EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52016XG0614(04)
Conclusions of the Council and of the Representatives of the Governments of the Member States, meeting within the Council, on the role of the youth sector in an integrated and cross-sectoral approach to preventing and combating violent radicalisation of young people
Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om ungdomssektorens rolle i en integreret og tværsektoriel tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af voldelig radikalisering blandt unge
Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om ungdomssektorens rolle i en integreret og tværsektoriel tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af voldelig radikalisering blandt unge
OJ C 213, 14.6.2016, p. 1–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
14.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/1 |
Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om ungdomssektorens rolle i en integreret og tværsektoriel tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af voldelig radikalisering blandt unge
(2016/C 213/01)
RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER,
SOM MINDER OM
1. |
den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilaget til disse konklusioner, |
SOM ERKENDER FØLGENDE:
2. |
Unge, deres værdier og holdninger samt færdigheder og kompetencer rummer et stort potentiale for vores samfund. Konstante ændringer og samfundsmæssige og økonomiske udfordringer gør udveksling af demokratiske værdier og unges sociale inklusion og aktive medborgerskab endnu vigtigere. |
3. |
Terrorangrebene for nylig i Belgien, Frankrig og Danmark og lignende grusomheder i Europa førhen samt den stigende forekomst af hadefulde udtalelser og hadforbrydelser (1), propaganda og voldeligt fremmedhad i Europa viser, at der er et påtrængende behov for, at alle sektorer i samfundet, herunder ungdomssektoren, bidrager til at bekæmpe voldelig radikalisering (2) og bevare den sociale stabilitet og et miljø, hvor det er sikkert at vokse op. |
4. |
Samtidig med at det er nødvendigt at bekæmpe og tackle voldelig radikalisering på flere fronter, er det altafgørende, at de trusler og farer, den udgør for unge, anerkendes og forebygges, og at der tidligt og effektivt gribes ind over for dem i form af interventionsforanstaltninger, idet unges kulturelle mangfoldighed respekteres. |
5. |
Den identitetsmæssige udvikling kan påvirkes af mange faktorer såsom en baggrund i multiproblemfamilier, jævnaldrende, internettet og de sociale medier, det politiske miljø samt den position, som grupper af unge har i samfundet, hvor de ofte er genstand for forskelsbehandling, ydmygelse, udstødelse, uretfærdighed, manglende fremtidsudsigter og en følelse af frustration, som kan føre til voldelig radikalisering. |
6. |
Forældre, søskende, jævnaldrende og andre relevante aktører (3) er afgørende for, at der kan ske en positiv identitetsudvikling. Dette kan omfatte interkulturel bevidsthed, respekt for andre og aktiv deltagelse i samfundet, men også aspekter af åndelighed, religion eller tro, og involverer styrkelse af den følelse af tilhørsforhold, der er nødvendig for at modvirke de informationer og ekstremistiske idéer, som unge kan blive udsat for. |
7. |
Unge bør opmuntres til at udøve selvrefleksion, udvikle empati, lære kritisk tænkning, hvordan de kan leve med udfordringer og usikkerheder, og hvordan de skal håndtere situationer og følelser, der giver dem ubehag, så de bliver mere modstandsdygtige og bevarer konstruktive forbindelser på tværs af samfundsgrupper. |
8. |
Unge skal være bevidste om og forstå demokrati, ligestilling, respekt for den menneskelige værdighed, menneskerettighederne, pluralisme og mangfoldighed og have medie- og IT-færdigheder. Dette bidrager til kritisk tænkning, en bevidsthed og viden om, hvordan information kan fordrejes og udnyttes af voldelige ekstremistiske grupper til at udbrede propaganda. |
