EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den20.12.2017

COM(2017) 813 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

State of play and possible ways forward as regards the situation of non-reciprocity with certain third countries in the area of visa policy and assessment of the effectiveness of the reciprocity mechanism provided for in Article 1(4) of Council Regulation
(EC) No 539/2001

I.Indledning

Den 12. april 2016 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om status og de mulige veje frem med hensyn til situationen med manglende gensidighed på visumområdet i forhold til visse tredjelande 1 . I meddelelsen blev det påpeget, at der med aktiv støtte fra Kommissionen var fundet en løsning på langt de fleste af de meddelte tilfælde af manglende gensidighed i forhold til otte tredjelande. Der blev dog i meddelelsen gjort opmærksom på, at hvis det pågældende tredjeland ikke havde ophævet visumpligten senest den 12. april 2016, skal Kommissionen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 som ændret af Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning (EU) nr. 1289/2013 af 11. december 2013 2 vedtage en delegeret retsakt, der i 12 måneder suspenderer visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland. Ifølge forordningen skal Kommissionen også tage hensyn til konsekvenserne af en suspension af visumfritagelsen for EU's og dets medlemsstaters eksterne forbindelser. I april 2016 foretog Kommissionen en vurdering af konsekvenserne og virkningerne af suspensionen af visumfritagelse for EU's borgere og erhvervsliv samt for statsborgere fra de pågældende tredjelande og opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til at drøfte den mest hensigtsmæssige vej frem.

Kommissionen fremlagde tre opfølgende meddelelser i henholdsvis juli 3 og december 4 2016 og maj 2017 5 . Meddelelsen fra maj 2017 indeholdt udover en status over de fremskridt, der var gjort, også Kommissionens holdning som følge af Europa-Parlamentets beslutning af 2. marts 2017 om "Kommissionens forpligtelser for så vidt angår visumgensidighed i henhold til artikel 1, stk.4, i forordning (EF) nr. 539/2001", hvori Kommissionen på grundlag af artikel 265 i TEUF opfordres til at vedtage den påkrævede delegerede retsakt senest inden for to måneder fra datoen for vedtagelsen af nævnte beslutning 6 . I den pågældende meddelelse mente Kommissionen, at vedtagelsen af en delegeret retsakt om midlertidig suspension af visumfritagelsen for statsborgere fra Canada og USA på daværende tidspunkt ville være kontrakproduktivt og ikke ville bidrage til målet om at opnå visumfri rejse for alle EU-borgere, navnlig i betragtning af de fremskridt, der er var opnået i de foregående 12 måneder og det igangværende arbejde. Samtidig forpligtede Kommissionen sig til fortsat at arbejde tæt sammen med både Europa-Parlamentet og Rådet og med Canada, USA og de pågældende medlemsstater for at fremskynde arbejdet mod at opnå fuld visumgensidighed og rapportere om den videre udvikling inden udgangen af december 2017.

I denne meddelelse gøres der status over de fremskridt, der er gjort på området siden maj 2017 for så vidt angår drøftelserne med Canada og USA, og det fremgår, at der nu er opnået fuld visumgensidighed med Canada.

Derudover indeholder kapitel IV i meddelelsen Kommissionens vurdering af, hvor effektiv gensidighedsmekanismen er, jf. forordningens artikel 1b, og en redegørelse om brugen af delegationen af beføjelser, jf. forordningens artikel 4b, stk. 2.

II.    Holdninger, der er indtaget som reaktion på den seneste meddelelse

Som opfølgning på beslutningen rettede Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ved brev af 2. juni 2017 henvendelse til Europa-Parlamentets Retsudvalg for at klarlægge, om der kunne indbringes et passivitetssøgsmål for Domstolen mod Kommissionen vedrørende dennes forpligtelser for så vidt angår visumgensidighed. Den 12. juli 2017 anbefalede Retsudvalget, at der ikke skulle indbringes et passivitetssøgsmål for Domstolen mod Kommissionen, og anførte, at det ville tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse i starten af 2018.

Som tidligere anført og også i løbet af de seneste syv måneder har Rådet ikke drøftet spørgsmålet.

