52018IE1021

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018IE1021 - EN

Document 52018IE1021

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en bæredygtig inklusiv bioøkonomi — nye muligheder for den europæiske økonomi (initiativudtalelse)

EESC 2018/01021

OJ C 110, 22.3.2019, p. 9–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

22.3.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 110/9

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en bæredygtig inklusiv bioøkonomi — nye muligheder for den europæiske økonomi

(initiativudtalelse)

(2019/C 110/02)

Ordfører:

Mindaugas MACIULEVIČIUS

Medordfører:

Estelle BRENTNALL

Plenarforsamlingens beslutning	15.2.2018
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 29, stk. 2 Initiativudtalelse

Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Vedtaget i CCMI	25.9.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	12.12.2018
Plenarforsamling nr.	539
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	205/3/3

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Indførelse af en langsigtet, sammenhængende og gennemsigtig politisk ramme og incitamenter for at fremme bioøkonomien. Det kræver et stort politisk engagement at tackle de mange tværgående samfundsmæssige udfordringer, og EU's politiske rammer kunne skabe gunstigere betingelser for innovative biobaserede produkter og råmaterialer, der dyrkes efter bæredygtige metoder i EU. Økonomiske incitamenter og skatteincitamenter kunne bidrage til at tiltrække de nødvendige investeringer, idet det er medlemsstaterne og regionerne, og ikke EU, der har kompetencen inden for disse områder. Klyngeorganisationer af SMV'er og primærproducenter af bæredygtig biomasse spiller en afgørende rolle med hensyn til at skabe kontakt mellem aktører i forsyningskæden. Vedvarende og ajourført kortlægning (1) kunne sammen med evalueringer af bioøkonomiens indvirkning bruges til at identificere de eksisterende klynger, der er aktive på det biobaserede område, og der bør gøres en indsats for at fremme udviklingen af nye klynger på europæisk, regionalt og nationalt niveau på områder, hvor de mangler.

1.2.

Landbrugere, skovejere og deres kooperativer spiller en afgørende rolle for at sikre effektiv brug af naturressourcer og bidrager til en cirkulær økonomi. Der er behov for en stærk flerårig finansiel ramme, fælles landbrugspolitik og europæisk skovstrategi som grundlag for rådgivningstjenester, uddannelse og videnudveksling, der mere effektivt imødekommer landbrugernes og landbrugskooperativernes behov. Det er nødvendigt at udbrede kendskabet til konkrete eksempler for at øge bevidstheden og synliggøre fordelene ved bioøkonomien for hele værdikæden. Det vil få unge landbrugere og nytilkomne til at starte ny virksomhed på området. Også producentorganisationer og kooperativer bør fremmes, da de er vigtige redskaber for at øge anvendelsen og merværdien af den eksisterende biomasse i EU. Det er derfor helt afgørende, at EU's landbrugs- og skovbrugssektorer støttes for at fremme investeringer og innovation inden for bæredygtig produktion af biomasse.

1.3.

Støtte til markedsskabelse og hjælp til forbrugerne og borgerne, så de kan træffe informerede valg om de produkter og industrier, de støtter via deres daglige indkøb. For at afhjælpe forbrugernes manglende viden og udsende sammenhængende og korrekte budskaber om biobaserede produkter er Den Europæiske Union nødt til at udvikle en kommunikationsstrategi, som omfatter alle partnere i værdikæden samt alle andre interessenter. Som et første vigtigt skridt er der blevet faslagt klare EU-standarder for biobaserede produkter, der kan bane vejen for indførelse af markedsskabende foranstaltninger for at sætte yderligere gang i det offentlige og private indkøb af biobaserede produkter fremstillet i EU.

1.4.

