Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017XC1121(01)

Kommissionens meddelelse om anvendelse af princippet om mængdeangivelse af ingredienser

C/2017/7605

OJ C 393, 21.11.2017, p. 5–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 393/5


Kommissionens meddelelse om anvendelse af princippet om mængdeangivelse af ingredienser

(2017/C 393/05)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Indledning 5

2.

Krav om mængdeangivelse af ingredienser 5

3.

Undtagelser fra forpligtelsen til mængdeangivelse af ingredienser 7

4.

Måder, hvorpå mængdeangivelsen af ingredienser kan udtrykkes 10

5.

Mængdeangivelsens placering i mærkningen 12

Formålet med Kommissionens meddelelse er at udstikke retningslinjer for virksomheder og nationale myndigheder om anvendelsen af princippet om mængdeangivelse af ingredienser (QUID) i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (1) om fødevareinformation til forbrugerne (i det følgende benævnt »forordningen«). Meddelelsen erstatter og supplerer de retningslinjer for mængdeangivelse af ingredienser, der er vedtaget i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv 79/112/EØF (2).

Meddelelsen afspejler de drøftelser i arbejdsgruppen, som Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE) har afholdt med medlemsstaternes eksperter om forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne.

Denne meddelelse berører på ingen måde Den Europæiske Unions Domstols fortolkning af bestemmelserne.

1.   Indledning

1.

I henhold til forordning (EU) nr. 1169/2011 (forordningen) er det obligatorisk at angive mængden af visse ingredienser eller kategorier af ingredienser, der er anvendt til fremstilling eller tilberedning af alle færdigpakkede fødevarer (artikel 9, stk. 1, litra d), og artikel 22 i forordningen).

2.

Kravet om mængdeangivelse af ingredienser finder ikke anvendelse på fødevarer, som består af en enkelt ingrediens, da mængden af denne ene ingrediens altid vil svare til 100 %.

3.

Der findes andre særlige tilfælde, hvor der i forbindelse med færdigpakkede fødevarer ikke kræves mængdeangivelse af ingredienser (bilag VIII til forordningen). Derudover kræves der ikke mængdeangivelse af ingredienser for »ikke-færdigpakkede fødevarer« (fødevarer, der udbydes uden at være færdigpakkede, som pakkes på salgsstedet på anmodning af køberen, eller som er færdigpakkede med henblik på direkte salg), medmindre medlemsstaterne har vedtaget nationale foranstaltninger, der kræver sådan angivelse for disse fødevarer (artikel 44 i forordningen).

4.

Endelig gælder kravet om mængdeangivelse af ingredienser ikke for naturligt forekommende bestanddele i fødevarer, der ikke er tilsat som ingredienser, f.eks. koffein (i kaffe) og vitaminer og mineraler (i frugtjuice).

2.   Krav om mængdeangivelse af ingredienser

5.

I artikel 22, stk. 1, i forordningen hedder det, at »Mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, der er anvendt til fremstilling eller tilberedning af en fødevare, angives, hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser:

a)

indgår i varebetegnelsen for fødevaren eller sædvanligvis af forbrugeren forbindes med den varebetegnelse

b)

fremhæves i mærkningen ved hjælp af ord, billeder eller en grafisk fremstilling, eller

c)

er væsentlig med henblik på at karakterisere en fødevare og adskille den fra andre varer, som den ellers kunne forveksles med på grund af sin varebetegnelse eller sit udseende.«

6.

I henhold til artikel 22, stk. 1, litra a), i forordningen skal mængden af en ingrediens angives, hvis ingrediensen indgår i varebetegnelsen for fødevaren, som i f.eks. »pizza med skinke og champignoner«, »jordbær yoghurt«, »lakse mousse« og »chokolade is«. I disse tilfælde skal mængden af de understregede ingredienser, som indgår i varebetegnelsen for fødevaren, angives.

7.

Ifølge artikel 22, stk. 1, litra a), i forordningen skal mængden også angives, hvis kategorien af ingredienser indgår i varebetegnelsen for fødevaren, som f.eks. i grøntsags pie, fiske fingre, nødde brød og frugt tærte. I disse tilfælde skal mængdeangivelsen svare til det samlede indhold af grøntsager, fisk, nødder eller frugt i fødevaren.

8.

Når ingredienserne er sammensatte ingredienser  (3), gælder følgende:

a.

