EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018SC0265

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341 og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt

SWD/2018/265 final

Bruxelles, den24.5.2018

SWD(2018) 265 final

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN

Ledsagedokument til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341

og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt

{COM(2018) 353 final}

{SEC(2018) 257 final}

{SWD(2018) 264 final}
{COM(2018) 354 final}
{COM(2018) 355 final}


Resumé

Konsekvensanalyse om bæredygtig finansiering

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

Verdens regeringer valgte med vedtagelsen af Parisaftalen om klimaændringer og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling en mere bæredygtig kurs for vores planet og vores økonomi. Den Europæiske Union er førende på dette område og vedtog således i marts 2018 en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst med det formål at: i) omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer, ii) styre finansielle risici, der skyldes miljøudfordringer, og iii) fremme gennemsigtighed og langsigtede dispositioner for finansielle og økonomiske aktiviteter. De foranstaltninger, der vurderes i denne konsekvensanalyse, og som blev bebudet i denne handlingsplan, indgår i en bredere og mere omfattende strategi, der skal sikre en virkelig bæredygtig europæisk økonomi. De vil bidrage til handlingsplanens mål ved at tackle følgende problemer:

1.Institutionelle investorer, kapitalforvaltere, investeringsrådgivere og forsikringsdistributører (i det følgende benævnt "de relevante enheder") mangler incitamenter til at tage hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG-faktorer) i deres investerings- og rådgivningsproces, navnlig som følge af den manglende klarhed og sammenhæng i EU-lovgivningen på dette område.

2.Slutinvestorer har høje søgeomkostninger forbundet med at: a) afgøre, hvad der udgør bæredygtige investeringer, og b) vurdere, i hvilket omfang ESG-faktorer er indarbejdet i de finansielle produkter, der findes på markedet.

Hvilke resultater forventes der af initiativet?

Initiativets specifikke mål er som følger:

1.At sikre klarhed og en sammenhængende tilgang på tværs af sektorer og medlemsstater til de relevante enheders indarbejdelse af ESG-faktorer i deres investerings- og rådgivningsproces.

2.At øge gennemsigtigheden i forhold til slutinvestorer ved at forbedre de ESG-relaterede oplysningskrav.

3.At skabe klarhed over, hvad der udgør bæredygtige investeringer, ved at: a) indføre en EU-ramme for fastlæggelse af kriterierne for bestemmelse af investeringens miljømæssige bæredygtighed – dette klassificeringssystem, der skal oprettes på EU-plan (også kaldet "taksonomi"), vil skabe klarhed på markedet over, hvilke aktiviteter der er "grønne" eller "bæredygtige" – og b) indføre en ny kategori af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt på grundlag af en solid metodologi, der skal gøre det lettere for investorer at sammenligne deres investeringers CO2-fodaftryk.

Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan? 

De finansielle enheder, der vil blive berørt af dette initiativ, arbejder primært på tværs af grænserne i EU. Det er grunden til, at den lovgivning, der finder anvendelse på disse markedsdeltagere, i vid udstrækning er harmoniseret på EU-plan. Tiltag på EU-plan for at indarbejde ESG-faktorer i deres investeringsbeslutnings- og rådgivningsproces, øge gennemsigtigheden i forhold til slutinvestorer og skabe klarhed over, hvad der udgør miljømæssigt bæredygtige investeringer, vil således sikre sammenhæng, mindske fragmenteringen og yderligere forbedre det indre markeds funktion. En indsats på EU-plan er nødvendig for at nå fælles EU-mål for bæredygtig udvikling og de bæredygtighedsmål, der er fastsat på globalt plan.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor? 

Fire foranstaltninger vurderes i denne konsekvensanalyse. Efter overvejelser om lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsningsmodeller for de enkelte foranstaltninger blev følgende foretrukne løsningsmodeller identificeret:

1. Investorforpligtelser

Kapitalforvaltere, forsikringsselskaber, forsikringsdistributører, arbejdsmarkedspensionsfonde, investeringsrådgivere og individuelle porteføljeforvaltere vil være forpligtet til at indarbejde ESG-faktorer i investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocessen som led i deres investorforpligtelser. Det vil skabe klarhed og sammenhæng på hele markedet og integrere bæredygtighed i disse finansielle institutioners investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocesser, navnlig i deres risikostyring.

2. Oplysninger

De relevante enheder skal også oplyse, hvordan de opfylder disse forpligtelser. De kapitalforvaltere og institutionelle investorer, som angiver, at de forfølger bæredygtige mål, skal godtgøre, at deres investeringer er tilpasset disse mål. Det vil øge gennemsigtigheden i forhold til slutinvestorer, sikre sammenlignelighed mellem produkter og modvirke grønvaskning.

