skabe nye forbindelser, have det sjovt og finde støtte (21). Derfor skal ungdomsarbejdspladser sørge for respekt og sjov og skabe et gæstfrit, deltagende, kønsafbalanceret og demokratisk struktureret miljø, hvor respekten for andre, for mangfoldighed, menneskerettigheder og demokratiske værdier kan opleves i praksis. I sådanne sikre og ikkediskriminerende miljøer uden krav om registrering eller økonomisk bidrag, hvor individuelle forskelle respekteres ved at fokusere på at støtte og styrke den tillid, som unge har til sig selv, skal unge kunne udvikle og afprøve deres synspunkter, begå fejl og lære af disse og deres jævnaldrende,

9.

muligheden for at være en del af et mangfoldigt socialt netværk med dette tilbud om selvstændig og frivillig deltagelse kan være en afgørende faktor for aktiv deltagelse i samfundet. Aktiviteter inden for ungdomsarbejde vælges efter unges livsvilkår og behov og baseres på respekt- og tillidsbaserede relationer blandt unge og ungdomsarbejdere. Disse relationers begyndelse og afslutning bør ikke defineres af en ekstern faktor, men kun på initiativ af den unge, herunder unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere,

10.

ungdomsarbejdsmetoder giver ungdomsarbejdere og unge, herunder unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, kompetencer til at indhente saglig information og sætter dem i stand til at styrke deres evne til selvrefleksion, interkulturel bevidsthed, kritisk tænkning og modstandsdygtighed,

11.

ungdomsarbejde bidrager til at udvikle kompetencer inden for konfliktforebyggelse,

12.

ungdomsarbejde tilbyder veje til samfundsmæssigt engagement og politisk deltagelse ved at oplyse om beslutningstagningsprocesser og give adgang til politisk ansvarlige aktører samt ved at afprøve demokratiske strukturer gennem aktiv deltagelse i aktiviteter inden for ungdomsarbejde. Denne frivillige deltagelse i respektfulde og uformelle rammer kan skabe en positiv følelse af identitet og følelse af at høre til hos unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere og sætte dem i stand til at bidrage til positive ændringer i samfundet,

13.

for at støtte unge mennesker og udvide omfanget af deres aktiviteter bør ungdomsarbejdere arbejde tæt sammen med andre aktører og interessenter på lokalt plan. Gennem udveksling af oplysninger, netværksarbejde og samarbejde kan ungdomsarbejde give individuel adgang for unge til andre områder, som f.eks. formel uddannelse, arbejdsmarkedet, bolig eller sundhedspleje. Tilskyndelse af unge til at udnytte disse broer til andre områder har særlig betydning for ungdomsarbejde med unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere.

UNDERSTREGER, AT UNGDOMSARBEJDE KRÆVER:

A.   Viden og uddannelse

Ungdomsarbejdere skal have specialiserede kundskaber, færdigheder og kompetencer for at gå ind i langvarige forbindelser med unge, herunder unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, i alle faser af deres proces; der er også brug for særlig viden, når man beskæftiger sig med uledsagede mindreårige; viden, metoder og uddannelse skal være baseret på interkulturel bevidsthed og refleksion og skal løbende evalueres og ajourføres i overensstemmelse med skiftende behov og opfattelser.

B.   Stabile rammer og rum

Stabile rammer med juridiske rettigheder, bæredygtige rum og midler i henhold til lokale, regionale og nationale kvalitetsstandarder for ungdomsarbejde; dette omfatter sikre rum og muligheder for deltagelse i inklusive former for aktiviteter inden for ungdomsarbejde for unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere.

C.   Politikker

Politikker, der muliggør og støtter unges selvstændighed, herunder unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, og deres aktive demokratiske deltagelse i udformningen af politikker.

