EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016DC0446

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015

COM/2016/0446 final

Strasbourg, den 5.7.2016

COM(2016) 446 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015


Indholdsfortegnelse

Indledning

Effektivitet og resultater

1.1. Effektivitet som midtpunkt for Juncker-Kommissionens arbejde

1.2. Sammenfatning af fremskridtene

1.3 Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (udgiftsområde 1A)

1.3.1 Gennemførelsen af 2014-2020-programmerne

1.3.2 Resultater af programmerne under FFR 2007-2013

1.4 Økonomisk, social og territorial samhørighed (udgiftsområde 1B)

1.4.1 Gennemførelsen af 2014-2020-programmerne

1.4.2 Resultater af 2007-2013-programmerne

1.5 Bæredygtig vækst: naturressourcer (udgiftsområde 2)

1.5.1 Oplysninger om gennemførelsen af 2014-2020-programmerne

1.5.2 Resultater af 2007-2013-programmerne

1.6 Sikkerhed og medborgerskab (udgiftsområde 3)

1.6.1 Gennemførelse af programmerne under FFR 2014-2020

1.6.2 Resultater af programmerne under FFR 2007-2013

1.7 Et globalt Europa (udgiftsområde 4)

1.7.1 Gennemførelsen af 2014-2020-programmerne

1.7.2 Resultater af 2007-2013-programmerne

Konklusioner vedrørende effektivitet og resultater

Forvaltningsmæssige resultater

2.1 Opfyldelse af de interne kontrolmål

2.1.1. Styring af risici med hensyn til lovlighed og formel rigtighed: risikobeløbet ved afslutningen

2.1.2. Kontrol med omkostningseffektivitet og forenkling

2.1.3. Strategier for bekæmpelse af svig

2.2 Forvaltningserklæring

2.3 Den sikkerhed, der opnås gennem arbejdet i den interne revisionstjeneste (IAS)

2.4 Opfølgning på decharge og eksterne revisionshenstillinger

Konklusion vedrørende forvaltningsmæssige resultater



Indledning

EU-budgettet gør det gennem samarbejde muligt for europæere at tackle fælles udfordringer på både europæisk og internationalt plan. EU-budgettet, der tegner sig for ca. 1 % af EU's bruttonationalprodukt og 2 % af de offentlige udgifter i EU, anvendes sammen med de nationale budgetter og andre politiske og reguleringsmæssige værktøjer på europæisk plan til at hjælpe EU med at nå sine strategiske mål. Det bidrager navnlig til gennemførelsen af de politiske prioriteter, som formand Juncker har opstillet. Disse prioriteter afspejler de centrale udfordringer, som den europæiske økonomi og det europæiske samfund står over for, og er referencepunktet for alle Kommissionens aktiviteter 1 . De supplerer i høj grad målene i Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse, der blev lanceret i 2010, og hvori der blev opstillet en række overordnede mål for beskæftigelse, forskning og udvikling, klimaændringer og energi, uddannelse, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 2 , som skulle nås inden 2020. Disse fælles mål udgør en køreplan for indsatsen på europæisk og nationalt plan og udmøntes i retningslinjer for medlemsstaterne via den europæiske semesterproces.

Den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 og de hertil knyttede finansielle programmer har til formål at støtte gennemførelsen af Europa 2020-målene. For at styrke forbindelsen mellem udgifter og politiske mål omfatter FFR 2014-2020 et omfattende sæt resultatindikatorer. Disse indikatorer gør det muligt at måle fremskridtene inden for hvert program udtrykt som deres resultater og bidrag til de endelige resultater og virkninger for den økonomiske vækst og de europæiske borgeres velfærd.

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015 kombinerer to former for rapporter, nemlig den evalueringsrapport, der skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og den sammenfattende rapport, der skal udarbejdes i henhold til artikel 66, stk. 9, i finansforordningen 3 . Rapporten, der samler oplysninger om EU-budgettets effektivitet og forvaltning, giver et samlet billede af, hvordan EU-budgettet støtter EU's politiske prioriteter, og den rolle, Kommissionen spiller i forbindelse med skabelsen af en effektivitetskultur og sikringen og fremme af de højeste standarder for budgetforvaltning. Rapporten, der både omfatter en vurdering af overholdelsen og resultaterne, er en vigtig del af Kommissionens bidrag til den årlige dechargeprocedure.

Bidraget fra EU's 2015-budget til gennemførelsen af politikker og krisestyring

I 2015 gjorde Kommissionen betydelige fremskridt med ti politiske prioriteter, som var identificeret i formand Junckers politiske retningslinjer 4 . Investeringsplanen for Europa til 315 mia. EUR giver et tiltrængt løft til investeringer i job og vækst. Endvidere er der i de vigtigste strategiske forslag på områder som energiunionen, kapitalmarkedsunionen og det digitale indre marked sat en kurs for et dybere og mere åbent indre marked og større økonomisk dynamik.

2015 var også et år, hvor Kommissionen hurtigt og fuldt og helt reagerede på en række større udfordringer for den europæiske økonomi og det europæiske samfund, navnlig den aktuelle flygtningekrise, terrorangreb og ustabilitet i Europas nabolande, stor arbejdsløshed og et trægt økonomisk opsving, finansiel ustabilitet i Grækenland og de økonomiske følger af det russiske forbud mod import af landbrugsprodukter og forarbejdede fødevarer. Denne vanskelige situation var udgangspunktet for, hvordan EU-budgettet blev gennemført i hele 2015.

Tacklingen af disse store udfordringer krævede en kombination af politisk lederskab og strategisk anvendelse af EU-budgettet. I tråd med de politiske prioriteter blev EU-budgettet orienteret mod at maksimere dets bidrag til skabelsen af job, vækst og investeringer. Den vellykkede gennemførelse af Horisont 2020-programmerne, fremrykningen af ressourcer til finansielle instrumenter, der yder finansiering til SMV'er, fremskyndelsen af betalinger til støtte for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, mobiliseringen af Erasmus+-programmet, oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og "solidaritetspakken" illustrerer, hvordan budgettet hurtigt og effektivt blev mobiliseret til støtte for de politiske prioriteter.

Flygtningekrisen skaber udfordringer for EU i et hidtil uset omfang. Selv om det er klart, at flygtningekrisen ikke kun vil blive tacklet ved tildeling af supplerende finansielle midler, og at EU endvidere kun vil være i stand til at bidrage marginalt til de globale finansielle behov på dette område, er en strategisk tilgang til finansiering absolut nødvendig i kombination med de politiske instrumenter, som EU råder over. EU's reaktion på flygtningekrisen er et klart eksempel på, hvordan EU-budgettet blev anvendt som led i en flerfacetteret reaktion på en meget alvorlig udfordring.

I 2015 fremlagde Kommissionen den europæiske dagsorden om migration 5 , hvori der blev redegjort for en omfattende plan for reduktion af incitamenterne til ulovlig migration, redning af liv og sikring af EU's ydre grænser. Den indebærer udvikling af en stærk asylpolitik og en ny politik for lovlig indvandring. Kommissionen fremlagde også den europæiske dagsorden om sikkerhed som grundlag for EU's samarbejde og fælles aktion vedrørende sikkerhed i de næste fem år med henblik på at skabe et reelt område med intern sikkerhed i EU 6 .

Finansieringen til tackling af flygtningekrisen blev forhøjet med 50 % og beløb sig til 3,7 mia. EUR i 2015 og over 10 mia. EUR for perioden 2015-2016. Denne supplerende finansiering styrkede Triton- og Poseidonoperationerne i Middelhavet samt Frontex', EASO's og Europols kapacitet. Den omfatter også nødforanstaltninger internt i EU og støtter oprettelsen af en ordning for omfordeling af flygtninge væk fra frontlinjemedlemsstaterne. Ved at tredoble finansieringen til havpatruljer på migrationsruterne i det centrale og østlige Middelhav bidrog EU til at redde over 252 000 liv i 2015 og yderligere 100 000 i midten af 2016. EU fordoblede også sin indsats for at bekæmpe smuglere og optrævle grupper af menneskesmuglere.

Ud over aktioner til tackling af tilstrømningen blev EU-budgettet også anvendt til at afdække årsagerne til migration gennem direkte humanitær støtte til Syrien, Irak og andre nabolande (Tyrkiet, Libanon, Jordan), oprettelsen af to trustfonde og en finansieringsfacilitet med henblik på at skabe en ramme for den praktiske gennemførelse af foranstaltningerne. Den Europæiske Unions regionale trustfond som reaktion på den syriske krise, der blev støttet med 570 mio. EUR fra EU-budgettet, vil tilvejebringe en sammenhængende og styrket bistandsindsats over for krisen i Syrien i regional målestok. Den vil imødekomme de syriske flygtninges behov for hjælp og hurtig normalisering af forholdene i nabolandene samt i værtssamfundene og hos værtsadministrationerne. Kommissionen har på tilsvarende vis lanceret en nødtrustfond for stabilitet, der tager fat på de grundlæggende årsager til ulovlig migration og fordrevne personer i Afrika. Denne trustfond består af 1,8 mia. EUR fra EU-budgettet og Den Europæiske Udviklingsfond kombineret med bidrag fra EU-medlemsstaterne og andre donorer. EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet blev oprettet med det formål at koordinere i alt 3 mia. EUR til støtte for flygtninge i Tyrkiet og deres værtssamfund. 1 mia. EUR af denne bistand vil blive finansieret over EU-budgettet. Faciliteten har ydet tilskud og anden finansiel støtte siden den 1. januar 2016.

Takket være streng overvågning af gennemførelsen, store omfordelingsbestræbelser og en positiv udvikling på indtægtssiden krævede merudgifterne i 2015 ikke yderligere opkrævning af egne indtægter fra medlemsstaterne. 2015-budgettet blev gennemført fuldt ud og bragt tilbage på et bæredygtigt spor takket være den gradvise afvikling af puklen af ubetalte regninger fra den foregående programmeringsperiode i overensstemmelse med den "betalingsplan", der blev aftalt med Europa-Parlamentet og Rådet. Med de konstant stigende krav til EU-budgettet vil det være vanskeligt at sikre, at der både er tilstrækkelig finansiering til rådighed til at støtte de politiske prioriteter i de kommende år, og at budgettet er tilstrækkelig fleksibelt til at reagere på uforudsete begivenheder.

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapports struktur

Afsnit 1 i denne rapport sammenfatter effektiviteten af EU-budgettets gennemførelse på grundlag af den senest tilgængelige dokumentation for de resultater, der var opnået med EU-budgettet indtil udgangen 2015. Denne rapportering trækker på oplysninger fra de årlige aktivitetsrapporter, der udarbejdes af Kommissionens tjenestegrene, de programerklæringer, der indgår i budgetforslaget for 2017, og andre kilder såsom evaluerings- og gennemførelsesrapporter vedrørende EU-programmer. Rapporten giver en sammenfattende redegørelse, mens yderligere detaljer om programmålene og fremskridtene med indikatorerne i forhold til referencetal og mål findes i de årlige aktivitetsrapporter og programerklæringerne. Selv om rapporten vedrører rapporteringsåret 2015, trækker den på de senest tilgængelige data, der nogle gange vedrører tidligere rapporteringsår.

