EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.5.2017

COM(2017) 219 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

TREDJE STATUSRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

om den operationelle gennemførelse af den europæiske grænse- og kystvagt

1.EN EUROPÆISK GRÆNSE- OG KYSTVAGT – INDFØRELSE AF INTEGRERET EUROPÆISK GRÆNSEFORVALTNING

Beskyttelse af Den Europæiske Unions ydre grænser, herunder gennem den europæiske grænse- og kystvagt, er et af hovedelementerne i den samlede europæiske migrationspolitik, som den Europæiske Union fører for at opfylde de øjeblikkelige, mellem- og langsigtede behov, der blev fastslået i den europæiske dagsorden for migration. I denne rapport gøres der status over de fremskridt, der siden marts 2017 er gjort med den operationelle gennemførelse af den europæiske grænse- og kystvagt, og der foretages en gennemgang af gennemførelsen af hvert af de trin, som er fastlagt i den første og anden statusrapport. Navnlig indeholder rapporten en orientering om de nyligt afsluttede faser af sårbarhedsvurderingen og de igangværende indsættelser i medlemsstater i frontlinjen. Desuden redegøres der for drøftelserne på det seneste bestyrelsesmøde den 29.-30. marts 2017 og for de beslutninger, bestyrelsen traf.

Endvidere beskriver rapporten den vigtige proces med at udvikle det centrale begreb i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, nemlig udviklingen af en strategisk ramme, der sikrer den integrerede europæiske grænseforvaltning ved de ydre grænser. Det vil betyde en videreudvikling af det princip om et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser, som er omhandlet i artikel 77, stk. 2, litra d), i TEUF.

2.OPERATIONEL STØTTE TIL MEDLEMSSTATERNE

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning yder fortsat operationel støtte i marken til medlemsstaterne i forbindelse med deres grænseforvaltning, idet agenturet har indsat over 1 500 grænsevagter og andet relevant personale i forskellige afsnit af EU's ydre grænser.

2.1.    Indsættelse i medlemsstater i frontlinjen

Grækenland

Agenturet gennemfører tre forskellige operationer i Grækenland. Den fælles operation Poseidon i Det Ægæiske Hav støtter Grækenlands grænsekontrol og gennemførelsen af hotspottilgangen på øerne i Det Ægæiske Hav og erklæringen fra EU og Tyrkiet.

Agenturet har indsat 866 medarbejdere som led i den fælles operation Poseidon, herunder støtte til tilbagetagelse, og 280 sikkerhedsmedarbejdere er indsat af det græske politi med finansiel støtte fra agenturet. Indsættelsen omfatter desuden 3 havpatruljefartøjer, 2 kystpatruljefartøjer, 9 kystpatruljebåde, 1 fastvinget luftfartøj, 2 helikoptere, 20 patruljevogne, 4 busser og 1 køretøj med termovision.

Agenturet støtter også Grækenlands grænsekontrol gennem fælles operationer, fleksible operationelle aktiviteter og kontaktpunkter og har indsat i alt 54 medarbejdere ved Grækenlands landgrænse til Tyrkiet, Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Navnlig forstærker den operationelle aktivitet i det nordlige Grækenland grænseovervågningen og forhindrer irregulære sekundære bevægelser og styrker dermed EU's reaktion på udfordringerne på Vestbalkanruten. Der er på nuværende tidspunkt indsat 17 medarbejdere. Da der i henhold til den vedtagne operationelle plan skal indsættes over 60 medarbejdere, mangler der fortsat omkring 40 medarbejdere.

Italien

Agenturet har indsat 345 medarbejdere i Italien og det centrale Middelhavsområde under den fælles operation Triton, herunder besætningsmedlemmer på det udstyr, der indsættes, og eksperter, som bistår med gennemførelsen af hotspottilgangen. Indsættelsen støttes med 3 luftfartøjer, 2 helikoptere, 2 havpatruljefartøjer, 6 kystpatruljefartøjer og 3 kystpatruljebåde.

Bulgarien

Agenturet bistår fortsat Bulgarien med at kontrollere landgrænserne, også med henblik på at forhindre irregulære sekundære bevægelser. Støtten ydes gennem fælles operationer, fleksible operationelle aktiviteter og kontaktpunkter ved Bulgariens landgrænse til Tyrkiet og Serbien. Der er på nuværende tidspunkt indsat 149 medarbejdere, som får støtte fra 11 hundepatruljer, 8 køretøjer med termovision, 41 patruljevogne, 8 CO2-detektorer og 39 SmartDeck-kameraer.

Spanien

Den fælles operation Indalo 2017 blev iværksat den 3. maj 2017 med henblik på at understøtte koordinerede operationelle aktiviteter ved det vestlige Middelhavsområdes ydre søgrænser for at kontrollere irregulære migationsstrømme mod EU og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det forventes, at der i maj indsættes 61 medarbejdere, som får støtte fra 1 luftfartøj og 1 kystpatruljefartøj.

