EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018DC0807

KOMMISSIONENENS MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK om udkast til budgetplaner for 2019: Samlet vurdering

COM/2018/807 final

Bruxelles, den 21.11.2018

COM(2018) 807 final

KOMMISSIONENENS MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

om udkast til budgetplaner for 2019: Samlet vurdering












Resumé

Denne meddelelse indeholder en sammenfatning af Kommissionens vurdering af de udkast til budgetplaner for 2019, som euroområdets medlemsstater har fremlagt, herunder planer baseret på en uændret politik fremlagt af den lettiske og den luxembourgske regering, som afholdt nationale valg i oktober, samt den slovenske regering, hvor en ny regering tiltrådte den 13. september 2018. Italien fremlagde sit udkast til budgetplan den 16. oktober 2018 og efter Kommissionens udtalelse af 23. oktober 2018, som identificerede en særlig alvorlig overtrædelse, et revideret udkast til budgetplan den 13. november 2018. Efter afslutningen af stabilitetsstøtteprogrammet inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme den 20. august 2018 har Grækenland fremlagt sit første udkast til budgetplan i dette efterår. I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 473/2013 har Kommissionen vurderet nævnte planer og den samlede budgetsituation og finanspolitiske kurs i euroområdet som helhed.

Den samlede vurdering af udkastene til budgetplaner for 2019 og den samlede finanspolitiske kurs i euroområdet kan opsummeres således:

1.Vækstudsigterne for euroområdet er stadig positive, men aftaget siden vurderingen i foråret — Kommissionen og medlemsstaterne har nedjusteret deres vækstforventninger for 2018, og væksten forventes at aftage igen i 2019. Der forventes en økonomisk vækst over den potentielle i både 2018 og 2019 og en inflation tæt på 2 %, samtidig med at økonomien i euroområdet efter fem år med uafbrudt vækst i BNP går ind i en mindre dynamisk periode. Udsigterne påvirkes af en lang række usikkerhedsmomenter og er underlagt betydelige og indbyrdes forbundne nedadgående risici.

2.I Kommissionens efterårsprognose for 2018 forventes det samlede nominelle underskud i euroområdet, som har været konstant aftagende siden 2010, at falde til 0,6 % af BNP i 2018 for derefter at stige til 0,8 % af BNP i 2019. Det ville være den første stigning i euroområdets samlede underskud siden det toppede i 2009. I udkastene til budgetplaner opereres der med den samme udvikling for det samlede underskud.

3.For første gang siden indførelsen af euroen forventes ingen medlemsstat i euroområdet ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 at have et underskud, som overstiger referenceværdien på 3 % af BNP i 2019. Af de medlemsstater, som forventes at have et underskud i 2019, er dette under 2 % af BNP for seks landes vedkommende. Ti medlemsstater forventes at have et overskud i 2019.

4.Kommissionen forventer, at euroområdets gældskvote vil fortsætte sin nedadgående tendens fra de seneste år og at falde fra omtrent 87 % i 2018 til ca. 85 % i 2019. Dette skyldes planlagte overskud på den primære saldo, gunstige makroøkonomiske forhold og fortsat lave rentesatser. I udkastene til budgetplaner opereres der med en tilsvarende reduktion i euroområdets gældskvote. Umiddelbart forventes Italien med en gældskvote, som ventes at ligge nogenlunde stabilt på omkring 131 %, at udvise væsentlige afvigelser fra gældsreduktionsmålet i 2018 og 2019. I mindre udstrækning forventes heller ikke Belgien at overholde gældsreduktionsmålet i nogen af årene. Portugal og Frankrig har efter ophævelsen af proceduren i forbindelse med deres uforholdsmæssigt store underskud i henholdsvis 2016 og 2017 været omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. Portugal forventes at opfylde overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2018, men ikke i 2019, mens Frankrig ikke forventes at opfylde den i nogen af årene. Hvis Spanien foretager en varig korrektion af sit uforholdsmæssigt store underskud i 2018, vil det blive omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2019, men medlemsstaten forventes på nuværende tidspunkt ikke at opfylde den krævede tilpasning.

5.Antallet af medlemsstater, som ligger på eller over deres mellemfristede budgetmålsætning, forventes ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 at stige fra syv til otte mellem 2018 og 2019, idet Østrig lige netop ventes at komme over sin mellemfristede budgetmålsætning i 2019. Spanien, Italien og Frankrig ventes også i 2019 at ligge langt under deres mellemfristede budgetmålsætning. Af de medlemsstater, som endnu ikke har nået deres mellemfristede budgetmålsætning, og som har fremlagt et fuldstændigt udkast til budgetplan, vil Italien ifølge Kommissionens nuværende forventninger endog bevæge sig endnu længere væk fra sin mellemfristede budgetmålsætning i 2019. I modsætning hertil forventes Estland og Frankrig at foretage en vis tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, mens stillingen for andre vil være stort set uændret.

6.Sammenlignet med forårsprognosen for 2018, hvori der opereredes med en fortsat nedbringelse af euroområdets samlede strukturelle underskud, forventer Kommissionen nu en stigning i det strukturelle underskud på 0,3 % af det potentielle BNP i 2019. Nævnte stigning er navnlig forårsaget af en forventet stigning i Italiens strukturelle underskud på 1,2 % af det potentielle BNP. Forventede lempelige finanspolitikker i medlemsstater med finanspolitisk råderum, navnlig Tyskland og Nederlandene, bidrager ligeledes til ændringen i det samlede tal for euroområdet. Når der ses bort fra Italien, forventes den samlede finanspolitiske kurs i euroområdet at være omtrent neutral i 2019. Den forventede ændring for euroområdet som helhed er i overensstemmelse med ændringen i den (genberegnede) strukturelle saldo i udkastene til budgetplaner. Den strukturelle primære saldo, som ikke omfatter renteudgifter, peger i retning af en tilsvarende ekspansiv kurs. Den diskretionære finanspolitiske indsats, en indikator, som ligger tæt på stabilitets- og vækstpagtens udgiftsmål, peger på en noget mere ekspansiv kurs (0,4 % af det potentielle BNP) i 2019 ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018.

7.Med hensyn til sammensætningen af den finanspolitiske tilpasning i euroområdet forventer Kommissionen, at stigningen i det strukturelle underskud i 2019 vil være forårsaget af et fald i den konjunkturkorrigerede indtægtskvote. Denne forventning er i overensstemmelse med udkastene til budgetplaner og skyldes virkningen af indberettede diskretionære indtægtsnedskæringer samt en forventet nedgang i indtægterne. Den konjunkturkorrigerede udgiftskvote forventes at være uændret i 2019 ifølge såvel Kommissionens efterårsprognose for 2018 som udkastene til budgetplaner trods et fortsat, om end lille fald i renteudgifterne mellem 2018 og 2019. Gevinster fra lavere renteudgifter bør anvendes til at fremskynde gældsnedbringelsen.

8.Medlemsstaternes budgetstillinger og dermed udfordringer med hensyn til gæld og holdbarhed er fortsat meget forskellige. Kun Cypern står over for finanspolitiske risici for holdbarheden på kort sigt, idet Kommissionens S0-indikator lige netop ligger over den kritiske tærskelværdi. Holdbarheden på kort sigt af de italienske offentlige finanser synes at være sårbar over for yderligere stigninger i omkostningerne ved udstedelse af gæld. Nogle meget forgældede medlemsstater står over for høje mellemfristede risici som følge af bl.a. det aktuelle gældsomfang, den aktuelle primære saldo og forventede omkostninger i forbindelse med befolkningens aldring. Flere af de pågældende medlemsstater planlægger enten en ret begrænset finanspolitisk tilpasning (Belgien, Spanien, Frankrig og Portugal) eller en finanspolitisk ekspansion (Italien) i 2019. For så vidt angår Belgien, Spanien og Portugal forventer Kommissionen ingen finanspolitisk tilpasning i 2019, mens ekspansionen i Italien forventes at være større end den, som ligger til grund for udkastet til budgetplan. Disse medlemsstater drager ikke i tilstrækkelig grad fordel af de nuværende gunstige makroøkonomiske betingelser og en akkommoderende pengepolitik til at genopbygge en finanspolitisk buffer. Manglende nedbringelse af den offentlige gæld øger risikoen for stigende markedspres på medlemsstater med høj offentlig gæld, hvilket kan smitte negativt af på markederne for offentlig gæld i andre af euroområdets medlemsstater.

9.Samtidig planlægger nogle medlemsstater med finanspolitisk råderum og store løbende overskud at bruge noget af deres finanspolitiske råderum i 2019, jf. også Kommissionens efterårsprognose fra 2018. Særlig Tyskland og Nederlandene planlægger en finanspolitisk ekspansion i 2019. En sådan tilgang er i overensstemmelse med Kommissionens tidligere finanspolitiske henstillinger. En stigning i de offentlige investeringer i disse medlemsstater ville smitte positivt af på resten af euroområdet. Den planlagte finanspolitiske lempelse i disse medlemsstater er imidlertid kun delvis rettet mod offentlige investeringer.

10.På grund af den manglende finanspolitiske tilpasning i nogle meget forgældede medlemsstater er finanspolitikkerne utilstrækkeligt differentierede, hvilket for euroområdet som helhed indebærer en let ekspansiv og procyklisk finanspolitisk kurs. Overholdelse af stabilitets- og vækstpagten samt delvis anvendelse af det finanspolitiske råderum i nogle medlemsstater ville for euroområdet som helhed medføre en stort set neutral til lettere kontraktiv finanspolitisk kurs i 2019. En sådan finanspolitisk kurs ville — som følge af pengepolitikkens fortsat understøttende virkning for økonomien — bidrage til et stort set afbalanceret policy-mix og reducere risiciene for finansiel ustabilitet.

Kommissionens vurdering af de enkelte medlemsstaters planer kan sammenfattes således:

Det reviderede udkast til budgetplan for Italien anses stadig for i særlig alvorlig grad at overtræde kravene i stabilitets- og vækstpagten, da medlemsstaten for 2019 planlægger en væsentlig afvigelse fra den anbefalede tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning og i betragtning af den forventede væsentlige forringelse af den strukturelle saldo samt en vækstrate for de offentlige udgifter — netto for diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og engangsforanstaltninger— som ligger pænt over referencesatsen. Desuden har Italiens uafhængige institution for finanspolitisk overvågning ikke godkendt den makroøkonomiske prognose, der ligger til grund for udkastet til budgetplan for 2019, på grund af de betydelige nedadgående risici forbundet med disse fremskrivninger.

I forbindelse med de andre medlemsstater har Kommissionen i visse tilfælde identificeret risici for, at den planlagte finanspolitiske tilpasning ikke lever op til, hvad der kræves i henhold til stabilitets- og vækstpagten.



