EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.9.2016

COM(2016) 597 final

2016/0276(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag tilEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning

{SWD(2016) 297 final}
{SWD(2016) 298 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Siden Investeringsplanen for Europa blev fremlagt i november 2014, er betingelserne for et investeringsopsving blevet bedre, og tilliden til den europæiske økonomi og vækst i Europa er ved at vende tilbage. Den Europæiske Union befinder sig nu i sit fjerde år med moderat økonomisk genopretning og kunne registrere en BNP-vækst på 2 % i 2015. Den storstilede indsats, der blev indledt med investeringsplanen, er allerede begyndt at give konkrete resultater, selv om den makroøkonomiske effekt af større investeringsprojekter ikke kan måles øjeblikkeligt. Investeringerne ventes at tage gradvis til i løbet af 2016 og 2017, selv om investeringsniveauet fortsat er historisk lavt.

1 Den 1. juni 2016 udsendte Kommissionen en meddelelse med titlen "Europa investerer igen. Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag", hvori den redegjorde for de resultater, der hidtil er opnået med investeringsplanen, og det påtænkte videre forløb, herunder en forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer udover de oprindeligt fastsatte tre år, en forstærkning af SMV-vinduet inden for de nuværende rammer og en styrkelse af EIAH. Den 28. juni 2016 udtalte Det Europæiske Råd, at "Investeringsplanen for Europa, navnlig Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), har allerede skabt konkrete resultater og er et vigtigt skridt i indsatsen for at mobilisere private investeringer og samtidig gøre intelligent brug af de knappe budgetmidler. Kommissionen har i sinde snart at fremsætte forslag om EFSI's fremtid, og Europa-Parlamentet og Rådet bør behandle forslagene som en hastesag".

EFSI blev i første omgang oprettet for tre år med det formål at mobilisere investeringer på mindst 315 mia. EUR. I betragtning af den succes, EFSI har haft, ønsker Kommissionen en fordobling af fonden, både med hensyn til dens varighed og dens finansielle kapacitet. Den forlængelse af fonden, der foreslås i dag, dækker hele perioden med den nuværende flerårige finansielle ramme og ventes at ville mobilisere investeringer på i alt mindst en halv billion EUR inden udgangen af 2020. Forslaget stemmer overens med den revision af forordning (EU, Euratom) 966/2012 om finansforordningen, som Kommissionen samtidig fremlægger for at skabe robuste rammer om forvaltningen af Unionens finansielle forpligtelser. For at gøre EFSI endnu mere slagkraftig og nå op på en fordobling af investeringsmålet opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at se det som en prioriteret opgave også at bidrage hertil. På den baggrund har Kommissionen i dag fremsat et forslag, der skal øge bidragene til EFSI's risikobærende kapacitet ved at åbne mulighed for, at medlemsstaterne overfører midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), som de har fået tildelt under delt gennemførelse, for derved at gøre EFSI mere slagkraftig.

For årene efter 2020 har Kommissionen til hensigt at fremlægge de forslag, der er nødvendige for at sikre et fortsat holdbart niveau i strategiske investeringer.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som blev lanceret for et år siden, og som implementeres og medsponsoreres af Den Europæiske Investeringsbankgruppen (EIB-Gruppen), der er Kommissionens partner inden for strategiske investeringer, er nu godt på vej til at opfylde målet om at få mobiliseret mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden medio 2018 med størst mulig inddragelse af den private sektor. Der har især været en hurtig markedsabsorption under vinduet for små og mellemstore virksomheder (SMV-vinduet), hvor EFSI har givet langt bedre resultater end ventet. For at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til fortsat at yde EFSI-finansiering til små og mellemstore virksomheder, blev SMV-vinduet i juli 2016 forstærket med 500 mio. EUR inden for rammerne af de eksisterende parametre i forordning (EU) 2015/1017. De projekter, som EIB-Gruppen frem til juli 2016 havde godkendt til EFSI-dækning, ventes at mobilisere investeringer på i alt 115,7 mia. EUR i 26 medlemsstater og støtte ca. 200 000 SMV'er, og de vil dermed bidrage til at skabe flere arbejdspladser i Europa, også til de unge, og fremme vækst og konkurrenceevne. Også Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) er kommet godt fra start. EIAH har allerede behandlet godt 230 anmodninger fra 27 medlemsstater, og på EIPP-portalen, som giver investorer øjeblikkelig adgang til investeringsmuligheder overalt i Europa, er der siden starten den 1. juni 2016 allerede blevet publiceret over 100 investeringsprojekter.

Som led i Kommissionens bestræbelser på at forbedre investeringsmiljøet i Europa har den foreslået en række initiativer, der skal støtte investeringer og lette finansieringen af realøkonomien, f.eks. ved at sænke kapitalkravene for forsikrings- og genforsikringsselskaber i forbindelse med infrastrukturinvesteringer og opstille praktiske retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med offentlig finansiering af infrastruktur. I strategierne for energiunionen, kapitalmarkedsunionen, det indre marked og det digitale indre marked samt pakken om den cirkulære økonomi indgår der desuden en række specifikke foranstaltninger, der vil fjerne konkrete hindringer og skabe endnu bedre rammebetingelser for investering, forudsat at de implementeres fuldt ud. Desuden vil de kommende forslag angående det indre marked i elsektoren, vedvarende energi og styringsrammerne for energiunionen skabe større klarhed og stabilitet omkring lovgivning og regulering på længere sigt, hvilket vil fremme investeringer i energisektoren. I den forbindelse bemærker Kommissionen, at EIB er blevet verdens førende udsteder af grønne obligationer til finansiering af bæredygtige projekter. Kapitalmarkedsunionen vil hjælpe med til at fjerne finansielle barrierer for investeringer, strategien for det indre marked vil bidrage til mere effektive markeder for offentlige indkøb, og strategien for det digitale indre marked vil skabe større sikkerhed om lovgivning og regulering i den digitale sektor.

EFSI-finansiering betyder ikke, at det ikke længere er nødvendigt for medlemsstaterne at gennemføre de nødvendige reformer for at fjerne de investeringshindringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, bl.a. med hensyn til insolvens, offentlige indkøb, retsvæsen og effektivitet i den offentlige forvaltning samt i forbindelse med en række former for sektorspecifik regulering. Kommissionen har allerede afgivet en række landespecifikke henstillinger om reformer på investeringsområdet. Disse reformer er en nødvendig forudsætning for, at investeringsniveauet kan øges og fastholdes i medlemsstaterne.

Det positive momentum må fastholdes, og vi skal fortsætte bestræbelserne på at få investeringsniveauet bragt tilbage på den langsigtede bæredygtige trend. Mekanismerne i investeringsplanen virker, og de bør styrkes for fortsat at kunne mobilisere private investeringer i sektorer, der har stor betydning for Europas fremtid, og som fortsat er præget af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. EFSI's formål er stadigvæk at støtte investeringer, der ikke kunne være blevet gennemført på samme tid eller i samme omfang af EIB, EIF eller under EU's eksisterende finansielle instrumenter uden EFSI-støtte.

Ligesom i den indledende investeringsperiode bør der sigtes på i størst mulig grad at tiltrække private investeringer, og små og mellemstore virksomheder skal være blandt de vigtigste modtagere af den støtte, der skal ydes i henhold til dette forslag. Der vil også blive lagt særlig vægt på projekter, der bidrager til virkeliggørelse af COP21-målene. Forlængelsen af EFSI vil ikke alene muliggøre videreførelsen af en succesrig ordning, men vil også udsende et vigtigt signal til projektpromotorer og tilskynde dem til at indsende projekter til EIB.

Et af forslagets nøgleelementer er en yderligere styrkelse af additionaliteten af de projekter, der støttes under EFSI. Det er blevet endnu klarere præciseret i støtteberettigelseskriterierne, at EFSI er rettet mod problemer med suboptimale investeringssituationer og markedssvigt. På baggrund af deres betydning for Europa er grænseoverskridende infrastrukturprojekter, herunder dertil knyttede tjenester, blevet særligt udpeget som projekter, der kan give additionalitet.

Bortset fra forlængelsen af EFSI indeholder forslaget en række bestemmelser om tekniske forbedringer af EFSI og EIAH baseret på erfaringerne fra det første år med EFSI.

Et af forslagets vigtige formål er desuden at fremme udnyttelsen af de finansieringsmuligheder, EFSI frembyder, i mindre udviklede regioner og overgangsregioner. Et væsentligt element i forslaget er således, at det skal være lettere at kombinere EFSI-støtte med andre former for EU-finansiering, bl.a. ESI-fondene, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten, hvilket kan være med til at mobilisere yderligere investeringer fra den private sektor. Sideløbende hermed har Kommissionen i dag vedtaget et forslag, der tager sigte på en forenkling af forordningen om fælles bestemmelser for strukturfondene for at lette en sådan kombination. I den forbindelse bør der åbnes mulighed for, at de kontrolmekanismer, der gælder for EFSI-støttede projekter, kan anvendes til at opfylde de tilsvarende krav ved anden EU-finansiering af samme projekt, hvilket vil forenkle procedurerne og føre til større effektivitet.

Mulighederne for støtte til mindre udviklede regioner og overgangsregioner i Europa udvides med en bestemmelse, der udtrykkeligt henviser til enhver erhvervssektor, der ikke på anden vis er omfattet af de generelle mål. Desuden åbnes der for samhørighedslandenes vedkommende og på visse nærmere betingelser mulighed for EFSI-støtte til investeringer i motorveje, der ellers normalt skal undgås.

Kommissionen foreslår også, at EFSI skal fokusere mere på EU's prioriterede politikmål på klimaområdet, f.eks. ved at opstille et minimumsmål for klimavenlige projekter og fastsætte, at der kun kan ydes støtte til motorveje, når der er tale om projekter med deltagelse af private investorer i samhørighedslande eller grænseoverskridende transportprojekter, hvori deltager mindst ét samhørighedsland. Desuden anerkender Kommissionen vigtigheden af at bruge en del af EU's budget, f.eks. budgettet til Connecting Europe-faciliteten, til tilskud, der blandes med EFSI-finansiering. En kombineret brug af tilskud og EFSI-finansiering vil hjælpe med til at gøre projekterne økonomisk og finansielt bæredygtige, hvilket vil styrke EU-midlernes merværdi ved at tiltrække yderligere midler fra private investorer. I betragtning af den betydelige økonomiske multiplikatoreffekt, som investeringer i forsvarssektoren har i relation til spinoffs og teknologioverførsel i andre sektorer samt jobskabelse, anses det for hensigtsmæssigt at åbne mulighed for EFSI-finansiering af forsvarsrelaterede investeringsprojekter og dermed overveje at ændre støtteberettigelseskriterierne i EIB's udlånspolitik med henblik herpå.

For EIAH's vedkommende foreslås der en mere målrettet teknisk bistand til projekter, hvori flere medlemsstater er impliceret, og projekter, der bidrager til virkeliggørelse af COP21-målene samt til at kombinere EFSI-finansiering med flere andre former for EU-finansiering, f.eks. ESI-fondene, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten. Denne støtte skal have fokus på behov, der ikke tilgodeses tilstrækkeligt under de nuværende ordninger.

Desuden indeholder forslaget bestemmelser om, at EIAH aktivt skal bidrage til den sektormæssige og geografiske spredning af EFSI-finansieringen ved at hjælpe EIB med at få iværksat projekter, hvor der er behov for dem.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Den 26. november 2014 fremlagde Kommissionen sin Investeringsplan for Europa, som er en helhedsstrategi til imødegåelse af det investeringsgab, der opstod som en konsekvens af den økonomiske og finansielle krise. Forslaget om en forlængelse af EFSI stemmer fuldt ud overens med de gældende regler på dette politikområde, især med EU's ESI-fonde og andre former for EU-finansiering rettet mod infrastrukturinvesteringer i medlemsstaterne. Det er muligt at kombinere disse finansieringskilder med EFSI, og Kommissionens forslag indeholder lovgivningsændringer, der skal gøre en sådan kombination lettere.