For hvert af budgettets udgiftsområder giver rapporten oplysninger om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af programmerne under FFR 2014-2020, og de seneste disponible dokumenter om resultaterne af programmerne under FFR 2007-2013. Efter anmodning fra Europa-Parlamentet og Den Europæiske Revisionsret redegøres der i rapporten også for forbindelserne med Europa 2020-strategien, og der gives konkrete eksempler på merværdien af EU-finansiering. Rapporten giver også vigtige eksempler på andre typer af ikkeudgiftskrævende politiske instrumenter, der anvendes sammen med udgiftsprogrammerne til støtte for EU's overordnede prioriteter.

I dette afsnit beskrives også det løbende arbejde i Kommissionen med "et EU-budget, der fokuserer på resultater", et omfattende initiativ, der skal sikre, at EU-budgettet anvendes så effektivt som muligt for at skabe resultater for EU-borgerne.



I afsnit 2 beskrives Kommissionens forvaltning af EU-budgettet i 2015. Rapporteringen om effektiviteten i forvaltningen bygger på de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens tjenestegrene, hvori det interne kontrolmiljø og hertil knyttede spørgsmål beskrives i detaljer. I det omfang der var konstateret problemer i løbet af året, beskrives det i rapporten, hvordan Kommissionens tjenestegrene tacklede disse udfordringer. Dette afsnit sammenfatter oplysninger om resultatet af de interne kontrolmål, styring af risici med hensyn til lovlighed og formel rigtighed, omkostningseffektivitet af kontroller og strategier for bekæmpelse af svig.

Konklusionen i slutningen af afsnittet, der blev draget på grundlag af den forvaltningserklæring, der blev modtaget fra alle tjenestegrene, og den sikkerhed, der blev opnået gennem det interne revisionsarbejde, gør det muligt for Kommissionen at tage det overordnede politiske ansvar for forvaltningen af EU-budgettet for 2015 gennem vedtagelsen af denne rapport.



Afsnit 1

Effektivitet og resultater

1.1. Effektivitet som midtpunkt for Juncker-Kommissionens arbejde

I forbindelse med budgetdisciplin og kravene til EU-budgettet fra flere sider er et strengt fokus på effektivitet og levering af konkrete resultater en absolut nødvendighed. I løbet af 2015 har dette krævet maksimal anvendelse af den fleksibilitet, som FFR rådede over, herunder omfattende omfordelinger, med henblik på at anvende de disponible ressourcer til de mest presserende prioriteter og samtidig fortsætte med at sikre en stabil ramme for langsigtede investeringer.

Formand Juncker slog tonen an i begyndelsen af sit mandat: "Det er ikke nok at fordele pengene fornuftigt. Vi skal gøre mere med færre midler. Vi må få det bedste ud af budgettet og bruge pengene på en intelligent måde. [] Folk ønsker, at vi opnår resultater. De ønsker også at vide, hvordan vi bruger skatteydernes penge 7 .".

Initiativet "et EU-budget, der fokuserer på resultater" (BFOR), som blev lanceret i 2015 af næstformand Georgieva, har til formål at indfri dette løfte. Det bygger på den eksisterende resultatbaserede budgetramme med henblik på at fremme en ny balance mellem overholdelse og effektivitet, udnyttelse af midler og programresultater. "Fokus, hastighed og resultater" er de ledende principper for en række initiativer, der kan inddeles i fire områder:

fastlæggelse af, på hvilke områder EU-budgettet skal anvendes for at fremme vigtige prioriteter og tjene flere mål med den krævede smidighed og fleksibilitet

forbedring af den måde, hvorpå EU-budgettet skal anvendes for at udnytte midlerne bedst muligt gennem øget brug af finansielle instrumenter, forenkling og en omkostningseffektiv kontrol, der er afpasset efter forholdene

overvejelser om, hvordan gennemførelsen og resultaterne af EU-budgettet skal vurderes, med henblik på at gennemføre en strømlinet og realistisk resultatramme, herunder rapporter om lovlighed og formel rigtighed og resultater

sikring af effektiv kommunikation, der giver den brede offentlighed lettilgængelige og forståelige oplysninger om de resultater, der er opnået med EU-budgettet, samt en frugtbar dialog med de interesserede parter, herunder en diskussion mellem eksperter og en politisk diskussion om effektivitetsbaseret budgetlægning og en årlig konference om BFOR.

Et af eksemplerne på bedre formidling af EU-budgettets resultater til borgerne er et specifikt webbaseret værktøj vedrørende EU-resultater, der blev lanceret af næstformand Georgieva i september 2015 på den årlige BFOR-konference. Det giver eksempler på, hvordan EU-budgettet anvendes, og viser den konkrete virkning af EU-finansierede projekter i og uden for Europa på forskellige finansieringsområder 8 .

Selv om BFOR-dagsordenen bygger på løbende fremskridt, blev der allerede indført specifikke forbedringer i 2015 i Kommissionens strategiske planlægnings- og programmeringscyklus samt i budgetproceduren. Disse ændringer forbedrer effektivitetsplanlægningen, -overvågningen og -rapporteringen i relation til såvel Kommissionens aktiviteter som alle udgiftsprogrammer.

Arbejdet er i gang med henblik på at revidere de resultatindikatorer, der er opstillet for de programmer, der finansieres over EU-budgettet. Denne revision vil gøre det muligt at udvælge de bedste egnede indikatorer på grundlag af pålidelig dokumentation, måle fremskridtene med gennemførelsen af målene og tilvejebringe klarere og mere omfattende oplysninger med henblik på udarbejdelsen af EU's årlige budget.

Andre forbedringer vil fremgå af rapporteringen for 2016. Et eksempel er indførelsen af en flerårig strategisk plan for hver af Kommissionens tjenestegrene baseret på fælles generelle mål, der dækker Juncker-Kommissionens ti politiske prioriteter, og som støtter Europa 2020-målene og forpligtelserne i henhold til traktaten 9 .

På området forsvarlig finansiel forvaltning blev der gjort fremskridt med målingen af indikatorer til vurdering af kontrollens omkostningseffektivitet samt risikobeløbet for hvert politikområde.

Som led i dette arbejde trækker Kommissionen også på arbejdet i og henstillingerne fra Den Interne Revisionstjeneste (IAS). IAS har i overensstemmelse med sin metodologi og bedste praksis tacklet effektivitet på en indirekte måde, nemlig ved at foretage en vurdering af, hvorvidt og hvordan forvaltningen skal oprette kontrolsystemer, som har til formål at måle resultatet (effektiviteten) af sine aktiviteter. For at bistå Kommissionen med at følge sin metodologi og bedste praksis udførte IAS en række effektivitetsrevisioner i 2015, der tog fat på, hvordan Kommissionens tjenestegrene forvalter, overvåger og rapporterer om specifikke mål, der er underlagt deres kontrol, og som kan nås gennem deres resultater og foranstaltninger, og om hvordan de forvalter, overvåger og rapporterer om effektiviteten af EU's politikker (se bilag 3 for yderligere oplysninger om forvaltningsrevision).

---

Denne nye årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport afspejler Kommissionens nye tilgang til effektivitetsrapportering. Den er også et eksempel på Kommissionens tilsagn om at strømline rapporteringen om budgetgennemførelsens effektivitet. Denne rapport indgår i en integreret rapporteringspakke, der understøtter dechargeproceduren 10 . I de følgende afsnit fremlægges den seneste dokumentation, der er til rådighed om de resultater, som er blevet opnået med EU-budgettet. Afsnittet begynder med en sammenfatning af fremskridtene hen imod Europa 2020-målene og dækker så både gennemførelsen af 2014-2020-programmerne og resultaterne af 2007-2013-programmerne.

1.2. Sammenfatning af fremskridtene

For at nå sit mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst omfatter Europa 2020-strategien fem overordnede mål om beskæftigelse, forskning og udvikling, klima og energi, uddannelse og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Disse overordnede mål udmøntes af hver medlemsstat i nationale mål. Selv om medlemsstaterne har det primære ansvar for fremskridtene hen imod disse mål på nationalt plan, bidrager EU-budgettet til opfyldelsen af de overordnede mål på EU-plan.

De overordnede Europa-2020-mål overvåges af Kommissionen ved hjælp af ni indikatorer. Oplysninger om fremskridtene med disse indikatorer opdateres regelmæssigt og offentliggøres på Eurostats websted 11 . Følgende diagram viser de senest tilgængelige data 12 for de ni indikatorer. Det viser de fremskridt, der er gjort siden 2008, og hvor meget der mangler for at nå de hertil knyttede Europa 2020-mål. Indikatorerne for miljø- og uddannelsesmål viser fremskridtene hen imod de overordnede mål. Derimod er der behov for en yderligere indsats inden for beskæftigelse, forskning og udvikling samt bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Diagram 1: De overordnede Europa 2020-mål

EU-budgettet er også et vigtigt værktøj til støtte for gennemførelsen af tværgående mål såsom klimaforanstaltninger og biodiversitet. For at reagere på udfordringerne og investeringsbehovene i forbindelse med klimaændringer har EU besluttet, at mindst 20 % af dets budget for 2014-2020 – svarende til 180 mia. EUR over hele perioden – skal gå til indsatsen i forbindelse med klimaændringer. For at nå dette mål integreres afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger i alle større EU-udgiftsprogrammer, navnlig samhørighedspolitikken, regionaludviklingspolitikken, energipolitikken, transportpolitikken, politikken for forskning og udvikling, den fælles landbrugspolitik samt EU's udviklingspolitik. Siden budgetforslaget for 2014 er skønnene over de klimarelaterede udgifter blevet overvåget hvert år i overensstemmelse med den metode, der er baseret på "Rio markers". I 2015 blev det samlede bidrag til klimamainstreaming anslået til ca. 17 % og burde nå op på 22 % i 2016.

Ligesom i forbindelse med mainstreaming af klimaindsatsen forudså sporingsproceduren for udgifter i relation til biodiversitet, at 7 % af 2015-budgettet og 9 % af 2016-budgettet ville gå til at begrænse og vende nedgangen i biodiversiteten i EU og dermed yde et vigtigt bidrag til Europa 2020-strategiens vækstmål 13 .

I de følgende afsnit beskrives forbindelserne mellem målene i programmerne i FFR 2014-2020 og Europa 2020-strategien. For de udgiftsområder, der er mest direkte knyttet til Europa 2020 (1A, 1B og 2), er rapporteringen om resultaterne af programmerne for 2007-2013 også struktureret omkring Europa-2020-prioriteterne og viser så vidt muligt EU-budgettets bidrag til strategiens mål 14 .

