15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 467/8

1.

den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilaget til disse konklusioner;

2.

Unge kvinder og mænd har et indre potentiale og talent, der kan være til gavn for dem såvel som for samfundet som helhed. Unge kvinders og mænds potentiale kan betragtes som kompetencer (viden, kvalifikationer, holdninger), der bygger på deres kreativitet og mangfoldighed;

3.

De unge søger at udvikle deres potentiale, talenter og kreativitet i forbindelse med et aktivt medborgerskab, personlig udvikling og beskæftigelsesegnethed. Mens udvikling af talent indebærer, at ekstraordinære evner omdannes til topkvalitet, indebærer udvikling af potentiale udviklingen af latente kvaliteter eller evner, der kan føre til fremtidig succes eller nyttevirkning, idet der skal tages højde for den unge kvindes eller mands individuelle situation;

4.

For at afdække og udvikle alle unges potentiale og talenter bør EU og dets medlemsstater støtte og fremme gennemførelsen af effektive tværsektorielle politikker, som kan tilskynde og støtte de unge og hjælpe dem med at realisere deres fulde potentiale. Der bør lægges særlig vægt på personer i vanskelige livssituationer;

5.

Ungdomsarbejde er blevet brugt til at nå ud til unge, herunder dem, der er marginaliseret eller er i fare for at blive marginaliseret. Da unges livsstil og adfærd ændrer sig i takt med den nye sociale og teknologiske udvikling, er det dog afgørende, at der fortsat udvikles nye metoder og tilgange inden for ungdomsarbejde. For at forstå og skabe kontakt til de unge bør ungdomsarbejde også forbedre kontakten og udbredelsen til den digitale verden;

6.

Ungdomsarbejde foregår i mange forskellige former og sammenhænge, der opfylder de unges forskellige behov, drømme, håb og levevilkår. Dets kapacitet med henblik på opsøgende arbejde og lydhørhed over for nye ændringer tilfører de unges liv og samfundet kvalitative ændringer;

7.

Læringsprocesserne i ungdomsarbejde hjælper unge med at udvikle deres kompetencer på en helhedsorienteret måde, der omfatter viden, kvalifikationer og holdninger. Ungdomsarbejde anvendes ofte til at hjælpe unge med at imødegå forskellige udfordringer i livet, både under overgangen fra uddannelse til arbejde, arbejdsløshedsperioder, forskellige nye trusler, som f.eks. radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, eller i deres søgen efter positiv identitet og følelsen af at høre til;

8.

Ungdomsarbejdsmiljøet bør være stimulerende, fleksibelt, attraktivt og lydhørt over for nye tendenser i unges liv og dermed hjælpe dem med at afdække og udvikle deres potentiale, som ofte kan være skjult og usynligt i den formelle uddannelse eller i andre sektorer. Dette miljø bør være et sted, hvor man kan eksperimentere med og afprøve nye ting, og hvor nederlag er tilladt og betragtes som en del af læringsprocesserne og de sociale integrationsprocesser;

9.

De aktiviteter, der udvikles inden for ungdomsarbejde, har vist sig at være effektive for den positive udvikling af unges personlighed, og de skal støttes og styrkes yderligere. Det bør ses som en del af tilpasningen til de konstante forandringer at fremme innovation inden for ungdomsarbejde, og det skal tiltrække alle unges interesse, herunder dem, der endnu ikke deltager aktivt i ungdomsarbejdsaktiviteter. Innovation bør indgå som en del af den løbende kvalitetsudvikling af ungdomsarbejde for at imødekomme de unges behov, interesser og erfaringer, sådan som de selv opfatter dem (1);

10.

For at appellere til unge og sikre en større indvirkning på deres liv bør de nye miljøer, hvor unge bruger deres tid, som f.eks. moderne byinfrastruktur og virtuelle rum, samt de nye tilgange, der anvender innovative online og offline værktøjer (f.eks. gamification (2), GPS-baserede aktiviteter (3) samt belønningsbadges (4) eller designtænkning (5)), tages op til overvejelse og tages i betragtning i videreudviklingen af uddannelsen af ungdomsarbejdere;

11.

De unge bør selv spille en afgørende rolle i udformningen, udviklingen og gennemførelsen af innovationsprocessen inden for ungdomsarbejde for at gøre denne innovation til en succes.

12.

Ungdomsarbejderes kompetencer (som frivillig eller som ansat) kan øges gennem uddannelse, kurser og netværksmuligheder, vejledning samt finansiel støtte for at finde frem til og gennemføre nye og innovative tilgange i ungdomsarbejdet med henblik på at nå ud til flere unge, især dem, der er vanskelige at få kontakt til, og på at opnå større indflydelse på deres liv;

13.