III.Den seneste udvikling

a. Canada (meddelt af Bulgarien og Rumænien)

Hvad angår Canada fremgik det allerede af meddelelsen fra maj 2017, at der er gjort store fremskridt. Kommissionen så med tilfredshed på, at Canada pr. 1. maj 2017 ophævede visumpligten over for de bulgarske og rumænske statsborgere, som inden for de seneste ti år havde haft et canadisk midlertidigt opholdsvisum, eller som havde et gyldigt besøgsvisum til USA.

Kommissionen ser med tilfredshed på, at Canada pr. 1. december 2017 giver alle bulgarske og rumænske statsborgere visumfri adgang. Der er således opnået fuld visumgensidighed med Canada. Dette resultat blev opnået takket være omfattende politiske og tekniske kontakter mellem Kommissionen, Canada og Bulgariens og Rumæniens regeringer samt en oplysningskampagne rettet mod borgerne i disse lande og samråd med større rejsebureauer og flyselskaber i begge disse medlemsstater.

På det første møde i Det Blandede Ministerudvalg mellem EU og Canada, der blev holdt i Bruxelles den 4. december 2017 som led i den strategiske partnerskabsaftale med Canada, udtrykte de to parter stor tilfredshed med den fuldstændige ophævelse af visumpligten for alle EU-borgere og anførte, at dette ville øge borgernes mobilitet og styrke de kulturelle, politiske og økonomiske bånd mellem EU og Canada yderligere 7 .

b. USA (meddelt af Bulgarien, Kroatien, Cypern, Polen og Rumænien)

I meddelelsen fra maj 2017 meddelte Kommissionen, at de politiske og tekniske kontakter var blevet intensiveret, og at de amerikanske samtalepartnere havde indvilliget i at iværksætte en resultatorienteret proces, der skal sikre, at de fem medlemsstater bliver omfattet af visumfritagelsesprogrammet. De fem pågældende medlemsstater gav desuden tilsagn om at arbejde sammen i en konstruktiv og positiv ånd i tæt samarbejde med Kommissionen og USA for at opnå fuld visumgensidighed hurtigst muligt, herunder at arbejde for at opnå gensidigt acceptable mellemliggende resultater. Der blev skabt et overblik over, hvilke krav de fem medlemsstater stadig mangler at opfylde.

På ministermødet om retlige og indre anliggender mellem EU og USA i juni 2017 offentliggjorde kommissær Dimitris Avramopoulos og Elaine C. Duke, viceminister for indenrigssikkerhed (Deputy Secretary of the U.S. Department of Homeland Security), en fælles erklæring 8 vedrørende bestræbelserne på at opnå fuld gensidighed på visumområdet mellem EU og USA. I den fælles erklæring bekræftes en række tilsagn, bl.a. om at bevare og udvide visumfri rejse mellem EU og USA og gøre mere for at forbedre samarbejdet med henblik på at bistå Bulgarien, Kroatien, Cypern, Polen og Rumænien med hurtigere at opfylde kravene for at blive omfattet af visumfritagelsesprogrammet.

I overensstemmelse med den fælles erklæring har Kommissionen fortsat benyttet enhver lejlighed til at understrege vigtigheden af at fremskynde udviklingen i retning af fuld visumgensidighed mellem EU og USA.

Kommissær Dimitris Avramopoulos mindede i august 2017 på et møde med koordinatoren for terrorbekæmpelse i USA's udenrigsministerium, Nathan A. Sales, om, hvor vigtigt dette anliggende er for EU.

Det seneste trepartsmøde om visumgensidighed med USA og de fem berørte medlemsstater fandt sted den 11. september 2017. Deltagerne gjorde status over, hvilke krav i visumfritagelsesprogrammet der endnu ikke er opfyldt, såsom visumafslagsprocenten, som er det største problem for fire medlemsstater, hovedårsagerne til afslag, status over visumansøgninger, der er indgivet af unge, og mulighederne for at indlede oplysningskampagner med henblik på at nedbringe afslagsprocenten.

