Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation — Europas chance for at forme sin fremtid

(2019/C 168/02)

Ordfører:	Birgitta SACRÉDEUS (SE/EPP), medlem af landstingsforsamlingen, Landstinget Dalarna
Basisdokument:	En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation — Europas chance for at forme sin fremtid COM(2018) 306 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionen har gjort det klart, at forskning og innovation fortsat er et prioriteret område inden for EU, og at langtidsbudgettet 2021-2027 foreslår en forstærket indsats på området, men minder også om, at forvaltningen på alle planer, på EU-plan samt nationalt, regionalt og lokalt plan, må samarbejde for at nå dagsordenens mål. Udvalget er enig i Kommissionens konklusion om, at de udfordringer, som Europa står over for, kræver udvikling af en ny tilgang til forskning og innovation, hvilket kræver en fælles holdning hos regioner, medlemsstater og Kommissionen;

2.

understreger, at lokale og regionale myndigheder er hovedaktører i etableringen af effektive regionale økosystemer og innovationsknudepunkter. Udviklingen af regionale intelligente specialiseringsstrategier (RIS3) er et eksempel herpå. Den nye dagsorden og programmer til støtte for forskning og innovation bør indeholde en nærmere afklaring af den offentlige sektor og dennes rolle ikke blot som modtager af forskning og innovation, men også som forsknings- og innovationsaktør, der selv er ansvarlig for forskning og innovation;

3.

understreger, at der er behov for udvidede definitioner og forståelser af regionale økosystemer og innovationsknudepunkter — også i forbindelse med oprettelsen af nettet af europæiske digitale innovationsknudepunkter — der udtrykkeligt anerkender og omfatter nationale, lokale og regionale myndigheder, erhvervslivet, den offentlige men ikke-statslige sektor, universiteter og højere læreanstalter, civilsamfundet og den frivillige sektor samt borgere og slutbrugere af forskning og innovation, for at opnå en reel forståelse af et sådant stedbundet, integreret og indlejret økosystem;

4.

gør opmærksom på, at der er en direkte proportional sammenhæng mellem en regions lave udviklingsniveau og lave investeringer i innovation og forskning. Da FoI-resultater hænger uløseligt sammen med forskningsinfrastrukturen, er det nødvendigt at fremme denne og kanalisere en del af EU-midlerne, f.eks. strukturfondene eller Horisont Europa, i retning af de områder i EU, hvor den socioøkonomiske udvikling som følge af arbejdsløshed har de vanskeligste vilkår, regionerne i den yderste periferi og regioner med alvorlige og naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent karakter såsom øer, grænseoverskridende områder og bjergområder;

5.

opfordrer indtrængende til, at der indføres en præcis definition af regionale økosystemer og innovationsknudepunkter i de lovgivningstekster, som senere hen vil blive vedtaget, så der rent faktisk tages hensyn til disse økosystemer i forbindelse med gennemførelsen af alle dele af det kommende rammeprogram;

6.

mener, at innovation er en nøglefaktor for vækst og bæredygtig udvikling, og at den kommende EU-finansiering af forskning og innovation på en afbalanceret måde skal dække hele forsknings- og innovationsprocessen fra grundforskning til behovsdrevet forskning, udvikling og innovation, hvor behovet bestemmes efter aftale mellem de forskellige aktører i systemet, samt formidling og udnyttelse af resultaterne;

7.

mener, at statsstøttereglerne bør forenkles yderligere for at lette kombinationen af forskellige EU-programmer, hvilket er nødvendigt for at overvinde de regionale forskelle i deltagelse og muligheder for at drive vellykket forsknings- og innovationsarbejde. Udvalget mener i den forbindelse, at programmer eller foranstaltninger, der samfinansieres af flere fonde, og som er baseret på værktøjer og metoder i rammeprogrammet, skal kunne gennemføres inden for rammeprogrammets retlige rammer;

8.

