EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016XC0705(02)

Meddelelse fra Kommissionen om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle rettigheder i forbindelse med varer, der føres ind i Unionens toldområde uden at være overgået til fri omsætning, herunder varer i transit

C/2016/4032

OJ C 244, 5.7.2016, p. 4–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 244/4


Meddelelse fra Kommissionen om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle rettigheder i forbindelse med varer, der føres ind i Unionens toldområde uden at være overgået til fri omsætning, herunder varer i transit

(2016/C 244/03)

Indholdsfortegnelse

1.

MÅL 4

2.

VARER, SOM KRÆNKER EN INTELLEKTUEL EJENDOMSRETTIGHED, I FORBINDELSE MED TOLDMYNDIGHEDERNES HÅNDHÆVELSE 5

2.1.

Varer fra tredjelande, som ikke er overgået til fri omsætning 5

2.2.

Varer fra tredjelande, som ikke er overgået til fri omsætning, og som er forsynet med et identisk eller i det væsentlige identisk varemærke 5

3.

VARER, DER MISTÆNKES FOR AT KRÆNKE EN INTELLEKTUEL EJENDOMSRETTIGHED — TOLDVÆSENETS HÅNDHÆVELSE 6

3.1.

Kontrol og tilbageholdelse 6

3.2.

Varer med identiske eller i det væsentlige identiske varemærker 7

3.3.

Lægemidler 8

3.4.

Samarbejde med rettighedshaverne 8

1.   MÅL

Europa-Kommissionens retningslinjer med titlen »Guidelines of the European Commission concerning the enforcement by EU customs authorities of intellectual property rights with regard to goods, in particular medicines, in transit through the EU«, som Kommissionens tjenestegrene offentliggjorde den 1. februar 2012 på Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunions websted (TAXUD), skal opdateres, så de afspejler:

forordning (EU) nr. 608/2013 (1), som har erstattet Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (2)

varemærkepakken (forordning (EU) 2015/2424 (3) har ændret Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (4), og direktiv (EU) 2015/2436 (5) er blevet vedtaget).

I forordning (EU) nr. 608/2013 fastsættes betingelserne og procedurerne for toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og den har navnlig udvidet definitionen af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af toldmyndighedernes håndhævelse (et varemærke, et design, en ophavsret eller beslægtet rettighed, en geografisk betegnelse, et patent, en plantesortsrettighed, et halvlederprodukts topografi, en brugsmodel, et handelsnavn).

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 608/2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder skal anvendes under hensyntagen til behovet for at fremme effektiv og passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og sikre, at foranstaltninger og procedurer til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke bliver en hindring for lovlig handel, som det fremgår af præamblen og artikel 41 i Verdenshandelsorganisationens (WTO's) aftale om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen) (6).

Varemærkepakken udvider nu rettighederne for indehavere af varemærker, der er registreret i EU som EU-varemærker eller i en medlemsstat som nationale varemærker, for at forhindre, at tredjemand i erhvervsmæssigt øjemed fører varer ind i EU, uden at disse overgår til fri omsætning dér, hvis sådanne varer kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med det varemærke, der er registreret for sådanne varer, eller som, for så vidt angår dets væsentligste aspekter, ikke kan skelnes fra dette varemærke. Dette skal der tages højde for i toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Dette dokument erstatter derfor »Guidelines of the European Commission concerning the enforcement by EU customs authorities of intellectual property rights with regard to goods, in particular medicines, in transit through the EU«.

2.   VARER, SOM KRÆNKER EN INTELLEKTUEL EJENDOMSRETTIGHED, I FORBINDELSE MED TOLDMYNDIGHEDERNES HÅNDHÆVELSE

Forordning (EU) nr. 608/2013 indeholder håndhævelsesprocedurer, som giver toldmyndighederne mulighed for at gribe ind over for varer, der mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder. I forordningens artikel 2 oplistes de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af toldvæsenets håndhævelse. I forordning (EU) nr. 608/2013 fastsættes betingelserne og procedurerne for toldmyndighedernes indgriben, når varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, er eller burde have været genstand for toldtilsyn eller toldkontrol (artikel 1, stk. 1), idet toldmyndighedernes proceduremæssige beføjelser er begrænset til at vurdere, hvorvidt varerne er »varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed«, som fastsat i artikel 2, stk. 7.

