Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017AE2879

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om oplæg om en dybere Økonomisk og Monetær Union (COM(2017) 291 final)

OJ C 81, 2.3.2018, p. 124–130 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/124


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om oplæg om en dybere Økonomisk og Monetær Union

(COM(2017) 291 final)

(2018/C 081/17)

Ordfører:

David CROUGHAN

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 5.7.2017

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

Vedtaget i sektionen

5.10.2017

Vedtaget på plenarforsamlingen

19.10.2017

Plenarforsamling nr.

529

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

138/3/8

Præambel

Denne udtalelse er en del af en større pakke på fire udtalelser fra EØSU om fremtiden for den europæiske økonomi (uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union, den økonomiske politik i euroområdet, kapitalmarkedsunionen og fremtiden for EU's finanser)  (1) . Pakken kommer i forbindelse med den hvidbog om Europas fremtid, som blev lanceret af Kommissionen for nylig, og tager hensyn til talen om Unionens tilstand i 2017 ved Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. I overensstemmelse med EØSU's resolution om Europas fremtid  (2) og tidligere udtalelser om fuldførelse af ØMU'en  (3) understreger denne pakke af udtalelser behovet for en fælles forståelse af EU's styring, som går langt ud over tekniske tilgange og foranstaltninger og først og fremmest er et spørgsmål om politisk vilje og et fælles perspektiv.

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Den fælles valuta og dens institutioner udgjorde et stabiliserende element i den globale finanskrise og havde inden krisen givet virksomheder og borgere fordele i form af lav inflation, lave rentesatser og lettere grænseoverskridende handel og rejser.

1.2.

Oplægget viser imidlertid tydeligt, at ØMU'en er ufuldstændig, og at den »økonomiske« komponent har haltet bagefter den »monetære« søjle med hensyn til EU-integration, hvilket hæmmer dens evne til at støtte den monetære politik og de nationale økonomiske politikker. Afgørelser om at korrigere de institutionelle og forvaltningsmæssige mangler, der delvist er årsagen til euroområdets fortsatte sårbarhed, kan ikke udskydes på ubestemt tid. Der er behov for at styrke den politiske vilje til at cementere ØMU'ens »unionsdel«.

1.3.

Udviklingen i retning af protektionisme, en eventuel afvikling af de usædvanligt lave rentesatser og kvantitativ lempelse har skabt en meget mere usikker verden, hvor tidsrammerne for at gøre fremskridt er begrænsede. EØSU gentager over for de politiske ledere, at det nu er endnu vigtigere end nogensinde, at europæerne forpligter sig til et fælles formål ved at styrke deres indflydelse og magt gennem yderligere integration. Udvalget opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Råd til inden udgangen af dette mandat at træffe modige beslutninger for at fremme de nødvendige forvaltningselementer for hele EU.

1.4.

En opadgående konvergens i de uensartede økonomier er en af de vigtigste forudsætninger for stabilitet. Opnåelse af en sådan konvergens kræver, at de nationale politikere og arbejdsmarkedets parter lader en europæisk dimension indgå i deres nationale forhandlinger om økonomisk politik og finanspolitik. EØSU går ind for en stærkere »parlamentarisering« af euroområdet via et stort udvalg i Europa-Parlamentet med alle parlamentarikere fra euroområdet og fra lande, som ønsker at tiltræde det, kombineret med en stærkere dialog mellem parlamentarikere fra euroområdet om ØMU-spørgsmål.

1.5.

For at opnå effektivitet, balance og retfærdighed bør nationale politikker for økonomisk vækst og velfærd også udarbejdes og koordineres med tanke på euroområdets generelle interesse. Af hensyn til spørgsmål om demokratisk kontrol og ejerskab bør Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet inddrages i det europæiske semester. Der bør tages hensyn til den sociale dimension på lige fod med den økonomiske.

1.6.

EØSU erkender manglerne i den finansielle sektors forvaltning og bakker fuldstændigt op om tiltagene for at fuldføre den finansielle union, herunder bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

1.7.

