EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.4.2018
JOIN(2018) 7 final
FÆLLES RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Det Særlige Administrative Område Hongkong: Årsrapport for 2017
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52018JC0007
JOINT REPORT TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL Hong Kong Special Administrative Region: Annual Report 2017
FÆLLES RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Det Særlige Administrative Område Hongkong: Årsrapport for 2017
FÆLLES RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Det Særlige Administrative Område Hongkong: Årsrapport for 2017
JOIN/2018/7 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.4.2018
JOIN(2018) 7 final
FÆLLES RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Det Særlige Administrative Område Hongkong: Årsrapport for 2017
RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Det Særlige Administrative Område Hongkong: Årsrapport for 2017
Resumé
Siden Hongkong blev overdraget til Folkerepublikken Kina i 1997, har Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater nøje fulgt den politiske og økonomiske udvikling i Det Særlige Administrative Område Hongkong, der bygger på "ét land, to systemer"-princippet. EU støtter "ét Kina"-politikken og "ét land, to systemer"-princippet og gennemførelsen heraf. Denne årsrapport om udviklingen i Hongkong forelægges i overensstemmelse med det tilsagn, som Europa-Parlamentet fik i 1997. Dette er den 20. rapport, og den dækker udviklingen i 2017.
I 2017 er det 20 år siden, overdragelsen fandt sted. Det var et begivenhedsrigt og politisk udfordrende år for Hongkong, også hvad angår "ét land, to systemer"-princippet. Året var præget af valget af regeringsleder, præsident Xi Jinpings besøg, diskvalificeringen af yderligere fire prodemokratiske lovgivere, den kontroversielle samlokaliseringsaftale, herunder Den Nationale Folkekongres' (NPC's) stående udvalgs beslutning om at godkende aftalen, der har fået jurister i Hongkong til at sætte spørgsmålstegn ved aftalens retsgrundlag, samt snesevis af retssager med politiske undertoner (hvoraf mange er relateret til deltagelse i Occupy Central-bevægelsen i 2014).
Trods en række udfordringer har "ét land, to systemer"-princippet fungeret fint. Bekymringer over den gradvise underminering af princippet sætter imidlertid helt berettiget spørgsmålstegn ved princippets gennemførelse og Hongkongs høje grad af autonomi på længere sigt.
Retsstatsprincippet forblev gældende, og retsvæsenet udviste fortsat uafhængighed og respekt for en retfærdig rettergang, selv om det stod over for flere politisk følsomme domstolsprøvelser.
Ytringsfriheden og informationsfriheden overholdes generelt. To negative tendenser blev imidlertid mere udtalte: Selvcensuren ved rapportering om Kinas inden- og udenrigspolitiske udvikling og presset på journalister.
Hongkong var fortsat et konkurrencedygtigt internationalt forretnings- og finanscentrum og verdens førende knudepunkt for handel med det kinesiske fastland.
Den nye regering, som tiltrådte den 1. juli, sigtede mod at starte på en frisk ved at iværksætte en række initiativer til forbedring af befolkningens eksistensgrundlag. Regeringslederen, Carrie Lam, forpligtede sig til at gøre en indsats for at bygge bro over den politiske kløft og skabe et inkluderende samfund. Regeringen offentliggjorde ambitiøse planer om at diversificere Hongkongs økonomi og sætte skub i innovation og teknologi for at sikre konkurrenceevnen på lang sigt.
Retsstaten, den gennemsigtige lovramme samt meget lav korruption og kriminalitet bidrog sammen med en effektiv offentlig administration og et uafhængigt retsvæsen til at bevare og fremme det gunstige investeringsklima, der danner grundlag for Hongkongs succes.
Som allerede nævnt i tidligere rapporter og gentaget ved andre lejligheder opfordrer EU Hongkong og statsforvaltningen til at genoptage valgreformen i overensstemmelse med forfatningen og nå til enighed om et valgsystem, som er demokratisk, fair, åbent og gennemsigtigt. Almindelige direkte valg ville sikre regeringen større støtte fra befolkningen og legitimitet i bestræbelserne på at nå Hongkongs økonomiske mål og tackle de socioøkonomiske udfordringer.
Den politiske udvikling
Den 26. marts valgte en intern valgkomité med 1 194 medlemmer Carrie Lam som Hongkongs fjerde regeringsleder med et betydeligt flertal. Valgkampen var levende og præget af kampvalgstemning, selv om alle tre kandidater var fra den systemvenlige lejr. Der var omfattende og fri mediedækning, selv om der var visse begrænsninger af de digitale medier. Valget blev imidlertid skæmmet af påstande om indblanding og pression fra Beijing. Carrie Lam tiltrådte sin stilling den 1. juli. Hun forpligtede sig til at nå ud til pandemokraterne og arbejde for forsoning i Hongkongs samfund ved at fokusere på økonomisk udvikling og presserende sociale spørgsmål. Begyndelsen af hendes mandat var ikke let på grund af det store antal følsomme retslige procedurer, der var indledt af den foregående regering.