USA gjorde også status over indførelsen af et udrejsesystem for flytrafik, som, når det er indført, ifølge USA's lov om indvandring og statsborgerskab ("Immigration and Nationality Act 9 ) vil muliggøre kontrol af mindst 97 % af udenlandske statsborgere, der rejser ud af USA. Indførelsen af dette system vil give ministeren for intern sikkerhed (Secretary of the Department of Homeland Security) beføjelse til at afvige fra kravet om højst 3 % visumafslag og mulighed for at anbefale, at lande med en afslagsprocent på under 10 % kan deltage i visumfritagelsesprogrammet, forudsat at de opfylder alle sikkerhedsrelaterede krav, og at samtlige af landenes sikkerhedsforanstaltninger sikrer, at deres deltagelse i visumfritagelsesprogrammet ikke skader USA's sikkerheds- og migrationsinteresser. På trepartsmødet og mødet mellem EU's og USA's ledende embedsmænd på justits- og indenrigsområdet, som fandt sted den 20.-21. september 2017 i Tallinn, blev der gjort status over den seneste udvikling, samtidig med at man fastslog, at der var gjort fremskridt på det tekniske plan.

I perioden 25.-29. september aflagde Kommissionens tekniske delegation besøg i Bulgarien, Rumænien, Cypern, Polen og Kroatien for at gøre status over opfyldelsen af de resterende krav i visumfritagelsesprogrammet. Kommissionen tilbød bistand til de fem medlemsstater til at fortsætte arbejdet med at få opfyldt de resterende krav, bl.a. ved at finde ud af, hvordan visumafslagsprocenten kan nedbringes. Kommissionen foreslog i den forbindelse, at oplysningskampagner rettet til borgere, der rejser til USA, kunne finansieres med midler fra den del af EU's Fond for Intern Sikkerhed, der ydes til nationale programmer. Med henblik på at undersøge muligheden for at lancere sådanne kampagner yderligere tilrettelagde Kommissionen en opfølgende videokonference den 25. oktober for at tilvejebringe yderligere oplysninger om finansieringsmulighederne og for at udveksle oplysninger og bedste praksis om de oplysningskampagner, der tidligere har været iværksat af medlemsstaterne. Nogle af de pågældende medlemsstater er til dette formål i gang med at se på deres nationale programmer. Kommissionen er klar til at bistå medlemsstaterne yderligere efter behov.

Visumgensidighed var på dagsordenen for det ministermøde om retlige og indre anliggender, der blev holdt den 17. november i Washington D.C mellem EU og USA. På ministermødet bemærkede begge parter, at der var gjort fremskridt med de konstruktive drøftelser om gensidig og sikker visumfri rejse inden for deres respektive retsregler, og de forpligtede sig til at opretholde deres engagement i denne proces 10 .

Hvad angår de udestående krav i visumfritagelsesprogrammet, er det som nævnt i de tidligere meddelelser stadig visumafslagsprocenten 11 og gennemførelsen af aftalen om forebyggelse og bekæmpelse af alvorlig kriminalitet ("PCSC-aftalen") 12 , der er USA's to vigtigste krav, som skal være opfyldt, før man kan indlede næste fase, som er udenrigsministeriets udnævnelse af det land, der skal være omfattet af visumfritagelsesprogrammet, efterfulgt af en indgående sikkerhedsundersøgelse foranstaltet af forskellige myndigheder. I de seneste syv måneder har Cypern og Rumænien gjort betydelige fremskridt hvad angår indberetning af bortkomne og stjålne rejsedokumenter til Interpol. Desuden har det rumænske parlament ratificeret PCSC-aftalen, og det er nu op til USA at få den ratificeret. Bulgarien, Kroatien og Cypern er forpligtet til at gennemføre deres respektive PCSC-aftaler fuldt ud. De pågældende medlemsstater har taget kontakter med henblik på at følge op på spørgsmålet.

I de kommende måneder vil Kommissionen i tæt samarbejde med de pågældende fem medlemsstater fortsat samarbejde tæt med USA på alle niveauer. Der finder et tættere samarbejde sted mellem de fem pågældende medlemsstater og USA, der følges omhyggeligt op på de spørgsmål, der er påpeget på tidligere trepartsmøder, såsom indberetning af bortkomne og stjålne rejsedokumenter til Interpol, og på de bilaterale aftaler med USA om informationsudveksling; der gøres også en proaktiv indsats for at opfylde kravet om visumafslagsprocenten, bl.a. ved hjælp af oplysningskampagner, og det kan konstateres, at der sker fremskridt. Kommissionen vil indtrængende opfordre de amerikanske samarbejdspartnere til at fremskynde processen med at indføre udrejsesystemet for flytrafik og er redde til at videregive EU's erfaring med de nye teknologier og systemer, der er ved at blive udviklet og indført ved dets ydre grænser (f.eks. med automatisk grænsekontrol (ABC-gates), det kommende ind- og udrejsesystem og ETIAS).