Vestbalkan

135 personer er på nuværende tidspunkt indsat i andre medlemsstater. De bistår med grænseforvaltning i den vestlige Balkanregion. De mest omfattende indsættelser sker som led i fælles operationer og fleksible aktiviteter ved Kroatiens og Ungarns landgrænser til Serbien. De får støtte fra 10 hundepatruljer, 4 køretøjer med termovision, 33 patruljevogne, 1 CO2-detektor og 12 SmartDeck-kameraer.

2.2.    Sammenlægning af ressourcer og opbygning af agenturets egen kapacitet med henblik på operationel støtte

Agenturets bestyrelse fik på sit møde den 29.-30. marts 2017 forelagt et udkast til årsberetning for 2017 om de forpligtelser, som medlemsstaterne har påtaget sig med hensyn til de europæiske grænse- og kystvagthold og puljen af teknisk udstyr. Det vil blive forelagt Europa-Parlamentet i overensstemmelse med agenturets rapporteringsforpligtelser 1 .

I rapporten understreges den markant øgede inddragelse af medlemsstaterne i agenturets operationelle aktiviteter i 2016 sammenlignet med de foregående år. Antallet af medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold, der indsættes, er vokset fra 3 584 i 2015 til over det dobbelte i 2016 – 8 353 – og den samlede varighed af indsættelserne er steget fra 128 607 manddage i 2015 til over det tredobbelte i 2016 – 411 939 manddage. Der er også leveret mere tekniske udstyr i 2015 end i 2016. Havpatruljefartøjernes timer til patruljering steg således med 14 %, kystpatruljefartøjernes med 41 % og patruljevognenes med 34 %.

Der er fortsat betydelige mangler i de igangværende operationer, både hvad angår menneskelige ressourcer og teknisk udstyr, i forhold til agenturets vurdering af behovene i henhold til dets risikoanalyse. Agenturet vurderer, at det med hensyn til indsættelser mangler i alt næsten 60 000 manddage i forbindelse med dets operationer i 2017.

Med henblik på at afhjælpe disse mangler har agenturet siden februar 2017 ugentligt oplyst medlemsstaterne om sit ressourcebehov. Agenturet har desuden øget sin egen kapacitet til at yde støtte til medlemsstaterne i frontlinjen ved at leje eller købe udstyr eller tjenester. Agenturet er i gang med flere udbudsprocedurer med henblik på anskaffelse af luftovervågningstjenester og mobile kontorer.

Fra 2017 vil agenturet bruge 10 mio. EUR om året (i alt 40 mio. EUR i 2017-2020) til at anskaffe sit eget udstyr, navnlig små og mellemstore aktiver. Agenturet er allerede i færd med at undersøge, hvordan det kan opbygge sin egen permanente kapacitet og/eller sørge for, at kapaciteten forbliver operationel efter anskaffelsen.

Det er vigtigt, at agenturet udarbejder – og bestyrelsen godkender – en samlet strategi for, hvordan agenturets egen kapacitet skal udvikles/anvendes i 2017-2020 under hensyntagen til de forskellige løsninger, som agenturet kan vælge imellem (dvs. køb, leje, leasing og indsættelser af længere varighed).

Næste skridt:

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør

·proaktivt søge de nødvendige bidrag til igangværende operationer inden for rammerne af bilaterale kontakter med medlemsstaterne

·udvikle en samlet strategi for, hvordan agenturets egen kapacitet kan udvikles/anvendes i perioden 2017-2020 og senest i november 2017 forelægge den for bestyrelsen med henblik på godkendelse.

Medlemsstaterne bør

·sikre, at de aftalte ressourcer stilles til rådighed for agenturet til de løbende operationer og de obligatoriske puljer

·tilvejebringe følgende ressourcer på basis af de på nuværende tidspunkt konstaterede mangler:

3.STATUS OVER GENNEMFØRELSEN AF DE HØJST PRIORITEREDE OMRÅDER

3.1.    Styrkelse af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings udrykningsstyrke, herunder den obligatoriske sammenlægning af ressourcer

Udrykningsstyrken

Det er bekræftet, at over 1 500 grænsevagter og andet personale er fuldt til rådighed, men to forhold påvirker fortsat udrykningsstyrkens evne til, i overensstemmelse med forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, at være i fuldt beredskab:

1) udpegning af grænsevagter

Kravene i forbindelse med udpegning af grænsevagter præciseres i artikel 20, stk. 4, i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt. Agenturet har brug for at få sat navne på medarbejderne, så puljens kvalitet sikres, idet det kontrolleres, om de udpegede grænsevagter svarer til de opstillede profiler, og idet det sikres, at de er tilstrækkeligt uddannet, inden de deltager i de operationelle aktiviteter. På nuværende tidspunkt, er det kun et begrænset antal Schengenstater (Belgien, Den Tjekkiske Republik, Finland, Frankrig, Rumænien og Schweiz), der har meddelt et antal navne på eksperter, der er tilstrækkeligt stor til at svare til størrelsen af det bidrag, som de hver især skal yde, jf. bilag 1 til forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt.

