14.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/1

1.

den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilaget til disse konklusioner,

2.

Unge, deres værdier og holdninger samt færdigheder og kompetencer rummer et stort potentiale for vores samfund. Konstante ændringer og samfundsmæssige og økonomiske udfordringer gør udveksling af demokratiske værdier og unges sociale inklusion og aktive medborgerskab endnu vigtigere.

3.

Terrorangrebene for nylig i Belgien, Frankrig og Danmark og lignende grusomheder i Europa førhen samt den stigende forekomst af hadefulde udtalelser og hadforbrydelser (1), propaganda og voldeligt fremmedhad i Europa viser, at der er et påtrængende behov for, at alle sektorer i samfundet, herunder ungdomssektoren, bidrager til at bekæmpe voldelig radikalisering (2) og bevare den sociale stabilitet og et miljø, hvor det er sikkert at vokse op.

4.

Samtidig med at det er nødvendigt at bekæmpe og tackle voldelig radikalisering på flere fronter, er det altafgørende, at de trusler og farer, den udgør for unge, anerkendes og forebygges, og at der tidligt og effektivt gribes ind over for dem i form af interventionsforanstaltninger, idet unges kulturelle mangfoldighed respekteres.

5.

Den identitetsmæssige udvikling kan påvirkes af mange faktorer såsom en baggrund i multiproblemfamilier, jævnaldrende, internettet og de sociale medier, det politiske miljø samt den position, som grupper af unge har i samfundet, hvor de ofte er genstand for forskelsbehandling, ydmygelse, udstødelse, uretfærdighed, manglende fremtidsudsigter og en følelse af frustration, som kan føre til voldelig radikalisering.

6.

Forældre, søskende, jævnaldrende og andre relevante aktører (3) er afgørende for, at der kan ske en positiv identitetsudvikling. Dette kan omfatte interkulturel bevidsthed, respekt for andre og aktiv deltagelse i samfundet, men også aspekter af åndelighed, religion eller tro, og involverer styrkelse af den følelse af tilhørsforhold, der er nødvendig for at modvirke de informationer og ekstremistiske idéer, som unge kan blive udsat for.

7.

Unge bør opmuntres til at udøve selvrefleksion, udvikle empati, lære kritisk tænkning, hvordan de kan leve med udfordringer og usikkerheder, og hvordan de skal håndtere situationer og følelser, der giver dem ubehag, så de bliver mere modstandsdygtige og bevarer konstruktive forbindelser på tværs af samfundsgrupper.

8.

Unge skal være bevidste om og forstå demokrati, ligestilling, respekt for den menneskelige værdighed, menneskerettighederne, pluralisme og mangfoldighed og have medie- og IT-færdigheder. Dette bidrager til kritisk tænkning, en bevidsthed og viden om, hvordan information kan fordrejes og udnyttes af voldelige ekstremistiske grupper til at udbrede propaganda.

9.

Foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge voldelig radikalisering, bør ikke føre til stigmatisering eller forskelsbehandling af eller fremmedhad over for grupper af unge,

10.

Ungdomsarbejde er en tilgængelig og opsøgende tjeneste og metode og et tilgængeligt og opsøgende redskab, der sigter mod positiv identitetsudvikling hos alle unge ved at tilbyde et ikkeformelt og uformelt miljø for udvikling af værdier, færdigheder, kompetencer, talenter og åbne holdninger, som også giver dem mulighed for at erkende og styre de risici, som de kan blive udsat for, herunder voldelig radikalisering.

11.

Ungdomsarbejde anvender en bred og helhedsorienteret tilgang, inddrager unge aktivt og samarbejder med enkeltpersoner og grupper af unge for at finde løsninger på deres spørgsmål og problemer. På denne måde tilbyder ungdomsarbejde et sikkert miljø, hvor unge kan vokse op, skabe en identitet, føle et tilhørsforhold og blive udsat for positiv indflydelse fra jævnaldrende, og det kan forhindre negativt gruppepres, der fører til voldelig radikalisering.

12.

Ungdomssektoren kan i samarbejde med uddannelsessektoren og andre relevante sektorer og aktører spille en afgørende rolle i en integreret og tværsektoriel tilgang til bekæmpelse af voldelig radikalisering, især i de tidlige faser, ved at støtte unge i deres udvikling og handlinger, fremme demokratiske og pluralistiske principper, inklusion og aktivt medborgerskab og sætte fokus på negative faktorer såsom forskelsbehandling og manglende fremtidsudsigter, der påvirker unges liv,

13.

De forskellige involverede elementer og kompleksiteten af voldelig radikalisering og dens store indvirkning på samfundet kræver en integreret og tværsektoriel tilgang på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. Denne tilgang inddrager forskellige sektorer og aktører, herunder ungdomsarbejde, organisationer, der ledes af unge, og uddannelse.

14.

