52018AE2072

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018AE2072 - EN

Document 52018AE2072

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer. Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (COM(2018) 321 final), om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM(2018) 322 final/2 — 2018/0166 (APP)), om forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2018) 325 final — 2018/0135 (CNS)), om forslag til Rådets forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af de egne indtægter baseret på det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, på Den Europæiske Unions emissionshandelssystem og på plastemballageaffald, der ikke er genanvendt, og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (COM(2018) 326 final — 2018/0131 (NLE)), om forslag til Rådets forordning om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2018) 327 final — 2018/0132 (APP)) og om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (COM(2018) 328 final — 2018/0133 (NLE))

EESC 2018/02072

OJ C 440, 6.12.2018, p. 106–115 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

6.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 440/106

(COM(2018) 321 final)

om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027

(COM(2018) 322 final/2 — 2018/0166 (APP))

om forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

(COM(2018) 325 final — 2018/0135 (CNS))

om forslag til Rådets forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af de egne indtægter baseret på det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, på Den Europæiske Unions emissionshandelssystem og på plastemballageaffald, der ikke er genanvendt, og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav

(COM(2018) 326 final — 2018/0131 (NLE))

om forslag til Rådets forordning om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

(COM(2018) 327 final — 2018/0132 (APP))

og om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften

(COM(2018) 328 final — 2018/0133 (NLE))

(2018/C 440/18)

Ordfører:

Javier DOZ ORRIT

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 18.6.2018 Rådet, 25.7.2018 og 5.9.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	7.9.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen:	19.9.2018
Plenarforsamling nr.	537
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	140/3/7

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU anerkender den høje europæiske merværdi af de programmer, hvor der i Kommissionens forslag om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 ses de største stigninger i udgifterne. Udvalget undrer sig imidlertid over, at disse stigninger sker på bekostning af store nedskæringer i samhørighedspolitikken (– 10 %) og den fælles landbrugspolitik (– 15 %), hvilket skyldes bestræbelserne på at indskrænke EU-budgettet, som reduceres fra 1,16 % af bruttonationalindkomsten (BNI) for EU-27 i de nuværende budgetter til kun 1,11 % i FFR efter 2020.

1.2.

EU står over for store udfordringer, herunder at klare de negative sociale og politiske følger af krisen og de eksterne risici, der skyldes geopolitisk ustabilitet og økonomisk nationalisme. EU bør stræbe mod at bruge sit betydelige økonomiske og politiske potentiale på at fremme avancerede og vækstorienterede økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker, der sikrer lige fordeling af vækstøgningen, på det presserende behov for at bekæmpe klimaforandringer og på at finansiere en overgang til et bæredygtigt Europa (inden for rammerne af artikel 3 i TEU) og på at udnytte de muligheder, der følger af kunstig intelligens, digitalisering og Industri 4.0. Alt dette stiller krav om øgede budgetmidler. EØSU foreslår, i overensstemmelse med Parlamentets holdning (1), at udgifter og indtægter udgør 1,3 % af BNI. Det foreslåede niveau for forpligtelser på 1,11 % af EU's BNI er for lavt til, at man på troværdig vis kan leve op til EU's politiske dagsorden.

1.3.

I tråd med EØSU's udtalelse om oplægget om fremtiden for EU's finanser (2) understreges det, at EU-borgerne har brug for mere (og et bedre) EU, hvis den politiske krise i EU skal overvindes. De beføjelser og finansielle ressourcer, som EU i øjeblikket har, er i stigende grad ude af takt med EU-borgernes bekymringer og forventninger.

1.4.

EØSU anerkender de forbedringer, som Kommissionens forslag medfører i strukturen, fleksibiliteten og kapaciteten til at fremme synergier, samt stigningen i andelen af EU's egne indtægter. Sidstnævnte er dog ikke tilstrækkelig. Indtægterne i Kommissionens forslag til FFR efter 2020 omfatter kun en del af forslagene stillet af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter og Europa-Parlamentet, hvori der opfordres til et bredere perspektiv, når det gælder kilder til egne indtægter.

1.5.

Skønt EØSU forstår bevæggrunden for Kommissionens forslag, er udvalget ikke desto mindre uenig i den reduktion i faste priser på 12 % af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og 46 % af Samhørighedsfonden, som er indeholdt i FFR-forslaget for 2021-2027, når det gælder de aktuelle budgetter.

1.6.

EØSU er uenig i reduktionen i faste priser på 6 % af den foreslåede forpligtelse for Den Europæiske Socialfond Plus, især i lyset af EU-institutionernes nylige fælles proklamation i november 2017 af den europæiske søjle for sociale rettigheder og målet om at skabe kvalitetsjob. I overensstemmelse med udvalgets nylige udtalelse om finansieringen af den europæiske søjle for sociale rettigheder (3) var der i EØSU forventning om, at principperne for søjlen og behovet for dens gennemførelse, navnlig på beskæftigelsesområdet, ville udgøre en af retningslinjerne for den foreslåede fordeling af planlagte forpligtelser i den næste FFR. Der bør oprettes et specifikt program med støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af Göteborgerklæringen om den europæiske søjle for sociale rettigheder for at støtte dem i deres bestræbelser på at gennemføre reformer, der skal stimulere skabelsen af kvalitetsjob i forbindelse med bæredygtig udvikling.

1.7.

EØSU mener, at finansieringen af samhørighedspolitikkerne (summen af EFRU, Samhørighedsfonden og ESF) bør fastholdes i FFR for 2021-2027 med mindst de samme ressourcer regnet i faste priser som i den indeværende finansielle ramme.

