EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018AR3891

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Horisont Europa: Det niende rammeprogram for forskning og innovation

COR 2018/03891

OJ C 461, 21.12.2018, p. 79–124 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/79


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Horisont Europa: Det niende rammeprogram for forskning og innovation

(2018/C 461/11)

Hovedordfører:

Christophe CLERGEAU (FR/PES), medlem af regionalrådet i Pays-de-la-Loire

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling

(COM(2018) 435 final —2018/0224 (COD))

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation

(COM(2018) 436 final — 2018/00225 (COD))

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling

(COM(2018) 435 final — 2018/0224 (COD))

Anbefalet ændring 1

Betragtning 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med henblik på at tilvejebringe en videnskabs-, økonomi- og samfundsrelateret virkning som led i opfyldelsen af denne generelle målsætning bør Unionen investere i forskning og innovation via Horisont Europa — et rammeprogram for forskning og innovation (2021-2027) (»Programmet«), med det sigte at støtte skabelse og formidling af viden og teknologier af høj kvalitet, øge virkningen af forskning og innovation med hensyn til at udvikle, støtte og gennemføre Unionens politikker, støtte indførelsen af innovative løsninger i industrien og samfundet for at imødegå globale udfordringer og fremme industriens konkurrenceevne og med det sigte at fremme alle former for innovation, herunder banebrydende innovation, og styrke udbredelsen på markedet af innovative løsninger samt optimere tilvejebringelsen af disse investeringer, således at virkningen øges inden for et styrket europæisk forskningsrum.

Med henblik på at tilvejebringe en videnskabs-, økonomi- , territorial og samfundsrelateret virkning som led i opfyldelsen af denne generelle målsætning bør Unionen investere i forskning og innovation via Horisont Europa — et rammeprogram for forskning og innovation (2021-2027) (»Programmet«), med det sigte at støtte skabelse og formidling af viden og teknologier af høj kvalitet, øge virkningen af forskning og innovation med hensyn til at udvikle, støtte og gennemføre Unionens politikker, støtte indførelsen af innovative løsninger i industrien og samfundet for at imødegå globale udfordringer og fremme industriens konkurrenceevne og med det sigte at fremme alle former for innovation, herunder banebrydende innovation, og styrke udbredelsen på markedet af innovative løsninger samt optimere tilvejebringelsen af disse investeringer, således at virkningen øges inden for et styrket europæisk forskningsrum.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Forskningsaktiviteter, der gennemføres i henhold til søjlen »Åben videnskab«, bør fastlægges i overensstemmelse med de videnskabelige behov og muligheder. Forskningsdagsordenen bør fastlægges i tæt samarbejde med det videnskabelige samfund. Forskning bør finansieres på grundlag af topkvalitet.

Forskningsaktiviteter, der gennemføres i henhold til søjlen »Åben videnskab«, bør fastlægges i overensstemmelse med de videnskabelige behov og muligheder. Forskningsdagsordenen bør fastlægges i tæt samarbejde med det videnskabelige samfund. Forskning bør finansieres på grundlag af topkvalitet og de forventede virkninger .

Anbefalet ændring 3

Betragtning 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programmet bør støtte forskning og innovation på en integreret måde under overholdelse af alle Verdenshandelsorganisationens relevante bestemmelser. Begrebet forskning, herunder eksperimentel udvikling, bør anvendes i overensstemmelse med Frascatimanualen, der er udarbejdet af OECD, mens begrebet innovation bør anvendes i overensstemmelse med Oslomanualen, der er udarbejdet af OECD og Eurostat, efter en bred tilgang, der omfatter social innovation.

OECD's definitioner angående teknologisk modenhedsniveau (TRL) bør videreføres i lighed med det tidligere rammeprogram, Horisont 2020, og tages i betragtning i forbindelse med klassificeringen af teknologisk forskning, produktudvikling og demonstrationsaktiviteter samt definitionen af de typer af aktioner, som står til rådighed for indkaldelser af forslag. I princippet bør der ikke ydes tilskud til aktioner, hvis aktiviteter rækker ud over TRL 8. Arbejdsprogrammet for en given indkaldelse inden for rammerne af søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« kan yde tilskud til produktvalidering og markedsreproduktion i stor målestok.

Programmet bør støtte forskning og innovation i alle dens afskygninger på en integreret måde under overholdelse af alle Verdenshandelsorganisationens relevante bestemmelser. Begrebet forskning, herunder eksperimentel udvikling, bør anvendes i overensstemmelse med Frascatimanualen, der er udarbejdet af OECD, mens begrebet innovation bør anvendes i overensstemmelse med Oslomanualen, der er udarbejdet af OECD og Eurostat, efter en bred tilgang, der omfatter social innovation. OECD's definitioner angående teknologisk modenhedsniveau (TRL) bør videreføres i lighed med det tidligere rammeprogram, Horisont 2020, og tages i betragtning i forbindelse med klassificeringen af teknologisk forskning, produktudvikling og demonstrationsaktiviteter samt definitionen af de typer af aktioner, som står til rådighed for indkaldelser af forslag. Arbejdsprogrammet for en given indkaldelse inden for rammerne af søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« kan yde tilskud til produktvalidering og markedsreproduktion i stor målestok.

Begrundelse

Muligheden for tilskud bør ikke udelukkes i faserne tættest på markedsføringen.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programmet skal tilstræbe synergier med andre EU-programmer fra deres udformning og strategiske planlægning til projektudvælgelse, forvaltning, kommunikation, formidling og udnyttelse af resultater samt overvågning, revision og styring. For at undgå overlapninger og dobbeltarbejde og tillige øge EU-finansieringens løftestangseffekt kan der foretages overdragelser fra Unionens øvrige programmer til aktiviteter inden for rammerne af Horisont Europa. I sådanne tilfælde følger disse reglerne i Horisont Europa.

I sin strategiske planlægning forpligter »Horisont Europa« sig til at tilstræbe synergier med andre EU-programmer fra deres udformning og strategiske planlægning , hvor der tages hensyn til nationale strategier og strategier for intelligent specialisering(S3) til projektudvælgelse, forvaltning, kommunikation, formidling og udnyttelse af resultater samt overvågning, revision og styring. For at undgå overlapninger og dobbeltarbejde og tillige øge EU-finansieringens løftestangseffekt kan der foretages en kombination af regionale og nationale offentlige midler samt overdragelser fra Unionens øvrige programmer til aktiviteter inden for rammerne af Horisont Europa , hvilket er i tråd med de indførte S3'er . I sådanne tilfælde følger disse reglerne i Horisont Europa.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at opnå den størst mulige virkning af Unionens finansiering og det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politiske målsætninger bør Programmet indgå europæiske partnerskaber med private og/eller offentlige partnere. Sådanne partnere omfatter industrien, forskningsinstitutioner, organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau, og civilsamfundsorganisationer såsom fonde, der støtter og/eller udfører forskning og innovation, forudsat at de ønskede virkninger kan opnås mere effektivt i fællesskab end af Unionen alene.

For at opnå den størst mulige virkning af Unionens finansiering og det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politiske målsætninger bør Programmet indgå europæiske partnerskaber med private og/eller offentlige partnere. Sådanne partnere omfatter industrien, forskningsinstitutioner, universiteter, regioner og byer, organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau, og civilsamfundsorganisationer såsom fonde, der støtter og/eller udfører forskning og innovation, forudsat at de ønskede virkninger kan opnås mere effektivt i fællesskab end af Unionen alene.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Søjlen »Åben innovation« bør fastlægge en række foranstaltninger for integreret støtte for at opfylde behovene hos iværksættere og iværksætteri, hvormed det tilsigtes at virkeliggøre og fremskynde banebrydende innovation med henblik på hastig markedsvækst. Den bør tiltrække innovative virksomheder med potentiale for opskalering på internationalt plan og på EU-plan og frembyde hurtige og fleksible tilskud og medinvesteringer, herunder med private investorer. Disse målsætninger bør søges opfyldt gennem oprettelsen af Det Europæiske Innovationsråd (EIC). Denne søjle bør også støtte Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og de europæiske innovationsøkosystemer i bred forstand , navnlig gennem samfinansiering af partnerskaber med nationale og regionale innovationsstøtteorganer.

Søjlen »Åben innovation« bør fastlægge en række foranstaltninger for integreret støtte for at opfylde behovene hos innovatorer, iværksættere og iværksætteri, hvormed det tilsigtes at virkeliggøre og fremskynde banebrydende innovation med henblik på hastig markedsvækst. Den bør tiltrække innovative virksomheder med potentiale for opskalering på internationalt plan og på EU-plan og frembyde hurtige og fleksible tilskud og medinvesteringer, herunder med private og offentlige investorer. Disse målsætninger bør søges opfyldt gennem oprettelsen af Det Europæiske Innovationsråd (EIC). Denne søjle bør også støtte Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og de europæiske , nationale, regionale og lokale innovationsøkosystemer, navnlig gennem samfinansiering af partnerskaber med nationale og regionale innovationsstøtteorganer.

Begrundelse

Målsætningerne for søjlen »Åben innovation« bør helt tydeligt afspejle den berørte offentlighed, der ikke er begrænset til iværksættere, og præcisere muligheden for at inddrage offentlige investorer på samme måde som private investorer.

Anbefalet ændring 7

Nyt nummer efter artikel 2, nr. 3)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

De »regionale økosystemer og innovationshubs« samler offentlige og private aktører fra netværker under en firdobbelt helix (universiteter, industri, offentlige beslutningstagere, civilsamfundet), struktureret på regionalt og lokalt plan. Disse aktører koordinerer aktiviteter inden for forskning, innovation, uddannelse, og fremskynder indbyrdes udbredelsen af resultater, formidling af viden, innovation og udvikling af nye økonomiske aktiviteter og tjenesteydelser, som skaber bæredygtige job ved at nærme sig borgerne og deres behov på lokalt plan, så resultaterne af forskning og innovation rykker tættere på samfundet og markedet

Begrundelse

Der er brug for en formel definition af »regionale økosystemer og innovationshubs«, der dækker vilkårene i byerne såvel som i regionerne, for at sikre en effektiv og fuldstændig anerkendelse i samtlige indsatsområder i Horisont Europa-programmet.

Anbefalet ændring 8

Artikel 2, nr. 5)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(5)

»mission«: en portefølje af aktioner, der har til formål at opnå et målbart mål inden for en fastsat frist og de virkninger for videnskaben og teknologien og/eller samfundet og borgerne, som ikke ville kunne opnås gennem individuelle aktioner

(5)

»mission«: en portefølje af aktioner, der har til formål at opnå et målbart mål inden for en fastsat frist og de virkninger for videnskaben og teknologien og/eller samfundet og borgerne og deres lokalområde, som ikke ville kunne opnås gennem individuelle aktioner

Anbefalet ændring 9

Artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programmets overordnede målsætning er at sørge for, at Unionens investeringer i forskning og innovation skaber videnskabelige, økonomiske og samfundsmæssige virkninger for derigennem at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag, fremme dens konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, opfylde Unionens strategiske prioriteter og bidrage til håndtering af globale udfordringer, heriblandt målene for bæredygtig udvikling.

Programmets overordnede målsætning er at sørge for, at Unionens investeringer i forskning og innovation skaber videnskabelige, økonomiske og samfundsmæssige og territoriale virkninger for derigennem at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag, fremme konkurrenceevne n i samtlige medlemsstater og deres regioner , herunder deres industriers konkurrenceevne, navnlig ved at bidrage til at opbygge et videns- og innovationssamfund, opfylde Unionens strategiske prioriteter og bidrage til håndtering af globale udfordringer, heriblandt målene for bæredygtig udvikling.

Anbefalet ændring 10

Artikel 3, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)

styrke virkningen af forskning og innovation, hvad angår udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker tillige med støtte til indførelsen af innovative løsninger i industrien og samfundet med henblik på at imødegå globale udfordringer

b)

styrke virkningen af forskning og innovation, hvad angår udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker, støtte til indførelsen af innovative løsninger i industrien og samfundet og deres udbredelse i EU, medlemsstaterne og deres regioner med henblik på at imødegå lokale og globale udfordringer

Anbefalet ændring 11

Artikel 6, stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Gennemførelsen af særprogrammet er baseret på en gennemsigtig og strategisk flerårig plan for forsknings- og innovationsaktiviteter, navnlig for søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«, der er udarbejdet efter, at interessenterne er blevet hørt om prioriteterne og om hvilke aktioner og former for gennemførelse, der skal anvendes. Dette sikrer overensstemmelse med andre relevante EU-programmer.

Gennemførelsen af særprogrammet er baseret på en gennemsigtig og strategisk flerårig plan for forsknings- og innovationsaktiviteter, navnlig for søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«, der er udarbejdet efter, at medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, de lokale og regionale myndigheder, interessenterne og civilsamfundet er blevet hørt om prioriteterne og om hvilke aktioner og former for gennemførelse, der skal anvendes. Dette sikrer overensstemmelse med andre relevante EU-programmer og tager hensyn til nationale strategiske prioriteter og prioriteter om intelligent specialisering .

Begrundelse

Den strategiske planlægning vil have en central plads i den fremtidige styring af programmet og skal således inddrage de lokale og regionale myndigheder og tage højde for regionale strategier for intelligent specialisering.

Anbefalet ændring 12

Artikel 6, stk. 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

9.   Programmet sikrer effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene og ligestillingsaspektet i indholdet af forsknings- og innovationsaktiviteterne. Der lægges særlig vægt på at sikre ligestilling mellem kønnene, med forbehold af situationen på det pågældende forsknings- og innovationsområde, i evalueringspaneler og i organer, såsom ekspertgrupper.

9.   Programmet sikrer effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene og ligestillingsaspektet i indholdet af forsknings- og innovationsaktiviteterne. Der lægges særlig vægt på at sikre ligestilling mellem kønnene, med forbehold af situationen på det pågældende forsknings- og innovationsområde, i evalueringspaneler og i organer, såsom ekspertgrupper.

I overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 349 bør programmet tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi i tråd med Kommissionens meddelelse om »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi«, som blev godkendt af Rådet den 12. april 2018.

Begrundelse

Betragtning 27 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont Europa fastslår udtrykkeligt, at der er behov for særlige foranstaltninger til fordel for regioner i den yderste periferi, og at programmet bør tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i disse regioner. Der er imidlertid ingen henvisning i artiklerne til regionerne i den yderste periferi.