Diagram 2: 2015-budgettet efter udgiftsområde

EU-budgettet udgjorde 162,273 mia. EUR i 2015. Halvdelen heraf (48 % eller 78 mia. EUR) var tildelt udgiftsområde 1 "Intelligent og inklusiv vækst" fordelt mellem udgiftsområde 1A "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" (10,8 %) og udgiftsområde 1B "Økonomisk, social og geografisk samhørighed" (37,2 %). Udgiftsområde 2 "Bæredygtig vækst: naturressourcer" var det næststørste budgetområde og tegnede sig for 39,4 % 15 .

1.3 Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (udgiftsområde 1A)

Der var afsat 17,55 mia. EUR til programmerne for konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 1A) i 2015. Dette udgør 10,8 % af de samlede årlige udgifter på budgettet.

De vigtigste programmer under udgiftsområdet "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" er:

Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning og innovation

store infrastrukturprojekter (Galileo, den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER) og Copernicus)

Erasmus+-programmet, der finansierer uddannelse, erhvervsuddannelse og idræt

Connecting Europe-faciliteten (CEF), der finansierer sammenkoblinger inden for transeuropæisk transport, energi og ikt-net, og

den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der indgår i investeringsplanen for Europa 16 .



Kommissionens prioriteter:

Programmerne under dette udgiftsområde bidrager primært til Juncker-Kommissionens prioriteter, nemlig "job, vækst og investering", "det digitale indre marked", "energiunionen og klima" og "en dybere og mere retfærdig Økonomisk og Monetær Union". De bidrager til Europa 2020-prioriteterne for "intelligent og bæredygtig vækst" og "inklusiv vækst", primært gennem virkningerne af jobskabelse og beskæftigelsesegnethed i Horisont 2020 (efterfølger for syvende rammeprogram for forskning (FP7)) og Erasmus+.

 

Diagram 3: Til venstre: Andel af det samlede 2015-budget for udgiftsområde 1A. / Til højre: Vigtigste programmer finansieret i 2015 under udgiftsområde 1A. Kategorien "Andre programmer" omfatter blandt andet EU-programmet for beskæftigelse og social innovation ("EaSI"), told, Fiscalis. Kategorien "Store infrastrukturprojekter" omfatter blandt andet Galileo, den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS), Copernicus og ITER. Alle tal er i mio. EUR.

1.3.1 Gennemførelsen af 2014-2020-programmerne

Siden den nye FFR er mange af gennemførelsesfunktionerne vedrørende programmerne under udgiftsområde 1A nu ved at blive gennemført enten gennem agenturer (forvaltningsorganer eller på nationalt og i nogle tilfælde decentralt plan), fællesforetagender 17 , artikel 185-initiativer 18 eller Den Europæiske Investeringsbank (for så vidt angår finansielle instrumenter).

Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning og innovation

Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2014-2015 blev gennemført med succes. I slutningen af 2015 var der blevet offentliggjort 198 indkaldelser af forslag og modtaget 78 268 forslag. Af disse forslag blev 10 658 sat på primærlisten eller reservelisten. Den gennemsnitlige succesrate for forslagene var på 14 %, hvilket betyder, at overtegningsraterne fortsat er høje og viser den store interesse for EU-finansiering på dette område.

Galileo, den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og Copernicus

I 2015 blev ibrugtagningen af Galileo-satellitter fremskyndet med tre vellykkede opsendelser og ibrugtagning af yderligere seks satellitter. I december 2015 var det samlede antal opsendte satellitter blevet fordoblet til 12, hvoraf ni var i drift, hvilket sætter et betydeligt tempo for ibrugtagning af satellitnavigation. Antallet af lufthavne med EGNOS-kapacitet steg fra 150 (2014) til 174 (2015). Gennemførelsen af samarbejdsaftalen med Ukraine fortsatte, og der blev stillet 5 mio. EUR til rådighed gennem naboskabsinstrumentet til udvikling af EGNOS i Ukraine. I 2015 gjorde Copernicus yderligere fremskridt hen imod at blive et fuldt operationelt jordobservationsprogram med den vellykkede opsendelse af Sentinel-2A den 22. juni 2015, der føjede optisk billeddannelseskapacitet til systemet. Satellitdata fra Copernicus udløste f.eks. tidlige oversvømmelsesvarslinger i Det Forenede Kongerige og Irland i 2015 og bidrog til at vurdere konsekvenserne af jordskælvet i Afghanistan.

Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER) 19

ITER-organisationen har underskrevet i alt 104 af de 139 udbudsprocedurer for de forskellige arbejdspakker vedrørende opførelsen af ITER-reaktoren. Dette udgør 90,5 % af projektets samlede værdi i naturalier. Dette betyder, at en betydelig andel af ITER's aktivitet nu er i hænderne på de ITER-medlemmer, der leverer ITER-komponenterne. Det europæiske fællesforetagende for ITER (F4E), der er ansvarlig for leveringen af EU's bidrag til ITER-organisationen, har nu tildelt størstedelen af de kontrakter, der repræsenterer store værdier (mere end 100 mio. EUR). Pr. 31. december 2015 har F4E underskrevet 766 operationelle udbudskontrakter og 145 tilskudsaftaler for i alt ca. 2,8 mia. EUR (2008-værdi). Der er dog store udfordringer med projektet, navnlig i form af forsinkelser, risici for budgetoverskridelser og den overordnede styring. Mange af disse risici er knyttet til den iboende karakter af projektet, der går ud over fusionsteknologiens nuværende stade, og til de komplekse styringsmekanismer. En handlingsplan for forbedring, der også tager hensyn til de bemærkninger, som Europa-Parlamentet og Revisionsretten har fremsat i deres rapporter om decharge for 2013, blev godkendt af bestyrelsen for det europæiske fællesforetagende for F4E i marts 2015 og er nu ved at blive gennemført.



Erasmus+

Siden 2014 har Erasmus+-programmet samlet syv tidligere programmer og medtaget nye foranstaltninger vedrørende udvekslingsprogrammer på uddannelsesområdet 20 . I 2014-2015 deltog mere end én mio. personer i 18 000 EU-finansierede foranstaltninger med mere fleksible betingelser for mobilitet, som bedre afspejler udviklingen i de studerendes behov og de akademiske graders struktur (Bolognaprocessen) i hele Europa.

Connecting Europe-faciliteten (CEF)

I 2015 blev der afsat 12,8 mia. EUR til 263 transportprojekter gennem tilskudsaftaler, der blev undertegnet i 2015 inden for rammerne af indkaldelsen af forslag under CEF i 2014. CEF-finansieringen har medført samlede investeringer på i alt 28,3 mia. EUR, der kombinerer et EU-bidrag med bidrag fra regionale budgetter og medlemsstaternes budgetter samt lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

I forbindelse med to indkaldelser af forslag vedrørende CEF-energi, der blev lanceret i 2015, blev der tildelt et beløb på 366 mio. EUR som støtte til 35 projekter vedrørende undersøgelser og anlægsarbejder. Hovedparten af støtten gik til projekter i Østersøområdet samt i Central- og Sydøsteuropa og vedrørte udfordringerne med forsyningssikkerhed i disse dele af Europa. Alle udvalgte projekter har til formål at øge energiforsyningssikkerheden og mindske medlemsstaternes isolationen i forhold EU's energinet. Deres mål er at bidrage til gennemførelsen af det europæiske energimarked og integreringen af vedvarende energi i elnettet.

Det er planen, at ca. 2 mia. EUR skal anvendes af CEF's finansielle instrumenter i perioden 2014-2020. Med henblik herpå blev aftalen om uddelegering af CEF's gældsinstrument til gennemførelse af CEF-gældsinstrumentet den 22. juli 2015 indgået med Den Europæiske Investeringsbank. Dette vigtige skridt gjorde det muligt at tage gældsinstrumentet i brug på grundlag af den erfaring, der er indhøstet med instrumenterne i perioden 2007-2013, såsom lånegarantiinstrumentet for transeuropæiske transportnetprojekter og pilotfasen af projektobligationsinitiativet (PBI).

De arbejdsplaner, der er foreslået af de europæiske koordinatorer for de ni hovednetkorridorer, der er fastsat i TEN-T-forordningen, blev godkendt af de berørte medlemsstater i maj 2015 og officielt fremlagt på TEN-T-dagene i juni 2015 i Riga. På grundlag heraf er der blevet fastsat prioriteter for hver af korridorerne, og der blev som følge heraf truffet en række foranstaltninger såsom undersøgelser, anlægsarbejder og forvaltningsordninger.

Vækst- og beskæftigelsespakken 21 : Hvordan pilotfasen af projektobligationsinitiativet (PBI) bidrog til at tilvejebringe yderligere finansiering til vigtige infrastrukturprojekter

For at sætte ekstra skub i virkeliggørelsen af Europa 2020-målene vedtog EU's stats- og regeringschefer i juni 2012 den såkaldte "vækst- og beskæftigelsespakke". En af foranstaltningerne under denne pagt var lanceringen af "projektobligationsinitiativet".

I forbindelse med den eksterne evaluering af pilotfasen af PBI 22 , der blev afsluttet i december 2015, blev der vurderet en række infrastrukturprojekter, som blev støttet gennem løsningen med kreditforbedring for projektobligationer mellem 2012 og juli 2015, og konklusionen var, at PBI var svaret på et klart markedssvigt ved at stille et projekt til rådighed, der afbødede de vigtigste risici, som var forbundet med internationale investorers infrastrukturprojekter 23 . I forbindelse hermed lettede PBI-pilotprojektet en større inddragelse af den private sektor i kapitalmarkedsfinansieringen af større projekter inden for transeuropæiske transportnet, transeuropæiske energinet, ikt og bredbånd. Endvidere var risikodelingsordningen mellem Europa-Kommissionen og EIB samt bidraget fra EU afgørende for udviklingen af initiativet og gjorde det muligt for EIB at satse på mere risikofyldte og større transaktioner og udvide investorgrundlaget.

Ved evalueringen blev det i øvrigt pointeret, at den opnåede gearingsgrad for transaktioner vedrørende kreditforbedring for projektobligationer, som var blevet afsluttet pr. 31. juli 2015 (dvs. skæringsdagen for evalueringen), med det disponible EU-bidrag var 12,9, mens den forventede gearingsgrad for alle transaktioner vedrørende kreditforbedring for projektobligationer, der skulle afsluttes med støtte fra det eksisterende EU-budget, var 18,6 (4 270 mio. EUR i kapitalomkostninger divideret med 230 mio. EUR i bidrag fra EU-budgettet), hvilket fuldt ud svarede til forventningerne. Der blev indgået aftale om yderligere to transaktioner vedrørende kreditforbedring for projektobligationer i de første tre måneder af 2016 med støtte fra EU-budgettet, hvilket bragte det samlede antal aftaler, der var indgået under PBI (herunder transaktionerne på EIB's egen risiko), op på 10.

Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme)

I 2015 udløste den mekanisme for forhåndsudsendelse, der blev indført for lånegarantifonden (LGF) under Cosme 24 , et endnu større bidrag til finansiering af mere risikobetonede SMV-transaktioner, end det ville have været tilfældet uden EFSI-garantien – (der blev underskrevet 18 garantiaftaler for et samlet beløb på 163 mio. EUR i form af retlige forpligtelser). Det forventes, at navnlig nystartede virksomheder og mindre SMV'er, der finder det vanskeligt at opnå finansiering, vil drage nytte af den styrkede lånegarantifond (LGF). Pr. 30. september 2015 havde mere end 30 000 SMV'er allerede modtaget finansiering for et samlet beløb på over 700 mio. EUR. Pr. 31. december 2015 havde mere end 51 000 SMV'er allerede modtaget finansiering for næsten 1 300 mio. EUR under den styrkede Cosme LGF.

Ca. 450 000 SMV'er har modtaget tjenesteydelser via Entreprise Europe Network lige fra oplysninger om EU-spørgsmål til specialiserede rådgivningstjenester eller tjenester til fremme af partnerskaber mellem SMV'er via virksomheders forretningsformål eller partnerskabsarrangementer. Målet er at øge SMV'ernes konkurrenceevne og innovationskapacitet via de 3 000 netværksmedarbejdere, der er til stede i alle EU's regioner og 35 lande uden for EU. De 625 deltagende organisationer ydede specialiseret rådgivning til 60 000 SMV'er om adgang til finansiering, intellektuelle ejendomsrettigheder, forretnings- og teknologieftersyn og ressourceeffektivitet. Ca. 22 000 SMV'er deltog i partnerskabsarrangementer. Disse aktiviteter førte til 3 190 særlige resultater, som virksomhederne rapporterede om, og talrige succeshistorier.

Erasmus for unge iværksættere giver nye eller potentielle iværksættere chancen for at lære af erfarne iværksættere, som driver små virksomheder i andre lande. Indtil videre er næsten 12 000 iværksætteres profiler blevet registreret, og der er blevet knyttet 3 900 kontakter, som involverer 7 700 iværksættere.

Investeringsplanen for Europa

En vigtig prioritet for Kommissionen i 2015 bestod i forberedelsen 25 af gennemførelsen af investeringsplanen for Europa, der blev lanceret i 2014.

Mobilisering af finansiering

Hovedhjørnestenen i investeringsplanen er Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der forvaltes af EIB-Gruppen 26 . Fra slutningen af maj 2016 havde EIB-Gruppen godkendt EFSI-projekter med en samlet investeringsværdi på ca. 100 mia. EUR 27 , der modtog EFSI-støttet finansiering på 9,3 mia. EUR til infrastruktur- og innovationsinstrumenter, og 3,5 mia. EUR til SMV'er, hvilket er bevis på en vellykket gennemførelse af instrumentet. Den fuldstændige virkning for økonomien kan først vurderes fuldt ud, når initiativet er blevet fuldt implementeret. I maj 2016 fremlagde Kommissionen sin første rapport om forvaltningen af EFSI's garantifond i 2015 sådan som krævet i retsgrundlaget 28 .

Støtte til investeringer i realøkonomien

2015 var også præget af væsentlige bestræbelser på at forberede lanceringen af to vigtige værktøjer, som skulle gøre investeringsplanen mere tilgængelig for projektpromotorer, nemlig Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), der påbegyndte sin virksomhed den 1. september 2015, og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP), der gik i luften 1. juni 2016.

Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) giver projektpromotorerne et fælles kontaktpunkt for teknisk bistand, vejledning og rådgivning. Ved udgangen af maj 2016 havde det behandlet mere end 160 anmodninger, og EIB og Europa-Kommissionen arbejdede tæt sammen med en kernegruppe af nationale erhvervsfremmende banker og udarbejdede et aftalememorandum om et eventuelt samarbejde mellem EIAH og de nationale erhvervsfremmende banker. 18 nationale erhvervsfremmende banker fra 16 medlemsstater havde underskrevet aftalememorandummet ved udgangen af maj 2016.

Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP), der er udviklet af Kommissionen, er udformet som en offentligt tilgængelig webportal, der sætter EU-baserede projektpromotorer i stand til at forbedre synligheden af deres projekter for potentielle internationale investorer.

Skabelse af et investeringsvenligt klima

For at forbedre erhvervsklimaet og finansieringsvilkårene skal der ifølge investeringsplanen gøres fremskridt hen imod et digitalt indre marked, energiunionen og kapitalmarkedsunionen.

Siden krisen har investeringerne udviklet sig forskelligt fra land til land med hensyn til både private og offentlige investeringer. Der gør sig dog fortsat både reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige hindringer gældende for investeringer. Identificeringen og fjernelsen af disse hindringer for investeringer indgår i bestræbelserne på at forbedre rammevilkårene og fjerne bureaukrati og reguleringsmæssige flaskehalse. Kommissionen har indledt en struktureret dialog med medlemsstaterne med henblik på at fjerne disse nationale hindringer for at investere inden for rammerne af det europæiske semester.

Støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

SMV-garantifaciliteten (SMEG) med en EU-budgetforpligtelse 29 på 649,90 mio. EUR medvirkede til finansiering for et beløb på 20,7 mia. EUR til 381 592 SMV'er gennem 463 295 lån 30 . Den samlede løftestangseffekt for SMEG-faciliteten er på 38,6 31 .



Under faciliteten for hurtigvoksende og innovative SMV'er (GIF) er der blevet investeret EU-midler for 555 mio. EUR i venturekapitalfonde, hvilket giver anledning til en samlet anslået finansiering på næsten 3,12 mia. EUR til 437 støtteberettigede investeringsmodtagere (SMV'er) 32 . Den samlede løftestangseffekt for GIF er på ca. 5,6 33 . Sådanne SMV'er oplever en langt større vækst i salg, aktiver og beskæftigelse end dem, der ikke støttes af en egenkapital- eller venturekapitalfond, og er også mindre tilbøjelige til at misligholde deres forpligtelser end andre virksomheder.

1.3.2 Resultater af programmerne under FFR 2007-2013

Gennemførelsesaspekter

Den netop afsluttede efterfølgende evaluering af syvende rammeprogram for forskning (FP7) 34 viser, at der i programmets syvårige gyldighedsperiode (2007-2013) blev foretaget næsten 487 indkaldelser omfattende næsten 136 000 støtteberettigede forslag. Der blev finansieret 25 000 projekter, som involverede mere end 134 000 deltagere fra 170 forskellige lande. Der deltog i alt 29 000 organisationer, hvoraf over 70 % var nytilkomne. SMV'erne tegnede sig for mere end 50 % af alle brancheorganisationer, der deltog i tilskudsaftaler. Med mere end 7 800 deltagere fra ikkeassocierede tredjelande, der modtog mere end 700 mio. EUR fra Europa-Kommissionen, ydede FP7 endvidere et vigtigt bidrag til Juncker-Kommissionens prioritet "EU som global aktør". Forenklingsforanstaltninger i forbindelse med FP7 sparede deltagerne for over 550 mio. EUR sammenlignet med FP6.

Evalueringen af Forvaltningsorganet for Forskning (REA) 35 , der forvalter en stor del af Horisont 2020, afslørede, at de reelle omkostninger til driften af REA i 2012-2015 var 34,8 mio. EUR (15 %) lavere end det oprindelige skøn som følge af personaleomkostningsbesparelser og mindre infrastrukturudgifter. De reelle besparelser ved at uddelegere programmet til REA var 24 % højere end oprindeligt skønnet (53,4 mio. EUR mod 43,1 mio. EUR).

Analysen af de faktiske omkostninger til Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA), der forvaltede Det Europæiske Forskningsråds (EFR) andel af Horisont 2020 i 2012-2015, viste, at disse omkostninger var 20,6 mio. EUR (12 %) lavere end de oprindelige skøn på grund af besparelser på de indirekte omkostninger, mens de faktiske personaleudgifter var højere end skønnene for 2014-2015. De faktiske besparelser ved at uddelegere programmet til ERCEA var lidt højere end oprindeligt anslået (46,5 mio. EUR mod 44,6 mio. EUR).

Pr. januar 2014 blev TEN-T-forvaltningsorganet til Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA), der bl.a. er ansvarligt for gennemførelsen af dele af CEF-programmet 36 (transport, energi og telekommunikation) og de særlige programmer under Horisont 2020, der vedrører transport og energi. Den efterfølgende evalueringsundersøgelse, der blev gennemført i perioden 2011-2013, viste, at forvaltningsorganet var den mest omkostningseffektive måde at gennemføre TEN-T-programmet på. Denne mulighed medførte besparelser på 8,8 mio. EUR på EU-budgettet sammenlignet med, hvad det ville have kostet at gennemføre programmet internt.

Bidrag til gennemførelse af politikker

Intelligent vækst

I 2015 blev der som led i den efterfølgende evaluering af FP7 rapporteret om resultaterne, nemlig 12 149 afsluttede FP7-projekter (svarende til ca. 50 % af samtlige FP7-projekter). Selv om det endnu er for tidligt at foretage en endelig vurdering af de markedsmæssige virkninger af FP7, blev der ved evalueringen forventet en indirekte økonomisk virkning på 500 mia. EUR over 25 år eller en stigning i bruttonationalproduktet (BNP) på ca. 20 mia. EUR pr. år.

Som følge af en kortvarig løftestangseffekt og multiplikatorvirkninger på længere sigt genererede hver euro, FP7 gav ud, direkte og indirekte økonomiske virkninger på anslået ca. 11 EUR i form af innovation samt nye teknologier og produkter. I forbindelse med den efterfølgende evaluering af FP7 blev der rapporteret om 1 700 patentansøgninger og mere end 7 400 kommercielle udnyttelser som resultat af FP7-projekter. Da mere end halvdelen af FP7-projekterne endnu ikke er afsluttet, forventes den virkning, der er rapporteret om, at blive forøget i de kommende år.

Projekter, der har modtaget støtte under FP7, er blevet afsluttet med et højere teknologisk beredskabsniveau, der træder i stedet for vurderingen af deres innovationskraft, sammenlignet med organisationer, der deltog i FP6. En analyse af fællesskabets innovationsundersøgelse viser, at innovative virksomheder, der blev støttet af FP7, var mere tilbøjelige til at indføre produkt-, proces- eller serviceinnovationer, som er nye på markedet, og til i gennemsnit at opnå en højere andel af deres omsætning fra innovation end dem, der ikke blev støttet af FP7. På tilsvarende vis viste en kontrafaktisk analyse, der vurderede det "gennemsnitlige antal patentansøgninger pr. forsker", at forskere i organisationer, der deltager i FP7, generelt ansøger om flere patenter end forskere i organisationer, der ikke tager del i EU's rammeprogrammer.