Der er brug for øjeblikkelige løsninger for at løse problemet med misligholdte lån, der hindrer bankernes finansielle og menneskelige ressourcer i at tilvejebringe finansiering til investeringer, og som virker afskrækkende på investorerne, der frygter, at afkast fra nye investeringer vil blive brugt til indfrielse af afdrag på misligholdte lån.

1.8.

Udvalget støtter oprettelsen af en favorabel ramme inden 2018 for indførelsen af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som foreslået i oplægget. På mellemlang sigt vil det være nødvendigt at oprette et europæisk sikkerhedsnet for at reducere volatiliteten på det finansielle marked og sikre stabilitet i medlemsstaternes økonomier i tilfælde af asymmetriske chok.

1.9.

Et budget med egne indtægter, som er større end den flerårige finansielle ramme på 1 % af BNP, ville kunne finansiere den styrkede europæiske stabilitetsmekanisme, som bør føre til en europæisk monetær fond, der kan redde kriseramte medlemsstater. Den vil desuden kunne fungere som en nødmekanisme for banksektoren. Et større budget bør også bidrage til at fastholde et grundlæggende investeringsniveau i euroområdet for produktionsinfrastruktur, der er til gavn for hele Europa. Adgangen til sådanne midler bør afhænge af de opnåede fremskridt i forbindelse med økonomiske og sociale standarder.

1.10.

Der er behov for en finanspolitik, der kan stimulere økonomien i euroområdet i nedgangstider. De finanspolitiske regler og de landespecifikke henstillinger er i deres nuværende form procykliske og medfører en yderligere svækkelse af økonomier, som i forvejen er svage. Det flerårige vejledende program er en vigtig del af semesterprocessen, der bør være det primære redskab til forebyggelse af makroøkonomiske ubalancer i hele EU. Der bør rettes mere opmærksomhed mod den negative indvirkning, som medlemsstater med kronisk betalingsbalanceoverskud har på euroområdet.

1.11.

Udvalget anbefaler at undersøge, hvilke værktøjer der kan anvendes til at forbedre ØMU'ens økonomiske forvaltning, for eksempel ved at oprette en permanent eurofinansministerpost og samtidig sikre fuldstændig demokratisk ansvarlighed. Kohærensen af ØMU-politikkerne, der på nuværende tidspunkt er fragmenterede på grund af de mange forskellige institutioner, vil blive styrket, hvis kompetencerne samles.

2.   Baggrund

2.1.

Den 1. marts 2017 fremlagde Kommissionen en hvidbog om Europas fremtid, som blev efterfulgt af flere andre oplæg inden for de forskellige områder af den europæiske politiske beslutningsproces. Denne udtalelse vedrører det tredje oplæg: En dybere Økonomisk og Monetær Union.

2.2.

Den fælles valuta og dens institutioner udgjorde et stabiliserende element i den globale finanskrise og havde inden krisen givet virksomheder og borgere fordele i form af lav inflation, lave rentesatser og lettere grænseoverskridende handel og rejser.

2.3.

Oplægget viser imidlertid tydeligt, at ØMU'en er ufuldstændig, og at den »økonomiske« komponent har haltet bagefter den »monetære« søjle i EU-integrationen, hvilket hæmmer dens evne til at støtte den monetære politik og de nationale økonomiske politikker. I dokumentet rettes der hverken kritik mod de førte politikker eller de beslutninger, der træffes eller blokeres. Den politiske vilje til at cementere ØMU'ens »unionsdel« må styrkes.

2.4.

EU bør behandle det virkelig vigtige systemiske spørgsmål om, hvordan man både kan skabe en fælles valuta og føre en fælles pengepolitik og samtidig holde fast i det politiske valg om at bevare økonomi- og skattepolitik på det nationale plan.

2.5.

Krisen har tydeligt vist, hvor usandsynligt dette er. De nødvendige suverænitetselementer er ikke blevet samlet, og der mangler gensidig tillid mellem medlemsstaterne, hvilket har ført til manglende solidaritet. Forskellen på økonomierne i euroområdet øgedes under den svage og håbløst mangelfulde ufuldstændige koordinering af økonomiske politikker og finanspolitikker, hvilket nødvendiggjorde indførelsen af kriseforanstaltninger via en mellemstatslig proces. Ikke overraskende blev euroområdet splittet i kreditorstater, som dikterede vilkårene for debitorstaterne uden tilstedeværelsen af finansministre fra euroområdet.