I en integreret og tværsektoriel tilgang bør ungdomspolitikker og ungdomsarbejde med fokus på et sikkert og inklusivt miljø, uformel og ikkeformel læring samt forebyggelse bringes i overensstemmelse med andre relevante sektorers politikker, redskaber og aktiviteter såsom tidlig underretning, effektiv indgriben og bekæmpelse af voldelig radikalisering. På denne måde kan der opnås en sammenhængende, struktureret, indbyrdes informeret og gensidigt støttet tilgang til unge, jævnaldrende og familier og deres sociale netværk.

15.

En sådan tilgang bør betyde, at forskellige strategier anvendes afhængigt af graden af radikalisering: fra generelle forebyggelsesstrategier (4) tidligt i radikaliseringsprocessen til en mere målrettet tilgang rettet mod specifikke grupper eller enkeltpersoner, når der faktisk forekommer voldelig radikalisering. Dette supplerer ungdomsarbejdes centrale rolle som led i en tværsektoriel indsats med hensyn til at hjælpe unge med at finde deres plads i samfundet og med hensyn til at beskytte unge mod faren for voldelig ekstremisme,

16.

at arbejde på en integreret og tværsektoriel tilgang på nationalt, regionalt og lokalt plan for at nå ud til alle unge, der er i risiko for voldelig radikalisering, ved at:

17.

hvor det er relevant, at anerkende og styrke ungdomssektoren i:

18.

at opretholde eksisterende bæredygtige foranstaltninger og praksis, der har vist sig at være vellykkede, og at gennemføre innovative og bæredygtige foranstaltninger og praksis, hvor det er relevant, der er skræddersyede til unge, med hensyn til lokale aktiviteter, demokratisk deltagelse, interkulturel læring og dialog, aktivt medborgerskab og positiv indbyrdes undervisning mellem jævnaldrende;

19.

at øge samarbejdet på europæisk plan om udveksling af viden og praksis ved at arbejde sammen i EU-sammenhæng, herunder i ekspertgruppen om aktivt medborgerskab og forebyggelse af marginalisering og voldelig radikalisering, ekspertgruppen om digitalisering og EU-netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering, og med relevante tredjelande og Europarådet (7) for at udveksle viden og bedste praksis med hensyn til forebyggelse af voldelig radikalisering, herunder brug af sociale medier, modfortællinger (8) og digitalt ungdomsarbejde

20.

at udveksle oplysninger og bedste praksis og at udvikle vejledende principper, hvor det er relevant, for etablering af sammenslutninger eller netværk for en integreret og tværsektoriel tilgang og dermed lære at samarbejde på en effektiv, velafstemt og sammenhængende måde under hensyntagen til EU's forskelligartede kulturelle kontekst

21.

at fremme udviklingen af en dialog og effektive modfortællinger for at støtte forældre, søskende, jævnaldrende og andre, der er i kontakt med unge, der er i risiko for voldelig radikalisering, og tilvejebringelsen af oplysninger om eksisterende støtteordninger og rådgivningsmuligheder

22.

at udvikle uddannelsesmoduler for ungdomsarbejdere, hvor det er hensigtsmæssigt, som et grundlag for undervisningsmateriale, der skal anvendes på nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre, at ungdomsarbejde tilføres tilstrækkelig tidssvarende viden og bevidsthed samt tilstrækkelige tidssvarende værktøjer og færdigheder vedrørende:

23.

at fremme og støtte gruppeseminarer for ungdomsarbejdere, eksperter, politiske beslutningstagere og forskere for at muliggøre udveksling af bedste praksis og oplysninger om, hvordan spørgsmålet om voldelig radikalisering bedst kan tackles

24.

at fremme, iværksætte, koordinere, støtte og tilgængeliggøre resultaterne af yderligere forskning i voldelig radikalisering med henblik på forbedring af viden om spørgsmål som f.eks. omfanget af, oprindelsen til, beskyttende faktorer i forbindelse med og årsagerne til samt den kognitive og emotionelle dynamik i voldelig radikalisering for at sætte medlemsstaterne og Den Europæiske Union i stand til at udvikle evidensbaserede politikker og praksis;

25.

at sikre optimal formidling af resultaterne fra ekspertgruppen om aktivt medborgerskab og forebyggelse af marginalisering og voldelig radikalisering, der vil fungere som en anvendelig vejledning for ungdomsarbejdere, sociale organisationer og fagfolk i en integreret kooperativ kontekst i, hvordan de kan nå ud til og arbejde med unge, der risikerer voldelig radikalisering

26.

at overveje, hvordan de eksisterende EU-programmer såsom Erasmus+, Et Kreativt Europa og »Europa for Borgerne« bedst kan bruges til at fremme den sociale inklusion af unge med forskellig baggrund og således bidrage til at forebygge radikalisering og sikre styrket kapacitet inden for ungdomsarbejde, samarbejde med uddannelsessektoren og andre relevante sektorer om dette emne samt styrkelse af de unges egen indflydelse.