D.   Netværksarbejde og forskning

Forskellige former for emneorienteret, tværsektoriel kontakt og udveksling mellem ungdomsarbejdere og -interessenter er afgørende, både personligt og online. For løbende at forbedre metoderne og de relaterede politikker er det nødvendigt med objektiv information af høj kvalitet om målgruppens behov og udviklingen på politikområdet.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL, UNDER HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET OG, HVIS DET ER RELEVANT, MED INDDRAGELSE AF DE REGIONALE OG LOKALE NIVEAUER

A.   at forbedre »Viden og uddannelse« ved

1.

at tilskynde til kortlægning og formidling af eksempler på god praksis fra forskellige sektorer, der beskæftiger sig med unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, og samtidig anerkende bidraget fra disse eksempler på god praksis til konfliktforebyggelse

2.

at give ungdomsarbejdere passende instrumenter til oplysning og uddannelse, f.eks. om menneskerettigheder, retlige rammer for nationale og lokale migrations- og asylprocedurer, relevante sprog, andre lokale kulturer, interkulturel dialog, psykisk sundhed og trivsel samt om sikkerhed og information om adgang til psykologisk støtte til unge og ungdomsmedarbejdere osv.

3.

at sørge for oplysninger om positive narrativer om integrationsprocesser og nye rollemodelinitiativer, samtidig med at det anerkendes, at integration begynder på ankomstdagen og er en proces, der går begge veje, for såvel unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere som deres værtssamfund. »Fra-første-dag-oplysningsprocessen« kunne begynde med emner i forbindelse med europæiske værdier, menneskerettigheder, demokratiske værdier og ligestillingsspørgsmål

4.

at skabe passende muligheder for peer-uddannelse og peer-coaching for såvel unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere som ungdomsarbejdere

5.

at forbedre ungdomsarbejderes evne til at styrke modstandsdygtigheden (både deres egen og målgruppernes) og, med hensyn til at øge deres trivsel og mentale sundhed, at fremme adgangen til grundlæggende psykosocial støtte til såvel unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere som ungdomsarbejdere

6.

at oplære ungdomsarbejdere i at lette interkulturel dialog på lige fod mellem lokalbefolkningen og unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere; dette omfatter færdigheder til at håndtere vanskelige samtaler på en støttende og respektfuld måde og nedtrappe eller løse konflikter med demokratiske metoder

7.

at undersøge mulighederne for at skabe formelle og/eller ikkeformelle uddannelsestilgange for ungdomsarbejdere, som aktivt arbejder med unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere; hvis deltagelsen krones med succes, bør den munde ud i en eller anden form for anerkendelse/certificering,

B.   at sikre og udbygge »Stabile rammer og rum« ved

8.

at støtte alle typer af ungdomsarbejde for at nå ud til unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere med henblik på at give dem adgang til civilsamfundsaktiviteter og så vidt muligt inddrage dem som aktive deltagere og ligestillede

9.

at yde støtte til og skabe synlighed for eksisterende ungdomsorganisationer eller ungdomsinitiativer ledet af unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, der er aktive i vellykkede inklusionsprocesser

10.

at opbygge netværk mellem eksisterende ungdomsorganisationer, ungdomsklubber og -tjenester, der allerede har god kontakt, viden og ekspertise, når det gælder arbejde med unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, og at skabe et netværk af berørte aktører

11.

at åbne mulighed for måder, hvorpå unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere kan deltage aktivt i alle eksisterende lokale, regionale, nationale og europæiske ungdomsprogrammer

12.

at støtte tilrettelæggelsen af lokale arrangementer og projekter, der demonstrerer lokalbefolkningens evner og talenter (uanset deres baggrund)

13.

at styrke ungdomsarbejdsstrukturer, hvor det overhovedet er muligt og relevant, så de kan fungere som støttebindeled mellem offentlige tjenester, lokalbefolkningen og unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere. Myndighederne på det ansvarlige niveau bør derfor:

a)

fremme programmer, tiltag og projekter, der bekæmper fordomme og stereotyper og håndterer lokalbefolkningens potentielle frygt

b)

fremme interkulturel og interreligiøs dialog ved at sikre støtte og synlighed

c)

skabe synlighed for »gode nyheder« og positive narrativer

d)

sørge for programmer, tiltag og projekter for at højne bevidstheden om kultur, værdier og skikke såvel i lokale værtssamfund som i unge flygtninges og andre tredjelandsstatsborgeres oprindelsesregioner