Striden vedrørende edsaflæggelse, der resulterede i diskvalificering af to lovgivere i 2016, fortsatte i 2017. I juli blev yderligere fire pandemokratiske lovgivere (nu i alt 6 ud af 70) diskvalificeret 1 . Den prodemokratiske lejr er således blevet frataget sin faktiske vetoret i nogle lovgivningsprocedurer. Den prodemokratiske lejrs blokerende mindretal på en tredjedel er blevet meget skrøbelig. I december lykkedes det de systemvenlige lovgivere at udnytte oppositionens svækkelse til at ændre Lovgivningsrådets regler og procedurer. Filibustering (politisk obstruktion), der tidligere ofte blev benyttet af den pandemokratiske lejr for at forhale regeringens lovforslag, blev gjort vanskeligere.
De grupper, der kræver selvbestemmelse i nogle tilfælde eller decideret uafhængighed i andre, er blevet svækket. Kravene om uafhængighed er forstummet, selv om der ses en del uafhængighedsbannere på universiteterne.
Trods en række udfordringer blev retsvæsenets uafhængighed og den fulde respekt for retsstatsprincippet opretholdt i 2017. Dette er afgørende, hvis Hongkong skal kunne bevare sin demokratiske legitimitet, sin status som et internationalt forretningscenter og sin ambition om at konsolidere rollen som et internationalt center for voldgift og mægling.
I 2017 var der ikke færre end 10 hongkongske lovgivere fra oppositionen, der var genstand for en eller anden form for retslig procedure. Nogle var involveret i retssager om forskellige forhold, lige fra strid om edsaflæggelse og forstyrrende adfærd til vanhelligelse af flaget.
Fra marts blev snesevis af mennesker tiltalt for ulovlig forsamling, urostiftelse og lignende forhold, typisk relateret til Occupy Central-protester i 2014 og demonstrationer uden for forbindelseskontoret i Beijing i november 2016.
Den 17. august idømte Hongkongs appeldomstol tre Occupy Central-ledere (Joshua Wong, Nathan Law og Alex Chow) fængsel for ulovlig forsamling uden for regeringens hovedkontor i 2014. De havde hver især allerede aftjent samfundstjeneste på tidspunktet for appellen. Justitsministeren ankede den første dom afsagt af en lavere retsinstans, som blev anset for at være for lempelig. Tretten andre prodemokratiske aktivister blev også fængslet. Pandemokrater anklagede regeringen for at undergrave retsstatsprincippet og bruge retssystemet som et våben til at undertrykke oppositionen. Advokatforeningen og foreningen af jurister udsendte en fælles erklæring om, at der ikke var tegn på, at afgørelserne var blevet påvirket af politiske hensyn.
Den 20. august deltog over 22 000 personer i en fredelig protestmarch mod dommene.
Fængselsdommene på mere end tre måneder til de tre Occupy Central-ledere betyder, at de ikke vil kunne stille op til valg til Lovgivningsrådet i de næste fem år. De tre ledere blev senere løsladt mod kaution, mens man afventede den øverste appeldomstols dom 2 .
Medlemmer af oppositionen er ikke de eneste, som der er anlagt retssager mod. Den 17. februar blev syv politibetjente idømt to års fængsel for vold mod en prodemokratisk aktivist under Occupy Central-protesten i 2014, hvilket affødte en offentlig tilkendegivelse af utilfredshed fra systemvenlige kræfter.
Aftalen om jernbanesamlokalisering med det kinesiske fastland var et andet spørgsmål, som skabte udfordringer i 2017. Projektet har været under udarbejdelse i næsten et årti, men procedurerne blev fremskyndet i juli, da den nye regering tiltrådte. I henhold til aftalen vil et område af den nye Hongkong/Kina-jernbanestation blive udlejet til det kinesiske fastland med henblik på hurtige klareringsprocedurer. Den foreslåede aftale vil give Kina næsten fuld jurisdiktionskompetence over platformen, togkupéerne og passagerernes ventesal. Jurisdiktionskompetencen er ikke begrænset til indvandrings-, told- og karantænesager, men omfatter også strafferetlige og andre spørgsmål.
I praktisk henseende er der tale om et hensigtsmæssigt arrangement: Det giver økonomisk og logistisk mening at tilslutte Hongkong til Kinas nationale højhastighedsjernbanenet. Der hersker dog tvivl om denne samlokaliserings forenelighed med "ét land, to systemer"-princippet. Den 27. december godkendte NPC-udvalget den kontroversielle aftale. Jurister har givet udtryk for bekymring over det manglende retsgrundlag for NPC-udvalgets beslutning, som de mener, krænker forfatningen. Lovgivningsrådet forventes at vedtage en gennemførelseslov i løbet af første halvdel af 2018.
Den 11. oktober blev EU-borger Benedikt Rogers nægtet indrejse til Hongkong. Der er ingen tvivl om, at Hongkongs indvandringsmyndigheder har beføjelser til at afgøre, hvem der kan rejse ind i Hongkong. Det fremgår imidlertid af bemærkninger fra både Hongkongs myndigheder og talsmanden for det kinesiske udenrigsministerium, at Beijing traf denne beslutning på grundlag af sin kompetence inden for "udenrigsanliggender". Dette rejser tvivl om gennemførelsen af "ét land, to systemer"-princippet, for så vidt som indvandring i henhold til forfatningen sorterer under Hongkongs kompetenceområde.
Den sidste af de "forsvundne" boghandlere, hvis sager endnu ikke er tilstrækkeligt afklaret, er dukket op igen i oktober 2017. Gui Minhai, kinesiskfødt svensk statsborger, blev løsladt af de kinesiske myndigheder efter sin forsvinden i 2015. Han blev tilbageholdt igen i januar 2018.