For så vidt angår de medlemsstater, der er omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten:


— for ti medlemsstater (Tyskland, Irland, Grækenland, Cypern, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Østrig og Finland) anses udkastene til budgetplaner for at overholde kravene for 2019 i stabilitets- og vækstpagten. For Østrig og Finland afhænger dette af den forventede opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning under hensyntagen til eventuelle fradrag, hvis det er relevant. Hvis antagelsen ikke bekræftes i fremtidige vurderinger, skal der i den overordnede vurdering af overholdelsen tages hensyn til, hvor meget der afviges fra det af Rådet fastsatte krav.


— for tre medlemsstater (Estland, Letland og Slovakiet) anses udkastene til budgetplaner for bredt at overholde kravene for 2019 i stabilitets- og vækstpagten. For disse medlemsstaters vedkommende kan gennemførelsen af planerne resultere i en vis afvigelse fra landenes mellemfristede budgetmålsætning under hensyntagen til eventuelle fradrag, hvis det er relevant. Hvis den strukturelle saldo ikke længere forventes at ligge tæt på den mellemfristede budgetmålsætning i fremtidige vurderinger, skal der i den overordnede vurdering af overholdelsen tages hensyn til, hvor meget der afviges fra de af Rådet fastsatte krav.


— for fire medlemsstater (Belgien, Frankrig, Portugal og Slovenien) er der risiko for, at udkastene til budgetplaner ikke overholder kravene for 2019 i stabilitets- og vækstpagten. Gennemførelsen af nævnte medlemsstaters udkast til budgetplaner kan medføre en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien hen imod deres respektive mellemfristede budgetmålsætning. For Belgiens, Frankrigs og Portugals vedkommende forventes heller ikke gældsreduktionsmålet (i (overgangsfasens) overholdt.

For så vidt angår de resterende medlemsstater, der er omfattet af den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten (dvs. proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud):


— for Spanien, som kan blive omfattet af den forebyggende del fra 2019, hvis der sker en rettidig og holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, er der risiko for, at udkastet til budgetplan ikke overholder kravene for 2019 i stabilitets- og vækstpagten, idet der ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 forventes en væsentlig afvigelse fra den krævede tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning og manglende overholdelse af overgangsfasens gældsreduktionsmål i 2019.

 

I. Indledning

For at forbedre samordningen af de nationale finanspolitikker i Den Økonomiske og Monetære Union skal euroområdets medlemsstater ifølge EU-lovgivningen senest den 15. oktober fremlægge udkast til budgetplaner for det kommende år for Kommissionen 1 . 

I disse planer sammenfattes de budgetforslag, som regeringerne har fremlagt for de nationale parlamenter. Kommissionen afgiver en udtalelse om hver enkelt plan og vurderer, om den overholder medlemsstatens forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten.

Den skal også give en samlet vurdering af budgetsituationen og udsigterne for euroområdet som helhed.

I overensstemmelse med tilkendegivelserne i adfærdskodeksen til twopack'en 2 fremlagde Luxembourg og Letland udkast til budgetplaner baseret på en uændret politik på grund af afholdelsen af nationale valg i oktober. Også den slovenske regering, som tiltrådte den 13. september 2018, fremlagde en plan baseret på en uændret politik. De pågældende regeringer forventes at fremlægge fuldstændige udkast til budgetplaner hurtigst muligt. Italien fremlagde sit udkast til budgetplan den 16. oktober 2018 og efter Kommissionens udtalelse af 23. oktober 2018, som identificerede en særlig alvorlig overtrædelse, et revideret udkast til budgetplan den 13. november 2018. Efter afslutningen af stabilitetsstøtteprogrammet inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme den 20. august 2018 har Grækenland fremlagt sit første udkast til budgetplan i dette efterår.

Kommissionen respekterer i sine udtalelser medlemsstaternes budgetmæssige beføjelser, men giver objektiv politisk rådgivning, navnlig til nationale regeringer og parlamenter, for at gøre det lettere at vurdere, om budgetudkastene overholder Unionens finanspolitiske regler. Forordning (EU) nr. 473/2013 omfatter en lang række redskaber, hvormed økonomisk politik og budgetpolitik kan behandles som spørgsmål af fælles interesse inden for euroområdet, sådan som det er hensigten ifølge traktaten.

I november 2017 fremsatte Kommissionen forslag til en ajourført henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som blev drøftet i Rådet og godkendt af EU's ledere på Det Europæiske Råds møde den 22. marts 2018 3 . Denne henstilling er fundamentet for Kommissionens vurdering.

Denne meddelelse har to formål. For det første gives der et samlet billede af budgetpolitikken på euroområdeniveau ud fra en generel vurdering af udkastene til budgetplaner. Udgangspunktet herfor er den generelle vurdering af stabilitetsprogrammerne, som finder sted om foråret, men der fokuseres på det kommende år snarere end på de finanspolitiske planer på mellemlang sigt. For det andet giver meddelelsen en oversigt over udkastene til budgetplaner på medlemsstatsniveau, hvor det forklares, hvilken metode Kommissionen anvender i sin vurdering, særlig af efterlevelsen af kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ved vurderingen skelnes der mellem, om en medlemsstat er omfattet af den forebyggende del eller den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, og der ses også på stabilitets- og vækstpagtens krav vedrørende størrelsen af og udviklingen i den offentlige gæld.



II. De vigtigste resultater for euroområdet

De økonomiske udsigter ifølge medlemsstaternes planer og Kommissionens prognose

Vækstudsigterne for euroområdet er stadig positive, men aftaget siden vurderingen i foråret. Ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 forventes væksten i det aggregerede reale BNP i euroområdet at falde fra 2,4 % i 2017 til 2,1 % i 2018 og 1,9 % i 2019, hvilket svarer til de makroøkonomiske antagelser i udkastene til budgetplaner (tabel 1). Prognosen for 2018 er reduceret med 0,2 procentpoint i forhold til Kommissionens forårsprognose for 2018 og 0,3 procentpoint sammenholdt med stabilitetsprogrammerne, og prognosen for 2019 er blevet nedjusteret med 0,1 procentpoint sammenlignet med foråret 4 . De makroøkonomiske scenarier i udkastene til budgetplaner ligger generelt meget tæt op ad Kommissionens prognoser for de enkelte medlemsstater, hvilket til dels afspejler det forhold, at alle medlemsstater skal basere budgetudkastene på makroøkonomiske prognoser, der er godkendt eller udarbejdet af en uafhængig instans. For Tyskland blev de makroøkonomiske prognoser for første gang godkendt af projektgruppen "Gemeinschaftsdiagnose" (bestående af en række institutter for økonomisk forskning) som led i en ny prognoseordning. De makroøkonomiske antagelser, som ligger til grund for Italiens udkast til budgetplan, er ikke godkendt af medlemsstatens uafhængige finanspolitiske institution. Desuden er Belgiens udkast til budgetplan ikke baseret på den seneste prognose fra landets føderale planlægningsorgan. Sammenlignet med udkastene til budgetplaner er der i Kommissionens prognoser navnlig tale om lavere vækst for Grækenland, Luxembourg og Malta (bilag IV, tabel 1).

Trods den forventede lette afmatning i den økonomiske vækst forventes det aggregerede outputgab for euroområdet at blive positivt i 2018 og at vokse i 2019. Ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 forventes der i 2018 positive outputgab for alle medlemsstater med undtagelse af Grækenland og Italien. Dette er tilfældet også for de outputgab, der er genberegnet på grundlag af udkastene til budgetplaner 5 . Mens det aggregerede positive outputgab forventes at vokse yderligere i 2019, er udviklingen i de enkelte medlemsstater blandet, både opgjort på grundlag af Kommissionens efterårsprognose for 2018 og på grundlag af de (genberegnede) udkast til budgetplaner. Kun Grækenland forventes også i 2019 at have et negativt outputgab, om end det forventes væsentligt indsnævret.

Den samlede inflation forventes at nærme sig Den Europæiske Centralbanks definition af prisstabilitet i 2018 og at forblive stort set uændret i 2019. Kommissionen forventer, at den samlede inflation når op på 1,8 % i 2018, først og fremmest på grund af højere energipriser. De fleste medlemsstater har i deres udkast til budgetplaner øget deres 2018-prognoser for den samlede inflation, hvilket giver grundlag for at forvente en inflation på 1,7 % for euroområdet som helhed (en stigning på 0,3 procentpoint sammenlignet med stabilitetsprogrammerne). Såvel ifølge udkastene til budgetplaner som ifølge Kommissionen forventes den samlede inflation at holde sig på samme niveau i 2019.

Samlet set forventes BNP i euroområdet at gå ind i en mindre dynamisk periode efter fem års uafbrudt vækst. Den økonomiske aktivitet forventes fortsat understøttet af stærke underliggende forhold bag det private forbrug og de private investeringer. Samtidig forventes en vigende udenrigshandel, en langsommere beskæftigelsesvækst og en generel stigning i usikkerheden at påvirke væksten. Ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 er risiciene tippet i negativ retning. Overophedning af den amerikanske økonomi kan ændre investorernes risikovillighed og skade både landets økonomi som følge af den udstrakte selskabsgearing og de nye markedsøkonomier — med afsmittende skadevirkninger for de udviklede økonomier til følge. Desuden kan der igen opstå forstyrrende forbindelser mellem stat og banker i nogle meget forgældede medlemsstater i euroområdet, hvilket kan give anledning til bekymring for den finansielle stabilitet i et klima med generel revurdering af risici og pengepolitisk normalisering.

Tabel 1: Oversigt over økonomiske og budgetmæssige aggregater (euroområde (EA)-18) for 2018-2019

Kilde: Stabilitetsprogrammerne for 2018, udkast til budgetplaner for 2019, Kommissionens efterårsprognose for 2018.

De finanspolitiske udsigter ifølge planerne og Kommissionens efterårsprognose for 2018

Den seneste nedadgående tendens for det samlede nominelle underskud i euroområdet forventes at fortsætte i 2018, men at vende i 2019. Det samlede underskud i euroområdet forventes at falde til 0,6 % af BNP i 2018 ifølge både Kommissionens efterårsprognose for 2018 og udkastene til budgetplaner (tabel 1). Dette niveau er lavere end det, der forventes i Kommissionens forårsprognose for 2018 og stabilitetsprogrammerne for 2018. Udviklingen er forskellig i de enkelte lande, idet Spanien og Italien forventes at have større underskud (sammenlignet med Kommissionens forårsprognose for 2018), mens Estland, Cypern, Luxembourg og Nederlandene forventes at have større overskud (bilag IV, tabel 2). Det samlede underskud i euroområdet forventes at stige til 0,8 % af BNP i 2019 ifølge både Kommissionens efterårsprognose for 2018 og udkastene til budgetplaner. Dette niveau repræsenterer en stigning sammenlignet med Kommissionens forårsprognose for 2018 (+0,2 % af BNP) og stabilitetsprogrammerne for 2018 (+0,5 % af BNP), som fortrinsvis er drevet af højere forventede underskud i Belgien, Spanien, Frankrig og Italien og et lavere overskud i Tyskland. Det ville være den første stigning i det samlede nominelle underskud i euroområdet siden det toppede i 2009.