e)

skabe sikre rum, hvor lokalsamfundet, herunder unge flygtninge og tredjelandsstatsborgere, kan deltage i respektfuld dialog for at tackle, forebygge og/eller bekæmpe forskelsbehandling, fremmedhad og racistiske og antisemitiske synspunkter. Når det er hensigtsmæssigt, kan aktiviteterne i disse sikre rum gives omtale gennem informations- og kommunikationsmedier

f)

støtte og anerkende bidraget fra alle de aktører (både statslige og fra ikkestatslige organisationer eller private initiativer), der er inddraget i processen

14.

at skabe sikre børne- og ungdomsvenlige rum i modtagestrukturer eller flygtningemodtagecentre, idet der tages hensyn til princippet om barnets og den unges tarv. Disse rum bør drives af ungdomsarbejdere med tilstrækkelige kompetencer i samarbejde med fagfolk fra andre sektorer, således at erhvervelsen af kendskab til det nye værtssamfunds regler og værdier og til unge flygtninges og andre tredjelandsstatsborgeres behov og baggrund kan gå i gang fra den allerførste dag,

C.   at styrke »Politikker« ved

15.

at udvikle strategier og rammer, hvis det er relevant, for myndiggørelse og integration af unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere og dermed give dem mulighed for at blive aktive medlemmer af samfundet, også ved at styrke og støtte dem i at blive ungdomsarbejdere; dette kan gøres ved at tilbyde uddannelsesmuligheder vedrørende demokratiske værdier, spørgsmål i forbindelse med ligestilling mellem mænd og kvinder og deltagelse samt ved at give adgang til muligheder for aktiv social og politisk deltagelse. Uddannelsen bør omfatte overvejelser om ligheder og forskelle mellem systemet og værdierne i værtslandet og dem i oprindelseslandet

16.

at søge at etablere en klar samarbejdsramme for de forskellige sektorer, der indgår i integrationsprocessen, som klart definerer og værdsætter de roller, som alle de involverede sektorer, herunder civilsamfundsorganisationer for unge ledet af unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, spiller, og samspillet mellem disse,

D.   at investere i »Netværksarbejde og forskning« ved

17.

at støtte etableringen af en dialog mellem ungdomsarbejdere og andre fagfolk med forskellig baggrund og fra forskellige sektorer, der møder unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, med henblik på at identificere centrale spørgsmål og muligheder for samarbejde og undersøge, hvilken rolle ungdomsarbejde vil kunne spille i kapacitetsopbygningen inden for disse politikområder, samtidig med at det sikres, at ungdomsarbejde og håndhævelse af afgørelser om retsstilling forbliver adskilt

18.

at oprette tværfaglige netværk, partnerskaber og seminarer eller konferencer, hvor politiske beslutningstagere fra forskellige sektorer, ungdomsarbejdere og unge, herunder unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, kan mødes og gå ind i en dialog

19.

at støtte forskningsprojekter og evidensbaseret ungdomsarbejde i sektoren for migrationsrelaterede spørgsmål.

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL

A.   at forbedre »Viden og uddannelse« ved

1.

at kortlægge informations- og uddannelsesbehov inden for den europæiske ungdomsarbejdssektor og skabe muligheder for udveksling af oplysninger eller erfaringer (både personligt og online) på europæisk plan om bl.a. menneskerettigheder og asylspørgsmål, interkulturel dialog, relevante sprog og opbygning af modstandsdygtighed

2.

at styrke mulighederne for peer-rådgivning, -læring og -uddannelse for såvel unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere som for ungdomsarbejdere fra forskellige baggrunde ved at sikre adgang til både sprogindlæring og -beherskelse og til formelle, ikkeformelle og uformelle lærings- og mobilitetsprogrammer

3.

fortsat på EU-plan at identificere, støtte og udbrede eksisterende og innovative værktøjer og metoder til og eksempler på god praksis inden for ungdomsarbejde i alle de sektorer, der beskæftiger sig med migrationsrelaterede spørgsmål,

B.   at sikre og udbygge »Stabile rammer og rum« ved

4.