mener, at Horisont Europa-programmet bør fokusere på finansiering af områder med en klar europæisk merværdi, f.eks. målene for bæredygtig udvikling, og at forsknings- og innovationsprojekter baseret på samspillet mellem flere aktører, der supplerer hinanden, derfor bør prioriteres i programmet, da disse på unik måde tilføjer en sådan merværdi;

9.

understreger, at samfundsmæssige udfordringer, navnlig opfyldelse af FN's mål for bæredygtig udvikling, kun kan løses ved at sætte højere ambitionsmål på et overordnet europæisk plan og ved at mobilisere koordinerede bestræbelser fra alle aktører, herunder byer og regioner, i større målestok end enkelte forskningsprojekter, og at et sådant arbejde også bør ydes på længere sigt, end det var tilfældet i Horisont 2020-programmet, hvilket igen kræver, at programstrukturen udformes, så langsigtet finansiering kan opnås.

Europas chance for at investere i fremtiden

10.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i, at Europa har gode forudsætninger for at bedrive forskning af høj kvalitet, men at flere og større indsatser for at omsætte resultaterne til innovation og anvendelsesmuligheder, der kan drive en bæredygtig udvikling og vækst, er nødvendige, og at forskning, innovation og udvikling skal gives en fremtrædende plads i Horisont Europa-programmet, og at det tillige skal sikres, at alle faser af innovationsprocessen styrkes på afbalanceret vis;

11.

opfordrer i lyset af konklusionerne fra taskforcen om nærhedsprincippet indtrængende til fuld inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i den strategiske planlægning og til deres deltagelse i andre forvaltningsorganer, der vil være bestemmende for gennemførelsen af Horisont Europa-programmet og i den forbindelse hensyntagen til regionale strategier om intelligent specialisering. Udvalget finder det ligeledes nødvendigt at anerkende den territoriale indvirkning som værende en af hovedbestanddelene i en konsekvensanalyse, når man evaluerer programmet og dets projekter (1);

12.

understreger, at forskning og innovation finder sted i den offentlige sektor med regional og lokal finansiering såvel som i erhvervslivet. Udvalget glæder sig over, at den fornyede dagsorden indeholder konkrete foranstaltninger, som kan understøtte bidraget fra den offentlige sektor;

13.

er enig i, at en nøgle til styrkelse af forsknings- og innovationskapaciteten inden for EU er en forbedret og mere effektivt koordineret anvendelse af eksisterende instrumenter, hvilket udvalget tidligere har givet udtryk for, og at det er særlig vigtigt at koordinere samhørighedspolitikken med forsknings- og innovationspolitikken, idet medlemsstaterne skal have den nødvendige fleksibilitet til at forme deres prioriteter i overensstemmelse med behov. Med henblik herpå bør der træffes foranstaltninger til at undgå og under alle omstændigheder kompensere for voksende uligheder mellem byer og regioner, der i særlig grad nyder godt af rammeprogrammet for forskning og innovation, og hvis budgetter vil stige, og andre, der vil føle konsekvenserne af samhørighedspolitikkens lavere budgetter (2);

14.

bemærker, at det fulde udbytte af at investere i digitale teknologier og platforme skal skaleres op i hele Europa. Programmet for det digitale Europa spiller en afgørende rolle som et robust investerings- og udviklingsprogram med henblik på at udnytte de muligheder, der er nødvendige, og som vil blive skabt, for at opnå et fuldt fungerende digitalt indre marked. RU understreger vigtigheden af at etablere netværket af digitale innovationsknudepunkter med tilstrækkelig dækning for alle regioner (3);

15.

bifalder en bred debat om forholdet mellem forskning og innovation og samfundet samt samspillet mellem dem på grundlag af en empirisk analyse og refleksioner omkring globale forandringer, hvad de betyder for forskermiljøet og for samfundet som helhed, og hvilke nye roller dette medfører for alle aktører på alle planer i forsknings- og innovationsøkosystemerne;

16.

fremhæver den helt afgørende rolle, som Europas regioner spiller for industrien, og minder om udvalgets holdninger til industripolitik (4).