3.   Fordelene ved en dybere ØMU

3.1.

EØSU har i mange udtalelser i de seneste år efterlyst en dybere ØMU (4). Udvalget glæder sig derfor over og erklærer sig enig i Kommissionens plan om at fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union og påpeger, at der er forskel på de økonomiske realiteter i de forskellige medlemsstater, hvilket afstedkommer ganske forskellige opfattelser af de udfordringer, som euroområdet står overfor. En stærkere ØMU kræver øget konvergens.

3.2.

EØSU er opmærksom på medlemsstaternes forskellige holdninger med hensyn til Europas fremtid, der afspejler deres historie og heterogenitet. Afgørelser om at korrigere de institutionelle og forvaltningsmæssige mangler, der delvist er årsagen til euroområdets fortsatte sårbarhed, vedvarende ubalancer og store forskelle i de økonomiske og sociale resultater i medlemsstaterne, kan ikke udskydes på ubestemt tid (5).

3.3.

En fælles pengepolitik har ikke, som nogen håbede på, ført til opadgående konvergens blandt medlemsstaterne. Ikke alle problemer med konkurrenceevnen i realøkonomien er blevet løst, hvilket har ført til forskelle, der har gjort en fælles pengepolitik uhensigtsmæssig for mange medlemsstater, og som har givet anledning til sætningen »one size fits none«. EØSU har allerede givet udtryk for sin bekymring for, at de fem formænds rapport, som blev fulgt op af en hvidbog, resulterer i, at det påbegyndte arbejde taber fart og ikke længere prioriteres.

3.4.

For at sikre, at EU arbejder for alles velstand, er der behov for fremskridt på alle fronter — den økonomiske og sociale, finansielle, finanspolitiske og politiske — så de nødvendige betingelser for at samle de grundlæggende suverænitetselementer kan skabes uden frygt for moralsk hasard. Dermed vil den aktuelle forvaltning, som ikke er optimal, blive erstattet, hvilket vil give EU og i særdeleshed euroområdet mulighed for at genoprette både borgernes og investorernes tillid og for at udfylde sin rolle fuldt ud i internationale forhold.

3.5.

Udvalget er bekymret over, at der efter krisen med de fire formænds rapport fra 2012 og de fem formænds rapport fra 2015 ikke er gjort tilstrækkeligt håndgribelige fremskridt hen mod virkeligt at uddybe ØMU'en. Det er stærkt foruroligende, at der mangler handlekraft i forbindelse med institutionelle reformer, der sigter mod at give udøvende beslutninger demokratisk legitimitet samt håndhæve gennemførelse og overholdelse. En sådan tomgang i forvaltningen øger tendensen til populisme og nationale protektionistiske løsninger i visse medlemsstater.

3.6.

Den globale verden, vi lever i, bliver mere og mere usikker med lande, der vender sig væk fra fri handel og mod protektionisme. Usædvanligt lave rentesatser og kvantitativ lempelse, som har opretholdt det økonomiske opsving i store dele af den udviklede verden, må snart afvikles med uforudsigelige og sandsynligvis negative konsekvenser. Der er nu kun begrænsede muligheder for at gøre fremskridt.

3.7.

En fuldstændig finanspolitisk eller politisk union kan udgøre mellemlange til langsigtede projekter, men der er behov for væsentlige foranstaltninger i denne retning på kort sigt for at styrke ØMU'en og opnå mere stabilitet. EØSU gentager over for de politiske ledere, at det nu er endnu vigtigere end nogensinde, at europæerne forpligter sig til et fælles formål ved at styrke deres indflydelse og magt gennem yderligere integration.

3.8.

Udvalget opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Råd til inden udgangen af dette mandat at træffe modige beslutninger med den nødvendige og fulde inddragelse af Europa-Parlamentet for at fremme de uundgåelige elementer af forvaltningen af hele EU. Hverken markederne eller borgerne har tålmodighed til, at man undlader at gribe fat om nældens rod nu og udskyder afgørende reformer til et efterfølgende mandat.

