EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018AE1556

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018) 147 final — 2018/0072 (CNS)) og om forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester (COM(2018) 148 final — 2018/0073 (CNS))

EESC 2018/01556

OJ C 367, 10.10.2018, p. 73–77 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 367/73


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse

(COM(2018) 147 final — 2018/0072 (CNS))

og om forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester

(COM(2018) 148 final — 2018/0073 (CNS))

(2018/C 367/14)

Ordfører:

Krister ANDERSSON

Medordfører:

Petru Sorin DANDEA

Høring

Rådet for Den Europæiske Union, 11.4.2018

Retsgrundlag

Artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

Vedtaget i sektionen

27.6.2018

Vedtaget på plenarforsamlingen

12.7.2018

Plenarforsamling nr.

536

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

175/6/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen tager digitale skatteinitiativer og dermed sætter yderligere skub i de internationale drøftelser ved at give et klart eksempel på, hvordan de nuværende skatteprincipper kan ændres.

1.2.

EØSU mener, at hele økonomien bør digitaliseres, og er ligesom Kommissionen af den faste overbevisning, at der i sidste ende bør være tale om en global løsning, med en god global styring og globale regler, så man bedre kan udnytte globaliseringens fordele. EØSU bifalder derfor det tætte samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og OECD for at støtte udviklingen af en international løsning.

1.3.

EØSU er af den opfattelse, at det er meget vigtigt at formulere nye principper for, hvordan virksomheders overskud henføres til et EU-land og beskattes, hvilket skal ske i dialog med handelspartnerne, for at undgå enhver eskalering af de handels- og skattemæssige spændinger mellem verdens store globale økonomiske aktører. EØSU understreger nødvendigheden af fair og konsensusbaserede løsninger.

1.4.

EØSU mener, at konsekvensanalysen bør suppleres med en undersøgelse af, hvilke konsekvenser den midlertidige foranstaltning vil få for investeringer, nystartede virksomheder, beskæftigelse og vækst. Den bør også give en ide om, hvordan forslagene vil påvirke SMV'erne.

1.5.

Med den midlertidige foranstaltning, som Kommissionen foreslår til beskatning af visse digitale tjenester, er det ikke virksomhedernes overskud, der beskattes, men deres omsætning. Denne tilgang afviger fra det globale selskabsskattesystem, der er baseret på beskatning af overskud. Dog erkender EØSU, at salgslandet ikke vil modtage skat af virksomheders overskud, når der er tale om digitale virksomheder uden fysisk tilstedeværelse.

1.6.

EØSU finder det bekymrende, at en sådan ændring i beskatningen vil være til gavn for større økonomier med mange forbrugere på bekostning af mindre eksportøkonomier. EØSU understreger, at enhver løsning — uanset om den er kortsigtet eller langsigtet — på beskatningen af digitale forretningsmodeller skal resultere i et retfærdigt og ligeligt økonomisk resultat for alle EU's økonomier.

1.7.

EØSU understreger nødvendigheden af, at man ved vurderingen af det reelle beskatningsniveau i den digitale sektor tager højde for de kommende ændringer i skattelovgivningerne som følge af den igangværende gennemførelse af BEPS-reglerne, og at man navnlig tager højde for det væsentligt forhøjede skatteniveau i USA for amerikanske digitale virksomheder, der opererer i EU, på grund af ændringer i den amerikanske skattelovgivning.

1.8.

EØSU bemærker, at der ikke er nogen udløbsklausul eller anden mekanisme, som sikrer, at den midlertidige skatteforanstaltning ophæves, når der findes en løsning på længere sigt. EØSU opfordrer kraftigt Rådet til at udarbejde sådanne bestemmelser, såfremt den midlertidige foranstaltning indføres.

1.9.

EØSU understreger, at forslaget om at indføre en omsætningsskat har givet anledning til en heftig international debat, hvilket var et af formålene med initiativet. Europa har nu brug for at nå frem til en fælles holdning i forbindelse med de igangværende drøftelser i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

2.   Indledning og baggrund

2.1.

Med sin meddelelse med titlen Nødvendigheden af at fastsætte en moderne, retfærdig og effektiv beskatningsstandard for den digitale økonomi, der blev offentliggjort den 21. marts 2018, præsenterede Kommissionen sin lovgivningspakke med henblik på en harmoniseret reform af EU's selskabsskatteregler for digitale aktiviteter. Pakken indeholder to forslag til Rådets direktiver, som ledsages af en »blød« henstilling vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse.

2.2.