1.8.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen nævner, at vigtige strategiske investeringer er nøglen til Europas fremtidige velstand og førerposition med hensyn til målene for bæredygtig udvikling. Ikke desto mindre er EØSU af den faste overbevisning, at målene for bæredygtig udvikling og navnlig 2030-dagsordenen burde have haft en mere fremtrædende placering, eftersom 2030-dagsordenen helt klart er en overordnet strategi for EU i de kommende år.

1.9.

Udvalget anerkender de væsentligt øgede forpligtelser med hensyn til miljø- og klimaindsatsen (+ 46 %). Eftersom EØSU støttede FN's program for bæredygtig udvikling frem mod 2030 og målsætningerne om, at EU skal bidrage til omstillingen til en kulstoffattig økonomi inden 2050, bemærker udvalget også det manglende ambitionsniveau, som kommer til udtryk ved den andel af budgettet, der er afsat til overgangen til bæredygtig udvikling og kampen mod klimaforandringer.

1.10.

EØSU mener, at selv om etableringen af en investeringsstabiliseringsmekanisme inden for EU-budgettet for de medlemmer af euroområdet, som er ramt af landespecifikke chok, er et skridt i den rigtige retning, er de planlagte forpligtelser alt for små, både hvad angår lånegarantier og støttetilskud til rentebetalingerne for ovennævnte lån, til at kunne gøre en forskel i en krisesituation. Dette unikke og afgrænsede program i det mulige budget for euroområdet er ikke nævnt i FFR efter 2020 som led i nogen ØMU-reformstrategi.

1.11.

EØSU er kritisk over for de foreslåede nedskæringer (– 15 % i faste priser ved sammenligning af EU-27, herunder Den Europæiske Udviklingsfond, mellem 2014-2020 og 2021-2027) i de planlagte forpligtelser under den fælles landbrugspolitik. Disse nedskæringer vil gøre det umuligt at gennemføre en model for en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, hvilket er et overordnet mål for den nye reform af den fælles landbrugspolitik, og andre mål, som er indeholdt i Kommissionens nylige meddelelse om fremtidens fødevarer og landbrug.

1.12.

EØSU opfordrer Kommissionen til at foreslå en vifte af nye egne indtægter. Udvalget mener dog også, at de aktuelle forslag næppe vil resultere i tilstrækkeligt høje selvstændige, gennemsigtige og rimelige egne indtægter. EØSU er imidlertid indstillet på en hurtig gennemførelse af en sammenhængende reform af systemet for f.eks. at øge den andel af indtægterne, der hidrører fra egne indtægter, og sikre, at metoderne til forøgelse af indtægterne supplerer og styrker målsætningerne for EU's politikker. Reformen bør fokusere på anbefalingerne fra Gruppen på Højt Niveau vedrørende Egne Indtægter og fra Europa-Parlamentet. Udvalget gør EU-institutionerne opmærksom på det komplekse arbejde, der ligger i at gøre alle disse egne indtægter operationelle i perioden 2021-2027.

1.13.

EØSU bifalder den foreslåede fjernelse af rabatter (eller checks) til de lande, som har ydet de største bidrag til finansieringen af EU-budgettet.

1.14.

EØSU støtter forslaget om at gøre medlemsstaternes modtagelse af EU-midler betinget af respekt for retsstatsprincippet, hvilket er en grundlæggende søjle i EU’s værdier som fastlagt i traktatens artikel 2, og mener, at denne betingelse kan udvides til at omfatte andre principper, som er knyttet til retsstatsprincippet i EU-traktaterne. Udvalget beder derfor Kommissionen og Europa-Parlamentet om at undersøge denne mulighed.

1.15.

Udvalget glæder sig over støtten til investeringer via InvestEU-fonden og den planlagte inddragelse af andre partnere såsom nationale erhvervsfremmende banker og institutioner eller internationale finansieringsinstitutioner (f.eks. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)), men beklager, at ressourceniveauet kun rækker til at sikre, at de hidtidige niveauer af EIB's (4) udlån bibeholdes, og ikke tager højde for EU's store investeringsunderskud. Udvalget opfordrer også til, at der gennemføres ændringer i InvestEU's drift, så det sikres, at relativt flere midler kanaliseres til landene med de laveste indkomster. EU-programmerne bør have en klar målsætning om at fremme konvergens snarere end divergens.

1.16.

Udvalget udtrykker sin bekymring for, at en firkantet fortolkning af bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten og andre makroøkonomiske forhold såvel som af kravene om samfinansiering i forbindelse med midlerne under samhørighedspolitikken gør det vanskeligt for de EU-medlemsstater, som har det største behov, at få adgang til disse midler i det nødvendige omfang.

1.17.

Udvalget glæder sig over de foreslåede store forøgelser af programmerne for forskning og udvikling inden for digital økonomi og samfund og understreger behovet for en veldefineret strategi, der bl.a. skal koble innovationen sammen med en bæredygtig europæisk industripolitik baseret på job af høj kvalitet ved at fremme samarbejdet mellem den akademiske forskning og industrien, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer.

1.18.

EØSU bifalder de foreslåede ændringer vedrørende de omfattende stigninger i faste priser, når det gælder programmerne under migration og grænsekontrol samt naboskab og verden. Det er vigtigt at indføre en fælles asylpolitik baseret på overholdelse af folkeretten og solidaritet med flygtninge og mellem stater såvel som en EU-migrationspolitik. EØSU insisterer på, at disse områder bliver genstand for særlig opmærksomhed under gennemførelsen af FFR.

1.19.

Udvalget understreger, at det europæiske semester bør være omdrejningspunktet for gennemførelsen af EU-budgetterne og i den forbindelse så vidt muligt gøre brug af den nye FFR's fleksibilitet. En styrket inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i det europæiske semester vil være nødvendigt for at kunne gennemføre semestrets retningslinjer mere effektivt og demokratisk og forbinde de nationale og europæiske miljøer.

1.20.