4.   En finansiel union: risikobegrænsning og risikodeling

4.1.

EØSU erkender manglerne i forvaltningen af den finansielle sektor og bakker fuldstændigt op om tiltagene for at fuldføre den finansielle union, herunder bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

4.2.

En fuldførelse af bankunionen er afgørende for en uddybning af ØMU'en. Det fragmenterede marked og regulativer var vigtige faktorer i modarbejdelsen af en løsning på den finansielle krise. EØSU anerkender, at der er gjort meget for at koordinere denne sektor, men tilskynder alle aktører til hurtigst muligt at gøre fremskridt med hensyn til at fuldføre bankunionen.

4.3.

Det er især vigtigt at fuldføre arbejdet med bankunionen ved at styrke finansiel integration og risikodeling via de finansielle markeder. Der er et akut behov for gennem den europæiske stabilitetsmekanisme at etablere en fælles nødmekanisme for Den Fælles Afviklingsfond inden 2019 for at sikre en hensigtsmæssig, hurtig og effektiv drift. Dette vil ligeledes fjerne eventuelle politiske skævheder. EØSU støtter idéen om, at ESM også overtager rollen som europæisk monetær fond og får adgang til en budgetfacilitet med egne indtægter, når den er lagt ind under EU-retten.

4.4.

Der bør hurtigst muligt oprettes en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS), som tager hensyn til de eksisterende nationale systemer (6), for at sikre, at opsparinger på indlånskonti nyder samme beskyttelse i hele EU.

4.5.

For at sikre fremskridt på disse fronter er der behov for at beskæftige sig indgående med misligholdte lån (7), der steg meget under krisen. Misligholdte lån hindrer bankernes økonomiske og menneskelige ressourcer i at tilvejebringe nye finansiering til nye investeringer, som er afgørende for vækst. ECB, Kommissionen og regeringerne bør gå sammen om at løse denne problematiske arv med udgangspunkt i det vejledende princip om, at bæredygtig gæld fortsat afbetales, og at ikke-bæredygtig gæld hurtigt afvikles. Så længe der ikke findes en proces til hurtig afvikling, afholder eventuelle investorer sig fra at foretage nye investeringer af frygt for, at den nye indtægt bliver anvendt til at afbetale gamle lån.

4.6.

En bedre ramme for omstrukturering og insolvens for hele euroområdet er en afgørende del af genopretningsprocessen efter krisen, og den kræver anvendelse af sekundære markeder med særlig ekspertise. EØSU anbefaler, at der drages erfaringer fra eksempler på oprettelse af »bad banks«. I forbindelse med ØMU'en er der brug for intelligente og bæredygtige løsninger for misligholdte lån, som stadig giver anledning til bekymring.

4.7.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fremskynde oprettelsen af en kapitalmarkedsunion, der for store virksomheder vil være en vigtig kilde til yderligere finansiering, og som vil komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med risikodeling. Udvalget anerkender, at en sådan union ikke vil være en ekstra finansieringskilde for SMV'er, navnlig små virksomheder og mikrovirksomheder. Banksystemet vil derfor fortsat spille en afgørende rolle, hvilket kræver, at bankerne på ny fokuserer på at imødekomme realøkonomiens behov. Dette kræver lige adgang og bæredygtig bankfinansiering på tværs af alle medlemsstater (8).

4.8.

På kort sigt (inden 2018) støtter udvalget oprettelsen af en favorabel ramme for indførelsen af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som foreslået i oplægget og i Kommissionens udkast til arbejdsprogram for 2018. Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer har potentiale til at bryde forbindelsen mellem stat og bank, idet de nationale statsobligationers privilegier fjernes, bankernes regnskaber diversificeres, og man undgår fælles gældshæftelse. Det kræver samråd med finansielle tjenesteydere at sikre en formålstjenlig reguleringsmæssig behandling og skabe privat risikodeling.

4.9.