For første gang siden indførelsen af euroen forventes ingen medlemsstat i euroområdet at have et underskud, som overstiger referenceværdien på 3 % af BNP i 2018. Spanien forventes at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud i 2018 med et samlet underskud, som ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 falder til 2,7 % — det samme som i Spaniens udkast til budgetplan (bilag IV, tabel 2). Af de medlemsstater, som forventes at have et underskud i 2019, er dette under 2 % af BNP for seks landes vedkommende. Ni medlemsstater forventes at have et overskud i 2018. Ifølge Kommissionens prognose forventes denne gruppe i 2019 at stige til ti medlemsstater, idet Østrigs budget forventes at komme i balance. Generelt er der begrænsede forskelle mellem medlemsstaternes budgetsaldi i 2019 ifølge udkastene til budgetplaner og Kommissionens efterårsprognose for 2018 (bilag IV, figur 1 og 2), selv om der for Italien, Spanien og Portugal er tale om åbenlyse og ikke ubetydelige negative forskelle.

Den samlede primære saldo for euroområdet, som fås ved at fjerne renteudgifter fra den samlede saldo, forventes at forblive i overskud 2018 og 2019. Ifølge både Kommissionens efterårsprognose for 2018 og udkastene til budgetplaner forventes den samlede primære saldo for euroområdet at stige fra 1 % af BNP i 2017 til 1,2 % af BNP i 2018 (tabel 1). Dette niveau repræsenterer en væsentlig opjustering sammenlignet med stabilitetsprogrammerne for 2018 6 . Kun Spanien, Frankrig og Letland forventes at have negative primære saldi i 2018 (bilag IV, tabel 3). For den samlede primære saldo for euroområdet forventes ifølge udkastene til budgetplaner og Kommissionens efterårsprognose for 2018 et let fald til 1 % af BNP i 2019. Tyskland og Italien forventes at have særlig store fald i den primære saldo i 2019. For Frankrig og Letland forventes den primære saldo stadig at være negativ i 2019. I begge år er forskelle mellem medlemsstaternes og Kommissionens forventninger generelt set begrænsede, selv om den primære saldo i 2019 for Spanien, Letland og Portugal i Kommissionens prognose — modsat udkastene til budgetplaner — forventes at være lavere, end hvad der svarer til 0,3 % af BNP.

I modsætning til stabilitetsprogrammerne for 2018 vil en gennemførelse af udkastene til budgetplaner medføre en let ekspansiv finanspolitisk kurs for euroområdet (målt ved ændringen i den strukturelle saldo) i 2019 7 . Ifølge både Kommissionens efterårsprognose for 2018 og (de genberegnede) udkast til budgetplaner forventes den samlede strukturelle saldo at være stort set uændret i 2018 (tabel 1). I det store og hele stemmer dette også overens med stabilitetsprogrammerne for 2018, når der ses bort fra visse ændringer i enkelte medlemsstater (bilag IV, tabel 4 og 5). Den strukturelle saldo forventes såvel i (de genberegnede) udkast til budgetplaner som i Kommissionens efterårsprognose for 2018 at blive forringet med 0,3 % af potentielt BNP i 2019. Denne forringelse er i modsætning til stabilitetsprogrammerne for 2018, som for 2019 opererer med en forbedring af den samlede strukturelle saldo for euroområdet med 0,3 % af potentielt BNP. Forringelsen af den strukturelle saldo er navnlig forårsaget af en forventet stigning i Italiens strukturelle underskud på 1,2 % af det potentielle BNP. Forventede lempelige finanspolitikker i medlemsstater med finanspolitisk råderum, navnlig Tyskland og Nederlandene, bidrager ligeledes til ændringen i det samlede tal for euroområdet. Når der ses bort fra Italien, forventes den samlede finanspolitiske kurs i euroområdet — med en forventet stigning i det strukturelle underskud på 0,1 % af det potentielle BNP — at være omtrent neutral i 2019. Den forventede ændring for euroområdet som helhed er i overensstemmelse med ændringen i den (genberegnede) strukturelle saldo i udkastene til budgetplaner (bilag IV, figur 3).

Den diskretionære finanspolitiske indsats tyder på en ekspansiv finanspolitisk kurs i euroområdet i både 2018 og 2019. Den diskretionære finanspolitiske indsats ligger begrebsmæssigt tæt på udgiftsmålet 8 . Når Kommissionens efterårsprognose for 2018 lægges til grund, tyder den diskretionære finanspolitiske indsats på en finanspolitisk lempelse på ca. 0,4 % af BNP i både 2018 og 2019 9 . Når den diskretionære finanspolitiske indsats beregnes på grundlag af udkastene til budgetplaner, peger den på en lidt mindre lempelse i 2019 (0,3 % af det potentielle BNP), hvilket stemmer over ens med den finanspolitiske kurs, som den kommer til udtryk ved ændringen i den strukturelle saldo (bilag IV, figur 4).

Antallet af medlemsstater, som ligger på eller over deres mellemfristede budgetmålsætning, forventes at stige mellem 2018 og 2019. Ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 forventes syv medlemsstater i euroområdet at ligge over deres mellemfristede budgetmålsætning i 2018 (Tyskland, Irland, Cypern, Litauen, Luxembourg, Malta og Nederlandene) (bilag IV, tabel 5) 10 . Alle forventes at forblive på eller over deres mellemfristede budgetmålsætning i 2019, selv om Tyskland, Cypern og Nederlandene planlægger at bruge noget af deres finanspolitiske råderum (bilag IV, figur 7a og 7b). Også Østrig ventes lige netop at komme over sin mellemfristede budgetmålsætning i 2019. Flere medlemsstater forventes ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 at forblive langt under deres mellemfristede budgetmålsætning i 2019, f.eks. Spanien (-3,1 procentpoint), Italien (-3 procentpoint) og Frankrig (-1,9 procentpoint) (bilag IV, tabel 6 og figur 7a/7b). Blandt disse medlemsstater, som endnu ikke har nået deres mellemfristede budgetmålsætning, forventer Kommissionen, at Italien og Slovenien vil bevæge sig endnu længere væk fra deres mellemfristede budgetmålsætning i 2019. I modsætning hertil forventes Estland, Frankrig og Finland i 2019 at foretage en vis tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, mens stillingen for Belgien, Spanien, Letland, Portugal og Slovakiet forventes at være stort set uændret.

Den offentlige gældskvote forventes at fortsætte sin faldende tendens i 2018 og 2019. Gældskvoten i euroområdet har været faldende siden 2014, da den toppede med 94,5 %. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2018 forventes den at falde til 85 % i 2019. Den igangværende reduktion i euroområdets samlede gældskvote skyldes hovedsageligt forventede primære overskud i 2018 og 2019 (bilag IV, figur 8). En positiv "sneboldeffekt" som følge af, at de nominelle rentesatser forventes at ligge under væksten i det nominelle BNP, vil ligeledes have en gældsreducerende virkning. I modsætning hertil ventes stock-flow-tilpasninger at give anledning til et opadgående pres på euroområdets samlede gældskvote i 2019. I udkastene til budgetplaner opereres der med en tilsvarende reduktion i euroområdets gældskvote, om end kvoten forventes at være højere i 2018 (87,5 %). I begge år er de planlagte gældskvoter højere end i stabilitetsprogrammerne for 2018, navnlig på grund af opjusteringer for Frankrig, Italien, Letland, Malta, Nederlandene og Slovenien (bilag IV, tabel 7).

Alle medlemsstater bortset fra Litauen forventes at reducere deres gældskvote mellem 2018 og 2019, om end reduktionerne for Frankrigs og Italiens vedkommende forventes at være ubetydelige 11 . Alle medlemsstater på nær Italien ventes at få gavn af en gældsformindskende sneboldeffekt i 2019, og også positive primære saldi har en reducerende virkning, dog ikke i Frankrigs og Letlands tilfælde (bilag IV, figur 8). Forskellene mellem forventningerne i Kommissionens efterårsprognose for 2018 og udkastene til budgetplaner er begrænset — Kommissionen forventer noget højere kvoter for Grækenland, Italien, Cypern og Malta og noget lavere kvoter for Tyskland, Letland og Luxembourg.

Ifølge Kommissionens prognose forventes ti medlemsstater at have gældskvoter på over 60 % i 2019. Grækenland og Italien forventes at have de højeste kvoter af alle medlemsstater, nemlig på over 120 %, mens Portugal ventes at nedbringe sin gældskvote til under 120 % i 2019. Belgien, Frankrig, Cypern og Spanien forventes i 2019 stadig at have gældskvoter tæt på 100 %. I nogle meget forgældede medlemsstater forventes der i 2019 ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 enten ingen strukturelle tiltag (Spanien, Belgien og Portugal) eller en ekspansion (Italien og Cypern), hvilket tyder på, at der er mulighed for en hurtigere nedbringelse af gældsbyrden (bilag IV, figur 9). Umiddelbart forventes Italien med en gældskvote, som ventes at ligge nogenlunde stabilt på omkring 131 %, at udvise væsentlige afvigelser fra gældsreduktionsmålet i 2018 og 2019. I mindre udstrækning forventes heller ikke Belgien at overholde gældsreduktionsmålet i nogen af årene. Portugal og Frankrig har efter ophævelsen af proceduren i forbindelse med deres uforholdsmæssigt store underskud i henholdsvis 2016 og 2017 været omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. Portugal forventes at opfylde overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2018, men ikke i 2019, mens Frankrig ikke forventes at opfylde den i nogen af årene. Spanien vil blive omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2019, hvis der foretages en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2018, men medlemsstaten forventes på nuværende tidspunkt ikke at opfylde den krævede tilpasning.

Sammensætningen af den finanspolitiske tilpasning

Den forventede forringelse af den samlede strukturelle saldo for euroområdet i 2019 er hovedsagelig forårsaget af et fald i den konjunkturjusterede indtægtskvote. Mens de samlede offentlige indtægter forventes at stige med 2,9 % i 2019 (ifølge Kommissionens efterårsprognose fra 2018), forventes den konjunkturjusterede indtægtskvote at falde fra 46 % af det potentielle BNP i 2018 til 45,7 % af det potentielle BNP i 2019 (tabel 1 og bilag IV, tabel 8). Den væsentligste faktor bag det forventede fald i den konjunkturjusterede indtægtskvote er de sociale bidrag (bilag IV, figur 14), som forventes at vokse langsommere end det nominelle BNP. Det forventede fald afspejler virkningen af indberettede indtægtsforanstaltninger, som ventes at medføre en stigning i det samlede underskud med 0,1 % af BNP i 2019, samt en nedgang i indtægterne, som også forventes at øge underskuddet med omkring 0,1 % af BNP 12 (bilag IV, tabel 9) 13 . I udkastene til budgetplaner opereres der med en tilsvarende nedgang i indtægtskvoten i 2019, men indtægterne forventes at stige med en lidt højere rate på 3,1 %.