9. |
Foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge voldelig radikalisering, bør ikke føre til stigmatisering eller forskelsbehandling af eller fremmedhad over for grupper af unge, |
UNDERSTREGER FØLGENDE:
10. |
Ungdomsarbejde er en tilgængelig og opsøgende tjeneste og metode og et tilgængeligt og opsøgende redskab, der sigter mod positiv identitetsudvikling hos alle unge ved at tilbyde et ikkeformelt og uformelt miljø for udvikling af værdier, færdigheder, kompetencer, talenter og åbne holdninger, som også giver dem mulighed for at erkende og styre de risici, som de kan blive udsat for, herunder voldelig radikalisering. |
11. |
Ungdomsarbejde anvender en bred og helhedsorienteret tilgang, inddrager unge aktivt og samarbejder med enkeltpersoner og grupper af unge for at finde løsninger på deres spørgsmål og problemer. På denne måde tilbyder ungdomsarbejde et sikkert miljø, hvor unge kan vokse op, skabe en identitet, føle et tilhørsforhold og blive udsat for positiv indflydelse fra jævnaldrende, og det kan forhindre negativt gruppepres, der fører til voldelig radikalisering. |
12. |
Ungdomssektoren kan i samarbejde med uddannelsessektoren og andre relevante sektorer og aktører spille en afgørende rolle i en integreret og tværsektoriel tilgang til bekæmpelse af voldelig radikalisering, især i de tidlige faser, ved at støtte unge i deres udvikling og handlinger, fremme demokratiske og pluralistiske principper, inklusion og aktivt medborgerskab og sætte fokus på negative faktorer såsom forskelsbehandling og manglende fremtidsudsigter, der påvirker unges liv, |
SOM UNDERSTREGER FØLGENDE:
13. |
De forskellige involverede elementer og kompleksiteten af voldelig radikalisering og dens store indvirkning på samfundet kræver en integreret og tværsektoriel tilgang på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. Denne tilgang inddrager forskellige sektorer og aktører, herunder ungdomsarbejde, organisationer, der ledes af unge, og uddannelse. |
14. |
I en integreret og tværsektoriel tilgang bør ungdomspolitikker og ungdomsarbejde med fokus på et sikkert og inklusivt miljø, uformel og ikkeformel læring samt forebyggelse bringes i overensstemmelse med andre relevante sektorers politikker, redskaber og aktiviteter såsom tidlig underretning, effektiv indgriben og bekæmpelse af voldelig radikalisering. På denne måde kan der opnås en sammenhængende, struktureret, indbyrdes informeret og gensidigt støttet tilgang til unge, jævnaldrende og familier og deres sociale netværk. |
15. |
En sådan tilgang bør betyde, at forskellige strategier anvendes afhængigt af graden af radikalisering: fra generelle forebyggelsesstrategier (4) tidligt i radikaliseringsprocessen til en mere målrettet tilgang rettet mod specifikke grupper eller enkeltpersoner, når der faktisk forekommer voldelig radikalisering. Dette supplerer ungdomsarbejdes centrale rolle som led i en tværsektoriel indsats med hensyn til at hjælpe unge med at finde deres plads i samfundet og med hensyn til at beskytte unge mod faren for voldelig ekstremisme, |
OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE TIL UNDER HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET:
16. |
at arbejde på en integreret og tværsektoriel tilgang på nationalt, regionalt og lokalt plan for at nå ud til alle unge, der er i risiko for voldelig radikalisering, ved at:
|
17. |
hvor det er relevant, at anerkende og styrke ungdomssektoren i:
|
18. |
at opretholde eksisterende bæredygtige foranstaltninger og praksis, der har vist sig at være vellykkede, og at gennemføre innovative og bæredygtige foranstaltninger og praksis, hvor det er relevant, der er skræddersyede til unge, med hensyn til lokale aktiviteter, demokratisk deltagelse, interkulturel læring og dialog, aktivt medborgerskab og positiv indbyrdes undervisning mellem jævnaldrende; |
OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER:
19. |