Udvalget opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaternes regeringer til at intensivere arbejdet vedrørende FFR efter 2020, således at denne kan vedtages i henhold til den planlagte tidsplan inden det næste valg til Europa-Parlamentet.

2. Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027

2.1.

Denne EØSU-udtalelse vedrører den pakke, som Kommissionen præsenterede den 2. maj 2018. Pakken indeholdt en meddelelse om FFR (5), fire forslag til fire forordninger fra Rådet (6) og et forslag til Rådets afgørelse vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter (7).

2.2.

De foreslåede lofter for forpligtelsesbevillinger for hver enkelt udgiftskategori er fastsat til 1,135 mia. EUR for 2021-2027 (i 2018-priser og inklusive Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)) eller 1,11 % af BNI, en stigning fra 1,082 mia. EUR (omfatter ikke bidraget fra Det Forenede Kongerige) eller 1,16 % af BNI (omfatter ikke Det Forenede Kongerige) for perioden 2014-2020. Det foreslåede loft for betalingsbevillingerne for den samme periode er fastsat til 1,105 mia. EUR (i 2018-priser og inklusive EUF) eller 1,08 % af BNI, en stigning fra 1,045 mia. EUR eller 0,98 % af BNI.

2.3.

De foreslåede ændringer tæller væsentlige forøgelser udtrykt i faste priser i sammenligning med FFR for 2014-2020 (EU-27 plus EUF) for ordninger under områderne det indre marked, innovation og det digitale område (+ 43 % til 166,3 mia. EUR og 14,7 % af det samlede budget, hvoraf 13,1 mia. EUR øremærkes til InvestEU-programmet), migration og grænsekontrol (+ 210 %, til 30,8 mia. EUR og 2,72 % af det samlede budget) samt naboskab og verden (+ 14 % til 108,9 mia. EUR og 9,6 % af det samlede budget). De faktiske nedskæringer vil blive betydelige for samhørighed og værdier (– 12 % til 242,2 mia. EUR for politikklyngen for regional udvikling og samhørighed og – 10 % til 330,6 mia. EUR for samhørighedspolitikken) og naturressourcer og miljø (– 16 % til 336,6 mia. EUR og 29,7 % af det samlede budget) og, som det vigtigste, for samhørighedspolitikken (– 10 %) og den fælles landbrugspolitik (– 15 %).

2.4.

På indtægtssiden indeholder pakken forslag til yderligere elementer til overvejelse i forbindelse med Unionens ordning for egne indtægter, mens forslaget til Rådets afgørelse indeholder forslag om en forhøjelse af loftet for de årlige indkaldelser af egne indtægter til dækning af betalinger til 1,29 % af BNI og 1,35 % af BNI i forpligtelser med henblik på at opfylde det større behov for finansiering hidrørende fra integrationen af Den Europæiske Udviklingsfond og finansieringen af nye prioriteter. Det sikrer samtidig en tilstrækkelig sikkerhedsmargin til at opfylde finansielle de forpligtelser.

2.5.

Ud over den foreslåede stigning har Kommissionen anbefalet en række ændringer af strukturen i EU's finansiering. Andelen af traditionelle egne indtægter vil falde en smule fra 15,8 % til 15 % og de nationale bidrag fra 83 % til 72 % som følge af en planlagt reduktion af BNI-baserede bidrag fra 71 % til 58 %. En ændring af trækningen af momsbaserede egne indtægter vil føre til, at andelen stiger 11,9 % til 14 % Der skal indføres nye egne indtægter, herunder bidrag fra emissionshandelssystemet, fra det foreslåede nye fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag — når det kan indfases — og et nationalt bidrag knyttet til ikke-genanvendt plastemballageaffald. Disse nye indtægter kan bidrage med 12 % af det samlede EU-budget.

2.6.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal opfylde visse makroøkonomiske betingelser, gennemføre strukturreformer og opfylde kravene i stabilitets- og vækstpagten for at kunne modtage midler fra samhørighedsfondene. Det er en betingelse for at modtage hjælp fra den nye investeringsstabiliseringsfunktion, at sidstnævnte er gennemført i de foregående år. For at afbøde de betydelige nedskæringer i indtægterne for samhørighedspolitikkerne og den fælles landbrugspolitik foreslår Kommissionen ligeledes, at procentsatsen for medlemsstaternes medfinansiering af projekter bør øges.

2.7.

Forslaget til forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet sigter mod, at der iværksættes sanktioner mod foranstaltninger i medlemsstater, hvor principperne om god finansiel forvaltning bøjes, eller der er risiko herfor, eller hvor beskyttelsen af Unionens finansielle interesser er i fare, især hvor problemerne skyldes angreb på retsvæsenets uafhængighed. Sanktionerne kan indebære en reduktion og suspension af EU-betalinger og finansielle forpligtelser over for den pågældende medlemsstat. Sanktionerne vedtages efter forslag fra Kommissionen, som Rådet kan forkaste ved kvalificeret flertal.

3. Generelle bemærkninger

Politisk baggrund og overordnede mål

3.1.

I lyset af de interne og eksterne udfordringer og risici, som EU kommer til at stå over for i det næste årti, har EU brug for en klar politisk strategi og et stærkt budget. EØSU foreslår således i overensstemmelse med sin tidligere udtalelse om Oplæg om fremtiden for EU's finanser (8) og Europa-Parlamentets forslag (9), at forpligtelserne for 2021-2027 bør nå op på 1,3 % af BNI.

3.1.1.

Den finansielle og økonomiske krise og EU-beslutningstagernes håndtering af den har sat sine spor i mange af EU-landene i form af tabt konkurrenceevne, økonomisk opbremsning, fattigdom, ulighed, forringet social samhørighed og desuden divergenser landene imellem.

3.1.2.