FP7 var særlig effektivt med hensyn til at styrke videnskabelig ekspertise. FP7-projekter har indtil videre ført til 170 000 publikationer. Heraf er 54 % offentligt tilgængelige. Andelen af FP7-publikationer blandt de øverste 1 % af de oftest citerede publikationer er i gennemsnit 3,6 %. Denne andel er 2,8, 2 og 3,6 gange højere end gennemsnittet for henholdsvis EU, USA og verden. Antallet af publikationer i de mest velanskrevne videnskabelige tidsskrifter, der anerkender EFR-finansiering, og den omstændighed, at EFR-forskningen omfattede 11 nobelprismodtagere og fem Fields-medaljevindere, vidner om EFR's videnskabelige ekspertise. Mere end 13 000 SMV'er deltog i FP7 og modtog 6,4 mia. EUR. Dette er et godt stykke over målet om, at 15 % af finansieringen skal gå til SMV'er inden for FP7-samarbejdsprogrammerne, som Rådet og Europa-Parlamentet fastsatte fra begyndelsen af FP7. Økometriske analyser viser, at SMV'er, som deltog i FP7, klarede sig 38 % bedre end kontrolgruppen med hensyn til vækst i beskæftigelse og driftsindtægter.

Eksempel på EU-merværdi

Ifølge de respondenter, der deltog i en onlinehøring af interessenter om den efterfølgende evaluering af FP7, er tackling af paneuropæiske udfordringer gennem europæisk forskning blandt de tre vigtigste områder med europæisk merværdi sammenlignet med foranstaltninger på medlemsstatsplan (sideløbende med stigende konkurrence inden for forskning og forbedret mobilitet for forskere).

I forbindelse med Horisont 2020, der er efterfølgeren for FP7, er Europa-Kommissionen ved at indføre et sæt priser vedrørende "samfundsmæssige udfordringer". Disse Horisont 2020-priser indebærer en kontant belønning til dem, der mest effektivt imødegår en defineret udfordring. De fungerer som et incitament til innovation. De beskriver målet, men ikke hvem innovatoren børe være, eller hvordan målet bør nås.

I 2014 vandt den tyske producent af biologiske lægemidler Cure Vac GmbH innovationsprisen og modtog 2 mio. EUR for de fremskridt, selskabet havde gjort hen imod en ny teknologi til at holde livreddende vacciner stabile ved enhver omgivende temperatur og dermed overvinde en af de største hindringer for at anvende vacciner i udviklingslande.

I 2015 gav prisen anledning til yderligere private investeringer i forskning, da Bill and Melinda Gates Foundation gav tilsagn om at investere 46 mio. EUR i Cure Vac med henblik på at fremskynde udviklingen af dets innovative vaccineteknologi og produktionen af talrige vacciner mod smitsomme sygdomme.

Inden for rammerne af Maria Skłodowska Curie-aktioner under FP7 blev over 50 000 stipendier tildelt forskere (herunder 10 000 ph.d.- kandidater). Disse stipendiater repræsenterede 148 forskellige nationaliteter fordelt på 86 lande kloden rundt, hvilket gjorde Maria Skłodowska Curie-aktionerne til den mest internationale del af FP7. Maria Skłodowska Curie-aktionerne bidrog til at fastholde de bedste forskere i Europa, da næsten 34 % af stipendiaterne var statsborgere i tredjelande, og da 46 % af de forskere, der kom til EU fra industrilande, blev i Europa efter afslutningen af deres Maria Skłodowska Curie-stipendium (selv om det ikke er muligt at måle programmets direkte virkning). Undersøgelsesresultater viser, at ca. 80 % af Maria Skłodowska Curie-stipendiaterne fandt, at deres erfaring med stipendiet havde forbedret deres karriereudsigter, hvilket viser, at modtagerne af finansiel støtte påskønnede programmets bidrag til udviklingen af deres videnskabelige karriere.

Bæredygtig vækst

Programmet Intelligent Energi – Europa (IEE) gav mærkbare fordele, idet IEE-projektet siden 2007 har leveret vedvarende energi svarende til syv mio. borgeres årlige elektricitetsforbrug, sparet primærenergi svarende til mere end to mio. husholdningers årlige elektricitetsforbrug og forventes at udløse investeringer i vedvarende energi på over 4 mia. EUR. Et foreløbigt skøn over de forventede årlige besparelser ved de igangværende IEE-projekter viser, at de burde overstige 312 000 t olieækvivalenter pr. år. IEE nåede ud til mere end 40 mio. mennesker i hele EU.

Miljøinnovationsprojekterne blev vurderet til at få en forventet gennemsnitlig løftestangseffekt på ca. 20 (1 euro i offentlige investeringer fører til en løftestangseffekt for bruttoindkomsten på 20 to år efter projektets afslutning) med en gennemsnitlig nettojobskabelse på ca. otte personer (fuldtidsansatte) pr. projekt. Omregnet til kontante midler anslås den samlede værdi af de samlede miljømæssige og økonomiske fordele ved økoinnovationsinitiativet under CIP (rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation) til mere end 1,6 mia. EUR over fem år.

Mere sikker og bæredygtig energi til rimelige priser

EU gik ind i 2015 med et tilsagn om at levere sikker energi til rimelige priser til dens borgere og virksomheder, samtidig med at årsagerne til klimaændringer skulle bekæmpes. Den lancerede energiunionen i februar for at hjælpe forbrugerne med at spare penge og energi, forbedre miljøet, fremme et konkurrencepræget energimarked og garantere forsyningssikkerhed. I juli blev der lanceret en række relaterede forslag, der omfattede revision af EU's emissionshandelsordning, tydeligere energieffektivitetsmærker og tilvejebringelse af bedre vilkår for forbrugerne. Kommissionen lancerede også en offentlig høring om den nye udformning af elektricitetsmarkedet.

I februar fremlagde Kommissionen en meddelelse om, hvordan man skal nå målet om en elsammenkobling på 10 % i alle medlemsstater senest i 2020. I slutningen af 2015 var der allerede blevet offentliggjort flere sammenkoblingsprojekter, som forbinder de baltiske stater i nord, Den Iberiske Halvø i syd og Malta med resten af EU.

I september vedtog Kommissionen den nye strategiske energiteknologiplan (SET-planen). Den har til formål at fremskynde udviklingen og udbredelsen af lavemissionsteknologier og at øge samarbejdet mellem medlemsstaterne.

I november udsendte Kommissionen den første årlige statusopgørelse for energiunionen, der viste de fremskridt, der var gjort siden vedtagelsen af rammestrategien for energiunionen. Dens gennemførelse ville dog kræve yderligere bestræbelser, og 2016 ville være et afgørende år herfor.

Derudover spillede EU en central rolle som mægler i forbindelse med verdens første universelle, juridisk bindende klimaaftale, der blev vedtaget af 195 lande i december i Paris. Aftalen omfatter en global handlingsplan, der skal sætte verden i stand til at undgå farlige klimaændringer ved at begrænse den globale opvarmning til under 2 °C. Den sendte også et klart signal til investorer, virksomheder og beslutningstagere om, at den globale omstilling til ren energi er kommet for at blive, og at ressourcerne skal komme fra andre kilder end forurenende fossilt brændsel.

Inklusiv vækst

Den efterfølgende evaluering af FP7 viser, at selv om FP7 ikke specifikt var blevet indført for at skabe job, ville programmet som direkte virkning skabe 130 000 forskerjob over en periode på ti år og som indirekte virkning 160 000 yderligere job over 25 år.

Maria Skłodowska Curie-aktionerne har forbedret beskæftigelsesegnetheden, karriereudviklingsmulighederne og mobiliteten for forskere i og uden for Europa. 95 % af Maria Skłodowska Curie-stipendiaterne var i beskæftigelse to år efter afslutningen af deres stipendium. FP7 bidrog til mere langsigtet ansættelse af forskere, da en stor del (43 %) af de midlertidige forskere, der var ansat under projekter, blev i de forskerhold, der havde modtaget støtte, efter afslutningen af projektet.

Med én ud af to europæiske universitetsstuderende, der studerer eller er i praktik i udlandet, og som nyder godt af Erasmus, blev det påvist, at Erasmus-programmet øger beskæftigelsesegnetheden i forhold til dem, der ikke er mobile, med 45 %. Studerende fra Østeuropa havde 83 % mindre sandsynlighed for at blive langtidsledige, hvis de havde deltaget i Erasmus.

En undersøgelse, der blev foretaget blandt deltagerne i Erasmus-programmet for unge iværksættere viste, at mere end en tredjedel af de potentielle iværksættere, der deltog, faktisk oprettede en virksomhed, at to tredjedele af de erfarne iværksættere, der deltog, fik nye idéer eller teknisk knowhow, kom ind på nye markeder og øgede deres omsætning.


1.4 Økonomisk, social og territorial samhørighed (udgiftsområde 1B)

Der blev afsat 60,4 mia. EUR til programmerne under udgiftsområde 1B for 2015, hvilket udgør 37,2 % af det samlede EU-budget for 2015.

 

Diagram 4: Til venstre: Vigtigste programmer finansieret i 2015 under udgiftsområde 1B. Kategorien "det

" omfatter blandt andet "Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner" og "Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede" / Til højre: Andel af det samlede 2015-budget for udgiftsområde 1B. Alle tal er i mio. EUR.

Udgiftsområde 1B i FFR omfatter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden (SF), Den Europæiske Socialfond (ESF) 37 – herunder Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (en specifik supplerende tildeling) – og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD). Alle disse programmer gennemføres med delt forvaltning.

Kommissionens prioriteter:

EFRU, SF og ESF udgør EU's samhørighedspolitik med et budget på 351,8 mia. EUR for 2014-2020, der er det vigtigste EU-investeringsinstrument til opfyldelse af Europa 2020-målene om vækst og jobskabelse på EU-plan og strukturreformer på nationalt plan. Samhørighedspolitiske interventioner bidrager til at fremme gennemførelsen af flere af Juncker-Kommissionens prioriteter, navnlig "job, vækst og investering", "det digitale indre marked" og "energiunionen og klima". Samhørighedspolitikken bidrager også til udviklingen af det indre marked samt en række foranstaltninger i forbindelse med tacklingen af flygtningekrisen og migrationspolitikken.

Den reviderede samhørighedspolitik for 2014-2020 er blevet fuldt ud tilpasset "Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst". Finansiering via Samhørighedsfonden udgør mere end 60 % af det offentlige investeringsbudget i en række medlemsstater og har fortsat med at spille en afgørende rolle med hensyn til at støtte langsigtede investeringsstrategier.