3. Et fælles EU-klassificeringssystem ("taksonomi")

Med den foretrukne løsningsmodel fastlægges harmoniserede kriterier på EU-plan for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. Det foreslås, at Kommissionen efterfølgende udpeger de aktiviteter, som kan betragtes som bæredygtige, og trækker på rådgivning fra en teknisk ekspertgruppe om bæredygtig finansiering, som i øjeblikket er under oprettelse. Dette skal give erhvervsdrivende og investorer klarhed over, hvilke aktiviteter der betragtes som grønne/bæredygtige, således at de kan træffe kvalificerede beslutninger. Dette er et første og vigtigt skridt i bestræbelserne på at kanalisere investeringer i retning af bæredygtige aktiviteter.

4. Benchmarks

Med den foretrukne løsningsmodel indføres to nye kategorier af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt. Der vil blive fastlagt harmoniserede minimumsstandarder for den metodologi, der anvendes til at udvikle disse benchmarks. Dette vil fremme en markedsstandard, der afspejler virksomhedernes CO2-fodaftryk. Investorer, der ønsker at investere i lavemissionsstrategier, vil således få et pålideligt redskab.

Hvem støtter hvilken løsning? 

Respondenterne i den offentlige høring om investorforpligtelser støtter i vid udstrækning et indgreb på EU-niveau, da dette vil skabe sammenhæng og klarhed for finansielle enheder over de krav, der stilles. Med hensyn til oplysninger var de fleste markedsdeltagere enige i, at de bør oplyse, hvordan de tager hensyn til bæredygtighedsfaktorer i deres investeringsbeslutningsproces. De fleste interesserede parter, som gav udtryk for deres synspunkter over for Kommissionen, var enige i, at et klassificeringssystem på EU-plan vil gøre det lettere at opfylde deres investorforpligtelser og tage hensyn til ESG-faktorer i deres investeringsbeslutningsprocesser.

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

Ved at øge gennemsigtigheden generelt vil de forskellige foranstaltninger mindske informationsasymmetrien mellem slutinvestorer, finansielle formidlere og indeksudbydere. Initiativet vil reducere den nuværende fragmentering af markedet, navnlig af metodologier til identificering af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og investeringer. Denne større gennemsigtighed og harmonisering vil øge tilliden til finansielle produkter, der opfylder ESG-kriterierne, og gøre dem mere pålidelige og attraktive og fremme innovative investeringsstrategier og finansielle produktdesigns. Foranstaltningerne vil også bidrage til at integrere bæredygtighed i risikostyring og kombineret med andre foranstaltninger i handlingsplanen skabe vækst på det europæiske marked for bæredygtig finansiering. Foranstaltningerne vil generelt bidrage til en omlægning af kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer og dermed til målet om at fremme en bæredygtig økonomi. Dette vil støtte en vidtrækkende bæredygtig omlægning i overensstemmelse med de eksisterende miljøpolitikker på EU- og medlemsstatsniveau.

Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

Omkostningerne for de relevante enheder ved at indarbejde ESG-faktorer i investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocessen og forbedre ESG-relaterede oplysninger forventes at være forholdsvis begrænsede, hvis det gøres på en standardiseret måde. For de finansielle institutioner, der allerede har udviklet et klassificeringssystem, kan anvendelsen af EU-klassificeringssystemet medføre omkostninger – selv om disse sandsynligvis vil være lavere end besparelserne ved at opretholde deres eget klassificeringssystem eller anvende forskellige klassificeringssystemer, og under alle omstændigheder lavere end de forventede fordele ved anvendelsen af dette klassificeringssystem. For indeksudbydere vil nye kategorier af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt kun medføre begrænsede omkostninger, da der fastsættes minimumsstandarder for de metodologier, som anvendes til at udvikle disse benchmarks.

Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?

De foretrukne løsningsmodeller vil indirekte påvirke virksomheder som udstedere af værdipapirer ved at tilskynde dem til at offentliggøre de yderligere ESG-oplysninger, som finansielle formidlere og investorer har brug for. Ifølge direktivet om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger har store børsnoterede selskaber samt ikkebørsnoterede banker og forsikringsselskaber siden 2018 været forpligtet til at offentliggøre væsentlige oplysninger om bæredygtighed. For udstedere, som ikke er omfattet af dette direktiv (herunder SMV'er), er der omkostninger forbundet med denne tilskyndelse til at offentliggøre yderligere oplysninger. Disse oplysninger bør imidlertid også gøre det muligt for disse udstedere at få adgang til yderligere investorer og potentielt at reducere kapitalomkostningerne.

Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?

Der forventes ikke væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder, da: i) lovgivningskravene i vid udstrækning skal gennemføres af markedsdeltagere, og ii) overvågningskravene vil blive begrænsede.

Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger? 

De væsentlige virkninger er allerede beskrevet i afsnittet om fordele.

D. Opfølgning

Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?

En efterfølgende evaluering er planlagt fem år efter gennemførelsen af foranstaltningerne, bl.a. med det formål at vurdere, hvor effektiv og produktiv foranstaltningerne har været med hensyn til at opfylde de målsætninger, der er fastlagt i denne konsekvensanalyse, og at afgøre, om der er behov for nye foranstaltninger eller ændringer. Kommissionen vil måle fremskridt på grundlag af generelle centrale resultatindikatorer for hver enkelt foranstaltning, der er omfattet af dette initiativ.

Top