Udformningen af evidensbaseret ungdomspolitik kræver regelmæssige opdateringer og ajourførte og relevante oplysninger, der indsamles på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. Oplysninger om unges livsstil og nuværende livstendenser (6) bør også medtages;

14.

Ud over udviklingen af selve ungdomsarbejdssektoren er det tværsektorielle samarbejde af afgørende betydning for udviklingen af nye tilgange inden for ungdomsarbejde. I forbindelse med gennemførelsen af nye tilgange til praksis inden for ungdomsarbejde og ungdomspolitik bør samarbejdet mellem interesserede parter, der repræsenterer forskellige sektorer, lettes og fremmes for at sikre en effektiv kortlægning af samarbejdsmuligheder (7) og bidrage til kvaliteten af praksis inden for ungdomsarbejde og en bedre opfyldelse af de unges behov;

15.

Fremme, støtte og evaluere den udnyttelse, udformning, udvikling, afprøvning og udbredelse af nye værktøjer og tilgange, der skal anvendes inden for ungdomsarbejde, ved hjælp af tværsektorielt samarbejde for at reagere hensigtsmæssigt på de unges og samfundets aktuelle behov og kommende udfordringer, interesser og forventninger. For at sikre kvaliteten bør unge, ungdomsforskere, ungdomsarbejdere og ungdomsorganisationer opfordres til at tage aktivt del i alle faser af processen;

16.

Øge ungdomsarbejderes (som frivillig eller som ansat) innovationskompetencer og udviklingen af unges potentiale og talenter ved at tilvejebringe uddannelsesmuligheder med særligt fokus på:

17.

Om nødvendigt tilskynde til bæredygtig støtte, herunder finansiel støtte, til de organisationer, der arbejder med og for unge, navnlig på kollektive projekter, og som følger principperne (8) for ungdomsarbejde, med henblik på at opbygge deres innovationskompetencer;

18.

Arbejde tæt sammen med repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, ungdomsråd og ungdomsorganisationer, unge og andre aktører på ungdomsområdet, således at budskaberne i disse konklusioner i vid udstrækning indarbejdes i praksis på regionalt og lokalt plan;

19.

Fremme og støtte rum og muligheder i partnerskab med de lokale myndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, så de unge kan mødes personligt og udvikle fælles initiativer;

20.

Overveje indførelsen af fleksible rum og muligheder for at eksperimentere og at prøve sig frem, hvor ungdomsarbejdere og unge kan lære at reagere på hurtigt skiftende vilkår og livsformer og lære at håndtere kompleksitet;

21.

Overveje en regelmæssig indsamling og analyse af oplysninger vedrørende unges livstendenser og støtte formidlingen af resultaterne til de relevante aktører, herunder de nationale, regionale og lokale beslutningstagere, frivillige inden for ungdomsarbejde, ungdomsledere og ungdomsarbejdere;

22.

Være opmærksom på innovative tilgange, der er gennemført i praksis inden for ungdomsarbejde, herunder på andre relevante områder, f.eks. uddannelse, sport og kultur, sociale tjenester, informations- og kommunikationsteknologi m.m., og skabe mulighed for at tilpasse de innovative tilgange, der anvendes på andre politikområder, til området for ungdomsarbejde samt udveksle eksempler på god praksis;

23.

Hvis det er relevant, identificere de nye kompetencer, som ungdomsarbejdere skal have, og udvikle uddannelsesmoduler, som letter ungdomsarbejderes erhvervelse af nye kompetencer, herunder digitale kompetencer;

24.

Gennem udformning, overvågning og evaluering af ungdomspolitikker, ungdomsstrategier og ungdomsinitiativer på nationalt, regionalt og lokalt niveau, identificere nye tilgange inden for ungdomsarbejde, der bidrager til at afdække og udvikle alle unges potentiale og talenter;

25.

Foretage regelmæssige analyser og indsætte et afsnit i ungdomsrapporten med ajourførte og nøjagtige oplysninger om unges nyeste livsstil og livstendenser;

26.

Støtte udvekslingen af oplysninger om unges livsstil og livstendenser samt eksempler på god praksis og innovative tilgange, der er gennemført inden for ungdomsarbejde i EU's medlemsstater samt uden for EU. Afholde ekspertmøder, konferencer og andre gensidige læringsaktiviteter og overveje at anvende platforme såsom den europæiske konvention om ungdomsarbejde til fremme af innovative tilgange inden for ungdomsarbejde;

27.

Gøre bedst mulig brug af EU's eksisterende programmer såsom Erasmus+ ved at støtte gennemførelsen af innovative tilgange til praksis inden for ungdomsarbejde.