Kommissionen har rejst dette spørgsmål på Rådets (retlige og indre anliggender) møde den 27. marts 2017. Flere medlemsstater udtrykte bekymring og fremførte, at det på grund af ferier, sygdom eller andet fravær ikke kan sikres, at alle udpegede grænsevagter er fuldt ud til rådighed.

På agenturets bestyrelsesmøde den 29.-30. marts 2017 understregede Kommissionen, at det skal undersøges, hvordan der kan findes en praktisk løsning, der er i fuld overensstemmelse med retsgrundlaget. Generelle elementer af en sådan praktisk løsning 2 blev fremlagt på det møde, som netværket af poolede ressourcer holdt den 25.-26. april 2017. Der er dog brug for yderligere afklaring af en række forhold. I begyndelsen af maj vil agenturet rundsende en konceptnote med nærmere oplysninger om den foreslåede løsning. Medlemsstaterne gives fleksibilitet inden for rammerne af det bidrag, de hver især yder til den faste del af den europæiske grænse- og kystvagtspulje, samtidig med at agenturet kan kontrollere overensstemmelsen med profilerne og sørge for uddannelse.

2) harmonisering af profiler

For visse profilers vedkommende mangler agenturet at tilpasse antallet af eksperter, som medlemsstaterne har givet tilsagn om, i overensstemmelse med de tærskler, der er fastsat i bestyrelsens relevante gennemførelsesafgørelse. Der er givet tilsagn om flere medarbejdere end nødvendigt (143 grænseovervågningsmedarbejdere og en del medarbejdere for andre profilers vedkommende). Til gengæld mangler der 167 registrerings-/fingeraftrykseksperter og 38 screeningseksperter. Agenturet bør behandle dette spørgsmål i bilaterale kontakter med medlemsstaterne, særlig med dem, som har bidraget til de profiler, hvor antallet af overflødige tilsagn er størst, med henblik på at ændre deres bidrag til registrerings-/fingeraftrykseksperter og screeningseksperter.

Udstyrspuljen til hurtig udrykning

Efter den første og anden statusrapport iværksatte agenturet i marts en genindkaldelse af supplerende bidrag til puljen. Derfor var manglen på patruljevogne afhjulpet medio april 2017, og der var givet supplerende tilsagn om kystpatruljebåde, havpatruljefartøjer og køretøjer med termovision. Der består dog fortsat betydelige mangler med hensyn til de fleste typer udstyr. Kommissionen beklager, at der ikke er nye tilsagn fra medlemsstaterne om bidrag til puljen, som fortsat varetages af blot 14 medlemsstater (Østrig, Bulgarien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Finland, Ungarn, Italien, Letland, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien og Slovenien).

Næste skridt:

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør

·hurtigst muligt indlede bilaterale drøftelser med Schengenstaterne, navnlig med dem, der endnu ikke har bidraget til udstyrspuljen til hurtig udrykning (Belgien, Cypern, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Malta, Norge, Luxembourg, Litauen, Spanien, Slovakiet, Sverige og Schweiz) med henblik på at afhjælpe de konstaterede mangler med hensyn til udstyr

·sørge for, at de eksperter, der er udpeget til udrykningsstyrken, navnlig registrerings-/fingeraftrykseksperter og screeningseksperter, er stillet til rådighed senest ved udgangen af maj 2017 på grundlag af tallene for de enkelte profiler som fastsat af bestyrelsen

·senest ved udgangen af juni 2017 kontrollere, om alle de 1 500 grænsevagter i udrykningsstyrken er til rådighed, og senest i slutningen af oktober 2017 gennemføre en simuleret indsættelse af menneskelige og tekniske ressourcer fra puljerne.

Medlemsstaterne bør

·afhjælpe de konstaterede mangler i udstyrspuljen til hurtig udrykning inden udgangen af maj 2017. De medlemsstater, der endnu ikke har bidraget, bør gøre en særlig indsats

·senest ved udgangen af juni 2017 meddele navnene på eksperterne til udrykningsstyrken.

3.2.    Gennemførelse af forebyggende sårbarhedsvurderinger på grundlag af en fælles metode

En styrkelse af de forebyggende vurderinger til sikring af et velfungerende Schengenområde er fortsat en politisk topprioritet for Den Europæiske Union. Agenturet gør en intensiv indsats for at udarbejde sårbarhedsvurderingerne, som er vigtige for Schengenkvalitetskontrolprocessen, i overensstemmelse med den fælles metode og den vedtagne tidsplan.