Kommissionen har således foreslået to nye direktiver: i) et langsigtet forslag, hvor der fastlægges regler og bestemmelser for »digital tilstedeværelse« (1), og som sigter mod en reform af selskabsskattereglerne, således at overskuddet registreres og beskattes dér, hvor virksomhederne har en betydelig interaktion med brugerne gennem de digitale kanaler, og ikke dér, hvor de skaber deres overskud; ii) et kortsigtet forslag, som vedrører en midlertidig omsætningsskat på levering af visse typer digitale tjenester (2). EU's indre marked har brug for en stabil beskatningsramme, der er tilpasset de digitale forretningsmodeller. Hensigten er at stimulere innovation ved at skabe et stabilt miljø for virksomhederne at investere i og give dem mulighed for at vokse. Virksomheder, som leverer digitale tjenester, skal ligesom alle andre virksomheder bidrage til de offentlige finanser og betale deres andel af den skattebyrde, der er nødvendig for at finansiere de offentlige tjenester (3).

2.3.

Nærmere bestemt etableres der i dette forslag regler for at fastslå en beskatningsmæssig tilknytning for digitale virksomheder med aktiviteter på tværs af grænserne for det tilfælde, at de ikke har en fysisk handelsmæssig tilstedeværelse, og der opstilles nogle principper for henførsel af overskud til en digital virksomhed, som bedre afspejler de digitale virksomheders værdiskabelse. Disse foranstaltninger skal gælde for virksomheder, der opfylder et af følgende kriterier: i) årlige indtægter på over 7 mio. EUR i en medlemsstat, ii) mere end 100 000 brugere i en medlemsstat i løbet af et skatteår eller iii) over 3 000 indgåede erhvervskontrakter vedrørende digitale tjenester mellem virksomheden og erhvervsbrugere i løbet af et skatteår.

2.4.

Det kortsigtede forslag, nemlig den midlertidige omsætningsskat, vil være en indirekte skat på aktiviteter, hvor indtægterne skabes: i) fra salg af reklameplads online, ii) fra digitale formidlingstjenester, som gør det muligt for brugerne at interagere med andre brugere, og som kan lette handelen med varer og tjenester mellem dem, og iii) fra salg af data, der genereres ud fra oplysninger leveret af brugerne. Denne skat vil kun gælde for virksomheder med årlige indtægter på verdensplan på mindst 750 mio. EUR og en indtægt i EU på mindst 50 mio. EUR per år. Hvis den anvendes med en sats på 3 %, skønnes det, at medlemsstaterne vil kunne generere 5 mia. EUR i indtægter hvert år.

2.5.

Kommissionen foreslår at kombinere de nye direktiver med ændringer af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG), så det sikres, at medlemsstaternes selskabsskattesystemer og det foreslåede FKSSG indeholder regler, der tager hånd om udfordringerne ved beskatning af den digitale økonomi (4).

2.6.

Med hensyn til fremtidsperspektiverne er Kommissionen af den faste overbevisning, at løsningen skal være global, og den samarbejder tæt med OECD for at støtte udviklingen af en international løsning, der er i tråd med OECD's midtvejsrapport om beskatning af den digitale økonomi, som blev offentliggjort den 16. marts 2018.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU mener, at hele økonomien bør digitaliseres. I betragtning af den hurtige udvikling af forretningsmodellerne, navnlig på området for digitale tjenester, er det yderst vigtigt, at vores skattesystemer også udvikles. Den digitale økonomi er grænseoverskridende, og det bliver stadig mere nødvendigt med en beskatningsramme, der er up to date med de digitale forretningsmodeller.

3.2.

Ligesom Kommissionen er EØSU af den faste overbevisning, at der i sidste ende bør være tale om en global løsning, med en god global styring og globale regler, så man bedre kan udnytte globaliseringens fordele. EØSU bifalder derfor det tætte samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og OECD om at støtte udviklingen af en international løsning.

3.3.

Sideløbende med de internationale drøftelser og efter den meddelelse (5), der blev offentliggjort i september 2017, foreslår Kommissionen nu løsninger på EU-plan. Sådan som Kommissionen anfører (6), vil dette skabe yderligere fremdrift for de internationale drøftelser, idet det giver et klart eksempel på, hvordan de principper, der drøftes på internationalt plan, kan omdannes til en moderne, retfærdig og effektiv selskabsbeskatningsramme, der er tilpasset den digitale økonomi.

3.4.

