EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 12.6.2018

COM(2018) 473 final

2018/0249(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning

{SEC(2018) 315 final}
{SWD(2018) 347 final}
{SWD(2018) 348 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

En effektiv beskyttelse af vores ydre grænser er en forudsætning for et sikkert område, hvor personer og varer kan bevæge sig frit inden for Unionen. Det er også et af hovedformålene med EU's reaktion på udfordringerne på området migration og sikkerhed som skitseret i Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for migration 1 . EU's målsætning (jf. artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)) om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal bl.a. nås gennem fælles foranstaltninger for personers passage af de indre grænser og for grænsekontrol ved EU's ydre grænser samt den fælles visumpolitik. Skabelsen af et indre område uden grænser, hvor personer og varer frit kan cirkulere, har store fordele for såvel europæiske borgere som virksomhederne. Schengenområdet udgør en af de vigtigste måder, hvorpå EU-borgerne har mulighed for at udøve deres friheder og det indre marked for at fungere og udvikle sig. Det er et af de mest håndgribelige resultater, EU har nået, hvilket gør det så meget desto mere nødvendigt at øge indsatsen for at bevare det under overholdelse af forskrifterne, navnlig i en tid med udfordringer som følge af migrationspresset.

EU's budget har spillet en vigtig rolle i forbindelse med finansieringen af den fælles reaktion på migrationskrisens forskellige dimensioner og bevarelsen af Schengenområdet. Kommissionen foreslår, at støtten øges for at sikre vores ydre grænser. Det omfatter en ordentlig forvaltning af strømmen af varer og personer ved at styrke kontrollen ved de ydre grænser og sikre, at medlemsstaterne har hensigtsmæssigt udstyr til at foretage toldkontrol.

På den baggrund vedtog Kommissionen den 2. maj 2018 et forslag til den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027, hvori den foreslog, at der oprettes en ny fond for integreret grænseforvaltning, som skal yde vital og øget støtte til medlemsstaternes indsats med at sikre EU's ydre grænser, og som skal have en finansieringsramme på 9 318 000 000 EUR (i løbende priser). Der er i den næste periode planlagt en femdobling af den samlede finansieringsramme til grænseforvaltning i forhold til den nuværende flerårige finansielle. Fonden for Integreret Grænseforvaltning skal bidrage til videreudviklingen af den fælles visumpolitik og sikre en europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser for at sikre en effektiv passage af de ydre grænser. Dette omfatter håndtering af migrationsmæssige udfordringer og potentielle fremtidige trusler ved disse grænser for dermed at bidrage til at dæmme op for alvorlig kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og at sikre et højt sikkerhedsniveau internt i Unionen under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, samtidig med at den frie bevægelighed for personer i Unionen opretholdes. Der bør fortsat ydes finansiel støtte til medlemsstaterne med henblik på opbygning og udvidelse af deres kapacitet på disse områder og en styrkelse af samarbejdet, herunder med de relevante EU-agenturer. Fonden skal også være med til at sikre en mere ensartet udførelse af toldkontrollen ved de ydre grænser, idet der tages hånd om de nuværende forskelle mellem medlemsstaterne som følge af deres geografiske placering og forskelle i tilgængelig kapacitet og ressourcer. Inden for den ramme kommer Fonden for Integreret Grænseforvaltning (FIGF) til at bestå af to instrumenter: et instrument for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa og et instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr 2 . Dette forslag vedrører kun instrumentet for grænseforvaltning og visa. Kommissionen forelægger parallelt hermed et særskilt forslag vedrørende instrumentet for toldkontroludstyr.

Styrkelsen af den europæiske integrerede grænseforvaltning ved de ydre grænser som fastsat i forordning (EU) 2016/1624 om den europæiske grænse- og kystvagt 3 udgør en vigtig del af EU's indsats og en forudsætning for, at Schengensystemet kan fungere normalt. Begrebet europæisk integreret grænseforvaltning består af en række enkeltdele, som det er nødvendigt at tage fat på overordnet og på koordineret vis, lige fra grænsekontrol, herunder henvisning af tredjelandsstatsborgere med behov for beskyttelse, forebyggelse og opdagelse af grænseoverskridende kriminalitet, eftersøgnings- og redningsoperationer, til risikoanalyser. Også tværfagligt samarbejde er en vigtig del af europæisk integreret grænseforvaltning ligesom solidaritetsmekanismer, herunder EU-finansiering, såsom den nye FIGF og navnlig instrumentet for grænseforvaltning og visa.

EU's ydre grænser er fælles grænser, der kræver en kollektiv og samlet indsats fra de kompetente nationale myndigheders og EU-aktørers side og af EU som helhed. Forvaltningen af disse fælles ydre grænser er derfor et fælles ansvar mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som udgør de to søjler i den europæiske grænse- og kystvagt. For at den europæiske grænse- og kystvagt effektivt kan gennemføre den integrerede grænseforvaltning er det vigtigt, at de to parter, der udgør den, arbejder tæt sammen. Der er behov for en hensigtsmæssig fordeling af de målrettede finansielle ressourcer fra EU for at sikre, at de medlemsstater, der er mest berørt, har tilstrækkelig kapacitet til at klare de udfordringer, de stilles over for, til gavn for hele EU. Instrumentet for grænseforvaltning og visa vil bidrage hertil.

Det er nødvendigt at supplere de nationale grænsevagters og toldkontrolmyndigheders indsats, som støttes via instrumentet, af et stærkt og fuldt operationelt Europæisk Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som udgør kernen i et fuldt integreret EU-grænseforvaltningssystem. Det er derfor, Kommissionen agter at fremsætte forslag til en større opskalering af agenturet til fuld operationel status med et stående korps på ca. 10 000 grænsevagter 4 . Det kræver også et velfungerende Europæisk Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA).

I den næste flerårige finansielle ramme vil der med EU-finansieringen inden for rammerne af de udenrigspolitiske instrumenter desuden blive ydet større støtte til samarbejde med tredjelande med henblik på at forbedre forvaltningen af deres grænser, dæmme op for irregulær migration og forbedre forvaltningen af migrationsstrømmene.

Den vigtigste udfordring, der forsøges løftet med forslaget, er behovet for større fleksibilitet i forbindelse med forvaltningen af det fremtidige instrument sammenlignet med den nuværende programmeringsperiode, men også for redskaber, der kan sikre, at finansieringen kanaliseres over mod EU-prioriteter og -foranstaltninger med en væsentlig merværdi på EU-plan. Der er behov for en ny mekanisme for tildeling af midler mellem delt, direkte og indirekte forvaltning for at klare de nye udfordringer og prioriteter.

–støtte til særlige foranstaltninger via medlemsstaternes nationale programmer, idet der ydes supplerende støtte til målrettede foranstaltninger af stor merværdi på EU-plan

–støtte til EU-foranstaltninger, der forvaltes ved direkte og indirekte forvaltning

–krisebistand.

Der vil blive sikret en yderligere forenkling i forbindelse med gennemførelsen af instrumentet, navnlig ved at anvende en sammenhængende tilgang med regler for forvaltningen af andre EU-fonde ("et fælles regelsæt"), som indeholder bedre vejledning vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemer samt revisionskrav, og som sikrer, at de forenklede omkostningsmuligheder udnyttes fuldt ud i forbindelse med reglerne for støtteberettigelse ved delt forvaltning. Det er også vigtigt at maksimere merværdien på EU-plan af de foranstaltninger, der støttes via instrumentet, og at sikre en forbedret overvågnings- og evalueringsramme for derved at styrke den performancebaserede forvaltning af fondene.

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 EU-medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Instrumentet for grænseforvaltning og visa bygger videre på de investeringer, der er foretaget, og de resultater, der er opnået med støtte fra dets forgængere: Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF 5 og instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 6 .

Via instrumentet for grænseforvaltning og visa vil der fortsat blive ydet støtte til EU's politikker overordnet på området grænseforvaltning og visa såsom en styrkelse af den europæiske integrerede grænseforvaltning, indkøb af udstyr til grænseforvaltning, der skal anvendes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, den fælles visumpolitik og relevante IT-systemer.

De EU-agenturer, der er aktive på området grænseforvaltning, navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, eu-LISA, men også Den Europæiske Unions Agentur for Asyl, som arbejder tæt sammen med medlemsstaternes myndigheder, er vigtige for at sikre sikkerheden ved grænserne og fri bevægelighed for personer i EU. Medlemsstaterne sikrer f.eks., at IT-systemerne på nationalt plan er interoperable og derfor muliggør informationsudvekslinger mellem forskellige myndigheder, mens agenturet for store IT-systemer (eu-LISA) sikrer, at informationsudvekslingen mellem alle IT-systemer i EU kan fungere. Der vil derfor også blive sikret fuld sammenhæng og komplementaritet ved, at der via EU-budgettet ydes støtte til disse agenturer og medlemsstaterne gennem instrumentet til grænseforvaltning og visa. Det er vigtigt også at sikre komplementaritet med de foranstaltninger, der gennemføres af Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA) og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA), f.eks. ved at de deles om udstyr, der anvendes til sø- og grænseovervågning for derved at udnytte ressourcerne til at sikre den maritime sikkerhed mest muligt.

At reagere på de vigtigste udfordringer på området grænseforvaltning kræver kraftfulde tiltag fra både medlemsstaterne og de berørte agenturer. Det er derfor, Kommissionen foreslår, at budgettet til navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning øges væsentligt. Sammen med det planlagte budget til eu-LISA vil budgetbidragene beløbe sig til 12 013 000 000 EUR (i løbende priser) i den næste flerårige finansielle ramme. Det vil gøre det muligt i væsentlig grad at styrke den rolle navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning spiller, og agenturets rækkevidde, navnlig ved hjælp af et stående korps på ca. 10 000 grænsevagter 7 . De to instrumenter, der udgør Fonden for Integreret Grænseforvaltning, omfatter imidlertid ikke de midler, der tildeles agenturerne. Dette forslag regulerer derfor kun instrumentet for grænseforvaltning og visa, via hvilket der skal ydes støtte til gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning ved medlemsstaternes ydre grænser i fuld synergi med EU-agenturernes arbejde på dette område.

 •    Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

EU's politiske målsætning om at bevæge sig i retning af en europæisk integreret grænseforvaltning vedrører et område, hvor forskellige andre EU-politikområder supplerer og styrker hinanden. Da grænseforvaltning finder sted ved de ydre grænser, er det afgørende, at grænseforvaltningsmyndighederne og andre relevante myndigheder, især toldmyndighederne, samarbejder og koordinerer deres indsats. I den nye flerårige finansielle ramme vil der blive sikret en stærk synergi mellem de finansieringsinstrumenter, der støtter disse myndigheder, for derved at maksimere EU-budgettets virkninger på området migration og grænseforvaltning.

Ved at sikre, at de myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltning og toldkontrol har det nødvendige udstyr og den nødvendige ekspertise til rådighed, og at de samarbejder uden problemer, kan vi sikre, at den irregulære migration mindskes, og at den indgående strøm af farlige eller uønskede varer ind i EU reduceres. FIGF's to dele, instrumentet for grænseforvaltning og visa og et nyoprettet instrument for toldkontroludstyr vil bidrage hertil. Førstnævnte instrument vil sikre en stærk og effektiv grænseforvaltning, samtidig med at den frie bevægelighed for personer opretholdes, mens sidstnævnte vil yde støtte til en velfungerende toldunion. Førstnævnte vil udelukkende fokusere på de foranstaltninger, der vedrører personkontrol i forbindelse med grænsekontrol, mens sidstnævnte vil være rettet mod de foranstaltninger, der vedrører køb, vedligeholdelse og opgradering af udstyr til toldkontrol. Det vil omfatte udstyr, der kan bruges til kontrol af både varer og personer. På den måde vil der blive sikret fuld synergi mellem de to instrumenter, der udgør FIGF.

Det er vigtigt, at andre myndigheder på områderne migration og sikkerhed samarbejder og koordinerer deres indsats, så den integrerede grænseforvaltning lykkes. Der er tale om de myndigheder, der har med asyl, migrationsstyring, tilbagesendelse og grænseoverskridende kriminalitet at gøre, og aktører på området maritim sikkerhed og havovervågning.