I kølvandet på boghandlersagen vækker den formodede bortførelse den 27. januar fra et hotel i Hongkong af en kinesisk forretningsmand, Xiao Jianhua, fornyet bekymring for, om de kinesiske sikkerhedsstyrker opererer på hongkongsk jord.
Lige muligheder, rettigheder og friheder
Hongkong nyder en stor grad af frihed. Ytringsfrihed, mediefrihed og informationsfrihed er grundlæggende værdier i "ét land, to systemer"-princippet og er en væsentlig del af Hongkongs styrke som et globalt forretningscenter. EU opfordrer alle interessenter til at bevare disse værdier.
Selv om Hongkongs medier stadig nyder en høj grad af frihed, har udfordringerne hobet sig op gennem flere år. I 2017 blev Hongkong nedgraderet med fire pladser i pressefrihedsindekset til nr. 73 på listen, et historisk lavt niveau (Journalister uden Grænser).
I sin seneste årsrapport om pressefrihed konkluderede Hongkongs journalistforbund, at selvcensuren er blevet værre. 7 ud af 10 journalister siger, at pressefriheden er blevet mindre. Mange gængse medieorganisationer er i det mindste delvist ejet af kinesiske selskaber, som påvirker dækningen og den redaktionelle politik. Flere tilfælde af intimidering af og trusler mod journalister blev undersøgt af politiet.
Der skete en betydelig positiv begivenhed i 2017: Efter flere års klager ophævede regeringen endelig sine restriktioner, hvad angår dækning af offentlige arrangementer på internetbaserede medier.
Ytringsfriheden respekteres i Hongkong, selv om dens grænser i stigende grad drages i tvivl i forhold til det følsomme krav om selvbestemmelse og uafhængighed. I begyndelsen af året kritiserede partier, der går ind for uafhængighed, regeringen for at krænke ytringsfriheden, efter at de var blevet afskåret fra at opstille stande i forbindelse med fejringen af det kinesiske nytår. Myndighederne sagde, at fremme af Hongkongs uafhængighed kunne bringe den offentlige sikkerhed i fare. Uafhængighedsbannere og -plakater, der blev hængt op på flere hongkongske universiteter, endte med at blive forbudt på de fleste af universiteterne. Den 16. september udsendte rektorerne på 10 universiteter en fælles erklæring imod Hongkongs uafhængighed, idet de fordømte "misbruget" af ytringsfriheden. Studenterforeningerne på 12 højere uddannelsesinstitutioner udsendte et fælles svar for at forsvare deres frihed til at drøfte uafhængighed på universiteterne. Regeringen afviste spekulationer om, at den skulle have presset universiteterne til at udstede en fælles erklæring, og tilføjede, at kampagner for uafhængighed ikke ville blive tolereret.
Hongkong står stadig over for en lang række socioøkonomiske problemer og ulighed: Gini-koefficienten nåede et rekordniveau på 0,539 3 , hvilket gør Hongkong til en af de mest ulige byer i verden. Ulighedskløften bliver stadig større, idet de rigeste 10 % af husstandene tjener 44 gange mere end de fattigste 10 %. Fattigdomsbekæmpelse og støtte til dårligt stillede står øverst på regeringens dagsorden.
Hongkong mangler stadig en omfattende lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling. I marts udgav kommissionen til fremme af lige muligheder en fælles erklæring sammen med 75 store virksomheder, Hongkongs kinesiske universitet og Hongkongs advokatforening med en indtrængende opfordring til regeringen om at vedtage love mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og interseksuel status. Regeringen har ikke svaret på erklæringen.
Regeringen har gjort indsigelse mod to skelsættende sager vedrørende partnere af samme køn. Hvis Hongkongs øverste appeldomstol stadfæster de tidligere domme, kan dette bane vejen for vedtagelse af en omfattende antidiskriminationslovgivning, der omfatter forskelsbehandling ud fra seksuel orientering.
Udenlandske husarbejdere, som tæller ca. 320 000 personer, led fortsat under mangel på arbejdsmiljøregler og social sikring. To gældende love om udenlandske husarbejdere giver anledning til særlig bekymring, nemlig kravet om, at husarbejdere skal bo på arbejdsstedet, samt tougersreglen, i henhold til hvilken udenlandske husarbejdere skal finde arbejde inden to uger, efter at deres kontrakt er udløbet, da de ellers bliver udvist. Regeringen har taget skridt til at slå ned på gældsslaveri og forsømmelser fra jobcentrenes side, men der er behov for mere resolut handling.
Den 3. oktober indledte Hongkongs højesteret behandlingen af en retlig indsigelse mod kravet om, at husarbejdere skal bo på arbejdsstedet. Fjernelsen af dette krav vil være et velkomment skridt i retning af at forbedre rettighederne for udenlandske husarbejdere. Menneskerettighedsgrupper har ofte peget på deres uacceptable levevilkår og opfordret myndighederne til at afkriminalisere husarbejdere, der ikke bor på arbejdsstedet.
Menneskehandel giver stadig anledning til bekymring, især fordi der ikke findes en fælles lovgivnings- og politikramme. Hongkongs regering har nedsat en taskforce til at behandle spørgsmålet og samarbejder med EU og andre medlemmer af det internationale samfund. Hongkong har intensiveret sit samarbejde med Kina, herunder i form af fælles operationer. I juli afholdt EU og Hongkongs sikkerhedskontor en vellykket workshop om menneskehandel og ser frem til at fortsætte samarbejdet.