Hvordan samhørighedspolitikken bidrager til gennemførelsen af landespecifikke henstillinger

I overensstemmelse med den retlige ramme for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) tager de programmer, der medfinansieres af ESI-fondene for perioden 2014-2020, alle relevante landespecifikke henstillinger 38 op inden for rammerne af det europæiske semester. De operationelle programmer har været nøje afpasset efter tidligere landespecifikke henstillinger, og deres godkendelse har været betinget af gennemførelsen af en række reformer (forhåndsbetingelser) med henblik på at fremme anvendelsen og effektiviteten af ESI-fondene.

Denne faste integrering af samhørighedspolitikken i den nye økonomiske styring af EU i FFR for 2014-2020 bidrager til, at politikken bedre kan reagere på de ændrede økonomiske forhold og de ubalancer, der er ved at opstå.

Selv om Kommissionens vigtigste bestræbelser var knyttet til den vellykkede afslutning af forhandlingerne om 2014-2020-programmet, gennemførte Kommissionen i hele 2015 også målrettede foranstaltninger med henblik på at tackle landespecifikke problemer og øge medlemsstaternes kapacitet til at afslutte deres 2007-2013-programmer.

1.4.1 Gennemførelsen af 2014-2020-programmerne

I slutningen af 2015 vedtog Kommissionen alle samhørighedspolitikkens operationelle programmer for 2014-2020, hvilket skabte mulighed for, at alle programmer kunne påbegynde den praktiske gennemførelse. De forbedringer, der er blevet indført for perioden 2014-2020, sikrer, at programmerne fokuserer stærkere på resultater med investeringsbehov, som er knyttet til specifikke målsætninger og prioriteter med tilsvarende indikatorer og mål for output og resultater. Hvert program har en resultatramme, i forhold til hvilken resultaterne vurderes. Dette muliggør gennemsigtig rapportering og evaluering af fremskridtene hen imod programmålene.

Ved udgangen af 2015 havde medlemsstaterne allerede udvalgt mere end 100 000 projekter. Meddelelsen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" 39 (ESI-fondene), som Kommissionen udsendte i december 2015, giver et godt overblik over de programmerede investeringer fra ESI-fondene for programmeringsperioden 2014-2020 og deres forventede resultater.

Samlet set forventes 40 det, at der sammenlignet med den nuværende situation vil opstå en positiv direkte virkning som følge af gennemførelsen af ESI-programmerne for 2014-2020, navnlig med hensyn til vækst i BNP, og at den vil fortsætte et godt stykke efter afslutningen af gennemførelsen. Den forventede virkning er navnlig vigtig for EU-13-medlemsstaterne 41 , for hvilke ESI-fondene udgør en betydelig del af de offentlige investeringer. For disse medlemsstater forventes det, at forskellen i forhold til den nuværende situation vil toppe ved +2,7 % ved afslutningen af gennemførelsen og fortsat konsekvent ligge over 2 % i mindst 10 år efter 2020.

Oplysninger om gennemførelsen og resultaterne vil navnlig blive givet i de årlige gennemførelsesrapporter for EFRU-SF og ESF-programmerne og vil blive nøje overvåget af Kommissionen. De første årlige gennemførelsesrapporter forventes at blive fremlagt af medlemsstaterne i juni 2016.

Forhåndsbetingelser for gennemførelsen

Forhåndsbetingelserne 42 er et af de vigtige nye elementer i den reformerede samhørighedspolitik og sigter mod at øge fondenes effektivitet. De fastlægger de rammebetingelser, der skal være opfyldt, for at investeringerne kan være effektive, og bør opfyldes direkte – senest i de første år af gennemførelsen. Selv om ca. 75 % af alle forhåndsbetingelser var opfyldt på det tidspunkt, hvor programmerne blev godkendt, var 750 det ikke (f.eks. de overordnede planer for transport til støtte for transportinvesteringer). Der blev aftalt handlingsplaner med Kommissionen, som senest skulle være gennemført inden udgangen af 2016. Der blev bemærket nogle forsinkelser i gennemførelsen af disse handlingsplaner: Ud af 470 oprindeligt planlagte handlingsplaner, som skulle gennemføres inden udgangen af 2015, blev 142 handlingsplaner gennemført i 2015 sammen med tre handlingsplaner, der var planlagt til 2016. Kommissionen har nøje overvåget situationen for handlingsplanerne i relation til opfyldelsen af forhåndsbetingelserne og vil fortsætte med at gøre det i hele 2016.

Udpegelse er et andet nyt element i den reformerede samhørighedspolitik, der sigter mod at styrke sikkerheden ved at gøre medlemsstaterne mere ansvarlige i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det er en proces, hvorved medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der skal være ansvarlige for forvaltningen af og kontrollen med programmerne, og sikre, at der på korrekt vis er blevet indført fyldestgørende systemer lige fra periodens begyndelse. Når processen er afsluttet, kan programmerne begynde at indsende udbetalingsanmodninger til Kommissionen. De første myndigheder blev udpeget af medlemsstaterne i 2015. Ved udgangen af 2015 havde medlemsstaterne givet Kommissionen meddelelse om udpegelsen af programmyndigheder for 20 % af programmerne under ESF 43 , EFRU og SF, i et langsommere tempo sammenlignet med den oprindelige tidsplan. Kommissionen yder dog støtte til medlemsstaterne for at hjælpe dem med at overvinde de vanskeligheder, de er stødt på.

Særlig støtte til Grækenland

Som led i de foranstaltninger, der er truffet for at hjælpe Grækenland, er der opnået enighed om en forhøjelse af forfinansieringen til strukturfondene i programmeringsperioden 2014-2020 samt en EU-finansieringsrate på 100 % for de støtteberettigede udgifter og en hurtig frigivelse af de resterende 5 % for 2007-2013-programmerne. Den kumulative virkning var på 2 mia. EUR (halvdelen i 2015 og halvdelen i 2016).

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

Med hensyn til Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fremgår det af det første sæt overvågningsdata, der blev indsendt af medlemsstaterne i april 2015 (skæringsdato ultimo 2014), at der var ca. 138 000 deltagere i alt. Et stort problem, som blev konstateret, var manglen på offentlig finansiering til fremme af aktiviteter under ungdomsuddannelsesinitiativet. Derfor foreslog Kommissionen at forhøje forfinansieringen for Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til 30 % i 2015 for at lette finansieringen af de oprindelige foranstaltninger 44 . Udgifterne til denne forfinansiering blev afholdt over 2015-budgettet.

En senere undersøgelse og interview med forvaltningsmyndighederne i 2015 viste, at gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet var blevet påbegyndt i de fleste støtteberettigede medlemsstater. Pr. november 2015 oplyste 10 medlemsstater, at de allerede havde indgået finansieringsforpligtelser for 75 % eller mere af deres budget for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til konkrete foranstaltninger. Generelt gælder, at for de 20 medlemsstater, der gennemførte ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, havde de samlede omkostninger til de aktiviteter, der var udvalgt til at modtage støtte, ved udgangen af december 2015 en værdi af 3,3 mia. EUR, og støttemodtagerne havde anmeldt omkostninger for 380 mio. EUR. Ifølge samme undersøgelse var det pr. november 2015 lykkedes de større medlemsstater og/eller de medlemsstater, der havde haft størst fordel af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, hver især at inddrage tusindvis af unge, nemlig Italien (ca. 375 000 personer, som var blevet kontaktet eller allerede deltog i foranstaltninger), Portugal (100 000), Grækenland (32 000), Frankrig (32 000) og Ungarn (16 000).

SMV-initiativet

Man har allerede påbegyndt den praktiske gennemførelse af SMV-initiativet, der er et fælles finansielt instrument mellem Kommissionen og EIB-Gruppen (Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond), som har til formål at fremme finansiering af SMV'er ved at tilbyde delvis risikodækning for SMV-låneporteføljer hos de engagementsleverende finansielle institutioner. De tilsvarende produkter, der er attraktive for såvel banker som SMV'er, kan være yderst effektive med hensyn til at tilvejebringe en hurtig og effektiv måde til at øge långivningen til realøkonomien, skabe job og fremme økonomisk vækst. Gennemførelsen er allerede påbegyndt i flere medlemsstater (Bulgarien, Spanien, Malta), og flere andre (herunder Rumænien, Italien og Finland) har også oplyst, at de har til hensigt at deltage.

Skabelse af job og forbedring af vilkårene på arbejdsmarkedet

Ud over støtten fra EU-budgettet og de specialiserede programmer bidrog Kommissionen også til forbedringen af job- og beskæftigelsessituationen i EU gennem en række initiativer:

Der blev lanceret en ny europæisk ungdomspagt med henblik på at skabe 10 000 erhvervsuddannelsespartnerskaber og mindst 100 000 nye lærepladser, praktikpladser og indslusningsjob inden udgangen af 2017.

Der blev lanceret en ny start på den sociale dialog med et bredt udsnit af arbejdsmarkedets parter med henblik på bedre at tackle de økonomiske og sociale udfordringer i Europa.

Kommissionen foreslog den europæiske retsakt om tilgængelighed med henblik på at forbedre funktionen af det indre marked for tilgængelige produkter og tjenesteydelser for handicappede ved at fjerne og forebygge hindringer for deres frie bevægelighed.

Støtte til arbejdskraftens mobilitet og bedre koordinering af sociale sikringsordninger har været en af Kommissionens vigtigste foranstaltninger til forbedring af det europæiske arbejdsmarked. Eures, den europæiske portal for jobmobilitet, gør det muligt for arbejdstagere at få let adgang til en database over ledige job fra de offentlige arbejdsformidlinger i alle medlemsstater og sammenholde dem med deres jobansøgninger online. I 2015 blev Eures styrket og moderniseret og blev et moderne mobilitetsværktøj, der anvender den seneste IT-teknologi, og som er tilgængeligt for alle.

Der blev gjort fremskridt med at evaluere EU-lovgivningen om rimelige og sikre arbejdsvilkår Der vil snart blive afsluttet en omfattende evaluering af lovgivningen, der består af 24 direktiver på arbejdsmiljøområdet. Denne evaluering indgår i Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT) 45 , der sigter mod en enklere, klarere og mere robust lovgivningsramme til støtte for vækst og job.

1.4.2 Resultater af 2007-2013-programmerne

Gennemførelsesaspekter

I alt 440 operationelle programmer (322 for EFRU-SF og 118 for ESF) modtog finansiering fra Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2007-2013 med en samlet budgettildeling på 346,5 mia. EUR.