De regelmæssige møder på højt plan (f.eks. mødet den 27.-28. februar 2018 mellem ledende embedsmænd fra justits- og indenrigsministerier og ministermødet om retlige og indre anliggender mellem EU og USA i maj 2018) og de tekniske møder, såsom det næste trepartsmøde, der skal afholdes i første halvår af 2018, vil være en anledning til at sætte yderligere skub i processen.

IV.vurdering af, hvor effektiv gensidighedsmekanismen er

Ifølge forordningens artikel 1b skal Kommissionen senest den 10. januar 2018 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af effektiviteten af gensidighedsmekanismen og om nødvendigt forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af forordningen.

Forordning (EF) nr. 539/2001 blev ændret i 2013 ved forordning (EU) nr. 1289/2013, på opfordring af medlemsstater og Europa-Parlamentet, der ønskede en mere effektiv gensidighedsmekanisme 13 , som ville sikre solidaritet mellem medlemsstaterne og give mulighed for at vedtage skærpede foranstaltninger over for tredjelande, som ikke indrømmer fuld visumgensidighed. Ifølge den reviderede mekanisme skal medlemsstaterne underrette Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om eksisterende og nye tilfælde af manglende gensidighed med tredjelande. Umiddelbart efter offentliggørelsen af medlemsstaternes meddelelser skal Kommissionen i samråd med den pågældende medlemsstat tage kontakt til det pågældende tredjeland, især på det økonomiske og handelsmæssige område, med henblik på at genindføre eller indføre visumfri rejse.

Senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen af meddelelserne og derefter mindst hver sjette måned skal Kommissionen enten vedtage en gennemførelsesretsakt, der midlertidigt suspenderer visumfritagelsen for visse kategorier af statsborgere fra det pågældende tredjeland i en periode på op til seks måneder eller forelægge det udvalg, der er omhandlet i artikel 4a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 539/2001, en rapport med en vurdering af situationen og begrundelserne for, hvorfor den besluttede ikke at suspendere visumfritagelsen. Når Kommissionen overvejer de videre skridt, tager den højde for resultaterne af de berørte medlemsstaters foranstaltninger med henblik på at sikre visumfri rejse mellem medlemsstaterne og det pågældende tredjeland og de skridt, Kommissionen har taget i samråd med de pågældende medlemsstater og med myndighederne i det pågældende tredjeland. Forordningen pålægger også Kommissionen at tage hensyn til konsekvenserne af en suspension af visumfritagelsen for EU's og dets medlemsstaters eksterne forbindelser med det pågældende land.

Hvis det pågældende tredjeland ikke senest 24 måneder efter datoen for offentliggørelsen (i det aktuelle tilfælde den 12. april 2016) har ophævet visumpligten, skal Kommissionen i mekanismens anden fase vedtage en delegeret retsakt om den midlertidige suspension af visumfritagelsen i en periode på 12 måneder for statsborgere fra det pågældende tredjeland (jf. forordningens artikel 1, stk. 4, litra f).

Kommissionen modtog i 2014 meddelelser om tilfælde af manglende gensidighed fra fem medlemsstater: Bulgarien, Kroatien, Cypern, Polen og Rumænien. Meddelelserne vedrørte Canada, USA, Australien, Brunei og Japan 14 .