Alle medlemsstater undtagen Danmark 3  har fremsendt oplysninger om deres eksisterende kapacitet til agenturet. Oplysningerne fra de fleste medlemsstater var fyldestgørende. Oplysningerne fra otte stater [Frankrig, Ungarn, Italien, Malta, Norge, Sverige, Schweiz og Spanien] var dog ufuldstændige (50-70 % af de oplysninger, der skulle fremsendes). Det er vigtigt, at medlemsstaterne på langt sigt styrker deres nationale kapacitet til at indsamle sådanne oplysninger.

I marts-april 2017 foretog agenturet en såkaldt grundlæggende vurdering, dvs. en dybtgående analyse af medlemsstaternes eksisterende kapacitet sammenholdt med aktuelle risikoindikatorer på baggrund af et sæt objektive kriterier, af alle medlemsstaterne (med undtagelse af Danmark og Tyskland, på grund af sen indgivelse af oplysninger). Medlemsstaterne er allerede blevet hørt vedrørende udkastet til grundlæggende vurdering. Endelige rapporter om de enkelte lande med vurderingernes hovedkonklusioner, navnlig en indkredsning af de mest akutte sårbarheder, blev ved udgangen af april 2017 fremsendt til 8 medlemsstater. De endelige rapporter om de resterende medlemsstater forventes på grund af de pågældende medlemsstaters forsinkede fremsættelse af bemærkninger først fremsendt i begyndelsen af maj.

På grundlag af de grundlæggende vurderinger træffer agenturets administrerende direktør i slutningen af maj afgørelse om eventuelle henstillinger til de pågældende medlemsstater. Da sårbarhedsvurderingers hovedmål er – især for de medlemsstater, der står over for specifikke og uforholdsmæssigt store udfordringer – at identificere mulige omgående konsekvenser ved de ydre grænser og efterfølgende konsekvenser for Schengenområdets funktionsmåde, bør henstillingerne – som en prioritet – fokusere på de mest akutte sårbarheder i forbindelse med de aktuelle udfordringer ved de ydre grænser, der har en negativ indvirkning på Schengenområdets evne til at fungere efter hensigten.

Det er også vigtigt, at henstillingerne med de foreslåede foranstaltninger er præcise, operationelle og bygger på detaljerede tekniske oplysninger fra medlemsstaterne. Kun under disse omstændigheder kan agenturet effektivt overvåge medlemsstaternes gennemførelse af henstillingerne og foranstaltningerne. Hvis foranstaltningerne ikke gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den administrerende direktør henvise sagen til bestyrelsen og underrette Kommissionen.

De grundlæggende vurderinger vil også munde ud i en indkredsning af en række medlemsstater, som agenturet underkaster såkaldte simuleringsøvelser for at vurdere deres kapacitet til at håndtere fremtidige udfordringer ved de ydre grænser. Øvelserne undersøger og tester medlemsstaternes kapacitet, navnlig for så vidt angår deres beredskabsplanlægning, til at håndtere risici og scenarier, som endnu ikke har vist sig, men som er sandsynlige ud fra en analyse af situationen i de tilgrænsende tredjelande og vigtigste oprindelses- og transitlande. Når resultaterne af simuleringsøvelserne foreligger senest ved udgangen af oktober 2017, kan den administrerende direktør om nødvendigt fremsætte en anden runde henstillinger til de relevante medlemsstater.

Fra april 2017 forventes agenturet at anvende den såkaldte mekanisme for vurdering af nye trusler. På grundlag af en månedlig scanning af medlemsstaterne gennem relevante indikatorer har agenturet mulighed for når som helst at foretage en specifik vurdering/simulering med henblik på at undersøge en medlemsstats kapacitet til at imødegå nye trusler, hvilket kan medføre yderligere henstillinger vedrørende sårbarheder, som ikke er blevet taget i betragtning i de foregående grundlæggende vurderinger eller simuleringsøvelser.

Næste skridt:

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør

·prioritere indkredsningen af de mest akutte sårbarheder på grundlag af de første resultater af sårbarhedsvurderingsprocessen og andre oplysninger

·sørge for, at det team, der arbejder med sårbarhedsvurderingsprocessen, har tilstrækkelige personaleressourcer i sommeren 2017

·på grundlag af resultaterne af de grundlæggende vurderinger inden udgangen af maj 2017 fremsætte henstillinger til de relevante medlemsstater om at prioritere håndteringen af de mest akutte sårbarheder højt

·senest den 15. juni 2017 fremsende de første resultater af sårbarhedsvurderingerne til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, jf. artikel 13, stk. 9, i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt

·gennemføre simuleringsøvelser om de fremtidige udfordringer senest i oktober 2017

·senest ved udgangen af november 2017 vedtage den reviderede fælles metode til sårbarhedsvurderinger på grundlag af de indhøstede erfaringer.

Medlemsstaterne bør

·Danmark bør senest den 15. maj 2017 fremsende de nødvendige oplysninger, så agenturet kan foretage den grundlæggende vurdering.