•Overensstemmelse med andre EU-politikker

Forslaget stemmer overens med og bidrager til EU's prioriterede politiske mål på vigtige områder, såsom klima- og energimålene for 2020, 2030 og 2050, herunder energiunionen og de forpligtelser, der blev indgået på klimakonferencen i Paris (COP21), pakken om den cirkulære økonomi, Europa 2020-strategien, det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen, det fælles europæiske transportområde, dagsordenen for nye kvalifikationer for Europa og andre af EU's prioriterede langsigtede og strategiske mål.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 172 og 173, artikel 175, stk. 3, og artikel 182, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forslaget indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at forlænge EFSI frem til udløbet af den nuværende flerårige finansielle ramme, samt tekniske ændringer angående EIAH.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Målene for det foreslåede tiltag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan. Som følge af forskellene i medlemsstaternes finanspolitiske kapacitet kan målene bedre nås gennem en EU-indsats på grund af dens omfang og virkninger. Mere specifikt vil en indsats på EU-plan åbne mulighed for skalafordele ved brugen af EU's budget i kombination med finansiering fra EIB-Gruppen ved at få katalyseret private investeringer ud i hele EU og udnytte de europæiske institutioner og deres ekspertise og viden bedst muligt hertil. Det vil skabe en langt større multiplikatoreffekt og langt større konkrete resultater, end der kan opnås med en aktiv investeringsindsats i en enkelt medlemsstat eller gruppe af medlemsstater. Unionens indre marked vil sammen med den omstændighed, at projekterne ikke vil blive udvalgt på et lande- eller sektorspecifikt grundlag, gøre det mere attraktivt for investorerne at investere og samtidig som helhed føre til en lavere risiko.

•Proportionalitetsprincippet

Formålet med forslaget er at sætte skub i Europas langsigtede vækstperspektiver ved at mobilisere private midler til strategiske investeringer i en situation med knappe budgetmidler. Det går ikke videre end nødvendigt for at nå de tilsigtede mål.

3.HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG EVALUERINGER

Efter at Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, havde præsenteret investeringsplanen i Europa-Parlamentet den 26. november 2014, udtalte Det Europæiske Råd sin støtte til planen med alle dens elementer i december 2014 og opfordrede til, at den hurtigt blev ført ud i livet. EIB-Gruppen fulgte hurtigt op på Det Europæiske Råds opfordring og påbegyndte allerede i januar 2015 investeringsaktiviteter som led i planen. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog derefter meget hurtigt i juni 2015 det nødvendige retsgrundlag (forordning (EU) nr. 2015/1017). Den 1. juni 2016 udsendte Kommissionen en meddelelse med titlen "Europa investerer igen. Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag", hvori den redegjorde for de resultater, der hidtil var opnået med investeringsplanen, og det påtænkte videre forløb, herunder en forlængelse af EFSI udover de oprindeligt fastsatte tre år, forstærkning af SMV-vinduet inden for de nuværende rammer og en styrkelse af EIAH. Den 28. juni 2016 udtalte Det Europæiske Råd i sine konklusioner, at "[....] EFSI har allerede skabt konkrete resultater [....]" og opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til at behandle Kommissionens forslag om EFSI's fremtid "som en hastesag".

Ved udarbejdelsen af sit forslag har Kommissionen baseret sig på de drøftelser, der har fundet sted regelmæssigt i Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget er også blevet drøftet med EIB-Gruppen og med repræsentanter fra den offentlige og den private sektor og repræsentanter fra ikkestatslige organisationer. Et møde med interessenter på området fandt sted den 7. september 2016.

Flere interessenter har understreget vigtigheden af robuste kvalitetskriterier og større gennemsigtighed i udvælgelsen af de projekter, der støttes med EU-garantien, især med hensyn til additionalitet. Desuden gik de ind for, at EFSI får en bredere geografisk og sektormæssig dækning, med særlig vægt på projekter, der bidrager til COP21-målene, samt projekter omfattende infrastrukturinvesteringer i flere medlemsstater. Interessenterne efterlyste en mere aktiv indsats fra EIAH's side på bestemte områder samt mere generel kapacitet til at bidrage til at udvikle projekter, hvor der er behov for det. I forslaget er det taget hensyn til denne feedback.

Desuden har den evaluering, der i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) nr. 2015/1017 skal foretages af anvendelsen af EU-garantien og af, hvordan garantifonden har fungeret, givet Kommissionen værdifuldt input i relation til en forlængelse af EFSI.

Udover denne interne evaluering er eksterne eksperter i øjeblikket i færd med at foretage en uafhængig evaluering af anvendelsen af forordning (EU) nr. 2015/1017. Resultaterne heraf ventes at foreligge i november, og de vil således kunne indgå i drøftelserne af dette lovgivningsforslag

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den EU-garanti, der stilles for EFSI, øges fra 16 mia. EUR til 26 mia. EUR. Af de 26 mia. EUR vil højst 16 mia. EUR være til rådighed for garantiudløsninger inden den 6. juli 2018. I overensstemmelse med den evaluering efter artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1017, der ledsager dette forslag, skal midlerne i EU-garantifonden udgøre 35 % af de samlede EU-garantiforpligtelser inden 2020. For at tilvejebringe en garanti på 26 mia. EUR i hele investeringsperioden skal garantifonden samtidig øges med 1,1 mia. EUR, hvilket vil bringe den op på i alt 9,1 mia. EUR.

Indbetalingerne til garantifonden vil udgøre 500 mio. EUR i 2016, 2,3 mia. EUR i 2017, 1,6 mia. EUR i 2018, 1,4 mia. EUR i 2019, 2,0 mia. EUR i 2020, 450 mio. EUR i 2021 og 400 mio. EUR i 2022. Forpligtelsesbevillingerne vil udgøre 1,35 mia. EUR i 2015, 2,104 mia. EUR i 2016, 2,641 mia. EUR i 2017, 1,010 mia. EUR i 2018, 167 mio. EUR i 2019 og 378 mio. EUR i 2020. De etapevise tilførsler til garantifonden ventes ikke at udgøre nogen risiko for EU's budget i de første år, da eventuelle træk på garantien i tilfælde af tab først vil forekomme senere. Muligheden for at foreslå ekstraordinære foranstaltninger, hvis det bliver nødvendigt, er blevet udvidet.

Ligesom det er tilfældet med EIB's eksisterende aktiviteter, vil omkostningerne ved EIB's transaktioner via EFSI skulle dækkes af modtagerne. Disse transaktioner og investering af EU-garantifondens midler ventes at give et positiv nettoindtægt, der p.t. anslås til 450 mio. EUR og vil blive brugt til at opbygge garantifonden. De aktionsbevillinger, dette forslag vil kræve, skal fuldt ud finansieres inden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Et beløb på 500 mio. EUR vil skulle omfordeles inden for udgiftsområde 1A fra de finansielle instrumenter under Connecting Europe-faciliteten, og 150 mio. EUR skal hentes fra den uudnyttede margen.

Omfordelingen fra Connecting Europe-faciliteten kræver en ændring af artikel 5 i forordning (EU) nr. 1316/2013, og den foretages i forslagets artikel 2.

De rammebevillinger til transportsektoren og energisektoren, der er fastsat i denne artikel 5, bør reduceres med henholdsvis 155 mio. EUR og 345 mio. EUR.

Af hensyn til sammenhængen i lovgivningen omfatter ændringsbestemmelsen i forslagets artikel 2 også en forhøjelse af rammebevillingerne til telekommunikationssektoren på 50 mio. EUR i overensstemmelse med Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 for så vidt angår fremme af internetadgang i lokalsamfund 2 .

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Forordning (EU) nr. 2015/1017 indeholder fyldestgørende regler om overvågning, evaluering og rapportering. Disse evaluerings- og rapporteringskrav tilpasses i forslaget under hensyntagen til forlængelsen af investeringsperioden.

•Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser

Dette forslag til ændring af forordning (EU) nr. 2015/1017 indeholder følgende hovedelementer:

a) Finansiering

–EFSI forlænges indtil udløbet af den nuværende flerårige finansielle ramme, dvs. indtil den 31. december 2020, med det mål at nå op på private og offentlige investeringer på mindst 500 mia. EUR i hele investeringsperioden

–EU-garantien forhøjes til 26 mia. EUR, hvoraf højst 16 mia. EUR er til rådighed for garantiudløsninger inden den 6. juli 2018.

–EU-garantifondens målbeløb sættes til 35 % af de samlede EU-garantiforpligtelser

–EIB's bidrag forhøjes fra 5 mia. EUR til 7,5 mia. EUR i hele investeringsperioden. Både denne forhøjelse og EIB-bidragets fordeling mellem infrastruktur- og innovationsvinduet og SMV-vinduet vil skulle godkendes af de relevante beslutningstagende organer i EIB.

–Fra EU's almindelige budget ydes et yderligere bidrag til EU-garantifonden til investeringer foretaget i hele investeringsperioden ved at overføre 500 mio. EUR fra Connecting Europe-facilitetens disponible midler til finansielle instrumenter og 150 mio. EUR fra den uudnyttede margen.

–Positive nettoindtægter fra omkostninger betalt af modtagerne og investering af garantifondens midler, som anslås til 450 mio. EUR, vil blive anvendt til opbygning af garantifonden.

b) Governance og projektudvælgelse

–Øget additionalitet, idet EFSI-finansierede projekter som led i støtteberettigelseskriterierne skal tage sigte på klart identificerede markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. Forslaget indeholder også en mere detaljeret definition af additionalitet, og projekter inden for infrastruktur- og innovationsvinduet, hvori to eller flere medlemsstater er impliceret, anses for at opfylde additionalitetskravet på grund af de iboende vanskeligheder forbundet med disse projekter og deres høje EU-merværdi.

–Øget fokus på projekter, der bidrager til virkeliggørelse af EU's ambitiøse mål fra klimakonferencen i Paris (COP21). Der skal også være øget fokus på prioriterede energisammenkoblingsprojekter og energieffektiviseringsprojekter. Desuden skal man ifølge forslaget undgå at yde EFSI-støtte til motorveje, medmindre der er behov for støtte til private investeringer i transport i samhørighedslande eller til grænseoverskridende transportprojekter, hvori deltager mindst ét samhørighedsland. Blandt de mål, der er EFSI-støtteberettigede, foreslås det desuden udtrykkeligt at nævne landbrug, fiskeri og akvakultur. Endvidere skal en større del af finansieringen kanaliseres ud til SMV i betragtning af det meget store behov for EFSI-finansiering af små og mellemstore virksomheder. 40 % af forhøjelsen af EFSI's risikobærende kapacitet skal målrettes til at lette SMV's adgang til finansiering.

–Øget gennemsigtighed via kravet om, at investeringskomitéen i sine beslutninger, som er offentligt tilgængelige, skal redegøre for, hvorfor den mener, at et projekt skal have EU-garanti, og via offentliggørelse af en resultattavle med indikatorer, når der er undertegnet kontrakt om EU-garanti til en transaktion. Forslaget indeholder desuden bestemmelser om, at EIB og EIF skal underrette de endelige modtagere, herunder SMV, om EFSI-støtten.

–Bestemmelserne angående overholdelsen af EU's principper om god skattepraksis er blevet skærpet og tilpasset efter den seneste udvikling på området.

–Mindre tekniske præciseringer med hensyn til i) indholdet af aftalen mellem Kommissionen og EIB om forvaltningen af EFSI og ydelse af EU-garantien og om de omfattede instrumenter, især efterstillet finansiering, og ii) dækning af tab på grund af valutakurssvingninger i visse situationer.

c) Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning

–Mere målrettet teknisk bistand til projekter, hvori flere medlemsstater er impliceret, og til projekter, som bidrager til virkeliggørelse af COP21-målene, til digitale infrastrukturer og til at kombinere EFSI-finansiering med andre former for EU-finansiering. Denne støtte skal have fokus på behov, der ikke tilgodeses tilstrækkeligt under de nuværende ordninger. Desuden indeholder forslaget bestemmelser om, at EIAH aktivt skal bidrage til den sektormæssige og geografiske spredning af EFSI-finansieringen.

2016/0276 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag tilEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 og artikel 173, artikel 175, stk. 3, og artikel 182, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

1)Siden Investeringsplanen for Europa blev fremlagt i november 2014 3 , er betingelserne for et investeringsopsving blevet bedre, og tilliden til den europæiske økonomi og vækst i Europa er ved at vende tilbage. Den Europæiske Union befinder sig nu i sit fjerde år med moderat økonomisk genopretning, med en vækst i bruttonationalproduktet på 2 % i 2015. Den storstilede indsats, der blev indledt med investeringsplanen, er allerede begyndt at give konkrete resultater, selv om den makroøkonomiske effekt af større investeringsprojekter ikke kan måles øjeblikkeligt. Investeringerne ventes at tage gradvis til i løbet af 2016 og 2017, selv om investeringsniveauet fortsat er historisk lavt.

2)Det positive momentum må opretholdes, og bestræbelserne på at bringe investeringsniveauet tilbage til den langsigtede bæredygtige trend må fortsættes. Mekanismerne i investeringsplanen virker, og de bør styrkes for fortsat at kunne mobilisere private investeringer i sektorer, der har stor betydning for Europas fremtid, og som fortsat er præget af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer.