På mellemlang sigt (inden 2025) vil det være nødvendigt at oprette et europæisk sikkerhedsnet svarende til de amerikanske statsobligationer for at reducere volatiliteten på det finansielle marked og sikre stabilitet i medlemsstaternes økonomier i tilfælde af asymmetriske chok. EØSU har længe anbefalet brugen af EU-obligationer og euroobligationer (9). Andre lignende forslag som f.eks. en gældsindfrielsesfond og en fond for eurogældsbeviser er også blevet drøftet. I forlængelse af konklusionerne fra den ekspertgruppe, som er nedsat til at analysere fordelene og ulemperne ved de forskellige muligheder for fælles udstedelse af gældsbeviser, bør Kommissionen nu fremsætte et konkret forslag om, hvilket instrument der bør anvendes og inden for hvilken tidsramme (10). For at undgå moralsk hasard bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende dette instrument med forbehold af, at deres landespecifikke henstillinger overholdes.

5.   Fornyet konvergens i en mere integreret økonomisk og finanspolitisk union

5.1.

Udvalget glæder sig over den udtrykkelige erkendelse i oplægget af, at opadgående konvergens i retning af mere robuste økonomiske og samfundsmæssige strukturer er afgørende for en stærkere ØMU. I betragtning af medlemsstaternes heterogene karakter er en »one size fits all«-politik, der kræver generel harmonisering, ikke mulig, men der er behov for en fælles tilgang for at opnå visse resultater.

5.2.

Svaghederne i ØMU'ens økonomiske politik og finanspolitik skyldes primært manglende politisk vilje på tværs af EU til at lade Unionen gribe ind i national økonomi- og finanspolitik. EØSU har allerede fremhævet, at der er behov for en styrket makroøkonomisk dialog, især med landene i euroområdet, som kan bidrage til i højere grad at afspejle euroområdets dimension på nationalt niveau. Der bør desuden etableres et mere demokratisk system til beslutningstagning end Ministerrådet, hvor de enkelte medlemmer kun er ansvarlige over for de nationale parlamenter og ikke over for euroområdet som helhed.

5.3.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om yderligere at styrke det europæiske semester. For at opnå effektivitet, balance og retfærdighed bør nationale politikker for økonomisk vækst og velfærd også udarbejdes og koordineres med tanke på euroområdets generelle interesse. Af hensyn til demokratisk kontrol og ejerskab bør processerne under det europæiske semester, der går på tværs af nationale og europæiske politikker, inddrage Kommissionen, Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Denne proces er påbegyndt i et meget begrænset omfang, men der er brug for en højere grad af deltagelse på nationalt plan samt enighed blandt alle berørte parter. Dette vil styrke euroen, og hvis det europæiske semester forenkles og gøres mere gennemsigtigt, kan det virke befordrende for en hårdt tiltrængt reformgennemførelse.

5.4.

En reduktion af de makroøkonomiske ubalancer er afgørende for europæisk stabilitet. Tidligere blev sådanne ubalancer midlertidigt afhjulpet gennem valutadevaluering. Uden dette værktøj foretages der nu meget smertefulde interne devalueringer, som medfører alvorlige problemer i form af høj arbejdsløshed og negativ vækst. Af hensyn til stabiliteten i euroområdet og for at undgå store tilpasninger bør man undgå at skabe makroøkonomiske ubalancer.

5.5.

En makroøkonomisk dialog på nationalt plan bør derfor tage hensyn til den europæiske dimension. Tidlig registrering og forebyggelse af makroøkonomiske ubalancer, der afspejler forskellig konkurrenceevne i bred forstand (se punkt 5.6), er et centralt element i semesterprocessen. De nationale politikker bør omfatte oplysninger om de foreslåede politikkers påvirkning af konkurrenceevnen i euroområdet og tage højde for tendenser i euroområdet, hvor der kan være behov for en konkurrencemæssig respons. Kommissionens lokale eurosemestermedarbejdere og uafhængige nationale produktivitetsråd, der kobles til et euroområdenetværk, kan være behjælpelige med at levere input, idet de afspejler økonomi- og socialpolitikken (11).

5.6.