Anbefalet ændring 13

Artikel 7, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3.   Missioner skal:

3.   Missioner skal:

a)

have en klar EU-merværdi og bidrage til at nå Unionens prioriteter

a)

have en klar EU-merværdi og bidrage til at nå Unionens prioriteter

b)

være dristige og inspirerende og derfor have stor samfundsmæssig eller økonomisk relevans

b)

være dristige og inspirerende og derfor have stor samfundsmæssig eller økonomisk relevans

c)

angive en klar retning og være målrettede, målbare og tidsbestemte

c)

angive en klar retning og være målrettede, målbare og tidsbestemte

d)

være centreret om ambitiøse, men realistiske forsknings- og innovationsaktiviteter

d)

være centreret om ambitiøse, men realistiske forsknings- og innovationsaktiviteter

e)

øge aktiviteten på tværs af fagområder, sektorer og aktører

e)

øge aktiviteten på tværs af fagområder, sektorer og aktører

f)

være åbne over for flere forskellige, bottom-up løsninger.

f)

være åbne over for flere forskellige, bottom-up løsninger

 

g)

bidrage til at styrke det europæiske forskningsrum og gennemførelsen af intelligente specialiseringsstrategier .

Anbefalet ændring 14

Artikel 8, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

D ele af Horisont Europa kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber. Unionens deltagelse i europæiske partnerskaber kan antage enhver af følgende former:

De forskellige d ele af Horisont Europa kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber. Unionens deltagelse i europæiske partnerskaber kan antage enhver af følgende former:

Anbefalet ændring 15

Artikel 7, stk. 4 tilføjes

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

4.     Udviklingen af missioner bør ske gennem en åben og deltagelsesbaseret proces med inddragelse af alle berørte parter på lokalt, regionalt, europæisk og globalt plan.

Anbefalet ændring 16

Artikel 9, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

c)

13 500 000 000 EUR til søjlen »Åben innovation« for perioden 2021-2027, heraf:

c)

13 500 000 000 EUR til søjlen »Åben innovation« for perioden 2021-2027, heraf:

 

(1)

10 500 000 000 EUR til Det Europæiske Innovationsråd, herunder op til 500 000 000 EUR til europæiske innovationsøkosystemer

 

(1)

10 500 000 000 EUR til Det Europæiske Innovationsråd, herunder 500 000 000 EUR til europæiske innovationsøkosystemer , hvortil kommer 1 500 000 000 EUR, der overføres fra søjle 2 med henblik på tematisk udmøntning. Mindst 1 000 000 000 EUR bør udmøntes i form af samfinansiering af fælles programmer til støtte for SMV'er, navnlig til løbende innovationsaktiviteter

 

(2)

3 000 000 000 EUR til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

 

(2)

3 000 000 000 EUR til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

Begrundelse

Støtten til de europæiske innovative økosystemer vil i høj grad vedrøre de regionale økosystemer og innovationshubs. Beløbet er betinget, hvilket ikke er uacceptabelt, og for lavt til at have en betydelig samlet endsige geografisk virkning. Styrkelsen af det budget, der er afsat til disse aktiviteter, kan gøre det muligt for regionerne at finde deres plads i rammeprogrammets fremtidige setup ved at udvikle strukturelle strategier på mellemlang og lang sigt, som har central betydning for EU's innovationskapacitet.

Anbefalet ændring 17

Artikel 9, stk. 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ressourcer, som er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, og som kan overføres i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) XX (forordningen om fælles bestemmelser), kan på deres anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

 

Begrundelse

Flyttet til artikel 11.

Anbefalet ændring 18

Artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

1.     »Horisont Europa« bør gennemføres i synergi med andre af Unionens programmer. Finansiering, der supplerer eller kombineres med finansieringen af »Horisont Europa«, skal gennemføres efter de samme gennemførelsesbestemmelser som det nuværende program.

Hvis det er relevant, kan der udfærdiges fælles forslagsindkaldelser med andre EU-programmer. I så fald gælder blot ét af programmernes regler for deltagelse. Såfremt disse aktioner falder ind under programmet »Horisont Europa«, er det dette programs regler, der finder anvendelse for samtlige bidrag, der finansierer aktionerne.

Aktioner, der tildeles mærket »Seal of Excellence«, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser —

2.    Aktioner, der tildeles mærket »Seal of Excellence«, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser —

a)

de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

a)

de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

b)

de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

b)

de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)

de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

c)

de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) xx/xx (forordningen om fælles bestemmelser) og artikel [8] i forordning (EU) xx/xx (finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik), forudsat at sådanne aktioner er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) xx/xx (forordningen om fælles bestemmelser) og artikel [8] i forordning (EU) xx/xx (finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik), forudsat at sådanne aktioner er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger.

 

3.     De foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af europæiske partnerskaber, der er omhandlet i artikel 8, kan også modtage bidrag fra andre programmer i EU, dens medlemsstater og deres lokale og regionale myndigheder. I så fald kan blot ét af programmets regler finde anvendelse. Såfremt disse aktioner falder ind under programmet »Horisont Europa«, kan dette programs regler finde anvendelse for samtlige bidrag, der finansierer aktionerne, med forbehold af EU's rammer for statsstøtte.

 

4.     Ressourcer, som er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, og som kan overføres i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) xx/xx (forordningen om fælles bestemmelser), kan på forvaltningsmyndighedens anmodning

a)

enten overføres til Horisont Europa. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). Disse ressourcer anvendes til gavn for det geografiske område, der falder ind under den pågældende forvaltningsmyndighed, i overensstemmelse med artikel 18, stk. 7, og artikel 19, stk. 1, andet afsnit

b)

eller betragtes som værende overført til Horisont Europa, når de af forvaltningsmyndigheden overføres direkte til en fælles program, der medfinansieres af Horisont Europa. Støttemidler, der af et således samfinansieret fælles program udbetales til tredjeparter, kan betragtes som sådan i henhold til Horisont Europas regler, med forbehold af EU's rammer for statsstøtte.

Begrundelse

Den gamle debat om synergier skal munde ud i en klar og samlet foranstaltning, som rent faktisk muliggør en kombineret finansiering, der går videre end tildelingen af et kvalitetsmærke, samt fuld udnyttelse af de europæiske partnerskabers potentiale. Men denne foranstaltning bør også være fleksibel og give regionerne mulighed for at reagere og hurtigt tilpasse sig til det europæiske økosystems initiativer og udvikling. I og med at det gøres muligt for forvaltningsmyndighederne at foretage en virtuel overførsel via direkte allokering til et program, der samfinansieres af rammeprogrammet, og som de dermed beslutter at deltage i, uden at gå via en forudgående programmering og en fysisk overførsel, indfrier ændringen denne målsætning.

Anbefalet ændring 19

Artikel 20, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I arbejdsprogrammet præciseres det i forbindelse med hvilke indkaldelser, der vil blive tildelt »Seal of Excellence«. Oplysninger vedrørende ansøgningen og evalueringen kan med ansøgerens forhåndstilladelse deles med interesserede finansieringsmyndigheder med forbehold af indgåelse af fortrolighedsaftaler.

I arbejdsprogrammet præciseres det i forbindelse med hvilke indkaldelser, der vil blive tildelt »Seal of Excellence«. Tildelingen af »kvalitetsmærket« afhænger af, at ansøgeren giver tilladelse til, at interesserede finansieringsmyndigheder får adgang til informationer vedrørende ansøgningen og evalueringen med forbehold af indgåelse af fortrolighedsaftaler.

Anbefalet ændring 20

Artikel 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

En aktion, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert bidragende EU-program finder anvendelse på de respektive bidrag til aktionen. Den kumulerede finansiering må ikke overstige aktionens samlede støtteberettigede omkostninger, ligesom støtten fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.

En aktion, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

 

Såfremt disse bidrag tildeles samtidig for at dække de samme aktiviteter og disses omkostninger,

a)

bør denne aktion gennemføres i henhold til samme sæt gennemførelsesbestemmelser og støtteberettigelsesregler.

Den kumulerede finansiering må ikke overstige aktionens samlede støtteberettigede omkostninger, ligesom støtten fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.

b)

gennemføres aktionen i henhold til reglerne for det program, hvorfra det største bidrag kommer, med forbehold af EU's rammer for statsstøtte i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4, litra b).

Anbefalet ændring 21

Artikel 30

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.   En enkelt finansieringssats pr. aktion finder anvendelse for alle de aktiviteter, der finansieres. Maksimumssatsen fastsættes i arbejdsprogrammet.

1.   En enkelt finansieringssats pr. aktion finder anvendelse for alle de aktiviteter, der finansieres. Maksimumssatsen fastsættes i arbejdsprogrammet.

2.   Programmet kan finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktion med undtagelse af:

2.   Programmet kan finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktion med undtagelse af:

a)

innovationsaktioner: op til 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger undtagen for almennyttige retlige enheder, hvor programmet kan refundere op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger

a)

innovationsaktioner: op til 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger undtagen for almennyttige retlige enheder, hvor programmet kan refundere op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger

b)

programsamfinansieringsaktioner: mindst 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger og i nærmere bestemte og behørigt begrundede tilfælde op til 70 %.

b)

programsamfinansieringsaktioner: mindst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger og i nærmere bestemte og behørigt begrundede tilfælde op til 70 %.

3.   Finansieringssatserne fastsat i denne artikel finder også anvendelse på aktioner, hvor finansiering efter fast takst, enhedsomkostninger eller faste beløb anvendes for hele eller dele af aktionen.

3.   Finansieringssatserne fastsat i denne artikel finder også anvendelse på aktioner, hvor finansiering efter fast takst, enhedsomkostninger eller faste beløb anvendes for hele eller dele af aktionen.

Begrundelse

I overensstemmelse med princippet om medfinansiering.

Anbefalet ændring 22

Artikel 43, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.   Støttemodtagere under EIC's Accelerator skal være retlige enheder, der kan karakteriseres som opstartsvirksomheder, SMV'er eller midcapselskaber, og som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land. Forslaget kan indgives af støttemodtageren eller af en eller flere fysiske personer eller retlige enheder, der har til hensigt at etablere eller støtte den pågældende støttemodtager.

1.   Støttemodtagere under EIC's Accelerator skal være retlige enheder, der kan karakteriseres som opstartsvirksomheder, SMV'er eller midcapselskaber, og som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land. Forslaget kan indgives af støttemodtageren eller af en eller flere fysiske personer eller retlige enheder, der har til hensigt at etablere eller støtte den pågældende støttemodtager.

2.   En samlet afgørelse om støtte dækker og yder finansiering for alle former for EU-bidrag under EIC's blandede finansiering.

2.   En samlet afgørelse om støtte dækker og yder finansiering for alle former for EU-bidrag under EIC's blandede finansiering.

3.   Forslagene evalueres på basis af egen fortjeneste af uafhængige eksperter og udvælges i forbindelse med en årlig åben indkaldelse med tidsfrister baseret på artikel 24-26, med forbehold af stk. 4.

3.   Forslagene evalueres på basis af egen fortjeneste af uafhængige eksperter og udvælges i forbindelse med en årlig åben indkaldelse med tidsfrister baseret på artikel 24-26, med forbehold af stk. 4.

4.   Tildelingskriterierne er:

topkvalitet

virkning

aktionens risikoniveau og behovet for EU-støtte.

4.   Tildelingskriterierne er:

topkvalitet

virkning

aktionens risikoniveau , kvaliteten i de nationale, regionale og lokale coachingtilbud og behovet for EU-støtte.

Begrundelse

Selv om virksomheder, der modtager støtte gennem Accelerator, skal rette fokus mod et bredt marked, afhænger deres succes ikke kun af deres finansielle struktur, men også af deres bistand i et økosystem, der er gunstigt på europæisk, nationalt og lokalt plan.

Anbefalet ændring 23

Bilag I »Hovedlinjerne i aktiviteterne«, punkt 3, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)

De europæiske innovationsøkosystemer

Interventionsområder: skabe forbindelser med regionale og nationale aktører og støtte medlemsstaterne s og associerede lande s gennemførelse af fælles, tværnationale innovationsprogrammer, fra fremme af bløde færdigheder med henblik på innovation og til forsknings- og innovationsaktioner med henblik på at effektivisere det europæiske innovationssystem. Dette vil supplere EFRU-støtten til innovationsøkosystemer og interregionale partnerskaber vedrørende intelligent specialisering.

b)

De europæiske innovationsøkosystemer

Interventionsområder: skabe forbindelser med regionale og nationale aktører og støtte regionale økosystemers aktører, tværregionale innovationshubs, medlemsstaterne og associerede lande i gennemførelse n af fælles, tværnationale innovationsprogrammer, som spænder fra fremme af bløde færdigheder med henblik på innovation til forsknings- og innovationsaktioner med henblik på at effektivisere det europæiske innovationssystem. Dette vil supplere EFRU-støtten til innovationsøkosystemer og interregionale partnerskaber vedrørende intelligent specialisering. Dette vil supplere EFRU-støtten til innovationsøkosystemer og interregionale partnerskaber vedrørende intelligent specialisering.

Begrundelse

Dette er afgørende for at muliggøre finansiering af tværregionale projekter.

Anbefalet ændring 24

Bilag II »Typer af aktioner«, sjette led

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Programsamfinansieringsaktion: aktion, hvormed der tilvejebringes samfinansiering til et aktivitetsprogram, som etableres og/eller gennemføres af enheder, der forvalter og/eller finansierer forsknings- og innovationsprogrammer, dog undtagen Unionens finansieringsorganer. Et sådant aktivitetsprogram kan støtte netværksarbejde og -koordinering, forskning, innovation, pilotprojekter samt innovations- og markedsføringsaktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger, formidling og udnyttelse eller en kombination heraf, som gennemføres direkte af disse enheder eller af tredjeparter, til hvem de kan yde al relevant finansiel støtte såsom tilskud, priser og indkøb, samt blandet finansiering via Horisont Europa.

Programsamfinansieringsaktion: aktion, hvormed der tilvejebringes samfinansiering til et aktivitetsprogram, som etableres og/eller gennemføres af enheder, der forvalter og/eller finansierer forsknings- og innovationsprogrammer, dog undtagen Unionens finansieringsorganer. Denne form for aktion vil navnlig kunne støtte de regionale økosystemers og innovationshubs' aktivitetsprogrammer samt deres indbyrdes samarbejde. Et sådant aktivitetsprogram kan støtte netværksarbejde og -koordinering, forskning, innovation, pilotprojekter samt innovations- og markedsføringsaktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger, formidling og udnyttelse eller en kombination heraf, som gennemføres direkte af disse enheder eller af tredjeparter, til hvem de kan yde al relevant finansiel støtte såsom tilskud, priser og indkøb, samt blandet finansiering via Horisont Europa.

Begrundelse

Dette er afgørende for at muliggøre finansiering af tværregionale projekter.