3)Den 1. juni 2016 udsendte Kommissionen en meddelelse med titlen "Europa investerer igen. Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag", hvori den redegjorde for de resultater, der hidtil var opnået med investeringsplanen, og det påtænkte videre forløb, herunder en forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) udover de oprindeligt fastsatte tre år, en forstærkning af vinduet for små og mellemstore virksomheder (SMV-vinduet) inden for de nuværende rammer og en styrkelse af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH).

4)EFSI, som blev lanceret for et år siden, og som implementeres og medsponsoreres af EIB-Gruppen, er nu godt på vej til at opfylde målet om at få mobiliseret mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden medio 2018. Der har især været en hurtig markedsabsorption under SMV-vinduet, hvor EFSI har givet langt bedre resultater end ventet. I juli 2016 blev SMV-vinduet således forstærket med 500 mio. EUR inden for rammerne af de eksisterende parametre i forordning (EU) nr. 2015/1017. En større del af finansieringen bør kanaliseres ud til SMV i betragtning af det meget store behov for EFSI-finansiering af små og mellemstore virksomheder: 40 % af forhøjelsen af EFSI's risikobærende kapacitet bør målrettes til at lette SMV's adgang til finansiering.

5)Den 28. juni 2016 udtalte Det Europæiske Råd, at "Investeringsplanen for Europa, navnlig Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), har allerede skabt konkrete resultater og er et vigtigt skridt i indsatsen for at mobilisere private investeringer og samtidig gøre intelligent brug af de knappe budgetmidler. Kommissionen har i sinde snart at fremsætte forslag om EFSI's fremtid, og Europa-Parlamentet og Rådet bør behandle forslagene som en hastesag".

6)EFSI blev i første omgang oprettet for tre år med det formål at mobilisere investeringer på mindst 315 mia. EUR. I betragtning af den succes, EFSI har haft, ønsker Kommissionen en fordobling af fonden, både med hensyn til dens varighed og dens finansielle kapacitet. Forlængelsen af fonden dækker hele perioden med den nuværende flerårige finansielle ramme og ventes at ville mobilisere investeringer på i alt mindst en halv billion EUR inden udgangen af 2020. For at gøre EFSI endnu mere slagkraftig og nå op på en fordobling af investeringsmålet bør medlemsstaterne se det som en prioriteret opgave også at bidrage hertil.

7)For årene efter 2020 har Kommissionen til hensigt at fremlægge de forslag, der er nødvendige for at sikre et fortsat holdbart niveau i strategiske investeringer.

8)Efter forlængelsen skal EFSI tage sigte på imødegåelse af resterende markedssvigt og suboptimale investeringssituationer og fortsætte med at mobilisere finansiering fra den private sektor til investeringer, der har afgørende betydning for skabelse af nye arbejdspladser, bl.a. til de unge, og for øget vækst og konkurrenceevne med en styrket additionalitet. Det drejer sig bl.a. om investeringer på energi-, miljø- og klimaområdet, social og menneskelig kapital og dertil knyttet infrastruktur, sundhed, forskning og innovation, grænseoverskridende og bæredygtig transport samt den digitale omstilling. Især bør der ske en styrkelse af de EFSI-støttede projekters bidrag til virkeliggørelse af de ambitiøse mål for Unionen, der blev fastsat på klimakonferencen i Paris (COP21). Der skal også være øget fokus på prioriterede energisammenkoblingsprojekter og energieffektiviseringsprojekter. Desuden bør det undgås at yde EFSI-støtte til motorveje, medmindre der er behov for støtte til private investeringer i transport i samhørighedslande eller til grænseoverskridende transportprojekter, hvori deltager mindst ét samhørighedsland. Af klarhedshensyn, og skønt de allerede er støtteberettigede, bør det udtrykkeligt fastsættes, at projekter inden for landbrug, fiskeri og akvakultur falder ind under de generelle mål, der er berettigede til EFSI-støtte.

9)Der bør lægges endnu større vægt på additionaliteten, som er et nøgleelement i EFSI, ved udvælgelsen af projekter. Navnlig bør projekter kun være berettigede til EFSI-støtte, hvis de tager sigte på at tackle klart identificerede markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. Inden for infrastruktur- og innovationsvinduet bør projekter angående infrastrukturer, som forbinder to eller flere medlemsstater, herunder e-infrastrukturer, anses for at opfylde additionalitetskravet i betragtning af de iboende vanskeligheder, de er forbundet med, og den høje merværdi for Unionen.

10)På grund af deres potentiale til at øge EFSI-støttens effektivitet bør der tilskyndes til blandede transaktioner, hvor ikketilbagebetalingspligtige former for støtte og/eller finansielle instrumenter fra Unionens budget, såsom instrumenter under Connecting Europe-faciliteten, kombineres med finansiering fra EIB-Gruppen, herunder EIB-finansiering inden for rammerne af EFSI, såvel som finansiering fra andre investorer. Med en sådan blanding kan der opnås en øget merværdi af Unionens midler ved at tiltrække yderligere midler fra private investorer og sikre, at de støttede projekter bliver økonomisk og finansielt rentable.

11)For at fremme en bedre udnyttelse af mulighederne for EFSI-støtte i mindre udviklede regioner og overgangsregioner bør de generelle mål, der er berettigede til EFSI-støtte, udvides.

12)I hele investeringsperioden bør Unionen for at sætte EFSI i stand til at støtte investeringer stille en Unionsgaranti ("EU-garanti"), som på intet tidspunkt bør overstige 26 000 000 000 EUR, og hvoraf højst 16 000 000 000 EUR bør være til rådighed frem til 6. juli 2018.

13)Når EU-garantien kombineres med de 7 500 000 000 EUR, som EIB skal tilvejebringe, ventes EFSI-støtten at generere yderligere EIB- og EIF-investeringer på 100 000 000 000 EUR. De EFSI-støttede investeringer på 100 000 000 000 EUR ventes at generere yderligere investeringer på mindst 500 000 000 000 EUR i realøkonomien frem til 2020.

14)Til delvis finansiering af bidraget fra Unionens almindelige budget til EU-garantifonden for disse yderligere investeringer bør der foretages en overførsel fra de disponible midler under Connection Europe-faciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 4 . Desuden bør et beløb på 1 145 797 000 EUR overføres fra bevillingerne til Connecting Europe-facilitetens finansielle instrumenter til facilitetens tilskudsdel med henblik på at gøre det lettere at kombinere disse midler med EFSI eller med andre relevante instrumenter, navnlig instrumenter, der tager sigte på energieffektivisering.

15)På grundlag af de hidtidige erfaringer med de EFSI-støttede investeringer bør målbeløbet i garantifonden sættes til 35 % af de samlede EU-garantiforpligtelser, hvilket vil sikre en tilstrækkelig beskyttelse.

16)På baggrund af den meget store efterspørgsel på markedet efter EFSI-finansiering til SMV, som ventes at ville fortsætte, bør EFSI's SMV-vindue styrkes. Der bør lægges særlig vægt på sociale virksomheder, bl.a. ved udvikling og iværksættelse af nye instrumenter.

17)EIB og EIF bør sikre, at de endelige modtagere, herunder SMV'er, er bekendt med EFSI-støtten, for derved at øge synligheden af den EU-garanti, der ydes i henhold til forordning (EU) 2015/1017.

18)Med henblik på at øge gennemsigtigheden i EFSI-transaktionerne bør Investeringskomitéen redegøre for sine beslutninger, som gøres offentligt tilgængelige, og for, hvorfor den mener, at der bør ydes EU-garanti til et projekt, med særligt fokus på opfyldelse af additionalitetskravet. Der bør offentliggøres en resultattavle med indikatorer, når kontrakten om EU-garanti til et projekt er undertegnet.

19)De EFSI-støttede projekter bør overholde Unionens principper om god skattepraksis.

20)Der er desuden behov for visse tekniske præciseringer med hensyn til indholdet af aftalen om forvaltningen af EFSI og ydelse af EU-garantien og de omfattede instrumenter, herunder hvad angår dækning af tab på grund af valutakursudsving i visse situationer. Aftalen med EIB om forvaltningen af EFSI og ydelse af EU-garantien bør tilpasses denne forordning.

21)Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) bør styrkes, og dets aktiviteter bør fokusere på behov, der ikke tilgodeses tilstrækkeligt under de nuværende ordninger. EIAH bør have særligt fokus på at bistå med udvikling af projekter, hvori deltager to eller flere medlemsstater, og projekter, der bidrager til virkeliggørelse af COP21-målene. Selv om EIAH skal gøre brug af eksisterende rådgivningstjenester i EIB og Kommissionen, bør EIAH for at kunne fungere som et samlet centrum for rådgivning om projektfinansiering i Unionen også bidrage aktivt til målet om sektormæssig og geografisk spredning af EFSI-finansiering og efter behov bistå EIB med at udvikle projekter. EIAH bør også aktivt bidrage til etablering af investeringsplatforme og rådgive om mulighederne for at kombinere EFSI-støtte med andre former for EU-finansiering.

22)Forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) 2015/1017 bør derfor ændres –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2015/1017 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 4, stk. 2, ændres således:

a)i litra a) affattes nr. ii) således:

"ii)    størrelsen af, som ikke må være mindre end 7 500 000 000 EUR i form af garantier eller kontantbidrag, og vilkårene for det finansielle bidrag, som ydes af EIB via EFSI"

b)litra c), nr. i), affattes således:

"i)    i overensstemmelse med artikel 11, nærmere regler om tilvejebringelsen af EU-garantien, herunder dens dækningsordninger, dens fastlagte dækning af porteføljer af bestemte typer instrumenter og de respektive begivenheder, der udløser mulige træk på EU-garantien"

(2)Artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:

"Med henblik på bedre imødegåelse af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer vil særlige EIB-aktiviteter støttet af EFSI typisk være kendetegnet ved efterstilling, deltagelse i risikodelingsinstrumenter, grænseoverskridende karakteristika, eksponering over for specifikke risici eller andre identificerbare aspekter som beskrevet i bilag II.

EIB's projekter, der indebærer en risiko, der er lavere end den laveste risiko for EIB's særlige aktiviteter, kan også støttes af EFSI, hvis anvendelsen af EU-garantien er nødvendig for at sikre additionalitet som defineret i nærværende stykkes første afsnit.

EFSI-støttede projekter, der tager sigte på fysisk infrastruktur, som forbinder to eller flere medlemsstater, eller udvidelse af fysisk infrastruktur eller tjenester i tilknytning til fysisk infrastruktur fra en medlemsstat til en eller flere medlemsstater, anses også for at føre til additionalitet."

(3)I artikel 6, stk. 1, affattes indledningen således:

"EFSI-aftalen skal fastsætte, at EFSI skal støtte projekter, som tager sigte på at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, og som"

(4)I artikel 7 foretages følgende ændringer:

(a)I stk. 8 foretages følgende ændringer:

i)litra e) affattes således:

"e)    klimaindsats, miljøbeskyttelse og -forvaltning"

(ii)som litra l) indsættes:

"l)    landbrug, fiskeri og akvakultur"

(b)I stk. 10 affattes andet punktum således:

"Hvert medlem af investeringskomitéen meddeler straks Styringsrådet, den administrerende direktør og vicedirektøren alle oplysninger, der er nødvendige for løbende at kontrollere, at der ikke er interessekonflikter."

(c)I stk. 11 tilføjes følgende punktum:

"Den administrerende direktør har ansvaret for at underrette Styringsrådet om ethvert brud på disse regler, som han bliver bekendt med, og foreslå passende forholdsregler."

(d)Stk. 12, andet afsnit, andet punktum, affattes således:

"Afgørelser om godkendelse af anvendelsen af EU-garantien skal være offentligt tilgængelige og indeholde en redegørelse for den trufne afgørelse, med særligt fokus på overholdelse af additionalitetskravet. Den offentliggjorte afgørelse må ikke indeholde kommercielt følsomme oplysninger. Investeringskomiteens afgørelser træffes med støtte i dokumentation fra EIB."

(5)I artikel 9 foretages følgende ændringer:

(a)I stk. 2 indsættes som litra h) og i):

"h)    landbrug, fiskeri og akvakultur

i)    mindre udviklede regioner og overgangsregioner, der er opført i henholdsvis bilag I og II til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/99/EU 5 , andre EIB-støtteberettigede erhvervs- og servicesektorer".

(b)I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

"EIB skal tilstræbe, at mindst 40 % af EFSI-finansieringen under infrastruktur- og innovationsvinduet går til projekter med elementer, der bidrager til klimaindsatsen i henhold til COP21-forpligtelserne. Styringsrådet opstiller nærmere retningslinjer herfor."