Hvis en sammensat ingrediens indgår i varebetegnelsen for en fødevare (f.eks. kiks med cremefyld), skal mængden af den sammensatte ingrediens (dvs. cremefyldet) angives.

b.

Hvis en ingrediens i den sammensatte ingrediens indgår i varebetegnelsen for en fødevare (f.eks. kiks med cremefyld indeholdende æg), skal mængden af denne ingrediens (æg) også angives sammen med mængden af den sammensatte ingrediens.

9.

Ifølge artikel 22, stk. 1, litra a), i forordningen skal mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser også angives, hvis forbrugeren sædvanligvis forbinder den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser med varebetegnelsen. Dette er oftest tilfældet, når en fødevare beskrives med en sædvanlig betegnelse (4) uden tilhørende beskrivende betegnelse (5). I sådanne tilfælde kan det med henblik på at afgøre, hvilke ingredienser der kan forventes at blive forbundet med en fødevare, der udelukkende identificeres med en sædvanlig betegnelse, overvejes at give fødevaren en beskrivende betegnelse. Mængdeangivelsen af ingredienser ville da gælde de primære ingredienser eller ingredienserne af høj værdi, da det sædvanligvis er dem, forbrugerne forbinder med varebetegnelsen.

Eksempler:

Sædvanlige betegnelser

Eksempel på beskrivende betegnelse

Mængdeangivelse af ingredienser

»Lancashire hot pot«

Lammekød og kartofler med løg, gulerødder og sauce

Lammekød

»Chili con carne«

Hakket oksekød med røde bønner, tomater, peberfrugter, løg og chili

Hakket oksekød

»Forloren skildpadde«

Kalvekød, kødboller og fiskeboller med løg, gulerødder og sherrysauce

Kalvekød

»Boudoir«

Biscuit med æg

Æg

»Brandade«

Ret baseret på kartofler og torsk (klipfisk)

Torsk

»Cassoulet«

Ret baseret på hvide bønner, pølser og kødstykker

Kød

»Königinpastete«

Kalvekødsstuvning med asparges og champignoner i tartelet

Kalvekød

»Königsberger Klopse«

Kødboller i hvid sauce med kapers

Kød

»Gulaschsuppe«

Suppe med oksekød, løg og paprika

Oksekød

»Hutspot«

Ret fortrinsvis fremstillet af gulerødder og løg

Gulerødder og løg

»Kåldolmar«

Foldede kålblade fyldt med hakket kød og ris

Kød

»Kroppkakor«

Boller af kartoffel og hvedemel fyldt med stegt og røget hakket svinekød

Svinekød

»Janssonin kiusaus« eller »Janssons frestelse«

Ret fremstillet af kartofler og ansjoser

Ansjoser

Denne bestemmelse skal dog ikke fortolkes således, at alle de varebetegnelser, fødevarer sælges under, i sidste ende forbindes med en bestemt ingrediens, og at mængden af denne ingrediens derfor skal angives. Der skal foretages en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det er f.eks. ikke nødvendigt at angive mængden af æbler, der er brugt til fremstilling af cider. På samme måde indebærer bestemmelsen ikke en automatisk forpligtelse til at angive mængden af kød i produkter såsom tørret lagret skinke.

10.

I artikel 22, stk. 1, litra b), i forordningen fastsættes følgende: »Mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, der er anvendt til fremstilling eller tilberedning af en fødevare, angives, hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser: […] b) fremhæves i mærkningen ved hjælp af ord, billeder eller en grafisk fremstilling, […]«.

11.

I henhold til artikel 22, stk. 1, litra b), i forordningen gælder kravet om mængdeangivelse af ingredienser:

i)

hvis en bestemt ingrediens eller kategori af ingredienser fremhæves andre steder på etiketten end i fødevarens betegnelse, f.eks. med oplysninger som

»med kylling«

»fremstillet med smør«

»med fløde«

eller hvis en bestemt ingrediens eller kategori af ingredienser fremhæves ved anvendelse af en anden skriftstørrelse, -farve og/eller -type, når der på etiketten henvises til ingrediensen andre steder end i varebetegnelsen

ii)

hvis der anvendes en visuel præsentation til at fremhæve en eller flere udvalgte ingredienser, f.eks.:

fiskegryde med et tydeligt billede eller en tydelig illustration af et bestemt udvalg af fiskeingredienserne

iii)

hvis en ingrediens fremhæves ved hjælp af et billede, der viser ingrediensens oprindelse, f.eks.:

et billede eller en tegning af en ko for at fremhæve mejeriprodukter som mælk og smør.