Gennemførelsen nåede op på rimelige niveauer i de fleste medlemsstater i slutningen af 2015 for de tre fonde under samhørighedspolitikken (80,2 %, ekskl. anmodninger om betalinger, der endnu ikke er afholdt), idet kun Rumænien, Italien og Kroatien fortsat oplevede visse forsinkelser. Den samlede ESF-gennemførelsesrate for alle medlemsstater nåede op på 80,5 % hen imod slutningen af 2015. Udnyttelsesgraden for ESF i de lande, der klarer sig dårligst, oversteg 65 % undtagen for Kroatien (52,3 %) og Rumænien (51,1 %). For EFRU og SF blev gennemførelsestempoet øget yderligere hen imod slutningen af 2015 med en samlet gennemførelsesrate, ekskl. betalingsanmodninger, for alle medlemsstater på 80 % ved udgangen af 2015, idet der kun blev bemærket forsinkelser for Rumænien, Italien og Kroatien. Virkningen af disse forsinkelser kan stadig afbødes, da udgifterne i forbindelse med finansielle instrumenter endnu kan anmeldes, og støtteberettigelsesperioden for Kroatien løber indtil udgangen af 2016.

Analysen af de disponible overvågningsoplysninger i forbindelse med projektudvælgelse samt de oplysninger, der er indeholdt i de årlige gennemførelsesrapporter, som programmyndigheder fremlagde i juni 2015, viser, at de fleste af de operationelle programmer under samhørighedspolitikken for 2007-2013 afvikles planmæssigt. Pr. efteråret 2015 havde mere end 760 000 projekter modtaget støtte fra EFRU-SF i alle medlemsstater.

Et stærkere fokus på effektivitet

I overensstemmelse med Kommissionens stærkere fokus på effektivitet som led i det pilotforsøg, den lancerede i 2014, blev der igen i 2015 udført en revision af effektiviteten af alle de 322 EFRU-SF-programmer. Effektiviteten blev anset for at være god eller acceptabel for 91 % af programmerne og dårlig eller kritisk for 9 % af dem. Dette viser en positiv udvikling sammenlignet med det billede, der var resultatet af de vurderinger, der blev registreret for den foregående periode i 2014 (hvorefter 12 % af programmerne blev anset for at være risikofyldte).

Navnlig programmernes effektivitet blev forbedret med hensyn til forvaltnings- og kontrolspørgsmål, projektudvælgelse og finansielle instrumenter, hvilket førte til hurtigere gennemførelse, idet den samlede EFRU-SF-gennemførelsesrate for alle medlemsstater steg til 87 % ved udgangen af 2015.

Gennemførelsen af de finansieringstekniske instrumenter forløb dog fortsat langsommere end oprindeligt planlagt, idet 1,04 mia. EUR ud af i alt 17,06 mia. EUR endnu ikke var blevet udbetalt til de finansielle instrumenter ved udgangen af 2014.

Bidrag til gennemførelse af politikker

Mens væksten i BNP blot er et af mange mål med EU's samhørighedspolitik, vurderes det ved hjælp af makromodelmetoden i forbindelse med den efterfølgende evaluering, at en euro investeret i forbindelse med samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013 vil generere omkring 2,7 EUR yderligere BNP inden 2023 46 . Med andre ord står samhørighedspolitikken for næsten 1 bio. EUR i yderligere BNP. Derudover er de efterfølgende evalueringer af temasektionerne i EFRU-SF og ESF under afslutning, og der vil foreligge mere omfattende resultatkonklusioner I næste års rapport. Resultaterne af samhørighedspolitikken op til 2014, som er beskrevet nedenfor, bygger primært på de senest tilgængelige tilsynsoplysninger i de årlige gennemførelsesrapporter, som medlemsstaterne fremsendte medio 2015, og på resultaterne af de efterfølgende evalueringer, der allerede er afsluttet (dvs. miljø-, transport- og virksomhedsstøtte).

Intelligent vækst (EFRU og ESF)

Resultaterne inden for intelligent vækst opnås både ved at mobilisere finansielle ressourcer og ved at bidrage til forbedringen af investeringsvilkårene. Programmerne fremmer job, vækst og investeringer i hele Europa med fokus på de mindst udviklede områder og sektorer med vækstpotentiale.

Mere end 36 000 projekter blev medfinansieret på EU-plan til støtte for samarbejdet mellem virksomheder og forskningscentre frem til 2014. Nogle medlemsstater klarede sig godt og overskred i vidt omfang de oprindelige mål (Det Forenede Kongerige). I andre medlemsstater (såsom Polen, Belgien eller Østrig) lever samarbejdet mellem den offentlige sektor og den private sektor fortsat ikke op til målene, men der udfoldes vedholdende bestræbelser på at fremme dette vigtige samarbejde.

Eksempel på EU-merværdi

EFRU-støttens merværdi skyldes, at den yder supplerende finansiel støtte til medlemsstaterne til vækstskabende investeringer i en situation med et stærkt pres på finanspolitisk konsolidering. Den økonomiske aktivitet som følge af disse investeringer skaber en kortsigtet virkning for BNP (i EU-12-landene 47 forventes BNP at stige med 2,7 % pr. år mellem 2007 og 2016 48 ) samt en langsigtet virkning (der først viser sig efter nogen tid) takket være de strukturelle forbedringer i EU's økonomier.

Et eksempel på en vellykket EFRU-investering er oprettelsen i 2013 af en holdingfond til næsten 16 mio. EUR i den spanske region Extremadura, der blev opbrugt på mindre end to måneder og som følge heraf fordoblet til 30 mio. EUR. Ved at yde lån til SMV'er til vækst og innovation har den bidraget til at udvide det private investeringsmarked i den eneste spanske region, der er klassificeret som mindre udviklet ("konvergensregion"). Indtil videre har mere end 600 SMV'er nydt godt af dens støtte. Kritiske succesfaktorer er partnerskabet mellem Den Europæiske Investeringsfond og den regionale regering og en grundig forudgående vurdering af det regionale marked, der førte til et skræddersyet finansielt instrument. På grundlag af denne erfaring har Extremadura bidraget med 75 mio. EUR af sin regionale EFRU-tildeling til det spanske SMV-initiativ for perioden 2014-2020.



Ved hjælp af EFRU-finansiering blev der gennemført tæt ved 95 000 forsknings- og udviklingsprojekter. Dette førte til, at der blev skabt mere end 40 000 fuldtidsjob på forskningsområdet frem til 2014, hvilket oversteg det overordnede mål på 33 500 skabte job. Der meldes navnlig om støt fremskridt i Polen, hvor der blev skabt tæt på 5 000 forskningsjob frem til 2014.

Takket være EFRU-investeringer, navnlig i mindre udviklede regioner, er bredbåndsdækningen blevet øget markant i EU i de senere år. Mere end 8 mio. nye husholdninger har fået adgang til bredbånd som resultat af EFRU-støtten frem til 2014. Der blev navnlig rapporteret om væsentlige fremskridt i Grækenland, hvor internetdækningen via bredbånd, der blev afsluttet inden udgangen af 2014, blev udvidet til yderligere 800 000 borgere, og i Slovenien, hvor mere end yderligere 70 000 borgere har fået adgang til bredbånd takket være de investeringer, der blev gennemført frem til 2014. Nogle medlemsstater har fortsat særlige udfordringer med at udjævne forskellen mellem de regioner, der har adgang til moderne informations- og kommunikationsteknologi, og dem, der ikke har eller kun har begrænset adgang. Denne udfordring vil blive taget op gennem yderligere investeringer i perioden 2014-2020.

Der var blevet skabt mere end 825 000 job frem til 2014 takket være EFRU's investeringsstøtte til SMV'er. Disse interventioner har været afgørende med hensyn til at afbøde virkningen af krisen i de senere år. Derudover modtog mere end 120 000 nye virksomheder i EU støtte fra EFRU.

De foreløbige resultater af arbejdspakkerne vedrørende virksomhedsstøtte (SMV'er, store virksomheder, finansielle instrumenter) i forbindelse med den igangværende efterfølgende evaluering af EFRU-SF for perioden 2007-2013 viser, at EFRU støttede mindst 246 000 SMV'er (indirekte støtte ikke medregnet), idet navnlig mikrovirksomheder modtog tilskud. Støtten udgjorde ca. 47,5 mia. EUR eller 16 % af de samlede EFRU-tildelinger. Der blev identificeret tre vigtige fordele, nemlig forbedring af de støttede enheders økonomiske resultat (til trods for den generelle økonomiske krise), forbedret innovation takket være investeringer i forskning og udvikling og adfærdsændringer.

En væsentligt mindre del af støtten (ca. 6 mia. EUR) gik til ca. 3 700 større virksomheder, hvoraf mange kun lige ligger over SMV-tærsklen. De fleste af de støttede projekter nåede deres mål såsom øgede private investeringer, forbedring af firmaernes produktivitet eller flere job. I forbindelse med evalueringerne blev det dog anført, at regionerne og medlemsstaterne burde koncentrere deres støtte om at udnytte de indirekte fordele, såsom at knytte forbindelse mellem større virksomheder og en lokal forsyningskæde. En sådan støtte er lovende, da den kan forbedre bæredygtigheden af investeringer og job i en region.

For ESF viste de foreløbige resultater af den efterfølgende evaluering af den, at ESF inden for menneskelig kapital bidrog til udviklingen og konsolideringen af videnskab og teknologi (gennem finansiel støtte og vejledning på forsknings- og innovationsområdet). ESF hjalp også med at øge kapacitetsopbygningen inden for forskning samt med at tiltrække yderligere menneskelige ressourcer til forskning og fremme beskæftigelsesegnetheden. Med hensyn til kvaliteten af videregående uddannelse bidrog ESF til ændringer i systemet såsom forbedring af studieprogrammer, uddannelse af personale og brug af e-læring.

Bæredygtig vækst (EFRU og SF)

Den yderligere kapacitet til vedvarende energiproduktion, der følger direkte af EFRU-SF-støttede interventioner, og som medlemsstaterne rapporterede om ved udgangen af 2014, ligger tæt på 4 000 MW, en stigning på mere end 1 200 MW i forhold til 2013.

Hertil kommer, at et betydeligt antal projekter fortsat blev gennemført med det formål at øge energieffektiviteten i boligblokke og offentlige bygninger, især i EU-12-lande, hvor begge bygningstyper sluger store mængder energi. De mindskede drivhusgasemissioner, der rapporteres om, og som skyldes disse interventioner, var på 475 592 kt CO2-ækvivalenter ved udgangen af 2014.