Asyl- og Migrationsfonden (AMF) er det fremtidige finansieringsinstrument, der fremsættes forslag til, og som skal støtte de nationale myndigheders arbejde med at modtage asylansøgere og migranter, når de ankommer til EU's område, og at tilbagesende dem, der ikke har ret til ophold i EU. AMF og instrumentet for grænseforvaltning og visa skal fungere i fuld synergi for derved at opnå, at begge fonde får en væsentlig virkning for migrationsstyringen og grænseforvaltningen. Det er f.eks. vigtigt at mindske antallet af irregulære migranter, der kommer til EU og at sikre, at de, der ikke har ret til at ophold, sendes tilbage til oprindelseslandene.

Den nye Fond for Intern Sikkerhed (FIS) er det fremtidige finansieringsinstrument, der skal være med til at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU, navnlig ved at støtte bekæmpelsen af terrorisme og radikalisering, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre for forbrydelser, i fuld overensstemmelse med de foranstaltninger, der støttes via det fremtidige instrument for grænseforvaltning og visa.

Instrumentet for grænseforvaltning og visa vil gøre det muligt at købe udstyr til havovervågning, men som kan anvendes til flere andre formål, for derved også at maksimere synergierne på området havovervågning.

Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via instrumentet, vil blive gennemføret i fuld synergi og sammenhæng med og supplere andre aktioner uden for Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig vil der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger blive tilstræbt fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for EU's optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør der via instrumentet for grænseforvaltning og visa ydes målrettet støtte med henblik på at øge samarbejdet med tredjelande og styrke visse vigtige aspekter af deres grænseovervågnings- og grænseforvaltningskapacitet i områder, der har betydning for EU's migrationspolitik og EU's målsætninger på sikkerhedsområdet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

I artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes det, at "Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet".

Retsgrundlaget for den foreslåede EU-indsats findes i listen over foranstaltninger i artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) såsom den fælles visumpolitik, personkontrol ved de ydre grænser, foranstaltninger for gradvist at indføre et system for integreret forvaltning af de ydre grænser og bekæmpelse af menneskehandel.

Der henvises også til artikel 80 i TEUF, hvori det understreges, at disse EU-politikker, jf. tredje del, afsnit V, kapitel 2, i TEUF, og gennemførelsen af dem er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter.

Endvidere vedtog Kommissionen den 29. maj 2018 et forslag til en forordning om fælles bestemmelser 8 med henblik på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af støtte under delt forvaltning med det primære formål at forenkle gennemførelsen af politikker 9 . Instrumentet for grænseforvaltning og visa vil også være omfattet af denne forordning for så vidt angår den del, der gennemføres ved delt forvaltning.

De forskellige EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning, forfølger mål, der supplerer hinanden, og har samme forvaltningsmetode. I forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] fastsættes der derfor en række fælles principper såsom partnerskab. Forordningen indeholder også de fælles elementer for strategisk planlægning og programmering, herunder bestemmelser vedrørende den partnerskabsaftale, der skal indgås med hver medlemsstat, og fastsætter en fælles tilgang til fondenes performanceorientering. Den omfatter derfor grundforudsætninger og overvågnings-, rapporterings- og evalueringsordninger. Der fastsættes også fælles bestemmelser med hensyn til reglerne for støtteberettigelse, finansiel forvaltning og forvaltnings- og kontrolordninger.

•Variabel geometri

De foreslåede foranstaltninger, der har hjemmel i artikel 77, stk. 2, i TEUF, udgør en udvikling af Schengenreglerne. Som følge heraf finder artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling anvendelse for så vidt angår denne medlemsstat og artikel 4 i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union for så vidt angår Irland.

De foreslåede foranstaltninger udgør en udvikling af Schengenreglerne for så vidt angår grænser og visa, som fire lande uden for EU er associeret med på grundlag af en aftale med EU. Når de foreslåede foranstaltninger er vedtaget, meddelt og accepteret, vil de derfor også finde anvendelse på disse fire lande.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Overordnet set udgør forvaltning af de ydre grænser et område, hvor der er en tydelig merværdi på EU-plan sammenlignet med en situation, hvor medlemsstaterne hver især træffer foranstaltninger. EU er bedre end medlemsstaterne i stand til at skabe rammerne for solidaritet på EU-plan inden for grænsekontrol, visumpolitik og forvaltning af migrationsstrømme samt skabe grundlag for at udvikle fælles IT-systemer, der støtter gennemførelsen af disse politikker.

I den forbindelse bidrager den finansielle støtte, der ydes i medfør af denne forordning, derfor særlig til at styrke medlemsstaternes og EU's kapacitet på de pågældende områder. Med henblik herpå har forordningen bl.a. til formål

–mere systematisk at støtte de enkelte medlemsstaters indsats for at sikre området uden indre grænser

–at øge det tværfaglige samarbejde mellem grænsemyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder

–at sikre, at medlemsstaterne råder over mere specialiseret udstyr, som skal stilles til rådighed for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i forbindelse med fælles operationer med henblik på at opretholde området uden indre grænser.

Det erkendes fuldt ud, at indsatsen skal finde sted på passende niveau, og at EU's rolle ikke skal gå ud over, hvad der er nødvendigt.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og falder ind under anvendelsesområdet for indsatsen inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed som fastsat i afsnit V i TEUF. Målsætningerne og størrelsen af den tilsvarende finansiering står i et rimeligt forhold til, hvad der ønskes opnået med instrumentet. De foranstaltninger, der foreslås i dette forslag, vedrører den europæiske dimension af grænseforvaltning og den fælles visumpolitik.

•Valg af retsakt

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I forslaget tages der hensyn til resultaterne af evalueringerne af det tidligere finansieringsinstrument på området grænseforvaltning og visa. Det bygger videre på den efterfølgende evaluering af Fonden for De Ydre Grænser, som var fonden i programmeringsperioden 2007-2013, og den foreløbige evaluering af instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik under Fonden for Intern Sikkerhed (FIS - grænser og visa), som er fonden i den nuværende programmeringsperiode (2014-2020).

For så vidt angår effektivitet anses FIS - grænser og visa for at være effektiv på de områder, hvortil den yder støtte, nemlig den fælles visumpolitik og grænseforvaltning. Fonden har været med til at lette lovlig rejseaktivitet og øge medlemsstaternes nationale kapacitet med hensyn til visumudstedelse. Dens bidrag til det konsulære samarbejde og styrkelsen af samarbejdet med tredjelande har i mange medlemsstater indtil nu været begrænset. Udviklingen af en fælles visumpolitik blev støttet via oprettelsen og driften af IT-systemer, idet der især blev lagt vægt på nationale visuminformationssystemer. Fonden har gennem en styrkelse af EU's grænseforvaltningskapacitet ved de ydre grænser været med til at opretholde den frie bevægelighed for personer inden for Schengenområdet. Den har bidraget til effektiviteten af kontrollen ved de ydre grænser gennem støtte til foranstaltninger, der fokuserede på køb, modernisering, opgradering og udskiftning af udstyr til grænsekontrol og – overvågning. Som følge af hovedsagelig eksterne faktorer blev der kun konstateret begrænsede fremskridt med hensyn til at fremme udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af de politikker, der sikrer, at der foretages personkontrol. Fonden har lettet samarbejdet mellem medlemsstaterne og samarbejdet mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, herunder via støtte til køb af udstyr, der skal anvendes i fælles operationer, og har derved bidraget til at sikre solidaritet og ansvarsdeling.

Overordnet set viser evalueringen under hensyntagen til begrænsningerne i de oplysninger, der foreligger, at man nåede de ønskede resultater med interventionerne med rimelige omkostninger til følge, både hvad angår menneskelige og finansielle ressourcer. De fleste medlemsstater har dog peget på behovet for yderligere vejledning fra Kommissionen om gennemførelsen af fonden. Den måde, hvorpå størrelsen af den administrative byrde opfattes, kan anses for at være en faktor, der påvirker effektiviteten. Trods en række foranstaltninger for at forenkle og mindske den administrative byrde opfatter medlemsstaterne stadig den administrative byrde som høj og gennemførelsen af de forenklede omkostningsordninger som problematisk. Det er blevet bemærket, at der er sket en øget forenkling ved direkte forvaltning.

Den oprindelige begrundelse og de oprindelige målsætninger for fonden er stadig relevante i kølvandet på migrationskrisen. Der blev indført hensigtsmæssige mekanismer for at dække de ændrede behov i både programmerings- og gennemførelsesfasen. Den fleksibilitet, som FIS - grænser og visa giver, og som består af overførsler af midler mellem forskellige målsætninger, har været med til at dække de ændrede behov. Medlemsstaterne ønsker dog endnu større fleksibilitet, hvilket kunne sikres ved at fjerne minimumsbevillingerne fra fondene til målsætninger og mindske antallet af nationale målsætninger.

Interventionerne via fonden anses for at være i overensstemmelse med de øvrige EU-interventioner og nationale interventioner. Sammenhængen med andre EU-finansieringsinstrumenter blev sikret i programmeringsfasen. Der er blevet indført koordineringsmekanismer for at sikre den fortsætte sammenhæng i gennemførelsesfasen. Overvågningsudvalgene og de ansvarlige myndigheder spiller en vigtig rolle med at sikre sammenhæng. Fondens målsætninger komplementerer målsætningerne for andre nationale politikker. Komplementariteten med andre EU-finansieringsinstrumenter blev planlagt i programmeringsfasen. Der er blevet indført koordineringsmekanismer for at sikre komplementaritet i gennemførelsesfasen, men den kunne forbedres. De forskellige gennemførelsesmetoder komplementerer hinanden.

Fonden har sikret en merværdi på EU-plan via innovative investeringer i infrastruktur og udstyr. Den har støttet samarbejdet mellem medlemsstaterne. De uddannelsesaktiviteter, som fonden muliggjorde, har været med til at harmonisere praksis mellem medlemsstaterne. Man kunne have forventet en større merværdi på EU-plan inden for konsulært samarbejde, samarbejde med lande uden for EU og IT-systemer.

•Høringer af interesserede parter

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

I rapporten om konsekvensanalysen tages der fat på henstillingerne for Udvalget for Forskriftskontrol. Af nedenstående tabel fremgår de vigtigste overvejelser og henstillinger for at opnå forbedringer, der indkom vedrørende Asyl- og Migrationsfonden, instrumentet for grænseforvaltning og visa (som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning) og Fonden for Intern sikkerhed, og hvordan konsekvensanalyserapporten blev ændret for at afspejle disse.

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2018/0249 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra d),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 11 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 12 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I lyset af de skiftende migrationsmæssige udfordringer i Den Europæiske Union og sikkerhedsproblemerne er det af den allerstørste betydning at bevare en nøje balance mellem den frie bevægelighed for personer på den ene side og sikkerheden på den anden. Unionens målsætning om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør blandt andet nås gennem fælles foranstaltninger vedrørende personers passage af de indre grænser og grænsekontrol ved de ydre grænser og den fælles visumpolitik.

(2)I medfør af artikel 80 i Den Europæiske Unions funktionsmåde bør disse politikker og gennemførelsen af dem være underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter.

(3)I Romerklæringen, der blev undertegnet den 25. september 2017, bekræftede lederne fra 27 medlemsstater deres vilje til at skabe et sikkert og trygt Europa og en union, hvor alle borgere føler sig trygge og kan bevæge sig frit, hvor de ydre grænser er sikrede, og hvor der føres en effektiv, ansvarlig og bæredygtig migrationspolitik, der overholder internationale regler, samt et Europa, der er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet.

(4)Formålet med Unionens politik på området forvaltning af de ydre grænser er at udvikle og gennemføre en europæisk integreret europæisk grænseforvaltning på nationalt plan og EU-plan, hvilket er en forudsætning for den frie bevægelighed for personer i Unionen og et grundlæggende aspekt af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(5)For at forbedre migrationsstyringen og sikkerheden er det nødvendigt med en europæisk integreret grænseforvaltning, således som den gennemføres af den europæiske grænse- og kystvagt, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 13 , og som består af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltning, herunder kystvagter, for så vidt som de udfører grænsekontrolopgaver.

(6)At lette lovlig rejseaktivitet, samtidig med at risiciene for irregulær migration og de sikkerhedsmæssige risici forebygges, var en af de vigtigste målsætninger for Unionens reaktion på udfordringerne på disse områder i Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for migration 14 .

(7)Den 15. december 2016 15 opfordrede Det Europæiske Råd til fortsat at arbejde for interoperabilitet mellem Unionens informationssystemer og databaser. På Det Europæiske Råds møde den 23. juni 2017 16 blev behovet for at forbedre interoperabiliteten mellem databaserne understreget, og den 12. december 2017 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer 17 .