Sikring af et bæredygtigt investeringsafkast gennem en central fond. Intelligent regulering og konsekvent gennemførelse på flere niveauer i hele EU bør prioriteres for at fjerne hindringer og nedbringe den administrative byrde, samtidig med at man sikrer bæredygtigheden. Et webbaseret værktøj kunne f.eks. bidrage til at identificere tilgængelige midler, og hvorvidt ansøgeren opfylder kriterierne for støtteberettigelse fra denne mekanisme. Systemet kunne også indeholde de links og ressourcer, der er nødvendige for at ansøge direkte til finansieringsmekanismen. Det kunne fungere som en markedsplads med adgang til oplysninger om finansiering, og hvor personer, der søger finansiering, kan komme i kontakt med potentielle finansieringskilder (f.eks. et crowdfunding-site). Videreførelsen af fællesforetagendet for biobaserede industrier (BBI JU 2.0) efter den aktuelle flerårige finansielle ramme er endvidere afgørende for at fremme nye og eksisterende værdikæder af biobaserede produkter og øge de eksisterende produktionsfaciliteters konkurrenceevne og for at bidrage til landdistriktudvikling, jobskabelse og virksomhedsfremme.

1.5.

EU-politikken for regionaludvikling efter 2020 bør tilføre tilstrækkelige midler til videreudviklingen af landdistrikter. Fokus bør hovedsageligt være på at fremme investeringer i den infrastruktur og de tjenester, der er nødvendige for effektive og bæredygtige virksomheder i bioøkonomien i landdistrikter.

1.6.

Udnyttelse af forskningsmuligheder og støtte til ibrugtagning af innovation ved hjælp af en fleksibel, forholdsmæssig og robust retlig ramme. Forskning er afgørende for at bane vejen for, etablere og evaluere innovation i bioøkonomien. Kommerciel udnyttelse afhænger ikke blot af forskning i topklasse, men også af at der er de rette strategiske, juridiske og samfundsmæssige rammer for hurtig videnoverførsel til industrien. Frontløberne bør få den plads og støtte, de skal bruge til at udvikle og vokse inden for de reguleringsmæssige rammer. Der bør indgås innovationsaftaler og grønne aftaler med interessenter i de situationer, hvor regulering i højere grad kan fremme udviklingen af den overordnede bioøkonomi, og hvor der er behov for kreative løsninger. Derudover har innovation afgørende betydning for at øge bæredygtigheden af produktionen af biomasse i EU.

1.7.

Forbedring af uddannelses- og efteruddannelsesprogrammer for nye talenter og nuværende medarbejdere. Frigørelse af bioøkonomiens potentiale kan føre til skabelse af nye arbejdspladser. Dog er indførelsen af nye teknologier ensbetydende med store udfordringer knyttet til tilrettelæggelsen af arbejdet og de færdigheder, medarbejderne skal have. Derfor er fortsat udvikling og tilpasning af medarbejdernes kompetencer gennem hele livet helt afgørende. Alle relevante interessenter — biomasseproducenter, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fagforeninger, offentlige arbejdsformidlinger og myndigheder — er nødt til at engagere sig i at forbedre kvaliteten og fleksibiliteten i uddannelsessystemet, hvis mismatchet mellem udbudte og efterspurgte kompetencer skal mindskes gennem tættere forbindelser mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkederne. Den generelle kompetenceudvikling og politikkerne for at matche udbudte og efterspurgte kompetencer bør imidlertid være en integreret del af en bredere samling af foranstaltninger, som omfatter beskæftigelses-, industri-, investerings-, innovations- og miljøpolitikker.

1.8.