Borgernes manglende tillid til de demokratiske institutioner i medlemsstaterne og på EU-plan giver næring til udviklingen af politiske bevægelser, som rejser tvivl om demokratiske værdier og principper og om selve EU. Nogle af disse politiske bevægelser er nu en del af regeringerne i visse EU-medlemsstater (eller vil sandsynligvis blive det i nærmeste fremtid) og har ført til resultatet af Brexit-afstemningen.

3.1.3.

EU's nabolande er hårdt ramt af bl.a. en stigning i antallet af udemokratiske og/eller autoritære regeringer, krigen i Syrien og dens konsekvenser på regionalt og globalt plan, den alvorlige politiske ustabilitet og de væbnede konflikter i Mellemøsten, Nordafrika og Sahel-regionen samt det demografiske pres i Afrika og de deraf følgende migrationsbevægelser mod Europa.

3.1.4.

En af konsekvenserne af disse faktorer er flygtninge- og migrantstrømmene til Europa via Middelhavet. Det er vigtigt at indføre en fælles asylpolitik baseret på overholdelse af folkeretten og solidaritet med flygtninge og mellem stater. Det haster også med at indføre en migrationspolitik for EU. Disse spørgsmål og styrkelsen af udviklingssamarbejdet, navnlig med landene i Afrika, kræver særlig opmærksomhed under FFR 2021-2027. Dette afspejles i høj grad i Kommissionens forslag, selv om de sikkerhedsmæssige aspekter er fremherskende.

3.1.5.

USA’s nuværende regerings beslutninger og ensidige ophævelse af meget vigtige internationale aftaler bidrager i høj grad til global geopolitisk ustabilitet og er i konflikt med mange europæiske politikker, herunder handelspolitikken, miljøpolitikken og kampen mod klimaforandringer, naboskabspolitikken samt fremme af fred og forbuddet mod atomvåben, multilateralisme i forbindelserne udadtil og støtte til FN-systemet.

3.1.6.

Europa skal imødegå disse risici ved at udnytte sin kapacitet bedst muligt og udvikle sit potentiale på områder som forskning, innovation og teknologisk udvikling, EU's menneskelige kapital, virksomhedernes og økonomiens konkurrenceevne og Unionens eksportkapacitet. EU bør desuden både indadtil og udadtil maksimere og konkretisere sine demokratiske værdier og sin fulde respekt for retsstatsprincippet, de værdier, som er karakteristiske for samfund baseret på retfærdighed, lighed og solidaritet, samt bevarelsen af fred og multilateralisme i internationale relationer. For at opnå alt dette er der brug for et stærkt EU-budget.

3.1.7.

Kommissionen og Europa-Parlamentet har stillet forslag om en reform af EU og ØMU'en, som i større eller mindre grad fremmer en øget integration. Det er usikkert, hvad denne proces ender med. Det indre marked er endnu ikke fuldt gennemført, og dette faktum kombineret med opbremsningen i innovationen og den voksende uoverensstemmelse mellem kvalifikationer og job bringer EU's konkurrenceevne i farezonen. Det Europæiske Råd vedtog i Göteborg en erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder. At nå alle disse mål vil kræve væsentlige finansielle forpligtelser fra EU's og medlemsstaternes side samt politiske forpligtelser med hensyn til en effektfuld og effektiv investering af de tilgængelige midler. Succesen afhænger af, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer inddrages aktivt i processerne omkring beslutningstagningen.

3.1.8.

Den største økonomiske risiko for EU's fremtid er investeringsunderskuddet og efterslæbet i forhold til de førende i verden inden for innovative produkter og markedsføringen heraf. Investeringsraten i forhold til BNP ligger langt under niveauerne fra før krisen.

3.1.9.

Fremme af investeringer for at skabe bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet, produktivitetsforbedringer og modernisering af økonomien og virksomhederne, styrkelse af industri og innovation, fremme af konvergensen medlemsstaterne imellem, håndtering af den grønne og digitale omstilling, udvikling af de sociale rettigheder, styrkelse af social samhørighed og udryddelse af fattigdom, opfyldelse af Parisaftalens målsætninger og forpligtelser og FN's mål for bæredygtig udvikling — disse bør være hovedmålene for gennemførelsen af en europæisk model for bæredygtig udvikling. Til det formål er det nødvendigt med et stærkt budget for 2021-2027 med skræddersyede ordninger, som giver mest muligt europæisk merværdi.

3.1.10.

Når disse og andre aspekter tages i betragtning, mener EØSU, at EU har brug for ambitiøse budgetter som instrumenter for politikker til udvikling af en klar strategi for styrkelse af Unionen, med mere integration, mere demokrati, større opbakning til arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer, både inden og uden for EU, øget støtte til virksomhederne i forbindelse med deres udfordringer på miljøområdet og med hensyn til den digitale omstilling, en stærkere social dimension og mere støtte til livet i landdistrikterne. Kun på denne måde bliver EU i stand til at inddæmme og overvinde de interne centrifugalkræfter og håndtere de eksterne geopolitiske risici.

Udgiftssiden under den nye FFR

3.2.

Kommissionens forslag synes imidlertid at være overdrevent fokuseret på at bevare status quo, hvilket afspejler misforholdet mellem karakteren og omfanget af de nye udfordringer, som EU står over for, og dens ambitioner og de midler, der er til rådighed til at løse dem.

3.3.

I artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) hedder det, at EU skal fremme bæredygtig vækst med respekt for miljøet. Klimakrisen er nu en topprioritet, også for EØSU, og der skal globale handlinger til — ikke bare fra de offentlige myndigheders side, men også fra økonomiske aktører, arbejdstagerne og borgerne. Dette betyder, at en bred økonomisk, social og miljømæssig omstilling nu skal tilrettelægges og frem for alt finansieres (10).

3.4.