(8)For at sikre, at Schengenområdet fungerer efter forskrifterne, og for at styrke dets funktion har medlemsstaterne siden 6. april 2017 skullet foretage systematisk kontrol i relevante databaser af unionsborgere, der passerer EU's ydre grænser Derudover har Kommissionen fremsat en henstilling til medlemsstaterne om i højere grad at udnytte politikontrol og grænseoverskridende samarbejde.

(9)Det er nødvendigt med finansiel støtte fra EU-budgettet for at gennemføre europæisk integreret grænseforvaltning for at støtte medlemsstaterne med effektivt at forvalte passagerne af de ydre grænser og håndtere de migrationsmæssige udfordringer og potentielle fremtidige trusler mod disse grænser og derved bidrage til at dæmme op for grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension, samtidig med at de grundlæggende rettigheder fuldt ud overholdes.

(10)For at fremme gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 2016/1624: grænsekontrol, eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med grænseovervågning, risikoanalyser, samarbejde mellem medlemsstaterne (støttet og koordineret af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning), samarbejde mellem myndigheder (herunder regelmæssig udveksling af oplysninger), samarbejde med tredjelande, tekniske og operative foranstaltninger inden for Schengenområdet, som vedrører grænsekontrol og sigter mod bedre at bekæmpe ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet, brug af højmoderne teknologi, kvalitetskontrol- og solidaritetsmekanismer, og sikre, at den anvendes i praksis, bør Unionen yde passende finansiel støtte til medlemsstaterne.

(11)Da medlemsstaternes toldmyndigheder har påtaget sig et stigende antal opgaver ved den ydre grænse, som ofte går ind på sikkerhedsområdet, er det nødvendigt at sikre ensartethed i den måde, hvorpå grænsekontrollen og toldkontrollen ved de ydre grænser foretages, ved at yde passende EU-støtte til medlemsstaterne. Dette vil ikke alene styrke toldkontrollen, men også fremme lovlig handel og dermed bidrage til en sikker og velfungerende toldunion.

(12)Det er derfor nødvendigt oprette en fond som efterfølger til Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 18 , ved at oprette en fond for integreret grænseforvaltning ("fonden").

(13)Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende for afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og de forskellige retsgrundlag, der finder anvendelse for så vidt angår politikkerne vedrørende de ydre grænser og toldkontrol, er det ikke retligt muligt at oprette fonden som et enkelt instrument.

(14)Fonden bør derfor oprettes som en overordnet ramme for Unionens finansielle støtte på området grænseforvaltning og visa, der omfatter instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa ("instrumentet"), som oprettes ved denne forordning, og instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... 19 . Rammen bør suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] 20 , som denne forordning henviser til for så vidt angår regler for delt forvaltning.

(15)Instrumentet bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og af Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår de grundlæggende rettigheder.

(16)Instrumentet bør bygge på de resultater og investeringer, der er opnået med støtte fra dets forgængere: Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF 21 og instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 22 , og det bør udvides for at tage hensyn til den udvikling, der er sket.

(17)For at sikre en ensartet kontrol ved de ydre grænser af høj kvalitet og for at lette lovlig rejseaktivitet på tværs af de ydre grænser bør instrumentet bidrage til udviklingen af en europæisk integreret grænseforvaltning, som omfatter alle de foranstaltninger inden for politik, lovgivning, systematisk samarbejde, byrdedeling, vurdering af situationen og ændrede forhold med hensyn til, hvor de irregulære migranter passerer, personale, udstyr og teknologi, som medlemsstaternes kompetente myndigheder og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning træffer i samarbejde med andre aktører såsom tredjelande og andre EU-organer, navnlig Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), Europol og internationale organisationer.

(18)Instrumentet bør bidrage til at forbedre effektiviteten af behandlingen af visumansøgninger med henblik på at opdage og vurdere risiciene på sikkerhedsområdet og risiciene for irregulær migration samt lette visumprocedurerne for rejsende i god tro. Der bør via instrumentet navnlig ydes finansiel bistand til støtte for digitaliseringen af behandlingen af visumansøgninger med henblik på at sikre hurtige, sikre og brugervenlige visumprocedurer til gavn for både visumansøgere og konsulater. Instrumentet bør også tjene til at sikre den konsulære dækning i hele verden. Derudover over bør instrumentet sikre en ensartet gennemførelse af den fælles visumpolitik og en modernisering heraf.

(19)Via instrumentet bør der ydes støtte til foranstaltninger i Schengenområdet vedrørende grænsekontrol som led i udviklingen af et fælles system for integreret grænseforvaltning, som får det samlede Schengenområde til at fungere bedre.

(20)For at forbedre forvaltningen af de ydre grænser, bidrage til at forhindre og bekæmpe irregulær migration og bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen bør der via instrumentet ydes støtte til udviklingen af store IT-systemer baseret på de eksisterende eller nye IT-systemer. Det bør også støtte etableringen af interoperabilitet mellem disse EU-informationssystemer (ind- og udrejsesystemet) 23 , visuminformationssystemet (VIS) 24 , EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) 25 , Eurodac 26 , Schengeninformationssystemet (SIS) 27 og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (med oplysninger om tredjelandsstatsborgere) (ECRIS-TCN) 28 i medlemsstaterne, således at disse EU-informationssystemer og oplysningerne heri kan supplere hinanden. Instrumentet bør også bidrage til den udvikling, der er nødvendig på nationalt plan efter gennemførelsen af interoperabilitetskomponenterne på centralt plan (den europæiske søgeportal (ESP), en fælles tjeneste for biometrisk sammenligning (fælles BMS), et fælles identitetsregister (CIR) og en multiidentitetsdetektor (MID)) 29 .

(21)Instrumentet bør supplere og styrke aktiviteterne med henblik på gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning i overensstemmelse med princippet om ansvarsdeling og solidaritet mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som udgør de to søjler i den europæiske grænse- og kystvagt. Det betyder navnlig, at medlemsstaterne, når de udarbejder deres programmer, bør tage hensyn til de analyseværktøjer og operationelle og tekniske retningslinjer, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har udarbejdet, samt til dets uddannelsesprogram såsom det fælles grundlæggende uddannelsesprogram for grænsevagter, herunder dets elementer vedrørende grundlæggende rettigheder og adgang til international beskyttelse. Kommissionen bør høre Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning om de udkast til nationale programmer, som medlemsstaterne fremlægger, for så vidt dette falder ind under agenturets kompetencer, navnlig om de aktiviteter heri, hvortil der skal ydes operationel støtte, for derved at udbygge komplementariteten mellem agenturets mission og medlemsstaternes ansvar for så vidt angår kontrol med de ydre grænser samt sikre sammenhæng og undgå omkostningsineffektivitet.

(22)Der bør via instrumentet ydes støtte til gennemførelse af hotspottilgangen som skitseret i Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for migration og godkendt af Det Europæiske Råd på mødet den 25.-26. juni 2015 30 . I medfør af hotspottilgangen ydes der operationel støtte til medlemsstater, der oplever et uforholdsmæssigt stort migrationspres ved EU's ydre grænser. Den sikrer integreret, samlet og målrettet bistand ud fra princippet om solidaritet og ansvarsdeling samt med henblik på at sikre, at Schengenområdet fortsat fungerer efter forskrifterne.

(23)Af hensyn til solidariteten i Schengenområdet som helhed og ud fra princippet om fælles ansvar for at beskytte EU's ydre grænser, når der konstateres svagheder eller risici, navnlig efter en Schengenevaluering i medfør af Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 31 , bør den berørte medlemsstat tage hånd om problemet ved brug af ressourcerne under dets program for at efterkomme de henstillinger, der vedtages i medfør af nævnte forordning og i overensstemmelse med de sårbarhedsvurderinger, der foretages af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, jf. artikel 13 i forordning (EU) 2016/1624.

(24)Instrumentet bør være et udtryk for solidaritet og ansvarsdeling gennem finansiel støtte til både de medlemsstater, som fuldt ud anvender Schengenreglerne vedrørende de ydre grænser og visa, og de medlemsstater, der forbereder sig på fuldt ud at deltage i Schengensamarbejdet, og bør af medlemsstaterne anvendes til gavn for Unionens fælles politik for forvaltning af de ydre grænser.

(25)I overensstemmelse med protokol nr. 5 til tiltrædelsesakten af 2003 32 om persontransitten mellem Kaliningrad-regionen og de andre dele af Den Russiske Føderation bør eventuelle supplerende omkostninger, der opstår som følge af gennemførelsen af de specifikke bestemmelser i gældende EU-ret vedrørende sådan transit, nemlig. Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 33 og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 34 , afholdes via instrumentet. Behovet for fortsat finansiel støtte til dækning af mistede gebyrer bør dog afhænge af den gældende visumordning mellem Unionen og Den Russiske Føderation.

(26)For at bidrage til at nå de politiske målsætninger for instrumentet bør medlemsstaterne sikre, at deres programmer vedrører instrumentets specifikke målsætninger, at de valgte prioriteter er i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter og gennemførelsesbestemmelserne som opført i bilag II, og at tildelingen af ressourcer mellem målsætninger og foranstaltninger står i forhold til de udfordringer og behov, de står over for.

(27)Det bør tilstræbes at skabe synergi, sammenhæng og effektivitet sammen med andre EU-fonde, og det bør undgås, at foranstaltningerne overlapper hinanden.

(28)Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af en afgørelse om tilbagesendelse truffet af en medlemsstat, udgør et af elementerne i den europæiske integrerede grænseforvaltning som skitseret i forordning (EU) 2016/1624. Som følge af instrumentets art og målsætninger falder foranstaltninger vedrørende tilbagesendelse dog uden for anvendelsesområdet for støtten fra instrumentet og er omfattet af forordning (EU) .../... [ny AMF] 35 .

(29)For at anerkende den vigtige rolle, medlemsstaternes toldmyndigheder spiller ved de ydre grænser, og sikre, at de har tilstrækkelige midler til rådighed til at udføre deres brede vifte af opgaver ved disse grænser, bør der via instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [den nye fond for toldkontroludstyr] ydes de nødvendige midler til, at disse nationale myndigheder kan investere i udstyr til udførelsen af toldkontrol og udstyr, som ud over toldkontrollen kan tjene andre formål såsom grænsekontrol.

(30)Det meste toldkontroludstyr kan på samme måde eller tilfældigvis anvendes til kontrol af overholdelsen af anden lovgivning såsom bestemmelser om grænseforvaltning, visa eller politisamarbejde. Fonden for Integreret Grænseforvaltning er derfor udformet som to indbyrdes komplementære instrumenter med særskilte, men sammenhængende anvendelsesområder for så vidt angår køb af udstyr. På den ene side omfatter instrumentet for grænseforvaltning og visa, der oprettes ved denne forordning, ikke udstyr, der kan anvendes til både grænseforvaltning og toldkontrol. På den anden side vil der via instrumentet for toldkontroludstyr ikke blot blive ydet finansiel støtte til udstyr, hvis hovedformål er toldkontrol, men også til udstyr, som vil kunne anvendes til andre formål såsom grænsekontrol og sikkerhed. Denne fordeling af rollerne vil fremme et tværfagligt samarbejde som en del af tilgangen for europæisk integreret grænseforvaltning som omhandlet i artikel 4, litra e), i forordning (EU) 2016/1624, hvilket sætter toldmyndighederne og grænsemyndighederne i stand til at arbejde sammen og maksimere virkningerne af EU-budgettet gennem deling af kontroludstyr og sikring af dette udstyrs interoperabilitet.

(31)Grænsekontrol til søs anses for at være en af kystvagtens funktioner, som udføres inden for EU's havområde. De nationale myndigheder, der udfører kystbevogtningsopgaver, er også ansvarlige for en lang række opgaver, herunder, men ikke begrænset til søfartssikkerhed, sikkerhed, eftersøgning og redning, grænsekontrol, fiskerikontrol, toldkontrol, almindelig retshåndhævelse og miljøbeskyttelse. Den brede vifte af opgaver, kystvagterne har, medfører, at de er omfattet af forskellige EU-politikker, imellem hvilke det bør tilstræbes at skabe synergi for at opnå mere effektive og formålstjenlige resultater.