Siden da har Australien ophævet kravet om lufthavnstransitvisum for bulgarske statsborgere i oktober 2014 og for kroatiske og rumænske statsborgere i juni 2015. Der er således fuldstændig visumgensidighed med Australien. Brunei (meddelt af Kroatien) har indført visumfritagelse for kroatiske statsborgere og er begyndt at indrømme visumfrit ophold i 90 dage for statsborgere i Liechtenstein, hvilket blev meddelt officielt den 13. april 2016. Japan (meddelt af Rumænien) meddelte den 17. december 2015 Rumænien, at den visumfrie status for rumænske statsborgere, herunder indehavere af midlertidige pas, var forlænget til den 31. december 2018. Den fulde visumgensidighed med Japan er således sikret frem til den 31. december 2018. Canada har som nævnt i punkt III i denne meddelelse indrømmet alle bulgarske og rumænske statsborgere visumfri adgang pr. 1. december 2017. Der er således også opnået fuld visumgensidighed med Canada.

Vurdering

Mekanismens effektivitet

Antallet af tilfælde med manglende gensidighed er reduceret betydeligt i de seneste to og et halvt år, således at USA nu er det eneste tredjeland på EU's liste over lande, hvis statsborgere er fritaget for visumkravet, som ikke indrømmer borgere fra samtlige medlemsstater visumfri adgang. I lyset heraf kan det siges, at visumgensidighedsmekanismen, som ændret ved forordning (EU) nr. 1289/2013, har været effektiv. Den aktuelle mekanisme fastlægger institutionelle frister og særlige foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af manglende gensidighed, bl.a. for ved en koordineret indsats at gøre fremskridt over for tredjelande, idet den klart og gennemskueligt beskriver de forskellige trin, bl.a. for den midlertidige suspension af visumfritagelse.

Mekanismen har haft en forebyggende virkning i tilfælde, hvor et tredjeland overvejer at (gen)indføre et visumkrav over for statsborgere i en eller flere medlemsstater. Det er Kommissionens opfattelse, at mekanismen til en vis grad har givet tredjelande incitament til at ophæve gældende visumpligt.

Under alle omstændigheder er mekanismen et tegn på solidaritet mellem medlemsstaterne og i lyset af det fremskridt, der er gjort i de seneste to og et halvt år, kan det konkluderes, at mekanismen har bidraget til at opnå resultater i retning af fuld visumgensidighed med tredjelande. 

Midlertidig suspension af visumfritagelsen for tredjelande 

Den midlertidige suspension af visumfritagelsen for tredjelande, som ikke indrømmer visumfritagelse, har været et centralt element i visumgensidighedsmekanismen, men de pågældende medlemsstater har aldrig anmodet om, at den blev anvendt (ikke engang i begrænset omfang for visse kategorier af statsborgere fra det pågældende tredjeland). I sådanne situationer kræver forordningen også, at Kommissionen tager hensyn til konsekvenserne af en suspension for EU's og dets medlemsstaters eksterne forbindelser. Hvad angår de lande, der er omfattet af den aktuelle visumgensidighedsmekanisme vurderede Kommissionen i sin meddelelse fra april 2016 konsekvenserne og virkningen af visumfritagelsen for EU's borgere og erhvervsliv samt for statsborgere fra de relevante tredjelande. I meddelelsen fra april 2016 og de tre opfølgende meddelelser, som blev fremlagt i juli og december 2016 og i maj 2017, fastholdt Kommissionen, at en midlertidig suspension af visumfritagelsen for bestemte tredjelande, som ikke indrømmer visumgensidighed, ville være kontraproduktiv og ikke ville tjene målet om visumfri rejse for alle EU-borgere, især i betragtning af de fremskridt, der var gjort, og det igangværende arbejde med et bestemt tredjeland og de berørte medlemsstater. Den opfordrede også Europa-Parlamentet og Rådet til at drøfte den mest hensigtsmæssige vej frem.

Proceduremæssige mangler

Der er på to punkter konstateret mangler i den måde, visumgensidighedsmekanismen fungerer på. For det første er den frist på seks måneder, som Kommissionen har til at forelægge en rapport i første fase af mekanismen, for kort, da det, selv om det måske nok er muligt at finde en politisk løsning i tilfælde af manglende gensidighed inden for denne frist, kan kræve længere tid at gennemføre visumfri rejse i praksis. For det andet kan fristen på højst 90 dage til at indføre visumpligt være for kort i specifikke tilfælde i visse tredjelande (den forekommer f.eks. ikke tilstrækkelig til i praksis at genindføre visumpligt for amerikanske statsborgere).