EØSU mener, at lige vilkår på selskabsbeskatningsområdet er meget vigtigt. I de senere år har vi set, at enkelte virksomheder har været i stand til at udnytte specifikke skatteregler i nogle medlemsstater til at reducere deres reelle skatteprocent til næsten nul. Manglen på gennemsigtighed har bidraget hertil. Nogle af sagerne involverede multinationale selskaber, der leverer digitale tjenester. Udvalget deler således Kommissionens ambition om at fortsætte indsatsen mod aggressiv skatteplanlægning og uigennemsigtighed i medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af virksomhederne og fremme den europæiske konkurrenceevne.

3.5.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen tager digitale skatteinitiativer og dermed sætter yderligere skub i de internationale drøftelser ved at give et klart eksempel på, hvordan de nuværende skatteprincipper kan ændres. Forslaget om at indføre en omsætningsskat har givet anledning til en heftig international debat, hvilket var et af formålene med initiativet. Europa har nu brug for at nå frem til en fælles holdning i forbindelse med de igangværende drøftelser i OECD.

3.6.

EØSU er enigt med Kommissionen i, at løsninger, der foreslås på EU-plan, også bør tage højde for den globale dimension, og anerkender ligesom Kommissionen, at forslagene således er »Kommissionens bidrag til udformningen af den konsensusbaserede løsning, som OECD har til hensigt at nå frem til inden 2020. De giver et eksempel på, hvordan de principper, der drøftes på internationalt plan, kan gennemføres i praksis« (7).

3.7.

Det er meget vigtigt at formulere nye principper for, hvordan virksomheders overskud henføres til et EU-land og beskattes, hvilket skal ske i dialog med handelspartnerne, for at undgå enhver eskalering af de handels- og skattemæssige spændinger mellem verdens store globale økonomiske aktører. EØSU understreger nødvendigheden af retfærdige og konsensusbaserede løsninger.

3.8.

Verdens nuværende selskabsskattesystemer er baseret på en vurdering af det virksomhedsoverskud, der kan henføres til hver enkelt relevant jurisdiktion. Beskatningen bør ske dér, hvor værdien skabes. Da det er vanskeligt at sige noget om, hvor i værdikæden overskuddet opstår, er det nødvendigt at fastlægge universelle principper for vurderingen af, hvor værdien skabes. OECD har udviklet sådanne regler som led i sit omfattende arbejde med at formulere skatteprincipper og definitioner af, hvordan varer og tjenesteydelser prissættes (interne afregningspriser) for virksomheder i en koncern.

3.9.

EØSU mener, at de internationale skatteregler skal revideres fra tid til anden, efterhånden som forretningsmodellerne udvikler sig. De nuværende regler blev for ganske nyligt revideret i forbindelse med aftalen om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) (8). De nye regler og definitioner er nu ved at blive implementeret. Det forventes, at de i væsentlig grad vil reducere muligheden for aggressiv skatteplanlægning og udhuling af skattegrundlaget (9).

3.10.

Det er vigtigt, at andre udviklinger på selskabsbeskatningsområdet er på linje med de resultater, der allerede er opnået med BEPS. Et af principperne i BEPS er at henføre overskuddet til de lande, hvor værdien skabes.

3.11.

EØSU vil gerne understrege nødvendigheden af korrekte konsekvensanalyser. Efter EØSU's mening er konsekvensanalysen ikke tilstrækkeligt omfattende. Kommissionen har ikke analyseret, hvilke konsekvenser den midlertidige foranstaltning vil få for investeringer, nystartede virksomheder, beskæftigelse og vækst. Konsekvensanalysen siger heller ikke noget om, hvordan forslagene vil påvirke SMV'erne.

3.12.

Konsekvenserne for mindre og større økonomiers indtægter bør også analyseres, og det samme gælder effekten af foranstaltninger, der gennemføres sideløbende med BEPS i forskellige lande, samt USA's skattereform.

3.13.

EØSU er bekymret over, at en beskatning af omsætningen og den deraf følgende negative dominoeffekt, som udtrykkeligt anerkendes af Kommissionen, kan gå ud over udviklingen af digitale tjenester og navnlig nystartede virksomheder. Dominoeffekten opstår, når tjenester sælges flere gange og beskattes hver gang.

3.14.

EØSU mener, at tærsklen på 7 mio. EUR for etablering af et fast driftssted, over hvilken den nye ordning vil være gældende, bør sættes op. Man må håbe, at forhandlingerne i Rådet munder ud i et resultat, der ikke risikerer at hæmme digitaliseringen, men i stedet styrker det indre markeds funktion. EØSU understreger nødvendigheden af, at man ved vurderingen af det reelle beskatningsniveau i den digitale sektor tager højde for de kommende ændringer i skattelovgivningerne som følge af den igangværende gennemførelse af BEPS-reglerne, og at man navnlig tager højde for det væsentligt forhøjede skatteniveau i USA for amerikanske digitale virksomheder, der opererer i EU, på grund af ændringer i den amerikanske skattelovgivning (10).