at øge samarbejdet på europæisk plan om udveksling af viden og praksis ved at arbejde sammen i EU-sammenhæng, herunder i ekspertgruppen om aktivt medborgerskab og forebyggelse af marginalisering og voldelig radikalisering, ekspertgruppen om digitalisering og EU-netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering, og med relevante tredjelande og Europarådet (7) for at udveksle viden og bedste praksis med hensyn til forebyggelse af voldelig radikalisering, herunder brug af sociale medier, modfortællinger (8) og digitalt ungdomsarbejde |
20. |
at udveksle oplysninger og bedste praksis og at udvikle vejledende principper, hvor det er relevant, for etablering af sammenslutninger eller netværk for en integreret og tværsektoriel tilgang og dermed lære at samarbejde på en effektiv, velafstemt og sammenhængende måde under hensyntagen til EU's forskelligartede kulturelle kontekst |
21. |
at fremme udviklingen af en dialog og effektive modfortællinger for at støtte forældre, søskende, jævnaldrende og andre, der er i kontakt med unge, der er i risiko for voldelig radikalisering, og tilvejebringelsen af oplysninger om eksisterende støtteordninger og rådgivningsmuligheder |
22. |
at udvikle uddannelsesmoduler for ungdomsarbejdere, hvor det er hensigtsmæssigt, som et grundlag for undervisningsmateriale, der skal anvendes på nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre, at ungdomsarbejde tilføres tilstrækkelig tidssvarende viden og bevidsthed samt tilstrækkelige tidssvarende værktøjer og færdigheder vedrørende:
|
23. |
at fremme og støtte gruppeseminarer for ungdomsarbejdere, eksperter, politiske beslutningstagere og forskere for at muliggøre udveksling af bedste praksis og oplysninger om, hvordan spørgsmålet om voldelig radikalisering bedst kan tackles |
24. |
at fremme, iværksætte, koordinere, støtte og tilgængeliggøre resultaterne af yderligere forskning i voldelig radikalisering med henblik på forbedring af viden om spørgsmål som f.eks. omfanget af, oprindelsen til, beskyttende faktorer i forbindelse med og årsagerne til samt den kognitive og emotionelle dynamik i voldelig radikalisering for at sætte medlemsstaterne og Den Europæiske Union i stand til at udvikle evidensbaserede politikker og praksis; |
OPFORDRER DERFOR EUROPA-KOMMISSIONEN TIL:
25. |
at sikre optimal formidling af resultaterne fra ekspertgruppen om aktivt medborgerskab og forebyggelse af marginalisering og voldelig radikalisering, der vil fungere som en anvendelig vejledning for ungdomsarbejdere, sociale organisationer og fagfolk i en integreret kooperativ kontekst i, hvordan de kan nå ud til og arbejde med unge, der risikerer voldelig radikalisering |
26. |
at overveje, hvordan de eksisterende EU-programmer såsom Erasmus+, Et Kreativt Europa og »Europa for Borgerne« bedst kan bruges til at fremme den sociale inklusion af unge med forskellig baggrund og således bidrage til at forebygge radikalisering og sikre styrket kapacitet inden for ungdomsarbejde, samarbejde med uddannelsessektoren og andre relevante sektorer om dette emne samt styrkelse af de unges egen indflydelse. |
(1) Special Eurobarometer 437 (2015): »Discrimination in the EU in 2015«.
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (2012): »Making hate crime visible in the European Union«.
(2) Voldelig radikalisering er et komplekst problem, som ikke er ens defineret. I denne forbindelse betegner voldelig radikalisering en proces, hvor en person accepterer anvendelse af vold for at nå politiske, ideologiske eller religiøse mål, herunder voldelig ekstremisme og terrorisme. Bemærk, at radikalisering ikke nødvendigvis fører til voldelig ekstremisme eller terrorisme, og at radikale tilkendegivelser ikke behøver at være problematiske i sig selv.
(3) F.eks. lærere, uddannelsespersonale på universiteter, socialarbejdere, ungdomsarbejdere, personale i sundhedssektoren, frivillige, naboer, sportstrænere, religiøse og uformelle ledere samt lokale politibetjente.