(32)Ud over EU-samarbejdet om kystvagternes opgaver mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der blev oprettet ved forordning (EU) 2016/1624, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 36 , og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 37 , bør der også opnås større sammenhæng mellem aktiviteterne på det maritime område på nationalt plan. Synergierne mellem de forskellige aktører i det maritime miljø bør være i tråd med strategierne for den integrerede europæiske grænseforvaltning og strategierne for maritim sikkerhed.

(33)For at øge komplementariteten og styrke sammenhængen mellem aktiviteterne til søs samt undgå overlapninger og lette de budgetmæssige begrænsninger på et område, hvor aktiviteterne er omkostningskrævende såsom det maritime område, bør der via instrumentet ydes støtte til maritime operationer med flere formål, hvor hovedformålet er grænseovervågning, men hvor der samtidigt desuden kan forfølges andre mål.

(34)Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via instrumentet, bør gennemføres i fuld synergi og sammenhæng med og supplere andre aktioner uden for Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for EU's optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør der via instrumentet ydes målrettet støtte med henblik på at øge samarbejdet med tredjelande og styrke visse vigtige aspekter af deres grænseovervågnings- og grænseforvaltningskapacitet på områder, der har betydning for EU's migrationspolitik og EU's målsætninger på sikkerhedsområdet.

(35)Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens indgriben kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. Da Unionen bedre end medlemsstaterne er i stand til at skabe rammerne for EU-solidaritet for så vidt angår grænsekontrol, den fælles visumpolitik og forvaltning af migrationsstrømme samt skabe en platform for udvikling af fælles IT-systemer, der understøtter politikken på disse områder, vil finansiel støtte i henhold til denne forordning særlig bidrage til at styrke medlemsstaternes og EU's kapacitet på disse områder.

(36)En medlemsstat kan anses for ikke at overholde de relevante EU-regler, herunder for så vidt angår brugen af operationel støtte inden for rammerne af dette instrument, hvis den ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til traktaterne på områderne grænseforvaltning og visa, hvis der er tydelig risiko for, at medlemsstaten i alvorlig grad tilsidesætter Unionens værdier, når den gennemfører EU-retten om grænseforvaltning og visa, eller hvis der i en evalueringsrapport i forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen konstateres mangler på det relevante område.

(37)Instrumentet bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig dels overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent fordeling af ressourcerne til opfyldelse målene i denne forordning.

(38)Forordningen bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaternes programmer, som beregnes på grundlag af kriterierne i bilag I, som afspejler længden af og trusselsniveauerne ved land- og søgrænseafsnittene, arbejdsbyrden i lufthavne og på konsulater samt antallet af konsulater.

(39)Disse indledende beløb vil danne grundlag for medlemsstaternes langsigtede investeringer. For at tage hensyn til ændringer i udgangssituationen såsom presset på Unionens ydre grænser og arbejdsbyrden ved de ydre grænser og på konsulater vil der midtvejs blive tildelt et supplerende beløb til medlemsstaterne, som vil blive baseret på de seneste disponible statistiske data som angivet i fordelingsnøglen under hensyntagen til status over gennemførelsen af programmet.

(40)Da udfordringerne på området grænseforvaltning og visa hele tiden ændrer sig, er der behov for at tilpasse tildelingen af midler til ændringerne i migrationsstrømmene, presset ved grænsen og sikkerhedstruslerne og kanalisere midler over mod de prioriteter, der giver den største merværdi på EU-plan. For at klare de presserende behov og ændringer i politikken og Unionens prioriteter og for at kanalisere midler over mod de foranstaltninger, der giver den største merværdi på EU-plan, vil en del af finansieringen periodisk blive tildelt særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger og krisebistand via den tematiske facilitet.

(41)Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende deres del af programbevillingerne til at finansiere foranstaltningerne på listen i bilag IV ved at udnytte mulighederne for et højere EU-bidrag.

(42)Instrumentet bør bidrage til at dække de operationelle omkostninger ved grænseforvaltning, den fælles visumpolitik og store IT-systemer og derved sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for Unionen som helhed. Støtten består i fuld refusion af omkostninger, der specifikt vedrører instrumentets målsætninger, og bør udgøre en integreret del af medlemsstaternes programmer.

(43)En del af de disponible ressourcer under instrumentet bør kunne tildeles medlemsstaternes programmer til gennemførelse af særlige foranstaltninger ud over de indledende bevillinger. Disse særlige foranstaltninger bør fastsættes på EU-plan og vedrøre foranstaltninger, som kræver en samarbejdsbaseret indsats eller foranstaltninger, der er nødvendige for at klare ændringer i forholdene på EU-plan, som kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater, for eksempel køb gennem medlemsstaternes nationale programmer af det tekniske udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har brug for for at udføre sine operationelle aktiviteter, modernisering af behandlingen af visumansøgninger, udvikling af nye store IT-systemer og etablering af interoperabilitet mellem disse systemer. Kommissionen vil fastsætte disse særlige foranstaltninger i sine arbejdsprogrammer.

(44)For at supplere gennemførelsen af den politiske målsætning for dette instrument på nationalt plan via medlemsstaternes programmer bør der via instrumentet ydes støtte til foranstaltninger på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør tjene overordnede strategiske formål inden for instrumentets indsatsområde vedrørende politikanalyser og innovation, tværnational gensidig læring og partnerskab, samt afprøvning af nye initiativer og foranstaltninger på tværs af Unionen.

(45)For at øge EU's kapacitet til straks at klare et uventet eller uforholdsmæssigt stort migrationspres, navnlig ved de grænseafsnit, hvor det i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 38 er blevet konstateret, at virkningen er af et sådant omfang, at det kan bringe Schengenområdets funktion som helhed i fare, lægge pres på medlemsstaternes konsulaters visumafdelinger eller indebære risici for sikkerheden ved grænserne, bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den i denne forordning fastsatte ramme.

(46)Der vil også blive taget fat på den politiske målsætning for dette instrument via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af de politiske enkeltdele af InvestEU-Fonden. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan.

(47)Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 39 , for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(48)Forordning (EU, Euratom) .../... [den nye finansforordning] 40 finder anvendelse på dette instrument. Den fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU's finansieringsprogrammer finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning inden for rammerne af instrumentet.

(49)Med henblik på gennemførelsen af foranstaltninger ved delt forvaltning bør instrumentet indgå som en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning, finansforordningen og forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

(50)Ved forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] fastsættes indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (FIGF), og der fastsættes heri blandt andet regler for programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Derudover er det nødvendigt at specificere målsætningerne for instrumentet for grænseforvaltning og visa i denne forordning og at fastsætte særlige bestemmelser vedrørende de aktiviteter, der kan finansieres via dette instrument. 

(51)Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og give resultater, idet der blandt andet tages hensyn til omkostningerne til kontrol, den administrative byrde og den forventede risiko for, at reglerne ikke overholdes. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(52)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. forordning (EU) .../... [den nye finansforordning] 41 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 42 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 43 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 44 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 45 . Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, kan blandt andet foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan som fastsat i forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 46 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte EU's finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(53)Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse samt sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af EU's budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(54)I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU 47 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for instrumentet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(55)I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi", som Rådet godkendte i sine konklusioner af mødet den 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at deres nationale programmer tager fat om de nye trusler, som regionerne i EU's yderste periferi står over for. Via instrumentet ydes der passende støtte til disse medlemsstater med henblik på at hjælpe regionerne i den yderste periferi, når det er relevant.

(56)I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 48 er der behov for at evaluere dette instrument på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet ved opfyldelsen af specifikke overvågningskrav, samtidig med at der undgås overregulering og administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer som et grundlag for at vurdere virkningerne af instrumentet i marken. For at kunne måle resultaterne af instrumentet bør der fastsættes fælles indikatorer i forbindelse med hvert af instrumentets specifikke målsætninger.

(57)For at understrege betydningen af at tage fat på problemerne i forbindelse med klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil instrumentet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. De relevante foranstaltninger vil blive fastsat under forberedelsen og gennemførelsen af instrumentet og blive revurderet i forbindelse med de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(58)Kommissionen og medlemsstaterne bør via indikatorerne og regnskabsaflæggelse holde øje med gennemførelsen af instrumentet, jf. de relevante bestemmelser i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og denne forordning.

(59)For at supplere og ændre ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår listen over foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering i bilag I, operationel støtte og med henblik på at videreudvikle den fælles overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 49 .

(60)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 50 . Undersøgelsesproceduren bør anvendes på gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig om meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens rådgivningsproceduren bør anvendes på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, som vedrører retningslinjerne for meddelelse af oplysninger til Kommissionen, da de er af rent teknisk art.

(61)En medlemsstat bør ikke samtidig deltage i instrumentet og i et midlertidigt finansielt EU-instrument, via hvilket der ydes støtte til støtteberettigede medlemsstater til finansiering af foranstaltninger ved EU's nye ydre grænser med henblik på at gennemføre Schengenreglerne om grænser, visa og kontrol ved de ydre grænser.

(62)For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 51 henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF 52 .

(63)For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 53 henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra Aog B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF 54 .

(64)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 55 henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU 56 .

(65)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktion, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, bør Danmark træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(66)Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF 57 . Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(67)Der er hensigtsmæssigt, at anvendelsesperioden for denne forordning tilpasses til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) .../... [forordningen om den flerårige finansielle ramme] 58 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.Ved denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa ("instrumentet") som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning ("fonden").

2.Ved forordning (EU) .../... [Fonden for Toldkontroludstyr] om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af [Fonden for Integreret Grænseforvaltning] 59 og denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr.

3.Heri fastsættes instruments målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

2)"grænseovergangssted": et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for passage af de ydre grænser som meddelt i henhold til artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2016/399 60

3)"europæisk integreret grænseforvaltning": de enkeltdele, der er opført på listen i artikel 4 i forordning (EU) 2016/1624

4)"ydre grænser": medlemsstaternes grænser: landgrænser, herunder grænser ved indre vandveje (floder og søer), søgrænser samt lufthavne, søhavne og havne ved indre vandveje (floder og søer), der er omfattet af EU-rettens bestemmelser om personers passage af de ydre grænser, herunder de indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er blevet ophævet

5)"afsnit af den ydre grænse": hele eller dele af en medlemsstats ydre land- eller søgrænse som defineret i forordning (EU) nr. 1052/2013

6)"hotspotområde": som defineret i artikel 2, stk. 10, i forordning (EU) 2016/1624

7)"indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er blevet ophævet":

a)den fælles grænse mellem en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og en medlemsstat, der i henhold til sin tiltrædelsesakt er forpligtet til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, men for hvilken den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af den pågældende medlemsstat til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft

b)den fælles grænse mellem to medlemsstater, der i henhold til de respektive tiltrædelsesakter er forpligtet til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, men for hvilke den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af de pågældende medlemsstater til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft.

Artikel 3

Målsætninger for instrumentet

1.Som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning er instrumentets politiske målsætning at sikre en solid og effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, samtidig med at den frie bevægelighed for personer inden for området opretholdes i fuld overensstemmelse med Unionens forpligtelser for derved at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen.

2.Inden for rammerne af den i stk. 1 omhandlede politiske målsætning skal instrumentet bidrage til at nå følgende specifikke mål:

a)støtte en effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, der forestås af den europæiske grænse- og kystvagt som et delt ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning for derved at lette lovlig passage af grænserne, forhindre og opdage ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt effektivt forvalte migrationsstrømmene:

b)støtte den fælles visumpolitik for derved at lette lovlig rejseaktivitet og forebygge migrations- og sikkerhedsmæssige risici.

3.Inden for rammerne af de specifikke mål i stk. 2 skal instrumentet gennemføres via gennemførelse af foranstaltningerne på listen i bilag II.

Artikel 4

Støttens omfang

1.Inden for rammerne af de i artikel 3 omhandlede målsætninger og i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i bilag II skal der via instrumentet blandt andet ydes støtte til de i bilag III opførte foranstaltninger.

2.For at nå målsætningerne for denne forordning kan der i henhold til artikel 5 via instrumentet ydes støtte til foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Unionens prioriteter som omhandlet i bilag III, i relation til og i tredjelande, når det er relevant.

3.Følgende foranstaltninger er ikke støtteberettigede:

a)de foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 1 a), i bilag III ved de indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er ophævet

b)foranstaltninger i forbindelse med midlertidig og ekstraordinær genindførelse af kontrol ved de indre grænser som omhandlet i forordning (EU) 2016/399

c)for så vidt angår kontrol af varer:

1)foranstaltninger, hvis eneste formål eller virkning er varekontrol

2)køb, vedligeholdelse eller opgradering af udstyr eksklusive transportmidler, hvis formål eller virkning blandt andet er varekontrol

3)andre foranstaltninger inden for rammerne af denne forordning, hvis formål eller virkning er varekontrol.