·De medlemsstater, som endnu ikke har indsendt fuldstændige oplysninger om deres eksisterende kapacitet, bør forbedre deres respektive nationale indsamling af oplysninger.

·De medlemsstater, som modtager henstillinger efter den grundlæggende vurdering, bør udarbejde de nødvendige handlingsplaner og regelmæssigt aflægge rapport til agenturet.

·Alle medlemsstater, der er udvalgt til simuleringsøvelsen, bør hurtigt besvare anmodninger fra agenturet om supplerende oplysninger og information.

3.3.    Støtte til tilbagesendelse

Agenturet støtter stadig flere tilbagesendelsesoperationer. Mellem den 1. januar og den 7. april 2017 ydede agenturet støtte til 92 tilbagesendelsesoperationer for tredjelandsstatsborgere (3 879 tredjelandsstatsborgere er tilbagesendt).

48 ud af 92 operationer vedrørte flyvninger til Vestbalkan. Kun et begrænset antal operationer fandt sted i nord- og vestafrikanske lande. Det kan delvist forklares ved det forhold, at en del tredjelande ikke accepterer charterflyvninger og kun tillader, at deres egne statsborgere tilbagesendes med kommercielle fly. Derfor bør agenturet hurtigt begynde at tilbyde medlemsstaterne støtte til operationer med kommercielle fly.

Siden den 7. januar 2017 er tre nye puljer af henholdsvis observatører og ledsagere ved tvangsmæssig tilbagesendelse og tilbagesendelsesspecialister til rådighed i forbindelse med disse operationer. Pr. 7. april 2017 har 25 medlemsstater bidraget til disse puljer ved at stille 536 af de nødvendige 690 eksperter til rådighed. Schengenstater, der endnu ikke har bidraget til nogen af puljerne – Cypern og Schweiz – skal gøre det snarest. 

Alle medlemsstaterne skal afhjælpe manglerne, især for så vidt angår puljen af ledsagere ved tvangsmæssig tilbagesendelse, som kun er nået op på 416 af de i alt 600 nødvendige eksperter. Medlemsstaterne bør sikre, i samarbejde med agenturet, at den kompetence og ekspertise, der er nødvendig for at varetage tilbagesendelsesrelaterede opgaver, er tilstrækkeligt repræsenteret i puljen af tilbagesendelsesspecialister. Det er af særlig betydning i betragtning af det stigende antal tilbagesendelsesoperationer sammenlignet med de seneste år og i lyset af det behov for tilbagesendelsesaktioner, der kan opstå i de kommende måneder.

Tilbagesendelsespuljerne anvendes nu i praksis. Pr. 7. april 2017 var 19 tilbagesendelsesoperationer blevet overvåget under deltagelse af en observatør ved tvangsmæssig tilbagesendelse fra puljen. Indtil nu er 10 ledsagere ved tvangsmæssig tilbagesendelse blevet indsat i forbindelse med operationelle støtteaktiviteter.

Et udestående problem er at sikre klarhed, for så vidt angår den praktiske fremgangsmåde og regler vedrørende indsættelse af puljemedlemmer samt deres operationelle opgaver og juridiske ansvar. Agenturet bør bestræbe sig på at definere disse elementer for at sikre faste rammer for puljerne og sikre, at de er klare til indsættelse senest i slutningen af maj 2017, jf. den seneste rapport.

Agenturet bør – for at håndtere den ekstra arbejdsbyrde og fuldt ud leve op til forventningerne til det nye mandat – træffe omgående foranstaltninger for at sikre, at ledige stillinger besættes, og at det budget, der er afsat til tilbagesendelsesaktiviteter, bruges fuldt ud.

I Kommissionens meddelelse om en mere effektiv tilbagesendelsespolitik i EU – en ny handlingsplan 4 , foreslog den, at agenturet traf yderligere foranstaltninger for at intensivere tilbagesendelsesindsatsen. Fremskridtene i relation hertil vil blive vurderet i den næste rapport.

Næste skridt:

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør

·definere de praktiske fremgangsmåder, regler og operationelle opgaver og det juridiske ansvar for indsættelsen af puljens medlemmer for at sikre, at puljerne er klar til fuld indsættelse inden udgangen af maj 2017

·besætte de ledige stillinger, der er afsat til tilbagesendelsesaktiviteter, senest i juni 2017

·sikre, at de finansielle midler, der er afsat til tilbagesendelsesaktiviteter i 2017, bruges fuldt ud.

Medlemsstaterne bør

·bidrage straks til puljerne, hvis de endnu ikke har gjort det (Cypern og Schweiz)

·afhjælpe de resterende mangler i puljerne

·omgående begynde hver måned at indsende oplysninger om den vejledende planlægning af nationale tilbagesendelsesoperationer, herunder om antallet af personer i tilbagesendelsesposition og om de tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse.