Udforskning af anvendelsesmulighederne for biomasse. Mere effektiv udnyttelse af den eksisterende biomasse må prioriteres for at imødekomme det voksende behov for råmaterialer. Det følger heraf, at også kvaliteten og mængden af produktionsjord skal øges af hensyn til landbruget, og at der må være incitamenter for anvendelse af forladte, marginale og underudnyttede jorder. Råmaterialeproducenter, primært landbrugere og skovejere, spiller en afgørende rolle i udviklingen af bioøkonomien. Det er nødvendigt at udbrede kendskabet til potentielle muligheder (ved anvendelse af forskellige afgrøder) og udvikle infrastruktur til indsamling, oplagring og transport af biomasse. Det kan også få stor betydning, at ordningerne for bæredygtighedsrapportering gøres mindre komplekse, og at produktionen og forarbejdningskapaciteten af biomasse til forskellige formål udbygges. Affalds- og restprodukter som alternative biomassekilder og bæredygtig forvaltning af de europæiske skove rummer muligheder for bioøkonomien og bioenergi. Der er behov for en vurdering af bæredygtige affaldsstrømme og for yderligere investeringer i anvendelse af træ og restprodukter. Dertil kommer, at der skal udvikles teknologier til at håndtere den variabilitet, der naturligt er i disse produkter. I nogle tilfælde skal de nationale politikker muligvis tilpasses for at gøre det muligt at anvende affaldsprodukter i biobaserede produkter.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

Bioøkonomien omfatter produktion af vedvarende biologiske ressourcer og omdannelse heraf til mad, foder, biobaserede produkter og bioenergi. Landbrug, skovbrug, fiskeri, fødevarer, fremstilling af papirmasse og papir samt dele af den kemiske og bioteknologiske sektor og af energisektoren deltager i bioøkonomien. I denne udtalelse behandles forskning i genomer, celleprocesser og bioinformatik ikke specifikt. EU's strategi for bioøkonomien fra 2012 havde som mål at »bane vej for et mere innovativt, ressourceeffektivt og konkurrencedygtigt samfund, der forener fødevaresikkerhed med bæredygtig udnyttelse af vedvarende ressourcer til industrielle formål uden at miljøbeskyttelsen forringes«. Kommissionen foretog i 2017 en revision af EU's strategi for bioøkonomien fra 2012 og konkluderede, at strategien har vist, at dens mål er relevante, og at betydningen af de muligheder, som bioøkonomien frembyder, i stigende grad anerkendes i Europa og resten af verden.

2.2.

Selv om målene for EU's strategi for bioøkonomien fra 2012 stadig er relevante for at tackle udfordringerne forbundet med fødevare- og ernæringssikkerhed, og målene i den ledsagende handlingsplan er opfyldt, er der brug for at omlægge foranstaltningerne og revurdere strategiens rækkevidde i lyset af den seneste politiske udvikling, herunder FN's mål for bæredygtig udvikling og klimakonventionen (COP21). Verdens befolkning forventes at vokse til næsten 10 milliarder frem mod 2050, og de biologiske ressourcer skal udnyttes mere effektivt, så der er sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser til flere mennesker med mindre miljø- og klimabelastning pr. produceret enhed samt tilstrækkeligt vedvarende biologisk materiale til sammen med vind, sol og andre vedvarende kilder at producere en betydelig del af den energi, vi i dag får fra fossil råolie.

2.3.

På den baggrund har den bæredygtige bioøkonomi tværsektoriel karakter og er overalt i verden kernen i bæredygtige økonomiske strategier. Bioøkonomien kan få afgørende betydning for den europæiske konkurrenceevne, og det er nu vigtigt at identificere og udnytte dens muligheder, både på europæisk plan og i medlemsstaterne/på regionalt plan. I andre tredjelande som USA har man f.eks. anvendt en top-down-metode til at udvikle en bioøkonomi, hvilket har genereret næsten 400 mia. USD og sikret over fire millioner job gennem direkte, indirekte og afledte bidrag (2).

2.4.

Bioøkonomien skaber muligheder, som både kan bidrage til at reducere CO2-emissionerne og gøre os mindre afhængige af importerede fossile ressourcer. Skovene i EU binder således en mængde kulstof, der svarer til 10 % af EU's årlige udledning og er samtidig en bæredygtig og konstant kilde til biomasse til vedvarende energi. Endvidere skønnes det, at 100 000 kemikalier, som i øjeblikket er i produktion, i teorien kan udvindes af vedvarende råmaterialer. Det betyder ikke, at de alle skal udvindes på den måde, men teoretisk er det muligt. Det vil ikke kun åbne mulighed for at producere vores husholdningsartikler lokalt og på en vedvarende måde, men vil også bidrage til at skabe arbejdspladser og vækst i Europa, hvor det teknologiske forspring stadig er stort.