Anbefalet ændring 25

Bilag III »Partnerskaber«, del 1, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

a)

Dokumentation for, at det europæiske partnerskab mere effektivt vil opfylde programmets målsætninger, bl.a. med hensyn til at skabe tydelige virkninger for EU og dets borgere og navnlig med henblik på at skabe resultater i henseende til de globale udfordringer og forsknings- og innovationsmålsætningerne, sikre EU's konkurrenceevne og bidrage til at styrke det europæiske rum for forskning og innovation såvel som internationale forpligtelser.

a)

Dokumentation for, at det europæiske partnerskab særligt effektivt vil opfylde programmets målsætninger, bl.a. med hensyn til at skabe tydelige virkninger for EU og dets borgere og navnlig med henblik på at skabe resultater i henseende til de globale udfordringer og forsknings- og innovationsmålsætningerne, sikre EU's konkurrenceevne og bidrage til at styrke det europæiske rum for forskning og innovation såvel som internationale forpligtelser.

Begrundelse

Den nuværende formulering er meget restriktiv og risikerer at føre til en væsentlig begrænsning af omfanget af europæiske partnerskaber.

Anbefalet ændring 26

Bilag IV »Synergier med andre programmer«. punkt 4, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4.

Med synergier med Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) sikres det, at:

a)

ESF+ kan mainstreame og opskalere innovative undervisningsplaner med støtte fra programmet via nationale eller regionale programmer for at udstyre borgerne med de færdigheder og kompetencer, der er behov for i fremtidens job

4.

Med synergier med Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) sikres det, at:

a)

ESF+ kan mainstreame og opskalere innovative undervisningsplaner med støtte fra programmet via nationale, regionale eller tværregionale programmer for at udstyre borgerne med de færdigheder og kompetencer, der er behov for i fremtidens job

Anbefalet ændring 27

Bilag IV »Synergier med andre programmer«. punkt 6, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

6.

Med synergier med programmet for det digitale Europa (DEP) sikres det, at:

6.

Med synergier med programmet for det digitale Europa (DEP) sikres det, at:

 

a)

flere tematiske områder, der behandles i såvel programmet som DEP, konvergerer, men at typen af støttede aktioner tillige med deres forventede output og interventionslogik er forskellige og komplementære

 

a)

flere tematiske områder, der behandles i såvel programmet som DEP, konvergerer, men at typen af støttede aktioner tillige med deres forventede output og interventionslogik er forskellige og komplementære

 

b)

forsknings- og innovationsrelaterede behov i relation til digitale aspekter udpeges og fastlægges i programmets strategiske forsknings-og innovationsplaner; dette omfatter forskning og innovation med henblik på højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, hvori digitale og andre støtteteknologier kombineres med ikke-teknologiske innovationer; der ydes støtte til opskalering af virksomheder, der introducerer banebrydende innovationer, idet mange af disse kombinerer digitale og fysiske teknologier; digitale aspekter integreres i hele søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« samt støtten til digitale forskningsinfrastrukturer

 

b)

forsknings- og innovationsrelaterede behov i relation til digitale aspekter udpeges og fastlægges i programmets strategiske forsknings-og innovationsplaner; dette omfatter forskning og innovation med henblik på højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, hvori digitale og andre støtteteknologier kombineres med ikke-teknologiske innovationer; der ydes støtte til opskalering af virksomheder, der introducerer banebrydende innovationer, idet mange af disse kombinerer digitale og fysiske teknologier; digitale aspekter integreres i hele søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« , støtte til digitale innovationshubs samt støtten til digitale forskningsinfrastrukturer

Anbefalet ændring 28

Der tilføjes et nyt punkt i slutningen af bilag V »Centrale indikatorer for virkningsveje«, side 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

Indikatorer for territorierelaterede virkningsveje

Programmet forventes at få en virkning på den økonomiske udvikling og omstilling på lokalt, regionalt og nationalt plan, hvilket bidrager til at styrke EU's teknologiske grundlag og konkurrenceevne.

(jf. nedenstående tabel, som udgør en integreret del af dette ændringsforslag)


Virkninger for territoriet

Kortfristet

Mellemfristet

Længerefristet

Bidrage til vækst og økonomisk omstilling i territorierne

Synergi mellem finansieringer

Omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret med henblik på projekter inden for rammeprogrammet, før, under og efter gennemførelsen.

Bidrag til de politiske prioriteter

Andel af rammeprogrammets projekter, der bidrager til intelligent specialisering på regionalt og nationalt plan

Bidrag til vækst og økonomisk omstilling

Virksomhedsetablering og stigning i markedsandele i sektoren for intelligent specialisering af økosystemer

Formidling og udbredelse af forskning og innovation i og gennem områderne til gavn for borgerne

Vedtagelse

Andel af rammeprogrammets forskning og innovation, der blev vedtaget af områdets aktører, navnlig i den offentlige sektor

Udbredelse

Antal innovationer, der udbredes og formidles til alle partnere i de pågældende områder med bistand fra den offentlige sektor

Replikation

Indførelse og opsøgende aktiviteter med hensyn til innovationer i andre geografiske områder

Støtte udvikling og investeringer inden for ekspertisenet og innovationshubs

Samarbejde mellem regionale økosystemer og innovationshubs samt enklaver af ekspertise i hele EU

Antal projekter eller andelen af projekter, der finansieres via rammeprogrammet, og som har ført til yderligere samarbejde mellem forskellige geografiske områder og aktører inden for disse kategorier

Udvikling af regionale økosystemer og innovationshubs

Vurdering af den effekt, samarbejdet, der udspringer af rammeprogrammets resultater, har haft for udviklingen af regionale økosystemer og innovationshubs

Bidrag til mindskelse af innovationskløften

Vurdering af den kumulative virkning af de resultater, der finansieres via rammeprogrammet, med hensyn til at reducere innovationskløften i EU

Begrundelse

Udtrykkelig henvisning til territoriale virkningsindikatorer foruden de andre centrale indikatorer for virkningsveje, som Kommissionen foreslår. Dette forslag er i overensstemmelse med opstillingen (titel, forklarende tekst og tabel) i bilag V i Kommissionens forslag.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation

(COM(2018) 436 final — 2018/0225 (COD))

Anbefalet ændring 29

Betragtning 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at afspejle det vigtige bidrag, som forskning og innovation bør yde til at tackle udfordringerne inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi, og for at gribe de tilsvarende forsknings- og innovationsmuligheder i tæt synergi med den fælles landbrugspolitik, vil de relevante aktioner under særprogrammet blive støttet med 10 mia. EUR til klyngen »Fødevarer og naturressourcer« i perioden 2021-2027.

For at afspejle det vigtige bidrag, som forskning og innovation bør yde til at tackle udfordringerne inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne , hav, fiskeri og bioøkonomi, og for at gribe de tilsvarende forsknings- og innovationsmuligheder i tæt synergi med den fælles landbrugspolitik, den integrerede havpolitik og den fælles fiskeripolitik vil de relevante aktioner under særprogrammet blive støttet med 10 mia. EUR til klyngen »Fødevarer og naturressourcer« i perioden 2021-2027.

Begrundelse

Havet og fiskeriet er vigtige sektorer for EU, og det er derfor vigtigt at henvise til dem.

Anbefalet ændring 30

Ny betragtning 7a

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

(7a)

I lyset af de store udfordringer, de maritime anliggender udgør for beskæftigelsen, (blå økonomi), for kvaliteten af miljøet og bekæmpelse af klimaforandringerne, vil disse anliggender udgøre en tværgående prioritet i et program, som vil være genstand for specifik overvågning og fastlæggelse af et mål for programmet inden for den strategiske programmering.

Anbefalet ændring 31

Artikel 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Særprogrammet har følgende operationelle målsætninger:

Særprogrammet har følgende operationelle målsætninger:

a)

styrke og udbrede topkvalitet

a)

styrke og udbrede topkvalitet

b)

øge samarbejdet på tværs af sektorer og fagområder

b)

øge samarbejdet på tværs af sektorer og fagområder

c)

forbinde og udvikle forskningsinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsområde

c)

forbinde og udvikle forskningsinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsområde

d)

styrke internationalt samarbejde

d)

styrke internationalt samarbejde

e)

tiltrække, uddanne og fastholde forskere og innovatorer i det europæiske forskningsområde, herunder via mobilitet blandt forskere

e)

tiltrække, uddanne og fastholde forskere og innovatorer i det europæiske forskningsområde, herunder via mobilitet blandt forskere

f)

fremme åben videnskab og sikre synlighed over for offentligheden samt åben adgang til resultater

f)

fremme åben videnskab og sikre synlighed over for offentligheden samt åben adgang til resultater

g)

aktivt formidle og udnytte resultater, navnlig med henblik på politikudvikling

g)

aktivt formidle og udnytte resultater, navnlig med henblik på politikudvikling

h)

støtte gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter

h)

støtte gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter

 

(ha)

forstærke gennemførelsen af strategier for intelligent specialisering og regionale økosystemers og innovationshubs' konkurrenceevne

i)

styrke forbindelsen mellem forskning og innovation og andre politikker, herunder målene for bæredygtig udvikling

i)

styrke forbindelsen mellem forskning og innovation og andre politikker, herunder målene for bæredygtig udvikling

j)

via FoI-missioner at opfylde ambitiøse mål inden for en fastsat frist

j)

via FoI-missioner at opfylde ambitiøse mål inden for en fastsat frist

k)

involvere borgere og slutbrugere i fælles udformning og fælles skabelsesprocesser

k)

involvere borgere og slutbrugere i fælles udformning og fælles skabelsesprocesser

l)

forbedre videnskabelig kommunikation

l)

forbedre videnskabelig kommunikation

m)

fremme industriel omstilling

m)

fremme industriel omstilling og navnlig den økologiske og digitale omstilling af industrien, samtidig med at der udvikles bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet

Begrundelse

De operationelle målsætninger for rammeprogrammet forventes at bidrage til gennemførelsen af strategierne for intelligent specialisering i EU's medlemsstater og deres regioner, som udgør en væsentlig del af EU's støtte til forskning og innovation (COM(2018) 306 final).

Anbefalet ændring 32

Artikel 5, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For hver mission kan der oprettes et missionsudvalg. Det skal bestå af ca. 15 personer på højt niveau, herunder relevante repræsentanter for slutbrugerne. Missionsudvalget rådgiver om:

For hver mission kan der oprettes et missionsudvalg. Det skal bestå af ca. 15 personer på højt niveau, herunder relevante repræsentanter for slutbrugerne og de offentlige og private aktører . Missionsudvalget rådgiver om:

a)

indholdet af arbejdsprogrammerne og deres revision, hvor det er nødvendigt for at nå målsætningerne med missionen, i fælles design med interessenter og eventuelt offentligheden

a)

indholdet af arbejdsprogrammerne og deres revision, hvor det er nødvendigt for at nå målsætningerne med missionen, i fælles design med offentlige beslutningstagere i medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder, interessenter og offentligheden

Anbefalet ændring 33

Artikel 10, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EIC-udvalget kan på anmodning rette henstillinger til Kommissionen om:

EIC-udvalget kan på anmodning rette henstillinger til Kommissionen om:

a)

ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Europa, resultaterne og virkningerne af EIC-komponentens målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger

a)

ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Europa og navnlig samarbejdet mellem regionale økosystemer og innovationshubs , resultaterne og virkningerne af EIC-komponentens målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger

Anbefalet ændring 34

Artikel 10, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EIC-udvalget sammensættes af 15-20 personer på højt niveau fra forskellige dele af Europas innovationsøkosystem, herunder iværksættere, virksomhedsledere, investorer og forskere. Det bidrager til offentlige oplysningsaktiviteter, hvor EIC-udvalgets medlemmer stræber efter at øge EIC-brandets prestige.

3.    EIC-udvalget sammensættes af 15-20 personer på højt niveau fra forskellige dele af det lokale, regionale, nationale og europæiske innovationsøkosystem, herunder iværksættere, virksomhedsledere, investorer og forskere. Det bidrager til offentlige oplysningsaktiviteter, hvor EIC-udvalgets medlemmer stræber efter at øge EIC-brandets prestige.

Anbefalet ændring 35

Artikel 10, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EIC-udvalget har en formand, som udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure. Formanden skal være en højtprofileret offentlig person, som er knyttet til innovationsverdenen.

EIC-udvalget har en formand, som udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure. Formanden skal være en højtprofileret offentlig person, som er knyttet til innovationsverdenen.

Formanden udnævnes for en periode på fire år, som kan fornys én gang.

Formanden leder EIC-udvalget, forbereder dets møder, tildeler opgaver til medlemmerne og kan oprette særlige undergrupper, som især skal indkredse de fremspirende teknologitendenser i EIC's portefølje. Han/hun promoverer EIC, samarbejder med Kommissionen og repræsenterer EIC i innovationsverdenen. Kommissionen kan yde administrativ bistand til formanden i forbindelse med, at han/hun varetager sit hverv.

Formanden udnævnes for en periode på fire år, som kan fornys én gang.

Formanden leder EIC-udvalget, forbereder dets møder, tildeler opgaver til medlemmerne og kan oprette særlige undergrupper, som især skal indkredse de fremspirende teknologitendenser i EIC's portefølje og sørger for at inddrage de regionale og nationale agenturer, der har ansvaret for innovation . Han/hun promoverer EIC, samarbejder med Kommissionen og repræsenterer EIC i innovationsverdenen. Kommissionen kan yde administrativ bistand til formanden i forbindelse med, at han/hun varetager sit hverv.

Anbefalet ændring 36

Punkt 1.4.4 i finansieringsoversigten

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

BEGRUNDELSE

BEGRUNDELSE

Del I, punkt 1.4.4 Finansieringsoversigt (side 20 i COM(2018) 436)

Horisont Europa er udformet, så dets gennemførelse muliggør synergier med andre af Unionens finansieringsprogrammer, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra EU's programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det, enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger.

Del I, punkt 1.4.4 Finansieringsoversigt (side 20 i COM(2018) 436)

Horisont Europa er udformet, så dets gennemførelse muliggør synergier med andre af Unionens finansieringsprogrammer, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra EU's programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det, enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger.

En ikke-udtømmende liste over sådanne ordninger og finansieringsprogrammer omfatter synergier med følgende programmer:

En ikke-udtømmende liste over sådanne ordninger og finansieringsprogrammer omfatter synergier med følgende programmer:

Den fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik

Den integrerede havpolitik

Den fælles fiskeripolitik

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)

Den Europæiske Socialfond (ESF)

Den Europæiske Socialfond (ESF)

Programmet for det indre marked

Programmet for det indre marked

Det europæiske rumprogram

Det europæiske rumprogram

Connecting Europe-faciliteten (CEF)

Connecting Europe-faciliteten (CEF)

Programmet for det digitale Europa

Programmet for det digitale Europa

Erasmus-programmet

Erasmus-programmet

Det eksterne instrument

Det eksterne instrument

InvestEU-fonden

InvestEU-fonden

Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og undervisningsprogram

Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og undervisningsprogram

Anbefalet ændring 37

Bilag I, »Programmets aktiviteter«, første del »Strategisk planlægning«, tredje til femte afsnit (s. 1)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Den vil inkludere omfattende høringer og udvekslinger med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet hvor det er relevant, og forskellige interessenter om prioriteter, herunder missioner under søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« og om hvilke typer af aktioner, det er passende at anvende, navnlig europæiske partnerskaber.