12.

Der findes endvidere visuelle præsentationer, som ikke skal anses for at falde ind under denne bestemmelse, f.eks.:

hvis der vises et billede af en fødevare, således som denne udbydes til salg, eller hvis den visuelle præsentation er et »serveringsforslag«, under forudsætning af at karakteren af den visuelle præsentation er utvetydig og ikke på anden vis fremhæver den solgte fødevare og/eller en eller flere af dens ingredienser

hvis billedet viser alle de ingredienser, der indgår i fødevaren, uden at fremhæve en bestemt ingrediens

hvis der er tale om en fødevareblanding, og en visuel præsentation viser, hvordan fødevaren skal tilberedes ifølge instrukserne, uden at fremhæve en bestemt ingrediens.

13.

I artikel 22, stk. 1, litra c), i forordningen fastsættes følgende: »Mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, der er anvendt til fremstilling eller tilberedning af en fødevare, angives, hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser: […] c) er væsentlig med henblik på at karakterisere en fødevare og adskille den fra andre varer, som den ellers kunne forveksles med på grund af sin varebetegnelse eller sit udseende.«

14.

Denne bestemmelse har til formål at opfylde forbrugerkrav i medlemsstater, hvor der er fastsat regler for sammensætningen af visse fødevarer, og/eller hvor forbrugerne forbinder visse varebetegnelser med bestemte sammensætninger.

Det er kun meget få fødevarer, der er omfattet af denne bestemmelse, da den dækker varer, hvis sammensætning kan være markant forskellig fra en medlemsstat til en anden, men som normalt markedsføres under den samme betegnelse.

De tilfælde, der hidtil er blevet identificeret under drøftelserne med medlemsstaternes eksperter, er:

mayonnaise og

marcipan.

To betingelser skal være opfyldt på samme tid, for at kravet om mængdeangivelse af ingredienser finder anvendelse. Ingrediensen eller kategorien af ingredienser skal være væsentlig både:

med henblik på at karakterisere en fødevare og

med henblik på at adskille den fra andre varer, som den ellers kunne forveksles med på grund af sin varebetegnelse eller sit udseende.

3.   Undtagelser fra forpligtelsen til mængdeangivelse af ingredienser

15.

Bilag VIII til forordningen nævner tilfælde, hvor der ikke kræves mængdeangivelse af ingredienser.

16.

I punkt 1, litra a), nr. i), i bilag VIII til forordningen fastsættes følgende: »1. Der kræves ikke mængdeangivelse af ingredienser: a) hvis der er tale om en ingrediens eller en kategori af ingredienser: i) hvis drænede nettovægt er angivet i overensstemmelse med bilag IX, punkt 5 […]«.

I punkt 5 i bilag IX til forordningen hedder det, at »Såfremt en fødevare i fast form præsenteres i en lage, angives fødevarens drænede nettovægt ligeledes. Såfremt fødevaren er glaseret, angives fødevarens nettovægt ekskl. glasering.

I henhold til dette punkt forstås ved »lage« de nedenfor anførte produkter, eventuelt blandinger heraf, også når de er frosne eller dybfrosne, såfremt lagen kun er uvæsentlig i forhold til varens hovedbestanddele og derfor ikke er afgørende for købet: vand, vandige opløsninger af salt, saltlage, vandige opløsninger af levnedsmiddelsyrer, eddike, vandige opløsninger af sukker, vandige opløsninger af andre stoffer eller sødestoffer; frugt- eller grøntsagssafter for så vidt angår frugt eller grøntsager.«.

Ifølge forordningens bestemmelser er alle varer, for hvilke den drænede nettovægt og nettovægten skal angives på etiketten, jf. bilag IX, punkt 5, således fritaget for kravet om separat mængdeangivelse af ingredienserne. Mængden af ingrediensen eller kategorien af ingredienser kan beregnes ud fra den angivne drænede nettovægt.

Eksempler: tun i saltlage, ananas i sukkerlage.