3.4.    Oprettelse af en klagemekanisme for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

Der er ikke indgivet nye klager siden den seneste rapport. Agenturet skal fortsat forbedre formidlingen af oplysninger om mekanismen, herunder adgangen til klageformularer på agenturets hjemmeside. Desuden vil agenturet forbedre behandlingen af fremtidige klager ved hjælp af et IT-sagsforvaltningssystem, som forventes fuldført senest i juni 2017. Når al den nødvendige infrastruktur er på plads, bør agenturet indlede en oplysningskampagne før at gøre klagemekanismen mere synlig.

For så vidt angår tilførsel af personale til at bistå den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, er en midlertidig ansat blevet rekrutteret i marts og skal påbegynde sit arbejde i agenturet i maj 2017. Ansættelsesproceduren for to assistenter (kontraktansatte) vil blive indledt i maj 2017. Desuden forventes agenturet at tilføre den ansvarlige for grundlæggende rettigheder yderligere personaleressourcer.

Næste skridt:

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør

·senest ved udgangen af juli 2017 ansætte to personer til at bistå den ansvarlige for grundlæggende rettigheder

·snest ved udgangen af juni 2017 færdiggøre IT-infrastrukturen, således at klageformularerne gøres mere tilgængelige

·iværksætte en oplysningskampagne om klagemekanismen.

3.5.    Bane vej for et bedre operationelt samarbejde med prioriterede tredjelande gennem en standardstatusaftale

For så vidt angår agenturets operationelle samarbejde med prioriterede tredjelande blev bestyrelsen på sit møde den 29.-30. marts 2017 underrettet om, at den administrerende direktør har til hensigt at genoptage forhandlingerne om en samarbejdsordning med Libyen.

Agenturet har også fremlagt en konceptnote om samarbejdet mellem agenturets forbindelsesofficerer, medlemsstaternes forbindelsesofficerer og europæiske migrationsforbindelsesofficerer, som er indsat de samme steder.

Den forbindelsesofficer, der skal indsættes i Niger, påbegynder sit arbejde i agenturet den 16. maj 2017. Udvælgelsesproceduren for forbindelsesofficeren på Vestbalkan er også færdiggjort, og den ansøger, der har fået stillingen i agenturet, forventes at tiltræde den 1. juli 2017. Begge vil gennemgå indsatsforberedende undervisning forud for deres indsættelse i henholdsvis Niger (juni 2017) og Serbien (sommeren 2017).

Den 8. marts 2017 vedtog Rådet de relevante afgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om de nødvendige statusaftaler for indsættelse af europæiske grænse- og kystvagthold på de pågældende landes område. Den første runde af forhandlinger med Serbien fandt sted den 7. april 2017, og den næste runde finder sted den 11.-12. maj 2017. Kommissionen agter at indgå aftaler med Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien så hurtigt som muligt.

Næste skridt:

Kommissionen vil

·indlede de formelle forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, når landet er parat til at indlede forhandlinger om statusaftalen

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør

·afslutte ansættelsen og indsættelsen af forbindelsesofficerer i Niger og Serbien i henholdsvis april og juni 2017.

3.6.    Hjemstedsaftale

Kommissionen hilser det velkommen, at agenturets administrerende direktør og den polske indenrigsminister den 8. marts 2017 undertegnede en hjemstedsaftale. Aftalen vil træde i kraft tre måneder efter datoen for den sidste meddelelse fra parterne om, at de interne procedurer er afsluttet. Agenturets procedure er afsluttet med bestyrelsens godkendelse af aftalen og den administrerende direktørs endelig undertegnelse af den. Fra polsk side mangler aftalen stadig at blive ratificeret.

Næste skridt:

·Polen bør hurtigst muligt ratificere hjemstedsaftalen.

3.7. Indsættelse af forbindelsesofficerer i medlemsstaterne

Agenturet bør regelmæssigt overvåge medlemsstaternes forvaltning af de ydre grænser, ikke blot vha. risikoanalyser, informationsudveksling og det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur), men også gennem tilstedeværelsen af dets egne forbindelsesofficerer i medlemsstaterne.

På bestyrelsesmødet den 29.-30. marts 2017 fremlagde den administrerende direktør et udkast til afgørelse med henblik på bestyrelsens godkendelse. I afgørelsen defineres forbindelsesofficerernes rolle og opgaver og deres adgang til oplysninger, og medlemsstaterne samles i grupper, som hver dækkes af én forbindelsesofficer. Én forbindelsesofficer kan dække op til fire medlemsstater, som geografisk ligger tæt på hinanden. Det forventes, at der senest seks måneder efter bestyrelsens afgørelse undertegnes et aftalememorandum med alle medlemsstater om vilkårene for indsættelse. I mellemtiden vil agenturet ansætte og undervise de rette personer.

Næste skridt:

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør

·fremlægge det endelige udkast til den pågældende gennemførelsesafgørelse, som skal godkendes af bestyrelsen inden udgangen af juni 2017

·iværksætte den relevante udvælgelsesprocedure til rekruttering af forbindelsesofficerer med henblik på eventuel ansættelse, uddannelse og faktiske indsættelse senest ved udgangen af 2017.