I tilfælde af en krisesituation kan de ikkestøtteberettigede foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, anses for at være støtteberettigede.

Artikel 5

Støtteberettigede enheder

1.Følgende enheder kan være støtteberettigede:

a)retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

i)    en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

ii)    et tredjeland, der er anført i arbejdsprogrammet, jf. betingelserne deri.

b)en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

2.Fysiske personer er ikke støtteberettigede.

3.Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå målsætningerne for en given foranstaltning.

4.Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst tre uafhængige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, er støtteberettigede.

KAPITEL II

FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Artikel 6

Almindelige principper

1.Den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, skal supplere nationale, regionale eller lokale interventioner og fokusere på at skabe en merværdi i forhold til målsætningerne for denne forordning.

2.Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den støtte, der ydes i henhold til denne forordning og af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med de relevante EU-aktiviteter, politikker og -prioriteter og supplerer andre EU-instrumenter.

3.Instrumentet skal gennemføres ved delt, direkte eller indirekte forvaltning, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), b) og c).

Artikel 7

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af instrumentet for perioden 2021-2027 fastsættes til 8 018 000 000 EUR i løbende priser.

2.Finansieringsrammen skal anvendes som følger:

a)der afsættes 4 811 000 000 EUR til programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, heraf 157 200 000 EUR til den særlige transitordning, der er omhandlet i artikel 16, og som gennemføres ved delt forvaltning

b)der afsættes 3 207 000 000 EUR til den tematiske facilitet.

3.Op til 0,52 % af finansieringsrammen afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til gennemførelsen af instrumentet.

4.For de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, fastsættes der i henhold til de relevante bestemmelser i deres associeringsaftaler ordninger med hensyn til, hvordan de skal deltage samt retningslinjer for deres deltagelse. De finansielle bidrag fra disse lande tilføjes de samlede midler, der er til rådighed på Unionens budget, jf. stk. 1.

Artikel 8

Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af den tematiske facilitet

1.Den i artikel 7, stk. 2, litra b), omhandlede finansieringsramme fordeles fleksibelt via den tematiske facilitet ved delt, direkte og indirekte forvaltning som fastsat i arbejdsprogrammerne. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til dens enkeltdele:

a)særlige foranstaltninger

b)EU-foranstaltninger

c)og krisebistand.

På Kommissionens initiativ ydes der også støtte fra finansieringsrammen for den tematiske facilitet til teknisk bistand. 

2.Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til prioriteter med en høj merværdi på EU-plan eller til at reagere på presserende behov i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter som skitseret i bilag II.

3.Når der ydes støtte til medlemsstaterne via den tematiske facilitet under direkte eller indirekte forvaltning, sikres det, at de udvalgte projekter ikke påvirkes af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance

4.Når der ydes støtte via den tematiske facilitet under delt forvaltning, vurderer Kommissionen med henblik på artikel 18 og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], om de planlagte foranstaltninger påvirkes af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance.

5.Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der er til rådighed for den tematiske facilitet under de årlige bevillinger på EU-budgettet.

6.Kommissionen vedtager finansieringsafgørelser som omhandlet i finansforordningens artikel 110 vedrørende den tematiske facilitet, hvori målsætningerne og de foranstaltninger, der skal støttes, fastsættes, og beløbene til hver af dens enkeltdele specificeres, jf. stk. 1. Hvis det er relevant, fastsættes det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i finansieringsafgørelserne.

7.Efter vedtagelsen af en finansieringsafgørelse som omhandlet i stk. 3 kan Kommissionen ændre de programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, i overensstemmelse hermed.

8.Finansieringsafgørelserne kan være årlige eller flerårige og kan omfatte en eller flere af den tematiske facilitets enkeltdele.

Afdeling 2
Støtte og gennemførelse ved delt forvaltning

Artikel 9

Anvendelsesområde

1.Denne afdeling finder anvendelse på den del af finansieringsrammen, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), og de supplerende midler, der skal gennemføres ved delt forvaltning i henhold til Kommissionens afgørelse vedrørende den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 8.

2.Støtte i henhold til denne afdeling gennemføres ved delt forvaltning, jf. finansforordningens artikel 63 og forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

Artikel 10

Budgetmidler

1.De i artikel 7, stk. 2, litra a), omhandlede midler tildeles de nationale programmer, medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning ("programmerne"), vejledningsvis som følger:

a)4 009 000 000 EUR til medlemsstaterne i overensstemmelse med kriterierne i bilag I

b)802 000 000 EUR til medlemsstaterne til tilpasning af bevillingerne til de programmer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1.

2.Hvis det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb ikke tildeles fuldt ud, kan saldoen tilføjes det beløb, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b).

Artikel 11

Medfinansieringssatser

1.Bidraget fra EU-budgettet må ikke overstige 75 % af et projekts samlede støtteberettigede udgifter.

2.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der gennemføres under særlige foranstaltninger.

3.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til foranstaltningerne på listen i bilag IV.

4.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationel støtte, herunder den særlige transitordning.

5.Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til krisebistand.

6.Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra instrumentet til de typer foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-5.

7.For hver særlig målsætning fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for den særlige målsætning finder anvendelse på:

a)det samlede bidrag, inklusive offentlige og private bidrag, eller

b)kun det offentlige bidrag.

Artikel 12

Programmer

1.Hver medlemsstat sikrer, at de prioriteter, der tages fat på i dens program, er i overensstemmelse med og svarer til Unionens prioriteter og udfordringer på området grænseforvaltning og visa, og at de er i fuld overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter. Medlemsstaterne sikrer ved fastsættelsen af prioriteterne i deres programmer, at der på hensigtsmæssig vis tages fat på de i bilag II anførte gennemførelsesforanstaltninger.

2.Kommissionen sikrer, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og, når det er relevant, eu-LISA på et tidligt tidspunkt inddrages i processen med at udvikle medlemsstaternes programmer, for så vidt de falder ind under agenturernes kompetencer.

3.Den konsulterer Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning om udkastene til programmer med særlig vægt på de aktiviteter, hvortil der ydes operationel støtte, jf. artikel 3, stk. 2, litra a), for at sikre sammenhæng og komplementaritet med agenturets og medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende grænseforvaltning og for at undgå dobbeltfinansiering og opnå omkostningseffektivitet.

4.Kommissionen kan inddrage Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og, når det er relevant, eu-LISA i de overvågnings- og evalueringsopgaver, der er omhandlet i afdeling 5, navnlig med henblik på at sikre, at de foranstaltninger, der gennemføres med støtte fra instrumentet, er i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter.

5.Efter vedtagelsen af henstillinger inden for rammerne af denne forordnings anvendelsesområde, jf. forordning (EU) nr. 1053/2013, og af de henstillinger, der fremsættes i forbindelse med gennemførelsen af sårbarhedsvurderinger, jf. forordning (EU) 2016/1624, undersøger den pågældende medlemsstat sammen med Kommissionen, hvordan disse henstillinger mest hensigtsmæssigt kan efterkommes med støtte fra instrumentet.

6.Hvis det er relevant, inddrager Kommissionen Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i processen med at undersøge, hvordan disse henstillinger mest hensigtsmæssigt kan efterkommes med støtte fra instrumentet.

7.Ved gennemførelsen af stk. 5 prioriterer den pågældende medlemsstat i sit program gennemførelsen af foranstaltninger for at afhjælpe de konstaterede mangler, navnlig foranstaltninger for at afhjælpe alvorlige mangler og som følge af vurderinger af, at reglerne ikke overholdes.

8.Hvis det er nødvendigt, ændres det pågældende program for at tage hensyn til de i stk. 5 omhandlede henstillinger. Afhængigt af virkningerne af denne tilpasning kan det reviderede program godkendes af Kommissionen.

9.Den pågældende medlemsstat kan i samarbejde og i samråd med Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i overensstemmelse med agenturets kompetencer omfordele midlerne under sit program, herunder de midler, der er programmeret til operationel støtte, med henblik på at efterkomme de henstillinger i stk. 5, som har finansielle konsekvenser.

10.Hvis en medlemsstat beslutter at gennemføre projekter med eller i et tredjeland med støtte fra instrumentet, konsulterer den pågældende medlemsstat Kommissionen forud for projektets start.

11.Hvis en medlemsstat beslutter at gennemføre foranstaltninger med eller i et tredjeland med støtte fra instrumentet vedrørende overvågning, opdagelse, identifikation, opsporing, forhindring og pågribelse i forbindelse med uautoriserede grænsepassager med henblik på at opdage, forhindre og bekæmpe illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet eller bidrage til at beskytte og redde migranters liv, sikrer den, at Kommissionen er informeret om eventuelle bilaterale eller multilaterale samarbejdsaftaler med det pågældende tredjeland, jf. artikel 20 i forordning (EU) nr. 1052/2013.

12.For så vidt angår det operationelle udstyr, herunder transportmidler, og de kommunikationssystemer, der er nødvendige for en effektiv og sikker grænsekontrol, som er indkøbt med støtte fra instrumentet, gælder følgende:

a)inden iværksættelsen af proceduren for køb af operationelt udstyr, herunder transportmidler, og kommunikationssystemer med støtte fra instrumentet sikrer medlemsstaterne, at dette udstyr overholder de standarder, der er fastsat af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, når der findes sådanne standarder, og kontrollerer sammen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning de tekniske specifikationer herfor med henblik på at sikre interoperabilitet med de aktiver, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning anvender

b)alt stort operationelt udstyr til grænseforvaltning såsom transportmidler og overvågningsudstyr til brug i luften og til søs, som medlemsstaterne køber, skal registreres i den pulje over teknisk udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning råder over, med henblik på at stille disse aktiver til rådighed, jf. artikel 39, stk. 8, i forordning (EU) 2016/1624

c)medlemsstaterne kan beslutte at købe udstyr, der kan anvendes til flere formål i forbindelse med operationer til søs, og hvortil der ydes støtte fra instrumentet, forudsat at dette udstyr, når det anvendes af de relevante nationale myndigheder, indgår i grænseovervågningsoperationer mindst 60 % af anvendelsestiden om året til nationale formål. Dette udstyr skal registreres i den pulje over teknisk udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning råder over, med henblik på at stille disse aktiver til rådighed, jf. artikel 39, stk. 8, i forordning (EU) 2016/1624

d)for at støtte en sammenhængende planlægning af kapacitetsudviklingen for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eventuelt gøre brug af fælles indkøb giver medlemsstaterne Kommissionen som en del af den rapportering, der er omhandlet i artikel 27, meddelelse om den disponible flerårige planlægning for udstyr, der forventes indkøbt inden for rammerne af instrumentet. Kommissionen videregiver disse oplysninger til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

13.Uddannelse vedrørende grænseforvaltning, der gennemføres med støtte fra dette instrument, skal baseres på de relevante harmoniserede og kvalitetssikrede europæiske og fælles uddannelsesstandarder for grænse- og kystbevogtning.

14.Medlemsstaterne gennemfører navnlig de foranstaltninger, der er opført på listen i bilag IV. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, med henblik på at ændre bilag IV.

15.Den programmering, der er omhandlet i artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], skal baseres på de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1 i bilag VI.

Artikel 13

Midtvejsevaluering

1.I 2024 tildeler Kommissionen det supplerende beløb, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b), til medlemsstaternes programmer i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i punkt 1 c) og punkt 2-11 i bilag I. Bevillingen baseres på de seneste disponible statistiske oplysninger for de kriterier, der er omhandlet i bilag I, og skal have virkning for perioden fra kalenderåret 2025.

2.Hvis mindst 10 % af den oprindelige bevilling til et program som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), ikke er omfattet af de anmodninger om mellemliggende betalinger, der skal indgives i henhold til artikel 85 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], er den pågældende medlemsstat ikke berettiget til at modtage yderligere bevillinger til sit program, jf. stk. 1.

3.Ved tildelingen af midler fra den tematiske facilitet fra 2025 skal der om nødvendigt tages hensyn til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå milestenene i den performanceramme, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og konstaterede mangler ved gennemførelsen.