En ny dagsorden for et stærkere europæisk forsknings- og innovationsøkosystem

17.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i synspunkterne vedrørende forskning og innovation som aktiviteter i et økosystem, hvor en række aktører mødes og i samspil skaber et vitalt og dynamisk miljø, men hvor det også er afgørende, at økosystemernes lokale og regionale diversitet kan fremme vellykkede strategier. På den baggrund udgør inddragelse af lokale og regionale myndigheder en klar merværdi;

18.

understreger, at det i hele EU's politik er altafgørende, at digitalisering, forskning og innovation indarbejdes i alle større EU-programmer og i partnerskaber af regionale økosystemer;

19.

er enig i, at det er af afgørende betydning at anvende de europæiske regionale økosystemer og innovationsknudepunkters særegenheder til at optimere deres funktion, men mener også, at betydningen af lokale og regionale aktører, f.eks. kommuner og regioner som både drivkræfter for samt producenter og slutbrugere af innovation, for systemet bør anerkendes og tages i betragtning ved udformningen af den europæiske forsknings- og innovationspolitik (5);

20.

mener, at kommuner og regioner bør inddrages i udformningen og forvaltningen af forsknings- og innovationsprogrammer (6). Betydningen af forskning og innovation på alle politikområder og på tværs af forskellige samfundssektorer kan næppe overvurderes, men i alle sammenhænge er det vigtigt også at tage hensyn til betydningen af drivkræfterne i disse systemer, der er »bottom-up«og ikke blot »top-down«, for i fuldt omfang at kunne realisere målene for den nye dagsorden og opnå en reel styrkelse af økosystemerne, hvilket er ensbetydende ikke blot med »åben videnskab«men også »åben innovation«, som dagsordenen bør omfatte og stimulere;

21.

er af den opfattelse, at en mere strategisk anvendelse af lokale og regionale innovationsøkosystemer med en stærkere vægt på de komplekse samarbejdsprocesser inden for forskning og innovation, der bygges op gennem firdobbelte og femdobbelte helixstrukturer inden for disse systemer, er nøglen til fremgang inden for videnskab generelt, men også med hensyn til videnoverførsel og gennemførelse af forsknings- og innovationsresultater samt gode synergier mellem de forskellige finansieringsinstrumenter og kombinationen af forskellige politikområder som samhørighedspolitik samt forsknings- og innovationspolitik.

Sikring af væsentlige offentlige investeringer og stimulering af private investeringer

22.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder de øgede investeringer i forskning og innovation gennem tildeling af cirka 100 mia. EUR til Horisont Europa-programmet samt andre programmer på det langsigtede budget, men understreger, at en revision og forenkling af statsstøttereglerne med henblik på en innovationsvenlig regulering, der muliggør en kombination af forskellige former for finansiering, vil være af afgørende betydning for gode investeringsresultater;

23.

bakker i høj grad op om den europæiske partnerskabstilgang, der nævnes i Horisont Europa som et vigtigt redskab til at støtte bundstyrede projekter, der er oprettet af konsortier af regionale økosystemer og innovationsknudepunkter og finansieret af kombinerede midler fra Horisont Europa og andre EU-programmer samt nationale, regionale og lokale offentlige og private midler;

24.

minder om, at regioner og kommuner finansierer forskning og innovation og dermed er en del af de offentlige investeringer, men er enig i det positive i at tilskynde medlemsstaterne til at forfølge mere ambitiøse indsatser for senest i 2020 at nå målet om at investere 3 % af BNP i forskning og innovation, samt til at forbedre vilkårene for private investeringer for dermed at stimulere erhvervslivet til en yderligere indsats;

25.