Indsatsen over for korruption var målrettet og effektiv. Hongkong har meget høje standarder for gennemsigtighed og foranstaltninger til bekæmpelse af korruption. Myndighederne og de politiske ledere og virksomhedslederne anerkender, at gennemsigtighed er afgørende for Hongkongs fortsatte styrke som et internationalt forretningscenter, herunder for virksomheder fra det kinesiske fastland.
Forbindelserne mellem Hongkong og det kinesiske fastland
Dele af Hongkongs indbyggere er bekymrede over, hvad de opfatter som den gradvise underminering af Hongkongs "høje grad af selvstyre" inden for Folkerepublikken Kina og den faldende respekt for Hongkongs værdier og livsstil i henhold til "ét land, to systemer"-princippet.
Under sit besøg i Hongkong i anledning af 20-årsdagen for overdragelsen gentog præsident Xi Jinping centralregeringens tilsagn om at respektere "ét land, to systemer"-princippet. Han understregede også, at trusler mod den nationale sikkerhed og suverænitet og anfægtelse af centralregeringens magt på ingen måde kan accepteres. Efter Xis besøg og hans rapport til den 19. partikongres tyder taler og bemærkninger fra flere højtstående Beijing-embedsmænd på, at der er en ny forståelse af forfatningen, hvor Kina hævder sine "vidtgående kompetencer" i forhold til Hongkong.
I november vedtog NCP's stående udvalg at tilføje loven om respekt for nationalsangen til bilag III til Hongkongs forfatning, der anfører de af Folkerepublikken Kinas nationale love, som også er gældende i Hongkong. Hongkongs regering sagde, at loven om respekt for nationalsangen ville blive gennemført i Hongkong gennem relevant lokal lovgivning. Nogle af de sanktioner, der er fastsat i den nationale lovgivning, kan ikke anvendes i Hongkong på grund af væsentlige forskelle i strafferetten. Anvendelse med tilbagevirkende kraft forventes ikke.
Yderligere to begivenheder i 2017 har givet anledning til bekymring med hensyn til gennemførelsen af "ét land, to systemer"-princippet: Beijings beslutning om at nægte en EU-borger indrejse til Hongkong og NPC's stående udvalgs afgørelse af 27. december om godkendelse af samlokaliseringsaftalen uden behørig henvisning til forfatningen.
I december underskrev Hongkong og det kinesiske fastland en aftale om at oprette et hurtigere meddelelsessystem for sager, hvor borgere i den ene region tilbageholdes som kriminelle af den anden region. Begge forpligtede sig til at underrette hinanden inden for syv arbejdsdage (noget længere i mere komplicerede sager), hvis en person tilbageholdes for mindre forbrydelser. Aftalen, der blev udløst af de fem boghandleres forsvinden, giver større gennemsigtighed.
I december valgte et panel af 1 989 vælgere, herunder ca. 300 pandemokrater, de 36 Hongkong-deputerede i Den Nationale Folkekongres (NPC). Valget blev anfægtet. I henhold til nye regler vedtaget af Den Nationale Folkekongres i marts skulle hongkongske kandidater underskrive en erklæring om, at de ville overholde den nationale forfatning og Hongkongs forfatning, respektere "ét land, to systemer"-princippet, love loyalitet over for Folkerepublikken Kina og Det Særlige Administrative Område Hongkong samt undlade at modtage finansiel støtte fra udlandet i forbindelse med valg. På den baggrund blev ansøgninger fra 10 kandidater fra de "lokalpatriotiske" og pandemokratiske lejre kendt ugyldige. Det endte med, at 49 kandidater kæmpede om de 36 mandater, og at 11 deputerede blev valgt for første gang.
Den økonomiske udvikling
Hongkong blomstrer fortsat som et internationalt finans- og handelscenter i Asien og ligger i spidsen i diverse globale konkurrenceevneundersøgelser. Regeringen og erhvervslivet er dog bekymret over den langsigtede konkurrenceevne i forhold til Hongkongs regionale konkurrenter. I 2017 stod regeringen i spidsen for en række initiativer til udformning af Hongkongs økonomiske fremtid og opfordrede til yderligere udvikling, navnlig inden for innovation og teknologi, og til udnyttelse af Hongkongs rolle i Kinas "Belt and Road"-initiativ.
Vedholdende vækst i 2017
I takt med en støt forbedring af den eksterne økonomiske situation oplevede Hongkong økonomisk vækst, lav inflation og fuld beskæftigelse. Realvæksten i BNP nåede op på 3,8 % i 2017 4 , hvilket næsten er en fordobling i forhold til 2016, hvor væksten var på 2 %. Væksten blev understøttet af en stærk eksport af varer og tjenesteydelser, investeringer og forbrug. Hjemmemarkedet klarede sig fint, godt hjulpet af gunstige ansættelsesvilkår og større optimisme i erhvervslivet. Den årlige arbejdsløshedsprocent var 3,1 %. Inflationspresset var begrænset i 2017 (1,7 %).
