Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017PC0638

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg vedrørende ændring af Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden

COM/2017/0638 final - 2017/0280 (NLE)

Bruxelles, den 6.11.2017

COM(2017) 638 final

2017/0280(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne
i Det Blandede EØS-Udvalg vedrørende ændring
af Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

De to udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelser (knyttet som bilag til forslaget til Rådets afgørelse) har til formål at ændre Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden for at tilføje bulgarsk, rumænsk og kroatisk.

Det første udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse i bilag 1 vedrører bulgarsk og rumænsk. Efter vedtagelsen af aftalen om Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 1 , som blev undertegnet den 25. juli 2007 i Bruxelles, blev artikel 129, stk. 1, i EØS-aftalen ændret for at føje bulgarsk og rumænsk til listen over EØS-aftalens sprog. Disse to sprog bør imidlertid også føjes til listen over sprog i Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden.

Da aftalen om Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som blev undertegnet den 25. juli 2007 i Bruxelles, allerede trådte i kraft den 9. november 2011, kan nærværende afgørelse fra Det Blandede EØS-Udvalg derfor træde i kraft efter vedtagelse i Det Blandede EØS-Udvalg.

Det andet udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse i bilag 2 vedrører kroatisk. Aftalen om Republikken Kroatiens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-udvidelsesaftalen af 2014"), som blev undertegnet den 11. april 2014 i Bruxelles, ændrer allerede artikel 129, stk. 1, i EØS-aftalen ved at føje kroatisk til listen over EØS-aftalens sprog. Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden bør derfor ændres.

Da EØS-udvidelsesaftalen af 2014 er blevet anvendt midlertidigt af de undertegnende parter siden den 12. april 2014, skal nærværende afgørelse fra Det Blandede EØS-Udvalg gælde midlertidigt, indtil EØS-udvidelsesaftalen af 2014 træder i kraft.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Ikke relevant

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Ikke relevant

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

I henhold til artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 2 om visse gennemførelsesbestemmelser til EØS-aftalen fastlægger Rådet på forslag af Kommissionen den holdning, som skal indtages på Unionens vegne til sådanne afgørelser.

Kommissionen forelægger i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten udkastene til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelser til vedtagelse i Rådet som Unionens holdning. Kommissionen håber snarest muligt at kunne forelægge forslaget i Det Blandede EØS-Udvalg.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Ikke relevant

Proportionalitetsprincippet

Ikke relevant

Valg af retsakt

I henhold til artikel 98 i EØS-aftalen er reguleringsmidlet Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse. Det Blandede EØS-Udvalg sikrer en effektiv gennemførelse og anvendelse af EØS-aftalen. Den træffer med henblik herpå afgørelser i de i EØS-aftalen fastsatte tilfælde.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Indhentning og brug af ekspertbistand

Ikke relevant

Konsekvensanalyse

Ikke relevant

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen budgetmæssige virkninger.

5.ANDRE FORHOLD

Ikke relevant

2017/0280 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne
i Det Blandede EØS-Udvalg vedrørende ændring

af Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 3 , særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 4 ("EØS-aftalen") trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)Efter vedtagelsen af aftalen om Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 5 , som blev undertegnet den 25. juli 2007 i Bruxelles, blev artikel 129, stk. 1, i EØS-aftalen ændret for at føje bulgarsk og rumænsk til listen over EØS-aftalens sprog.

(3)Aftalen om Republikken Kroatiens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 6 ("EØS-udvidelsesaftalen af 2014"), som blev undertegnet den 11. april 2014 i Bruxelles, ændrer artikel 129, stk. 1, i EØS-aftalen for at føje kroatisk til listen over EØS-aftalens sprog.

(4)Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden, som blev vedtaget ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 1/94 af 8. februar 1994 7 og ændret ved afgørelse truffet af Det Blandende EØS-Udvalg nr. 24/2005 af 8. februar 2005 8 , bør derfor ændres.

(5)EØS-udvidelsesaftalen af 2014 er blevet anvendt midlertidigt af de undertegnende parter siden den 12. april 2014, og Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse bør derfor gælde midlertidigt, indtil EØS-udvidelsesaftalen af 2014 træder i kraft.