Forordning (EU) nr. 608/2013 fastsætter ikke kriterier for at fastslå, om der foreligger en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed (betragtning 10). Spørgsmålet om, hvorvidt en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket, er omfattet af lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder, som fortolket af de kompetente nationale domstole og EU-Domstolen.

2.1.   Varer fra tredjelande, som ikke er overgået til fri omsætning

For varer, der føres ind i Unionens toldområde uden at være overgået til fri omsætning, kan de relevante intellektuelle ejendomsrettigheder blive krænket, når disse varer under deres ophold i Unionens toldområde (f.eks. henført under en særlig procedure i henhold til EU-toldkodeksen (7)), eller endog før deres ankomst til dette område, markedsføres over for forbrugerne i EU, herunder gennem salg, salgstilbud eller reklame (jf. forenede sager Philips og Nokia, præmis 57 (8)), eller når det af dokumenter (f.eks. brugsvejledninger) eller en korrespondance vedrørende de pågældende varer klart fremgår, at de påtænkes omdirigeret mod forbrugerne i EU uden rettighedshaverens tilladelse.

Varer, der stammer fra et tredjeland, som ikke er overgået til fri omsætning, og som mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, der er beskyttet i EU af f.eks. et varemærke, en ophavsret eller en beslægtet rettighed, et design eller et patent, kan betegnes som »varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed«, når det kan bevises, at de er bestemt til at blive markedsført i EU. Et sådant bevis findes, bl.a. når det viser sig, at de nævnte varer er solgt til en kunde i EU eller har været genstand for et salgstilbud eller en reklame rettet mod forbrugerne i EU (jf. forenede sager Philips og Nokia, præmis 78).

2.2.   Varer fra tredjelande, som ikke er overgået til fri omsætning, og som er forsynet med et identisk eller i det væsentlige identisk varemærke

Forordning (EF) nr. 207/2009, som ændret ved forordning (EU) 2015/2424 og direktiv (EU) 2015/2436, udvider rettighederne for indehavere af varemærker, der er registreret i EU som EU-varemærker eller i en medlemsstat som nationale varemærker, for at forhindre, at tredjemand i erhvervsmæssigt øjemed fører varer ind i EU, uden at disse overgår til fri omsætning dér, hvis sådanne varer kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med det varemærke, der er registreret for sådanne varer, eller som, for så vidt angår dets væsentligste aspekter, ikke kan skelnes fra dette varemærke (i det følgende benævnt »varer med identiske eller i det væsentlige identiske varemærker«), også selv om varerne ikke er bestemt til at blive markedsført i EU. Som forklaret i betragtning 15 i Forordning (EU) 2015/2424 er formålet »at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpe forfalskning mere effektivt og i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) (…)«.

De nye bestemmelser vedrørende håndteringen af varer med identiske eller i det væsentlige identiske varemærker, der føres ind i Unionen uden at overgå til fri omsætning dér, finder anvendelse som følger:

EU-varemærker

For så vidt angår EU-varemærket, trådte forordning (EU) 2015/2424 i kraft den 23. marts 2016 (artikel 4), og den har fundet anvendelse fra og med samme dag. Derfor har toldmyndighederne siden den 23. marts 2016 kunnet gribe ind over for varer fra tredjelande, der føres ind i Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning dér, og som er forsynet med et varemærke, der er identisk eller i det væsentlige identisk med et EU-varemærke.

