Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016IR1726

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

OJ C 17, 18.1.2017, p. 13–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 17/13


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

(2017/C 017/04)

Ordfører:

Isolde RIES (DE/PES), 1. næstformand for delstatsparlamentet i Saarland

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa

COM(2016) 155 final

GENERELLE BEMÆRKNINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Stålsektorens betydning og rammebetingelser i Den Europæiske Union

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at EU's stålsektor har spillet og stadig spiller en central rolle i den europæiske integrationsproces og udgør et afgørende grundlag for velstand, værditilvækst, investeringer og beskæftigelse i Europa. Det er en strategisk nøglebranche i EU med 330 000 arbejdstagere og 500 produktionssteder i 23 medlemslande. I 2014 producerede denne økonomiske sektor omkring 169 mio. tons stål, svarende til 10 % af produktionen på verdensplan, og skabte en samlet omsætning på 166 mia. EUR, hvilket svarer til 1,3 % af EU's bruttonationalprodukt;

2.

henviser til, at stålindustrien fortsat er en central faktor i genindustrialiseringen af Europa trods de seneste årtiers produktionsnedgang og jobtab. Det erklærede mål i meddelelsen fra Kommissionen af 22. januar 2014»En industriel renæssance i Europa« om at øge industriens bidrag til bruttonationalproduktet til 20 % inden 2020, kan kun nås med en konkurrencedygtig stålindustri;

3.

henviser til stålindustriens intensive, økonomiske integration i brancher i foregående og efterfølgende led. Sammen med leverandører af rå- og hjælpestoffer såsom minedrift, energiindustrien, transportsektoren og tjenestevirksomheder samt aftagere såsom metalindustrien, transportmiddelindustrien, maskinindustrien og bygge- og anlægssektoren danner stålindustrien vidtspændende værditilvækstnetværk og klynger;

4.

understreger på det kraftigste, at den europæiske stålindustris fremtidige udvikling har direkte og indirekte følgevirkninger for den lokale og regionale udvikling, og at en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri desuden er en forudsætning for det økonomiske opsving og vækstprocesserne i mange europæiske regioner. Regionsudvalget bemærker, at stålsektoren også udgør en vigtig kilde til indirekte beskæftigelse, da den spiller en væsentlig rolle for mange andre industrisektorer;

5.

henviser til den omstændighed, at den europæiske stålindustri udgør en fast bestanddel af de internationale råstof-, forsynings- og afsætningsmarkeder og derfor er afhængig af lige konkurrencevilkår;

6.

understreger, at virksomhederne i stålindustrien pr. definition er energiintensive, og at energiomkostningerne udgør omtrent 40 % af driftsomkostningerne Derfor er en sikker energiforsyning til fordelagtige priser strengt nødvendig for industrisektoren;

7.

understreger stålindustriens bidrag til udviklingen af energiomstillingen og klimabeskyttelsen. Innovative stålprodukter er f.eks. uomgængelige ved opførelsen af vindkraftanlæg og højeffektive kraftværker samt produktionen af elbiler. Stålproduktion er generelt en betydelig kilde til CO2, men innovativ stål sparer seks gange så meget CO2, som produktionen af denne forårsager;

8.

bemærker, at stålindustrien er af strategisk betydning for anlæggelse af jernbaneinfrastruktur på hele det europæiske kontinent, ligesom den yder et vigtigt bidrag til udviklingen af lokale skinnenet, der udgør et bæredygtigt alternativ til aflastning af vejtransporten, især med hensyn til forbedring af livskvaliteten og miljøet i storbyområder;

9.

fremhæver, at stålproducenterne i Europa er nødsaget til at producere så omkostnings- og ressourceeffektivt som muligt og leve op til det seneste tekniske niveau gennem løbende investeringer. Stålproducenternes konkurrenceevne på længere sigt afhænger også af deres evne til at udvikle banebrydende teknologier på områder som f.eks. energieffektivitet. Det er imidlertid lige så vigtigt, at EU og medlemsstaterne i alle beslutninger tager højde for stålsektorens nationale og internationale konkurrenceevne og de langsigtede økonomiske virkninger;

10.

fastslår, at stålindustrien for at sikre sin fortsatte beståen er nødt til at bevise, at den via innovation og miljøvenlighed kan magte fremtidens udfordringer. Dertil hører for eksempel aktive bidrag til miljø- og klimabeskyttelse, men også konsekvent overholdelse af de tekniske standarder på miljø- og klimaområdet ved geninvesteringer;