Den vil inkludere omfattende høringer og udvekslinger med medlemsstaterne og deres regioner, især regionerne i den yderste periferi , Europa-Parlamentet hvor det er relevant, og forskellige interessenter om prioriteter, herunder missioner under søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« og om hvilke typer af aktioner, det er passende at anvende, navnlig europæiske partnerskaber.

Den strategiske planlægning vil på grundlag af sådanne omfattende høringer indkredse fælles målsætninger og fælles aktivitetsområder såsom partnerskabsområder (det foreslåede retsgrundlag fastsætter kun instrumenter og kriterier, der vil fungere som rettesnor for deres anvendelse) og missionsområder.

Den strategiske planlægning vil på grundlag af sådanne omfattende høringer indkredse fælles målsætninger og fælles aktivitetsområder såsom partnerskabsområder (det foreslåede retsgrundlag fastsætter kun instrumenter og kriterier, der vil fungere som rettesnor for deres anvendelse) og missionsområder.

Den strategiske planlægning vil hjælpe med at udvikle og gennemføre politikken på de berørte områder på EU-niveau såvel som supplere politik og politiske tilgange i medlemsstaterne. I forbindelse med den strategiske planlægningsproces vil der blive taget højde for EU's politiske prioriteter med henblik på at øge det bidrag, som forskning og innovation yder til gennemførelsen af politikkerne. Den vil ligeledes tage højde for fremsynsaktiviteter, undersøgelser og andre videnskabelige beviser og for relevante eksisterende initiativer på EU-niveau og nationalt niveau.

Den strategiske planlægning vil hjælpe med at udvikle og gennemføre politikken på de berørte områder på EU-niveau såvel som supplere politik og politiske tilgange i medlemsstaterne og i deres regioner, især regionerne i den yderste periferi . I forbindelse med den strategiske planlægningsproces vil der blive taget højde for EU's politiske prioriteter med henblik på at øge det bidrag, som forskning og innovation yder til gennemførelsen af politikkerne. Den vil ligeledes tage højde for fremsynsaktiviteter, undersøgelser og andre videnskabelige beviser og for relevante eksisterende initiativer på EU-niveau og nationalt og regionalt niveau.

Anbefalet ændring 38

Bilag I, »Programmets aktiviteter«, første del »Strategisk planlægning«, 11. og 12. afsnit (side 2)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De »FET-flagskibe«, som støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under det nye program. Da de har store ligheder med missioner vil eventuelt yderligere »FET-flagskibe« under dette rammeprogram blive støttet som missioner, der er rettet mod fremtidige og fremspirende teknologier.

De »FET-flagskibe«, som støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under det nye program. Da de har store ligheder med missioner vil eventuelt yderligere »FET-flagskibe« under dette rammeprogram blive støttet som missioner, der er rettet mod fremtidige og fremspirende teknologier.

 

Det nye rammeprogram vil sigte mod større anerkendelse og mobilisering af ekspertise fordelt i alle medlemsstater og regioner i EU og vil navnlig fremme initiativer med henblik på at etablere et tværnationalt og et tværregionalt samarbejde mellem regionale økosystemer og innovationshubs.

Dialogerne om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med EU's internationale partnere og de politiske dialoger med de vigtigste regioner i verden vil være et vigtigt bidrag til den systematiske indkredsning af muligheder for samarbejde, som kombineret med differentiering efter land/region vil være med til at opstille prioriteterne.

Dialogerne om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med EU's internationale partnere og de politiske dialoger med de vigtigste regioner i verden vil være et vigtigt bidrag til den systematiske indkredsning af muligheder for samarbejde, som kombineret med differentiering efter land/region vil være med til at opstille prioriteterne.

Anbefalet ændring 39

Bilag I, »Programmets aktiviteter«, anden del »Formidling og kommunikation«, første og andet afsnit (side 3)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Under Horisont Europa vil der blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikationer, videnbanker og andre datakilder. Aktioner vedrørende formidling og spredning af viden vil blive støttet, også via samarbejdet med andre EU-programmer, herunder gruppering af resultater og data på sprog og i formater tilpasset målgrupper og netværk blandt borgerne, industrien, de offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationerne og de politiske beslutningstagere. Horisont Europa kan i den forbindelse gøre brug af avancerede teknologier og intelligente værktøjer.

Under Horisont Europa vil der blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikationer, videnbanker og andre datakilder. Aktioner vedrørende formidling og spredning af viden vil blive støttet, også via samarbejdet med andre EU-programmer, herunder gruppering af resultater og data på sprog og i formater tilpasset målgrupper og netværk blandt borgerne, industrien, de offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationerne og de politiske beslutningstagere. Horisont Europa kan i den forbindelse gøre brug af avancerede teknologier og intelligente værktøjer.

Der vil blive ydet passende støtte til mekanismer, der formidler programmet til potentielle ansøgere (f.eks. nationale kontaktpunkter).

Der vil blive ydet passende støtte til mekanismer, der formidler programmet til potentielle ansøgere (f.eks. nationale og regionale kontaktpunkter) navnlig i de medlemsstater og regioner, der har haft den laveste deltagelse i Horisont 2020 .

Anbefalet ændring 40

Bilag I

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

FORSKNINGSINFRASTRUKTURER

FORSKNINGSINFRASTRUKTURER

Baggrund

Baggrund

Side 15 i COM(2018) 436 final (bilag I)

Side 15 i COM(2018) 436 final (bilag I)

Aktiviteterne vil bidrage til forskellige mål for bæredygtig udvikling (SDG) såsom: SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 13 — Klimaindsats

Aktiviteterne vil bidrage til forskellige mål for bæredygtig udvikling (SDG) såsom: SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 13 — Klimaindsats , SDG 14 — Livet i havet, SDG 17 — Partnerskab for handling .

Begrundelse

En række ESFRI-infrastrukturer vedrører havmiljøet, hvorfor SDG 14 bør medtages. Forslaget om at medtage SDG 17 skyldes selve begrebet fælles infrastruktur på EU-plan og de deraf følgende partnerskaber til opfyldelse af målene.

Anbefalet ændring 41

Bilag I, søjle II

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hovedlinjer

Hovedlinjer

Reformer af de offentlige sundhedssystemer og -politikker i og uden for Europa.

Reformer af de offentlige sundhedssystemer og -politikker i og uden for Europa.

Nye modeller og tilgange til sundhed og pleje, og hvorvidt de kan overføres og tilpasses fra et land til et andet/en region til en anden.

Nye modeller og tilgange til sundhed og pleje, og hvorvidt de kan overføres og tilpasses fra et land til et andet/en region til en anden , bidrag fra foreningssektoren og nonprofitsektoren .

Forbedring af medicinsk teknologivurdering.

Forbedring af medicinsk teknologivurdering.

Udvikling af uligheder på sundhedsområdet og effektiv politisk reaktion herpå.

Udvikling af uligheder på sundhedsområdet og effektiv politisk reaktion herpå.

Fremtidig arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren og dens behov.

Fremtidig arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren og dens behov.

Forbedret rettidig sundhedsinformation og brug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørigt hensyn til sikkerhed, privatlivets fred, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed og integritet.

Forbedret rettidig sundhedsinformation og brug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørigt hensyn til sikkerhed, privatlivets fred, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed og integritet.

Sundhedssystemernes modstandsdygtighed, når det drejer sig om krisers konsekvenser, og plads til disruptiv innovation.

Sundhedssystemernes modstandsdygtighed, når det drejer sig om krisers konsekvenser, og plads til disruptiv innovation.

Løsninger, som styrker borgere og patienter, selvovervågning og interaktion med sundheds- og plejepersonale for mere integreret pleje og en brugercentreret tilgang.

Løsninger, som styrker borgere og patienter, selvovervågning og interaktion med sundheds- og plejepersonale for mere integreret pleje og en brugercentreret tilgang.

Data, information, viden og bedste praksis fra forskningen i sundhedssystemer i EU og globalt.

Data, information, viden og bedste praksis fra forskningen i sundhedssystemer i EU og globalt.

Anbefalet ændring 42

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle II — »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«, klyngen »Inklusive og sikre samfund«, punkt 2.1, andet afsnit (side 24)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EU skal fremme en model for inklusiv og bæredygtig vækst og udnytte fordelene ved de teknologiske landvindinger, øge tilliden til og fremme innovation inden for demokratiske regeringsførelse, bekæmpe uligheder, arbejdsløshed, marginalisering, diskrimination og radikalisering , beskytte menneskerettighederne, fremme kulturel diversitet og den europæiske kulturarv og styrke borgerne via social innovation. Migrationsforvaltning og integration af migranter vil også fortsat være prioriterede emner. Forskning og innovation inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at håndtere disse udfordringer og nå EU's mål.

EU skal fremme en model for inklusiv og bæredygtig vækst og udnytte fordelene ved de teknologiske landvindinger, øge tilliden til og fremme innovation inden for demokratiske regeringsførelse, bekæmpe uligheder, arbejdsløshed, marginalisering, diskrimination og radikalisering gennem beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, kulturel diversitet og den europæiske kulturarv ved at sikre alle mennesker adgang til kultur og uddannelse og styrke borgerne via social innovation og via udviklingen af den sociale økonomi . Migrationsforvaltning , modtagelse og integration af migranter vil også fortsat være prioriterede emner. Forskning og innovation inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at håndtere disse udfordringer og nå EU's mål.

 

Målet om social inklusion bør bl.a. tage udgangspunkt i en valorisering af den materielle og immaterielle kulturarv, som i betragtning af den igangværende globalisering nu spiller en central rolle for borgernes følelse af at høre til, navnlig i den regionale og sproglige dimension. Europa, der således igennem århundrederne er blevet skabt gennem sameksistensen af meget forskellige befolkningsgrupper, der har efterladt en omfattende kulturarv, skal tage denne udfordring op og støtte bevarelsen og valoriseringen af kulturarven i samarbejde med regioner og lokalsamfund og medlemsstaterne. Denne indsats er særlig relevant, da der er tale om et betydningsfuldt område for afprøvning og anvendelse af en lang række teknologiske innovationer. Anvendelsen af disse på kulturarvsområdet udgør en kraftig økonomisk løftestang i kraft af de turismeaktiviteter, der således kan genereres til gavn for regioner og lokalområder.

Anbefalet ændring 43

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle II — »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«, klyngen »Inklusive og sikre samfund«, punkt 2.1, sjette afsnit (side 25)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende denne globale udfordring vil overordnet set være i tråd med Kommissionens prioriteter for demokratisk forandring, beskæftigelse, vækst og investeringer, retfærdighed og grundlæggende rettigheder, migration, en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær Union og det digitale indre marked. De vil reagere på forpligtelserne i henhold til Romdagsordenen med henblik på at arbejde hen imod »et socialt Europa« og »en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed«. Den vil ligeledes støtte den europæiske søjle for sociale rettigheder og Global Compact-initiativet for sikker, velordnet og regulær migration.

Forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende denne globale udfordring vil overordnet set være i tråd med Kommissionens prioriteter for demokratisk forandring, beskæftigelse, vækst og investeringer, uddannelse, retfærdighed og grundlæggende rettigheder, migration, en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær Union og det digitale indre marked. De vil reagere på forpligtelserne i henhold til Romdagsordenen med henblik på at arbejde hen imod »et socialt Europa« og »en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed«. Den vil ligeledes støtte den europæiske søjle for sociale rettigheder såvel som målsætningen for et vidensamfund og Global Compact-initiativet for sikker, velordnet og regulær migration.

Anbefalet ændring 44

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle II — »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«, klyngen »Inklusive og sikre samfund«, punkt 2.2.1 (side 25 og 26)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hovedlinjer

Hovedlinjer

Demokratiernes historie, udvikling og effektivitet på forskellige niveauer og under forskellige former, digitaliseringsaspekter og virkningerne af social netværkskommunikation og den rolle, uddannelses- og ungdomspolitikkerne spiller som hjørnesten for det demokratiske medborgerskab.

Demokratiernes historie, udvikling og effektivitet på forskellige niveauer og under forskellige former, digitaliseringsaspekter og virkningerne af social netværkskommunikation og den rolle, uddannelses- og ungdomspolitikkerne spiller som hjørnesten for det demokratiske medborgerskab.

Innovative tilgange, der skal sørge for gennemsigtighed, reaktionsevne, ansvarlighed, effektivitet og legitimitet ved demokratisk regeringsførelse i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet.

Innovative tilgange, der skal sørge for gennemsigtighed, reaktionsevne, ansvarlighed, effektivitet og legitimitet ved demokratisk regeringsførelse i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet.

Strategier for bekæmpelse af populisme, ekstremisme, radikalisering og terrorisme for inkludering af og engagement blandt fremmedgjorte og marginaliserede borgere.

Strategier for bekæmpelse af populisme, ekstremisme, radikalisering og terrorisme for inkludering af og engagement blandt fremmedgjorte og marginaliserede borgere.

Bedre forståelse af de journalistiske standarders rolle og brugergenereret indhold i et hyperforbundet samfund og udvikling af redskaber til bekæmpelse af desinformation.

Bedre forståelse af de journalistiske standarders rolle og brugergenereret indhold i et hyperforbundet samfund og udvikling af redskaber til bekæmpelse af desinformation.

Den rolle, som multikulturelt medborgerskab og identitet spiller for det demokratiske medborgerskab og for det politiske engagement.

Den rolle, som multikulturelt medborgerskab og identitet spiller for det demokratiske medborgerskab og for det politiske engagement.

Virkningen af teknologiske og videnskabelige fremskridt, herunder big data, online sociale netværk og kunstig intelligens, på demokratiet.

Virkningen af teknologiske og videnskabelige fremskridt, herunder big data, online sociale netværk og kunstig intelligens, på demokratiet.

Samtaledemokrati og deltagelsesdemokrati og aktivt og inklusivt medborgerskab, herunder den digitale dimension.

Samtaledemokrati og deltagelsesdemokrati og aktivt og inklusivt medborgerskab, herunder den digitale dimension.