EØSU glæder sig over ændringerne i budgettets struktur med omorganiseringen af hovedområderne og konsolideringen af programmerne og udvidelsen af fleksibilitetsmekanismerne, hvilket vil give en mere smidig FFR, samtidig med at man bevarer stabiliteten.

3.5.

3.5.1.

Det tyder på, at krisen har ført til fornyet divergens i indkomsten pr. indbygger, især mellem nord og syd (11). Selv om andelen af befolkningen i EU-27, der lever i »mindre udviklede« regioner (med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet), siden 2010 har været for nedadgående, har andelen af befolkningen i EU-27, der lever i »overgangsregioner« (med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU-gennemsnittet) været for opadgående. Dette skyldes dog til dels også, at andelen af befolkningen i EU-27, der lever i »udviklede« regioner, er faldet pga. krisens konsekvenser (12). Det betyder, at den konvergens, der har fundet sted, ikke udelukkende har været opadgående konvergens på indkomstområdet. Der er behov for yderligere offentlige investeringer i sundhed, undervisning og social inklusion, navnlig på lokalt og regionalt plan, og de bør sikres gennem anvendelse af den gyldne regel, som udvalget har anbefalet i flere af sine seneste udtalelser: Udgifter til investeringer, navnlig investeringer til fremme af langsigtet, bæredygtig vækst, bør ikke medregnes i opfyldelsen af målene for underskud i stabilitets- og vækstpagten, da man på denne måde sikrer, at de offentlige finanser er bæredygtige på lang sigt.

3.5.2.

I den forbindelse bemærker EØSU, at der er betydelige forskelle mellem de økonomiske og sociale betingelser i regionerne, og at der har været en vis divergens i de senere år, selv i relativt velstående lande. Samhørighedspolitikken bør afspejle dette gennem indførelse af nye, alternative sociale parametre som f.eks. beskæftigelse og forskellige målgruppers erhvervsfrekvens samt fattigdomsmålinger og målinger af social inklusion samt relativt BNP pr. indbygger.

3.6.

EØSU er uenig i de foreslåede faktiske nedskæringer i forpligtelserne for Den Europæiske Socialfond Plus (-6 % udtrykt i faste priser for perioden 2021-2027 sammenlignet med 2014-2020). Den faktiske nedskæring bliver større, eftersom ungdomsgarantien bliver indeholdt i Den Europæiske Socialfond Plus. Fonden bør således som minimum forblive stabil i faste priser frem til 2020, eftersom den leverer hovedparten af finansieringen, hvormed EU kan understøtte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at styrke EU's sociale dimension og fremme opadgående konvergens i arbejdsmarkedsstandarder. De nationale minimumsmedfinansieringssatser bør ikke stige, eftersom dette ville afholde nogle medlemsstater fra at investere i bestemte regioner, hvorved muligheder for europæisk merværdi ville gå tabt. Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder kan også fremme en større robusthed blandt medlemsstaterne i euroområdet og som følge heraf ØMU'ens funktion. Med det formål for øje er fælles tiltag fra arbejdsmarkedsparternes side på EU-plan og på nationalt og regionalt plan et uundværligt redskab. EØSU beklager derfor, at disse ikke er udtrykkeligt nævnt i forslaget til forordning, sådan som det er tilfældet i den indeværende programmeringsperiode, og opfordrer Kommissionen til at genindføre bestemmelsen.

3.7.

3.8.

EØSU mener i overensstemmelse med sin udtalelse om Fremtiden for fødevarer og landbrug (13), at det er nødvendigt at gennemføre en ny reform af den fælles landbrugspolitik med en bibeholdelse af de to søjler, men med et ændret fokus, hvor direkte støtte i meget større udstrækning kanaliseres til landbrugere og husdyravlere, små og mellemstore virksomheder og familielandbrug. Udvalget finder også, at midlerne til udvikling i landdistrikterne bør bruges til at fremme en bæredygtig model, der tager højde for forpligtelserne i Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling. Finansieringen af social infrastruktur i landdistrikterne gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne har været et meget vigtigt aspekt af EU's aktive politikker mod affolkning af landdistrikterne og har været til gavn for indbyggerne i landdistrikterne, såvel landbrugere som små virksomheder og lokalsamfund. De betydelige nedskæringer af den fælles landbrugspolitik (– 15 %), som Kommissionen foreslår, gør det svært at gøre fremskridt i denne retning og nå de mål, som er formuleret i Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug.

3.9.

EØSU bifalder forslaget om at etablere en stabiliseringsmekanisme for euroområdet under EU-budgettet. Denne mekanisme skal beskytte investeringer i medlemsstaterne i euroområdet i tilfælde af landespecifikke chok, som sætter deres offentlige budgetter under pres. Dette er en nødvendig reform, som skal gøre ØMU'en mere robust og hindre, at der opstår divergenser medlemsstaterne imellem.

3.9.1.

Udvalget mener dog også, at det nuværende forslag til denne mekanisme ikke vil give den fornødne stabilisering i en krisesituation. Den vil kun give mulighed for begrænsede back-to-back-lån til berørte medlemsstater. Beløbet på 30 mia. EUR er utilstrækkeligt til, at der kan gives lån til mere end et land ad gangen (14). Ligeledes vil tilskuddet til rentebetalingerne på et beløb på op til 600 mio. EUR om året for disse lave lån være en uanseelig hjælp til medlemsstaterne og dermed ikke afstedkomme den fornødne stabilisering i euroområdet. En bredere margin under betalingsforpligtelserne, der forudsætter et højere loft over bidragene, ville være et første skridt hen imod en stærkere stabiliseringskapacitet.

3.9.2.

EØSU er bekymret over, at Kommissionens forslag til den næste FFR ikke indeholder bestemmelser vedrørende reformen af ØMU'en og dens forvaltning og de budgetmæssige konsekvenser heraf, især med hensyn til oprettelsen af Den Europæiske Monetære Fond, eller tjenester eller ydelser, der når ud til borgerne såsom arbejdsløshedsforsikring som supplement til den statslige understøttelse, i krisetider.