11.

fremhæver den europæiske stålindustris høje sociale standarder og dens klima- og miljøindsats;

12.

fastslår, at genanvendelse af stål sparer på råstoffer, energi og drivhusgasemissioner og styrker den cirkulære økonomi. Det skal især fremhæves, at materialet stål er 100 % genanvendeligt. Regionsudvalget mener, at genbrug og genanvendelse af stål bør fremmes yderligere i lyset af målet om en konkurrencedygtig og bæredygtig cirkulær økonomi og det faktum, at EU's skrothandelsbalance er positiv. Derudover resulterer udviklingen af nye ståltyper, jernlegeringer, støbnings- og fremstillingsteknikker i et enormt markedspotentiale;

13.

fremhæver, at den europæiske stålindustri takket være moderne teknologier og højt kvalificerede medarbejdere leverer toppræstationer på stålområdet og dermed står i centrum for en forskning og produktudvikling, der fokuserer på kundernes behov. Udviklingen af innovative produkter af høj kvalitet bidrager til at opretholde og forbedre virksomhedernes konkurrencedygtighed;

14.

bekræfter, at den moderne stålproduktion i høj grad er afhængig af vedvarende uddannelse af en højt kvalificeret arbejdsstyrke, der er i stand til at finde fremadrettede løsninger. Regionsudvalget bemærker, at dagsordenen for nye kvalifikationer vil retfærdiggøre fortsatte investeringer i medarbejdere, herunder politikker på området for erhvervelse af nye færdigheder og opkvalificering. Den vil gavne en bred vifte af økonomiske sektorer, herunder stålindustrien;

15.

støtter den europæiske stålindustris bestræbelser på at garantere lige muligheder for alle medarbejdere. Andelen af kvinder i stålsektoren er således eksempelvis steget de seneste ti år og ligger p.t. mellem 6 og 25 % alt efter den pågældende stilling og den enkelte EU-medlemsstat. Derudover har stålvirksomheder de seneste to år taget en række initiativer i forskellige medlemsstater for at øge andelen af kvinder i stålsektoren;

16.

bemærker, at stålindustrien i EU indtager en topplacering med henblik på sundhed og sikkerhed og byder på verdens højeste standarder for industriel hygiejne på arbejdspladsen. Udvekslingen af god praksis for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen drøftes indgående på EU-niveau. EU's stålindustri deltager desuden i en intensiv, social dialog på EU-niveau;

17.

understreger, at digitale kompetencer og teknologier i højere grad skal inddrages i uddannelse og erhvervsuddannelse, især lærlingeuddannelser. Regionsudvalget understreger, at digitaliseringen af fremstillingsprocesserne kræver, at medarbejderne har bedre færdigheder på grund af opgavernes øgede kompleksitet (1);

18.

understreger, at digitaliseringen af produktionsprocesserne på grund af opgavernes større kompleksitet kræver, at medarbejderne har en større abstraktions- og problemløsningsevne. Medarbejderne skal desuden kunne tilrettelægge arbejdet på selvstændig vis og råde over betydelige kompetencer til en tværfaglig og selvstyrende indsats samt på kommunikationsområdet;

19.

påpeger, at den verdensomspændende overkapacitet, lavprisfaserne, høje energipriser, skatter og afgifter på energikilder, den forestående reform af EU-handlen med emissioner, men også den konkurrenceforvridende dumping-praksis hos stålproducenter udenfor EU udsætter Europas stålsektor for en enorm belastning. Råstålproduktionen og den europæiske stålsektors verdensmarkedsandel er i tilbagegang, hvilket medfører virksomheds- og beskæftigelsesmæssige tilpasningsprocesser;

20.

bemærker med bekymring de ødelæggende sociale og økonomiske konsekvenser i lokale og regionale samfund som følge af nedlukning og indskrænkning af jern- og stålproduktion og understreger, at der skal træffes foranstaltninger til støtte for disse samfund for at skabe fornyet vækst;

21.

anser en europæisk strategi for stålindustriens fremtid for at være fornuftig og hensigtsmæssig. I denne forbindelse er det strengt nødvendigt at inddrage de regionale og lokale myndigheder i afstemnings- og beslutningsprocesserne og tage højde for virksomhedernes respektive lokale forhold og specialiseringer;