 

Den rolle, som byer og regioner spiller som sted for etablering af medborgerskab, sociale og kulturelle bånd, økologisk og energimæssig overgang og den økonomiske og innovative udvikling. Byernes og regionernes bidrag til udvikling af social innovation, forskellige former for demokratisk praksis samt et lokalt, nationalt og europæisk medborgerskab.

Virkningen af økonomiske og social ulighed på politisk deltagelse og på demokratierne, som viser, hvordan demokratiet kan fremmes ved at vende ulighederne og bekæmpe alle former for diskrimination, herunder ulighed mellem kønnene.

Virkningen af økonomiske og social ulighed på politisk deltagelse og på demokratierne, som viser, hvordan demokratiet kan fremmes ved at vende ulighederne og bekæmpe alle former for diskrimination, herunder ulighed mellem kønnene.

Begrundelse

Byer og regioner udgør også et redskab til et mere sikkert og inklusivt samfund, og deres rolle bør være genstand for videnskabelig forskning.

Anbefalet ændring 45

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle II — »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«, klyngen »Inklusive og sikre samfund«, punkt 2.2.3 (side 27)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2.2.3.

S ociale og økonomiske forandringer

2.2.3.

Uddannelse, beskæftigelse, s ociale og økonomiske forandringer

De europæiske samfund undergår gennemgribende socioøkonomiske forandringer, navnlig som resultat af globaliseringen og de teknologiske innovationer. Samtidig er indkomstuligheden vokset i de fleste europæiske lande. Der er brug for fremadskuende politikker med henblik på at fremme inklusiv vækst og vende ulighederne, sætte skub i produktiviteten (herunder målbare fremskridt) og den menneskelige kapital, håndtere migrations- og integrationsudfordringer og støtte op om solidaritet mellem generationerne og social mobilitet. En mere lige og blomstrende fremtid kræver uddannelsessystemer.

De europæiske samfund undergår gennemgribende socioøkonomiske forandringer, navnlig som resultat af globaliseringen og de teknologiske innovationer. Samtidig er indkomstuligheden vokset i de fleste europæiske lande. Der er brug for fremadskuende politikker med henblik på at fremme inklusiv vækst og vende ulighederne, sætte skub i produktiviteten (herunder målbare fremskridt) og den menneskelige kapital, håndtere migrations- og integrationsudfordringer og støtte op om solidaritet mellem generationerne og social mobilitet. En mere lige og blomstrende fremtid kræver uddannelsessystemer.

Hovedlinjer

Hovedlinjer

Videnbase for rådgivning om investeringer og politikker, navnlig om uddannelse, færdigheder med høj merværdi, produktivitet, social mobilitet, vækst, social innovation og jobskabelse. Den rolle, uddannelse spiller med hensyn til at tackle uligheder.

Den rolle, uddannelse spiller med hensyn til at tackle uligheder. Udformningen af skole- og uddannelsessystemet. Innovativ og pædagogisk praksis. Aktiviteter til fremme af udfoldelse, kreativitet, selvstændighed og udvikling af kritisk sans. Personlig bistand til den enkelte elev vil være medvirkende til, at alle skolebørn og uddannelsessøgende klarer sig godt.

Social bæredygtighed, der ligger ud over indikatorer, som kun viser BNP, især nye økonomiske modeller og forretningsmodeller og nye finansielle teknologier.

Social bæredygtighed, der ligger ud over indikatorer, som kun viser BNP, især nye økonomiske modeller og forretningsmodeller og nye finansielle teknologier. Diversitet i de økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger samt i virksomhedernes missioner.

Statistiske og andre økonomiske værktøjer til bedre forståelse af vækst og innovation i en kontekst med svage produktivitetsgevinster.

Statistiske og andre økonomiske værktøjer til bedre forståelse af vækst og innovation i en kontekst med svage produktivitetsgevinster.

Nye former for arbejde, arbejdets rolle, tendenser og ændringer inden for arbejdsmarkederne og indkomst i de moderne samfund og deres virkninger på indkomstfordeling, ikkediskrimination, herunder lighed mellem kønnene, og social inklusion.

Nye former for arbejde, arbejdets rolle, lønmodtagernes plads i virksomheden, tendenser og ændringer inden for arbejdsmarkederne og indkomst i de moderne samfund og deres virkninger på indkomstfordeling, ikkediskrimination, herunder lighed mellem kønnene, og social inklusion.

Skattesystemer og sociale sikringssystemer sammen med politikker for social sikring og sociale investeringer med henblik på at vende ulighederne og tackle de negative virkninger ved teknologi, demografi og diversitet

Skattesystemer og sociale sikringssystemer sammen med politikker for social sikring og sociale investeringer med henblik på at vende ulighederne og tackle de negative virkninger ved teknologi, demografi og diversitet

Menneskelig mobilitet i en global og lokal kontekst for bedre migrationsstyring, integration af migranter og flygtninge, respekt for internationale forpligtelser og menneskerettigheder, øget og bedre adgang til kvalitetsuddannelse, støttetjenester, aktivt og inklusivt medborgerskab for især sårbare personer

Menneskelig mobilitet i en global og lokal kontekst for bedre migrationsstyring, integration af migranter og flygtninge, respekt for internationale forpligtelser og menneskerettigheder, øget og bedre adgang til kvalitetsuddannelse, støttetjenester, aktivt og inklusivt medborgerskab for især sårbare personer

Uddannelsessystemer, som fremmer og gør bedst mulig brug af EU's digitale omstilling, også med henblik på at styre risiciene ved den globale forbundethed og teknologiske innovationer, navnlig fremvoksende onlinerisici, etiske betænkeligheder, socioøkonomiske uligheder og radikale markedsændringer

Uddannelsessystemer, som fremmer og gør bedst mulig brug af EU's digitale omstilling, også med henblik på at styre risiciene ved den globale forbundethed og teknologiske innovationer, navnlig fremvoksende onlinerisici, etiske betænkeligheder, socioøkonomiske uligheder og radikale markedsændringer

Modernisering af de offentlige myndigheder, så de opfylder borgernes forventninger hvad angår levering af tjenester, gennemsigtighed, tilgængelighed, åbenhed, ansvarlighed og brugervenlighed.

Modernisering af de offentlige myndigheder, så de opfylder borgernes forventninger hvad angår levering af tjenester, gennemsigtighed, tilgængelighed, åbenhed, ansvarlighed og brugervenlighed.

Retsvæsenets effektivitet og forbedret adgang til retlig prøvelse baseret på juridisk uafhængighed og retsstatsprincippet, med rimelige, effektive og gennemsigtige procedurer i både civil- og kriminalsager.

Retsvæsenets effektivitet og forbedret adgang til retlig prøvelse baseret på juridisk uafhængighed og retsstatsprincippet, med rimelige, effektive og gennemsigtige procedurer i både civil- og kriminalsager.

Anbefalet ændring 46

Bilag I — Søjle II (side 31)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3.2.

Interventionsområder

3.2.

Interventionsområder

3.2.1.

Produktionsteknologier

3.2.1.

Tværgående vektorer for forandring og ydeevne

Produktion er en central drivkraft for beskæftigelse og velstand i EU, hvor den står for tre fjerdedele af EU's globale eksport og mere end 100 millioner direkte og indirekte job. Den primære udfordring for EU's produktion er at forblive konkurrencedygtig på globalt plan med mere intelligente og skræddersyede produkter med høj merværdi, som fremstilles med meget lavere energiomkostninger. Kreative og kulturelle inputs vil være afgørende for at hjælpe med at generere merværdi.

Industriens fremtid afhænger af såvel teknologiske som sociale og organisationsmæssige udfordringer, der har afgørende betydning for dens konkurrenceevne, som der ofte ikke er stor viden om, og som forudsætter en udvikling med hensyn til viden, udbredelse og tilegnelse.

 

Hovedlinjer

Etablering af værdikæder og samarbejde inden for disse; fordeling af værditilvæksten, mekanismer for forhandling og fastsættelse af priser; redskaber for udveksling af information og samarbejde, co-design--tilgange; anvendelse af virtuel og udvidet virkelighed til design, forberedelse til industriel produktion og uddannelse af operatører.

Klyngedannelse, lokaliserede samarbejdsnet, udvikling af lokale og regionale økosystemer og interventionsknudepunkter; regionernes og lokalsamfundenes udvikling af positive eksternaliteter med henblik på disses tiltrækningskraft og industriens konkurrenceevne.

Ergonomi og forbedring af arbejdsbetingelserne; adgang til livslang uddannelse og tilpasning af kompetencerne til fagenes omdannelse; mobilisering af arbejdstagernes erfaringer og kreativitet.

Frisættelse af virksomhedernes omstilling, navnlig digitalt: adgang til finansiering, innovation og kompetencer; udformning og gennemførelse af omstillingsstrategier, ledsagelse af forandringerne; udvikling af repræsentationen af industrien og dennes fag.

 

3.2.2.

Produktionsteknologier

Produktion er en central drivkraft for beskæftigelse og velstand i EU, hvor den står for tre fjerdedele af EU's globale eksport og mere end 100 millioner direkte og indirekte job. Den primære udfordring for EU's produktion er at forblive konkurrencedygtig på globalt plan med mere intelligente og skræddersyede produkter med høj merværdi, som fremstilles med meget lavere energiomkostninger. Kreative og kulturelle inputs vil være afgørende for at hjælpe med at generere merværdi.

Begrundelse

Som det er nu, ignorerer eller undervurderer Horisont Europa de tværgående og organisationsmæssige aspekter, der imidlertid udgør et stærkt bidrag til industriens omstilling og konkurrenceevne, og for hvilke EU har brug for specifik viden og mere innovation.

Anbefalet ændring 47

Bilag I — Søjle II (side 39)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

BEGRUNDELSE

BEGRUNDELSE

DEL II — Bilag I

DEL II — Bilag I

Punkt 4. KLYNGEN »KLIMA, ENERGI OG MOBILITET«

Punkt 4. KLYNGEN »KLIMA, ENERGI OG MOBILITET«

4.1.

Baggrund

4.1.

Baggrund

(…)

(…)

Aktiviteter under denne klynge bidrager især til målene for energiunionen og for det digitale indre marked, dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, styrkelsen af EU som global aktør, den nye strategi for EU's industripolitik, den cirkulære økonomi, råstofinitiativet, sikkerhedsunionen samt dagsordenen for byerne, såvel som til EU's fælles landbrugspolitik og EU's bestemmelser om reduktion af støj- og luftforurening.

Aktiviteter under denne klynge bidrager især til målene for energiunionen og for det digitale indre marked, dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, styrkelsen af EU som global aktør, den nye strategi for EU's industripolitik, den cirkulære økonomi , blå vækst , råstofinitiativet, sikkerhedsunionen samt dagsordenen for byerne, såvel som til EU's fælles landbrugspolitik , den integrerede havpolitik, EU's fælles fiskeripolitik og EU's bestemmelser om reduktion af støj- og luftforurening.

(…)

(…)

Begrundelse

Havet og fiskeriet er vigtige sektorer for EU, og det er derfor vigtigt at henvise til dem.

Anbefalet ændring 48

Bilag I — Søjle II — punkt 4.2.5 Samfund og byer (side 43)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hovedlinjer

Hovedlinjer

(…)

(…)

Borgernes livskvalitet, sikker mobilitet, urban social innovation, byernes cirkulære kapacitet og regenereringskapacitet, et mindre miljøaftryk og mindre forurening.

Borgernes livskvalitet, sikker mobilitet, urban social innovation, byernes cirkulære kapacitet og regenereringskapacitet, et mindre miljøaftryk og mindre forurening.

 

Borgermobilisering i byerne og regionerne, demokratiske udfordringer i forbindelse med den økologiske og energimæssige omstilling; social accept og tilslutning til de forandringer, der er knyttet til omstillingstendenserne; reduktion af uligheden i forbindelse med tilpasning til klimaforandringerne og den økologiske og energimæssige omstilling.

(…)

(…)

Anbefalet ændring 49

Bilag I — Søjle II — punkt 5.2.4 Have og oceaner (side 51)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hovedlinjer

Hovedlinjer

(…)

(…)

Blå værdikæder, alsidig brug af havområderne, vækst i sektoren for vedvarende energi fra have og oceaner, herunder bæredygtige mikro- og makroalger

Blå værdikæder, alsidig brug af havområderne, vækst i de maritime industrier, herunder sektoren for vedvarende energi fra have og oceaner, herunder bæredygtige mikro- og makroalger

 

Grænsefladen mellem land og hav i kystområderne, bæredygtighed i de forskellige dele af den blå økonomi, herunder fiskeri og akvakultur samt kystturisme; systemisk tilgang til den bæredygtige udvikling i havne- og kystområder; udfordringer som led i urbanisering og befolkningsaldring i kystområderne.

Naturbaserede løsninger med udgangspunkt i dynamikken i de marine og kystnære økosystemer,

Naturbaserede løsninger med udgangspunkt i dynamikken i de marine og kystnære økosystemer,

(…)

(…)

Anbefalet ændring 50

Bilag I — Søjle II — punkt 6.2.2 Globale udfordringer (side 56)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2.

Inklusive og sikre samfund

2.

Inklusive og sikre samfund

Forskning inden for ulighed, fattigdom og eksklusion, social mobilitet, kulturel diversitet og færdigheder, vurdering af økonomiens og samfundets sociale, demografiske og teknologiske ændringer

Forskning inden for ulighed, fattigdom og eksklusion, social mobilitet, kulturel diversitet og færdigheder, vurdering af økonomiens og samfundets sociale, demografiske og teknologiske ændringer

 

Forskning i, hvad der skaber ulighed i skolerne, og i udvikling af et uddannelsessystem, der fremmer personlig udvikling og udfoldelse gennem hele livet

Støtte til bevaring af kulturarv

Støtte til bevaring af kulturarv

(…)

(…)

Anbefalet ændring 51

Bilag I — Søjle II (side 57 og 58)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

5.

Fødevarer og naturressourcer

5.

Fødevarer og naturressourcer

(…)

(…)

EU-referencelaboratorier for fodertilsætningsstoffer, genetisk modificerede organismer og materialer i kontakt med fødevarer

EU-referencelaboratorier for fodertilsætningsstoffer, genetisk modificerede organismer og materialer i kontakt med fødevarer

 

Videnscenter for lokale fødevaresystemer

Videnscenter for fødevaresvindel og -kvalitet

Videnscenter for fødevaresvindel og -kvalitet

Videnscenter for bioøkonomi.

Videnscenter for bioøkonomi.