Med rigelig likviditet, positive markedsudsigter og store indtjeninger i virksomhederne overgik Hang Seng-indekset andre store asiatiske indekser i 2017. Det steg med mere end 35 % på årsbasis og lukkede på 29 919 den 29. december 2017. Børsintroduktionerne (IPO-aktiviteterne) var i stærk fremgang, idet den gennemsnitlige transaktionsstørrelse dog var mindre end i 2016. Hongkong mistede imidlertid sin førerposition som det største globale IPO-marked og røg ned på tredjepladsen, hvad angår kapitalrejsning i 2017, efter New York og Shanghai. Tabet af førerposition kan til dels tilskrives fraværet af store børsnoteringer og kinesiske teknologivirksomheders stigende ønske om at søge børsnotering i USA. Kapitalrejsningen fra børsintroduktioner faldt til 128,5 mia. HKD i 2017, et fald på 34,2 % 5 . Omkring 50 % af de børsnoterede selskaber havde base på det kinesiske fastland.
Børsen i Hongkong anerkendte det konkurrencemæssige pres, som Hongkong står over for i forhold til at tiltrække børsnoteringer af "ny økonomi"-virksomheder, og meddelte den 15. december 2017, at den vil udvide børsnoteringen til at omfatte aktieudstedere fra nye og innovative sektorer, der opererer med vægtede stemmerettigheder (to aktieklasser) 6 , samt biotek-aktieudstedere, der endnu ikke har nogen indtægt. En holdningsændring hos Hongkongs Securities and Futures Commission afsluttede den langvarige konflikt i forbindelse med den regulerende myndigheds afvisning af forslaget om særlige stemmerettigheder i kølvandet på Alibaba Group Holdings Ltd.'s børsnotering i New York i 2014.
Hongkongs finansielle reguleringsmyndigheder har banet vejen for en række initiativer til at fremme udviklingen af fintech. Hongkongs regering og regulerende myndigheder har indgået samarbejdsaftaler med modparter i andre fintech-knudepunkter, herunder i Det Forenede Kongerige og Singapore, for at fremme finansiel innovation.
Lanceringen af Bond Connect-ordningen (juli 2017) vil yderligere styrke de finansielle forbindelser mellem Hongkong og Kina. Ordningen følger modellen for Shanghai-Hong Kong Stock Connect-ordningen (lanceret i 2014) og Shenzhen-Hong Kong Stock Connect-ordningen (2016). I den indledende fase er handelen begrænset til envejshandel i nordgående retning. Sammen med ordningen for gensidig anerkendelse af fonde, der blev indført i 2015, har Hongkong etableret flere kanaler, som forbinder Hongkongs kapitalmarkeder med Kina, og er vedblevet med at spille en pionerrolle i liberaliseringen af Kinas kapitalmarked.
I sin politiske erklæring for 2017 foreslog regeringsleder Carrie Lam, at udgifterne til forskning og udvikling skulle fordobles fra 0,73 % til 1,5 % af BNP over fem år, og fremlagde en række tiltag til at sætte skub i udviklingen. En innovations- og teknologifond (Innovation and Technology Venture Fund) på 2 mia. HKD blev lanceret i 2017 til støtte af nystartede teknologivirksomheder. Tidligere i år (januar) indgik regeringerne i Hongkong og Shenzhen en aftale om i fællesskab at oprette en innovations- og teknologipark i Lok Ma Chau på grænsen mellem de to byer. De to parter ønskede at supplere hinanden i deres teknologiske udvikling, så de kunne konkurrere med andre globale teknologicentre.
Kinas "Belt and Road"-initiativ var et centralt element i den politiske beslutningsproces i Hongkong. Hongkongs regering understregede behovet for at udnytte de muligheder, der opstår som følge af dette initiativ og det Guangdong-Hongkong-Macao-relaterede "Greater Bay Area"-initiativ. Det erklærede mål var, at Hongkong skal være et erhvervstjeneste-, finans- og kapitalforvaltningscenter for "Belt and Road", og at byen skal gøres til et center for tvistbilæggelse og voldgift for Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB). I juni 2017 lykkedes det Hongkong at blive et ikkesuverænt medlem af AIIB, der er blevet til på kinesisk initiativ.
I december indgik Hongkongs myndigheder og National Development and Reform Commission en aftale, der skal fremme Hongkongs deltagelse i Kinas "Belt and Road"-initiativ. Ordningen omfatter særlige foranstaltninger fokuseret på seks nøgleområder:
i) finansiering og investeringer
ii) infrastruktur og maritime tjenester
iii) fremme af økonomi og handel
iv) mellemfolkelige forbindelser
v) udvikling af Greater Bay Area
vi) projektgrænseflader og tvistbilæggelsestjenester.
Den private sektors deltagelse i "Belt and Road"-projekter er i vækst, idet virksomhedernes interesser primært er begrænset til ASEAN-regionen. Den første "Belt and Road"-obligation blev udstedt af China Development Bank i Hongkong i december.
I sine bestræbelser på at forbedre systemerne til bekæmpelse af pengehvidvaskning og terrorfinansiering fremsatte regeringen i juni et forslag til lov om bekæmpelse af pengehvidvaskning og terrorfinansiering (finansielle institutioner – lovændring) og et forslag til lov om virksomheder (lovændring). Formålet med det første lovforslag var at anvende det lovfæstede krav om due diligence vedrørende kunder samt registreringskravene på udpegede ikkefinansielle virksomheder og professioner, når disse deltager i bestemte transaktioner. Formålet med det andet lovforslag var at stille krav til virksomheder registreret i Hongkong om at opbevare oplysninger om reelt ejerskab ved at holde et register over betydelige aktieposter. Dette register bør være tilgængeligt for politimyndighederne på anmodning.