(c)Stk. 3 affattes således:

"3.    Den investeringsperiode, inden for hvilken EU-garantien kan stilles til støtte for finansierings- og investeringsforanstaltninger omfattet af denne forordning, varer indtil:

a)    31. december 2020 for EIB-foranstaltninger, for hvilke en kontrakt mellem EIB og modtageren eller den finansielle formidler er undertegnet senest den 31. december 2022

b)    31. december 2020 for EIF-foranstaltninger, for hvilke en kontrakt mellem EIF og den finansielle formidler er undertegnet senest den 31. december 2022."

(d)Stk. 4 udgår.

(6)Artikel 10, stk. 2, litra a), affattes således:

"(a)EIB's lån, garantier, kontragarantier, kapitalmarkedsinstrumenter, andre former for finansieringsinstrumenter eller kreditfaciliteter samt indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital fra EIB, herunder til fordel for nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, investeringsplatforme eller -fonde."

(7)I artikel 11 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1 affattes således:

"1.    EU-garantien må ikke på noget tidspunkt overstige 26 000 000 000 EUR, hvoraf en del kan afsættes til EIB-finansiering eller til garantier til EIF, jf. stk. 3. De samlede nettobetalinger fra Unionens almindelige budget til EU-garantien må ikke overstige 26 000 000 000 EUR og ikke overstige 16 000 000 000 EUR inden den 6. juli 2018."

(b)Stk. 3 affattes således:

"3.    Når EIB yder finansiering eller garantier til EIF til gennemførelse af EIB-finansierings- og investeringstransaktioner, yder EU-garantien fuld garanti for denne finansiering eller disse garantier, forudsat at et finansierings- eller garantibeløb på mindst 4 000 000 000 EUR ydes af EIB uden EU-garanti, op til et som udgangspunkt fastsat beløb på 6 500 000 000 EUR. Medmindre andet gælder i henhold til stk. 1, kan denne beløbsgrænse efter behov justeres af Styringsrådet."

(c)stk. 6, litra a) og b), affattes således:

"(a)for så vidt angår de låneinstrumenter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a), hovedstolen og alle renter og beløb, som EIB har fordring på, men som den ikke har modtaget i overensstemmelse med vilkårene for finansieringsforanstaltningerne, indtil misligholdelsestidspunktet; tab som følge af udsving i kurser på andre valutaer end euro på markeder, hvor der kun er begrænsede muligheder for langsigtet kurssikring; for efterstillet gæld anses en udsættelse, nedsættelse eller tvungen udtræden for at være en misligholdelse.

b)for så vidt angår de egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a), de investerede beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger samt tab på grund af udsving i andre valutaer end euro"

(8)I artikel 12 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 5 affattes således:

"5.De i stk. 2 omhandlede midler i garantifonden anvendes på en måde, der sikrer, at de når op på et passende niveau ("målbeløb"), som afspejler de samlede EU-garantiforpligtelser. Målbeløbet fastsættes til 35 % af de samlede EU-garantiforpligtelser."

(b)Stk. 7 affattes således:

"7.Fra den 1. juli 2018 fremlægger Kommissionen, hvis garantifondens midler som følge af træk på EU-garantien formindskes til under 50 % af målbeløbet eller ifølge en risikovurdering foretaget af Kommissionen vil kunne falde til under dette niveau, en rapport om de ekstraordinære foranstaltninger, der kan være nødvendige".

(c)Stk. 8, 9 og 10 affattes således:

"8.    Efter et træk på EU-garantien skal garantifondmidler i de i stk. 2, litra b) og d) fastsatte kategorier, der overstiger målbeløbet, anvendes inden for den i artikel 9 fastsatte investeringsperiode til at genetablere EU-garantien op til dens fulde beløb.

9.    De i stk. 2, litra c), fastsatte garantifondmidler anvendes til at genetablere EU-garantien op til dens fulde beløb.

10.Såfremt EU-garantien genetableres fuldstændigt til 26 000 000 000 EUR, indbetales ethvert beløb i garantifonden, der ligger ud over målbeløbet, til Unionens almindelige budget som interne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for enhver budgetpost, som eventuelt er blevet anvendt som kilde til omfordeling til garantifonden."

(9)I artikel 14 foretages følgende ændringer:

(a)I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i)første afsnit, andet punktum, affattes således:

"Denne bistand omfatter målrettet støtte til brug af teknisk bistand til projektkonfiguration, til brug af innovative finansielle instrumenter og til brug af offentlig-private partnerskaber, under hensyntagen til de særlige forhold og behov i medlemsstater, som har mindre udviklede kapitalmarkeder."

(ii)i andet afsnit indsættes følgende punktum:

"Det skal desuden bistå med udvikling af projekter inden for klimaindsats eller cirkulær økonomi eller dele heraf, især i relation til COP21, udvikling af projekter i den digitale sektor og udvikling af de i artikel 5, stk. 1, femte afsnit, omhandlede projekter."

(b)I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i)litra c) affattes således:

"c)at udnytte den lokale viden for at lette EFSI-støtte overalt i Unionen og så vidt muligt bidrage til den sektormæssige og geografiske spredning af EFSI, som skal tilstræbes i henhold til afsnit 8 i bilag II, ved at bistå EIB med at iværksætte projekter"

(ii)litra e) affattes således:

"e)at yde proaktiv støtte til oprettelse af investeringsplatforme."

(iii)følgende tilføjes som nyt litra f):

"f)at rådgive om, hvordan EFSI-finansiering kan kombineres med andre former for EU-finansiering (f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten)."

(c)Stk. 5 affattes således:

"5.For at opfylde formålet i stk. 1 og lette ydelse af rådgivningsstøtte på lokalt plan tilstræber EIAH at gøre brug af den ekspertise, der findes i EIB, Kommissionen, nationale erhvervsfremmende banker eller institutter samt de europæiske struktur- og investeringsfondes styrende organer."

(d)I stk. 6 affattes andet punktum således:

"Samarbejdet mellem EIAH på den ene side og en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut, en international finansieringsinstitution eller et institut eller en styrende myndighed, herunder sådanne, der fungerer som nationale rådgivere med relevant ekspertise til brug for EIAH, på den anden side, kan tage form af et kontraktligt partnerskab."

(10)I artikel 18 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 6 affattes således:

"6.Senest den 30. juni 2018 og den 31. juni 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport indeholdende en uafhængig evaluering af anvendelsen af denne forordning."

b)Stk. 7 og 8 udgår.

(11)I artikel 19 tilføjes følgende afsnit:

"EIB og EIF skal underrette eller pålægge de finansielle formidlere at underrette de endelige modtagere, herunder SMV, om EFSI-støtten."

(12)Artikel 22, stk. 1, affattes således:

"1.    EIB, EIF og alle finansielle formidlere må ikke i forbindelse med deres finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af denne forordning, støtte nogen som helst aktivitet, der gennemføres til ulovlige formål, herunder hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, organiseret kriminalitet, skattesvig og skatteunddragelse, korruption og svig, som berører Unionens finansielle interesser.

Navnlig må EIB og EIF ikke deltage i nogen finansierings- eller investeringsforanstaltning, der foregår via et investeringsselskab beliggende i en jurisdiktion, der ikke samarbejder med Unionen om anvendelsen af de internationalt anerkendte skattestandarder for gennemsigtighed og informationsudveksling.

I deres finansierings- og investeringsforanstaltninger omfattet af denne forordning må EIB og EIF ikke anvende eller indgå i skatteundgåelsesstrukturer, herunder især aggressiv skatteplanlægningsordninger eller former for praksis, der ikke stemmer overens med EU's principper for god skattepraksis, således som de er fastsat i Unionens lovgivning samt henstillinger og meddelelser fra Kommissionen.

Kommissionen opstiller efter behov nærmere retningslinjer herfor."

(13)I artikel 23, stk. 2, første afsnit, affattes første og andet punktum således:

"Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 13 og 14, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 4. juli 2015. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden."

(14)Bilag II ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

I forordning (EU) nr. 1316/2013 foretages følgende ændringer:

1.    Artikel 5, stk. 1, affattes således:

"1.    Finansieringsrammen for gennemførelsen af CEF er for perioden 2014 til 2020 fastsat til 29 992 259 000 EUR i løbende priser. Beløbet fordeles således:

a)    transportsektoren: 23 895 582 000 EUR, hvoraf de 11 305 500 000 EUR skal overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med denne forordning udelukkende i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

b)    telekommunikationssektoren: 1 091 602 000 EUR

c)    energisektoren: 5 005 075 000 EUR.

Disse beløb berører ikke anvendelsen af fleksibilitetsmekanismen, der er fastlagt i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (*).

________________

(*)    Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-20 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884)."

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. 

Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 6  

1.3.Forslagets/initiativets art

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 7  

X Forslaget/initiativet vedrører forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

At støtte vækststimulerende investeringer i overensstemmelse med de prioriterede mål for Unionens budget, især inden for:

1.    Strategisk infrastruktur (investeringer i digital infrastruktur og energiinfrastruktur i overensstemmelse med EU's politikker)

2.    Transportinfrastruktur i industricentre, uddannelse, forskning og innovation

3.    Investering i jobskabelse, især gennem finansiering til SMV og fremme af unges beskæftigelse

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed

–◻    ◻ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    ◻ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

X Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 9  

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene inklusive dens personale i EU's delegationer

–◻    ◻i gennemførelsesagenturer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–◻offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Senest den 30. juni 2018 og den 30. juni 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport indeholdende en uafhængig evaluering af anvendelsen af denne forordning. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder til skade for Unionens finansielle interesser

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende poster på budgettet

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

Forslaget vil ikke øge de samlede udgifter, der er budgetteret med under udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, da bevillingerne til Connecting Europe-faciliteten vil blive reduceret til finansiering af bidraget fra EU's budget til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

                                               i mio. EUR (tre decimaler)

For at eliminere den uoverensstemmelse, der i det enkelte regnskabsår er mellem finansieringskilderne og forpligtelsesplanen, må forpligtelsesplanen i finansieringsoversigten til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (EFSI) tilpasses således:

                                               i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ◻ ◻Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger ud over dem, der allerede indgik i finansieringsoversigten til forordning 2015/1017.

–◻ ◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger ud over dem, der allerede indgik i finansieringsoversigten til forordning 2015/1017.

–◻ ◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–X    Forslaget/initiativet er foreneligt med den indeværende flerårige finansielle ramme

–◻ ◻ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

–◻ ◻ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–X Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering som skønnet nedenfor:

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻ ◻Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–X    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

 for egne indtægter

Xfor diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

01 04 05 Tilførsel til EFSI-garantifonden Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkninger for indtægterne.

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Siden Investeringsplanen for Europa blev fremlagt i november 2014, er betingelserne for et investeringsopsving blevet bedre, og tilliden til den europæiske økonomi og vækst i Europa er ved at vende tilbage. Den Europæiske Union befinder sig nu i sit fjerde år med moderat økonomisk genopretning og kunne registrere en BNP-vækst på 2 % i 2015. Den storstilede indsats, der blev indledt med investeringsplanen, er allerede begyndt at give konkrete resultater, selv om den makroøkonomiske effekt af større investeringsprojekter ikke kan måles øjeblikkeligt. Investeringerne ventes at tage gradvis til i løbet af 2016 og 2017, selv om investeringsniveauet fortsat er historisk lavt.

13 Den 1. juni 2016 udsendte Kommissionen en meddelelse med titlen "Europa investerer igen. Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag", hvori den redegjorde for de resultater, der hidtil er opnået med investeringsplanen, og det påtænkte videre forløb, herunder en forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ud over de oprindeligt fastsatte tre år, en forstærkning af SMV-vinduet inden for de nuværende rammer og en styrkelse af EIAH. Den 28. juni 2016 udtalte Det Europæiske Råd, at "Investeringsplanen for Europa, navnlig Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), har allerede skabt konkrete resultater og er et vigtigt skridt i indsatsen for at mobilisere private investeringer og samtidig gøre intelligent brug af de knappe budgetmidler. Kommissionen har i sinde snart at fremsætte forslag om EFSI's fremtid, og Europa-Parlamentet og Rådet bør behandle forslagene som en hastesag".