Nationale varemærker

For så vidt angår nationale varemærker, trådte direktiv (EU) 2015/2436 i kraft den 12. januar 2016 (artikel 56). Medlemsstaterne tilpasser i overensstemmelse med artikel 54 i direktiv (EU) 2015/2436 deres nationale varemærkelove og administrative bestemmelser for at gennemføre direktivet senest den 14. januar 2019. Det betyder, for så vidt angår de nationale varemærker, at de nye bestemmelser vedrørende varer med identiske eller i det væsentlige identiske varemærker, der føres ind i den medlemsstat, hvor varemærket er registreret, uden at overgå til fri omsætning dér, finder anvendelse i den pågældende medlemsstat, så snart de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 10 i direktivet, er vedtaget og trådt i kraft, hvilket kan ske på et hvilket som helst tidspunkt frem til den 14. januar 2019. Toldmyndighederne i de enkelte medlemsstater bør derfor følge revisionen af deres nationale varemærkelove på tæt hold, så de ved, fra hvilken dag de skal anvende bestemmelserne om transit på de nationale varemærker. Toldmyndighederne kan gribe ind over for varer fra tredjelande, som ikke er overgået til fri omsætning, og som er forsynet med et varemærke, der er identisk eller i det væsentlige identisk med et nationalt varemærke, fra og med den dag, hvor de nationale bestemmelser træder i kraft og finder anvendelse i den pågældende medlemsstat.

Indehaverrettigheder i forbindelse med varer med identiske eller i det væsentlige identiske varemærker

Artikel 9, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, som ændret ved forordning (EU) 2015/2424, lyder som følger:

»Rettigheder knyttet til et EU-varemærke

[…] 4. Med forbehold af indehaverrettigheder erhvervet inden EU-varemærkets ansøgnings- eller prioritetsdato kan indehaveren af det pågældende EU-varemærke også forbyde tredjemand at bringe varer ind i Unionen i erhvervsmæssigt øjemed, uden at disse overgår til fri omsætning dér, hvis sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med det EU-varemærke, der er registreret for sådanne varer, eller som, for så vidt angår dets væsentligste aspekter, ikke kan skelnes fra dette varemærke. […]« (Fremhævelse tilføjet)

Rettigheder knyttet til et nationalt varemærke

Ordlyden i artikel 10, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2436 er stort set den samme som i artikel 9, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, som ændret ved forordning (EU) 2015/2424, idet den udvider rettighederne for indehavere af registrerede nationale varemærker over for varer, som bringes ind i den pågældende medlemsstat, uden at de overgår til fri omsætning dér, hvis sådanne varer uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk eller i det væsentlige identisk med det registrerede nationale varemærke.

Det skal bemærkes, at ifølge disse nye bestemmelsers ordlyd og formål skal varemærkeindehaverens rettigheder ikke blot udvides til varer, der er forsynet med et tegn, som er identisk med indehaverens registrerede varemærke (dvs. et tegn, der uden ændring eller tilføjelse reproducerer alle de bestanddele, der udgør varemærket, eller som, når det betragtes i sin helhed, udviser forskelle, der er så ubetydelige, at de kan blive overset af en gennemsnitsforbruger, jf. EU-Domstolens dom i sag 291/00, LTJ Diffusion SA).

De nye bestemmelser omfatter også varer, der er forsynet med et tegn, »som, for så vidt angår dets væsentligste aspekter, ikke kan skelnes« fra det registrerede varemærke.

3.   VARER, DER MISTÆNKES FOR AT KRÆNKE EN INTELLEKTUEL EJENDOMSRETTIGHED — TOLDVÆSENETS HÅNDHÆVELSE

3.1.   Kontrol og tilbageholdelse

I henhold til EU-toldkodeksen (forordning (EU) nr. 952/2013) kan toldmyndighederne udføre enhver toldkontrol, de skønner nødvendig, af ikke-EU-varer, der føres ind i Unionens toldområde (9). Kontrollen skal stå i et rimeligt forhold til risikoen og udføres i henhold til risikoanalysekriterier.

Bortset fra den generelle mulighed for toldkontrol er toldmyndighederne i henhold til artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. 608/2013 endvidere kompetente til at tilbageholde varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed og er eller burde have været genstand for toldtilsyn eller toldkontrol inden for Unionens toldområde, navnlig varer i følgende situationer:

a)

når de er angivet til overgang til fri omsætning, udførsel eller genudførsel

b)

når de føres ind i eller forlader Unionens toldområde

c)

når de er henført under en særlig procedure.

Tilbageholdelsen af varer sker i henhold til en afgørelse, der træffes af toldmyndighederne, når der er rimelige tegn på, at varerne krænker intellektuelle ejendomsrettigheder.