at tage skridt til at sikre, at unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere kan deltage aktivt i eksisterende og fremtidige europæiske programmer

5.

fortsat at fremme og støtte tværsektorielle partnerskaber og initiativer, navnlig mellem udbydere af ungdomsarbejde, uddannelsesinstitutioner, sociale myndigheder og arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter, der støtter unge, herunder unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, i at erhverve og udvikle livsfærdigheder,

C.   at styrke »Politikker« ved

6.

yderligere at fremme og støtte en tværsektoriel tilgang til at støtte unge, herunder unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere, både i at udvikle deres talenter og i at erhverve og udvikle de fornødne kompetencer til at lette en vellykket overgang til voksenlivet, et aktivt medborgerskab og arbejdslivet

7.

at stille tilgængelige oplysninger til rådighed, hvis de nuværende livsvilkår for unge, navnlig unge flygtninges og andre tredjelandsstatsborgeres livsvilkår, muligvis ikke er i overensstemmelse med konventionen om barnets rettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; og om nødvendigt foreslå tiltag til at forbedre situationen,

D.   at investere i »Netværksarbejde og forskning« ved

8.

at styrke støtten til muligheder for tværsektoriel dialog og netværksarbejde på europæisk plan (onlineværktøjer, seminarer, konferencer) for at muliggøre kapacitetsopbygning for ungdomsarbejdere, interessenter og fagfæller fra området migrationsrelaterede spørgsmål

9.

at anvende dialoginstrumenter på EU-plan (bl.a. den europæiske ungdomsstrategi og ungdomsdialogen i EU som beskrevet i Kommissionens meddelelse »Engagement — Netværk — Mobilisering«) for at skabe muligheder for udveksling og samarbejde mellem interessenter på området migrationsrelaterede spørgsmål

10.

at støtte europæiske forsknings- og dataevalueringsinstrumenter til evidensbaseret ungdomsarbejde på området migrationsrelaterede spørgsmål.

(1)  EUT C 115 af 9.5.2008, jf. artikel 165, stk. 2, tidl. artikel 149 i TEF.

(2)  EUT C 115 af 9.5.2008, jf. artikel 79, stk. 4, tidl. artikel 63, nr. 3 og 4, i TEF.

(3)  EUT C 364 af 15.12.2015, s. 1.

(4)  EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1.

(5)  EUT C 417 af 15.12.2015, s. 1.

(6)  Europa 2020-strategien, 3.3.2010

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52010DC2020&qid=1543920188832&from=DA.

(7)  EUT C 202 af 7.6.2016, s. 389.

(8)  Pariserklæringen af 17. marts, 2015 https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/ebbab0bb-ef2f-11e5-8529-01aa75ed71a1.

(9)  https://rm.coe.int/1680702b6e.

(10)  COM(2016) 377 final af 7.6.2016.

(11)  COM(2017) 211 final af 12.4.2017.

(12)  7775/17 af 3.4.2017.

(13)  »Ungdomsarbejder« som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(14)  Jf. Rådets resolution om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (november 2009) (EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1).

(15)  Europarådet, standarder for ungdomsarbejde, https://www.coe.int/en/web/youth/youth-work1.

(16)  Ved »unge flygtninge og andre tredjelandsstatsborgere« forstås i disse rådskonklusioner og i forbindelse med migrations- og flygtningespørgsmål unge kvinder og mænd på op til 30 år, der lovligt opholder sig i en EU-medlemsstat.

(17)  EUT C 327 af 4.12.2010, s. 1.

(18)  https://www.ed.ac.uk/education/rke/making-a-difference/understanding-value-of-universal-youth-work

(19)  https://www.ed.ac.uk/education/rke/making-a-difference/understanding-value-of-universal-youth-work

(20)  Jf. National Occupational Standards for Youth Work Scotland, Lifelong Learning UK www.youthworkessentials.org/up-running/what-is-youth-work.aspx.

(21)  National Occupational Standards for Youth Work Scotland, Lifelong Learning UK www.youthworkessentials.org/up-running/what-is-youth-work.aspx.


Top