noterer sig, at Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — indeholder velbegrundede, særlige foranstaltninger for regionerne i EU's yderste periferi for så vidt angår deres adgang til EU's horisontale programmer, under hensyntagen til deres strukturelle, sociale og økonomiske situation. RU beklager, at det samme ikke gør sig gældende for den foreslåede tekst og det derfor vil være vanskeligt i programmet at tage hensyn til disse regioners særlige behov og unikke aktiver som forsøgsmiljøer for forskning og innovation, bl.a. inden for bioøkonomi og klimaforandringer, i overensstemmelse med regionernes strategier for intelligent specialisering;

26.

understreger, at kommuner og regioner gennem deltagelse i europæiske konsortier foretager store investeringer i europæiske forsknings- og innovationsinfrastrukturer, hvilket også er et eksempel på, hvordan forskning og innovation er stedbundet og indgår i en lokal og regional sammenhæng, hvorfor flere bestræbelser er nødvendige for, at flere brugere fra hele EU og alle regioner kan få adgang til disse;

27.

understreger det positive i anvendelsen af de europæiske struktur- og socialfonde som støtte til regionernes deltagelse i innovationsdrevet økonomisk og social udvikling og bæredygtig vækst og finder det særlig vigtigt at sikre synergier mellem Horisont Europa-programmet, InvestEU-fonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Erasmus+-programmet, programmet for et digitalt Europa, den fælles landbrugspolitik og rumprogrammet. Sådanne synergier bør fremme sammenhæng, komplementaritet og forenelighed mellem fondene, samtidig med at en tilgang med fælles opbygning fremmes, og territoriale forbindelser styrkes;

28.

glæder sig over foranstaltningerne til sikring af adgangen til risikovillig kapital til innovation gennem opskalering af VentureEU-initiativet til en europæisk fond og bifalder revisionen af den eksisterende lovgivning gennem initiativet kapitalmarkedsunionen;

29.

modsætter sig imidlertid kraftigt, at medlemsstaterne systematisk kan afgøre, hvorvidt en del af midlerne fra samhørighedspolitikken kan overføres til Horisont Europa-programmet. Udvalget insisterer kraftigt på, at denne mulighed skal afgøres af den berørte forvaltningsmyndighed, og at bestemmelserne om anvendelsen af disse midler aftales mellem denne myndighed og Kommissionen, så det sikres, at midlerne sendes tilbage til det berørte geografisk område (7);

30.

bemærker den stigende betydning af den Europæiske Investeringsbanks rolle i forbindelse med støtte til forskning og innovation via finansielle instrumenter. Denne udvikling sikrer, at tilskud i stadig stigende grad suppleres af andre finansielle instrumenter.

Tilpasning af lovgivningen med henblik på at skabe innovation

31.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i, at regler og lovgivning på europæisk og nationalt plan bør gennemgås ud fra en vurdering af deres indvirkning på innovation. Det er meget positivt, at der som konkret innovationsstimulerende foranstaltning udarbejdes en række eksempler, der specifikt er rettet mod den offentlige sektor, dvs. kommuner og regioner, med henblik på at lette indkøb af innovation og offentlig-private partnerskaber og dermed også styrke deres muligheder for at spille en førende rolle;

32.

bifalder Kommissionens initiativer til forenkling af statsstøttereglerne og andre støtteforanstaltninger, eksempelvis i form af fælles kvalitative vurderingskriterier for forsknings- og innovationsprojekter;

33.

understreger, at en fælles vejledning vedrørende forskningsetisk regulering ville være af særlig betydning med henblik på at fremme forsknings- og innovationssamarbejde, sådan som det finder sted inden for sundhedspleje, uddannelse og socialt arbejde, samt tværfaglig forskning med fokus på mennesker og adfærd. Dette vil lette grænseoverskridende klinisk og praksisbaseret forskning og innovation, hvor flere aktører samarbejder, da national lovgivning og administrative bestemmelser i dag er forskellige, hvilket for eksempel gør det vanskeligt at synkronisere national, regional og lokal forskningsetisk screening for alle deltagere;

34.

glæder sig over muligheden for kvalitetsmærkning af projekter (»Seal of excellence«) inden for Horisont Europa-programmet, der åbner for finansiering gennem midler fra strukturfondene, men understreger, at det altid bør være frivilligt for medlemsstater og regioner at tildele midler fra strukturfondene til projekter med oprindelse i Horisont Europa, og at beslutningen om sådanne eventuelle forpligtelser bør træffes af de ansvarlige regionale myndigheder.

