Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018M8768

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8768 — Singapore Airlines/CAE/JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst. )

EUT C 48 af 9.2.2018, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/9


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8768 — Singapore Airlines/CAE/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2018/C 48/09)

1.

Den 2. februar 2018 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 anmeldelse af en planlagt fusion (1).

Anmeldelsen vedrører virksomhederne:

Singapore Airlines Ltd (»SIA«, Singapore)

CAE International Holdings Limited (»CAE«, Canada).

SIA og CAE erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over et nystiftet joint venture (»JV«). Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   SIA: tilbyder passagerflyvnings- og luftfragtstjenester, ingeniørtjenester, pilotuddannelse, charterflyvninger og engrossalg af rejser og dertil knyttede aktiviteter

—   CAE: globalt investeringsholdingselskab for CAE-koncernen, der udvikler, fremstiller og leverer udstyr til simuleringer, tilbyder undervisning og udvikler integrerede løsninger til forsvars- og sikkerhedsmarkederne, operatører af forretningsfly og helikoptere, luftfartøjsfabrikanter samt udbydere af sundhedsuddannelse og -tjenester. Koncernen forvalter et net af undervisningscentre rundt om i verden

—   JV: oprettelse, udvikling og drift af et kommercielt flyveuddannelsescenter i Singapore med henblik på at tilbyde typeratingkurser for piloter samt periodisk flyveundervisning vedrørende visse Boeing-luftfartøjer.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.8768 — Singapore Airlines/CAE/JV

Bemærkningerne kan sendes til Europa-Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Top