22.

giver sin tilslutning til en industripolitik i EU baseret på de generelle målsætninger for stålindustriens konkurrencedygtighed og konkurrencekonforme rammebetingelser, hvormed de eksisterende stålværker og arbejdspladser kan sikres og styrkes yderligere i fremtiden;

23.

mener på samme måde, som Kommissionen har anført i sin energikøreplan 2050, at dekarbonisering af energisektoren og scenariet med en stor andel af vedvarende energikilder er billigere end en fortsættelse af den nuværende politik, og at priserne på energi fra atomkraft og fossile brændstoffer med tiden vil fortsætte med at stige, mens prisen på vedvarende energi vil falde. Regionsudvalget anerkender samtidig i den forbindelse medlemsstaternes bestræbelser på at sikre en hensigtsmæssig udligning af uforholdsmæssigt store finansielle belastninger for stålindustrien, der befinder sig i international konkurrence, i forbindelse med udbygningen af vedvarende energikilder. Regionsudvalget kræver dog, at det på EU-niveau sikres, at de nationale udligningsmekanismer, navnlig i form af støtte, ikke medfører konkurrenceforvridninger på EU's indre marked;

24.

påpeger behovet for at hjælpe samfund, der er dybt afhængige af stål, med at øge bredden i deres økonomi, inden der træffes omstruktureringsforanstaltninger. Diversificeringen af den lokale økonomistruktur bør navnlig sigte mod at skabe synergier mellem en bæredygtig industri og en bæredygtig servicesektor og kan desuden fremmes gennem skattelettelser.

Reform af EU's emissionshandelssystem

25.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 23.-24. oktober 2014 bestræber sig på at opnå en udligning mellem målsætningerne for reduktion af drivhusgasemissionerne på den ene side og på den anden side sikring af den europæiske industris konkurrencedygtighed;

26.

gør dog opmærksom på, at den af Det Europæiske Råd bestemte stigning i den årlige reduktionsfaktor for de for industrien maksimalt tilladte emissioner fra 1,74 % i den 3. handelsperiode 2013–2020 til 2,20 % i den 4. handelsperiode 2021–2030 på trods af fortsættelsen af den gratis tildeling af emissionsrettigheder på benchmark-basis kan medføre en betydelig mangel på certifikater og dermed ekstra byrder for stålsektoren, som konkurrenterne i lande uden handel med emissioner slipper for;

27.

finder det vigtigt at etablere en handelsordning for emissioner på internationalt niveau for at sikre de europæiske virksomheders konkurrenceevne og undgå CO2-lækage ved at forhindre yderligere forøgelser af de kvoter, der skal auktioneres. Yderligere garantier kunne få form af harmoniserede kompensationsmekanismer for indirekte omkostninger (ligesom dem for elektricitet) eller af benchmarks, der er baseret på præcise og ajourførte data;

28.

bemærker endvidere i denne sammenhæng, at råjern-benchmarket for tildeling af certifikater i stålindustrien allerede i den 3. handelsperiode 2013–2020 ligger godt 10 % under det fysisk og teknisk mulige. Derudover bygger den såkaldte »Sinter«-benchmark heller ikke på et hensigtsmæssigt grundlag, idet træpilleanlæg indgår. Tildelingen skal baseres på faktiske forhold under fuld hensyntagen til elektricitetsproduktionen baseret på stålindustriens biproduktgasser og ændres i takt med den tekniske udvikling. Samtidig er det nødvendigt med en dynamisk kvotetildeling i tråd med produktionen;

29.

glæder sig over, at Kommissionen før begyndelsen af den 4. handelsperiode af den europæiske handel med emissioner har fremsat sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og investeringer i CO2-effektive teknologier;

30.

nærer i denne forbindelse håb om, at der snart kan skabes klarhed om de fremtidige rammebetingelser for EU-handlen med emissioner for alle berørte parter;

31.

anser det samtidigt for nødvendigt at tilpasse og drøfte reformen af EU-emissionshandelssystemet nøje med alle berørte parter;

32.

konstaterer med bekymring, at Kommissionens direktivforslag ikke lever op til Det Europæiske Råds ønske om at sikre industriens internationale konkurrencedygtighed, eftersom netop den europæiske stålindustri påføres en substantiel og eksistenstruende omkostningsmæssig byrde;