3.10.

InvestEU-fonden bygger på den tidligere Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) — med de samme årlige bidrag og de samme estimater for fondens virkninger på de samlede investeringer. Fondens fire investeringer hører under fire politiske områder (bæredygtig infrastruktur; forskning, innovation og digitalisering; små og mellemstore virksomheder samt sociale investeringer og færdigheder) og går alle i den rigtige retning. EØSU hilser især den fjerde velkommen, eftersom den kan gøre det nemmere at finansiere projekter inden for vigtige områder som færdigheder, almen og faglig uddannelse, sociale boliger, social innovation og integration af migranter, flygtninge og sårbare personer. Denne forpligtelse til at garantere kreditter fra EIB og eventuelt andre offentlige pengeinstitutter må hilses velkommen, men den vil kun være tilstrækkelig til at sikre en fortsættelse af de hidtidige kreditniveauer, mens nogle medlemsstater med en forholdsvis lav indkomst pr. indbygger måske stadig ikke vil kunne drage nytte af dem. Der er behov for en større indsats, hvis EU's investeringsunderskud skal dækkes.

3.11.

Hovedformålet med samhørighedspolitikkerne er at fremme opadgående økonomisk og social konvergens mellem medlemsstaterne. Indførelse af ufleksible betingelser kan hindre adgang til midler fra samhørighedspolitikkerne for de medlemsstater og regioner, der har de største behov, og som har den laveste indkomst og den højeste gæld. Det, EØSU udtrykte i sin udtalelse om FFR for 2014-2020 (15), gælder stadig: »… men EØSU er modstander af, at der fastlægges makroøkonomiske betingelser for udbetalingen af midler øremærket til samhørighedspolitikken«. EØSU opfordrer imidlertid til, at samhørighedspolitikken gennemføres efter de retningslinjer, der fastsattes i forbindelse med det europæiske semester, dvs. med en større deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer, både nationalt og på europæisk plan.

3.12.

Medfinansieringskrav fra EFRU, Samhørighedsfondens og ESF forhindrede som følge af en firkantet fortolkning, at midlerne under politikken for ekstreme økonomiske stramninger kom i anvendelse for nogle af de lande, som havde det største behov for midlerne, og blev derved en drivkraft for divergens. I dag begrænser de i visse lande fortsat adgangen til disse midler, og dette kan i fremtiden blive endnu mere udtalt, hvis procentsatsen for medlemsstaternes medfinansiering øges i FFR efter 2020. EØSU opfordrer til, at kriterierne for medfinansiering gøres mere fleksible, så der tages hensyn til den enkelte medlemsstats økonomiske og finansielle situation, og at der tages højde for det ovenfor nævnte vedrørende investeringsudgifter i forbindelse med målsætningerne for stabilitets- og vækstpagten.

3.13.

I lyset af erfaringerne med visse af de strukturreformer, der blev gennemtvunget eller promoveret i perioden med ekstreme økonomiske stramninger, er det naturligt at være på vagt over for, at adgangen til samhørighedspolitikkens midler gøres betinget af gennemførelsen af førnævnte reformer på en måde, hvor der ikke tages hensyn til lokale forhold. EØSU er ikke imod reformerne, men mener, at det er afgørende at præcisere, hvilke typer reformer vi taler om. I adskillige udtalelser, senest i udtalelsen om den økonomiske politik i euroområdet 2018 (16), forsvarer EØSU strukturreformer, som øger produktivitet og vækst, jobsikkerhed og social beskyttelse og samtidig fremmer investeringer og styrker overenskomstforhandlinger, der er baseret på arbejdsmarkedets parters uafhængighed og dialog mellem parterne.

3.14.

Udvalget bifalder forslagene om en omfattende udvidelse af programmerne for forskning og innovation og udvikling af den digitale økonomi og af det digitale samfund, da disse kan danne grundlag for en bæredygtig og robust stigning i produktivitet, lønninger og levestandard. Det ville være af stor betydning at have en veldefineret strategi for at koble innovation sammen med en europæisk industripolitik, som alle medlemsstater kunne få gavn af, især medlemsstater med udviklingsefterslæb. Arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets deltagelse er af afgørende betydning for definitionen og anvendelsen af en effektiv industripolitik med gode forbindelser til innovationssystemer. Desuden kræver den aktuelle kontekst også et massivt og stærkt fokus på forskning i samfund, demokrati, kultur og social omstilling.

3.15.

Det er desuden nødvendigt at fremhæve stigningen i finansieringen af Erasmus+ på 92 % (til 26 368 mio. EUR for perioden 2021-2027), som er et af de programmer, der har bidraget mest til den europæiske identitet.

3.16.

EØSU bifalder de øgede midler til internationalt samarbejde og humanitær hjælp, men er bekymret over nyorienteringen af EU's optræden udadtil, når det gælder sikkerhed og migrationspresset — fokus er flyttet væk fra den mere langsigtede, behovsdrevne og nationale bottom up-tilgang og definition af prioriteter, hvilket kan indebære en tilsidesættelse af de mest sårbare regioner. Udvalget opfordrer til, at der indføres en forpligtelse til at støtte partnerlandenes bestræbelser på at gennemføre deres egne planer for at nå målene for bæredygtig udvikling.

Finansiering og egne indtægter i den nye FFR

3.17.

Med den nye FFR foreslår Kommissionen visse ændringer i måden, hvorpå EU-budgettet finansieres, men ændringerne er beskedne, når de sammenlignes med forslagene fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter og fra Europa-Parlamentet, og når de ses i sammenhæng med behovet for at finansiere de nødvendige udgifter. Med det nye forslag sker der en gradvis omlægning af modellen i retning af, at EU bryder med sin afhængighed af bidrag fra medlemsstaterne for meget gradvist at blive finansielt uafhængig. Til det formål foreslås et lille antal nye indtægtskilder.