Tilbageholdelse af varer indebærer, at varerne tilbageholdes, og at rettighedshaveren får adgang til fortrolige oplysninger og til at inspicere de pågældende varer, og kan medføre, at varerne tilintetgøres, uden at det formelt fastslås, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket (10). Denne procedure rækker videre end toldmyndighedernes almindelige kontrolaktiviteter.

3.2.   Varer med identiske eller i det væsentlige identiske varemærker

Betragtning (15) i forordning (EU) 2015/2424 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 lyder som følger:

»[…] For at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpe forfalskning mere effektivt og i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), navnlig artikel V i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) om transitfrihed og med hensyn til generiske lægemidler »erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed«, der blev vedtaget af WTO-ministerkonferencen i Doha den 14. november 2001, bør indehaveren af et EU-varemærke have ret til at forhindre, at tredjemand i erhvervsmæssigt øjemed fører varer ind i Unionen, uden at disse overgår til fri omsætning dér, hvis sådanne varer kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk eller i det væsentlige er identisk med det EU-varemærke, der er registreret for sådanne varer. […]«

Betragtning (16) i forordning (EU) 2015/2424 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 og betragtning (22) i direktiv (EU) 2015/2436 lyder som følger:

»[…] bør det være tilladt for EU-varemærkeindehavere at forhindre indførsel af krænkende varer og placering heraf i alle toldsituationer, herunder transit, omladning, oplagring, frizoner, midlertidig opbevaring, aktiv forædling eller midlertidig indførsel, også når sådanne varer ikke er bestemt til at blive markedsført i Unionen. Ved udførelsen af toldkontroller bør toldmyndighederne anvende de beføjelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013, […]«

I henhold til EU's varemærkelovgivning og den nationale varemærkelovgivning kan toldmyndighederne i henhold til forordning (EU) nr. 608/2013 tilbageholde varer, der mistænkes for at være varer med identiske eller i det væsentlige identiske varemærker, når disse varer føres ind i Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning dér, og uden at varerne er bestemt til at blive markedsført i EU. Disse varer, som mistænkes for uden tilladelse at være forsynet med et identisk eller i det væsentlige identisk varemærke, kan findes i Unionens toldområde:

i midlertidig opbevaring

i transit på vej fra et tredjeland til et andet tredjeland

under en opbevaringsprocedure i en frizone eller på toldoplag, uden at varerne endnu er bestemt til at blive markedsført i EU eller et tredjeland

under den midlertidige indførselsprocedure

under den aktive forædlingsprocedure.

Inden toldmyndighederne tilbageholder varer, der mistænkes for uden tilladelse at være forsynet med et varemærke, der er identisk eller i det væsentlige identisk med det beskyttede varemærke, kan de, hvis ikke varerne er bestemt til at blive markedsført i EU, i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) nr. 608/2013 og for at undgå at hæmme den lovlige handel overveje at anmode indehaveren af en afgørelse om imødekommelse af en anmodning om at give dem alle relevante oplysninger om varerne.

Når der er blevet tilbageholdt varer, der mistænkes for uden tilladelse at være forsynet med et varemærke, som er identisk eller i det væsentlige identisk med det beskyttede varemærke, og varerne ikke er bestemt til at blive markedsført i EU, bør toldmyndighederne sørge for, at de berørte personer (dvs. ihændehaveren eller klarereren og rettighedshaveren) omgående underrettes om tilbageholdelsen.

For at forlige behovet for at sikre en effektiv håndhævelse af varemærkerettigheder med behovet for at undgå hindringer for den frie handel med lovlige varer fastsættes det i varemærkepakkens nye bestemmelser, at varemærkeindehaverens ret til at forhindre varer i overhovedet at komme ind i EU under visse forhold bortfalder for varer i transit, der mistænkes for uden tilladelse at være forsynet med et identisk eller i det væsentlige identisk varemærke, og som påstås at være bestemt til at blive markedsført i et tredjeland. Denne ret bortfalder, hvis klarereren eller ihændehaveren af varerne under den retssag, der indledes for at fastslå, hvorvidt det registrerede varemærke er blevet krænket, kan bevise, at indehaveren af det registrerede varemærke ikke har ret til at forbyde markedsføringen af varerne i det endelige bestemmelsesland, da det pågældende varemærke ikke er beskyttet i det endelige bestemmelsesland.