Hvordan bliver EU førende inden for markedsskabende innovation?

35.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder initiativet om oprettelse af et europæisk innovationsråd;

36.

understreger, at rådets aktivitetsområde også bør være at skabe opmærksomhed om eller give tilstrækkelig støtte til at fremme innovation i de tidlige stadier og omfatte sociale og samfundsmæssige innovationer, herunder tjenesteinnovationer, der i vid udstrækning leveres i kommuner og regioner. Dette vil fremme udviklingen af nye tjenester, forretningsmuligheder og arbejdspladser, der opfylder samfundets behov i bredere forstand, samt bidrage til digitalisering af de offentlige tjenester, der i sig selv udgør en åbning for banebrydende innovation (8);

37.

minder om, at ikke blot erhvervslivet, men i lige så høj grad regioner, kommuner og den offentlige sektor udgør et meget stort potentiale for banebrydende innovation (9);

38.

nævner som eksempel, hvordan forskning og innovation i kommuner og regioner fungerer som levende laboratorier og forsøgsmiljøer inden for blandt andet sundhedssektoren, samfunds- og almen velfærdsudvikling, og påpeger, at innovationer, der medfører store fordele for slutbrugerne/borgerne, kan gennemføres direkte i en sådan stedbunden sammenhæng;

39.

I den forbindelse er det værd at bemærke de muligheder, der følger af demografiske forandringer, såsom de muligheder »det grå guld«medfører for virksomheder og myndigheder, der udvikler og tilbyder innovative produkter og tjenesteydelser til ældre. Det er i de regioner, der oplever demografiske forandringer, at potentialet inden for social innovation og innovative tjenesteydelser bedst kan udnyttes;

40.

forventer, at kommuner og regioner på linje med repræsentanter for den akademiske verden og erhvervslivet, herunder små og mellemstore virksomheder, skal have sæde i Det Europæiske Innovationsråd og dermed bidrage til en klar fokusering af Innovationsrådets arbejde på spørgsmål, der er relevante for samfundet, og sikre, at lokale og regionale aktører indgår i aktiviteterne;

41.

mener, at Innovationsrådet skal gøre det muligt for de regionale myndigheder at deltage i udformningen af investeringsstøtten.

Fastsættelse af EU-dækkende forsknings- og innovationsmissioner

42.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder idéen om at organisere tvær- og multifaglig forskning og innovation omkring veldefinerede missioner med klart fastsatte mål, der er relevante for hele Unionen og har en klar EU-merværdi, og herved skabe synergier med forsknings- og innovationsstrategier på nationalt, regionalt og lokalt plan, navnlig intelligente specialiseringsstrategier. Et eksempel herpå er bioøkonomi (10);

43.

understreger, at missionerne bør have en tydelig samfundsmæssig relevans og sigte mod levering af konkrete fordele til borgerne, der også bør involveres i udarbejdelsen af missionerne, men at det også er ønskeligt, at programstrukturen giver plads til bundstyret forskning og innovation, der udvælges via åbne udbud, samt risikobetonet forskning og innovation;

44.

minder om behovet for at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af missionerne. Udvalget mener, at missionerne bør knyttes til bæredygtige udviklingsmål fastsat i FN's 2030 dagsorden, og understreger, at byer og regioner spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.