EFSI blev i første omgang oprettet for tre år med det formål at mobilisere investeringer på mindst 315 mia. EUR. I betragtning af den succes, EFSI har haft, ønsker Kommissionen en fordobling af fonden, både med hensyn til dens varighed og dens finansielle kapacitet. Den forlængelse af fonden, der foreslås i dag, dækker hele perioden med den nuværende flerårige finansielle ramme og ventes at ville mobilisere investeringer på i alt mindst en halv billion EUR inden udgangen af 2020. For at gøre EFSI endnu mere slagkraftig og nå op på en fordobling af investeringsmålet opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at se det som en prioriteret opgave også at bidrage hertil. På den baggrund har Kommissionen i dag fremsat et forslag, der skal øge bidragene til EFSI's risikobærende kapacitet ved at åbne mulighed for, at medlemsstaterne overfører midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), som de har fået tildelt under delt gennemførelse, for derved at gøre EFSI mere slagkraftig.

For årene efter 2020 har Kommissionen til hensigt at fremlægge de forslag, der er nødvendige for at sikre et fortsat holdbart niveau i strategiske investeringer.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som blev lanceret for et år siden, og som implementeres og medsponsoreres af Den Europæiske Investeringsbankgruppen (EIB-Gruppen), der er Kommissionens partner inden for strategiske investeringer, er nu godt på vej til at opfylde målet om at få mobiliseret mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden medio 2018 med størst mulig inddragelse af den private sektor. Der har især været en hurtig markedsabsorption under vinduet for små og mellemstore virksomheder (SMV-vinduet), hvor EFSI har givet langt bedre resultater end ventet. For at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til fortsat at yde EFSI-finansiering til små og mellemstore virksomheder, blev SMV-vinduet i juli 2016 forstærket med 500 mio. EUR inden for rammerne af de eksisterende parametre i forordning (EU) 2015/1017. De projekter, som EIB-Gruppen frem til juli 2016 havde godkendt til EFSI-dækning, ventes at mobilisere investeringer på i alt 115,7 mia. EUR i 26 medlemsstater og støtte ca. 200 000 SMV'er, og de vil dermed bidrage til at skabe flere arbejdspladser i Europa, også til de unge, og fremme vækst og konkurrenceevne. Også Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) er kommet godt fra start. EIAH har allerede behandlet godt 230 anmodninger fra 27 medlemsstater, og på EIPP-portalen, som giver investorer øjeblikkelig adgang til investeringsmuligheder overalt i Europa, er der siden starten den 1. juni 2016 allerede blevet publiceret over 100 investeringsprojekter.

Som led i Kommissionens bestræbelser på at forbedre investeringsmiljøet i Europa har den foreslået en række initiativer, der skal støtte investeringer og lette finansieringen af realøkonomien, f.eks. ved at sænke kapitalkravene for forsikrings- og genforsikringsselskaber i forbindelse med infrastrukturinvesteringer og opstille praktiske retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med offentlig finansiering af infrastruktur. I strategierne for energiunionen, kapitalmarkedsunionen, det indre marked og det digitale indre marked samt pakken om den cirkulære økonomi indgår der desuden en række specifikke foranstaltninger, der vil fjerne konkrete hindringer og skabe endnu bedre rammebetingelser for investering, forudsat at de implementeres fuldt ud. Desuden vil de kommende forslag angående det indre marked i elsektoren, vedvarende energi og styringsrammerne for energiunionen skabe større klarhed og stabilitet omkring lovgivning og regulering på længere sigt, hvilket vil fremme investeringer i energisektoren. I den forbindelse bemærker Kommissionen, at EIB er blevet verdens førende udsteder af grønne obligationer til finansiering af bæredygtige projekter. Kapitalmarkedsunionen vil hjælpe med til at fjerne finansielle barrierer for investeringer, strategien for det indre marked vil bidrage til mere effektive markeder for offentlige indkøb, og strategien for det digitale indre marked vil skabe større sikkerhed om lovgivning og regulering i den digitale sektor.

EFSI-finansiering betyder ikke, at det ikke længere er nødvendigt for medlemsstaterne at gennemføre de nødvendige reformer for at fjerne de investeringshindringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, bl.a. med hensyn til insolvens, offentlige indkøb, retsvæsen og effektivitet i den offentlige forvaltning samt i forbindelse med en række former for sektorspecifik regulering. Kommissionen har allerede afgivet en række landespecifikke henstillinger om reformer på investeringsområdet. Disse reformer er en nødvendig forudsætning for, at investeringsniveauet kan øges og fastholdes i medlemsstaterne.

Det positive momentum må fastholdes, og vi skal fortsætte bestræbelserne på at få investeringsniveauet bragt tilbage på den langsigtede bæredygtige trend. Mekanismerne i investeringsplanen virker, og de bør styrkes for fortsat at kunne mobilisere private investeringer i sektorer, der har stor betydning for Europas fremtid, og som fortsat er præget af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. EFSI's formål er stadigvæk at støtte investeringer, der ikke kunne være blevet gennemført på samme tid eller i samme omfang af EIB, EIF eller under EU's eksisterende finansielle instrumenter uden EFSI-støtte.

Ligesom i den indledende investeringsperiode bør der sigtes på i størst mulig grad at tiltrække private investeringer, og små og mellemstore virksomheder skal være blandt de vigtigste modtagere af den støtte, der skal ydes i henhold til dette forslag. Der vil også blive lagt særlig vægt på projekter, der bidrager til virkeliggørelse af COP21-målene. Forlængelsen af EFSI vil ikke alene muliggøre videreførelsen af en succesrig ordning, men vil også udsende et vigtigt signal til projektpromotorer og tilskynde dem til at indsende projekter til EIB.

Et af forslagets nøgleelementer er en yderligere styrkelse af additionaliteten af de projekter, der støttes under EFSI. Det er blevet endnu klarere præciseret i støtteberettigelseskriterierne, at EFSI er rettet mod problemer med suboptimale investeringssituationer og markedssvigt. På baggrund af deres betydning for Europa er grænseoverskridende infrastrukturprojekter, herunder dertil knyttede tjenester, blevet særligt udpeget som projekter, der kan give additionalitet.

Bortset fra forlængelsen af EFSI indeholder forslaget en række bestemmelser om tekniske forbedringer af EFSI og EIAH baseret på erfaringerne fra det første år med EFSI.

Et af forslagets vigtige formål er desuden at fremme udnyttelsen af de finansieringsmuligheder, EFSI frembyder, i mindre udviklede regioner og overgangsregioner. Et væsentligt element i forslaget er således, at det skal være lettere at kombinere EFSI-støtte med andre former for EU-finansiering, bl.a. ESI-fondene, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten, hvilket kan være med til at mobilisere yderligere investeringer fra den private sektor. Sideløbende hermed har Kommissionen i dag vedtaget et forslag, der tager sigte på en forenkling af forordningen om fælles bestemmelser for strukturfondene for at lette en sådan kombination. I den forbindelse bør der åbnes mulighed for, at de kontrolmekanismer, der gælder for EFSI-støttede projekter, kan anvendes til at opfylde de tilsvarende krav ved anden EU-finansiering af samme projekt, hvilket vil forenkle procedurerne og føre til større effektivitet.

Mulighederne for støtte til mindre udviklede regioner og overgangsregioner i Europa udvides med en bestemmelse, der udtrykkeligt henviser til enhver erhvervssektor, der ikke på anden vis er omfattet af de generelle mål. Desuden åbnes der for samhørighedslandenes vedkommende og på visse nærmere betingelser mulighed for EFSI-støtte til investeringer i motorveje, der ellers normalt skal undgås.

Kommissionen foreslår også, at EFSI skal fokusere mere på EU's prioriterede politikmål på klimaområdet, f.eks. ved at opstille et minimumsmål for klimavenlige projekter og fastsætte, at der kun kan ydes støtte til motorveje, når der er tale om projekter med deltagelse af private investorer i samhørighedslande eller grænseoverskridende transportprojekter, hvori deltager mindst ét samhørighedsland. Desuden anerkender Kommissionen vigtigheden af at bruge en del af EU's budget, f.eks. budgettet til Connecting Europe-faciliteten, til tilskud, der blandes med EFSI-finansiering. En kombineret brug af tilskud og EFSI-finansiering vil hjælpe med til at gøre projekterne økonomisk og finansielt bæredygtige, hvilket vil styrke EU-midlernes merværdi ved at tiltrække yderligere midler fra private investorer. I betragtning af den betydelige økonomiske multiplikatoreffekt, som investeringer i forsvarssektoren har i relation til spinoffs og teknologioverførsel i andre sektorer samt jobskabelse, anses det for hensigtsmæssigt at åbne mulighed for EFSI-finansiering af forsvarsrelaterede investeringsprojekter og dermed overveje at ændre støtteberettigelseskriterierne i EIB's udlånspolitik med henblik herpå.

For EIAH's vedkommende foreslås der en mere målrettet teknisk bistand til projekter, hvori flere medlemsstater er impliceret, og projekter, der bidrager til virkeliggørelse af COP21-målene samt til at kombinere EFSI-finansiering med flere andre former for EU-finansiering, f.eks. ESI-fondene, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten. Denne støtte skal have fokus på behov, der ikke tilgodeses tilstrækkeligt under de nuværende ordninger.

Desuden indeholder forslaget bestemmelser om, at EIAH aktivt skal bidrage til den sektormæssige og geografiske spredning af EFSI-finansieringen ved at hjælpe EIB med at få iværksat projekter, hvor der er behov for dem.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Den 26. november 2014 fremlagde Kommissionen sin Investeringsplan for Europa, som er en helhedsstrategi til imødegåelse af det investeringsgab, der opstod som en konsekvens af den økonomiske og finansielle krise. Forslaget om en forlængelse af EFSI stemmer fuldt ud overens med de gældende regler på dette politikområde, især med EU's ESI-fonde og andre former for EU-finansiering rettet mod infrastrukturinvesteringer i medlemsstaterne. Det er muligt at kombinere disse finansieringskilder med EFSI, og Kommissionens forslag indeholder lovgivningsændringer, der skal gøre en sådan kombination lettere.

•Overensstemmelse med andre EU-politikker

Forslaget stemmer overens med og bidrager til EU's prioriterede politiske mål på vigtige områder, såsom klima- og energimålene for 2020, 2030 og 2050, herunder energiunionen og de forpligtelser, der blev indgået på klimakonferencen i Paris (COP21), pakken om den cirkulære økonomi, Europa 2020-strategien, det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen, det fælles europæiske transportområde, dagsordenen for nye kvalifikationer for Europa og andre af EU's prioriterede langsigtede og strategiske mål.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 172 og 173, artikel 175, stk. 3, og artikel 182, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forslaget indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at forlænge EFSI frem til udløbet af den nuværende flerårige finansielle ramme, samt tekniske ændringer angående EIAH.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Målene for det foreslåede tiltag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan. Som følge af forskellene i medlemsstaternes finanspolitiske kapacitet kan målene bedre nås gennem en EU-indsats på grund af dens omfang og virkninger. Mere specifikt vil en indsats på EU-plan åbne mulighed for skalafordele ved brugen af EU's budget i kombination med finansiering fra EIB-Gruppen ved at få katalyseret private investeringer ud i hele EU og udnytte de europæiske institutioner og deres ekspertise og viden bedst muligt hertil. Det vil skabe en langt større multiplikatoreffekt og langt større konkrete resultater, end der kan opnås med en aktiv investeringsindsats i en enkelt medlemsstat eller gruppe af medlemsstater. Unionens indre marked vil sammen med den omstændighed, at projekterne ikke vil blive udvalgt på et lande- eller sektorspecifikt grundlag, gøre det mere attraktivt for investorerne at investere og samtidig som helhed føre til en lavere risiko.

•Proportionalitetsprincippet

Formålet med forslaget er at sætte skub i Europas langsigtede vækstperspektiver ved at mobilisere private midler til strategiske investeringer i en situation med knappe budgetmidler. Det går ikke videre end nødvendigt for at nå de tilsigtede mål.

3.HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG EVALUERINGER

Efter at Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, havde præsenteret investeringsplanen i Europa-Parlamentet den 26. november 2014, udtalte Det Europæiske Råd sin støtte til planen med alle dens elementer i december 2014 og opfordrede til, at den hurtigt blev ført ud i livet. EIB-Gruppen fulgte hurtigt op på Det Europæiske Råds opfordring og påbegyndte allerede i januar 2015 investeringsaktiviteter som led i planen. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog derefter meget hurtigt i juni 2015 det nødvendige retsgrundlag (forordning (EU) nr. 2015/1017). Den 1. juni 2016 udsendte Kommissionen en meddelelse med titlen "Europa investerer igen. Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag", hvori den redegjorde for de resultater, der hidtil var opnået med investeringsplanen, og det påtænkte videre forløb, herunder en forlængelse af EFSI udover de oprindeligt fastsatte tre år, forstærkning af SMV-vinduet inden for de nuværende rammer og en styrkelse af EIAH. Den 28. juni 2016 udtalte Det Europæiske Råd i sine konklusioner, at "[....] EFSI har allerede skabt konkrete resultater [....]" og opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til at behandle Kommissionens forslag om EFSI's fremtid "som en hastesag".