Tilsvarende kan samme princip finde anvendelse, når den drænede nettovægt frivilligt angives i mærkningen af en vare, der præsenteres i en lage, som ikke er omfattet af bilag IX, punkt 5 (f.eks. solsikkeolie). Mængden af ingrediensen eller kategorien af ingredienser kan beregnes ud fra den angivne drænede nettovægt. Derfor bør det i sådanne tilfælde ikke være nødvendigt at angive mængden af ingredienser.

Fritagelsen gælder ikke, når nettovægten og den drænede nettovægt oplyses for varer med blandede ingredienser, hvor en eller flere af disse ingredienser fremgår af varebetegnelsen eller på anden måde er fremhævet. Mængden af de forskellige ingredienser kan ikke beregnes ud fra de oplyste vægtangivelser.

Eksempel: oliven og peberfrugt præsenteret i en lage. I dette tilfælde skal mængden af oliven og peberfrugt angives individuelt.

17.

I punkt 1, litra a), nr. ii), i bilag VIII til forordningen fastsættes følgende: »1. Der kræves ikke mængdeangivelse af ingredienser: a) hvis der er tale om en ingrediens eller en kategori af ingredienser: […] ii) hvis mængde i forvejen skal figurere i mærkningen i medfør af EU-bestemmelser […]«.

De EU-bestemmelser, der henvises til under dette punkt, fremgår af nedenstående tabel. Det er ikke nødvendigt at angive mængden af ingredienser, hvis det allerede ifølge lovgivningen er påkrævet, at mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser angives på etiketten. I forbindelse med nektar og marmelade, der fremstilles af to eller flere frugter, der hver især fremhæves på etiketten ved hjælp af ord eller billeder, eller som hver især indgår i varebetegnelsen, skal mængden eller procentdelen af disse ingredienser dog også angives.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/4/EF (6)

Kaffeekstrakter og cikorieekstrakter

(artikel 2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/36/EF (7)

Kakao- og chokoladevarer

(artikel 3)

Rådets direktiv 2001/112/EF (8)

Frugtsaft og visse lignende produkter

(artikel 3, stk. 7: frugtindhold i nektar)

Rådets direktiv 2001/113/EF (9)

Marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme

(artikel 2)

18.

I punkt 1, litra a), nr. iii), i bilag VIII til forordningen hedder det, at »Der kræves ikke mængdeangivelse af ingredienser: a) hvis der er tale om en ingrediens eller en kategori af ingredienser: […] iii) som anvendes i små mængder til aromatisering […]«.

Fritagelsen skal opfattes som ikke værende begrænset til »aromaer«, jf. definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 (10). Den gælder for alle ingredienser (eller kategorier af ingredienser), der anvendes i små mængder til aromatisering af en fødevare (f.eks. hvidløg, krydderurter, krydderier).

Begrebet »små mængder« er ikke defineret i forordningen. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Eksempler: hvidløgsbrød, chips med rejecocktailsmag, chips med kyllingesmag.

19.

I punkt 1, litra a), nr. iv), i bilag VIII til forordningen hedder det, at »Der kræves ikke mængdeangivelse af ingredienser: a) hvis der er tale om en ingrediens eller en kategori af ingredienser: […] iv) som, selv om den figurerer i varebetegnelsen for fødevaren, ikke vil være afgørende for forbrugerens valg i markedsføringslandet, fordi variationen i mængde ikke er så væsentlig, at den kendetegner fødevaren eller adskiller den fra lignende fødevarer […]«.

Ifølge denne bestemmelse er varer fritaget for kravet om mængdeangivelse af ingredienser, når mængden af en ingrediens, der figurerer i varebetegnelsen for en fødevare, ikke påvirker forbrugerens købsbeslutning.

Fritagelsen gælder udelukkende, når navnet på ingrediensen eller kategorien af ingredienser indgår i varebetegnelsen for fødevaren. Den gælder endvidere, når den formulering, der udgør varebetegnelsen for fødevaren, gentages identisk på flere sider af emballagen. Den gælder ikke, hvis ingrediensens navn er fremhævet, eller hvis ingrediensen er angivet andre steder end i varebetegnelsen for fødevaren i forbindelse med oplysninger, der henleder køberens opmærksomhed på ingrediensens tilstedeværelse i varen.