Anbefalet ændring 52

Bilag I, »Programmets aktiviteter«, Søjle III — »Åben innovation«, syvende afsnit (side 60)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at Europa kan ride på toppen af denne nye bølge af banebrydende innovation, er der brug for at tage hånd om følgende underliggende udfordringer:

For at Europa kan ride på toppen af denne nye bølge af banebrydende innovation, er der brug for at tage hånd om følgende underliggende udfordringer:

Forbedre omsætningen af videnskab til innovation med henblik på at sætte skub i overførslen af idéer, teknologier og talent fra forskningsgrundlaget

Forbedre omsætningen af videnskab til innovation med henblik på at sætte skub i overførslen af idéer, teknologier og talent fra forskningsgrundlaget

Fremskynde den industrielle omstilling: Europas industri sakker bagud, når det handler om at anvende ny teknologi og opskalering. Således ligger 77 % af de store, nye FoI-virksomheder i USA og Asien, og blot 16 % i Europa

Fremskynde den industrielle omstilling: Europas industri sakker bagud, når det handler om at anvende ny teknologi og opskalering. Således ligger 77 % af de store, nye FoI-virksomheder i USA og Asien, og blot 16 % i Europa

Øge risikofinansieringen for at lukke finansieringshuller: Europas innovatorer lider under ringe muligheder for risikofinansiering. Venturekapital er afgørende for at omdanne banebrydende innovationer til verdensførende virksomheder, men i Europa er det under en fjerdedel af de beløb, som stables på benene i USA og Asien. Europa skal skabe liv i de »døde områder«, hvor idéer og innovationer ikke når markedet pga. afstanden mellem offentlig støtte og private investeringer, navnlig når det drejer sig om banebrydende højrisikoinnovationer og langsigtede investeringer

Øge risikofinansieringen for at lukke finansieringshuller: Europas innovatorer lider under ringe muligheder for risikofinansiering. Venturekapital er afgørende for at omdanne banebrydende innovationer til verdensførende virksomheder, men i Europa er det under en fjerdedel af de beløb, som stables på benene i USA og Asien. Europa skal skabe liv i de »døde områder«, hvor idéer og innovationer ikke når markedet pga. afstanden mellem offentlig støtte og private investeringer, navnlig når det drejer sig om banebrydende højrisikoinnovationer og langsigtede investeringer

Øge og forenkle det europæiske finansieringslandskab og støtte forskning og innovation: Den lange række af finansieringskilder tilbyder innovatorerne et komplekst landskab. EU's indgriben skal samordnes og koordineres med andre offentlige og private initiativer på europæisk, nationalt og regionalt niveau for bedre at kunne øge og afstemme støttekapaciteterne og tilvejebringe et landskab, som alle europæiske innovatorer har let ved at navigere i

Øge og forenkle det europæiske finansieringslandskab og støtte forskning og innovation: Den lange række af finansieringskilder tilbyder innovatorerne et komplekst landskab. EU's indgriben skal samordnes og koordineres med andre offentlige og private initiativer på europæisk, nationalt og regionalt niveau for bedre at kunne øge og afstemme støttekapaciteterne og tilvejebringe et landskab, som alle europæiske innovatorer har let ved at navigere i

Afhjælpe fragmenteringen i innovationsøkosystemerne: Om end Europa er hjemsted for et voksende antal hotspots, er disse ikke særligt godt forbundet. Virksomheder med internationalt potentiale for vækst skal håndtere fragmenteringen af nationale markeder med forskellige sprog, forretningskulturer og regler.

Afhjælpe fragmenteringen i innovationsøkosystemerne: Om end Europa er hjemsted for et voksende antal hotspots, er disse ikke særligt godt forbundet. Virksomheder med internationalt potentiale for vækst skal håndtere fragmenteringen af nationale markeder med forskellige sprog, forretningskulturer og regler.

 

Anerkende videnskabens og innovationens territoriale forankring samt de store fordele ved regionale økosystemer og innovationshubs, som hurtigt kan reagere, og som sikrer banebrydende innovation, der kan være med til at sikre fortsat støtte til transformering af værdikæder i Europa og til mobilisering for udvikling af kompetencer og menneskelige ressourcer Med henblik herpå bør der tages hensyn til intelligente specialiseringer og deres netværksarbejde .

Anbefalet ændring 53

Bilag I — »Programmets aktiviteter«, Søjle III — »Åben innovation«, 11. afsnit (side 62)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Om end EIC vil støtte banebrydende innovationer direkte, er der behov for at en videre udvikling og forbedring af det overordnede miljø, hvor de europæiske innovationer skabes: Det skal være en fælles europæisk indsats at støtte innovation i hele Europa, i alle dimensioner og former, herunder for så vidt muligt via supplerende EU- og nationale politikker og ressourcer. Søjlen fastsætter derfor også:

Om end EIC vil støtte banebrydende innovationer direkte, er der behov for at en videre udvikling og forbedring af det overordnede miljø, hvor de europæiske innovationer skabes: Det skal være en fælles europæisk indsats at støtte innovation i hele Europa, i medlemsstaterne og deres regioner i alle dimensioner og former, herunder for så vidt muligt via supplerende lokale, regionale, EU- og nationale politikker og ressourcer. Søjlen fastsætter derfor også:

fornyede og styrkede samordnings- og samarbejdsmekanismer med medlemsstaterne og de associerede lande, men også med private initiativer med henblik på at støtte alle typer europæiske innovationsøkosystemer og deres aktører

fornyede og styrkede samordnings- og samarbejdsmekanismer med de lokale og regionale myndigheder, medlemsstaterne og de associerede lande, men også med private initiativer med henblik på at støtte alle typer europæiske innovationsøkosystemer og deres aktører

støtte til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og videns- og innovationsfællesskaber (VIF).

støtte til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og videns- og innovationsfællesskaber (VIF).

Anbefalet ændring 54

Bilag I — »Programmets aktiviteter«, Søjle III — »Åben innovation«, del 1 »Det europæiske Innovationsråd (EIC)«, punkt 1.1 (side 63)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der skal lægges særlig vægt på at sikre korrekt og effektiv komplementaritet med individuelle eller netværksbaserede medlemsstatsinitiativer, herunder i form af europæiske partnerskaber.

Der skal lægges særlig vægt på at sikre korrekt og effektiv komplementaritet med individuelle eller netværksbaserede medlemsstatsinitiativer, herunder i form af europæiske partnerskaber og regionale økosystemer og innovationshubs . Af hensyn til de projekter, der støttes, vil Pathfinder og Accelerator sørge for at lade den finansielle støtte indgå i en løbende kæde af tilbud om projektcoaching. Det Europæiske Innovationsråd (EIC) er i konstant dialog med de nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for innovation for at sikre, at indsatsen fungerer som et godt supplement og for at maksimere sammenkædning og samarbejde også gennem samfinansierede programmer. En sådan dialog er en forudsætning for, at EIC kan tildele kvalitetsmærker.

Anbefalet ændring 55

Bilag I — Søjle II (side 66)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.1.3.

Yderligere EIC-aktiviteter

1.1.3.

Yderligere EIC-aktiviteter

EIC vil ligeledes gennemføre:

EIC vil ligeledes gennemføre:

EIC-virksomhedsaccelerationstjenester til støtte for aktiviteter og aktioner under Pathfinder og Accelerator. Målet vil være at forbinde EIC-samfundet af støttede innovatorer, herunder finansieret Seal of Excellence, med investorer, partnere og offentlige indkøbere. Den vil ligeledes tilvejebringe en række coaching- og mentortjenester til EIC's aktioner. Den vil give innovatorerne adgang til internationale netværk af potentielle partnere, herunder fra industrien, med det formål at supplere en værdikæde eller udvikle markedsmulighederne samt finde investorer og andre kilder til privat finansiering eller virksomhedsfinansiering. Aktiviteterne vil omfatte livearrangementer (f.eks. formidlingsarrangementer og salgsarrangementer), men også udvikling eller anvendelse af eksisterende platforme til matchning af interessenter i tæt samarbejde med finansielle mellemled støttet af InvestEU og med EIB-gruppen. Disse aktiviteter vil ligeledes tilskynde til peerudvekslinger som kilde til læring inden for innovationsøkosystemer, hvor der gøres særlig god brug af medlemmerne af EIC's rådgivende udvalg på højt niveau og EIC-stipendiater.

EIC-virksomhedsaccelerationstjenester til støtte for aktiviteter og aktioner under Pathfinder og Accelerator. Målet vil være at forbinde EIC-samfundet af støttede innovatorer, herunder finansieret Seal of Excellence, med investorer, partnere og offentlige indkøbere , samt nationale og lokale aktører, der støtter innovation, og som kan formodes at supplere EIC-støtten og på varig vis ledsage innovatorerne . Den vil ligeledes tilvejebringe en række coaching- og mentortjenester til EIC's aktioner. Den vil give innovatorerne adgang til internationale netværk af potentielle partnere, herunder fra industrien, med det formål at supplere en værdikæde eller udvikle markedsmulighederne samt finde investorer og andre kilder til privat finansiering eller virksomhedsfinansiering. Aktiviteterne vil omfatte livearrangementer (f.eks. formidlingsarrangementer og salgsarrangementer), men også udvikling eller anvendelse af eksisterende platforme til matchning af interessenter i tæt samarbejde med finansielle mellemled støttet af InvestEU og med EIB-gruppen. Disse aktiviteter vil ligeledes tilskynde til peerudvekslinger som kilde til læring inden for innovationsøkosystemer, hvor der gøres særlig god brug af medlemmerne af EIC's rådgivende udvalg på højt niveau og EIC-stipendiater.

Anbefalet ændring 56

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle III — »Åben innovation«, »Det europæiske Innovationsråd (EIC)«, punkt 1.2.2 (side 68)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.2.2.

EIC-programforvaltere

Kommissionen vil anlægge en proaktiv tilgang til forvaltning af højrisikoprojekter via adgang til den nødvendige ekspertise.

1.2.2.

EIC-programforvaltere

Kommissionen vil anlægge en proaktiv tilgang til forvaltning af højrisikoprojekter via adgang til den nødvendige ekspertise.

Kommissionen vil på midlertidig basis udpege en række EIC-programforvaltere, som skal bistå med den med en teknologibaseret vision og operationel vejledning.

Kommissionen vil på midlertidig basis udpege en række EIC-programforvaltere, som skal bistå med den med en teknologibaseret vision og operationel vejledning.

Programforvalterne vil komme fra forskellige sfærer, herunder virksomheder, universiteter, nationale laboratorier og forskningscentre. De vil bidrage med omfattende ekspertise i kraft af deres personlige erfaringer og årelange erfaring inden for deres respektive felt. De er alle anerkendte ledere, idet de enten har ledet tværfaglige forskerteams eller store institutionelle programmer, og de er bevidst om vigtigheden af utrætteligt, kreativt og bredt at formidle deres visioner. Endelig vil de have erfaring med at forvalte vigtige budgetter, hvilket kræver ansvarlighed.

Programforvalterne vil komme fra forskellige sfærer, herunder offentlige aktører med speciale i innovation, virksomheder, universiteter, nationale laboratorier og forskningscentre. De vil bidrage med omfattende ekspertise i kraft af deres personlige erfaringer og årelange erfaring inden for deres respektive felt. De er alle anerkendte ledere, idet de enten har ledet tværfaglige forskerteams eller store institutionelle programmer, og de er bevidst om vigtigheden af utrætteligt, kreativt og bredt at formidle deres visioner. Endelig vil de have erfaring med at forvalte vigtige budgetter, hvilket kræver ansvarlighed.

Anbefalet ændring 57

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle III — »Åben innovation«, »De europæiske innovationsøkosystemer«, punkt 2.1 (side 70)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2.1.

Baggrund

2.1.

Begrundelse

For at udnytte innovationspotentialet fuldt ud og involvere forskere, iværksættere, industrien og samfundet som helhed skal EU forbedre det miljø, hvor innovation kan udfolde sig på alle niveauer. Det betyder, at der skal bidrages til udviklingen af et effektivt innovationsøkosystem på EU-niveau, og at der skal opfordres til samarbejde, netværksaktivitet og udveksling af idéer, finansiering og færdigheder blandt nationale og lokale innovationsøkosystemer.

For at udnytte innovationspotentialet fuldt ud og involvere forskere, iværksættere, industrien og samfundet som helhed skal EU forbedre det miljø, hvor innovation kan udfolde sig på alle niveauer. Det betyder, at der skal bidrages til udviklingen af et effektivt innovationsøkosystem på EU-niveau, og at der skal opfordres til samarbejde, netværksaktivitet og udveksling af idéer, finansiering og færdigheder blandt nationale og lokale innovationsøkosystemer.

EU skal ligeledes stile mod at udvikle økosystemer, som støtter social innovation og innovation inden for den offentlige sektor, ud over innovation i private virksomheder. Den offentlige sektor skal ganske vist innovere og forny sig selv for at være i stand til at foretage de ændringer af bestemmelser og forvaltning, der kræves for at støtte en storstilet udrulning af nye teknologier og en voksende offentlig efterspørgsel efter mere effektive tjenester. Social innovation er afgørende for at øge vores samfunds velfærd.

EU skal ligeledes stile mod at udvikle økosystemer, som støtter social innovation og innovation inden for den frivillige nonprofitsektor og den offentlige sektor, ud over innovation i private virksomheder. Disse sektorer skal ganske vist innovere og forny dem selv for at være i stand til at foretage de ændringer af bestemmelser og forvaltning, der kræves for at støtte en storstilet udrulning af nye teknologier og en voksende offentlig efterspørgsel efter mere effektive tjenester. Social innovation er afgørende for at øge vores samfunds velfærd.

Anbefalet ændring 58

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle III — »Åben innovation«, »De europæiske innovationsøkosystemer«, punkt 2.2 (side 70 og 71)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2.2.

Interventionsområder

2.2.