Den konjunkturkorrigerede udgiftskvote forventes at være uændret mellem 2018 og 2019 ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018, svarende til en vækst i de samlede udgifter på 3,3 %. Der forventes et lille fald i kvoten mellem 2017 og 2018 og et uændret niveau på 46,9 % af det potentielle BNP i 2019 (tabel 1). Også i udkastene til budgetplaner opereres der med en uændret konjunkturkorrigeret udgiftskvote mellem 2018 og 2019, men et lidt højere niveau (47,1 % af det potentielle BNP), hvorimod de samlede udgifter forventes at vokse med 3,5 %. Den konjunkturkorrigerede primære udgiftskvote ventes også at forblive uændret (bilag IV, tabel 8), om end stabiliteten her dækker over visse forskelle mellem medlemsstaterne. Rent faktisk forventes der for flere af dem ganske betydelige stigninger i den konjunkturkorrigerede primære udgiftskvote i 2019 (Spanien, Italien, Cypern, Luxembourg og Nederlandene), mens andre forventes at få store fald (Letland, Malta, Østrig og Slovakiet). Den seneste nedadgående tendens for renteudgifterne i procent af BNP forventes at fortsætte, om end nedgangen mellem 2018 og 2019 er mindre end i årene umiddelbart forud (3 basispoint ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018). Den implicitte rente, som ligger til grund for Kommissionens prognose, forventes i gennemsnit at holde sig på 2,1 % i 2018 og 2019, hvilket svarer til antagelsen i udkastene til budgetplaner.

Vurdering af den finanspolitiske kurs i euroområdet

Den finanspolitiske kurs bør tage behørigt hensyn til den pengepolitiske, som forventes at vedblive med at støtte økonomien i euroområdet i de kommende år. Den Europæiske Centralbank har påbegyndt en gradvis ophævelse af flere stimulerende foranstaltninger, men har erklæret, at dens ledende rentesatser vil forblive uændrede mindst frem til sommeren 2019 og under alle omstændigheder så længe, som det er nødvendigt for at sikre inflationskonvergens til et niveau, som er konsistent med dens mandat. Den pengepolitiske kurs ventes derfor at være understøttende også i 2019. Denne tilgang fremgår af figur 1, som viser den fælles kurs i penge- og finanspolitikken ved at sammenligne udviklingen i finansieringsvilkårene (den langsigtede realrente) med et mål for den finanspolitiske indsats (den diskretionære finanspolitiske indsats). Forwardrenterne tyder på en fortsat gradvis stigning i de langsigtede nominelle renter i de kommende år, hvilket burde udmønte sig i højere langsigtede realrenter. Den forventede, betydeligt langsommere stigningstakt for den langsigtede inflation betyder imidlertid, at de ventes at forblive negative. Finansieringsvilkårene forventes derfor fortsat at være særdeles fordelagtige. Med hensyn til finanspolitikken, jf. diskussionen ovenfor, forventes der ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 en svagt ekspansiv finanspolitisk kurs i 2019.

Der forventes aftagende vækst for euroområdet, men en stabil makroøkonomisk udvikling. Alle medlemsstater i euroområdet oplever nu enten "normale" eller "gode" konjunkturer (figur 2), og omfanget af ledig kapacitet er aftaget i de senere år. For alle medlemsstaterne (undtagen Grækenland) forventes der i 2019 et positivt outputgab. Ledigheden forventes fortsat at falde til niveauet fra før krisen i alle medlemsstater undtagen Grækenland, Spanien og Italien. En sådan igangværende økonomisk fremgang kombineret med en akkommoderende pengepolitik giver medlemsstaterne mulighed for at genopbygge en finanspolitisk buffer.

Medlemsstaternes budgetstillinger og dermed udfordringer med hensyn til gæld og holdbarhed er meget forskellige. På grundlag af Kommissionens efterårsprognose for 2018 er der foretaget en ajourføring af risikovurderingen af den finanspolitiske holdbarhed (figur 2 og bilag IV, tabel 10). I denne vurdering tages der bl.a. hensyn til aktuelle gældsniveauer og aktuel primær saldo samt de forventede omkostninger i forbindelse med aldring 14 . Kun Cypern står over for finanspolitiske risici for holdbarheden på kort sigt, idet S0-indikatoren lige netop ligger over den kritiske tærskelværdi. Holdbarheden på kort sigt af de italienske offentlige finanser synes imidlertid at være sårbar over for yderligere stigninger i omkostningerne ved udstedelse af gæld. Sådanne risici afspejles netop i værdien af den finanspolitiske S0-delindikator, som ligger over den kritiske værdi. Ifølge S1-indikatoren synes Belgien, Spanien, Frankrig, Italien og Portugal at stå over for høje mellemfristede risici 15 . Cypern vurderes på baggrund af S1-indikatoreren at have et vist finanspolitisk spillerum, men det er værd at erindre, at medlemsstaten står over for betydelige risici vedrørende eventuelle forpligtelser i forbindelse med aldring.

Figur 1: Langsigtet realrente (%) og diskretionær finanspolitisk indsats (% af potentielt BNP), euroområdet

De medlemsstater, som står over for de største udfordringer med hensyn til holdbarhed, planlægger enten en begrænset finanspolitisk tilpasning eller, som det er tilfældet for Italien, en finanspolitisk ekspansion i 2019 (bilag IV, figur 9). De planlagte finanspolitikker i disse medlemsstater drager ikke i tilstrækkelig grad fordel af gunstige makroøkonomiske betingelser og en akkommoderende pengepolitik til at genopbygge en finanspolitisk buffer. En større nedbringelse af den offentlige gæld i disse medlemsstater ville mindske deres sårbarhed over for chok og bidrage til, at de automatiske stabilisatorer fungerer hensigtsmæssigt i fremtiden. Manglende nedbringelse af den offentlige gæld øger risikoen for stigende markedspres på lande med høj offentlig gæld, hvilket kan smitte negativt af på markederne for offentlig gæld i andre af euroområdets medlemsstater.

På den anden side planlægger nogle store medlemsstater med rigeligt finanspolitisk råderum, som udadtil er i en nettokreditorposition og har store løbende overskud, at bruge noget af deres finanspolitiske råderum. I overensstemmelse med tidligere henstillinger planlægger Tyskland og Nederlandene at føre en ekspansiv finanspolitik i 2019 (bilag IV, figur 10). Disse planer er imidlertid kun delvis rettet mod offentlige investeringer. En stigning i de offentlige investeringer i disse medlemsstater ville øge deres potentielle vækst og smitte positivt af på resten af euroområdet. Virkningerne på BNP på langt sigt ville overstige de kortsigtede virkninger, da de offentlige investeringer ville øge den private kapitals og arbejdskraftens produktivitet over en længere periode.

Figur 2: Finanspolitisk kort over euroområdet i 2019

Anm.: Baseret på Kommissionens efterårsprognose for 2018. Økonomisk gode/dårlige konjunkturer måles ved outputgabet i 2019 i % af det potentielle BNP, beregnet efter den i fællesskab aftalte metode. Konsolideringsbehovet eller det finanspolitiske råderum måles ved Kommissionens S1-indikator for risici for holdbarheden i % af BNP baseret på beregningerne i efterårsprognosen for 2018 og med 2018 som basisår.

Generelt er finanspolitikkerne utilstrækkeligt differentierede, hvilket for euroområdet som helhed indebærer en overdrevent ekspansiv finanspolitisk kurs. En fuldstændig gennemførelse af udkastene til budgetplaner ville på samme måde medføre en let og procyklisk ekspansiv finanspolitisk kurs for euroområdet som helhed. På den anden side ville en vis finanspolitisk ekspansion, jf. planerne i de medlemsstater, der har finanspolitisk råderum, kombineret med en overholdelse af stabilitets- og vækstpagten i medlemsstater med konsolideringsbehov medføre en stort set neutral til lettere kontraktiv finanspolitisk kurs i euroområdet (bilag IV, figur 6a og 6b). Desuden ville en sådan differentiering mellem medlemsstaterne bidrage til et stort set afbalanceret overordnet policy-mix i euroområdet som følge af pengepolitikkens fortsat understøttende virkning for økonomien.


III. Oversigt over udkastene til budgetplaner

I Kommissionens udtalelser om udkastene til budgetplaner fokuseres der på overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten og på de henstillinger, der er offentliggjort på grundlag heraf. For medlemsstater, der er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, ser Kommissionen i sine udtalelser på, hvilke fremskridt der er gjort med at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud for så vidt angår målene både for samlet budgetunderskud og strukturel indsats. For de medlemsstater, der er omfattet af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, vurderer Kommissionen i sine udtalelser, om den mellemfristede budgetmålsætning i de landespecifikke henstillinger indfries, eller om der sker fremskridt i denne retning, samt om der er overensstemmelse med gældskriteriet, med henblik på at vurdere, om planerne er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og de finanspolitiske landespecifikke henstillinger i Rådets henstillinger af 13. juli 2018.  16  

Alle medlemsstater i euroområdet indgav deres udkast til budgetplaner rettidigt i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) nr. 473/2013. I overensstemmelse med bestemmelserne i adfærdskodeksen til twopack'en fremlagde Letlands og Luxembourgs afgående regeringer udkast til budgetplaner baseret på en uændret politik grundet afholdelsen af nationale valg i oktober 2018. Myndighederne opfordres til at forelægge Kommissionen og Eurogruppen et ajourført udkast til budgetplan, så snart der er tiltrådt en ny regering, og som hovedregel mindst en måned før den planlagte vedtagelse af budgettet i det nationale parlament. Sloveniens regering, som tiltrådte den 13. september 2018, fremlagde et udkast til budgetplan med en uændret politik for 2019 grundet en forsinkelse i budgetproceduren. Kommissionen understregede i sit brev af 19. oktober 2018 vigtigheden af at fremlægge et opdateret udkast til budgetplan. Spanien fremlagde sit udkast til budgetplan uden samtidig at fremlægge forslaget til statsbudgettet for det nationale parlament som krævet i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 473/2013. Udkastet til budgetplan gav derfor ikke et fuldstændigt billede af de planlagte foranstaltninger. Kommissionen opfordrede i sit brev af 19. oktober 2018 Spanien til at indgive alle nødvendige oplysninger om de forskellige foranstaltninger og, såfremt der er væsentlige forskelle mellem udkastet til budgetplan og det endelige forslag til statsbudget, der forelægges parlamentet, at meddele Eurogruppen og Kommissionen et opdateret udkast til budgetplan.