Den type fødevarer, der er omfattet af denne fritagelse, kan vejledningsvis være:

maltwhisky og lignende produkter som kornvodka

standardlikører, hvor varebetegnelsen kun omfatter den ingrediens, der anvendes til aromatisering af alkoholen

brændevin af presserester, frugtbrændevin, brændevin (hvor frugtens navn er efterfulgt af »-brændevin«), som fremstilles ved udblødning og destillation, og Geist (sammen med navnet på frugten eller den anvendte råvare), jf. punkt 6, 9, 16 og 17 i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 (11)

sojasauce

saltstænger

birkesstænger

sesamstænger

sprøde majskorn

honningøl.

20.

I punkt 1, litra b), i bilag VIII til forordningen hedder det, at »Der kræves ikke mængdeangivelse af ingredienser: b) hvis der findes specifikke EU-bestemmelser, der fastlægger en bestemt mængde af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, uden at denne skal angives i mærkningen […]«.

Der findes ingen bestemmelser i EU-lovgivningen, der fastlægger bestemte mængder af ingredienser, uden at disse skal angives i mærkningen. I punkt 1, litra b), i bilag VIII til forordningen er der tale om en »bestemt mængde«. Derfor skal et krav om en minimumsmængde af en ingrediens ikke opfattes som en grund til, at ingrediensen er fritaget ifølge denne bestemmelse.

21.

I punkt 1, litra c), i bilag VIII til forordningen hedder det, at »Der kræves ikke mængdeangivelse af ingredienser: c) i de tilfælde, der er omhandlet i bilag VII, del A, punkt 4 og 5.«.

22.

I del A, punkt 4, i bilag VII til forordningen hedder det, at »Frugter, grøntsager eller svampe, hvoraf ingen vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel, og hvis mængdeforhold kan variere, når de anvendes blandet som ingredienser i en fødevare, kan grupperes i ingredienslisten under betegnelsen »frugt«, »grøntsager« eller »svampe« efterfulgt af angivelsen »i variabelt mængdeforhold« umiddelbart efterfulgt af en opregning af de pågældende frugter, grøntsager eller svampe. I så fald angives blandingen i ingredienslisten i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, på grundlag af de anvendte frugters, grøntsagers eller svampes samlede vægt.«

I dette tilfælde skal mængden af blandingens forskellige bestanddele ikke angives, når ingen af bestanddelene vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel, og bestanddelene anvendes i variabelt mængdeforhold.

23.

I del A, punkt 5, i bilag VII til forordningen hedder det, at »Krydderi- og krydderurtblandinger, hvoraf ingen vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel, kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som »i variabelt mængdeforhold.««.

I dette tilfælde skal mængden af blandingens forskellige bestanddele ikke angives, når ingen af blandingens bestanddele vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel.

24.

I punkt 2 i bilag VIII til forordningen hedder det, at »Artikel 22, stk. 1, litra a) og b), finder ikke anvendelse på: a) ingredienser eller kategorier af ingredienser, der er omfattet af angivelsen »indeholder sødestof(fer)« eller »indeholder sukker og sødestof(fer)«, hvis angivelsen ledsager fødevarebetegnelsen som foreskrevet i bilag III, eller b) tilsatte vitaminer og mineraler, hvis disse stoffer angives i forbindelse med en næringsdeklaration.«.

Efter samme princip skal mængden af ingredienser, der er omfattet af artikel 22, stk. 1, litra a) og b), ikke angives for tilsatte næringsstoffer eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som er ingredienser i kosttilskud, når næringsoplysningerne angives i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (12).

4.   Måder, hvorpå mængdeangivelsen af ingredienser kan udtrykkes

25.

I punkt 3, litra a), i bilag VIII til forordningen hedder det, at »Mængdeangivelse af en ingrediens eller en kategori af ingredienser: a) udtrykkes i procent svarende til mængden af ingrediensen eller ingredienserne på det tidspunkt, hvor den/de anvendes […]«.

Mængdeangivelsen for en given ingrediens beregnes ud fra opskriften på det tidspunkt, hvor ingredienserne tilsættes, dvs. efter den samme metode som den, der anvendes til bestemmelse af rækkefølgen på ingredienslisten (artikel 18, stk. 1, i forordningen).

26.

I punkt 4 i bilag VIII til forordningen oplistes en række undtagelser fra princippet i punkt 3, litra a), navnlig for fødevarer, der har undergået væsketab efter behandling, flygtige ingredienser og koncentrerede og tørrede fødevarer og ingredienser.