33.

anmoder derfor om, at direktivforslaget revideres grundlæggende i den efterfølgende lovgivningsprocedure, og at der — under hensyntagen til en effektiv EU-handel med emissioner samt en hensigtsmæssig omkostningsfordeling mellem alle økonomiske sektorer — især indarbejdes følgende foranstaltninger:

grundlæggende afkald på at påføre de mest effektive anlæg byrder,

vedvarende incitamenter til teknisk udvikling og reduktion af miljøpåvirkningen ved hjælp af realistiske samt teknisk og økonomisk mulige benchmarks på grundlag af de 10 % mest effektive anlæg,

en fuldstændig hensyntagen til emissionerne fra biproduktgasser ved elektricitetsproduktionen ved fastlæggelse af benchmarket,

ingen fast reduktion af benchmarket og afkald på korrektionsfaktoren,

ingen forværring af elpriskompensationen for energiintensive brancher og mulighed for at kompensere for de samlede, indirekte udgifter, samtidig med at det på europæisk niveau som et minimum bør overvejes at indføre referenceparametre, så man undgår konkurrenceforvridning på EU’s indre marked,

optagelse af den energiintensive industris udgangsprodukter i bestemmelserne for at undgå udflytning til udlandet og

tilpasning af tildelingen til ændrede produktionsniveauer;

34.

anser en fuldstændig udligning af de udgifter vedrørende drivhusgasemissionerne, der væltes over på elprisen, for uundværlig for at modvirke en potentiel CO2-lækage. Eftersom denne udligning indtil videre kun kan gennemføres af de enkelte medlemsstater, kan konkurrenceforvridninger ikke udelukkes. Kommissionen bør derfor undersøge, om denne udligning fremover bør sikres ligeligt eller på EU-niveau;

35.

bifalder udtrykkeligt, at det internationale samfund under klimakonferencen i Paris for første gang i en folkeretligt bindende ramme har fastlagt det mål at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader celsius og vil gøre en seriøs indsats for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius. Det grundlæggende princip om at opnå en verdensomspændende drivhusgasneutralitet i anden halvdel af dette århundrede, afventer stadig en konkretisering, hvad angår følgerne for fremstillingsindustriens udvikling. Den stadig åbne mulighed for at udvikle og træffe aftale om markedsmekanismer for en verdensomspændende og omkostningseffektiv handel med emissioner, giver mulighed for at formindske eller undgå klimabeskyttelsesrelaterede konkurrenceforvridninger i fremtiden.

EU-udenrigshandel

36.

Det Europæiske Regionsudvalg anser mangel på lige konkurrencevilkår, virksomhedernes urimelige udenrigshandelspraksis samt den ulige udenrigshandelspolitik i lande udenfor EU, for at være en alvorlig trussel for den europæiske stålindustri;

37.

betragter derfor EU's udenrigshandelspolitik inklusive de dermed forbundne handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger som et uundværligt middel til at sikre den europæiske stålindustris internationale konkurrencedygtighed og støtter Parlamentets opfordring til en generel reform af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for at garantere erhvervslivet i EU lige konkurrencevilkår med Kina og fjerne, hvad der refereres til som WTO+-elementer (2);

38.

konstaterer med bekymring, at stålindustrien på verdensplan i dag melder om 452 mio. ton i overskudskapacitet, og at den kinesiske stålindustris overkapacitet vil blive ved med at resultere i import til EU til dumpingpriser (nogle gange via tredjelande), der vil udgøre en direkte og indirekte trussel for hele den europæiske stålindustri og et stort antal arbejdspladser, med mindre EU træffer effektive handelspolitiske modforholdsregler;

39.

anmoder om indførelsen af en mekanisme, der i tredjelande kan overvåge, hvordan anlæg til behandling af sekundære råstoffer (skrot) drives i destinationslande for at undgå at eksportere til tredjelande, som ikke behandler affald på en miljøvenlig måde;

40.