3.3.   Lægemidler

Selv om den EU-lovgivning, der henvises til i denne meddelelse, ikke indeholder specifikke regler om lægemidler, fremgår behovet for at lette en smidig transit af lovlige lægemidler på tværs af EU af forordning (EU) nr. 608/2013 (betragtning 11), forordning (EU) 2015/2424 (betragtning 19) og direktiv (EU) 2015/2436 (betragtning 25).

Ifølge »WTO-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed«, der blev vedtaget på WTO-ministerkonferencen i Doha den 14. november 2001, bør TRIPS-aftalen fortolkes og implementeres på en måde, som støtter WTO-medlemmernes ret til at beskytte folkesundheden og især til at fremme adgangen til lægemidler for alle. EU og EU-medlemsstaterne er fuldt engageret i den indsats, der gøres for at lette adgangen til lægemidler for kriseramte lande i overensstemmelse med erklæringen.

Toldmyndighederne skal være meget påpasselige med at sikre, at lovligt solgte lovlige lægemidler (11), generiske eller ej, kan passere gennem Unionens toldområde og ikke vil blive tilbageholdt i henhold til forordning (EU) nr. 608/2013.

Derfor bør toldmyndighederne ikke tilbageholde lægemidler, når der ikke er tegn på, at de er bestemt til at blive markedsført i EU, hvis der f.eks. er ligheder mellem INN (12) for det virksomme stof i lægemidlerne og det i EU registrerede varemærke.

Toldmyndighederne bør således sætte alt i værk for at undgå at tilbageholde lægemidler i henhold til forordning (EU) nr. 608/2013, medmindre de er bestemt til at blive markedsført i EU, eller medmindre de er forsynet med et varemærke, der mistænkes for at være identisk eller i det væsentlige identisk med det beskyttede varemærke, jf. punkt 2.2 i nærværende meddelelse.

3.4.   Samarbejde med rettighedshaverne

Det er afgørende, at toldmyndighederne råder over tilstrækkelige og relevante oplysninger fra rettighedshaverne, så de kan tilrettelægge deres risikoanalyse effektivt og virkningsfuldt.

Rettighedshavere, der indgiver en anmodning om indgriben, bør derfor altid være særligt opmærksomme på forpligtelsen til at forelægge alle tilgængelige oplysninger, der kan hjælpe toldmyndighederne i deres vurdering af risikoen for krænkelse af de berørte rettigheder.

I artikel 28 i forordning (EU) nr. 608/2013 fastsættes det, at en rettighedshaver er ansvarlig over for ihændehaveren af varerne, hvis det f.eks. senere fastslås, at de pågældende varer ikke krænker en intellektuel ejendomsrettighed.

Som følge af de korte tidsfrister i forordning (EU) nr. 608/2013 bør rettighedshaverne sikre, at det er let at få fat på de kontaktpersoner, der angives i anmodningerne, og at de er i stand til at reagere hurtigt på toldvæsenets henvendelser/begæringer.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (EUT L 196 af 2.8.2003, s. 7).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2424 af 16. december 2015 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) (EUT L 341 af 24.12.2015, s. 21).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1).

(6)  Bilag 1C til Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen indgået i Marrakesh, Marokko, den 15.4.1994.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(8)  Domstolens dom of 1. december 2011, forenede sager C-446/09 og C-495/09, ECLI:EU:C:2011:796.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013, navnlig artikel 46.

(10)  Jf. artikel 17 og 23 i forordning (EU) nr. 608/2013.

(11)  F.eks. lægemidler, der kun er i transit gennem EU's område, eller som er omfattet af en patentrettighed, der finder anvendelse på sådanne lægemidler på EU's område, når der ikke foreligger relevante beviser for, at lægemidlerne vil blive omdirigeret til det europæiske marked.

(12)  Internationale fællesnavne (INN) identificerer farmaceutiske præparater eller aktive stoffer i farmaceutiske præparater. Hvert INN er et unikt navn, der er globalt anerkendt og offentlig ejendom. Et fællesnavn kaldes også et generisk navn. Der findes oplysninger om INN på nedenstående websted tilhørende Verdenssundhedsorganisationen: http://www.who.int/medicines/services/inn/innguidance/en/


Top