I det udkast til budgetplan, som Italien forelagde den 16. oktober 2018, planlægges en tydelig væsentlig afvigelse fra de henstillinger, Rådet har vedtaget som led i stabilitets- og vækstpagten, hvilket er en kilde til alvorlig bekymring. Kommissionen gjorde den italienske regering opmærksom herpå den 18. oktober 2018. For det første bemærkede Kommissionen, at det er hidtil uset i stabilitets- og vækstpagtens historie, at der både i udkastet til budgetplan planlægges en finanspolitisk lempelse på næsten 1 % af BNP, hvorimod Rådet har henstillet en finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP, og at afvigelsen er så stor (en forskel på ca. 1,5 % af BNP). For det andet understregede Kommissionen, at med en offentlig gæld på ca. 130 % af BNP i Italien, vil planerne ikke sikre, at gældsreduktionsmålet overholdes. I den forbindelse henviste Kommissionen til tidligere rapporter i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, hvori bred overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del anses for at være en vigtig faktor, og anførte, at det kunne blive nødvendigt at tage konklusionerne i rapporten af 23. maj 2018 op til revision, hvis det ikke længere kan konstateres, at der er en sådan bred overensstemmelse 17 . Kommissionen anførte, at disse forhold kunne se ud til at pege på en særlig alvorlig overtrædelse af budgetforpligtelserne i stabilitets- og vækstpagten som anført i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 473/2013. Kommissionen opfordrede den italienske regering til at fremlægge sine synspunkter senest den 22. oktober 2018, således at de kunne tages i betragtning, inden den når frem til den endelige vurdering af udkastet til budgetplan. Den italienske regering anerkendte i sit brev af 22. oktober 2018, at budgetplanerne ikke overholder reglerne i stabilitets- og vækstpagten hvad angår den strukturelle tilpasning med henblik på gældsreduktion, den redegjorde nærmere for budgetplanerne og berørte det parlamentariske budgetkontors manglende godkendelse af den makroøkonomiske prognose. Den 23. oktober 2018 vedtog Kommissionen en udtalelse om Italiens udkast til budgetplan samt et brev til den italienske regering, hvori det blev konkluderet, at Kommissionen havde konstateret en særlig alvorlig manglende efterlevelse af Rådets henstilling af 13. juli 2018. Kommissionen bad Italien forelægge et revideret udkast til budgetplan snarest muligt og senest inden for tre uger i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 473/2013. Italien forelagde en revideret udkast til budgetplan den 13. november 2018. På grundlag af en vurdering af regeringens planer i det reviderede udkast til budgetplan for 2019 og Kommissionens efterårsprognose for 2018 bekræfter Kommissionen, at der er tale om en særlig alvorlig manglende efterlevelse af den henstilling, som Rådet rettede til Italien den 13. juli 2018 18 .

Der er ikke konstateret andre tilfælde af særlig alvorlig overtrædelse, men der dog visse udkast til budgetplaner, som også giver anledning til bekymring. Kommissionen sendte derfor den 19. oktober 2018 breve til Belgien, Frankrig, Portugal, Slovenien og Spanien med en anmodning om yderligere oplysninger og henledte opmærksomheden på en række foreløbige bemærkninger til deres udkast til budgetplan. De berørte medlemsstater svarede inden den 22. oktober 2018. Kommissionen har i sin vurdering af budgetudviklingen og budgetrisiciene taget højde for oplysningerne i brevene fra de pågældende lande.

Tabel 2 sammenfatter vurderingerne af de enkelte medlemsstaters udkast til budgetplaner, således som de fremgår af Kommissionens udtalelser vedtaget den 21. november 2018, sammen med vurderingen af de fremskridt, der er gjort med hensyn til finans- og strukturpolitiske reformer. Vurderingerne er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2018. Vurderingen af de planer, som ikke menes at være tilfælde af en særlig alvorlig overtrædelse, er sammenfattet i tre overordnede kategorier for at gøre sammenligningen lettere. Da ingen medlemsstater i øjeblikket forventes at være omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i 2019, er overensstemmelsesvurderingerne for 2019 for alle medlemsstater foretaget på grundlag af kravene i den forebyggende del, især Rådets henstillinger af 13. juli 2018:

·Overholdelse: Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2018 er der ikke behov for at tilpasse budgetplanerne inden for rammerne af den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2019 er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens regler.

·Bred overholdelse: Ifølge Kommissionens prognose for 2019 forventes udkastet til budgetplan at kunne sikre en bred overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens krav.

Ifølge Kommissionens prognose for 2019 forventes disse medlemsstater at være tæt på deres mellemfristede budgetmålsætning, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til de fradrag, der er i forbindelse med gennemførelsen af strukturreformer. Samtidig tyder udgiftsmålet i øjeblikket på en risiko for en væsentlig afvigelse fra kravene, hvilket der skal tages højde for i de kommende vurderinger, hvis den strukturelle saldo ikke længere skønnes at være tæt på den mellemfristede budgetmålsætning, idet der i givet fald skal tages hensyn til eventuelle fradrag. Disse medlemsstater anses for at overholde gældskriteriet.

·Risiko for manglende overholdelse: Ifølge Kommissionens prognose for 2019 forventes udkastet til budgetplan ikke at kunne sikre overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens krav.

Ifølge Kommissionens prognose for 2019 forventes en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning eller den påkrævede tilpasningssti i retning af denne målsætning og/eller manglende overensstemmelse med gældsreduktionsmålet, hvis det er relevant.

Belgien har som den eneste medlemsstat anmodet om yderligere fleksibilitet, jf. den fælles holdning til fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten godkendt af Rådet den 12. februar 2016. Belgiens udkast til budgetplan indeholder en anmodning om en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning pr. 2018 med henblik på gennemførelsen af større strukturreformer med en positiv indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. På nuværende tidspunkt er det Kommissionens opfattelse, at hvis Belgien fortsat kan overholde minimumsmålet i 2019, ser Belgien ud til at være berettiget til den midlertidige afvigelse på 0,5 % af BNP i 2019 til strukturreformer, som medlemsstaten har anmodet om. Der vil blive foretaget en endelig vurdering af anmodningen om fleksibilitet som led i det europæiske semesters normale forløb i forbindelse med vurderingen af stabilitetsprogrammet for 2019.

Kommissionen har efter samråd med medlemsstaterne fortsat gjort brug af sandsynlighedsscreeningsredskabet for at påpege tilfælde, hvor skøn over outputgabet ifølge den aftalte metode anses for at være behæftet med en høj grad af usikkerhed. Kommissionen har valgt samme tilgang som i tidligere overvågningsrunder. På grundlag af screeningsinstrumentet kan outputgabet for 2018 være behæftet med en høj grad af usikkerhed for fem medlemsstaters vedkommende (Cypern, Kroatien, Luxembourg, Slovenien og Spanien). Da Cypern, Kroatien og Luxembourg forventes at forblive over deres mellemfristede budgetmålsætning, er der ikke foretaget nogen yderligere vurdering. Hvad angår Slovenien og Spanien blev der allerede foretaget en vurdering af den usikkerhed, der er forbundet med skøn over outputgabet i foråret 2018, som tydede på, at skønnet over outputgabet for 2019, som bygger på den fælles metode, er behæftet med en høj grad usikkerhed. Tilpasningskravet for de pågældende medlemsstater for 2019 blev af den grund allerede sænket fra 1 % til 0,65 % i forbindelse med Rådets henstillinger af 13. juli 2018. Den høje grad af usikkerhed bekræftes i begge tilfælde i efterårets vurderinger.

Endelig har Kommissionen foretaget en foreløbig vurdering af, hvor langt man er nået med gennemførelsen af de finans- og strukturpolitiske reformer, der er beskrevet i Rådets henstillinger af 13. juli 2018. Vurderingen af udkastene til budgetplaner er sammenfattet i følgende fem brede kategorier: ingen fremskridt, begrænsede fremskridt, visse fremskridt, væsentlige fremskridt og fuldt gennemført. En grundig beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i 2019-landerapporterne og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger for 2019, som Rådet skal vedtage i 2019.



Tabel 2: Oversigt over Kommissionens forskellige udtalelser om udkastene til budgetplaner

Medlemsstater

Budgetplanudkastenes generelle overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten

Fremskridt for så vidt angår gennemførelsen af den finans- og strukturpolitiske del af de landespecifikke henstillinger for 2018

Generel konklusion vedrørende overholdelsen ud fra Kommissionens efterårsprognose 2018

Overholdelse af kravene i den forebyggende/korrigende del i 2018 og 2019

IT*

Særlig alvorlig manglende overholdelse

2018: risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, umiddelbart manglende overholdelse af gældsreduktionsmålet

2019: risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, umiddelbart manglende overholdelse af gældsreduktionsmålet.

Ingen fremskridt

BE**

Risiko for manglende overholdelse af kravene

2018: risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, umiddelbart manglende overholdelse af gældsreduktionsmålet

2019: risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, umiddelbart manglende overholdelse af gældsreduktionsmålet.

Begrænsede fremskridt

FR

Risiko for manglende overholdelse af kravene

2018: risiko for en vis afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, umiddelbart manglende overholdelse af gældsreduktionsmålet i overgangsfasen

2019: risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning baseret på 2018 og 2019 samlet set, umiddelbart manglende overholdelse af gældsreduktionsmålet i overgangsfasen.

Begrænsede fremskridt

PT

Risiko for manglende overholdelse af kravene

2018: risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, overholdelse af gældsreduktionsmålet i overgangsfasen

2019: risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, manglende overholdelse af gældsreduktionsmålet i overgangsfasen.

Begrænsede fremskridt

SI***

Risiko for manglende overholdelse af kravene

2018: risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, overholdelse af gældsreduktionsmålet i overgangsfasen

2019: risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, overholdelse af gældsreduktionsmålet i overgangsfasen.

Begrænsede fremskridt

ES****

Risiko for manglende overholdelse af kravene

2018: forventet underskud under 3 %, mål ikke nået, ingen finanspolitisk indsats

2019: risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, umiddelbart manglende overholdelse af gældsreduktionsmålet i overgangsfasen.

Begrænsede fremskridt

EE

Bred overholdelse af kravene

2018: følger tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning
2019: tæt på den mellemfristede budgetmålsætning, men risiko for en væsentlig afvigelse fra udgiftsmålet.