Der er mere specifikt tale om følgende:

27.

I punkt 4, litra a), i bilag VIII til forordningen hedder det, at »Uanset punkt 3 gælder dog følgende: a) for fødevarer, der har undergået væsketab efter varmebehandling eller lignende behandling, udtrykkes denne mængde som en procentdel, der svarer til mængden af den eller de anvendte ingredienser, beregnet i forhold til færdigvaren, medmindre den pågældende angivne mængde af en ingrediens eller den samlede mængde af alle ingredienser overstiger 100 %, idet mængden i så fald angives med en vægtangivelse for den ingrediens/de ingredienser, der er anvendt ved tilberedningen af 100 g af færdigvaren«.

Mængdeangivelsen af ingredienser for fødevarer, der har undergået væsketab efter fremstilling (f.eks. kager, kiks, tærter, tørret lagret kød), skal baseres på mængden af ingrediensen på tilberedningsstadiet udtrykt som en procentdel i forhold til færdigvaren, f.eks.:

For »butter cookies« (småkager med smør), hvor kun mængden af smør skal angives, skal beregningen se ud som følger:

Ingrediensernes vægt:

Mel: 100 g

Sukker: 40 g

Smør: 50 g

Æg: 10 g

Ingrediensernes samlede vægt ved tilberedning: 200 g

Færdigvarens samlede vægt efter bagning: 170 g

Beregning af mængdeangivelsen for smør som en procentdel: (50/170)*100 = 29,4 % smør.

Da mængden af smør ved beregningen ikke overstiger 100 %, skal mængdeangivelsen for smør udtrykkes som en procentdel i forhold til færdigvaren (dvs. 29,4 %).

Såfremt mængdeangivelsen for en ingrediens overstiger 100 % i forhold til færdigvaren, skal mængden angives med en vægtangivelse for den ingrediens/de ingredienser, der er anvendt ved tilberedningen af 100 g af færdigvaren, f.eks.:

I forbindelse med et tørret kødprodukt (salami) lavet af svinekød, hvor det kun er mængden af svinekød, der skal angives, skal beregningen se ud som følger:

Ingrediensernes vægt:

Svinekød: 120 g

Salt: 4,1 g

Mælkepulver: 3 g

Andre ingredienser: 2,9 g

Ingrediensernes samlede vægt ved tilberedning: 130 g

Færdigvarens samlede vægt: 100 g

Beregning af mængdeangivelsen for svinekød som en procentdel: (120/100)*100 = 120 % svinekød.

Da mængden af svinekød ved beregningen overstiger 100 %, skal denne procentsats erstattes med en vægtangivelse for den mængde svinekød, der er anvendt ved tilberedningen af 100 g salami (dvs. mængdeangivelsen for svinekød kunne se ud som følger: »Der er anvendt 120 g svinekød til fremstilling af 100 g salami«).

28.

I punkt 4, litra b), i bilag VIII til forordningen hedder det, at »Uanset punkt 3 gælder dog følgende: […] b) mængden af flygtige ingredienser angives efter deres vægt i færdigvaren«.

Mængdeangivelsen for flygtige ingredienser (f.eks. brandy i en kage eller dessert) skal baseres på mængden af ingrediensen på tilberedningsstadiet udtrykt som en procentdel af færdigvarens vægt.

29.

I punkt 4, litra c), i bilag VIII til forordningen hedder det, at »Uanset punkt 3 gælder dog følgende: […] c) mængden af ingredienser, der anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen, kan angives efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen«.

Ovenstående undtagelse skal læses sammen med del A, punkt 2, i bilag VII til forordningen, der lyder som følger: »Ingredienser, der anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen — Kan anføres efter deres mængdeforhold før koncentreringen eller tørringen.« Når en fødevarevirksomhed oplister ingredienserne efter bestemmelsen i bilag VII, del A, punkt 2, skal den således også angive mængden af ingredienser i overensstemmelse med bestemmelsen i bilag VIII, punkt 4, litra c).

30.

I punkt 4, litra d), i bilag VIII til forordningen fastsættes følgende: »Uanset punkt 3 gælder dog følgende: […] d) ingredienserne i koncentrerede eller tørrede fødevarer, som skal tilsættes vand, kan angives efter det mængdeforhold, hvori de findes i det rekonstituerede produkt.«.