Et vigtigt element i disse drøftelser er den sociale dimension, som hidtil har været forsømt i semesterprocessen. Dette har bevirket, at de sociale mangler i EU et øget, idet millioner af EU-borgeres dagligdag påvirkes negativt. Dette øger desuden tendensen til EU-kritisk populisme og generel utilfredshed med EU. En revideret definition af konkurrenceevne (»konkurrenceevne 2.0«) (12), så den også omfatter »muligheden for, at et land kan gennemføre målsætninger »hinsides BNP««, der måles på tre søjler: indkomst, sociale faktorer og bæredygtighed, kan gøre semesterprocessen mere omfattende.

5.7.

EØSU er enig i, at gennemførelsen af nationale politikker, hvor kompetencerne forbliver på nationalt niveau, kan samordnes via processen vedrørende det europæiske semester (13).

5.8.

Udvalget støtter en sammenkædning af adgangen til EU-midler og et eventuelt stabiliseringsinstrument til opnåelse af de fremskridt med hensyn til økonomiske og sociale standarder, som man er nået til enighed om, ligesom de nødvendige omstillinger som følge af digitalisering, som alle sigter mod at skabe velfærd for borgerne. Dette kunne overvåges inden for rammerne af det europæiske semester (14). Økonomier, der halter alvorligt bagefter, men bestræber sig på at opfylde de landespecifikke henstillinger, bør være berettiget til bistand under Samhørighedsfonden til produktive investeringer, som vil kunne hjælpe dem med at komme på omgangshøjde med de andre økonomier eller levere grundlæggende infrastruktur til gavn for EU som helhed.

5.9.

EØSU er enig i, at det nuværende EU-budget på bare 1 % af BNP ikke er tilstrækkeligt og ikke er udformet til at virke som stabilisator, og at det vil være endnu mere utilstrækkeligt efter brexit. Udvalget støtter det synspunkt, at en stor stabiliseringskapacitet i høj grad vil være til gavn for euroområdet (15) i tilfælde af alvorlige asymmetriske chok. Udvalget påpeger, at en sådan funktion ikke må føre til permanente overførsler eller moralsk hasard.

5.10.

EØSU støtter forslaget om at undersøge mulighederne for at opbygge en finanspolitisk kapacitet for euroområdet. Dens formål bør være i euroområdet at fastholde et afgørende investeringsniveau i produktiv infrastruktur såsom transport, byfornyelse, uddannelse, forskning og grøn omstilling (16). Den finanspolitiske kapacitet kunne fungere som finansieringskilde for ESM, som med tiden bør ændres til en EMF til finansiering af krisestyringsmidler.

5.11.

En effektiv investeringsplan for at skabe indtægter gennem vækst, social samhørighed og solidaritet er nødvendig for Europas økonomiske integration, fremgang og forebyggelse af voksende sociale uligheder. EØSU har støttet muligheden for en fuldstændig gylden regel for produktive offentlige investeringer og mener, at en sådan regel bør indarbejdes i nye budgetregler.

5.12.

Metoden baseret på budgetregler bør forbedres og udvikles inden næste mandatperiode for at undgå procykliske politikker. Der bør tages højde for fremherskende lokale forhold. Den strukturelle saldo har vist sig at være en utroværdig ikke-observerbar variabel, som danner grundlag for politiske ændringer, der kan håndhæves gennem processen med landespecifikke henstillinger.

5.13.

Der lægges for stor vægt på nedbringelsen af gæld gennem budgetkonsolidering, der til tider er selvdestruktiv, frem for gennem andre foranstaltninger, der er mere gavnlige med hensyn til at øge BNP-væksten. I processen vedrørende det europæiske semester vægtes nedbringelse af det årlige statsunderskud langt højere som et middel til at reducere stor gæld i forhold til BNP end andre foranstaltninger, der er mere gavnlige med hensyn til at øge BNP-væksten (17).

5.14.

EØSU mener, at der inden 2019 bør foretages ændringer for at korrigere, at »den aktuelle finanspolitiske situation dækker over en klart suboptimal fordeling af den finanspolitiske tilpasning mellem de forskellige lande på nuværende tidspunkt« (18).

5.15.