Ikke relevant

LV***

Bred overholdelse af kravene

2018: tæt på den mellemfristede budgetmålsætning, men risiko for en væsentlig afvigelse fra udgiftsmålskravet
2019: tæt på den mellemfristede budgetmålsætning, men risiko for en væsentlig afvigelse fra udgiftsmålskravet

Begrænsede fremskridt

SK

Bred overholdelse af kravene

2018: risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning

2019: tæt på den mellemfristede budgetmålsætning, men risiko for en væsentlig afvigelse fra udgiftsmålet.

Visse fremskridt

DE

Overholder kravene

2018: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning, overholdelse af gældsreduktionsmålet

2019: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning.

Visse fremskridt

IE

Overholder kravene

2018: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning, risiko for en væsentlig afvigelse fra udgiftsmålet baseret på 2017 og 2018 samlet set, overholdelse af gældskriteriet i overgangsfasen

2019: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning, overholdelse af gældsreduktionsmålet.

Visse fremskridt

EL*****

Overholder kravene

2018: overholdelse af gældsreduktionsmålet i overgangsfasen

2019: overholdelse af gældsreduktionsmålet i overgangsfasen.

Ikke relevant

CY

Overholder kravene

2018: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning, overholdelse af gældsreduktionsmålet

2019: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning, overholdelse af gældsreduktionsmålet.

Ingen fremskridt

LT

Overholder kravene

2018: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning

2019: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning.

Visse fremskridt

LU***

Overholder kravene

2018: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning

2019: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning.

Begrænsede fremskridt

MT

Overholder kravene

2018: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning

2019: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning.

Ingen fremskridt

NL

Overholder kravene

2018: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning

2019: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning.

Væsentlige fremskridt

AT

Overholder kravene

2018: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning, idet der tages hensyn til de fradrag, for hvilke der tillades en midlertidig afvigelse, risiko for en væsentlig afvigelse fra udgiftsmålet, overholdelse af gældsreduktionsmålet

2019: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning, risiko for en væsentlig afvigelse fra udgiftsmålet baseret på 2018 og 2019 samlet set, overholdelse af gældsreduktionsmålet.

Begrænsede fremskridt

FI

Overholder kravene

2018: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning, idet der tages hensyn til de fradrag, for hvilke der tillades en midlertidig afvigelse

2019: overholdelse af den mellemfristede budgetmålsætning, idet der tages hensyn til de fradrag, for hvilke der tillades en midlertidig afvigelse, risiko for en væsentlig afvigelse fra udgiftsmålet baseret på 2018 og 2019 samlet set.

Begrænsede fremskridt

*    Kommissionen fremlagde en rapport den 23. maj 2018 i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF, hvori den konkluderer, at gældskriteriet bør anses for at være overholdt. Kommissionens konstatering af Italiens særlig alvorlige manglende efterlevelse af Rådets henstilling af 13. juli 2018 udgør en væsentlig ændring i de relevante faktorer, som Kommissionen undersøgte den 23. maj 2018. Kommissionens vurdering bør derfor tages op til fornyet overvejelse.

**    Kommissionen fremlagde en rapport den 23. maj 2018 i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF, hvori den konkluderer, at det ikke fremgår helt klart af analysen, om gældskriteriet er opfyldt eller ej.

***    Udkast til budgetplan fremlagt uden ændring af den førte politik.

****    Spanien er i øjeblikket omfattet af den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, men vil fra 2019 kunne flyttes til den forebyggende del, hvis det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres rettidigt og på en holdbar måde. Spaniens udkast til budgetplan blev forelagt uden den samtidige forelæggelse af et forslag til statsbudget for det nationale parlament.

*****    Efter ophævelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud den 19. september 2017 og afslutningen af stabilitetsstøtteprogrammet inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme den 20. august 2018 er Grækenland underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og bør opretholde en sund budgetstilling, der sikrer overholdelse af målet om et overskud på den primære saldo på 3,5 % af BNP i 2018 og på mellemlang sigt, således som det blev fastsat den 30. juni 2017 i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1226. Eftersom Grækenland blev fritaget for at skulle forelægge stabilitetsprogrammer, mens det var omfattet af programmet, har de græske myndigheder endnu ikke fastlagt en mellemfristet budgetmålsætning. Grækenland forventes at fastlægge sin mellemfristede budgetmålsætning i 2019-stabilitetsprogrammet.

(1)

     Som det fremgår af forordning (EU) nr. 473/2013 om fælles bestemmelser for overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet. Den er en af de to forordninger i den såkaldte "twopack", som trådte i kraft i maj 2013.

(2)

     Se adfærdskodeksen til twopack'en:

http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/pdf/coc/2014-11-07_two_pack_coc_amended_en.pdf .  

(3)

   Rådets henstilling af 14. maj 2018 (EUT C 179 af 25.5.2018):

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=OJ:C:2018:179:TOC .

(4)

Alle aggregater for euroområdet, som er baseret på stabilitetsprogrammerne for 2018, er opgjort ekskl. Grækenland, som ikke har fremlagt et stabilitetsprogram i 2018, da landet var omfattet af et økonomisk tilpasningsprogram. Tal for Grækenland er imidlertid inkluderet i de aggregater for euroområdet, der er baseret på udkastene til budgetplaner. I betragtning af græsk økonomis beskedne størrelse relativt set er betydningen heraf for sammenligneligheden af aggregaterne for euroområdet begrænset.

(5)

Kommissionen genberegner produktionsgabet, som det fremgår af udkastene til budgetplaner, på grundlag af oplysningerne i planerne og efter den i fællesskab aftalte metode.

(6)

Mens den samlede primære saldo for euroområdet, som der opereres med i udkastene til budgetplaner, er forbedret sammenlignet med stabilitetsprogrammerne for 2018, er den forventede renteudgift for 2018 også øget. Disse to ændringer udligner stort set hinanden og medfører, at den samlede nominelle saldo for euroområdet i det store og hele er uændret (tabel 1).

(7)

Den strukturelle saldo er den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger. Kommissionen genberegner de strukturelle saldi, som de fremgår af udkastene til budgetplaner, på grundlag af oplysningerne i programmerne efter den i fællesskab aftalte metode.

(8)

 Den diskretionære finanspolitiske indsats er en indikator for den finanspolitiske indsats. Den kombinerer en "top down"-tilgang på udgiftssiden med en "bottom up"-tilgang, eller narrativ tilgang, på indtægtssiden. Den består af på den ene side stigningen i de primære udgifter netto for konjunkturbestemte komponenter i forhold til det økonomiske potentiale og på den anden side diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden (ekskl. engangsforanstaltninger). Se Europa-Kommissionens rapport (2013): Measuring the fiscal effort, Report on Public Finances in EMU, part 3 http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/european_economy/2013/pdf/ee-2013-4.pdf .

(9)

Forskellen mellem de to mål for den finanspolitiske tilpasning i 2018 forklares ved flere forhold: For det første påvirker lavere renteudgifter den strukturelle saldo, men ikke den diskretionære finanspolitiske indsats; for det andet påvirker en nedgang i indtægterne den strukturelle saldo, men ikke den diskretionære finanspolitiske indsats; og for det tredje er den tiårige gennemsnitlige vækstrate i det potentielle output, der anvendes som referencesats i forbindelse med den diskretionære finanspolitiske indsats, lavere end det etårige punktestimat, der anvendes i forbindelse med den strukturelle saldo. Alle disse forhold betyder, at den diskretionære finanspolitiske indsats angiver en mere ekspansiv finanspolitisk kurs end ændringen i den strukturelle saldo i 2018.

(10)

Da Grækenland blev fritaget for at skulle forelægge stabilitetsprogrammer, mens det var underlagt programmet, er der endnu ikke fastlagt en mellemfristet budgetmålsætning for medlemsstaten. Medlemsstaten er derfor udeladt af analysen.

(11)

I Litauens tilfælde forventes der ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 en særlig stor stigning i gældskvoten, nemlig på 3,1 procentpoint (til 37,9 %), som følge af store stock-flow-tilpasninger.

(12)

Sammenlignet med et kontrafaktisk scenarie baseret på udsigterne for den nominelle vækst.

(13)

Den samlede BNP-elasticitet med hensyn til indtægter i såvel planerne som i Kommissionens efterårsprognose for 2018 er på ca. 0,9 sammenlignet med en standardelasticitet for produktionsgabet med hensyn til indtægter på 1.

(14)

Metoden til vurdering af de finanspolitiske risici for holdbarheden er fremlagt i Europa-Kommissionens rapport: Fiscal Sustainability Report 2015 (European Economy Institutional Paper, nr. 18, januar 2016) og i Europa-Kommissionens dokument om: Debt Sustainability Monitor 2017 (European Economy Institutional Paper, nr. 71, januar 2018). Disse opdaterede resultater, som er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2018, fremlægges i den kommende Fiscal Sustainability Report 2018 fra Europa-Kommissionen.

(15)

Kommissionens holdbarhedsindikator S1 viser den samlede indsats, der er nødvendig i perioden 2021-2025 (de fem år efter prognosetidsrummet) for at få den offentlige gæld ned på 60 % af BNP i 2033, idet der tages hensyn til eventuelle forpligtelser i forbindelse med befolkningens aldring. Den peger i retning af en yderligere tilpasning på 2,1 % af BNP for euroområdet over de nævnte fem år. Den medfører en supplerende årlig tilpasning på ca. 0,4 % af BNP mellem 2021 og 2025.

(16)

     Rådets hentillinger af 13. juli 2018 (EUT C 320 af 10.9.2018).

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=OJ:C:2018:320:TOC

(17)

Kommissionen bemærkede også, at den makroøkonomiske prognose, der lå til grund for budgetplanerne, ikke var blevet godkendt af et uafhængigt organ, hvilket ikke forekommer at være i overensstemmelse med den udtrykkelige bestemmelse i forordning (EU) nr. 473/2013.

(18)

Rådets henstilling af 13. juli 2018 om Italiens nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Italiens stabilitetsprogram for 2018 (EUT C 320 af 10.9.2018, s. 48).