Ovenstående undtagelse skal læses sammen med del A, punkt 3, i bilag VII til forordningen, der lyder som følger: »Ingredienser i koncentrerede eller tørrede fødevarer, som skal rekonstitueres ved tilsætning af vand — Kan anføres efter deres mængdeforhold i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som »ingredienser i det rekonstituerede produkt« eller »ingredienser i det forbrugsklare produkt.««. Når en fødevarevirksomhed oplister ingredienserne efter bestemmelsen i bilag VII, del A, punkt 3, skal den således også angive mængden af ingredienser i overensstemmelse med bestemmelsen i bilag VIII, punkt 4, litra d).

31.

Mængdeangivelsen skal vedrøre ingredienser, således som de står opført i ingredienslisten. For ingredienser, der f.eks. er angivet som »kylling«, »mælk«, »æg«, »banan«, angives mængden som rå/hele, da de anvendte betegnelser ikke angiver, at ingredienserne er blevet forarbejdet, og dermed henviser til de rå/hele ingredienser. For ingredienser, der angives ved betegnelser, som viser, at de ikke er anvendt rå/hele, f.eks. »stegt kylling«, »pulvermælk«, »kandiseret frugt«, angives den anvendte mængde.

32.

Del A, punkt 1, i bilag VII til forordningen fastsætter, at tilsat vand og flygtige produkter skal anføres efter deres vægt i færdigvaren. Dette gælder imidlertid ikke tilsat vand, såfremt mængden deraf ikke overstiger 5 vægtprocent af færdigvaren. Denne undtagelse gælder ikke for kød, tilberedt kød, uforarbejdede fiskevarer og uforarbejdede toskallede bløddyr.

Mængden af tilsat vand på under 5 % skal dog tages i betragtning ved beregning af mængden af ingredienser i fødevarer, der er tilsat vand.

33.

De mængder, der angives i mærkningen, henviser til den gennemsnitlige mængde af den ingrediens eller kategori af ingredienser, der skal nævnes. Den gennemsnitlige mængde er den mængde af en ingrediens eller kategori af ingredienser, der opnås ved overholdelse af opskriften og god fremstillingspraksis, og giver plads til producentens sædvanlige fremstillingsvariationer.

5.   Mængdeangivelsens placering i mærkningen

34.

Mængdeangivelsen af ingredienser er en obligatorisk oplysning, jf. artikel 9, stk. 1, i forordningen, og skal anføres på etiketten i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13 »Udformning af obligatoriske oplysninger«.

35.

I punkt 3, litra b), i bilag VIII til forordningen hedder det, at »Mængdeangivelse af en ingrediens eller en kategori af ingredienser: […] b) skal figurere i varebetegnelsen for fødevaren eller i umiddelbar nærhed af denne eller i ingredienslisten i forbindelse med den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser.«

36.

I forbindelse med kategorier af ingredienser, der ikke er omfattet af bilag VII, del B, og som derfor ikke kan stå alene i ingredienslisten, skal mængdeangivelsen for disse kategorier figurere i varebetegnelsen for fødevaren eller i umiddelbar nærhed af denne.

37.

I forbindelse med fødevarer, der for øjeblikket er fritaget for angivelse af de anvendte ingredienser, skal mængdeangivelsen af ingredienser figurere i varebetegnelsen eller i umiddelbar nærhed af denne, medmindre en ingrediensliste frivilligt er indsat i mærkningen, i hvilket tilfælde mængdeangivelsen af ingredienser kan figurere i ingredienslisten.


(1)  EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18.

(2)  EFT L 33 af 8.2.1979, s. 1.

(3)  Ifølge artikel 2, stk. 2, litra h), i forordningen er en »sammensat ingrediens: en ingrediens, som selv er produktet af mere end én ingrediens«.

(4)  Sædvanlig betegnelse, jf. artikel 2, stk. 2, litra o), i forordning (EU) nr. 1169/2011.

(5)  Beskrivende betegnelse, jf. artikel 2, stk. 2, litra p), i forordning (EU) nr. 1169/2011.

(6)  EFT L 66 af 13.3.1999, s. 26.

(7)  EFT L 197 af 3.8.2000, s. 19.

(8)  EFT L 10 af 12.1.2002, s. 58.

(9)  EFT L 10 af 12.1.2002, s. 67.

(10)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34.

(11)  EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.

(12)  EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.


Top