3.15.

At beskatte omsætningen i stedet for overskuddet og at opkræve skatten dér, hvor salget finder sted, i stedet for dér, hvor værdien skabes, udgør en grundlæggende ændring i forhold til de nuværende beskatningsprincipper. EØSU frygter, at en sådan ændring i beskatningen vil være til gavn for større økonomier med mange forbrugere på bekostning af mindre eksportøkonomier. EØSU understreger, at enhver løsning — uanset om den er kortsigtet eller langsigtet — på beskatningen af digitale forretningsmodeller skal resultere i et retfærdigt og ligeligt økonomisk resultat for alle EU's økonomier.

3.16.

Den foreslåede midlertidige foranstaltning vil indebære, at selv urentable virksomheder beskattes. EØSU understreger, at det nuværende globale selskabsskattesystem er baseret på beskatning af overskud, men erkender, at salgslandet ikke vil modtage skat af virksomheders overskud, når der er tale om digitale virksomheder uden fysisk tilstedeværelse.

3.17.

EØSU bemærker, at der ikke er nogen udløbsklausul eller anden mekanisme, som sikrer, at den midlertidige skatteforanstaltning ophæves, når der findes en løsning på længere sigt. EØSU opfordrer kraftigt Rådet til at udarbejde sådanne bestemmelser, såfremt den midlertidige foranstaltning indføres.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Den faste sats på 3 % — et af de elementer, Kommissionen har fastsat — kan kun anses som vejledende. Der er brug for en evaluering i denne henseende. Dertil kommer, at man kunne overveje en vis progressivitet for at tage hensyn til den enkeltes bidragskapacitet.

4.2.

De manglende lempelser på tværs af grænserne baseret på driftsresultatet og det store antal tvister om interne afregningspriser og tilstedeværelse inden for EU resulterer ofte i en international dobbeltbeskatning og udgør dermed en væsentlig hindring for det indre marked. Indførelsen af en omsætningsskat på digitale tjenester, som ikke modregnes i indkomstskatten i andre lande, vil øge dobbeltbeskatningen yderligere og dermed føje endnu en hindring til det indre marked. EØSU anser det for vigtigt at undgå at indføre foranstaltninger, som kan føre til dobbeltbeskatning i en eller anden form.

4.3.

OECD-metoden for udvikling af definitionen af digital tilstedeværelse er en dynamisk procedure, hvor ændringerne af princippet har opnået global accept. Hvis man afviger fra denne procedure ved at foreslå en unilateral definition, bliver kompleksiteten i det internationale skattesystem større, og det samme gør usikkerheden for investorerne. Selv i det usandsynlige tilfælde, at OECD vedtager den samme definition i sin ventede endelige rapport om den digitale økonomi i 2020, vil det ikke vare længe, inden de to systemer igen afviger fra hinanden (11).

4.4.

EØSU er bekymret over, at antallet af brugere af digitale tjenester anvendes som et kriterium for beskatningsmæssig tilknytning. Der kan let manipuleres med antallet af klik på et websted, og virksomhederne risikerer at miste kontrollen med, hvilken jurisdiktion de anses for at operere i.

Bruxelles, den 12. juli 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  COM(2018) 147 final.

(2)  COM(2018) 148 final.

(3)  COM(2018) 146 final.

(4)  COM(2018) 146 final. For mere information, se EUT C 434 af 15.12.2017, s. 58.

https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/opinions-information-reports/opinions/common-consolidated-corporate-tax-base

(5)  COM(2017) 547 final.

(6)  COM(2018) 146 final, s. 5.

(7)  COM(2018) 146 final, s. 6.

(8)  OECD, 2015.

(9)  Kommissionen har beregnet, at virksomheders flytning af overskud og udhulingen af skattegrundlaget i EU beløber sig til 50-70 mia. EUR, hvilket svarer til 4 promille af BNP (COM(2018) 81 final).

(10)  »Tax Cuts and Jobs Act«, 22. december 2017.

(11)  Årsagen til dette er, at den definition af digital tilstedeværelse, som indføres af EU gennem et direktiv, vil udvikle sig gennem domme fra EU-Domstolen, mens OECD-definitionen, der anvendes i resten af verden, vil udvikle sig gennem international konsensus, som vil komme til udtryk i OECD's løbende revisioner.


Top