De to lovforslags endelige mål var at opdatere Hongkongs retsforskrifter og bringe dem i overensstemmelse med internationale krav, jf. bekendtgørelsen fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF). I henhold til bemærkninger fremsat under høringsprocessen besluttede regeringen imidlertid at begrænse adgangen til oplysninger om reelt ejerskab til de kompetente myndigheder i stedet for at gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige. Det er vigtigt at understrege, at oplysningskravene kun vil gælde for private virksomheder registreret i Hongkong og ikke for virksomheder, der er registreret uden for Hongkong, eller virksomheder, der er børsnoteret i Hongkong. De to lovforslag blev vedtaget af Lovgivningsrådet den 24. januar 2018.
Handelspolitik
Eksternt har Hongkong tilstræbt frihandels- og investeringsaftaler med fokus på handels- og investeringsmæssige relationer inden for Kinas "Belt and Road"-initiativ. I 2017 indgik Hongkong en række bilaterale aftaler og indledte forhandlinger med nye partnere i tillæg til sine eksisterende frihandelsaftaler med New Zealand, Den Europæiske Frihandelssammenslutning og Chile. Forhandlingerne med Georgien og Maldiverne fortsatte. I maj indledte Hongkong forhandlinger om en frihandelsaftale med Australien. En frihandelsaftale og en tilknyttet investeringsaftale med ASEAN blev undertegnet i november i forbindelse med ASEAN-topmødet. Der blev indgået aftaler om investeringsfremme og ‑beskyttelse med Bahrain, Mexico, Myanmar og De Forenede Arabiske Emirater, og forhandlingerne med Iran og Rusland var i gang. Hongkong forblev et aktivt medlem af WTO og en varm tilhænger af multilateralisme.
Hvad angår regional integration, blev der i juni 2017 indgået to nye aftaler, nemlig en investeringsaftale og en aftale om økonomisk og teknisk samarbejde i henhold til Hongkongs og fastlandets aftale om et tættere økonomisk partnerskab (CEPA). Aftalerne giver Hongkong-virksomheder præferentiel adgang til at foretage investeringer i Kina, både inden for servicesektoren og andre sektorer, og giver Hongkong mulighed for i større grad at deltage i Kinas "Belt and Road"-initiativ. Desuden blev der i oktober indgået en CEPA-aftale med Macao. Hongkong og Macao har hver især indgået en særskilt CEPA-aftale med det kinesiske fastland. De tre regeringer har givet tilsagn om at bygge videre på deres CEPA-aftaler for at etablere en ny fælles platform til fremme af yderligere liberalisering og fremme af handelen og investeringerne i Greater Bay Area.
Ejendoms- og boligmarkedet
Som følge af lave renter, rigelig likviditet og stærk efterspørgsel fra investorerne nåede ejendomsmarkedet rekordhøjder i 2017. Det bemærkes navnlig, at priserne på de private boliger steg med 16,7 % 7 i forhold til 2016, hvilket gør Hongkong til verdens dyreste boligmarked. Det er verdens dyreste by for boligkøbere. Lejlighederne i nye bygninger er blevet gennemsnitligt mindre for at gøre dem mere overkommelige for nye boligkøbere. Ejendomspriserne og huslejerne i den private boligsektor fortsatte med at stige, hvorfor efterspørgslen efter offentligt boligbyggeri er vokset mere end nogensinde.
Hongkongs myndigheder har arbejdet hårdt for at øge udbuddet og håndtere efterspørgslen, men indtil videre har indsatsen ikke skabt væsentlige forbedringer. De efterspørgselsregulerende tiltag, der er blevet iværksat i de foregående år (f.eks. stramning af realkreditlångivningen og indførelse af en dobbelt stempelafgift på 15 % for ikke-førstegangskøbere), forblev i kraft. Forskellige typer af offentlige boligordninger blev indført eller forbedret, mens projektudviklingen blev fremskyndet. Men på grund af knapheden på jord er det fortsat en stor udfordring for regeringen at opfylde målet for det langsigtede udbud af boliger. For at opnå bred konsensus i samfundet nedsatte regeringslederen en taskforce på 30 medlemmer i september 2017. Taskforcen for udbud af jord vil inddrage offentligheden i 2018 for at gennemgå en række kontroversielle muligheder som f.eks. landindvinding, fremskyndelse af byfornyelse og udnyttelse af fredede parker.
Finanspolitisk regulering, fattigdom og velstandskløft
Hongkongs regering har akkumuleret store offentlige reserver siden 1997. Statssekretæren for finansielle anliggender, Paul Chan, fremlagde en stærk finanspolitisk rapport for Hongkong i februar 2017 med et budgetoverskud på 3,7 % af BNP i 2016-2017 og estimerede reserver på 37 % af BNP i 2017-2018. Ud over en række enkeltstående tildelinger skulle budgetoverskuddet benyttes til at bruge flere penge på ældrepleje og innovation. Regeringsleder Carrie Lam har givet tilsagn om at øge udgifterne på en række politikområder, da de offentlige reserver overstiger 1 bio. HKD. Den gunstige finanspolitiske situation gjorde det også muligt for regeringen at sænke skattetrykket på virksomhederne. Blandt andre tiltag har regeringslederen foreslået at halvere selskabsskattesatsen til 8,25 % for de første 2 mio. HKD af overskuddet.