3.18.

FFR-forslaget er beskedent og uambitiøst, hvor behovet er en målrettet indsats med en central og logisk sammenhængende dagsorden. Der burde tages udgangspunkt i forslagene fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter og fra Europa-Parlamentet til en lang række andre kilder til egne indtægter, der fører til et betydeligt skift i retning af afhængighed af egne indtægter i den kommende FFR-periode.

3.19.

EØSU gentager den enighed, som udvalget udtrykte i udtalelsen om oplægget om »fremtiden for EU's finanser« (17), med analysen i den endelige rapport »EU's fremtidige finansiering« udarbejdet af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter (18), hvor Mario Monti er formand. Det er særligt vigtigt, at nye indtægter i FFR efter 2020 overvejende består af autonome, gennemsigtige og rimelige egne indtægter. De bør tilføres EU-budgettet direkte uden at gå via medlemsstaterne, men uden at øge skattetrykket eller yderligere belaste de dårligst stillede borgere og de små og mellemstore virksomheder.

3.20.

Som EØSU fremlagde i udtalelsen om oplægget om fremtiden for EU's finanser (17), kunne nogle af de nye indtægter, som blev foreslået i rapporten udarbejdet af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter (selskabsbeskatning — FKSSG (19) — af især multinationale selskaber og beskatning af finansielle transaktioner, brændstof og CO2-emissioner) tilføre indtægtssiden en europæisk merværdi, idet de vil blive opkrævet på det mest hensigtsmæssige niveau, så der dels sikres et tværnationalt beskatningsgrundlag, dels gribes ind over for den globale miljøpåvirkning.

3.21.

Som Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter argumenterer, har en egen indtægt baseret på selskabsskat den »fordel, at den vil forbedre funktionen af det indre marked«. Samtidig vil det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag forenkle og harmonisere reglerne i hele EU og begrænse muligheden for skadelig skattekonkurrence.

3.22.

En skat på digitale tjenester ville, hvis den udformes korrekt, også give europæisk merværdi, eftersom skattedomicilet kan ligge et helt andet sted, end der hvor transaktionerne rent faktisk finder sted, men det er en midlertidig løsning.

3.23.

Udvalget gør EU-institutionerne opmærksom på det komplekse arbejde, der ligger i at gøre alle disse egne indtægter operationelle i perioden 2021-2027.

3.24.

Bidrag, der er knyttet til forbedrede miljøstandarder og til at bekæmpe klimaændringer, lover også europæisk merværdi og er tæt forbundet med EU's strategiske mål om en model for bæredygtig udvikling. Desuden kan kun en fælles beskatning af energi og skader på miljøet sikre lige konkurrence på det indre marked. I den forbindelse stiller Kommissionen forslag om bidrag knyttet til ikke-genanvendt plastaffald og til emissionshandelssystemet (EU ETS). Indtægtskilder kunne også omfatte afgifter på forskellige former for miljøforurening, som medfører udgifter i mere end en enkelt medlemsstat. Eksempler herpå er afgifter på benzin og diesel og flybilletter som foreslået af Europa-Parlamentet og Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter samt en CO2-afgift. Der bør hurtigt sættes gang i beslutnings- og gennemførelsesprocessen vedrørende sådanne nye indtægtskilder, alt i overensstemmelse med EU's overordnede politiske dagsorden.

3.25.

Kommissionen foreslår også en forenkling af det aktuelle system med momsbaserede egne indtægter, der er meget komplekst og afspejler forskellene mellem landene med hensyn til momsens størrelse. En forenkling til en enkelt afgiftssats i alle medlemsstaterne vil blive hilst velkommen. Det aktuelle forslag giver en lille indtægtsstigning. Momsbidraget vil imidlertid i realiteten forblive magen til det BNI-baserede bidrag, da det afspejler generel økonomisk aktivitet i en medlemsstat snarere end specifikke mål for EU-politikkerne.

3.26.

Det Forenede Kongerige udtræden af EU åbner mulighed for gradvist at afskaffe den rabatordning, der blev indført for at reducere Det Forende Kongeriges og visse andre medlemsstaters bidrag. Dette er glædeligt, ligesom det er glædeligt, at EU-budgettet igen skal have 90 % af toldindtægterne i overensstemmelse med de reducerede omkostninger til opkrævning af told i medlemsstaterne. Der kunne komme et lille tilskud fra ECB's overskud (møntningsgevinst). Samlet set er disse nye former for egne indtægter dog stadig for små og for usikre til, at det berettiger håb om, at de kan åbne for en væsentlig nedsættelse af de BNI-baserede bidrag.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU støtter forslaget om at gøre medlemsstaternes modtagelse af EU-midler betinget af overholdelse af retsstatsprincippet, hvilket er en hjørnesten i EU's værdier som fastlagt i traktatens artikel 2, forudsat at gennemførelsen ikke straffer borgere eller enkeltvirksomheder, der på nuværende tidspunkt modtager EU-midler. Eftersom budgettet er det centrale instrument for gennemførelsen af alle EU-politikker, mener udvalget, at denne betingelse også kan gælde for andre retsstatsprincipper, der er fastsat i EU-traktaterne, og opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentet til at undersøge denne mulighed.

4.2.