(6)Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på de udkast til afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg vedrørende de foreslåede ændringer af Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden, baseres på de udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1) EUT L 221 af 25.8.2007, s. 15.
(2) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(3) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(4) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(5) EUT L 221 af 25.8.2007, s. 15.
(6) EUT L ...
(7) EFT L 85 af 30.3.1994, s. 60.
(8) EUT L 161 af 23.6.2005, s. 54.
Top

Bruxelles, den6.11.2017

COM(2017) 638 final

BILAG

til

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg vedrørende ændring af Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden


BILAG 1

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. .../2017


Forslag til Rådets afgørelse


om ændring af Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØSaftalen"), særlig artikel 92, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Efter vedtagelsen af aftalen om Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 1 , som blev undertegnet den 25. juli 2007 i Bruxelles, blev artikel 129, stk. 1, i EØS-aftalen ændret for at føje bulgarsk og rumænsk til listen over EØS-aftalens sprog.

(2)Aftalen om Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde trådte i kraft den 9. november 2011.

(3)Bulgarsk og rumænsk bør føres til listen over sprog i Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden, som blev vedtaget ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 1/94 af 8. februar 1994 2 og ændret ved afgørelse truffet af Det Blandende EØS-Udvalg nr. 24/2005 af 8. februar 2005 3 . Listen over sprog i Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 1/94 foretages følgende ændringer:

1.    Artikel 6, stk. 2, affattes således:

"Teksterne til EF-retsakter, der skal indarbejdes i bilagene til aftalen i overensstemmelse med artikel 102, stk. 1, har samme gyldighed på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk i den form, hvori de er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. De udfærdiges endvidere på islandsk og norsk og legaliseres af Det Blandede EØS-Udvalg sammen med de relevante afgørelser, der er omhandlet i stk. 1."

2.Artikel 11, stk. 1, affattes således:

"Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelser om ændring af bilag eller protokoller til aftalen offentliggøres på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og på islandsk og norsk i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg."

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den

   På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne    

   Formand
   
   
   
   Sekretærer for
   Det Blandede EØS-Udvalg

(1) EUT L 221 af 25.8 2007, s. 15.
(2) EFT L 85 af 30.3.1994, s. 60.
(3) EUT L 161 af 23.6.2005, s. 54.
Top

Bruxelles, den6.11.2017

COM(2017) 638 final

BILAG

til

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg vedrørende ændring af Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden


BILAG 2

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. …/2017



af

om ændring af Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØSaftalen"), særlig artikel 92, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Efter vedtagelsen af aftalen om Republikken Kroatiens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 1 ("EØS-udvidelsesaftalen af 2014"), som blev undertegnet den 11. april 2014 i Bruxelles, bør artikel 129, stk. 1, i EØS-aftalen ændres for at føje kroatisk til listen over EØS-aftalens sprog.

(2)Kroatisk bør føjes til listen over sprog i Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden, som blev vedtaget ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 1/94 af 8. februar 1994 2 , ændret ved afgørelse truffet af Det Blandende EØS-Udvalg nr. 24/2005 af 8. februar 2005 3 og yderligere ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. […] af […]. Listen over sprog i Det Blandede EØS-Udvalgs forretningsorden bør derfor ændres.

(3)EØS-udvidelsesaftalen af 2014 er blevet anvendt midlertidigt af de undertegnende parter siden den 12. april 2014, og denne afgørelse bør derfor gælde midlertidigt, indtil EØS-udvidelsesaftalen af 2014 træder i kraft —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 1/94 foretages følgende ændringer:

1.    Artikel 6, stk. 2, affattes således:

"Teksterne til EF-retsakter, der skal indarbejdes i bilagene til aftalen i overensstemmelse med artikel 102, stk. 1, har samme gyldighed på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk i den form, hvori de er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. De udfærdiges endvidere på islandsk og norsk og legaliseres af Det Blandede EØS-Udvalg sammen med de relevante afgørelser, der er omhandlet i stk. 1."

2.Artikel 11, stk. 1, affattes således:

"Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelser om ændring af bilag eller protokoller til aftalen offentliggøres på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og på islandsk og norsk i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg."

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den [...] eller på dagen for ikrafttrædelsen af EØSudvidelsesaftalen af 2014, hvis denne dato falder senere.

Den anvendes midlertidigt fra den 12. april 2014.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den

   På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

   Formand
   
   
   
   Sekretærer for
   Det Blandede EØS-Udvalg

(1) EUT L ...
(2) EFT L 85 af 30.3.1994, s. 60.
(3) EUT L 161 af 23.6.2005, s. 54.
Top