2.5.

Der er imidlertid stadig store hindringer på vejen mod større innovation i EU's bioøkonomi. En stor hindring vedrører omkostningskonkurrenceevnen ved produkterne sammenlignet med fossile alternativer og tilsvarende produkter fra andre steder i verden. Omkostningskonkurrenceevnen påvirkes af mange faktorer, herunder det teknologiske modenhedsniveau, lønomkostninger, subsidier til fossile brændstoffer, afskrivninger og den begrænsede markedsstøtte til biobaserede produkter. Her spiller det også ind, at det kan være vanskeligt at få adgang til finansiering til innovative projekter og produktionsfaciliteter, og at forbrugerne i mange tilfælde stadig mangler viden om biobaserede produkter, og at der ikke er de kompetencer og operationelle forbindelser, der skal til for at drive sektoren fremad. Desuden er procedurerne for godkendelse af nye biobaserede projekter langtrukne, og de er besværlige, hvilket medfører betydelig juridisk usikkerhed og finansielle risici for de økonomiske aktører.

3. Særlige bemærkninger

3.1.

Det anslås, at bioøkonomisektorerne i EU har en årlig omsætning på omkring 2 billioner EUR og beskæftiger omkring 19,5 millioner mennesker (3) svarende til ca. 8,5 % af arbejdsstyrken i EU-28, heraf flest i landdistrikter og kystområder. Landbruget, den skovbaserede sektor og landbosamfund forventes at mærke de positive virkninger af den biobaserede sektor, der er ved at udvikle sig i EU, i form af beskæftigelse og indtægtsskabelse. Forarbejdning af biomasse og fremstilling af biobaserede produkter skaber nye forretningsmuligheder i form af dyrkning og markedsføring af forskellige afgrøder. Sammen med konventionelle afgrøder som korn, oliefrø, kartofler og sukkerroer anses nye afgrøder som græs, træbaserede afgrøder, tang og mikroalger som potentielle fremtidige indtægtsskabende afgrøder i landdistrikter og kystområder.

3.2.

De eksisterende bioraffinaderier skaber allerede nu et indtjeningsgrundlag og økonomiske muligheder for familier og lokalsamfund i landdistrikter. Bioraffinaderier — fabrikker, der anvender vedvarende råmaterialer (dvs. biomasse, biprodukter, afledte produkter og affald) i stedet for fossile ressourcer er kernen i bioøkonomien. De ligger i landdistrikter og kystområder, tæt på de vedvarende råmaterialer, de forarbejder, i hjertet af fødevare-, foder-, industri- og energiproduktion.

3.3.

Bioraffinaderier forbedrer hver enkelt del af den plante, de forarbejder, og frembringer en minimal mængde affald. Ved hjælp af effektive og/eller innovative teknologier fremstiller bioraffinaderier i EU en lang række forskellige produkter, herunder fødevarer, foder, kemikalier, fibre og brændstoffer, der på en og samme tid er vedvarende, kan genbruges, er genanvendelige, er komposterbare og bionedbrydelige. De biobaserede produkter og bestanddele er så alsidige, at de kan bruges til en bred vifte af formål, såsom fiskefoder, byggeri, kosmetik, pap, vaskemidler, brændstoffer, smøremidler, maling, papir, lægemidler, plastik og andre industrielle produkter, således at fossilbaserede bestanddele erstattes med vedvarende bestanddele.

3.4.