opfordrer EU-institutionerne til at give Kommissionen bemyndigelse til at anvende atypiske metoder i forbindelse med undersøgelser af kinesisk import i henseende til dumping og subsidier under afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO, indtil Kina overholder alle 5 EU-kriterier, der kræves for at få status af markedsøkonomi. Udvalget henviser desuden med stor bekymring til, at det i tilfælde af en mulig anerkendelse af markedsøkonomistatus til Folkerepublikken Kina i december 2016 praktisk talt vil være umuligt at træffe effektive antidumpingforanstaltninger som følge af den i så fald ændrede beregningsmetode for dumpingmargenerne. Udvalget understreger samtidig, at der ikke er noget krav om, at WTO-medlemmer per automatik skal tildele Kina status som markedsøkonomi i 2016;

41.

minder i denne sammenhæng om, at Kina i øjeblikket kun opfylder ét af EU's fem kriterier for at kunne blive anerkendt som markedsøkonomi. Disse tekniske kriterier omfatter virksomhedsmæssige beslutninger på grundlag af markedssignaler, bogføring i virksomhederne ifølge internationale bogføringsstandarder, ingen nævneværdig fordrejning af virksomhedernes produktionsomkostninger og finansielle situation ifølge det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, ejendoms- og insolvensforskrifter, der sikrer retssikkerhed og stabilitet for virksomhedsdrift samt valutaomregninger til markedskurser;

42.

opfordrer derfor Kommissionen til at afvente de berørte økonomiske aktørers stillingtagen, før den afslutter sin undersøgelse af de økonomiske og sociale følger af en anerkendelse af markedsøkonomistatus for Kina, og til at tilstræbe et tæt samarbejde med andre vigtige WTO-medlemslande som USA, før den træffer sin beslutning vedrørende markedsøkonomistatus;

43.

opfordrer til, at der, i tilfælde af at Kina opnår markedsøkonomistatus, skabes ligeværdige, effektive instrumenter til beskyttelse af fair handel. I den forbindelse bør der ligeledes overvejes en løsning, hvor lande uden markedsøkonomistatus fremover ikke opføres eksplicit i EU's grundforordning om antidumping, men hvor der indarbejdes generelle bestemmelser for lande uden markedsøkonomisk status i denne forordning. Referencelandsmetoden kunne i den forbindelse erstattes med en anden metode, hvor bevisbyrden, for at der er tale om en markedsøkonomi, imidlertid som hidtil påhviler landene uden markedsøkonomisk status;

44.

beder om, at der, i tilfælde af at Kina opnår markedsøkonomistatus, skabes ligeværdige, effektive instrumenter til beskyttelse af fair handel;

45.

glæder sig over, at Kommissionen i februar 2016 har indført midlertidig antidumpingtold på import af koldvalsede fladstålsprodukter fra Rusland og Kina;

46.

beklager imidlertid, at Kommissionen i tilfælde af de kinesiske stålprodukter anvender »reglen om den laveste told« og dermed har indført en midlertidig antidumpingtold, der er mindre effektiv end de fastsatte dumpingmargener;

47.

anser anvendelsen af denne regel for at udgøre en utilstrækkelig beskyttelse af den europæiske stålindustris konkurrencedygtighed;

48.

minder om, at WTO-bestemmelserne ikke foreskriver en lignende regel, og at andre regioner, som for eksempel USA, heller ikke anvender lignende regler;

49.

anser det derfor for vigtigt, at ophæve »reglen om den laveste told« i forbindelse med en reform af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, især i tilfælde af en allerede eksisterende overkapacitet;

50.

bifalder, at Kommissionen, som bebudet i handlingsplanen af 28. april 2016 har besluttet at (gen)indføre et forhåndsovervågningssystem for import af stålprodukter til EU, som vil kræve licens til import af stålprodukter til EU, foregribe kortsigtede markedstendenser og hjælpe Kommissionen med at vælge den rigtige reaktion på unfair import med mulighed for at anlægge sag, hvis tendenser i importen truer med at skade producenterne i EU;

51.

glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at fremme gennemførelsen af regler for redelig, international konkurrence og dermed yde et bidrag til at opretholde den europæiske stålindustris konkurrencedygtighed, der kommer til udtryk i EU's gældende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger vedrørende stålprodukter;

52.

er dog samtidig af den opfattelse, at EU's antidumpingprocedure er for tidskrævende, især sammenlignet med procedurerne i andre WTO-medlemsstater, og at de derfor forringer effektiviteten af beskyttelsen af den europæiske stålindustris konkurrencedygtighed;

53.