Støtte til hurtig formidling af innovation og dennes udbredelse i hele Unionen

45.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder åbningen af de europæiske struktur- og investeringsfonde med henblik på en bedre integration af alle regioner i en innovationsdrevet økonomi gennem en styrkelse af intelligente specialiseringsstrategier (S3) og tværregional innovationsstøtte. Udvalget mener samtidig, at beslutningen om, hvorledes dette gennemføres i praksis, bør træffes på lokalt og regionalt plan, hvor den bedste viden om behovet findes;

46.

minder om analysen (11) af de vanskeligheder, som regionerne på forskellig vis støder på i forbindelse med deres udvikling af tværregionalt samarbejde på forskellige planer, og mener, at denne analyse bør tages i betragtning ved udformningen af alle finansielle instrumenter, der støtter forskning og innovation i lokale og regionale forsknings- og innovationsøkosystemer;

47.

mener, at Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i de makroregionale strategier, bør videreudvikle og uddybe det videnskabelige og akademiske samarbejde mellem universiteter i deres lande bl.a. med det sigte senest i 2024 at etablere europæiske universiteter (12).

Investeringer i kvalifikationer på alle niveauer og styrkelse af europæiske universiteter, så de kan blive mere iværksætterorienterede og tværfagligt orienterede

48.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i, at et innovativt og lærende samfund også kræver ændringer i de højere læreanstalter og i de institutioner, der formidler en grundlæggende uddannelse, og at universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner i større omfang bør arbejde sammen med erhvervslivet og samfundet om at skabe et uddannelsessystem, der fleksibelt og hurtigt kan tilpasse disses nye kvalifikationsbehov samt de enkelte borgeres og særlige faggruppers og faguddannedes behov for kompetenceudvikling og uddannelse;

49.

mener, at åben videnskab som ledende princip for universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutter er en god måde at fremme videnformidling i samfundet generelt, men opfordrer også Kommissionen til under alle omstændigheder at støtte en hurtig omstilling til denne inklusive tilgang til resultaterne af forskning og innovation, hvilket i sig selv åbner muligheder for åben innovation samt borgernes brede deltagelse i forskning og innovation;

50.

er enig i, at »En ny dagsorden for færdigheder i Europa« (13) er et værdifuldt instrument til at fastslå, hvilke forbindelser mellem uddannelses- og innovationsøkosystemer der er nødvendige. Det samme gælder de principper, der er fastsat i handlingsplanen for digital uddannelse og strategien for digitale færdigheder. Udvalget minder om, at det ud fra et livslangt læringsperspektiv er afgørende, at universiteter og andre højere læreanstalter formår at udvikle støtte til åben læring.

---

(1)  COR 2017-00854-00-01 Udtalelse om »Den lokale og regionale dimension af Horisont 2020-programmet og det nye rammeprogram for forskning og innovation«.

(2)  COR 2017-00854-00-01 Udtalelse om »Den lokale og regionale dimension af Horisont 2020-programmet og det nye rammeprogram for forskning og innovation«.

(3)  COR-2018-03951-00-01 Udtalelse om Programmet for et digitalt Europa (2021-2027).

(4)  COR 2017-03214-00-00 Udtalelse om »En europæisk industristrategi — de regionale og lokale myndigheders rolle og perspektiv«.

(5)  COR 2017-04757-00-00 Udtalelse om »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst«.

(6)  COR 2017-00854-00-01 Udtalelse om »Den lokale og regionale dimension af Horisont 2020-programmet og det nye rammeprogram for forskning og innovation«.

(7)  COR 2017-00854-00-01 Udtalelse om »Den lokale og regionale dimension af Horisont 2020-programmet og det nye rammeprogram for forskning og innovation«.

(8)  COR 2016-02882-00-01 om Udtalelse om »Handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020«.

(9)  COR 2017-03529-00-00 Udtalelse om »Lokalt og regionalt perspektiv om fremme af innovation i den offentlige sektor gennem digitale løsninger«.

(10)  COR 2017-00044-00-01 Udtalelse om »Den lokale og regionale dimension af bioøkonomien og regionernes og byernes rolle«.

(11)  COR 2017-04757-00-00 Udtalelse om »Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst«.

(12)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur — Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017 (COM(2017) 673 final).

(13)  COR 2016-04094-00-01 Udtalelse om »En ny dagsorden for færdigheder i Europa«.