På trods af solid økonomisk vækst og en fuld statskasse forværredes fattigdomssituationen og indkomstuligheden, i vid udstrækning på grund af en aldrende befolkning. Den seneste regeringsundersøgelse 8 viste, at 1,35 mio. af byens 7,35 mio. indbyggere levede under den officielle fattigdomsgrænse. Andelen af fattige steg med 0,2 %-point til et rekordniveau på 19,9 % i 2016. Regeringen har forpligtet sig til at gennemføre passende skatte- og socialpolitikker, så forskellige samfundslag kan nyde godt af den økonomiske udvikling og de offentlige ressourcer.
Miljøbeskyttelsespolitik
I 2017 kom miljøbeskyttelse længere op på den politiske dagsorden. En række initiativer og lovgivningsprocedurer blev lanceret og iværksat. Hongkong har lovet at stile mod en kulstoffattig økonomi og at blive det grønneste område i Kina. I januar offentliggjorde Hongkong en "klimaplan 2030+"-rapport som svar på Parisaftalen. Rapporten fastsætter Hongkongs nye mål for reduktion af absolutte kulstofemissioner, dvs. en reduktion på 26-36 % i 2030 i forhold til 2005-niveauet, og beskriver de samordnede planer for at nå dette mål. I et forsøg på at reducere byaffaldet og håndtere det bedre blev der i marts offentliggjort et detaljeret forslag om en afgiftsordning for kommunalt fast affald, der skal iværksættes i 2019.
Et avanceret affaldsbehandlingsanlæg til affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) blev operationelt i december. Anlægget, der bygges og drives af et europæisk affaldshåndteringsfirma (i et joint venture med en lokal serviceleverandør), var det første af sin art i Hongkong. Hongkong iværksatte også en 3-trins plan om udfasning af handel med elfenben inden udgangen af 2021. Regeringen fremsatte det relevante lovforslag til gennemgang i Lovgivningsrådet i juni 2017 (og lovforslaget blev vedtaget i januar 2018).
Bilaterale forbindelser og samarbejde mellem EU og Hongkong i 2017
Den Europæiske Union og Hongkong er betydelige handels- og investeringspartnere. De fortsatte med at udbygge de bilaterale forbindelser i 2017.
EU er Hongkongs andenstørste handelspartner efter Kina og en af Hongkongs vigtigste udenlandske investorer. Med over 2 100 EU-virksomheder i Hongkong er EU fortsat den landegruppe, der tegner sig for de fleste udenlandske virksomheder i byen. Til gengæld er Hongkong den 14.-største handelspartner, hvad angår varer, og en af EU's vigtigste handelspartnere i Asien, hvad angår tjenesteydelser.
I 2017 steg EU's eksport af varer til Hongkong med 5 % på årsbasis til 36,8 mia. EUR, mens importen fra Hongkong beløb sig til 11,2 mia. EUR, hvilket gav et betydeligt overskud for EU på 25,6 mia. EUR, EU's fjerdehøjeste eksterne handelsoverskud. EU's eksport af varer til Hongkong understøttes af en stor efterspørgsel efter maskiner og udstyr, smykker, beklædning, luksusvarer, fødevarer, vin og biler.
Den bilaterale handel med tjenesteydelser mellem EU og Hongkong forblev stabil. I 2016 (det seneste år, som der foreligger data for) udgjorde den bilaterale handel med tjenesteydelser 22,3 mia. EUR. EU's import af tjenesteydelser fra Hongkong udgjorde 11,4 mia. EUR, mens eksporten til Hongkong beløb sig til 10,9 mia. EUR, hvilket resulterede i et underskud på 461 mio. EUR.
De gensidige investeringsstrømme mellem EU og Hongkong er betydelige. Hongkong er et af EU's største markeder for direkte investeringer. Hvis der ses bort fra offshorecentre, er EU den næststørste udenlandske investor i Hongkong (efter Kina) og stod for 9,7 % af de samlede udenlandske direkte investeringer i 2016 (senest tilgængelige dataår). En betydelig procentdel af EU's investeringer i Kina kanaliseres gennem Hongkong. Nogle af de vigtigste grunde hertil er tilstedeværelsen af udbydere af tjenesteydelser af høj kvalitet og retsstatsprincippet. Til gengæld er Hongkong EU's næststørste direkte investor fra Asien (efter Japan), til dels fordi en stor andel af Kinas investeringer i Europa kanaliseres gennem Hongkong. I 2017 foretog EU og Hongkong uformelle drøftelser (i marts og november) for at undersøge muligheden for at indlede forhandlinger om en investeringsaftale.
Det 11. årlige strukturerede dialogmøde mellem EU og Hongkong fandt sted i Hongkong den 16. november 9 . De to parter drøftede en lang række emner og fastlagde områder for yderligere samarbejde, navnlig beskyttelse af intellektuel ejendomsret, toldanliggender, miljø (affaldshåndtering og ulovlig handel med vilde dyr og planter) og konkurrencepolitik. De to parter udvekslede synspunkter om reguleringsanliggender, herunder offentlige letbusser og offentlige indkøb, og aftalte fortsat at arbejde hen imod en bedre forståelse af den anden parts bekymringer og prioriteter. For første gang fandt et ekspertmøde om finansielle tjenesteydelser sted i forbindelse med den strukturerede dialog. De to parter opdaterede hinanden om deres respektive udvikling i sektoren og undersøgte mulighederne for at intensivere samarbejdet om finansiel regulering, navnlig hvad angår ækvivalensprocedurerne og gensidig anerkendelse af fonde (MRF).