Artikel 14

Særlige foranstaltninger

1.Særlige foranstaltninger er tværnationale eller nationale projekter i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger, hvortil en, flere eller alle medlemsstater modtager en supplerende bevilling til deres programmer.

2.Medlemsstaterne kan ud over deres bevilling, som beregnes som fastsat i artikel 10, stk. 1, modtage midler til særlige foranstaltninger, forudsat at de øremærkes som sådan i programmet og anvendes til at bidrage til gennemførelsen af målsætningerne i denne forordning.

3.Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

Artikel 15

Operationel støtte

1.Operationel støtte indgår som en del af medlemsstaternes bevilling, som kan anvendes som støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.

2.En medlemsstat kan anvende op til 30 % af det beløb, der er bevilget under instrumentet, til sit program til finansiering af operationel støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.

3.Medlemsstater, der anvender operationel støtte, overholder EU-retten om grænseforvaltning og visa.

4.Medlemsstaterne begrunder i programmet og i de årlige performancerapporter, der er omhandlet i artikel 27, brugen af operationel støtte for at nå målsætningerne i denne forordning. Inden Kommissionen godkender programmet, vurderer den efter at have konsulteret Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med hensyn til dets kompetence, jf. artikel 12, stk. 3, udgangssituationen i de medlemsstater, der har anført, at de har til hensigt at anvende operationel støtte, idet den tager hensyn til oplysningerne fra de pågældende medlemsstater og, hvis det er relevant, de oplysninger, der er til rådighed som følge af Schengenevalueringer og sårbarhedsvurderinger, herunder henstillinger efter Schengenevalueringer og sårbarhedsvurderinger.

5.Operationel støtte skal koncentreres om særlige opgaver og tjenester som fastsat i bilag VII, jf. dog artikel 4, stk. 3, litra c).

6.For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, med henblik på at ændre de særlige opgaver og tjenester i bilag VII.

Artikel 16

Operationel støtte til den særlige transitordning

1.Via instrumentet skal der ydes støtte til dækning af de mistede gebyrer for udstedelse af transitvisa og de yderligere omkostninger, der er afholdt ved gennemførelsen af ordningen for det forenklede transitdokument og det forenklede jernbanetransitdokument, jf. forordning (EF) nr. 693/2003 og forordning (EF) nr. 694/2003.

2.De midler, der tildeles Litauen til den særlige transitordning i medfør af artikel 7, stk. 2, litra a), stilles til rådighed som supplerende operationel støtte til Litauen i tråd med de foranstaltninger, der er berettigede til operationel støtte inden for rammerne af programmet, jf. bilag VII.

3.Uanset artikel 15, stk. 2, kan Litauen anvende det bevilgede beløb som fastsat i artikel 7, stk. 2, litra a), til finansiering af operationel støtte ud over det beløb, der er fastsat bestemmelse om i artikel 15, stk. 2.

4.Kommissionen og Litauen revurderer anvendelsen af denne artikel i tilfælde af ændringer, som kan påvirke den særlige transitordnings eksistens eller funktion.

Afdeling 3
Støtte og gennemførelse ved direkte og indirekte forvaltning

Artikel 17

Anvendelsesområde

Støtte i medfør af denne afdeling gennemføres direkte af Kommissionen, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte, jf. nævnte artikels litra c).

Artikel 18

EU-foranstaltninger

1.EU-foranstaltninger er tværnationale projekter eller projekter af særlig interesse for Unionen i overensstemmelse med målsætningerne for denne forordning.

2.På Kommissionens initiativ kan instrumentet anvendes til at finansiere EU-foranstaltninger vedrørende målsætningerne for denne forordning, jf. artikel 3, og i overensstemmelse med bilag II og III.

3.Via EU-foranstaltninger kan der tilvejebringes finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, navnlig tilskud, priser og udbud. De kan også tilvejebringe finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

4.Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII].

5.Det evalueringsudvalg, der vurderer forslagene, kan bestå af eksterne eksperter.

6.Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning (EU) .../... [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

Artikel 19

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer vedtaget under dette instrument gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens [afsnit X[.

Artikel 20

Teknisk bistand på Kommissionsniveau

Der kan via instrumentet ydes støtte til tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen. Disse foranstaltninger kan finansieres 100 %. 

Artikel 21

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

Artikel 22

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende dette instrument og dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til instrumentet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne for denne forordning.

Afdeling 4
Støtte og gennemførelse ved delt, direkte og indirekte forvaltning

Artikel 23

Krisebistand

1.Der skal via instrumentet ydes finansiel bistand for at klare presserende og særlige behov i tilfælde af en krisesituation, der er opstået på grund af et akut og ekstraordinært pres, hvor et stort eller uforholdsmæssigt højt antal tredjelandsstatsborgere har passeret eller forventes at passere en eller flere medlemsstaters ydre grænser, navnlig grænseafsnit, hvor det er blevet konstateret, at virkningen er af et sådant omfang, at det kan bringe hele Schengenområdets funktion i fare, eller enhver anden situation med et akut og ekstraordinært pres inden for rammene af denne forordnings anvendelsesområde, som kræver øjeblikkelig handling

2.Krisebistand kan have form af tilskud, der ydes direkte til de decentraliserede agenturer.

3.Der kan ydes krisebistand til medlemsstaternes programmer ud over de bevillinger, der beregnes som fastsat i artikel 10, stk. 1, forudsat at den øremærkes som sådan i programmet. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

4.Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII].

Artikel 24

Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering

1.En foranstaltning, hvortil der er ydet støtte inden for rammerne af instrumentet, kan også få støtte fra andre EU-programmer, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

2.Foranstaltninger, der tildeles seal of excellence-certificering, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser:

a)de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af instrumentet

b)de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+ eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel 67, stk. 5, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel 8 i forordning (EU) .../...[finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond eller det instrument, via hvilken eller via hvilket der ydes støtte, anvendes.

Afdeling 5

Overvågning, rapportering og evaluering

Underafdeling 1 Fælles bestemmelser

Artikel 25

Overvågning og rapportering

1.I overensstemmelse med rapporteringskravene i medfør af finansforordningens artikel 43, stk. 3, litra h, nr. i) og iii), forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet performanceoplysninger i overensstemmelse med bilag V.

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, for at ændre bilag V med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de performanceoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

3.Bilag VIII indeholder de indikatorer, der skal anvendes til rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af instrumentet med hensyn til opfyldelsen af målsætningerne i denne forordning. For outputindikatorer sættes udgangspunkterne til nul. De milesten, der er sat for 2024, og de mål, der er sat for 2029, er kumulative.

4.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

5.For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af instrumentet med hensyn til at opfylde målsætningerne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, med henblik på at ændre bilag VIII for om nødvendigt at ændre og supplere indikatorerne og supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme, herunder oplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne.

Artikel 26

Evaluering

1.Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af denne forordning, herunder af de foranstaltninger, der er gennemført inden for rammerne af dette instrument.

2.Midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering gennemføres betids til at indgå i beslutningsprocessen i overensstemmelse med den frist, der er fastsat i artikel 40 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

Underafdeling 2 Regler for delt forvaltning

Artikel 27

Årlige performancerapporter

1.Inden 15. februar 2023 og inden samme dato hvert af de efterfølgende år til og med 2031 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig performancerapport som nævnt i artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser]. Den rapport, der forelægges i 2023, skal omfatte gennemførelsen af det program, der gennemføres frem til 30. juni 2022.

2.Den årlige performancerapport skal navnlig indeholde oplysninger om:

a)fremskridt med hensyn til at gennemføre programmet og nå milestenene og målene, idet der tages hensyn til de seneste oplysninger som krævet i artikel 37 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

b)eventuelle problemer, der påvirker programmets resultater, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem

c)komplementariteten mellem de foranstaltninger, der støttes via instrumentet, og støtten fra andre EU-fonde, navnlig foranstaltninger i eller i relation til tredjelande

d)programmets bidrag til gennemførelsen af de relevante EU-retlige bestemmelser og de relevante EU-handlingsplaner

e)gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner

f)opfyldelse af grundforudsætningerne og deres anvendelse i hele programmeringsperioden.

3.Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til den årlige performancerapport inden to måneder fra datoen for modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden nævnte frist, anses rapporterne for at være godkendt.

4.For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den årlige performancerapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.

Artikel 28

Overvågning og rapportering

1.Overvågning og rapportering i henhold til afsnit IV i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] skal ske på grundlag af de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1, 2 og 3 i bilag VI. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen i henhold til artikel 29 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag VI.

2.De fælles indikatorer anvendes som fastsat i artikel 12, stk. 1, og artikel 17 og 37, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

KAPITAL III

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, 15, 25 og 28, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.Den i artikel 12, 15, 25 og 28 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 15, 25 og 28 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til dem, eller hvis de inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 30

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et koordineringsudvalg for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. Udvalget er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.Afgiver udvalget ingen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt. Dette gælder ikke for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 27, stk. 4.

Artikel 31

Overgangsbestemmelser

1.Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger under instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 515/2014, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.Finansieringsrammen for instrumentet kan også dække udgifter til den tekniske og administrative bistand, der er nødvendig for at sikre overgangen mellem instrumentet og de foranstaltninger, der blev vedtaget inden for rammerne af dets forgænger, instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik for perioden 2014-2020, der er oprettet ved forordning (EU) 515/2014.

Artikel 32

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

☑ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 61

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

☑ Begrænset varighed

–☑    gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

–☑    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 for betalingsbevillinger.

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 62

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer 63

☑ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–☑ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–☑ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–☑ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–☑ offentligretlige organer

–☑ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–☑ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–◻ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–☑ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–☑    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–☑    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    COM(2015) 240 final af 13.5.2015.

(2)    EUT C […], […], s. […].

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).

(4)    Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer: den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (COM(2018) 321 af 2.5.2018).

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (EUT L 144 af 6.6.2007, s. 22).

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).

(7)    COM(2018) 321 final af 2.5.2018.

(8)    Forordning (EU) .../...

(9)    COM(2018) 375 af 29.5.2018.

(10)    EUT L […[, […], s.

(11)    EUT C af , s. .

(12)    EUT C , , s. .

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).

(14)    COM(2015) 240 final af 13.5.2015.

(15)     http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/12/15/euco-conclusions-final/

(16)     Det Europæiske Råds konklusioner , 22.-23.6.2017.

(17)    COM(2017) 794 final.

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).

(19)    EUT L […], […], s.

(20)    EUT L […], […], s.

(21)    EUT L 144 af 6.6. 2007, s. 22.

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).

(25)    COM(2016) 731 final af 16.11.2016.

(26)    COM(2016) 272 final/2 af 4.5.2016.

(27)    COM(2016) 881 final, 882 final og 883 final af 21.12.2016.

(28)    COM(2017) 344 final af 29.6.2017.

(29)    COM(2017) 794 final af 12.12.2017.

(30)    EUCO 22/15 CO EUR 8 CONCL 3.

(31)    Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).

(32)    EUT L 236 af 23.9. 2003, s. 946.

(33)    Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8).

(34)    Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om ensartet udformning af forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) som omhandlet i forordning (EF) nr. 693/2003/EF (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15).

(35)    EUT L […], […], s.

(36)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).

(37)    Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 af 26. april 2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 af 22. oktober 2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 11).

(39)    EUT C af , s. .

(40)    EUT C af , s. .

(41)    EUT C […], […], s. […].

(42)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(43)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(44)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(45)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(46)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1939 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(47)    Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(48)    Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(49)    EUT L 123 af 12.5. 2016, s. 1.

(50)    EUT L 55 af 28.2. 2011, s. 13.

(51)    EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(52)    Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(53)    EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(54)    Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(55)    EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(56)    Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(57)    Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(58)    EUT L […], […], s.

(59)    EUT L […], […], s.

(60)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(61)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(62)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx

(63)    Programmet kan eventuelt uddelegeres (delvist) til et forvaltningsorgan under hensyntagen til resultatet af cost-benefit-analysen og dertil knyttede beslutninger, der skal træffes, og de tilknyttede administrative bevillinger til gennemførelse af programmet i Kommissionen og forvaltningssorganet vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed.

(64)    COM(2018) 375 final.

(65)    Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1042/2014 af 25. juli 2014, bilag I; Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1973 af 8. juli 2015.

(66)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(67)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(68)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(69)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(70)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(71)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.