Tilgangen skal være så fleksibel som muligt for at fremme koblingen mellem udgiftsprogrammerne til gensidig gavn for politikker og finansieringsmidler. Eksempler er den fælles landbrugspolitik og Horisont inden for den teknologiske modernisering af landbruget i vigtige landdistrikter og bæredygtigt landbrug; forskning, udvikling og innovation, universiteter, Erasmus+ og øvrige programmer for unge; investerings- og samhørighedspolitikkerne, Den Europæiske Socialfond og et nyt udviklingsprogram for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som EØSU foreslår i denne udtalelse, for at fremme konvergensen mellem medlemsstaterne osv. EØSU beklager derfor forslaget om at ændre bestemmelse N+3 til N+2 (20) og opfordrer Kommissionen til at genoverveje dette.

4.3.

Aktuelle vurderinger af gennemførelsen af Juncker-planen (investeringsplan for Europa) rejser tvivl om de virkninger, planen hævdes at have haft i forbindelse med at hæve investeringerne til de oprindeligt forventede niveauer. Investeringerne ligger stadig under de niveauer, der er nødvendige for væsentligt at kunne reducere investeringsunderskuddet i sammenligning med perioden før 2008. Adskillige medlemsstater med de laveste indkomster vil ikke få tilstrækkelig gavn af planen. Der skal etableres passende mekanismer, så der kan korrigeres for denne tendens, som øger divergensen mellem medlemsstaterne. Muligheden for at kombinere finansiering fra forskellige fonde, f.eks. samhørighedsfonden og InvestEU, bør fremmes.

4.4.

Styrkelsen af den sociale samhørighed og genoprettelsen af EU-borgernes tillid går hånd i hånd. Udviklingen af den europæiske søjle for sociale rettigheder kunne bidrage væsentligt til begge formål, bl.a. ved at støtte og vejlede medlemsstaterne i gennemførelsen af reformer, der skal skabe bæredygtige job af høj kvalitet og med høj merværdi. EØSU foreslår, at der oprettes et særligt program med hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder inden for rammerne af FFR 2021-2027 på grundlag af tilsagn fra de medlemsstater, der udformede Göteborgerklæringen. Den Europæiske Socialfond Plus kunne bidrage til finansieringen efter et system med indikatorer, der bl.a. kunne omfatte procentsatser for arbejdsløshed og erhvervsaktivitet, skolegang og skolefrafald, BNP pr. indbygger, indikatorer for fattigdom og social inklusion, begge af almen karakter, såsom regionale indikatorer, samt indikatorer, der henviser til bestemte ugunstigt stillede sociale grupper.

4.5.

Det europæiske semester bør spille en ledende rolle i gennemførelsen af EU's budgetter, idet der gøres mest muligt brug af fleksibiliteten i den nye FFR — for eksempel for at sikre et stærkt forhold mellem samhørighedspolitikken og andre politikker såsom innovation, investering og skabelse af arbejdspladser. Til det formål skal mekanismerne for arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets deltagelse i det europæiske semester gennemføres korrekt, så parterne ved, hvordan de skal skabe forbindelse mellem det nationale og det europæiske niveau. Ved at støtte gennemførelsen af det europæiske semester ville Kommissionen og Rådet blive direkte involveret i nationale politiske anliggender. Det skal sikres, at foranstaltninger, der tildes EU-midler, ikke kommer til at begrænse hverken de sociale rettigheder eller arbejdstageres eller forbrugeres rettigheder.

4.6.

Man skal prioritere de bestræbelser, som de europæiske institutioner og de nationale regeringer med hjælp fra civilsamfundets organisationer skal gennemføre, således at FFR efter 2020 får flere midler, og der sikres en balance i de prioriteter, der går i den retning, som EØSU foreslår i denne udtalelse. EØSU opfordrer dem indtrængende til at intensivere arbejdet, så FFR kan blive vedtaget i henhold til den planlagte tidsplan inden næste valg til Europa-Parlamentet.

Bruxelles, den 19. september 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 (2017/2052(INI)). Medordførere: Jan Olbrycht og Isabelle Thomas, punkt 14.

(2) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 131.

(3) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1.

(4) Den Europæiske Investeringsbank.

(5) COM(2018) 321 final.

(6) COM(2018) 322 final/2, COM(2018) 326 final, COM(2018) 327 final, COM(2018) 328 final.

(7) COM(2018) 325 final.

(8) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 131.

(9) Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR Forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 — (2017/2052(INI)). Medordførere: Jan Olbrycht og Isabelle Thomas, punkt 14.

(10) Se også EØSU's udtalelse NAT/735 Den europæiske klimafinansieringspagt, ordfører Rudy de Leeuw, og ECO/456 Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, ordfører Carlos Trias Pinto. Endnu ikke offentliggjort.

(11) ETUI/ETUC (2018), Benchmarking Working Europe, Brussels: ETUI.

(12) Z. Darvas og N. Moes (2018), How large is the proposed decline in EU agricultural and cohesion spending? Bruegel Blog post, 4. maj 2018.

(13) EUT C 283 af 10.8.2018, s. 69.

(14) Se G. Claeys (2018), New EMU stabilisation tool within the MFF will have minimal impact without deeper EU budget reform, Bruegel Blog, 9. maj 2018. Ifølge denne analyse udgjorde 30 mia. EUR omkring en tredjedel af det beløb, Irland lånte under krisen.

(15) EUT C 229 af 31.7.2012, s. 32.

(16) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 33.

(17) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 131.

(18) EU's fremtidige finansiering. Final report and recommendations of the High Level Group on Own Resources, december 2016.

(19) EØSU udtalte sig allerede positivt herom i 2011 i udtalelsen om Et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (EUT C 24 af 28.1.2012, s. 63), og i 2017 i udtalelsen om Fælles (konsolideret) selskabsskattegrundlag (EUT C 434 af 15.12.2017, s. 58).

(20) Kommissionen frigør automatisk en del af budgetforpligtelserne, hvis disse ikke er blevet anvendt, eller man ikke har modtaget nogen betalingsanmodning ved udgangen af det andet år efter året for den budgetmæssige forpligtelse (N+2). Kilde: Kommissionen.

Top