Da den aktuelle visumgensidighedsmekanisme trods ovenstående mangler har bidraget til at løse langt størstedelen af de tilfælde af manglende gensidighed, der har været inden for de seneste to og et halvt år, er konklusionen derfor, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke overvejer at fremsætte et lovgivningsforslag om revision af mekanismen.

Brug af delegationen af beføjelser

I henhold til forordningens artikel 4b skal beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, litra f), tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 9. januar 2014, og Kommissionen skal udarbejde en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Kommissionen skal hermed meddele, at den ikke har benyttet sig af denne beføjelse.

V.Konklusion og vejen frem

Kommissionen er fortsat fast besluttet på at opnå fuld visumgensidighed for alle medlemsstater.

Kommissionen ser med tilfredshed på, at Canada i overensstemmelse med sit tidligere tilsagn den 1. december 2017 ophævede visumpligten for alle bulgarske og rumænske statsborgere. Der er således opnået fuld visumgensidighed med Canada.

Kommissionen vil fortsat indtrængende opfordre USA til i overensstemmelse med ånden i den fælles erklæring, der blev vedtaget i juni 2017, at samarbejde yderligere med de fem berørte medlemsstater og Kommissionen for hurtigere at kunne opnå fuld visumgensidighed. Dette bør føre til en større og konkret indsats fra alle sider. 

I betragtning af den fulde visumgensidighed med Canada og det igangværende arbejde med USA er det fortsat Kommissionens holdning, at samarbejde og en fælles diplomatisk indsats fortsat er den mest hensigtsmæssige vej fremad. Kommissionen mener også fortsat, at vedtagelsen af en delegeret retsakt om midlertidig suspension af visumfritagelsen for amerikanske statsborgere ville være kontraproduktiv på nuværende tidspunkt og ikke ville tjene målet om visumfri rejse for alle EU-borgere til USA. Denne holdning kan ændres afhængigt af udviklingen.

Hvad angår Kommissionens vurdering af, hvor effektiv gensidighedsmekanismen er, anerkender Kommissionen, at der er gjort fremskridt, siden den ændrede mekanisme blev vedtaget. Selv om disse fremskridt ikke kan tilskrives mekanismen alene, udgør den dog et instrument, der muliggør en fælles og koordineret EU-indsats i tilfælde af manglende gensidighed, og den anses for at være et nyttigt værktøj over for visse tredjelande. På nuværende tidspunkt overvejer Kommissionen ikke at fremsætte et lovgivningsforslag om ændring af mekanismen.

Kommissionen er fortsat opsat på at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om vejen frem. Den vil aflægge rapport om den videre udvikling til Europa-Parlamentet og Rådet senest i efteråret 2018.

(1)

     COM(2016) 221 final af 12. april 2016.

(2)

     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1289/2013 af 11. december 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 347 af 11.12.2013, s. 74).

(3)

     COM(2016) 481 final af 12. juli 2016.

(4)

     COM(2016) 816 final af 21. december 2016.

(5)

     COM(2017) 227 final af 2. maj 2017.

(6)

      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2017-0060+0+DOC+XML+V0//DA  

(7)

      http://www2.consilium.europa.eu/media/32024/20171204-joint-statement.pdf  

(8)

      http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-17-1671_en.htm  

(9)

      https://www.uscis.gov/ilink/docView/SLB/HTML/SLB/0-0-0-1/0-0-0-29/0-0-0-4391.html

(10)

     http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-17-4735_en.htm

(11)

     USA's udenrigsministerium offentliggjorde i november 2017 statistikkerne over afslag for regnskabsåret 2017. Bulgarien: 14,97 %, Kroatien: 5,1 %, Cypern: 1,69 %, Polen: 5,92 % og Rumænien: 11,76 %.

(12)

     Aftale om øget samarbejde om retshåndhævelse for at forebygge og bekæmpe alvorlig kriminalitet.

(13)

   Den tidligere mekanisme, som trådte i kraft i 2005, gav Kommissionen mulighed for efter meddelelse fra medlemsstaterne om tilfælde af manglende gensidighed at forelægge et forslag om midlertidig genindførelse af visumpligten for statsborgere fra det pågældende tredjeland.

(14)

     Yderligere oplysninger findes i punkt I.b i første rapport om gensidighed - C(2014) 7218 final.