(72)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den12.6.2018

COM(2018) 473 final

BILAG

til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning

{SEC(2018) 315 final}

{SWD(2018) 347 final}

{SWD(2018) 348 final}

BILAG I

Kriterier for tildeling af midler til programmer under delt forvaltning

1.De disponible midler, der er omhandlet i artikel 10, skal fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

a)hver medlemsstat modtager først et fast beløb på 5 000 000 EUR fra dette instrument ved programmeringsperiodens begyndelse

b)et beløb på 157 200 000 EUR til den særlige transitordning, der først skal tildeles Litauen ved programmeringsperiodens begyndelse

c)og de resterende midler, der er omhandlet i artikel 10, skal fordeles på grundlag af følgende kriterier:

30 % til ydre landgrænser

35 % til ydre søgrænser

20 % til lufthavne

15 % til konsulære repræsentationer.

2.De under punkt 1 c) disponible midler til de ydre landgrænser og de ydre søgrænser skal fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

a)70 % i forhold til længden af deres ydre grænser og ydre søgrænser, som vil blive beregnet på grundlag af vægtningsfaktorer for hvert specifikt grænseafsnit, jf. forordning (EU) nr. 1052/2013 1 , som fastsat i henhold til punkt 11.

b)30 % i forhold til deres arbejdsbyrde ved deres ydre landgrænser og ydre søgrænser som fastsat i punkt 7 a).

3.Den i punkt 2 a) omhandlede vægtning fastlægges af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i henhold til punkt 11.

4.De under punkt 1 c) disponible midler fordeles mellem medlemsstaterne i forhold til arbejdsbyrden i deres lufthavne, som fastlagt i henhold til punkt 7 b).

5.De under punkt 1 c) disponible midler til konsulære repræsentationer skal fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

b)50 % i forhold til medlemsstaternes antal konsulære repræsentationer (eksklusive honorære konsulater) i de lande, der er opført på listen i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 2

c)50 % til arbejdsbyrden for så vidt angår forvaltningen af visumpolitikken på medlemsstaternes konsulære repræsentationer i de lande, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 539/2001, som fastlagt i overensstemmelse med punkt 7 c) i dette bilag.

6.Med henblik på fordelingen af midlerne under punkt 1 c) forstås ved "ydre søgrænser" de ydre grænser for medlemsstaternes søterritorium i overensstemmelse med definitionen i artikel 4-16 i FN's havretskonvention. I tilfælde, hvor der regelmæssigt er behov for operationer over store afstande for at forhindre ulovlig grænsepassage, forstås ved nævnte udtryk den ydre grænse for områder med højt trusselsniveau. Definitionen af "ydre søgrænser" i denne henseende skal fastsættes under hensyntagen til de operationelle oplysninger fra de berørte medlemsstater de foregående to år. Denne definition skal udelukkende anvendes med henblik på denne forordning.

7.Med henblik på den indledende tildeling af midler skal vurderingen af arbejdsbyrden baseres på de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse. Med henblik på midtvejsevalueringen skal vurderingen af arbejdsbyrden baseres på de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på tidspunktet for midtvejsevalueringen i 2024. Vurderingen af arbejdsbyrden skal baseres på følgende faktorer:

a)ved ydre landgrænser og ydre søgrænser:

1)70 % for antallet af passager af de ydre grænser ved autoriserede grænseovergangssteder

2)30 % for antallet af tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse ved den ydre grænse

b)i lufthavne:

1)70 % for antallet af passager af de ydre grænser ved autoriserede grænseovergangssteder

2)30 % for antallet af tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse ved den ydre grænse

c)på konsulære repræsentationer:

antallet af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold eller lufthavnstransit.

8.Referencetallene for antallet af konsulære repræsentationer som omhandlet i punkt 5 a), skal beregnes i henhold til oplysningerne i bilag 28 til Kommissionens afgørelse K(2010) 1620 af 19.3.2010 om en håndbog om behandling af visumansøgninger og ændring af udstedte visa.

Hvis medlemsstaterne ikke har fremlagt de pågældende statistiske oplysninger, skal de seneste disponible oplysninger for de pågældende medlemsstater anvendes. Hvis der ikke findes nogen oplysninger for en medlemsstat, sættes referencetallet til nul.

9.Referencetallene for den arbejdsbyrde, der er omhandlet i:

a)punkt 7 a) 1) og 7 b) 1): de seneste statistiske oplysninger fremlagt af medlemsstaterne i henhold til EU-retten;

b)punkt 7 a) 2) og 7 b) 2): de seneste statistiske oplysninger fra Kommissionen på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne har fremlagt i henhold til EU-retten

c)punkt 7 c): de seneste statistiske oplysninger om visa, som Kommissionen har offentliggjort i henhold til visumkodeksens artikel 46 3 .

d)Hvis medlemsstaterne ikke har fremlagt de pågældende statistiske oplysninger, skal de seneste disponible oplysninger for de pågældende medlemsstater anvendes. Hvis der ikke findes nogen oplysninger for en medlemsstat, sættes referencetallet til nul.

10.Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning skal forelægge Kommissionen en rapport om fordelingen af midlerne for så vidt angår de ydre landgrænser, de ydre søgrænser og lufthavne, jf. punkt 1 c).

11.Med henblik på den indledende tildeling af midler skal det gennemsnitlige trusselsniveau ved hvert grænseafsnit kortlægges i den i punkt 10 omhandlede rapport på grundlag af de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse. Med henblik på midtvejsevalueringen skal det gennemsnitlige trusselsniveau ved hvert grænseafsnit kortlægges i den i punkt 10 omhandlede rapport på grundlag af de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på tidspunktet for midtvejsevalueringen i 2024. Følgende specifikke vægtningsfaktorer skal fastsættes for hvert grænseafsnit ved anvendelse af de trusselsniveauer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1052/2013:

a)faktor 0,5 for lavt trusselsniveau

b)faktor 3 for middelhøjt trusselsniveau

c)faktor 5 for højt trusselsniveau

d)faktor 8 for kritisk trusselsniveau.

BILAG II

Gennemførelsesforanstaltninger

1.Instrumentet skal være med til at nå de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)forbedre grænsekontrollen, jf. artikel 4, litra a), i forordning (EU) 2016/1624 ved:

i.at styrke kapaciteten til at foretage kontrol og overvågning af de ydre grænser, herunder foranstaltninger for at forhindre og opdage grænseoverskridende kriminalitet såsom smugling af migranter, menneskehandel og terrorisme

ii.at støtte eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med grænseovervågning til søs

iii.at gennemføre tekniske og operationelle foranstaltninger inden for Schengenområdet vedrørende grænsekontrol

iv.at foretage analyser af risiciene for den interne sikkerhed og analyser af trusler, som kan påvirke den måde, hvorpå de ydre grænser fungerer, og sikkerheden ved dem

v.inden for rammerne af denne forordning at støtte medlemsstater, der står over for et eksisterende eller et potentielt uforholdsmæssigt stort migrationspres ved EU's ydre grænser, herunder via teknisk og operationel forstærkning samt ved at udsende migrationsstyringsstøttehold til hotspotområder

b)videreudvikle den europæiske grænse- og kystvagt gennem fælles kapacitetsopbygning, fælles indkøb, indførelse af fælles standarder og alle andre foranstaltninger, som smidiggør samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning;

c)øge det tværgående samarbejde på nationalt plan mellem de nationale myndigheder, der har ansvaret for grænsekontrol eller for opgaver, der udføres ved grænserne, og på EU-plan mellem medlemsstaterne eller mellem medlemsstaterne på den ene side og de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer eller tredjelande på den anden side

d)sikre en ensartet anvendelse af EU-retten ved de ydre grænser, bl.a. ved at efterkomme henstillinger fra kvalitetskontrolmekanismer såsom Schengenevalueringsmekanismen, jf. forordning (EU) nr. 1053/2013, sårbarhedsvurderinger, jf. forordning (EU) 2016/1624 og nationale kvalitetskontrolmekanismer

e)oprette, drive og vedligeholde store IT-systemer på området grænseforvaltning, herunder interoperabilitet mellem IT-systemer og deres kommunikationsinfrastruktur.

2.Instrumentet skal være med til at nå de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)levere effektive og brugervenlige tjenester til visumansøgere, samtidig med at sikkerheden i forbindelse med visumproceduren opretholdes og forskrifterne overholdes

b)sikre en ensartet anvendelse af EU-retten vedrørende visa, herunder videreudvikling og modernisering af den fælles visumpolitik

c)udvikle forskellige former for samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med behandling af visumansøgninger

d)oprette, drive og vedligeholde store IT-systemer på området den fælles visumpolitik, herunder interoperabilitet mellem IT-systemer og deres kommunikationsinfrastruktur.

BILAG III

Støttens omfang

1.Inden for rammerne af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), skal instrumentet navnlig støtte følgende:

a)den infrastruktur, de bygninger, de systemer og de tjenester, der er nødvendige ved grænseovergangsstederne, navnlig i hotspotområder, og til overvågning af grænsen mellem grænseovergangssteder for at forhindre og bekæmpe uautoriseret grænsepassage, ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet ved de ydre grænser samt for at sikre en gnidningsløs passage for lovligt rejsende

b)operationelt udstyr, herunder transportmidler, og kommunikationssystemer, som er nødvendige for at sikre en effektiv og sikker grænsekontrol, jf. de standarder, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har udarbejdet, når der findes sådanne standarder

c)uddannelse vedrørende eller bidrage til udviklingen af europæisk integreret europæisk grænseforvaltning, idet det tages hensyn til de operationelle behov og risikoanalyser og under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder

d)udstationering af fælles forbindelsesofficerer i tredjelande som fastsat i forordning (EU) .../... [den nye forordning om indvandringsforbindelsesofficer] 4 og udstationering af grænsevagter og andre relevante eksperter i medlemsstaterne eller fra en medlemsstat til et tredjeland, styrkelse af samarbejdet og den operationelle kapacitet i netværkene af eksperter, der fungerer som forbindelsesofficerer, samt udveksling af bedste praksis og styrkelse af de europæiske netværk med henblik på at vurdere, støtte og udvikle Unionens politikker.

e)undersøgelser, pilotprojekter og andre relevante foranstaltninger for at gennemføre eller udvikle europæisk integreret grænseforvaltning, herunder foranstaltninger med henblik på at udvikle den europæiske grænse- og kystvagt såsom fælles kapacitetsopbygning, fælles indkøb, indførelse af fælles standarder og andre foranstaltninger, der smidiggør samarbejdet og koordineringen mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og medlemsstaterne

f)foranstaltninger med henblik på udvikling af innovative metoder eller anvendelse af nye teknologier, der vil kunne overføres til andre medlemsstater, navnlig anvendelsen af resultaterne af sikkerhedsforskningsprojekter, når dette ifølge Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, jf. artikel 37 i forordning (EU) 2016/1624, kan bidrage til udviklingen af den europæiske grænse- og kystvagts operationelle kapacitet

g)forberedende, overvågningsmæssige, administrative og tekniske aktiviteter, der er nødvendige for at gennemføre politikkerne for de ydre grænser, herunder en styrkelse af forvaltningen af Schengenområdet ved at udvikle og gennemføre den evalueringsmekanisme, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1053/2013 til at kontrollere anvendelsen af Schengenreglerne og Schengengrænsekodeksen, herunder udgifter til tjenesterejser for eksperter fra Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i besøg på stedet, samt foranstaltninger for at efterkomme de henstillinger, der fremsættes efter en sårbarhedsvurdering foretaget af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, jf. forordning (EU) 2016/1624

h)identifikation, optagelse af fingeraftryk, registrering, sikkerhedskontrol, debriefing, tilvejebringelse af oplysninger, lægelig screening og sårbarhedsscreening og om nødvendigt lægebehandling samt henvisning af tredjelandsstatsborgere til de rette procedurer ved de ydre grænser, navnlig i hotspotområder

i)foranstaltninger med henblik på at øge kendskabet til politikkerne vedrørende de ydre grænser blandt de berørte parter og den brede offentlighed, herunder institutionel informering om Unionens politiske prioriteter

j)udvikling af statistiske redskaber, metoder og indikatorer

k)operationel støtte til gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning.