Top

Bruxelles, den 21.11.2018

COM(2018) 807 final

BILAG

til

KOMMISSIONENENS MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

om udkast til budgetplaner for 2019: Samlet vurdering


BILAG I: Landespecifik vurdering af udkastene til budgetplaner

Medlemsstater, der er omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten

Planer, som overholder medlemsstatens forpligtelser

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Tyskland har indgivet, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2019. Tysklands gunstige budgetmæssige situation gør det muligt at afholde ekstra udgifter til at opnå en holdbar opadgående tendens i de offentlige og private investeringer, navnlig inden for uddannelse og forskning og innovation på alle forvaltningsniveauer og særlig regionalt og kommunalt niveau, som anbefalet af Rådet som led i det europæiske semester. Kommissionen finder også, at Tyskland har gjort visse fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer myndighederne til at fortsætte indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Irland har indgivet, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2019. Kommissionen finder også, at Irland har gjort visse fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer myndighederne til at fortsætte indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Grækenland har indgivet, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Grækenland anses for at overholde målet om et primært overskud på 3,5 % af BNP, som overvåges inden for rammerne af den øgede overvågning. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at gennemføre budgettet for 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Cypern har indgivet, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2019. Kommissionen finder også, at Cypern ikke har gjort fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for gennemførelsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Litauen har indgivet, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2019. Kommissionen finder også, at Litauen har gjort visse fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer myndighederne til at fortsætte indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Luxembourg har indgivet, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, idet den samtidig anerkender budgetantagelsen om en uændret politik. Kommissionen finder også, at Luxembourg har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af den finanspolitiske henstilling, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for gennemførelsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen vedtager i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Malta har indgivet, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2019. Kommissionen finder også, at Malta ikke har gjort fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for gennemførelsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Nederlandene har indgivet, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2019. Kommissionen finder også, at Nederlandene har gjort væsentlige fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer myndighederne til at afslutte gennemførelsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Østrig har indgivet, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Denne vurdering afhænger dog af den aktuelle antagelse om, at Østrig vil overholde den mellemfristede budgetmålsætning, idet der tages hensyn til det fradrag, der er knyttet til usædvanlige begivenheder. Hvis antagelsen ikke bekræftes i fremtidige vurderinger, skal der i den overordnede vurdering af overholdelsen tages hensyn til, hvor meget der afviges fra de af Rådet fastsatte krav. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2019. Kommissionen finder også, at Østrig har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at fortsætte indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Finland har indgivet, overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Denne vurdering afhænger dog af den aktuelle antagelse om, at Finland vil overholde den mellemfristede budgetmålsætning, idet der tages hensyn til de fradrag, der er knyttet til usædvanlige begivenheder og gennemførelsen af strukturreformer. Hvis antagelsen ikke bekræftes i fremtidige vurderinger, skal der i den overordnede vurdering af overholdelsen tages hensyn til, hvor meget der afviges fra de af Rådet fastsatte krav. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2019. Kommissionen finder også, at Finland har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester 2018, og opfordrer myndighederne til at fortsætte indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Planer, som sikrer en bred overholdelse af medlemsstatens forpligtelser

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Estland har indgivet, sikrer en bred overholdelse af bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Denne vurdering afhænger dog af den aktuelle antagelse om, at Estland vil være tæt må sin mellemfristede budgetmålsætning. Hvis antagelsen ikke bekræftes i fremtidige vurderinger, skal der i den overordnede vurdering af overensstemmelsen tages hensyn til, hvor meget der afviges fra de af Rådet fastsatte krav. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at være rede til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at 2019-budgettet overholder stabilitets- og vækstpagtens regler. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Letland har indgivet, sikrer en bred overholdelse af bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, idet den samtidig anerkender de aktuelle budgetantagelser om en uændret politik. Denne vurdering afhænger dog af den aktuelle antagelse om, at Letland vil være tæt på sin mellemfristede budgetmålsætning, idet der tages hensyn til det fradrag, der er knyttet til gennemførelsen af strukturreformer. Hvis antagelsen ikke bekræftes i fremtidige vurderinger, skal der i den overordnede vurdering af overensstemmelsen tages hensyn, hvor meget der afviges fra de af Rådet fastsatte krav. Kommissionen opfordrer myndighederne til at være rede til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at 2019-budgettet overholder stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Letland har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019. Myndighederne opfordres til at forelægge Kommissionen og Eurogruppen et ajourført udkast til budgetplan, så snart der er tiltrådt en ny regering, og som hovedregel mindst en måned før den planlagte vedtagelse af forslaget til statsbudget i det nationale parlament.

Kommissionen finder overordnet set, at Slovakiets udkast til budgetplan sikrer en bred overholdelse af stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Denne vurdering afhænger dog af den aktuelle antagelse om, at Slovakiet vil være tæt på sin mellemfristede budgetmålsætning i 2019. Hvis antagelsen ikke bekræftes i fremtidige vurderinger, skal der i den overordnede vurdering af overensstemmelsen tages hensyn til, hvor meget der afviges fra de af Rådet fastsatte krav. Kommissionen opfordrer myndighederne til at være rede til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at 2019-budgettet overholder stabilitets- og vækstpagtens regler. Kommissionen finder også, at Slovakiet har gjort visse fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer myndighederne til at fortsætte indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.Planer med risiko for manglende overholdelse af medlemsstatens forpligtelser

Kommissionen finder overordnet set, at der er risiko for, at Belgiens udkast til budgetplan ikke overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Kommissionens prognose forventes der navnlig en risiko for en væsentlig afvigelse fra den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i både 2018 og 2019. Derudover forventes Belgien ikke at overholde gældsreduktionsmålet i 2018 og 2019. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at træffe de fornødne foranstaltninger under den nationale budgetprocedure til at sikre, at budgettet for 2019 overholder stabilitets- og vækstpagten, og til at anvende ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Kommissionen finder også, at Belgien har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En samlet beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporten 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at der er risiko for, at Frankrigs udkast til budgetplan ikke overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Kommissionens prognose forventes der navnlig en risiko for en væsentlig afvigelse fra den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2018 og 2019 samlet set. Frankrig forventes desuden ikke at gøre tilstrækkelige fremskridt med overholdelsen af gældsreduktionsmålet i 2018 og 2019. Kommissionen opfordrer myndighederne til at træffe de fornødne foranstaltninger under den nationale budgetprocedure til at sikre, at budgettet for 2019 overholder stabilitets- og vækstpagten, og til at anvende ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Kommissionen finder også, at Frankrig har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at der er risiko for, at Portugals udkast til budgetplan ikke overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Kommissionens prognose forventes der navnlig en risiko for en væsentlig afvigelse fra den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i både 2018 og 2019. Portugal forventes desuden ikke at gøre tilstrækkelige fremskridt med overholdelsen af gældsreduktionsmålet i 2019. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at træffe de fornødne foranstaltninger under den nationale budgetprocedure til at sikre, at budgettet for 2019 overholder stabilitets- og vækstpagten, og til at anvende ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Kommissionen finder også, at Portugal har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019.

Kommissionens finder overordnet set, at der er risiko for, at det udkast til budgetplan, som er indgivet af Slovenien, ikke overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, idet den samtidig anerkender budgetantagelsen om en uændret politik. Ifølge Kommissionens prognose forventes der navnlig en risiko for en væsentlig afvigelse fra den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i både 2018 og 2019. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at træffe de fornødne foranstaltninger under den nationale budgetprocedure til at sikre, at budgettet for 2019 overholder stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Slovenien har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019. Myndighederne opfordres til så snart som muligt, og som hovedregel mindst en måned før den planlagte vedtagelse af budgettet i det nationale parlament, at forelægge Kommissionen og Eurogruppen et ajourført udkast til budgetplan.

Planer med særlig alvorlig risiko for manglende overholdelse af medlemsstatens forpligtelser

Kommissionen konstaterede i sin udtalelse af 23. oktober 2018, at der i Italiens udkast til budgetplan 2019 var tale om en særlig alvorlig manglende efterlevelse af den henstilling, som Rådet rettede til Italien den 13. juli 2018. På grundlag af en vurdering af regeringens planer i det reviderede udkast til budgetplan for 2019 og Kommissionens efterårsprognose for 2018 bekræfter Kommissionen, at der overordnet set er tale om en særlig alvorlig manglende efterlevelse af den henstilling, som Rådet rettede til Italien den 13. juli 2018. Kommissionen er også af den opfattelse, at de foranstaltninger, der indgår i det reviderede udkast til budgetplaner 2019, tyder på en risiko for tilbagegang i de reformer, Italien havde vedtaget i overensstemmelse med tidligere landespecifikke henstillinger, samt med hensyn til de struktur- og finanspolitiske aspekter af de henstillinger, som Rådet rettede til Italien den 13. juli 2018.

Medlemsstater, der er omfattet af den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten

Planer med risiko for manglende overholdelse af medlemsstatens forpligtelser

Kommissionens finder overordnet set, at der er risiko for, at Spaniens udkast til budgetplan ikke overholder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Kommissionens prognose er der navnlig en risiko for en væsentlig afvigelse fra den anbefalede tilpasning i retning af Spaniens mellemfristede budgetmålsætning. Spanien forventes desuden ikke at gøre tilstrækkelige fremskridt med overholdelsen af gældsreduktionsmålet. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at træffe de fornødne foranstaltninger under den nationale budgetprocedure til at sikre, at budgettet for 2019 overholder stabilitets- og vækstpagten, og til at anvende ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Kommissionen finder også, at Spanien har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 13. juli 2018 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporten 2019 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i maj 2019. I betragtning af at udkastet til budgetplan blev forelagt, uden at der samtidig blev forelagt et forslag til statsbudget til vedtagelse i det nationale parlament, opfordres de nationale myndigheder til at forelægge Kommissionen og Eurogruppen et ajourført udkast til budgetplan i tilfælde af, at det forslag til statsbudget, der på et tidspunkt forelægges parlamentet, adskiller sig væsentligt fra det udkast til budgetplan, der blev forelagt den 15. oktober 2018. 

BILAG II: Metoder og antagelser, der ligger til grund for Kommissionens efterårsprognose for 2018

I henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 473/2013 skal "metoden og antagelserne i de seneste økonomiske prognoser fra Kommissionens tjenestegrene for hver enkelt medlemsstat, herunder vurderinger af de samlede budgetforanstaltningers virkning for økonomisk vækst, vedlægges den overordnede vurdering". Der redegøres for de antagelser, der ligger til grund for Kommissionens efterårsprognose for 2018, som udarbejdes uafhængigt af Kommissionens tjenestegrene, i selve prognosen 1 .

Budgetdataene frem til 2017 er baseret på data, som medlemsstaterne indgav til Kommissionen inden den 1. oktober 2018, og som blev valideret af Eurostat den 22. oktober 2018. Eurostat har ikke foretaget nogen ændringer af de data, som er blevet indberettet af medlemsstaterne i 2018-efterårsrunden. Eurostat har trukket sit forbehold tilbage over for de data, som Frankrig har indberettet hvad angår sektorklassificeringen af Agence Française de Développement. Eurostat har også trukket forbeholdet tilbage over for behandlingen af kapitaloverførslen til AREVA med en virkning for underskuddet til et beløb af 2,5 mia. EUR (0,1 % af BNP) i 2017. I EDP-indberetningen fra oktober 2018 blev registreringen ændret og behandles nu som en kapitaloverførsel.