Medlemsstaterne bør

·senest i oktober 2017 nå til enighed med agenturet om det aftalememorandum, hvori vilkårene for forbindelsesofficerernes indsættelse fastsættes.

3.8.    Flere medarbejdere i agenturet

I de første 90 dage af 2017 ansatte agenturet 91 nye medarbejdere. Næsten 100 ansættelsesprocedurer pågår, og i de kommende måneder igangsættes 132. Ved udgangen af 2017 forventes agenturet at beskæftige 655 personer. Det er næsten dobbelt så mange som i 2015.

Det er vanskeligt for agenturet at sikre, at rekruttering sker på det bredest mulige geografiske grundlag blandt medlemsstaterne, jf. artikel 27 i personalevedtægten. Agenturet står også over for en række udfordringer med hensyn til at besætte nye stillinger, der er tiltænkt udstationerede nationale eksperter (ca. 25 % af alle de nye stillinger) på grund af medlemsstaternes begrænsede lydhørhed.

Næste skridt:

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør

·iværksætte ansættelsesprocedurer senest ultimo juni 2017 for alle stillinger i henhold til den vedtagne stillingsfortegnelse for 2017

·sikre, at de yderligere økonomiske ressourcer absorberes effektivt i overensstemmelse med de prioriteter, som budgetmyndigheden har godkendt.

Kommissionen vil

·i samarbejde med agenturet undersøge, hvordan udfordringerne på rekrutteringsområdet kan tackles.

Medlemsstaterne bør

·sikre bedre resultater mht. indsættelse af udstationerede nationale eksperter.

4.INTEGRERET EUROPÆISK GRÆNSEFORVALTNING: VEJEN FREM

4.1. Integreret grænseforvaltning

I forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt er fastsat de generelle principper for en integreret europæisk grænseforvaltning, hvorved det begreb, der er nedfældet i artikel 77, stk. 2, litra d), i TEUF, for allerførste gang gennemføres i lovgivningen.

I forordningen fastsættes 11 strategiske komponenter, herunder grænsekontrol, eftersøgning og redning i situationer, der kan forekomme i forbindelse med grænseovervågningsoperationer til søs, risikoanalyse, samarbejde mellem agenturer, samarbejde mellem medlemsstater, en Schengen-evalueringsmekanisme og solidaritetsmekanismer, navnlig EU-finansieringsinstrumenter. Dette er grundlaget for at fastlægge en velstruktureret strategisk ramme med henblik på effektiv gennemførelse af den integrerede europæiske grænseforvaltning på nationalt plan og EU-plan.

Den operationelle gennemførelse af konceptet integreret grænseforvaltning skal ske gennem en strategisk proces bestående af tre dele: 1) EU-institutionernes fastlæggelse på politisk plan af en strategi for integreret europæisk grænseforvaltning, 2) Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings vedtagelse af en teknisk og operativ strategi og 3) udformning af en integreret national grænseforvaltningsstrategi i de enkelte medlemsstater med henblik på at sikre ensartet gennemførelse af konceptet. Det bør munde ud i oprettelsen af en indbyrdes sammenhængende og ensartet strategisk ramme for integreret europæisk grænseforvaltning, således at den europæiske grænse- og kystvagt kan sørge for effektiv gennemførelse af den.

4.2.    Politisk ramme udformet af EU-institutionerne

I henhold til forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt påhviler ansvaret for at udvikle en strategi for integreret europæisk grænseforvaltning EU-institutionerne .

Samarbejdet mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet er vigtigt for fastlæggelsen af en en strategi for integreret europæisk grænseforvaltning. For at institutionerne kan udvikle den politiske strategi, vil Kommissionen sammen med agenturet arrangere to særlige workshops med deltagelse af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. De skal føre til, at der opstilles en politisk ramme for integreret europæisk grænseforvaltning i form af en meddelelse. Europa-Parlamentet og Rådet opfordes til at bakke op om meddelelsen.

4.3.    En teknisk og operativ strategi

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt har agenturet til opgave at udforme en teknisk og operativ strategi for integreret europæisk grænseforvaltning. Agenturet skal hurtigst muligt tage fat på denne opgave i tæt samarbejde med Kommissionen. Agenturets bestyrelse bør først vedtage den operative og tekniske strategi, når de tre institutioner har givet den hertil svarende politiske ramme deres opbakning.

4.4.    Medlemsstaternes nationale strategier

Effektiv gennemførelse af den integrerede europæiske grænseforvaltning forudsætter en national indsats. Ifølge artikel 3, stk. 3, i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt skal medlemsstaterne udforme deres nationale strategi for integreret grænseforvaltning i overensstemmelse med agenturets tekniske og operative strategi.