Ved udarbejdelsen af sit forslag har Kommissionen baseret sig på de drøftelser, der har fundet sted regelmæssigt i Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget er også blevet drøftet med EIB-Gruppen og med repræsentanter fra den offentlige og den private sektor og repræsentanter fra ikkestatslige organisationer. Et møde med interessenter på området fandt sted den 7. september 2016.

Flere interessenter har understreget vigtigheden af robuste kvalitetskriterier og større gennemsigtighed i udvælgelsen af de projekter, der støttes med EU-garantien, især med hensyn til additionalitet. Desuden gik de ind for, at EFSI får en bredere geografisk og sektormæssig dækning, med særlig vægt på projekter, der bidrager til COP21-målene, samt projekter omfattende infrastrukturinvesteringer i flere medlemsstater. Interessenterne efterlyste en mere aktiv indsats fra EIAH's side på bestemte områder samt mere generel kapacitet til at bidrage til at udvikle projekter, hvor der er behov for det. I forslaget er det taget hensyn til denne feedback.

Desuden har den evaluering, der i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) nr. 2015/1017 skal foretages af anvendelsen af EU-garantien og af, hvordan garantifonden har fungeret, givet Kommissionen værdifuldt input i relation til en forlængelse af EFSI.

Udover denne interne evaluering er eksterne eksperter i øjeblikket i færd med at foretage en uafhængig evaluering af anvendelsen af forordning (EU) nr. 2015/1017. Resultaterne heraf ventes at foreligge i november, og de vil således kunne indgå i drøftelserne af dette lovgivningsforslag

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den EU-garanti, der stilles for EFSI, øges fra 16 mia. EUR til 26 mia. EUR og skal være fuldt til rådighed fra forordningens ikrafttrædelse. Af de 26 mia. EUR vil højst 16 mia. EUR være til rådighed for garantiudløsninger inden den 6. juli 2018. I overensstemmelse med den evaluering efter artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1017, der ledsager dette forslag, skal midlerne i EU-garantifonden udgøre 35 % af de samlede EU-garantiforpligtelser inden 2020. For at tilvejebringe en garanti på 26 mia. EUR i hele investeringsperioden skal garantifonden samtidig øges med 1,1 mia. EUR, hvilket vil bringe den op på i alt 9,1 mia. EUR.

Indbetalingerne til garantifonden vil udgøre 500 mio. EUR i 2016, 1,8 mia. EUR i 2017, 1,6 mia. EUR i 2018, 2,1 mia. EUR i 2019, 2,2 mia. EUR i 2020, 450 mio. EUR i 2021 og 400 mio. EUR i 2022. Forpligtelsesbevillingerne vil udgøre 1,35 mia. EUR i 2015, 2,104 mia. EUR i 2016, 2,726 mia. EUR i 2017, 1,979 mia. EUR i 2018, 313 mio. EUR i 2019 og 628 mio. EUR i 2020. De etapevise tilførsler til garantifonden ventes ikke at udgøre nogen risiko for EU's budget i de første år, da eventuelle træk på garantien i tilfælde af tab først vil forekomme senere.

Ligesom det er tilfældet med EIB's eksisterende aktiviteter, vil omkostningerne ved EIB's transaktioner via EFSI skulle dækkes af modtagerne. Disse transaktioner og investering af EU-garantifondens midler ventes at give et positiv nettoindtægt, der p.t. anslås til 450 mio. EUR og vil blive brugt til at opbygge garantifonden. De aktionsbevillinger, dette forslag vil kræve, skal fuldt ud finansieres inden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Et beløb på 500 mio. EUR vil skulle omfordeles inden for udgiftsområde 1A fra de finansielle instrumenter under Connecting Europe-faciliteten, og 150 mio. EUR skal hentes fra den uudnyttede margen.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Forordning (EU) nr. 2015/1017 indeholder fyldestgørende regler om overvågning, evaluering og rapportering. Disse evaluerings- og rapporteringskrav tilpasses i forslaget under hensyntagen til forlængelsen af investeringsperioden.

•Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser

Dette forslag til ændring af forordning (EU) nr. 2015/1017 indeholder følgende hovedelementer:

a) Finansiering

–EFSI forlænges indtil udløbet af den nuværende flerårige finansielle ramme, dvs. indtil den 31. december 2020, med det mål at nå op på private og offentlige investeringer på mindst 500 mia. EUR i hele investeringsperioden

–EU-garantien forhøjes til 26 mia. EUR, hvoraf højst 16 mia. EUR er til rådighed for garantiudløsninger inden den 6. juli 2018.

–EU-garantifondens målbeløb sættes til 35 % af de samlede EU-garantiforpligtelser

–EIB's bidrag forhøjes fra 5 mia. EUR til 7,5 mia. EUR i hele investeringsperioden. Både denne forhøjelse og EIB-bidragets fordeling mellem infrastruktur- og innovationsvinduet og SMV-vinduet vil skulle godkendes af de relevante beslutningstagende organer i EIB.

–Fra EU's almindelige budget ydes et yderligere bidrag til EU-garantifonden til investeringer foretaget i hele investeringsperioden ved at overføre 500 mio. EUR fra Connecting Europe-facilitetens disponible midler til finansielle instrumenter og 150 mio. EUR fra den uudnyttede margen.

–Positive nettoindtægter fra omkostninger betalt af modtagerne og investering af garantifondens midler, som anslås til 450 mio. EUR, vil blive anvendt til opbygning af garantifonden.

b) Governance og projektudvælgelse

–Øget additionalitet, idet EFSI-finansierede projekter som led i støtteberettigelseskriterierne skal tage sigte på klart identificerede markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. Forslaget indeholder også en mere detaljeret definition af additionalitet, og projekter inden for infrastruktur- og innovationsvinduet, hvori to eller flere medlemsstater er impliceret, anses for at opfylde additionalitetskravet på grund af de iboende vanskeligheder forbundet med disse projekter og deres høje EU-merværdi.

–Øget fokus på projekter, der bidrager til virkeliggørelse af EU's ambitiøse mål fra klimakonferencen i Paris (COP21). Der skal også være øget fokus på prioriterede energisammenkoblingsprojekter og energieffektiviseringsprojekter. Desuden skal man ifølge forslaget undgå at yde EFSI-støtte til motorveje, medmindre der er behov for støtte til private investeringer i transport i samhørighedslande eller til grænseoverskridende transportprojekter, hvori deltager mindst ét samhørighedsland. Blandt de mål, der er EFSI-støtteberettigede, foreslås det desuden udtrykkeligt at nævne landbrug, fiskeri og akvakultur. Endvidere skal en større del af finansieringen kanaliseres ud til SMV i betragtning af det meget store behov for EFSI-finansiering af små og mellemstore virksomheder. 40 % af forhøjelsen af EFSI's risikobærende kapacitet skal målrettes til at lette SMV's adgang til finansiering.

–Øget gennemsigtighed via kravet om, at investeringskomitéen i sine beslutninger, som er offentligt tilgængelige, skal redegøre for, hvorfor den mener, at et projekt skal have EU-garanti, og via offentliggørelse af en resultattavle med indikatorer, når der er undertegnet kontrakt om EU-garanti til en transaktion. Forslaget indeholder desuden bestemmelser om, at EIB og EIF skal underrette de endelige modtagere, herunder SMV, om EFSI-støtten.

–Bestemmelserne angående overholdelsen af EU's principper om god skattepraksis er blevet skærpet og tilpasset efter den seneste udvikling på området.

–Mindre tekniske præciseringer med hensyn til i) indholdet af aftalen mellem Kommissionen og EIB om forvaltningen af EFSI og ydelse af EU-garantien og om de omfattede instrumenter, især efterstillet finansiering, og ii) dækning af tab på grund af valutakurssvingninger i visse situationer.

c) Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning

–Mere målrettet teknisk bistand til projekter, hvori flere medlemsstater er impliceret, og projekter, som bidrager til virkeliggørelse af COP21-målene, og til at kombinere EFSI-finansiering med andre former for EU-finansiering. Denne støtte skal have fokus på behov, der ikke tilgodeses tilstrækkeligt under de nuværende ordninger. Desuden indeholder forslaget bestemmelser om, at EIAH aktivt skal bidrage til den sektormæssige og geografiske spredning af EFSI-finansieringen.

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 og artikel 173, artikel 175, stk. 3, og artikel 182, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

1)Siden Investeringsplanen for Europa blev fremlagt i november 2014 14 , er betingelserne for et investeringsopsving blevet bedre, og tilliden til den europæiske økonomi og vækst i Europa er ved at vende tilbage. Den Europæiske Union befinder sig nu i sit fjerde år med moderat økonomisk genopretning, med en vækst i bruttonationalproduktet på 2 % i 2015. Den storstilede indsats, der blev indledt med investeringsplanen, er allerede begyndt at give konkrete resultater, selv om den makroøkonomiske effekt af større investeringsprojekter ikke kan måles øjeblikkeligt. Investeringerne ventes at tage gradvis til i løbet af 2016 og 2017, selv om investeringsniveauet fortsat er historisk lavt.

2)Det positive momentum må opretholdes, og bestræbelserne på at bringe investeringsniveauet tilbage til den langsigtede bæredygtige trend må fortsættes. Mekanismerne i investeringsplanen virker, og de bør styrkes for fortsat at kunne mobilisere private investeringer i sektorer, der har stor betydning for Europas fremtid, og som fortsat er præget af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer.

3)Den 1. juni 2016 udsendte Kommissionen en meddelelse med titlen "Europa investerer igen. Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag", hvori den redegjorde for de resultater, der hidtil var opnået med investeringsplanen, og det påtænkte videre forløb, herunder en forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) udover de oprindeligt fastsatte tre år, en forstærkning af vinduet for små og mellemstore virksomheder (SMV-vinduet) inden for de nuværende rammer og en styrkelse af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH).

4)EFSI, som blev lanceret for et år siden, og som implementeres og medsponsoreres af EIB-Gruppen, er nu godt på vej til at opfylde målet om at få mobiliseret mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden medio 2018. Der har især været en hurtig markedsabsorption under SMV-vinduet, hvor EFSI har givet langt bedre resultater end ventet. I juli 2016 blev SMV-vinduet således forstærket med 500 mio. EUR inden for rammerne af de eksisterende parametre i forordning (EU) nr. 2015/1017. En større del af finansieringen bør kanaliseres ud til SMV i betragtning af det meget store behov for EFSI-finansiering af små og mellemstore virksomheder: 40 % af forhøjelsen af EFSI's risikobærende kapacitet bør målrettes til at lette SMV's adgang til finansiering.

5)Den 28. juni 2016 udtalte Det Europæiske Råd, at "Investeringsplanen for Europa, navnlig Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), har allerede skabt konkrete resultater og er et vigtigt skridt i indsatsen for at mobilisere private investeringer og samtidig gøre intelligent brug af de knappe budgetmidler. Kommissionen har i sinde snart at fremsætte forslag om EFSI's fremtid, og Europa-Parlamentet og Rådet bør behandle forslagene som en hastesag".

6)EFSI blev i første omgang oprettet for tre år med det formål at mobilisere investeringer på mindst 315 mia. EUR. I betragtning af den succes, EFSI har haft, ønsker Kommissionen en fordobling af fonden, både med hensyn til dens varighed og dens finansielle kapacitet. Den forlængelse af fonden, der foreslås i dag, dækker hele perioden med den nuværende flerårige finansielle ramme og ventes at ville mobilisere investeringer på i alt mindst en halv billion EUR inden udgangen af 2020. For at gøre EFSI endnu mere slagkraftig og nå op på en fordobling af investeringsmålet opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at se det som en prioriteret opgave også at bidrage hertil.

7)For årene efter 2020 har Kommissionen til hensigt at fremlægge de forslag, der er nødvendige for at sikre et fortsat holdbart niveau i strategiske investeringer.