Interventionsområder

Som et første skridt vil Kommissionen organisere et EIC-forum for medlemsstaternes og de associerede landes offentlige myndigheder og organer med ansvar for nationale innovationspolitikker og -programmer med det formål at fremme koordination og dialog om udviklingen af EU's innovationsøkosystemer. Inden for rammerne af dette EIC-forum vil Kommissionen:

Som et første skridt vil Kommissionen organisere et EIC-forum for medlemsstaternes , byernes og regionernes og de associerede landes offentlige myndigheder og organer med ansvar for nationale innovationspolitikker og -programmer med det formål at fremme koordination og dialog om udviklingen af EU's innovationsøkosystemer. Inden for rammerne af dette EIC-forum vil Kommissionen:

drøfte udviklingen af innovationsvenlig regulering gennem fortsat anvendelse af innovationsprincippet og udvikling af innovative tilgange til offentlige indkøb, herunder udvikling og forbedring af instrumentet for offentlige indkøb af innovationsløsninger med henblik på at øge innovationen. Observatoriet for innovation i den offentlige sektor vil ligeledes fortsat støtte regeringernes innovationsbestræbelser sideløbende med den moderniserede politiske støttefacilitet

drøfte udviklingen af innovationsvenlig regulering gennem fortsat anvendelse af innovationsprincippet og udvikling af innovative tilgange til offentlige indkøb, herunder udvikling og forbedring af instrumentet for offentlige indkøb af innovationsløsninger med henblik på at øge innovationen. Observatoriet for innovation i den offentlige sektor vil ligeledes fortsat støtte regeringernes innovationsbestræbelser sideløbende med den moderniserede politiske støttefacilitet

fremme ensretningen af forsknings- og innovationsdagsordener med EU's bestræbelser med henblik på at konsolidere et åbent marked for kapitalstrømme og investeringer såsom udviklingen af vigtige rammebetingelser til fordel for innovation under kapitalmarkedsunionen

fremme ensretningen af forsknings- og innovationsdagsordener med EU's bestræbelser med henblik på at konsolidere et åbent marked for kapitalstrømme og investeringer såsom udviklingen af vigtige rammebetingelser til fordel for innovation under kapitalmarkedsunionen

øge samarbejdet mellem nationale innovationsprogrammer og EIC for at fremme operationelle synergier og undgå overlapninger ved at dele oplysninger om programmer og deres gennemførelse, ressourcer og ekspertise, analysere og følge med i teknologi- og innovationstendenser og sammenkæde de respektive innovatorfællesskaber

øge samarbejdet mellem nationale , regionale og lokale innovationsprogrammer og EIC for at fremme operationelle synergier og undgå overlapninger ved at dele oplysninger om programmer og deres gennemførelse, ressourcer og ekspertise, analysere og følge med i teknologi- og innovationstendenser og sammenkæde de respektive innovatorfællesskaber

 

støtte indkredsning, karakterisering, anerkendelse og fremme af regionale økosystemer og innovationshubs, deres forbindelse til intelligente specialiseringer og deres matchning i konsortier, der forventes at bidrage betragteligt til opfyldelsen af programmets målsætninger og især dens søjle »Åben innovation«

Fastsætte en fælles kommunikationsstrategi for innovation i EU. Den vil stile mod at sætte gang i EU's mest talentfulde innovatorer, iværksættere, navnlig unge drivkræfter, SMV'er og opstartsvirksomheder, også fra nye områder af EU. Den vil fremhæve den EU-merværdi, som tekniske, ikke-tekniske og samfundsmæssige innovatorer kan tilbyde EU's borgere ved at omsætte deres idé/vision til en blomstrende virksomhed (social værdi/virkning, beskæftigelse og vækst, samfundsudvikling).

Fastsætte en fælles kommunikationsstrategi for innovation i EU. Den vil stile mod at sætte gang i EU's mest talentfulde innovatorer, iværksættere, navnlig unge drivkræfter, SMV'er og opstartsvirksomheder, også fra nye områder af EU. Den vil fremhæve den EU-merværdi, som tekniske, ikke-tekniske og samfundsmæssige innovatorer kan tilbyde EU's borgere ved at omsætte deres idé/vision til en blomstrende virksomhed (social værdi/virkning, beskæftigelse og vækst, samfundsudvikling).

Aktiviteter vil blive gennemført for at sikre effektiv komplementaritet mellem de forskellige aktioner under EIC og deres særlige fokus på banebrydende innovation, med aktiviteter gennemført af medlemsstaterne og associerede lande, men også med private initiativer, med henblik på at støtte alle former for innovation, række ud til alle innovatorer i hele EU og tilbyde dem mere og tilstrækkelig støtte.

Aktiviteter vil blive gennemført for at sikre effektiv komplementaritet mellem de forskellige aktioner under EIC og deres særlige fokus på banebrydende innovation, med aktiviteter gennemført af medlemsstaterne , regionerne, byerne og associerede lande, men også med private initiativer, med henblik på at støtte alle former for innovation, række ud til alle innovatorer i hele EU og tilbyde dem mere og tilstrækkelig støtte.

Begrundelse

Byerne, regionerne og deres innovative økosystemer bør have en central placering i EIC.

Anbefalet ændring 59

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle III — »Åben innovation«, »De europæiske innovationsøkosystemer«, punkt 2.2 (side 71)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EU vil derfor:

EU vil derfor:

Fremme og samfinansiere fælles innovationsprogrammer, der forvaltes af myndigheder med ansvar for offentlige nationale, regionale eller lokale innovationspolitikker og -programmer, og hvor der kan tilknyttes private enheder, som støtter innovation og innovatorer. Sådanne efterspørgselsstyrede fælles programmer kan bl.a. være målrettet støtte i de tidligere faser og støtte til feasibilityundersøgelser, samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet, støtte til højteknologiske SMV'ers forskningssamarbejde, teknologi- og videnoverførsel, SMV'ernes internationalisering, markedsanalyse og udvikling, digitalisering af lavteknologiske SMV'er, finansielle instrumenter for markedsnære innovationsaktiviteter eller markedsføring samt social innovation. De kan også omfatte fælles offentlige indkøbsinitiativer, som muliggør markedsføring af innovationer i den offentlige sektor, navnlig til støtte af udviklingen af nye politikker. Dette kan være særligt effektivt til at stimulere innovation inden for den offentlige sektors områder og give de europæiske innovatorer markedsmuligheder.

Fremme og samfinansiere fælles innovationsprogrammer, der forvaltes af myndigheder med ansvar for offentlige nationale, regionale eller lokale innovationspolitikker og -programmer, og hvor der kan tilknyttes private enheder, som støtter innovation og innovatorer. Disse fælles programmer kan tage form af konsortier bestående af regionale innovationshubs og -økosystemer. Sådanne efterspørgselsstyrede fælles programmer kan bl.a. være målrettet støtte i de tidligere faser og støtte til feasibilityundersøgelser (hvor supplerende forskningsarbejde muliggør et holdbart koncept, demonstrationsaktiviteter og pilotlinjer i forbindelse med produktionen) , samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet, støtte til højteknologiske SMV'ers forskningssamarbejde, teknologi- og videnoverførsel, SMV'ernes internationalisering, markedsanalyse og udvikling, digitalisering af lavteknologiske SMV'er, finansielle instrumenter for markedsnære innovationsaktiviteter eller markedsføring samt social innovation. De kan også omfatte fælles offentlige indkøbsinitiativer, som muliggør markedsføring af innovationer i den offentlige sektor, navnlig til støtte af udviklingen af nye politikker. Dette kan være særligt effektivt til at stimulere innovation inden for den offentlige sektors områder og give de europæiske innovatorer markedsmuligheder.

Støtte kan også ydes til programmer vedrørende mentorordninger, coaching, teknisk bistand og andre tjenester, som leveres tæt på innovatorerne, af netværk som f.eks. Enterprise Europe-netværket, klynger, paneuropæiske platforme såsom Startup Europe, lokale innovationsaktører, offentlige såvel som private, navnlig væksthuse og innovationsknudepunkter, som desuden kan forbindes med hinanden til fordel for partnerskaber mellem innovatorer. Der kan ligeledes ydes støtte for at fremme bløde kompetencer for innovation, herunder netværk af erhvervsuddannelsesinstitutioner, i tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

Støtte kan også ydes til programmer vedrørende mentorordninger, coaching, teknisk bistand og andre tjenester, som leveres tæt på innovatorerne, af netværk som f.eks. Enterprise Europe-netværket, klynger, paneuropæiske platforme såsom Startup Europe, lokale og regionale innovationsaktører, offentlige såvel som private, navnlig væksthuse og innovationshubs, som desuden kan forbindes med hinanden til fordel for partnerskaber mellem innovatorer. Der kan ligeledes ydes støtte for at fremme bløde kompetencer for innovation, herunder netværk af erhvervsuddannelsesinstitutioner, i tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

Anbefalet ændring 60

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle III — »Åben innovation«, »De europæiske innovationsøkosystemer«, punkt 2.2 (side 71)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EU vil ligeledes iværksætte aktioner, som er nødvendige for at yderligere at overvåge og pleje det overordnede innovationslandskab og innovationsforvaltningskapaciteten i Europa.

EU vil ligeledes iværksætte aktioner, som er nødvendige for at yderligere at overvåge og pleje det overordnede innovationslandskab og innovationsforvaltningskapaciteten i Europa.

 

Kommissionen vil sammen med byerne og regionerne stå for et forum af regionale økosystemer og innovationshubs med henblik på at forbedre kendskabet til betingelserne for deres udvikling og succes, deres bidrag til den europæiske videnskabelige topkvalitet og innovationsdynamik, og for at lette og styrke deres bidrag til programmets gennemførelse og for opfyldelsen af dets målsætninger.

Økosystemets støtteaktiviteter vil blive gennemført af Kommissionen og støttet i evalueringsprocessen af et forvaltningsorgan.

Økosystemets støtteaktiviteter vil blive gennemført af Kommissionen og støttet i evalueringsprocessen af et forvaltningsorgan.

Anbefalet ændring 61

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle III — »Åben innovation«, »Det europæiske institut for innovation og teknologi«, punkt 3.1, andet afsnit (side 72)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der er fortsat behov for at udvikle økosystemer, hvor forskere, innovatorer, industrier og regeringer nemt kan interagere med hinanden.

Der er fortsat behov for at udvikle økosystemer, hvor forskere, innovatorer, industrier og regeringer samt lokale og regionale myndigheder nemt kan interagere med hinanden.

Anbefalet ændring 62

Bilag I »Programmets aktiviteter«, »Søjle III — »Åben innovation«, »Det europæiske institut for innovation og teknologi«, punkt 3.1, fjerde afsnit, første punktum (side 72)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Innovationsudfordringernes karakter og omfang kræver, at aktører og ressourcer på europæisk plan kontaktes og mobiliseres gennem grænseoverskridende samarbejde.

Innovationsudfordringernes karakter og omfang kræver, at aktører og ressourcer på europæisk plan kontaktes og mobiliseres gennem tværregionalt og grænseoverskridende samarbejde.

Anbefalet ændring 63

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle III — Åben innovation«, »Det europæiske institut for innovation og teknologi«, punkt 3.2.1 (side 72 og 73)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3.2.

Interventionsområder

3.2.

Interventionsområder

3.2.1.

Bæredygtige innovationsøkosystemer i Europa

EIT vil spille en større rolle med hensyn til at styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i Europa. EIT vil stadig fungere primært gennem sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF), som er europæiske partnerskaber i stor skala, der fokuserer på specifikke samfundsudfordringer. Det vil fortsat styrke innovationsøkosystemer rundt omkring ved at fremme integrering af forskning, innovation og uddannelse. Det vil desuden bidrage til at lukke eksisterende huller i innovationsresultaterne i Europa ved at udvide sin regionale innovationsordning (EIT RIS). EIT vil arbejde med innovationsøkosystemer, som udviser et stort innovationspotentiale, baseret på strategi, tematisk forbindelse og virkninger, i tæt synergi med strategier og platforme for intelligent specialisering.

3.2.1.

Bæredygtige innovationsøkosystemer i Europa

EIT vil spille en større rolle med hensyn til at styrke bæredygtige innovationsøkosystemer i Europa. EIT vil stadig fungere primært gennem sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF), som er europæiske partnerskaber i stor skala, der fokuserer på specifikke samfundsudfordringer. Det vil fortsat styrke innovationsøkosystemer rundt omkring ved at fremme integrering af forskning, innovation og uddannelse. Det vil desuden bidrage til at lukke eksisterende huller i innovationsresultaterne i Europa ved at udvide sin regionale innovationsordning (EIT RIS). EIT vil arbejde med innovationsøkosystemer og navnlig med regionale økosystemer og innovationshubs , som udviser et stort innovationspotentiale, baseret på strategi, tematisk forbindelse og virkninger, i tæt synergi med strategier og platforme for intelligent specialisering.

Anbefalet ændring 64

Bilag I »Programmets aktiviteter«, Søjle III — »Åben innovation«, »Det europæiske institut for innovation og teknologi«, punkt 3.2.4 (side 74)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hovedlinjer

Hovedlinjer

Samarbejde med EIC om at ensrette den støtte (dvs. finansiering og tjenester), der tilbydes stærkt innovative foretagender i både opstarts- og opskaleringsfasen, navnlig via VIF'er

Samarbejde med EIC om at ensrette den støtte (dvs. finansiering og tjenester), der tilbydes stærkt innovative foretagender i både opstarts- og opskaleringsfasen, navnlig via VIF'er

Planlægning og gennemførelse af EIT'-aktiviteter med henblik på at maksimere synergier og komplementariteter med andre aktioner under søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«

Planlægning og gennemførelse af EIT'-aktiviteter med henblik på at maksimere synergier og komplementariteter med andre aktioner under søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«

Samarbejde med EU's medlemsstater på både nationalt og regionalt niveau, indlede en struktureret dialog og koordineringsindsats for at skabe synergier med eksisterende nationale initiativer med det formål at indkredse, dele og formidle god praksis og erfaringer

Samarbejde med EU's medlemsstater på nationalt niveau og med de lokale og regionale myndigheder , indlede en struktureret dialog og koordineringsindsats for at skabe synergier med eksisterende nationale , regionale og lokale initiativer med det formål at indkredse, dele og formidle god praksis og erfaringer

Anbefalet ændring 65

Bilag I »Programmets aktiviteter«, »Styrkelse af det europæiske forskningsrum«, fjerde afsnit (side 76)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Dertil kommer, at forskning og innovation af nogle ses som noget fjernt og elitært uden klare fordele for borgerne, hvilket indgyder en holdning, der skader skabelsen og udbredelsen af innovative løsninger og skaber skepsis om evidensbaserede offentlige politikker. Det kræver både bedre forbindelser mellem forskere, borgere og politiske beslutningstagere og mere robuste tilgange til samling af selve den videnskabelige dokumentation.

Disse forskelle og uligheder i adgangen til forskning og innovation kan have været medvirkende til et tillidsbrud med borgerne, men dertil kommer også, at forskning og innovation af nogle ses som noget fjernt og elitært uden klare fordele for borgerne, hvilket indgyder en holdning, der skader skabelsen og udbredelsen af innovative løsninger og skaber skepsis om evidensbaserede offentlige politikker. Det kræver både bekæmpelse af de konstaterede forskelle og bedre forbindelser mellem forskere, borgere og politiske beslutningstagere og mere robuste tilgange til samling af selve den videnskabelige dokumentation.