Det flerårige vejledende program er en vigtig del af semesterprocessen og bør udgøre det primære redskab til forebyggelse af makroøkonomiske ubalancer i hele EU. Det er nødvendigt at komme den integrerede asymmetri, hvor vedvarende positive ubalancer ikke underlægges censur, og negative ubalancer pålægges sanktioner, til livs (19). En finansiel sanktion gør en dårlig situation værre, men kroniske overskud i visse medlemsstater kan forværre en situation med underskud i en nabostat.

6.   En styrkelse af ØMU'ens arkitektur og fastforankring af princippet om demokratisk ansvarlighed

6.1.

ØMU'en er ikke et mål i sig selv. Den er et middel til at optimere mulighederne for at opnå følgende: bæredygtig vækst, gode job, økonomisk og social opadgående konvergens, stabilitet og velstand for alle medlemsstater ved at stå sammen og gennem økonomisk ansvarlighed, der går hånd i hånd med solidaritet, og risikobegrænsning, der går hånd i hånd med risikodeling. Euroområdet bliver nødt til at tage disse nødvendige skridt, men bør også gøres tilgængeligt for andre medlemsstater. EØSU er enig i, at mere gennemsigtighed, god kommunikation samt øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet er nødvendig, og at dette — sammen med en styrket rolle for de nationale parlamenter i beslutningsprocessen — vil medvirke til at skabe demokratisk ansvarlighed.

6.2.

EØSU går ind for en stærkere »parlamentarisering« af euroområdet via et stort udvalg i Europa-Parlamentet med alle parlamentarikere fra euroområdet og fra lande, der ønsker at tiltræde det, kombineret med en stærkere dialog mellem parlamentarikere fra euroområdet om ØMU-spørgsmål (COSAC+) (20). Som nævnt under punkt 5.2 og 5.3 bør navnlig Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter samt civilsamfundet som helhed spille en større rolle i forbindelse med semesterprocessens demokratisering.

6.3.

Udvalget anbefaler at undersøge værktøjer til at forbedre den økonomiske forvaltning af ØMU'en, for eksempel ved at oprette en permanent eurofinansministerpost og samtidig sikre fuldstændig demokratisk ansvarlighed. Kohærensen af ØMU-politikker, der på nuværende tidspunkt er fragmenterede på grund af de mange forskellige institutioner, vil blive styrket ved at samle kompetencerne. Der bør fra starten fastlægges en finanspolitisk kurs for euroområdet, og finansministeren bør fastslå, hvordan denne kurs skal holdes. Den nuværende finanspolitiske kurs er summen af alle medlemsstaternes budgetsituation, og retningen af den finanspolitiske kurs for euroområdet er tilfældig.

6.4.

EØSU glæder sig over forslaget om at styrke ESM, så mekanismen udvikles til at blive et fuldt funktionsdygtigt krisestyringsinstrument. En udvikling af ESM til en europæisk monetær fond (EMF) inden for de europæiske traktater med en stor rolle til Europa-Parlamentet vil forbedre den demokratiske legitimitet, og beslutningsprocessen vil blive hurtigere.

6.5.

Mellemstatsligt samarbejde bør ikke anvendes som metode til forvaltning af EU, og budgetreglerne bør gennemgås, inden de indarbejdes i EU-lovgivningen.

Bruxelles, den 19. oktober 2017.

Georges DASSIS

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Denne pakke omfatter EØSU-udtalelserne Den økonomiske politik i euroområdet 2017 (tillægsudtalelse) (EESC-2017-02837-00-00-AC-TRA-EN) (se side 216 i denne EUT, Midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (EESC-2017-03251-00-00-AC-TRA) (se side 117 i denne EUT), En dybere Økonomisk og Monetær Union inden 2025) (EESC-2017-02879-00-00-AC-TRA), og Oplæg om fremtiden for EU's finanser i 2025 (EESC-2017-03447-00-00-AC-TRA-EN) (se side 131 i denne EUT).

(2)  EØSU's resolution om Kommissionens hvidbog om Europas fremtid og derudover af 6. juli 2017.