Hvad angår samarbejdet på toldområdet, er EU og Hongkong i færd med at vurdere foreneligheden af deres respektive programmer for autoriserede økonomiske operatører (AEO) med henblik på en mulig aftale om gensidig anerkendelse (MRA). EU ønsker at fortsætte den gensidige anerkendelsesproces med Hongkong i 2018, hvad angår autoriserede økonomiske operatører (AEO).
Samfinansieringsordningen for Hongkongs råd for forskningstilskud (oprettet i 2015 til fremme af samarbejde under EU's Horisont 2020-rammeprogram) fortsatte med at bære frugt. Ordningen fungerede godt i sit første virkeår, og fonden for 2016-2017 blev udnyttet fuldt ud.
Som led i sin dagsorden om retfærdig beskatning på globalt plan fremlagde EU den 5. december en liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner ("listen"). Hongkong stod ikke på listen takket være Hongkongs seneste politik- og lovforslag og tilsagn om at se på de problemstillinger, som EU identificerede under screeningen, navnlig hvad angår kriterierne for gennemsigtighed og fair beskatning. Hongkong blev derfor anset for at være en "samarbejdsvillig" jurisdiktion, forudsat at Hongkong opfylder sine forpligtelser inden udgangen af 2018. EU vil overvåge overholdelsen af disse forpligtelser og fortsætte den konstruktive dialog med de hongkongske myndigheder.
EU's forretningsinteresser i Hongkong repræsenteres af det europæiske handelskammer (ECC). Handelskammeret har fem "forretningsråd", der fokuserer på bilsektoren, intellektuel ejendomsret, energi og miljø, finansielle tjenesteydelser og information samt kommunikation og teknologi. Det arbejder tæt sammen med EU's kontor i Hongkong og Macao om at fremme dialogen med regeringen. I 2017 arbejdede det europæiske handelskammer for en stærkere, mere koordineret repræsentation af EU's erhvervsliv ved at indsende omfattende input til regeringen med angivelse af europæiske virksomheders interesser, prioriteter og anbefalinger og ved at tilrettelægge en række sektorspecifikke rundbordssamtaler med regeringsrepræsentanter for at styrke grænsefladen mellem virksomhederne og myndighederne.
EU's og EU-medlemsstaternes diplomatiske missioner i Hongkong fortsatte med at samarbejde for at styrke EU's profil i Hongkong. Til dette formål organiserede EU's kontor i Hongkong en række "dialogmøder" mellem EU's missionschefer og ledende medlemmer af Hongkongs regering, Lovgivningsrådet og retsvæsenet samt andre ledende personer, herunder fra erhvervslivet. EU og Hongkong samarbejdede også om at øge den mellemfolkelige kontakt, navnlig inden for akademisk samarbejde, studerendes mobilitet, kultur og kreative brancher.
EU's diplomatiske missioner og kulturinstitutter samarbejdede med lokale partnere om mange mellemfolkelige aktiviteter, herunder EU-filmfestivalen med en åbningskoncert, EU's første stand på Hongkongs bogmesse, EU's sprogdag, en EU-emnerelateret konkurrence for animerede kortfilm i lokale skoler, rengøring af strande og flere seminarer om menneskerettigheder. EU håber at kunne bygge videre på dette momentum for at fortsætte sit samarbejde med regeringen, civilsamfundet og erhvervslivet med henblik på at fremme udveksling, hvad angår rettigheder og friheder.
En række højtstående embedsmænd fra EU-institutionerne aflagde besøg i 2017. Højdepunktet var besøget i december fra Kommissionens næstformand Valdis Dombrovskis, som mødte regeringslederen, finansministeren, ministeren for finansielle tjenesteydelser og Hongkongs monetære myndighed. Medlemmer af Europa-Parlamentet besøgte Hongkong to gange i 2017. Den 13. december vedtog Europa-Parlamentet en henstilling om Hongkong 10 med en beskrivelse af situationen 20 år efter overdragelsen.
Suppleringsvalg for fire lovgivere (to, der blev diskvalificeret i 2016, og to, der blev diskvalificeret i 2017, og som ikke har anket diskvalificeringen) fandt sted den 11. marts 2018.
Den 6. februar 2018 omstødte den øverste appeldomstol enstemmigt fængselsdommene og stadfæstede byretsdommene.
Ifølge Hongkongs regering er gini-koefficienten en anelse lavere (0,473), hvis der tages hensyn til effekten af beskatning og sociale ydelser.
Kilde: Medmindre andet er angivet, kommer alle makroøkonomiske data fra Hongkongs folketællings- og statistikkontor.
Kilde: Hong Kong Exchange and Clearing Ltd.
Med to aktieklasser får en gruppe af aktionærer større stemmerettigheder end andre. Den aktiestruktur er populær i teknologivirksomheder, men er stadig genstand for uenighed blandt virksomhedsledere.
Kilde: Hong Kong Property Review – monthly supplement, the Rating and Valuation Department of the Hong Kong SAR.
Kilde: Hong Kong Poverty Situation Report 2016, Government of the Hong Kong SAR, November 2017.
https://eeas.europa.eu/delegations/benin/35762/joint-press-statement-structured-dialogue-meeting-between-hksarg-and-european-union-explores_en.
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P8-TA-2017-0495&language=EN&ring=A8-2017-0382.