Med hensyn til prognosen er foranstaltninger til støtte for finansiel stabilitet registreret i overensstemmelse med Eurostats afgørelse af 15. juli 2009 2 . Medmindre andet er indberettet af den pågældende medlemsstat, er de oplysninger om kapitaltilførsler, som der er tilstrækkeligt kendskab til, blevet medtaget i prognoserne som finansielle transaktioner, dvs. at de har øget gælden, men ikke underskuddet. Statsgarantier for bankgæld og indlån er ikke indregnet i de offentlige udgifter, medmindre der er dokumentation for, at der er trukket på dem på det tidspunkt, hvor prognosen blev udarbejdet. Det skal dog bemærkes, at lån ydet til banker af staten eller andre enheder i den offentlige sektor normalt medregnes i statsgælden.

For 2019 er alle de budgetter, der er vedtaget af eller forelagt for de nationale parlamenter, samt alle andre foranstaltninger, der findes tilstrækkelige oplysninger om, taget i betragtning. Navnlig er alle oplysninger i udkastene til budgetplaner, som blev indgivet inden midten af oktober, medtaget i efterårsprognosen. For 2020 medfører antagelsen af "uændret politik", som anvendes i prognosen, en fremskrivning af indkomst- og udgiftstendenserne samt medtagelsen af foranstaltninger, som der er tilstrækkelig detaljeret kendskab til. 

De europæiske aggregater for den offentlige gæld i prognoseårene 2018-2020 offentliggøres på et ikkekonsolideret grundlag (dvs. ikke korrigeret for mellemstatslige lån). For at sikre sammenhæng i tidsrækkerne offentliggøres de historiske data på samme grundlag. I prognoser for den offentlige gæld for de enkelte medlemsstater i 2018-20 indgår virkningen af garantier til EFSF, bilaterale lån til andre medlemsstater og deltagelsen i den europæiske stabilitetsmekanismes kapital som planlagt på prognosens skæringsdato 3 .

Ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 er budgetforanstaltningerne i udkastene til budgetplaner for 2018 marginalt underskudsreducerende taget under ét (virkning på under 0,1 % af BNP). Udgiftsforøgende foranstaltninger forventes at have en lidt større negativ virkning end den positive virkning af de indtægtsforøgende foranstaltninger. Alt i alt forventes indvirkningen på BNP-væksten på kort sigt at være meget lille.

Det er vigtigt at udvise forsigtighed ved fortolkningen af dette skøn:

·Hvis der ikke gribes ind over for finanspolitiske ubalancer, kan det øge skrøbeligheden af finansielle aktiver og føre til større spreads og højere udlånsrenter med en negativ indvirkning på væksten.

·Forordning (EU) nr. 473/2013 tager sigte på at vurdere virkningen af de foranstaltninger, der træffes i udkastene til budgetplaner. Foranstaltninger, der er truffet og trådt i kraft før udkastet til budgetplan, indgår derfor ikke i vurderingen (selv om de kan have en supplerende indflydelse på forventningerne til de offentlige finanser for 2019).

·Virkningen af de indberettede foranstaltninger er udtrykt i forhold til et referencescenarie med en uændret politik. Den finanspolitiske kurs for dette referencescenarie er ikke nødvendigvis neutral. F.eks. kan den tendentielle stigning i nogle udgiftsposter være større eller mindre end den potentielle vækst, der kan være en yderligere virkning af tidligere foranstaltninger i referencescenariet eller tidligere foranstaltninger kan bringes til ophør i 2019. Den ekspansive karakter af referencescenariet illustreres ved det forhold, at den samlede finanspolitiske kurs i 2019 er mere ekspansiv end den underskudsforøgende virkning af indberettede foranstaltninger.



BILAG III: Følsomhedsanalyse

I henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 473/2013 omfatter "den samlede vurdering stresstest, der angiver risiciene for holdbarheden af de offentlige finanser i tilfælde af negative økonomiske, finansielle eller budgetmæssige udviklinger." Dette bilag indeholder derfor en analyse afden offentlige gælds følsomhed over for mulige makroøkonomiske chok (relateret til vækst, rentesatser og den primære saldo), og tager udgangspunkt i resultaterne fra stokastiske gældsfremskrivninger 4 . Analysen giver mulighed for at vurdere, hvordan den offentlige gæld risikerer at blive påvirket af risiciene for stigende eller faldende vækst i nominelt BNP samt virkningerne af en positiv/negativ udvikling på finansmarkederne, som viser sig i lavere/højere låneomkostninger for de offentlige sektorer, og finanspolitiske chok, der påvirker den offentlige budgetstilling.

I stokastiske fremskrivninger vises usikkerheden ved de fremtidige makroøkonomiske betingelser sig gennem en analyse af udviklingen i den offentlige gæld med udgangspunkt i et "centralt" gældsfremskrivelsesscenarie, som svarer til henholdsvis scenariet i Kommissionens efterårsprognose for 2018 og UBP-prognosescenariet, jf. nedenstående figurer, der viser resultaterne for euroområdet (i begge tilfælde går den sædvanlige antagelse om uændret finanspolitik videre end prognosetidsrummet) 5 . De makroøkonomiske betingelser (kort- og langfristet rente på statsobligationer, vækstrate, den offentlige primære saldo), der danner udgangspunktet for det centrale scenarie, udsættes for en række chok, så man får den kegleformede fordeling af mulige gældsudviklinger, der vises i figuren nedenfor. Keglen afspejler en lang række mulige underliggende makroøkonomiske betingelser, idet væksten, renten og den primære saldo er simuleret med op til 2 000 chok. Størrelsen og korrelationen af chokkene afspejler variablernes historiske adfærd 6 . Det indebærer, at metoden ikke fanger usikkerhed i realtid. Nedenstående figurer viser således sandsynlighedsbaseret information om gældsudviklingen i euroområdet under hensyntagen til eventuelle chok relateret til vækst, rentesatser og primær saldo i en størrelsesorden og korrelation, som afspejler tidligere observerede chok.

Den stiplede linje i figurerne viser den forventede gældsudvikling i det centrale scenarie (der udsættes for diverse makroøkonomiske chok), mens den ubrudte sorte linje i midten er medianen for gældens fremskrevne udviklingskurs (som deler rækken af mulige gældsudviklinger ved udsættelse for chok i to halvdele). Selve keglen dækker 80 % af de mulige gældsudviklinger opnået ved simulering af 2 000 chok relateret til vækst, rentesatser og primær saldo (hvor den nederste og øverste linje, der afgrænser keglen, svarer til henholdsvis 10. og 90. percentil i fordelingen). Således udelukkes fra det skraverede område de simulerede gældsudviklinger (ca. 20 % af det hele), der skyldes mere ekstreme (mindre sandsynlige) chok eller "halebegivenheder". De forskelligt skraverede områder i keglen repræsenterer de forskellige andele af den samlede fordeling af mulige gældsudviklinger. Det mørkeblå område (afgrænset ved 40. og 60. percentil) omfatter 20 % af de mulige gældsudviklinger, der ligger tættest på det centrale scenarie.

Både i scenariet ifølge Kommissionens prognose og i scenariet ifølge udkastene til budgetplaner ligger gælden i euroområdet i 2019 med 80 % sandsynlighed mellem ca. 82 % og 88 % af BNP (idet keglen viser 80 % af de mulige simulerede gældsudviklinger), når der tages højde for både positive og negative risici for den offentlige primære saldo, væksten og betingelserne på finansmarkederne. De nedre og øvre grænser for gældskvotens interval i 2019 er med andre ord stort set ens i Kommissionens scenarie og scenariet ifølge udkastene til budgetplaner, da der kun er en meget lille forskel mellem de respektive centrale prognoser, som udsættes for chok (en gældskvote på ca. 85 % i Kommissionens scenarie og i scenariet ifølge udkastene til budgetplaner).

De nuværende udkast til budgetplaner har en tidshorisont frem til 2019 - derefter tyder simulationen på en forholdsvis begrænset forskel mellem de fremskrivninger af gældskvoter under chok, der findes i Kommissionens scenarie og scenariet ifølge udkastene til budgetplaner. I slutningen af tidshorisonten for fremskrivningen i figurerne (2023) vil der være 50 % sandsynlighed for, at gældskvoten ligger over 78 % i scenariet ifølge udkastene til budgetplaner og over 79 % i Kommissionens scenarie. Den lille forskel skyldes hovedsageligt, at den strukturelle primære saldo i scenariet ifølge udkastene til budgetplaner holdes konstant på et lidt højere niveau for det senest forventede overskud end i Kommissionens scenarie.

Vær opmærksom på, at eftersom størrelsen og korrelationen af chokkene afspejler variablernes historiske adfærd, så fanger metoden ikke usikkerhed i realtid, som netop kan forekomme i forbindelse med vurdering af outputgabet. I betragtning af den tidligere erfaring med betydelige justeringer af estimater over outputgab, ofte i retning af lavere potentiel produktion end forventet i realtid, er der dermed grund til at tro, at der er en yderligere kilde til risici for kommende gældsudviklinger, som ikke fremgår af de forudgående analyser.

Figur III.1: Stokastiske fremskrivninger af den offentlige gæld med udgangspunkt i scenarierne for Kommissionens prognose og for udkastene til budgetplaner (UBP)



BILAG IV. Figurer og tabeller 7  

Tabel IV.1: Real BNP-vækst (i %) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose for 2018 (KOM)



Tabel IV.2: Samlede saldomål (i % af BNP) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose for 2018 (KOM)



Figur IV.1: Sammenligning af samlet offentlig saldo for 2019 (i % af BNP): Kommissionens efterårsprognose for 2018 (KOM) over for udkastene til budgetplaner (UBP)

Anm.: Cypern, som forventes at have et overskud på over 3 % af BNP i 2019, er for at forbedre læsbarheden ikke vist i denne figur.

Figur IV.2: Årsager til forskellen i samlet offentlig saldo i 2019 (i % af BNP) mellem Kommissionens efterårsprognose for 2018 og udkastene til budgetplaner



Tabel IV.3: Samlede primære saldomål (i % af BNP) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose for 2018 (KOM)



Tabel IV.4: Ændringer i strukturel saldo (i % af potentielt BNP) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose for 2018 (KOM)



Tabel IV.5: Ændringer i strukturel primær saldo (i % af potentielt BNP) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose for 2018 (KOM)



Figur IV.3: Ændring i strukturel saldo for 2019 (i % af potentielt BNP): Udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose 2018 (KOM)

Anm.: Grækenland, som forventes at have en ændring i sin strukturelle saldo på ca. -1,7 % af potentielt BNP i 2019, er for at forbedre læsbarheden ikke vist i denne figur.

Figur IV.4: Diskretionær finanspolitisk indsats i 2019 (i % af potentielt BNP): Udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose 2018 (KOM)

Figur IV.5a: Ændring i strukturel saldo for 2018 (i % af potentielt BNP) over for outputgab ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 (KOM)

Figur IV.5b: Ændring i strukturel saldo for 2019 (i % af potentielt BNP) over for outputgab ifølge Kommissionens efterårsprognose for 2018 (KOM)