(4) Generelle forebyggelsesstrategier er udformet til at nå hele befolkningen uden hensyn til individuelle risikofaktorer. De kan målrettes for eksempel alle unge inden for en bestemt aldersgruppe. Målet er at sikre et vist grundlæggende niveau af modstandskraft blandt unge.
(5) F.eks. EU-netværket til bevidstgørelse omkring radikaliserings database over god praksis, redskabet Youth Wiki og Europæisk Videncenter for Ungdomspolitiks database over god praksis.
(6) Som eksempler kan nævnes: No Hate Speech-kampagnen, ungdomsinformation samt EYCA og ERYICA.
(7) F.eks. inden for rammerne af bevægelsen No Hate Speech Movement.
(8) Modfortællinger er kommunikationsaktiviteter, der direkte eller indirekte anfægter ekstremistiske fortællinger enten online eller offline, herunder modfakta, på et mere faktuelt grundlag.
BILAG
I forbindelse med vedtagelsen af disse konklusioner MINDER RÅDET navnlig om følgende:
1. |
mødet i Det Europæiske Råd den 12. februar 2015, hvor stats- og regeringscheferne opfordrede til en samlet tilgang, herunder bl.a. initiativer vedrørende social integration, der er meget vigtige for at forebygge voldelig radikalisering |
2. |
den erklæring, som EU's undervisningsministre vedtog på deres uformelle møde den 17. marts 2015 i Paris, hvori de vejleder i, hvordan der kan samarbejdes på europæisk plan. Det blev understreget, at det er vigtigt at gøre en indsats for at forebygge og tackle marginalisering, intolerance, racisme og radikalisering, at fremme unges medborgerskab og at opretholde en ramme for lige muligheder for alle |
3. |
Rådets konklusioner af 17. juni 2015 om den fornyede strategi for indre sikkerhed, der prioriterer de specifikke spørgsmål om exitstrategier, rehabilitering og af-/antiradikalisering som en prioriteret foranstaltning i de kommende år |
4. |
den nuværende EU-arbejdsplan for ungdom for 2016-2018, der fokuserer på øget social inklusion af ALLE unge under hensyn til de grundlæggende europæiske værdier og ungdomsarbejdets rolle både i den ikkedigitale og den digitale verden |
5. |
den fælles ungdomsrapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018), der understreger, at unge bør kunne vokse op i inkluderende og pluralistiske samfund, der bygger på europæiske demokratiske værdier. Den fælles EU-ungdomsrapport viser også behovet for at styrke forskellige unges indflydelse endnu mere, navnlig dem, der er i fare for udstødelse |
6. |
samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og Europarådet inden for rammerne af partnerskabsaftalen |
7. |
den europæiske dagsorden om sikkerhed af 28. april 2015, hvori Kommissionen anser unges deltagelse for at være en afgørende faktor i forebyggelse af radikalisering ved at fremme europæiske værdier og forbedre social inklusion og også fremhæver netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN), der er et paraplynetværk, som dækker hele EU, der gør det muligt at udveksle erfaringer og praksis, hvilket gør det lettere at opdage tilfælde af radikalisering på et tidligt tidspunkt og udforme forebyggende strategier og exitstrategier på lokalt plan |
8. |
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om forebyggelse af terrororganisationers radikalisering og rekruttering af europæiske borgere |
9. |
resolution 2250 (2015) vedtaget af FN's Sikkerhedsråd på 7573. møde den 9. december 2015, der noterer sig den vigtige rolle, som unge kan spille som positive rollemodeller i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme |
10. |
Ministerkomitéens handlingsplan (den 19. maj 2015 i Bruxelles) om bekæmpelse af voldelig ekstremisme og radikalisering, der fører til terrorisme (CM(2015) 74 final), og FN's handlingsplan for forebyggelse af voldelig ekstremisme. |