henstiller derfor til, at det i forbindelse med en reform af EU’s handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter også overvejes at fremskynde EU's antidumpingprocedurer;

54.

støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at fremme ønsket om ens konkurrencevilkår igennem samtaler og forhandlinger på internationalt plan;

55.

forventer, at Rådet indskriver kapitler om energi og råvarer i mandatet for enhver ny frihandelsaftale;

56.

opfordrer Kommissionen til at optage RU som institutionel repræsentant for de europæiske lokale og regionale myndigheder i gruppen på højt plan for energiintensive industrier, der blev oprettet i maj 2015, for derved at sikre, at de interessenter, der allerede er repræsenteret, tager højde for interesserne og potentialerne på regionalt og lokalt niveau.

Ledsageforanstaltninger til sikring af EU-stålsektorens konkurrencedygtighed

57.

Det Europæiske Regionsudvalg bekræfter, at EU's støtteprogrammer for investeringer i nyt udstyr, forskning og udvikling samt kvalificering og videreuddannelse kan yde et væsentligt bidrag til sikring af konkurrencedygtigheden, overholdelse af miljø- og klimabeskyttelsesstandarder samt arbejdstagernes rettigheder i stålsektoren;

58.

retter blikket mod målsætningerne sat af Kul- og Stålforskningsfonden (RFCS) og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) samt Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, hvormed det vil være muligt at støtte forsknings- og innovationsinitiativer i stålsektoren, ikke mindst gennem en eventuel synergieffekt og koordineret handling. Udvalget gør dog opmærksom på ESIF’s meget begrænsede potentiale for stålsektoren, eftersom markedsvilkår ikke kan sikre et passende udbytte af investeringer med de nuværende lave stålpriser. Samarbejde med regionale og lokale myndigheder med stålspecifikke prioriteter vil i denne forbindelse kunne yde et værdifuldt bidrag under hensyntagen til EU's strenge stålstøtteregime;

59.

henviser til, hvor vigtige de offentlige investeringer, og på europæisk niveau midlerne i Horisont 2020-programmet, er, når det drejer sig om at fremme fremadrettede investeringer i stålindustrien og forbedre miljø- og energieffektiviteten i denne sektor;

60.

håber i betragtning af stålsektorens særlige karakter, som kræver både forskning og foranstaltninger af strukturel art, at evalueringen af forskningsprojekter under Horisont 2020 vil give en højere score til dem, der inddrager et europæisk partnerskab og anvender strukturfondsmidler til at sikre bedre integration mellem de forskellige EU-programmer;

61.

understreger målsætningen om at dygtiggøre og bevare beskæftigelsesniveauet i en mere konkurrencedygtig stålindustri i EU og anerkender betydningen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) for den sociale opfølgning på eventuelle nedskæringer i antallet af arbejdstagere, idet der i situationer, hvor over 500 arbejdstagere afskediges af en enkelt virksomhed (herunder leverandører og aftagervirksomheder), eller et stort antal arbejdstagere inden for én industriel sektor mister deres arbejde i en eller flere naboregioner, kan overføres midler fra fonden på op til 60 % af omkostningerne til projekter, der hjælper de afskedigede arbejdstagere med at finde andet arbejde eller starte egen virksomhed. Regionsudvalget tvivler dog på, om det med det maksimale årsbudget på 150 mio. EUR for perioden 2014-2020 vil være muligt at imødekomme udfordringerne;

62.

understreger, at viderebringelse af erfaring og viden til de nye medarbejdergenerationer i stålindustrien i EU spiller en vigtig rolle, og at arbejdstagernes kompetencer og industrielle know-how bør styrkes gennem målrettede uddannelses- og videreuddannelsestiltag;

63.

ser nødvendigheden af at opbygge ressourceeffektive systemer for den cirkulære økonomi og fremme dem yderligere på alle produktionssteder i stålindustrien for at forbedre anlæggenes konkurrencedygtighed gennem øget anvendelse af biprodukter og genanvendt stål. Det er også i tråd med bestemmelserne om »industriel symbiose« i Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi at øge anvendelsesmåderne for slagger fra stålforarbejdningen.

Bruxelles, den 15. juni 2016.

Markku MARKKULA

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  CdR 1319/2014 — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En EU kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer.

(2)  Se Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om Kinas status som markedsøkonomi (2016/2667(RSP)).


Top