8)Efter forlængelsen skal EFSI tage sigte på imødegåelse af resterende markedssvigt og suboptimale investeringssituationer og fortsætte med at mobilisere finansiering fra den private sektor til investeringer, der har afgørende betydning for skabelse af nye arbejdspladser, bl.a. til de unge, og for øget vækst og konkurrenceevne med en styrket additionalitet. Det drejer sig bl.a. om investeringer på energi-, miljø- og klimaområdet, social og menneskelig kapital og dertil knyttet infrastruktur, sundhed, forskning og innovation, grænseoverskridende og bæredygtig transport samt den digitale omstilling. Især bør der ske en styrkelse af de EFSI-støttede projekters bidrag til virkeliggørelse af de ambitiøse mål for Unionen, der blev fastsat på klimakonferencen i Paris (COP21). Der skal også være øget fokus på prioriterede energisammenkoblingsprojekter og energieffektiviseringsprojekter. Desuden bør det undgås at yde EFSI-støtte til motorveje, medmindre der er behov for støtte til private investeringer i transport i samhørighedslande eller til grænseoverskridende transportprojekter, hvori deltager mindst ét samhørighedsland. Af klarhedshensyn, og skønt de allerede er støtteberettigede, bør det udtrykkeligt fastsættes, at projekter inden for landbrug, fiskeri og akvakultur falder ind under de generelle mål, der er berettigede til EFSI-støtte.

9)Der bør lægges endnu større vægt på additionaliteten, som er et nøgleelement i EFSI, ved udvælgelsen af projekter. Navnlig bør projekter kun være berettigede til EFSI-støtte, hvis de tager sigte på at tackle klart identificerede markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. Inden for infrastruktur- og innovationsvinduet bør projekter angående infrastrukturer, som forbinder to eller flere medlemsstater, herunder e-infrastrukturer, anses for at opfylde additionalitetskravet i betragtning af de iboende vanskeligheder, de er forbundet med, og den høje merværdi for Unionen.

10)På grund af deres potentiale til at øge EFSI-støttens effektivitet bør der tilskyndes til blandede transaktioner, hvor ikketilbagebetalingspligtige former for støtte og/eller finansielle instrumenter fra Unionens budget, såsom instrumenter under Connecting Europe-faciliteten, kombineres med finansiering fra EIB-Gruppen, herunder EIB-finansiering inden for rammerne af EFSI, såvel som finansiering fra andre investorer. Med en sådan blanding kan der opnås en øget merværdi af Unionens midler ved at tiltrække yderligere midler fra private investorer og sikre, at de støttede projekter bliver økonomisk og finansielt rentable.

11)For at fremme en bedre udnyttelse af mulighederne for EFSI-støtte i mindre udviklede regioner og overgangsregioner bør de generelle mål, der er berettigede til EFSI-støtte, udvides.

12)I hele investeringsperioden bør Unionen for at sætte EFSI i stand til at støtte investeringer stille en Unionsgaranti ("EU-garanti"), som på intet tidspunkt bør overstige 26 000 000 000 EUR, og hvoraf højst 16 000 000 000 EUR bør være til rådighed frem til 6. juli 2018.

13)Når EU-garantien kombineres med de 7 500 000 000 EUR, som EIB skal tilvejebringe, ventes EFSI-støtten at generere yderligere EIB- og EIF-investeringer på 100 000 000 000 EUR. De EFSI-støttede investeringer på 100 000 000 000 EUR ventes at generere yderligere investeringer på mindst 500 000 000 000 EUR i realøkonomien frem til 2020.

14)Til delvis finansiering af bidraget fra Unionens almindelige budget til EU-garantifonden for disse yderligere investeringer bør der foretages en overførsel fra de disponible midler under Connection Europe-faciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 15 . Desuden bør et beløb på 1 145 797 000 EUR overføres fra bevillingerne til Connecting Europe-facilitetens finansielle instrumenter til facilitetens tilskudsdel med henblik på at gøre det lettere at kombinere disse midler med EFSI eller andre relevante finansielle instrumenter.

15)På grundlag af de hidtidige erfaringer med de EFSI-støttede investeringer bør målbeløbet i garantifonden sættes til 35 % af de samlede EU-garantiforpligtelser, hvilket vil sikre en tilstrækkelig beskyttelse.

16)På baggrund af den meget store efterspørgsel på markedet efter EFSI-finansiering til SMV, som ventes at ville fortsætte, bør EFSI's SMV-vindue styrkes. Der bør lægges særlig vægt på sociale virksomheder, bl.a. ved udvikling og iværksættelse af nye instrumenter.

17)EIB og EIF bør sikre, at de endelige modtagere, herunder SMV'er, er bekendt med EFSI-støtten, for derved at øge synligheden af den EU-garanti, der ydes i henhold til forordning (EU) 2015/1017.

18)Med henblik på at øge gennemsigtigheden i EFSI-transaktionerne bør Investeringskomitéen redegøre for sine beslutninger, som gøres offentligt tilgængelige, og for, hvorfor den mener, at der bør ydes EU-garanti til et projekt, med særligt fokus på opfyldelse af additionalitetskravet. Der bør offentliggøres en resultattavle med indikatorer, når kontrakten om EU-garanti til et projekt er undertegnet.

19)De EFSI-støttede projekter bør overholde Unionens principper om god skattepraksis.

20)Der er desuden behov for visse tekniske præciseringer med hensyn til indholdet af aftalen om forvaltningen af EFSI og ydelse af EU-garantien og de omfattede instrumenter, herunder hvad angår dækning af tab på grund af valutakursudsving i visse situationer. Aftalen med EIB om forvaltningen af EFSI og ydelse af EU-garantien bør tilpasses denne forordning.

21)Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) bør styrkes, og dets aktiviteter bør fokusere på behov, der ikke tilgodeses tilstrækkeligt under de nuværende ordninger. EIAH bør have særligt fokus på at bistå med udvikling af projekter, hvori deltager to eller flere medlemsstater, og projekter, der bidrager til virkeliggørelse af COP21-målene. Selv om EIAH skal gøre brug af eksisterende rådgivningstjenester i EIB og Kommissionen, bør EIAH for at kunne fungere som et samlet centrum for rådgivning om projektfinansiering i Unionen også bidrage aktivt til målet om sektormæssig og geografisk spredning af EFSI-finansiering og efter behov bistå EIB med at udvikle projekter. EIAH bør også aktivt bidrage til etablering af investeringsplatforme og rådgive om mulighederne for at kombinere EFSI-støtte med andre former for EU-finansiering.

22)Forordning (EU) nr. 2015/1017 bør derfor ændres –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2015/1017 foretages følgende ændringer:

(15)Artikel 4, stk. 2, ændres således:

a)i litra a) affattes nr. ii) således:

"(ii)    størrelsen af, som ikke må være mindre end 7 500 000 000 EUR i form af garantier eller kontantbidrag, og vilkårene for det finansielle bidrag, som ydes af EIB via EFSI"

b)litra c), nr. i), affattes således:

"(i)    i overensstemmelse med artikel 11, nærmere regler om tilvejebringelsen af EU-garantien, herunder dens dækningsordninger, dens fastlagte dækning af porteføljer af bestemte typer instrumenter og de respektive begivenheder, der udløser mulige træk på EU-garantien"

(16)Artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:

"Med henblik på bedre imødegåelse af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer vil særlige EIB-aktiviteter støttet af EFSI typisk være kendetegnet ved efterstilling, deltagelse i risikodelingsinstrumenter, grænseoverskridende karakteristika, eksponering over for specifikke risici eller andre identificerbare aspekter som beskrevet i bilag II.

EIB's projekter, der indebærer en risiko, der er lavere end den laveste risiko for EIB's særlige aktiviteter, kan også støttes af EFSI, hvis anvendelsen af EU-garantien er nødvendig for at sikre additionalitet som defineret i nærværende stykkes første afsnit.

EFSI-støttede projekter, der tager sigte på fysisk infrastruktur, som forbinder to eller flere medlemsstater, eller udvidelse af fysisk infrastruktur eller tjenester i tilknytning til fysisk infrastruktur fra en medlemsstat til en eller flere medlemsstater, anses også for at føre til additionalitet."

(17)I artikel 6, stk. 1, affattes indledningen således:

"EFSI-aftalen skal fastsætte, at EFSI skal støtte projekter, som tager sigte på at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, og som"

(18)I artikel 7 foretages følgende ændringer:

(a)I stk. 8 foretages følgende ændringer:

i)litra e) affattes således:

"e)    klimaindsats, miljøbeskyttelse og -forvaltning"

(ii)som litra l) indsættes:

"l)    landbrug, fiskeri og akvakultur"

(b)I stk. 10 affattes andet punktum således:

"Hvert medlem af investeringskomitéen meddeler straks Styringsrådet, den administrerende direktør og vicedirektøren alle oplysninger, der er nødvendige for løbende at kontrollere, at der ikke er interessekonflikter."

(c)I stk. 11 tilføjes følgende punktum:

"Den administrerende direktør har ansvaret for at underrette Styringsrådet om ethvert brud på disse regler, som han bliver bekendt med, og foreslå passende forholdsregler."

(d)Stk. 12, andet afsnit, andet punktum, affattes således:

"Afgørelser om godkendelse af anvendelsen af EU-garantien skal være offentligt tilgængelige og indeholde en redegørelse for den trufne afgørelse, med særligt fokus på overholdelse af additionalitetskravet. Den offentliggjorte afgørelse må ikke indeholde kommercielt følsomme oplysninger. Investeringskomiteens afgørelser træffes med støtte i dokumentation fra EIB."

(19)I artikel 9 foretages følgende ændringer:

(a)I stk. 2 indsættes som litra h) og i):

"h)    landbrug, fiskeri og akvakultur

i)    mindre udviklede regioner og overgangsregioner, der er opført i henholdsvis bilag I og II til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/99/EU 16 , andre EIB-støtteberettigede erhvervs- og servicesektorer".

(b)følgende afsnit tilføjes:

"EIB skal tilstræbe, at mindst 40 % af EFSI-finansieringen under infrastruktur- og innovationsvinduet går til projekter med elementer, der bidrager til klimaindsatsen i henhold til COP21-forpligtelserne. Styringsrådet opstiller nærmere retningslinjer herfor."

(c)Stk. 3 affattes således:

"3.    Den investeringsperiode, inden for hvilken EU-garantien kan stilles til støtte for finansierings- og investeringsforanstaltninger omfattet af denne forordning, varer indtil:

a)    31. december 2020 for EIB-foranstaltninger, for hvilke en kontrakt mellem EIB og modtageren eller den finansielle formidler er undertegnet senest den 31. december 2022

b)    31. december 2020 for EIF-foranstaltninger, for hvilke en kontrakt mellem EIF og den finansielle formidler er undertegnet senest den 31. december 2022."

(d)Stk. 4 udgår.

(20)Artikel 10, stk. 2, litra a), affattes således:

"(a)EIB's lån, garantier, kontragarantier, kapitalmarkedsinstrumenter, andre former for finansieringsinstrumenter eller kreditfaciliteter samt indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital fra EIB, herunder til fordel for nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, investeringsplatforme eller -fonde."

(21)I artikel 11 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1 affattes således:

"1.    EU-garantien må ikke på noget tidspunkt overstige 26 000 000 000 EUR, hvoraf en del kan afsættes til EIB-finansiering eller til garantier til EIF, jf. stk. 3. De samlede nettobetalinger fra Unionens almindelige budget til EU-garantien må ikke overstige 26 000 000 000 EUR og ikke overstige 16 000 000 000 EUR inden den 6. juli 2018."

(b)Stk. 3 affattes således:

Når EIB yder finansiering eller garantier til EIF til gennemførelse af EIB-finansierings- og investeringstransaktioner, yder EU-garantien fuld garanti for denne finansiering eller disse garantier, [forudsat at et finansierings- eller garantibeløb på [4 000 000 000] EUR ydes af EIB uden EU-garanti], op til et som udgangspunkt fastsat beløb på [6 500 000 000] EUR. Medmindre andet gælder i henhold til stk. 1, kan denne beløbsgrænse efter behov justeres af Styringsrådet op til højst [7 000 000 000] EUR, uden at EIB er forpligtet til at matche beløb over det som udgangspunkt fastsatte."

(c)stk. 6, litra a) og b), affattes således:

"(a)for så vidt angår de låneinstrumenter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a), hovedstolen og alle renter og beløb, som EIB har fordring på, men som den ikke har modtaget i overensstemmelse med vilkårene for finansieringsforanstaltningerne, indtil misligholdelsestidspunktet; tab som følge af udsving i kurser på andre valutaer end euro på markeder, hvor der kun er begrænsede muligheder for langsigtet kurssikring; for efterstillet gæld anses en udsættelse, nedsættelse eller tvungen udtræden for at være en misligholdelse.

b)for så vidt angår de egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a), de investerede beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger samt tab på grund af udsving i andre valutaer end euro"

(22)I artikel 12 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 5 affattes således:

"5.De i stk. 2 omhandlede midler i garantifonden anvendes på en måde, der sikrer, at de når op på et passende niveau ("målbeløb"), som afspejler de samlede EU-garantiforpligtelser. Målbeløbet fastsættes til 35 % af de samlede EU-garantiforpligtelser."