2.Inden for rammerne af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), skal instrumentet navnlig støtte følgende:

a)den infrastruktur og de bygninger, der er nødvendige for behandlingen af visumansøgninger og konsulært samarbejde, herunder sikkerhedsforanstaltninger, samt andre foranstaltninger med henblik på at forbedre kvaliteten af den service, der ydes til visumansøgere

b)det operationelle udstyr og de kommunikationssystemer, der er nødvendige for at behandle visumansøgninger og til konsulært samarbejde

c)uddannelse af konsulært og andet personale, som bidrager til den fælles visumpolitik og det konsulære samarbejde

d)udveksling af bedste praksis og eksperter, herunder udstationering af eksperter, samt styrkelse af kapaciteten i europæiske netværk til at vurdere, fremme, støtte og videreudvikle EU's politikker og målsætninger

e)undersøgelser, pilotprojekter og andre relevante foranstaltninger såsom foranstaltninger med henblik på at forbedre den foreliggende viden via analyser, overvågning og evaluering

f)foranstaltninger med henblik på at udvikle innovative metoder eller anvende nye teknologier, der vil kunne overføres til andre medlemsstater, navnlig projekter, der har til formål at teste og validere resultaterne af EU-finansierede forskningsprojekter

g)forberedende, overvågningsmæssige, administrative og tekniske aktiviteter, herunder en styrkelse af forvaltningen af Schengenområdet ved at udvikle og gennemføre den evalueringsmekanisme, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1053/2013 til at kontrollere anvendelsen af Schengenreglerne, herunder udgifter til tjenesterejser for eksperter fra Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i besøg på stedet

h)fremme af kendskabet til visumpolitikkerne blandt aktører og den brede offentlighed, herunder institutionel kommunikation om Unionens politiske prioriteter

i)udvikling af statistiske redskaber, metoder og indikatorer

j)operationel støtte til gennemførelsen af den fælles visumpolitik.

3.Inden for rammerne af de politiske målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, skal instrumentet navnlig støtte følgende:

a)den infrastruktur og de bygninger, der er nødvendige til store IT-systemer og tilknyttede kommunikationsinfrastrukturkomponenter

b)det udstyr og de kommunikationssystemer, der er nødvendige for at sikre, at store IT-systemer fungerer

c)uddannelses- og kommunikationsaktiviteter i relation til store IT-systemer

d)udvikling og opgradering af store IT-systemer

e)undersøgelser, proof of concept, pilotprojekter og andre relevante foranstaltninger i tilknytning til gennemførelsen af store IT-systemer, herunder deres interoperabilitet

f)foranstaltninger med henblik på at udvikle innovative metoder eller anvende nye teknologier, der vil kunne overføres til andre medlemsstater, navnlig projekter, der har til formål at teste og validere resultaterne af EU-finansierede forskningsprojekter

g)udvikling af statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til store IT-systemer for så vidt angår visa og grænseforvaltning

h)operationel støtte til gennemførelsen af store IT-systemer.

BILAG IV

Foranstaltninger, der er berettigede til en større medfinansiering, jf. artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 14

1)Køb af operationelt udstyr gennem ordninger for offentlige indkøb sammen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som skal stilles til rådighed for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i forbindelse med dets operationelle aktiviteter, jf. artikel 39, stk. 14, i forordning (EU) 2016/1624.

2)Foranstaltninger til støtte for det tværgående samarbejde mellem en medlemsstat og et tilstødende tredjeland, som EU har en fælles land- eller søgrænse med.

3)Videreudvikling af den europæiske grænse- og kystvagt gennem fælles kapacitetsopbygning, fælles indkøb, indførelse af fælles standarder og alle andre foranstaltninger, som smidiggør samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning som skitseret i punkt 1 b) i bilag II.

4)Fælles udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer som omhandlet i bilag III.

5)Foranstaltninger, der er med til at forbedre identifikationen af ofre for menneskehandel og styrke det grænseoverskridende samarbejde for at opdrage menneskehandlere i forbindelse med grænsekontrol.

6)Foranstaltninger med henblik på anvendelse, overførsel, afprøvning og validering af nye metoder eller teknologier, herunder pilotprojekter og opfølgningsforanstaltninger til EU-finansierede sikkerhedsforskningsprojekter som omhandlet i bilag III.

7)Foranstaltninger med henblik på etablering og drift af hotspotområder i medlemsstater, der står over for et eksisterende eller et potentielt ekstraordinært og uforholdsmæssigt stort migrationspres.

8)Videreudvikling af samarbejdsformerne mellem medlemsstaterne i forbindelse med behandling af visumansøgninger som omhandlet i punkt 2 c) i bilag II.

9)Øge medlemsstaternes tilstedeværelse eller antal af konsulater i lande, hvis statsborgere har visumpligt, navnlig i de lande, hvor ingen medlemsstater på nuværende tidspunkt er repræsenteret.

BILAG V

Vigtige performanceindikatorer som omhandlet i artikel 25, stk. 1

a)Specifik målsætning 1: støtte en effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, der forestås af den europæiske grænse- og kystvagt som et delt ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning for derved at lette lovlig passage af grænserne, forhindre og opdage ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt effektivt forvalte migrationsstrømmene:

1)Antal opdagede ulovlige grænsepassager ved EU's ydre grænser a) mellem grænseovergangsstederne, og b) ved grænseovergangsstederne

Kilde: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

2)Antal personer, der blev opdaget med falske rejsedokumenter ved grænseovergangssteder

Kilde: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

b)Specifik målsætning 2: Støtte den fælles visumpolitik for derved at lette lovlig rejseaktivitet og forebygge migrations- og sikkerhedsmæssige risici:

1)Antal personer, der blev opdaget med falske rejsedokumenter på konsulater, hvortil der er blevet ydet støtte fra fonden

Kilde: Medlemsstaterne 5  

2)Gennemsnitlig beslutningstid (og tendenser) i proceduren for behandling af visumansøgninger.

Kilde: Medlemsstaterne 6

BILAG VI

Interventionstyper

TABEL 1: KODER FOR DE FORSKELLIGE INTERVENTIONSOMRÅDER

TABEL 2: KODER FOR FORSKELLIGE TYPER FORANSTALTNINGER

TABEL 3: KODER FOR DE FORSKELLIGE TYPER GENNEMFØRELSE

BILAG VII

Foranstaltninger, der er berettiget til operationel støtte

a)Inden for rammerne af det i artikel 3, stk. 2, litra a), specifikke mål skal den operationelle støtte dække følgende omkostninger, forudsat at de ikke dækkes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i forbindelse med dets operationelle aktiviteter:

1)personaleomkostninger

2)vedligeholdelse og reparation af udstyr og infrastruktur

3)omkostninger til tjenesteydelser, herunder i hotspotområder inden for rammerne af denne forordning

4)de løbende driftsomkostninger.

En værtsmedlemsstat som omhandlet i artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1624 7 kan anvende operationel støtte til at dække sine egne driftsomkostninger ved deltagelse i de operationelle aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1624, og som falder inden for anvendelsesområdet for denne forordning, eller med henblik på kontrolaktiviteter ved sine nationale grænser.

b)Inden for rammerne af det i artikel 3, stk. 2, litra b), specifikke mål skal den operationelle støtte dække:

1)personaleomkostninger, herunder til uddannelse

2)omkostninger til tjenesteydelser

3)vedligeholdelse og reparation af udstyr og infrastruktur

4)omkostninger i forbindelse med fast ejendom, herunder leje og nedskrivning.

c)Inden for rammerne af det i artikel 3, stk. 1, specifikke mål skal den operationelle støtte dække:

1)personaleomkostninger, herunder til uddannelse

2)operationel forvaltning og vedligeholdelse af store IT-systemer og deres kommunikationsinfrastruktur, herunder interoperabiliteten mellem disse systemer og leje af sikre lokaler

d)Foruden ovennævnte skal den operationelle støtte inden for rammerne af programmet for Litauen anvendes som fastsat i artikel 16, stk. 1.

BILAG VIII

Output- og resultatindikatorer som omhandlet i artikel 25, stk. 3

a)Specifik målsætning 1: støtte en effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, der forestås af den europæiske grænse- og kystvagt som et delt ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning for derved at lette lovlig passage af grænserne, forhindre og opdage ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt effektivt forvalte migrationsstrømmene:

1)Grænsekontrolinfrastruktur, transportmidler og andet udstyr, der finansieres med støtte fra instrumentet:

–antallet af nyopførte eller opgraderede grænseovergangssteder ud af det samlede antal nyopførte eller opgraderede grænseovergangssteder i den pågældende medlemsstat

–antal automatiserede grænsekontrolposter

–antal lufttransportmidler

–antal søtransportmidler

–antal landtransportmidler

–antal aktiver, der stilles til rådighed for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

–antal andre aktiver, heraf antallet af aktiver til etablering, opgradering eller vedligeholdelse af hotspotområder med henblik på denne forordning

–antal aktiver til flere formål, hvortil der er blevet ydet støtte via instrumentet.

2)Antal specialstillinger i tredjelande med støtte fra instrumentet

–fælles forbindelsesofficerer som omhandlet i bilag III

–andre specialstillinger i forbindelse med grænseforvaltning.

3)Antal samarbejdsprojekter eller samarbejdsstrømme mellem de nationale myndigheder og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der er iværksat med støtte fra instrumentet, og som bidrager til udviklingen af den europæiske grænse- og kystvagt.

4)Antal aktiver, der er anvendt under operationelle aktiviteter gennemført af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og som er købt med støtte fra instrumentet, ud af det samlede antal aktiver, der er registreret i den pulje for teknisk udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning råder over.

5)Nationale myndigheders antal samarbejdsprojekter eller samarbejdsstrømme med det nationale EUROSUR-koordinationscenter, der blev iværksat med støtte fra instrumentet.

6)Antal medarbejdere, der har modtaget uddannelse i aspekter vedrørende integreret grænseforvaltning med støtte fra instrumentet.

7)Antal IT-funktionaliteter, der er udviklet, gennemført, opretholdt eller opgraderet med støtte fra instrumentet, herunder med henblik på interoperabilitet:

–SIS II

–ETIAS

–ind- og udrejsesystemet

–VIS til grænseforvaltningsformål

–Eurodac til grænseforvaltningsformål

–Antal IT-systemer, der er tilsluttet den europæiske søgeportal, og som blev finansieret med støtte fra instrumentet

–Alle andre store IT-systemer inden for denne forordnings anvendelsesområde.

8)Antal henstillinger som følge af Schengenevalueringer på området grænseforvaltning og henstillinger som følge af sårbarhedsvurderinger, der er blevet efterkommet med støtte fra instrumentet, ud af det samlede antal henstillinger med finansielle konsekvenser.

b)Specifik målsætning 2: Støtte den fælles visumpolitik for derved at lette lovlig rejseaktivitet og forebygge migrations- og sikkerhedsmæssige risici:

1)Antal konsulater uden for Schengenområdet, der er blevet etableret eller opgraderet med støtte fra instrumentet, ud af det samlede antal konsulater, medlemsstaterne har etableret eller opgraderet uden for Schengenområdet.

2)Antal medarbejdere, der har modtaget uddannelse, og antal uddannelseskurser i aspekter vedrørende den fælles visumpolitik, hvortil der via instrumentet er blevet ydet støtte.

3)Antal IT-funktionaliteter, der er udviklet, gennemført, opretholdt eller opgraderet med støtte fra instrumentet, herunder med henblik på interoperabilitet:

–VIS

–ind- og udrejsesystemet

–Alle andre store IT-systemer inden for denne forordnings anvendelsesområde.

4)Antal samarbejdsformer mellem medlemsstaterne, der er blevet indført eller opgraderet i forbindelse med behandlingen af visumansøgninger, med støtte fra instrumentet:

–fælles udnyttelse af lokaler

–fælles ansøgningscentre

–repræsentationer

–andet.

5)Antal henstillinger som følge af Schengenevalueringer på området den fælles visumpolitik og henstillinger som følge af sårbarhedsvurderinger, der er blevet efterkommet med støtte fra instrumentet, ud af det samlede antal henstillinger med finansielle konsekvenser.

6)Antal lande, hvis borgere er visumpligtige, og hvor antallet af medlemsstater, der er til stede eller repræsenteret er blevet øget med støtte fra instrumentet.

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 af 22. oktober 2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 11).

(2)    Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).

(4)    EUT L […], […], s.

(5)    Oplysningerne til denne indikator indsamles af medlemsstaterne via visuminformationssystemet (VIS) og kan tilgås af Kommissionen fremover med henblik på rapportering og statistikker, når forhandlingerne om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399, forordning XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og beslutning 2004/512/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 2008/633/RIA (COM(2018) 302 final af 16.5.2018) er afsluttet.

(6)    Idem.

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624/af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).