(3)  Se f.eks. EØSU's udtalelser Endelig gennemførelse af Den Økonomiske og Monetære Union — EU's næste lovgivningsperiode, EUT C 451 af 16.12.2014, s. 10 og Fuldførelse af ØMU'en: den politiske søjle, EUT C 332 af 8.10.2015, s. 8.

(4)  EØSU's udtalelse om Endelig gennemførelse af Den Økonomiske og Monetære Union — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forslag til EU's næste lovgivningsperiode, EUT C 451 af 16.12.2014, s. 10; EØSU's udtalelse om En demokratisk og social ØMU med fællesskabsmetoden, EUT C 13 af 15.1.2016, s. 33; EØSU's udtalelse om Fuldførelse af ØMU'en: den politiske søjle, EUT C 332 af 8.10.2015, s. 8; EØSU's udtalelse om Skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union EUT C 177 af 18.5.2016, s. 28.

(5)  EØSU's udtalelse om Fuldførelse af ØMU'en: den politiske søjle, EUT C 332 af 8.10.2015, s. 8.

(6)  EØSU's udtalelse om En europæisk indskudsforsikringsordning, EUT C 177 af 18.5.2016, s. 21, navnlig punkt 1.1-1.3.

(7)  EØSU's udtalelse om Handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion, EUT C 133 af 14.4.2016, s. 17.

(8)  EØSU's udtalelse om Handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion, EUT C 133 af 14.4.2016, s. 17 og EØSU's udtalelse om Midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (EESC-2017-03251-00-00-AC-TRA) (se side 117 i denne EUT).

(9)  EØSU's udtalelse om Efter 10 år med euroen — hvad er dens fremtid?, EUT C 271 af 19.9.2013, s. 8; EØSU's udtalelse om Vækst og statsgæld i EU: To nyskabende forslag, EUT C 143 af 22.5.2012, s. 10.

(10)  EØSU's udtalelse om Gennemførelse af den Økonomiske og Monetære Union — EU's næste lovgivningsperiode, EUT C 451 af 16.12.2014, s. 10.

(11)  EØSU's udtalelse om Oprettelse af nationale konkurrenceevneråd i euroområdet, EUT C 177 af 18.5.2016, s. 35.

(12)  EØSU's udtalelse om Oprettelse af nationale konkurrenceevneråd i euroområdet, EUT C 177 af 18.5.2016, s. 35.

(13)  EØSU's udtalelse om Endelig gennemførelse af Den Økonomiske og Monetære Union — EU's næste lovgivningsperiode, EUT C 451 af 16.12.2014, s. 10; EØSU's udtalelse om En demokratisk og social ØMU med fællesskabsmetoden, EUT C 13 af 15.1.2016, s. 33; EØSU's udtalelse om Skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union, EUT C 177 af 18.5.2016, s. 28; EØSU's udtalelse om Den europæiske søjle for sociale rettigheder, EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10.

(14)  EØSU's udtalelse om Evaluering af den økonomiske styring, EUT C 268 af 14.8.2015, s. 33; EØSU's udtalelse om endelig gennemførelse af ØMU'en — skattepolitikkens rolle, EUT C 230 af 14.7.2015, s. 24.

(15)  EØSU's udtalelse om Oplæg om fremtiden for EU's finanser 2025 (se side 131 i denne EUT).

(16)  EØSU's udtalelse om Evaluering af den økonomiske styring, EUT C 268 af 14.8.2015, s. 33; EØSU's udtalelse om den økonomiske politik i euroområdet, EUT C 177 af 18.5.2016, s. 41; EØSU's udtalelse om støtteprogrammet for strukturreformer, EUT C 177 af 18.5.2016, s. 47; EØSU's udtalelse om midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020, EUT C 75 af 10.3.2017, s. 63.

(17)  EØSU's udtalelse om Evaluering af den økonomiske styring, EUT C 268 af 14.8.2015, s. 33.

(18)  COM(2016) 727 final

(19)  EØSU's udtalelse om Evaluering af den økonomiske styring, EUT C 268 af 14.8.2015, s. 33.

(20)  EØSU's udtalelse om En demokratisk og social ØMU med fællesskabsmetoden, EUT C 13 af 15.1.2016, s. 33.


Top