(b)I stk. 7 ændres datoen "1. januar 2019" til "1. januar 2021".

(c)Stk. 8, 9 og 10 affattes således:

"8.    Efter et træk på EU-garantien skal garantifondmidler i de i stk. 2, litra b) og d) fastsatte kategorier, der overstiger målbeløbet, anvendes inden for den i artikel 9 fastsatte investeringsperiode til at genetablere EU-garantien op til dens fulde beløb.

9.    De i stk. 2, litra c), fastsatte garantifondmidler anvendes til at genetablere EU-garantien op til dens fulde beløb.

10.Såfremt EU-garantien genetableres fuldstændigt til 26 000 000 000 EUR, indbetales ethvert beløb i garantifonden, der ligger ud over målbeløbet, til Unionens almindelige budget som interne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for enhver budgetpost, som eventuelt er blevet anvendt som kilde til omfordeling til garantifonden."

(23)I artikel 14 foretages følgende ændringer:

(a)I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i)første afsnit, andet punktum, affattes således:

"Denne bistand omfatter målrettet støtte til brug af teknisk bistand til projektkonfiguration, til brug af innovative finansielle instrumenter og til brug af offentlig-private partnerskaber, under hensyntagen til de særlige forhold og behov i medlemsstater, som har mindre udviklede kapitalmarkeder."

(ii)i andet afsnit indsættes følgende punktum:

"Det skal desuden bistå med udvikling af klimaprojekter eller dele heraf, især i relation til COP21, og udvikling af de i artikel 5, stk. 1, femte afsnit, omhandlede projekter."

(b)I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i)litra c) affattes således:

"c)at udnytte den lokale viden for at lette EFSI-støtte overalt i Unionen og så vidt muligt bidrage til den sektormæssige og geografiske spredning af EFSI, som skal tilstræbes i henhold til afsnit 8 i bilag II, ved at bistå EIB med at iværksætte projekter"
 

(ii)litra e) affattes således:

"e)at yde proaktiv støtte til oprettelse af investeringsplatforme."

(iii)følgende tilføjes som nyt litra f):

"f)at rådgive om, hvordan EFSI-finansiering kan kombineres med andre former for EU-finansiering (f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten)."

(c)Stk. 5 affattes således:

"5.For at opfylde formålet i stk. 1 og lette ydelse af rådgivningsstøtte på lokalt plan tilstræber EIAH at gøre brug af den ekspertise, der findes i EIB, Kommissionen, nationale erhvervsfremmende banker eller institutter samt de europæiske struktur- og investeringsfondes styrende organer."

(d)I stk. 6 affattes andet punktum således:

"Samarbejdet mellem EIAH på den ene side og en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut, en international finansieringsinstitution eller et institut eller en styrende myndighed, herunder sådanne, der fungerer som nationale rådgivere med relevant ekspertise til brug for EIAH, på den anden side, kan tage form af et kontraktligt partnerskab."

(24)I artikel 18 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 6 affattes således:

"6.Senest den 30. juni 2018 og den 31. juni 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport indeholdende en uafhængig evaluering af anvendelsen af denne forordning."

b)Stk. 7 og 8 udgår.

(25)I artikel 19 tilføjes følgende afsnit:

"EIB og EIF skal underrette eller pålægge de finansielle formidlere at underrette de endelige modtagere, herunder SMV, om EFSI-støtten."

(26)Artikel 22, stk. 1, affattes således:

"1.    EIB, EIF og alle finansielle formidlere må ikke i forbindelse med deres finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af denne forordning, støtte nogen som helst aktivitet, der gennemføres til ulovlige formål, herunder hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, organiseret kriminalitet, skattesvig og skatteunddragelse, korruption og svig, som berører Unionens finansielle interesser.

Navnlig må EIB og EIF ikke deltage i nogen finansierings- eller investeringsforanstaltning, der foregår via et investeringsselskab beliggende i en jurisdiktion, der ikke samarbejder med Unionen om anvendelsen af de internationalt anerkendte skattestandarder for gennemsigtighed og informationsudveksling.

I deres finansierings- og investeringsforanstaltninger omfattet af denne forordning må EIB og EIF ikke anvende eller indgå i skatteundgåelsesstrukturer, herunder især aggressiv skatteplanlægningsordninger eller former for praksis, der ikke stemmer overens med EU's principper for god skattepraksis, således som de er fastsat i Unionens lovgivning samt henstillinger og meddelelser fra Kommissionen.

Kommissionen opstiller efter behov nærmere retningslinjer herfor."

(27)I artikel 23, stk. 2, første afsnit, affattes første og andet punktum således:

"Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 13 og 14, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 4. juli 2015. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden."

(28)Bilag II ændres som angivet i bilaget til denne forordning. Følgende nye bilag indsættes:

"BILAG

(29)I punkt 2 foretages følgende ændringer:

a)I litra b) indsættes som andet afsnit:

"Det bør undgås at yde EFSI-støtte til motorveje, medmindre der er behov for støtte til private investeringer i transport i samhørighedslande eller til grænseoverskridende transportprojekter, hvori deltager mindst ét samhørighedsland."

b)I litra c) affattes andet punktum således:

"I denne sammenhæng forventes EIB at tilvejebringe finansiering under EFSI med henblik på at nå et samlet mål på mindst 500 000 000 000 EUR i offentlige eller private investeringer, herunder finansiering mobiliseret via EIF under EFSI-foranstaltninger vedrørende de i artikel 10, stk. 2, litra b), omhandlede instrumenter, nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og øget adgang til finansiering for virksomheder med op til 3 000 ansatte."

(30)I punkt 3 tilføjes som litra d):

"d) tilstedeværelsen af et eller flere af følgende elementer vil typisk føre til, at en foranstaltning betragtes som en særlig aktivitet:

–efterstilling i forhold til andre långivere, herunder nationale erhvervsfremmende banker og private långivere

–deltagelse i risikodelingsinstrumenter med en position, der giver EIB en høj risikoeksponering

–eksponering over for særlige risici, såsom uprøvet teknologi, afhængighed af nye, uerfarne eller risikobehæftede modparter, nye finansielle strukturer eller risici for EIB, den pågældende sektor eller det pågældende geografiske område

–egenkapitalagtige kendetegn, såsom resultatorienteret afkast eller

–andre identificerbare aspekter, der indebærer en højere risikoeksponering i forhold til EIB's politik for kreditrisici."

(31)I punkt 5 tilføjes følgende punktum:

"Resultattavlen offentliggøres, så snart der er indgået kontrakt om EU-garanti til et projekt, dog uden kommercielt følsomme oplysninger."

(32)I punkt 6 foretages følgende ændringer:

(a)Litra b) ændres således:

i)i første led affattes første og andet punktum således:

"For foranstaltninger af typen lån foretager EIB eller EIF sin standardrisikovurdering, herunder beregning af sandsynligheden for misligholdelse og inddrivelsesprocenten. På grundlag af disse parametre kvantificerer EIB og EIF risikoen ved hver enkelt foranstaltning."

ii)i andet led affattes første punktum således:

"Hver enkelt foranstaltning af lånetypen tildeles en risikoklasse (transaktionens risikoklassificering) på grundlag af EIB's eller EIF's system for risikoklassificering af lån."

iii)i tredje led affattes første punktum således:

"Projekterne skal være økonomisk og teknisk levedygtige, og EIB's finansiering skal struktureres i overensstemmelse med sunde bankprincipper og overholde de strenge principper for risikoforvaltning, som EIB eller EIF har fastsat i sine interne retningslinjer."

(b)I litra c) foretages følgende ændringer:

i)i første led affattes andet punktum således:

"Afgørelsen af, hvorvidt en foranstaltning indebærer risici af egenkapitaltypen eller ej, uanset dens juridiske form og nomenklatur, træffes på grundlag af EIB's eller EIF's standardvurdering."

ii)i andet led affattes første punktum således:

"EIB's transaktioner af egenkapitaltypen gennemføres i overensstemmelse med EIB's eller EIF's interne regler og procedurer."

(33)I punkt 7, litra c), udgår ordet "indledende".

(34)I punkt 8 foretages følgende ændringer:

(a)I første afsnit udgår ordet "indledende" i andet punktum.

(b)I første afsnit i litra a) udgår ordet "indledende" i første punktum.

(c)I første punktum i litra b) udgår ordet "indledende".

Artikel 2

I forordning (EU) nr. 1316/2013 foretages følgende ændringer:

1.    Artikel 5, stk. 1, affattes således:

"1.    Finansieringsrammen for gennemførelsen af CEF er for perioden 2014 til 2020 fastsat til 29 942 259 000 EUR i løbende priser. Beløbet fordeles således:

a)    transportsektoren: 23 895 582 000 EUR, hvoraf de 11 305 500 000 EUR skal overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med denne forordning udelukkende i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

b)    telekommunikationssektoren: 1 041 602 000 EUR

c)    energisektoren: 5 005 075 000 EUR.

Disse beløb berører ikke anvendelsen af fleksibilitetsmekanismen, der er fastlagt i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (*).

________________

(*)    Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-20 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884)."

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. 

Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

4.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

4.1.Forslagets/initiativets betegnelse

4.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 17  

4.3.Forslagets/initiativets art

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 18  

X Forslaget/initiativet vedrører forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

4.4.Mål

4.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

At støtte vækststimulerende investeringer i overensstemmelse med de prioriterede mål for Unionens budget, især inden for:

1.    Strategisk infrastruktur (investeringer i digital infrastruktur og energiinfrastruktur i overensstemmelse med EU's politikker)

2.    Transportinfrastruktur i industricentre, uddannelse, forskning og innovation

3.    Investering i jobskabelse, især gennem finansiering til SMV og fremme af unges beskæftigelse

4.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

4.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

4.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

4.5.Forslagets/initiativets begrundelse

4.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

4.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

4.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

4.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

4.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed

–◻    ◻ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    ◻ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

X Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

4.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 20  

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene inklusive dens personale i EU's delegationer

–◻    ◻i gennemførelsesagenturer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–◻offentligretlige organer

–◻privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

5.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

5.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

5.2.Senest den 30. juni 2018 og den 30. juni 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport indeholdende en uafhængig evaluering af anvendelsen af denne forordning. Forvaltnings- og kontrolsystem

5.2.1.Konstaterede risici

5.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem

5.3.Foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder til skade for Unionens finansielle interesser

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

6.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende poster på budgettet

6.2.Anslåede virkninger for udgifterne

Forslaget vil ikke øge de samlede udgifter, der er budgetteret med under udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, da bevillingerne til Connecting Europe-faciliteten vil blive reduceret til finansiering af bidraget fra EU's budget til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

                                               i mio. EUR (tre decimaler)

For at eliminere den uoverensstemmelse, der i det enkelte regnskabsår er mellem finansieringskilderne og forpligtelsesplanen, må forpligtelsesplanen i finansieringsoversigten til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (EFSI) tilpasses således:

                                               i mio. EUR (tre decimaler)

6.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

6.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ◻ ◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

6.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

6.2.3.1.Resumé

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger ud over dem, der allerede indgik i finansieringsoversigten til forordning 2015/1017.

–◻ ◻Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

6.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger ud over dem, der allerede indgik i finansieringsoversigten til forordning 2015/1017.

–◻ ◻Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

6.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–X    Forslaget/initiativet er foreneligt med den indeværende flerårige finansielle ramme

–◻ ◻ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

–◻ ◻ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

6.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–X Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering som skønnet nedenfor:

6.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻ ◻ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–X    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

 for egne indtægter

Xfor diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

01 04 05 Tilførsel til EFSI-garantifonden Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkninger for indtægterne.

(1) COM(2016) 359 final.

(2)  COM(2016) 589 final.

(3) COM(2014) 903 final.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 18. februar 2014 om opstilling af listen over regioner, der er berettigede til støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, og over medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, i perioden 2014-2020 (EUT L 50 af 20.2.2014, s. 22)."

(6) ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(7) Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(8) KOM(2014) 903 final.

(9) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(10) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(11) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(12) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.

(13) COM(2016)359 final.

(14) COM(2014) 903 final.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

(16) Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 18. februar 2014 om opstilling af listen over regioner, der er berettigede til støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, og over medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, i perioden 2014-2020 (EUT L 50 af 20.2.2014, s. 22)."

(17) ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(18) Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(19) KOM(2014) 903 final.

(20) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(21) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(22) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(23) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.