De enkelte medlemsstater bør hurtigst muligt igangsætte forberedelserne ved at samle alle relevante nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning og tilbagesendelse med henblik på at skabe en samlet national strategi, der underbygges af en handlingsplan. I den forbindelse bør medlemsstaterne gøre fuld brug af det uddannelsesprogram med fokus på udvikling af integrerede nationale strategier for grænseforvaltning, som Kommissionen og agenturet har udarbejdet. Der planlægges opfølgende møder i maj, juli, september og november 2017.

Når EU-institutionerne har godkendt den politiske ramme, og agenturets operative og tekniske strategi er fastlagt, skal medlemsstaterne fastlægge deres nationale strategi i overensstemmelse hermed.

Næste skridt:

Kommissionen vil

·arrangere to særlige workshops i juni og september 2017 med deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne og Europa-Parlamentet med henblik på at drøfte udviklingen af den politiske ramme for en integreret europæisk grænseforvaltning

·seneste i oktober 2017 vedtage en meddelelse, hvori de vigtigste elementer i den politiske ramme for en integreret europæisk grænseforvaltning fastlægges

·indføre en Schengen-evaluering af de integrerede nationale grænseforvaltningsstrategier for 2018.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør

·iværksætte arbejdet med at udforme en operativ og teknisk strategi for integreret europæisk grænseforvaltning i nært samarbejde med Kommissionen i andet halvår af 2017

·Bestyrelsen bør senest i februar 2018 vedtage den tekniske og operative strategi for integreret europæisk grænseforvaltning, når EU-institutionerne er nået til enighed om den politiske strategi for integreret europæisk grænseforvaltning

·iværksætte et uddannelsesprogram vedrørende Schengen-evaluering for udvalgte eksperter i grænseforvaltning i tæt samarbejde med Kommissionen.

Medlemsstaterne bør

·i perioden juni-december 2017 iværksatte arbejdet med at fastlægge deres nationale strategi for integreret grænseforvaltning

·tilpasse den enkelte nationale strategi for integreret grænseforvaltning til den politiske strategi og den tekniske og operative strategi senest seks måneder efter vedtagelsen af sidstnævnte

·forberede sig på en Schengen-evaluering af deres nationale integrerede grænseforvaltningsstrategi (fra sidst på efteråret 2018).

5.KONKLUSION

Den tredje rapport viser, at arbejdet med at iværksætte aktiviteterne og ibrugtage redskaberne i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt for så hurtigt som muligt at sikre en styrket EU-kapacitet til at beskytte de ydre grænser er fortsat.

Navnlig har agenturet foretaget sin første grundlæggende vurdering af næsten alle medlemsstater og vil snart fremsætte henstillinger til de pågældende medlemsstater om konkrete foranstaltninger, så de kan afhjælpe de konstaterede svagheder. Ligeledes viser den hurtige vedtagelse af Rådets afgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om statusaftaler og den hurtige indledning af første forhandlingsrunde med Serbien, at den operationelle gennemførelse af den europæiske grænse- og kystvagt fortsat er en politisk prioritet.

Medlemsstaterne har dog ikke gjort tilstrækkelige fremskridt med at sørge for udrykningsstyrkernes fulde operative kapacitet, særlig ikke med at afhjælpe manglerne i udstyrspuljen til hurtig udrykning. Tilsvarende er der behov for en fælles indsats for at afhjælpe de fortsatte mangler med hensyn til indsættelser i forbindelse med igangværende fælles operationer til støtte for frontlinje-medlemsstaternes effektive forvaltning af de ydre grænser. Det bør prioriteres højt at afhjælpe disse mangler. Medlemsstaterne opfordres også til at gøre bedre brug af det styrkede agenturs kapacitet til bistå med tilbagesendelsesoperationer.

Kommissionen ser frem til at arbejde sammen med Europa-Parlamentet, Rådet og agenturet om at udforme den strategiske ramme for en integreret europæisk grænseforvaltning.

For at sætte skub i fremskridtene med at gennemføre den europæiske grænse- og kystvagt operationelt opfordrer Kommissionen Rådet til at gøre status og tage de skridt, der foreslås.

Til sommer vil Kommissionen igen aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med at styrke de ydre grænser.

(1)

     Artikel 20, stk. 12, og artikel 39, stk. 13, i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt.

(2)

2     Alle de 5 000 medarbejdere i den faste del af den europæiske grænse- og kystvagtspulje vil blive udpeget (registreret med navns nævnelse), og medlemsstaterne vil angive, hvilke af de 5 000, der indgår i den 1 500 mand store udrykningsstyrke. Denne angivelse kan justeres når som helst i løbet af året eller i tilfælde af, at en hurtig grænseindsats iværksættes, med afløsere med samme profil fra den faste del af den europæiske grænse- og kystvagtspulje. 

(3)

     I medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Danmark meddelt, at landet ville gennemføre forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt den 14. marts 2017.

(4)

     COM(2017) 200 final.