Etablering af nye bioraffinaderier, udvikling og udvidelse af eksisterende bioraffinaderier er en investering i et nyskabende anlæg. Bioraffinaderier er kapitalintensive, har lange tilbagebetalingstider og er eksponeret for teknologi- og markedsrisici. Derfor er det vigtigt, at der er en klar, stabil og støttende reguleringsmæssig og finansiel ramme for at fremme disse investeringer i Europa. I dag findes der en lang række forskellige instrumenter, der kan yde lån og garantier, herunder Horisont 2020 (det nye forslag til lovgivning om Horisont Europa er et ambitiøst innovations- og forskningsprogram, der hilses velkommen) og fællesforetagendet for biobaserede industrier, de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), InnovFin, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og sidst, men ikke mindst Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Det kan dog være vanskeligt at få adgang til instrumenterne. Flaskehalse ville kunne fjernes ved at etablere en étstedsordning (one-stop-shop), hvor virksomhederne kan få adgang til detaljerede, skræddersyede oplysninger, som opfylder deres behov.

3.5.

I den forbindelse er der et kritisk behov for at inddrage civilsamfundet, landmænd, skovejere og industrien for at sætte gang i debatten om udvikling af en mere konkurrencedygtig bioøkonomi for Europa, som kommer alle til gode. Hjælp til at formidle fordelene ved bioøkonomien er afgørende for dette paradigmeskift i retning mod en lavemissionsøkonomi baseret på vedvarende energi. Troværdige certificerings- og mærkningsordninger kan i den forbindelse være vigtige værktøjer til at udvikle en bæredygtig og pålidelig bioøkonomiindustri og indgyde tillid i de industrielle kunder, offentlige indkøbere og forbrugerne.

3.6.

EU, medlemsstaterne og de regionale myndigheder kan i høj grad bidrage til at få bioøkonomien til at vokse ved at stimulere efterspørgslen på markedet efter vedvarende, intelligente og ressourceeffektive produkter og tjenester. I de fremtidige strategiske planer for den fælles landbrugspolitik bør medlemsstaterne medtage konkrete foranstaltninger til udvikling og/eller yderligere fremme af investeringer og støtte for bæredygtige løsninger for EU's landbrugere, skovejere og deres kooperativer for at øge deres konkurrencedygtighed og effektivitet. Potentialet for at erstatte produkter baseret på fossilt kulstof med biobaserede produkter på en bæredygtig måde bør fremmes både ved at udarbejde ny lovgivning, som f.eks. pakken om den cirkulære økonomi, og gennem eventuel revision af anden relevant eksisterende lovgivning for at tilskynde anvendelse af lokalt producerede biobaserede alternativer til traditionelle kulstofprodukter. De eksisterende standardiseringsaktiviteter som TC411 og certificeringsordninger og/eller nye frivillige mærkningsordninger som Biobased% kan desuden tages i anvendelse.

3.7.

Offentlige indkøbere på nationalt og regionalt plan bør i højere grad henvise til denne slags troværdige certificerings- og mærkningsordninger for biobaseret indhold. Det nederlandske standardiseringsorgan NEN iværksatte for eksempel i 2016 en ny biobaseret certificeringsordning, Biobased% (http://www.biobasedcontent.eu/). Den fastsætter den mængde biomasse, der er indeholdt i et produkt, og hjælper virksomheder med at formidle gennemsigtige og troværdige oplysninger om det biobaserede indhold i et produkt, både mellem virksomheder og mellem virksomheder og forbrugere. Ordningen er baseret på den europæiske standard EN 16785-1:2015 (en metode til bestemmelse af det biobaserede indhold i faste, flydende og gasformige produkter ved hjælp af kulstof 14-analyse og grundstofanalyse). Overensstemmelsesvurderingerne udføres af certificeringsorganer, som har indgået en aftale med NEN. Nu hvor denne certificering er på plads, er det vigtigt at udbrede kendskabet til og tilskynde til brugen af vedvarende råmaterialer i den nuværende og fremtidige EU-lovgivning.