Anbefalet ændring 66

Bilag I »Programmets aktiviteter«, »Styrkelse af det europæiske forskningsrum«, femte afsnit (side 76)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

EU skal nu hæve barren for kvaliteten og virkningen af dens forsknings- og innovationssystem, hvilket kræver et revitaliseret europæisk forskningsområde, som understøttes bedre af EU's rammeprogram for forskning og innovation. Der er navnlig brug for en velintegreret, men skræddersyet række af EU-foranstaltninger kombineret med reformer og forbedrede resultater på nationalt niveau (hvortil strategier for intelligent specialisering støttet under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kan bidrage) og efterfølgende institutionelle forandringer inden for forskningsfinansierende organisationer og forskningsorganisationer, heriblandt universiteter. Ved at forene indsatsen på EU-niveau kan synergierne udnyttes, og der kan findes den rigtige balance, så støtten til nationale politikreformer gøres mere effektiv og virkningsfuld.

EU skal nu hæve barren for kvaliteten og virkningen af dens forsknings- og innovationssystem, hvilket kræver et revitaliseret europæisk forskningsområde, som understøttes bedre af EU's rammeprogram for forskning og innovation. Der er navnlig brug for en velintegreret, men skræddersyet række af EU-foranstaltninger kombineret med reformer og forbedrede resultater på nationalt , regionalt og lokalt niveau (hvortil strategier for intelligent specialisering støttet under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kan bidrage) og efterfølgende institutionelle forandringer inden for forskningsfinansierende organisationer og forskningsorganisationer, heriblandt universiteter. Ved at forene indsatsen på EU-niveau kan synergierne udnyttes, og der kan findes den rigtige balance, så støtten til nationale , regionale og lokale politikreformer gøres mere effektiv og virkningsfuld.

Anbefalet ændring 67

Bilag I »Programmets aktiviteter«, »Styrkelse af det europæiske forskningsrum«, sjette afsnit (side 76)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De aktiviteter, der støttes under denne del, fokusere på politiske prioriteter vedrørende det europæiske forskningsområde, alt imens de generelt underbygger alle dele af Horisont Europa. Der kan ligeledes iværksættes aktiviteter for at fremme hjernemobilitet i det europæiske forskningsrum gennem forskere og innovatorers mobilitet.

De aktiviteter, der støttes under denne del, fokusere på politiske prioriteter vedrørende det europæiske forskningsområde, alt imens de generelt underbygger alle dele af Horisont Europa. Der kan ligeledes iværksættes aktiviteter for at fremme hjernemobilitet i det europæiske forskningsrum gennem forskere og innovatorers mobilitet. Andre aktiviteter kan tilstræbe at støtte fremvæksten og struktureringen af nye regionale økosystemer og innovationshubs af topkvalitet i de medlemsstater og regioner, der sakker bagud i udviklingen af forskning og innovation.

Anbefalet ændring 68

Bilag I »Programmets aktiviteter«, »Styrkelse af det europæiske forskningsrum«, »Deling af topkvalitet« (side 78)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hovedlinjer

Hovedlinjer

Samarbejde om at skabe nye eller opgradere eksisterende knudepunkter for topkvalitet i støtteberettigede lande, som bygger på partnerskaber mellem førende videnskabelige institutioner og partnerorganisationer

Samarbejde om at skabe nye regionale økosystemer og innovationshubs og skabe nye eller opgradere eksisterende knudepunkter for topkvalitet i støtteberettigede lande, som bygger på partnerskaber mellem førende videnskabelige institutioner og partnerorganisationer

Etablere venskabsprojekter for at styrke et universitet eller en forskningsorganisation fra et støtteberettiget land inden for et fastsat område ved at knytte det til internationalt førende forskningsinstitutioner fra andre medlemsstater eller associerede lande

Etablere venskabsprojekter for at styrke et universitet eller en forskningsorganisation fra et støtteberettiget land inden for et fastsat område ved at knytte det til internationalt førende forskningsinstitutioner fra andre medlemsstater eller associerede lande

Professorater for det europæiske forskningsrum, der skal hjælpe universiteter eller forskningsorganisationer med at tiltrække og fastholde højt kvalificerede menneskelige ressourcer, under ledelse af en fremragende forsker og forskningsleder (»professorat for det europæiske forskningsrum«) og gennemføre strukturelle ændringer for at skabe topkvalitet på varig basis

Professorater for det europæiske forskningsrum, der skal hjælpe universiteter eller forskningsorganisationer med at tiltrække og fastholde højt kvalificerede menneskelige ressourcer, under ledelse af en fremragende forsker og forskningsleder (»professorat for det europæiske forskningsrum«) og gennemføre strukturelle ændringer for at skabe topkvalitet på varig basis

Det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi (COST), der har ambitiøse forudsætninger med hensyn til inklusion af støtteberettigede lande, og andre foranstaltninger vedrørende videnskabelige netværksaktiviteter og støtte til kapacitetsopbygning og karriereudvikling for forskere fra disse lande. 80 % af det samlede budget til COST vil være målrettet aktioner, som er fuldt ud tilpasset målsætningerne for dette interventionsområde.

Det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi (COST), der har ambitiøse forudsætninger med hensyn til inklusion af støtteberettigede lande, og andre foranstaltninger vedrørende videnskabelige netværksaktiviteter og støtte til kapacitetsopbygning og karriereudvikling for forskere fra disse lande. 80 % af det samlede budget til COST vil være målrettet aktioner, som er fuldt ud tilpasset målsætningerne for dette interventionsområde.

 

Tværregionalt samarbejde omkring delte intelligente specialiseringer og mellem regionale økosystemer og innovationshubs ved at ledsage og lette inddragelsen af nye økosystemer i fremvækst og udvikling.

Anbefalet ændring 69

Bilag I »Programmets aktiviteter«, »Styrkelse af det europæiske forskningsrum«, »Reform og forbedring af EU's forsknings- og innovationssystem« (side 80)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Politiske reformer på nationalt niveau vil blive gensidigt styrket gennem udviklingen af politiske initiativer på EU-niveau, forskning, netværksaktivitet, partnerskaber, koordinering og dataindsamling samt overvågning og evaluering.

Politiske reformer på nationalt , regionalt og lokalt niveau vil blive gensidigt styrket gennem udviklingen af politiske initiativer på EU-niveau, forskning, netværksaktivitet, partnerskaber, koordinering og dataindsamling samt overvågning og evaluering.

Hovedlinjer

Hovedlinjer

Styrke evidensgrundlaget for forsknings- og innovationspolitikker og for bedre forståelse af de forskellige dimensioner og komponenter af nationale forsknings- og innovationssystemer, herunder drivkræfter, virkninger og de dertil hørende politikker

Styrke evidensgrundlaget for forsknings- og innovationspolitikker og for bedre forståelse af de forskellige dimensioner og komponenter af nationale , regionale og lokale forsknings- og innovationssystemer, herunder drivkræfter, virkninger og de dertil hørende politikker

Fremsynsaktiviteter for at foregribe nye behov, i koordinering og fælles udformning med nationale agenturer og fremtidsorienterede interessenter på en måde, der giver mulighed for medbestemmelse, bygger på fremskridtene inden for prognosemetoder, således at resultaterne bliver mere politiske relevante, og idet synergier på tværs og uden for programmet bliver udforsket

Fremsynsaktiviteter for at foregribe nye behov, i koordinering og fælles udformning med nationale agenturer , de lokale og regionale myndigheder og fremtidsorienterede interessenter på en måde, der giver mulighed for medbestemmelse, bygger på fremskridtene inden for prognosemetoder, således at resultaterne bliver mere politiske relevante, og idet synergier på tværs og uden for programmet bliver udforsket

Sætte skub i omstillingen til åben videnskab ved at overvåge, analysere og støtte udviklingen og udbredelsen af politikker og praksis inden for åben videnskab på medlemsstats-, regions-, by-, institutions- og forskerniveau på en måde, der maksimerer synergierne og sammenhængen på EU-niveau

Sætte skub i omstillingen til åben videnskab ved at overvåge, analysere og støtte udviklingen og udbredelsen af politikker og praksis inden for åben videnskab på medlemsstats-, regions-, by-, institutions- og forskerniveau på en måde, der maksimerer synergierne og sammenhængen på EU-niveau

Støtte til reformer af nationale forsknings- og innovationspolitikker, herunder via et forbedret sæt af tjenester under den politiske støttefacilitet (herunder peer reviews, særlige støtteaktiviteter, gensidig læring og videnscenteret) til medlemsstater og associerede lande, som fungerer i synergi med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Strukturreformtjenesten og instrumentet til gennemførelse af reformer

Støtte til reformer af nationale , regionale og lokale forsknings- og innovationspolitikker, herunder via et forbedret sæt af tjenester under den politiske støttefacilitet (herunder peer reviews, særlige støtteaktiviteter, gensidig læring og videnscenteret) til medlemsstater , regioner og byer og associerede lande, som fungerer i synergi med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Strukturreformtjenesten og instrumentet til gennemførelse af reformer

 

Støtte til fremvækst, strukturering og udvikling af regionale økosystemer og innovationshubs. I tilfælde af en fælles anmodning fra medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder kan man iværksætte en specifik samarbejdsforanstaltning mellem Kommissionen og de nationale, regionale og lokale aktører med henblik på at styrke relevansen af at anvende EFRU og ESF+ inden for forskning og innovation, lette adgangen til Horisont Europa og styrke synergien mellem forskellige fonde og rammeprogrammet, f.eks. i forbindelse med nye europæiske partnerskaber og samfinansierede programmer. Kommissionens tjenestegrene og agenturer, der er ansvarlige for gennemførelsen af Horisont Europa-programmet, inddrages direkte i denne foranstaltning;

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager sin opfordring til en omfattende strategi for EU's finansielle indsats inden for forskning, uddannelse og innovation, der i øjeblikket ikke indgår i budgetarbejdet;

2.

mener, at de midler, der er tildelt Horisont Europa er tilfredsstillende i den nuværende budgetmæssige sammenhæng, og at kun en betydelig forhøjelse af EU-budgettet kunne berettige en revurdering, der efterfølgende måtte koncentreres om søjle III, og delen: »Styrkelse af det europæiske forskningsrum«;

3.

er bekymret over risikoen for voksende uligheder mellem byer og regioner, der i særlig grad nyder godt af rammeprogrammet for forskning og innovation, hvis budget vil stige, og andre, der vil føle konsekvenserne af samhørighedspolitikkens lavere budgetter. Udvalget gentager, at ifølge artikel 174 i EUF-traktaten skal Unionen udvikle og fortsætte sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Udvalget advarer om utilstrækkeligheden af de foranstaltninger, der er truffet for at mindske forskellene mellem regionerne med henblik på at tackle udfordringerne, herunder de demografiske, og for at fremme bredere adgang til Horisont Europa;

4.

opfordrer til en reel bevidsthed om den topkvalitet, der findes i alle EU's medlemsstater og regioner, for at højne den videnskabelige topkvalitet i hele EU og ikke blot i nogle få større regioner og storbyområder;

5.

fremhæver de store forbedringer, der er sket i Horisont Europa-programmets håndtering af vilkårene for innovation på lokalt og regionalt plan, men beklager dybt den fortsatte manglende vilje til at anerkende, at den videnskabelige topkvalitets territoriale forankring, de regionale økosystemers og innovationshubs' bidrag til dynamikken i EU samt de lokale og regionale myndigheders rolle for programmeringen og iværksættelsen af forsknings- og innovationspolitikkerne. Udvalget mener, at en fuldstændig anerkendelse af de regionale økosystemer og innovationshubs forudsætter indførelsen af en formel definition af dem;

6.

opfordrer indtrængende til fuld inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i den strategiske planlægning, der vil være bestemmende for gennemførelsen af Horisont Europa-programmet og i den forbindelse hensyntagen til strategier om intelligent specialisering;

7.

finder det nødvendigt at anerkende den territoriale indvirkning som værende en af bestanddelene i en konsekvensanalyse, når man evaluerer programmet og dets projekter;

8.

finder det altafgørende, at den nødvendige koordinering mellem europæiske, nationale, regionale og lokale innovationspolitikker oplyses klart, og at de lokale og regionale myndigheder inddrages i Det Europæiske Innovationsråd;

9.

yder sin fulde støtte til de ny europæiske partnerskaber og til de samfinansierede aktiviteter, der kan blive velegnede finansieringsinstrumenter for de tværregionale samarbejdsprojekter og programmer, der ledes af konsortierne for de regionale økosystemer og innovationshubs (tiltag til indbyrdes forbindelser mellem territorierne). Udvalget anmoder om, at en betragtelig del af Horisont Europa-programmet iværksættes gennem disse foranstaltninger, navnlig under søjle II og III;

10.

udtrykker ønske om, at alle midler, der afsættes til samfinansiering af en aktion eller et handlingsprogram under Horisont Europa-programmet underlægges de retlige regler, der gælder for dette program, navnlig bestemmelserne vedrørende statsstøtte;

11.

finder det absolut nødvendigt at udstikke en præcis ramme for synergierne mellem de respektive fonde og rammeprogrammet omkring 5C-princippet (coherence, complementarity, compatibility, co-construction, recognition of local stakeholder collectives) (sammenhæng, komplementaritet, forenelighed, fælles opbygning, anerkendelse af lokale aktørers grupperinger). Udvalget understreger den altafgørende betydning af en effektiv fælles opbygning, navnlig med henblik på iværksættelsen af kvalitetsmærket;

12.

modsætter sig kraftigt, at medlemsstaterne systematisk kan afgøre, hvorvidt en del af midlerne fra samhørighedspolitikken kan overføres til Horisont Europa-programmet. Udvalget insisterer kraftigt på, at denne mulighed skal afgøres af den berørte forvaltningsmyndighed, og at bestemmelserne om anvendelsen af disse midler aftales mellem denne myndighed og Kommissionen og sikrer at midlerne sendes tilbage til det berørte geografisk område;

13.

understreger betydningen og merværdien af aktionen »Støtte til europæiske innovative økosystemer« i søjle III. Udvalget anmoder om, at budgettet herfor øges betydeligt, og at denne tilgang navnlig vedrører regionale økosystemer og innovationshubs;

14.

frygter, at der i forbindelse med søjle II er risiko for en banalisering af »missionerne« og anmoder om, at man vender tilbage til den operationelle tilgang med fælles opbygning, som blev foreslået i Lamy-rapporten. Udvalget er ligeledes bekymret over den svage plads, som samfundsvidenskab og de humanistiske videnskaber har fået. Udvalget anmoder om en udvidelse af emnerne, der indgår i klyngen »Inklusive og sikre samfund«;

15.

opfordrer til, at man i klyngen »Fødevarer og naturressourcer« på landbrugsområdet prioriterer forskning i agroøkologiske produktionsmetoder og agroskovbrug samt i udvikling af lokale agrofødevaresystemer;

16.

bemærker, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Udvalget understreger, at det er vigtigt at tage denne udtalelses forslag i betragtning, således at konklusionerne af arbejdet i taskforcen om subsidiaritet konkret kan iværksættes.

Bruxelles, den 9. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


Top