3.8.

Inden for skovbruget spiller certificeringsordninger en vigtig rolle for at garantere bæredygtig anvendelse af biomasse. 60 % af skovene i EU er for eksempel certificeret under det fælleseuropæiske skovcertificeringsprojekt, PEFC, og/eller FSC-ordningen (Forest Stewardship Council). Dertil kommer, at skovbruget i EU producerer efter de højeste miljøstandarder i verden i medfør af lovgivning som EU's tømmerforordning, bestemmelser om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), fugle- og habitatdirektiverne og pakken om den cirkulære økonomi.

3.9.

En bedre B2B- og B2C-kommunikation er derfor vigtig. Bevidstgørelse af borgerne på grundlag af korrekt, relevant og tilgængelig information er afgørende for at sikre udviklingen af en intelligent, bæredygtig og inklusiv bioøkonomi, for at udvikle et marked for bæredygtige biobaserede produkter og for at fremme et mere bæredygtigt forbrug og en mere bæredygtig produktion. Der er behov for oplysningskampagner, navnlig på regionalt og lokalt plan, herunder priser samt udstillinger om teknologiens og videnskabens rolle i bioøkonomien.

3.10.

Det har derfor stor betydning, at budskaberne til borgerne er klare og korrekte. Da bioøkonomien rummer adskillige muligheder for at tackle samfundsmæssige udfordringer, skal der foretages en omfattende økonomisk vurdering af den. En sådan vurdering vil oplyse om bioøkonomiens størrelse på tværs af sektorer og om dens bidrag til den økonomiske vækst og den dermed forbundne indvirkning på arbejdsmarkedet. I den henseende spiller forskerverdenen en central rolle, og derfor er det vigtigt at fortsætte investeringerne i tværfaglig og grundlæggende forskning, så EU af hensyn til fødevare- og ernæringssikkerheden, konkurrenceevnen og den videnbaserede bioøkonomi kan udnytte sit potentiale og bidrage til den globale forskning og innovation. Det er altafgørende, at EU's lovgivningsmæssige holdning fuldt ud baseres på fremskridtene inden for forskning og på erfaringerne på verdensplan, og at beslutningsprocesserne vedrørende tilsyn er gennemsigtige.

3.11.

Det er vigtigt at uddanne skole- og gymnasieelever for at opfostre en generation, som forstår udfordringerne og udnytter mulighederne ved bioøkonomien. Blandt andet undervisning i principperne om cirkularitet og i at handle globalt og lokalt på samme tid (glokalt) samt interesseskabelse for efterforskning vil hjælpe den nye generation til at finde sin egen vej. Der er allerede udviklet nye læseplaner på universiteterne, hvor f.eks. biovidenskaber kombineres med ingeniørvidenskab og markedsføring. Denne tværfaglige tilgang og gunstige betingelser for opstartsvirksomheder kan tilskynde studerende til at blive bioøkonomiske iværksættere. Erhvervsuddannelsen skal videreudvikles for at opfylde kravene til færdigheder inden for den primære produktion, fremstilling, transport og andre relevante sektorer. Arbejdstagerne skal også senere i livet sørge for at holde deres færdigheder og kompetencer ajour. Programmer for livslang læring, der skaber forbindelse mellem uddannelsesinstitutioner og producenter, arbejdsgivere, arbejdstagere, forskere og innovatorer, kan hjælpe dette på vej.

Bruxelles, den 12. december 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) https://biconsortium.eu/news/mapping-european-biorefineries

(2) Se faktablad fra det amerikanske landbrugsministerium: An Economic Impact Analysis of the U.S. Biobased Products Industry: 2016 Update at: https://www.biopreferred.gov/BPResources/files/BiobasedProductsEconomicAnalysis2016FS.pdf.

(3) Alle tal er hentet fra »JRC science for policy report: 2016 Bioeconomy Report«, som kan findes på http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC103138/kjna28468enn.pdf.

Top