Den afsluttede arbejdspakke vedrørende energieffektivitet i offentlige bygninger og boliger i forbindelse med den efterfølgende evaluering af EFRU-SF viste, at selv om der var blevet opnået resultater i programmeringsperioden 2007-2013, var disse kun delvist blevet registreret af programmernes overvågningssystemer. Manglende standardiseret udformning af indikatorer førte til afvigende og inkonsekvent registrering af dokumentation. Der kan dog foretages en sammenligning af resultater mellem programmerne for de to hyppigst anvendte resultatindikatorer, nemlig "mindskelse af energiforbruget" og "mindskelse af drivhusgasemissioner": I 2013 (dvs. to år før afslutningen af programmerne ved udgangen af 2015) opnåede de reviderede programmer en energireduktion på 2 904 GWh pr. år og en emissionsreduktion på 1 454 kt CO2-ækvivalenter pr. år bl.a. som følge af energieffektivitetsforanstaltninger.

Inden for risikoforebyggelse blev der ved hjælp af støtte fra EFRU-SF opnået bedre beskyttelse mod naturrisici i slutningen af 2014 for ca. 20 mio. mennesker, der var i fare for oversvømmelser, og for ca. 30 mio. mennesker, der var i fare for skovbrande.

Mens det samlede niveau for gennemførelse af målene for rensning af drikkevand og spildevand fortsat ligger på 38 %, har medlemsstaterne rapporteret om væsentlige forbedringer: Udtrykt i absolutte tal var der ved udgangen af 2014 en betydelig stigning i den andel af befolkningen, der var omfattet af vand- og spildevandsprojekter (henholdsvis mere end 1,7 mio. og 1,2 mio.) sammenlignet med 2013.

De foreløbige resultater af arbejdspakken vedrørende miljø i forbindelse med den igangværende efterfølgende evaluering af EFRU-SF viser, at samhørighedspolitikken i mange EU-13-medlemsstater og sydlige EU-15-medlemsstater 49 er en af de vigtigste kilder til offentlig finansiering og derfor ydede et stort bidrag til opnåelsen af EU-målene for vand og affald. Mange af disse lande har gjort store fremskridt: På affaldsområdet steg genanvendelsesraten i næsten alle EU-13-medlemsstater, på vandområdet forbedrede projekter finansieret af EFRU og Samhørighedsfonden drikkevandsforsyningen for mindst 4 mio. EU-borgere og bidrog til bedre spildevandsrensning for over 7 mio. EU-borgere. Det fremgik endvidere af evalueringen, at den finansielle analyse, der blev foretaget som led i forberedelsen af de undersøgte større projekter (dvs. investeringer på over 50 mio. EUR) inden for vand og affaldshåndtering, udgjorde et godt grundlag for disse miljøprojekters finansielle bæredygtighed.

Medlemsstaterne rapporterede også om fremskridt ved udgangen af 2014 sammenlignet med 2013 på transportområdet, hvor der blev gjort en særlig indsats for interventioner, der havde oplevet flere problemer i de foregående år, såsom anlæggelse af nye veje (herunder TEN) og genopbygning af jernbaner. Der blev registreret betydelige fremskridt med genopbygning af veje (der blev rapporteret om mere end 30 000 km ultimo 2014 mod ca. 20 000 km ultimo 2013). Der blev også gjort fremskridt inden for genopbygning af jernbaner, hvor udviklingen traditionelt går langsommere, idet der blev færdiggjort næsten 4 000 km ultimo 2014 mod lidt over 3 000 km ultimo 2013.

De foreløbige resultater af arbejdspakken vedrørende transport i forbindelse med den igangværende efterfølgende evaluering af EFRU-SF viser, at støtten under samhørighedspolitikken ved at tage fat på behovene i regioner med underudviklede transportinfrastrukturer skabte bedre forbindelser både i de enkelte medlemsstater og mellem dem. Den fremmede også forbedringer i den måde, hvorpå transportinterventioner planlægges (f.eks. gennem udvikling af transportstrategier) og forberedes (f.eks. gennem forbedringer i kvaliteten af ansøgninger om EU-støtte til større transportinvesteringer på over 50 mio. EUR), samtidig med at medlemsstaterne opfordres til at være mere opmærksomme på bæredygtig transport i tråd med de strategiske EU-dokumenter.

Inklusiv vækst (EFRU og ESF)

På dette område samarbejder EFRU og ESF ved at investere i såvel infrastruktur som menneskelig kapital inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, aktive arbejdspolitikker og integration af dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet og i samfundet.

De foreløbige resultater af den efterfølgende evaluering af ESF viste, at ESF-støtten inden for adgang til beskæftigelse tegnede sig for 12 % af finansieringen til de nationale aktive arbejdsmarkedspolitikker (AAMP) i EU. I nogle konvergensregioner (EU-12-medlemsstater og sydlige medlemsstater såsom Grækenland) blev en betydelig andel af AAMP-deltagerne finansieret gennem ESF. Det fremgik også af evalueringen, at der var god sammenhæng mellem ESF-interventionerne og de landespecifikke henstillinger, der blev udstedt inden for rammerne af det europæiske semester og Europa 2020-strategien. F.eks. bidrog ESF til at reformere de offentlige arbejdsformidlinger i en række medlemsstater ved at styrke deres kapacitet til at udforme og gennemføre programmer og/eller styrke deres færdigheder.

ESF's investeringer i menneskelig kapital omfattede investeringer med henblik på at udvikle færdighederne hos forskellige målgrupper og forbedre kvaliteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og virksomhedernes tilpasningsevne. De mindre udviklede regioner ("konvergensregioner") kunne gennemføre et mere omfattende sæt aktiviteter (sammenlignet med de mere udviklede regioner ("regionale konkurrenceevneregioner") på områder såsom livslang læring, reformer af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og udvikling af menneskelige ressourcer på forsknings- og innovationsområdet. I slutningen af 2013 tilvejebragte ESF-investeringer betydelige supplerende ressourcer (51 mia. EUR inkl. national medfinansiering), der bidrog til Europa 2020-strategien og strategien for uddannelse og erhvervsuddannelse og de hertil knyttede landespecifikke henstillinger og skabte resultater for 21 mio. mennesker (46 % af alle bidrag) i form af opnåelse af kvalifikationer (13 %) beskæftigelse (8 %) og forbedrede færdigheder eller kompetencer eller "andre positive resultater" (25 %).

Inden for social inklusion gjorde ESF's interventioner det muligt for medlemsstaterne at supplere eksisterende foranstaltninger inden for social inklusion og støtte et større antal deltagere, end det ellers ville have været muligt, navnlig på baggrund af den økonomiske krise. Der blev afsat 11,5 mia. EUR (inkl. national medfinansiering) til social inklusion. I slutningen af 2013 kom mindst 1,3 mio. deltagere i de prioriterede indsatsområder vedrørende social inklusion i beskæftigelse eller opnåede kvalifikationer eller andre positive resultater. Dette omfatter ikke "bløde" resultater (f.eks. øget selvtillid, forbedret sundhedstilstand, et mere aktivt engagement i civilsamfundet og en mere aktiv jobsøgningsadfærd), der sjældent blev registreret af medlemsstaterne. ESF-støtten gjorde det også muligt at tilbyde mere skræddersyede tjenester til bestemte målgrupper, der ellers kun ville have adgang til generelle tjenester, der ikke er tilpasset deres særlige – og ofte dybereliggende – behov.

Samlet set blev 98,2 mio. deltagere i ESF's interventioner frem til udgangen af 2014 registreret for alle ESF's politiske temaer 50 . Med hensyn til resultater har programmet nået sit mål om at nå ud til mindst lige så mange deltagere som i den foregående programmeringsperiode. Med hensyn til resultater viser de aggregerede resultatindikatorer kun et delvist billede på grund af begrænsningen i overvågningens- og rapporteringssystemerne i perioden 2007-2013 51 . Mindst 8,9 mio. deltagere oplyses at være i beskæftigelse straks eller noget efter interventionen, mens mindst 8,5 mio. deltagere opnåede kvalifikationer/et uddannelsesbevis eller afsluttede et uddannelseskursus på vellykket vis. Ca. 12,8 mio. yderligere deltagere berettede om andre positive resultater såsom forbedrede færdigheder og kompetencer. Den samlede vurdering, der kan udledes af den efterfølgende evaluering og de evalueringer, som medlemsstaterne har foretaget, kan betragtes som positiv, selv om den for det meste bygger på kvalitativ dokumentation på grund af mangler i overvågningssystemerne og det meget begrænsede antal kontrafaktiske konsekvensanalyser.

Med hensyn til EFRU gøres der fortsat væsentlige fremskridt med investeringerne i uddannelses- og børnepasningsinfrastruktur med over 30 000 afsluttede projekter, der involverer investeringer i uddannelsesfaciliteter til opførelse af nye skoler eller gymnasier eller modernisering af eller anskaffelse af nyt udstyr til eksisterende skoler eller gymnasier. Disse lå næsten udelukkende i mindre udviklede regioner ("konvergensregioner), og det var primært én medlemsstat (Italien), der rapporterede om dem. Andre medlemsstater gennemførte også sådanne foranstaltninger, men anvendte ikke den indikator, der måler den støttede infrastrukturs kapacitet, hvilket udelukkede en pålidelig samlet rapportering om antallet af personer, der nød godt af denne infrastruktur på EU-plan.

1.5 Bæredygtig vækst: naturressourcer (udgiftsområde 2)

Der er blevet afsat 63,9 mia. EUR til udgiftsområde 2 for 2015, hvilket udgør 39,4 % af det samlede EU-budget for 2015. Udgiftsområde 2 dækker de to søjler i den fælles landbrugspolitik (FLP): Søjle I består af markedsstøtteforanstaltninger og direkte betalinger finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), og søjle II omfatter støtte til udvikling af landdistrikterne finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Udgiftsområdet dækker også Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), den internationale dimension af den fælles fiskeripolitik (FFP) [dvs. de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) og aftalerne om bæredygtigt fiskeri] samt aktiviteter på klima- og miljøområdet gennem programmet for miljø- og klimaindsats (LIFE).

Kommissionens prioriteter:

Foranstaltningerne under dette udgiftsområde bidrager til gennemførelsen af Kommissionens prioriteter "job, vækst og investering", "energiunionen og klima" og til en vis grad "det digitale indre marked". De bidrager også til Europa 2020-målsætningerne for bæredygtig vækst, også med grænseflader til intelligent og inklusiv vækst hvad angår investeringer, som bidrager til jobskabelse og innovation.

  

Diagram 5: Til venstre: Vigtigste programmer finansieret i 2015 under udgiftsområde 2 / Til højre: Andel af det samlede 2015-budget for udgiftsområde 2. Alle tal er i mio. EUR.



Kommissionens håndtering af landbrugskrisen

Kommissionen handlede på to måder for at sikre den nødvendige markedsstabilitet, i takt med at mejeri- og svinekødssektoren blev ramt af det russiske forbud mod import fra EU. Den åbnede først op for støtte til privat oplagring for at reducere forsyningen af markederne. I forbindelse med en anden runde af foranstaltninger foreslog den ydelse af direkte betalinger og indførte en "solidaritetspakke" bestående af forskellige andre specifikke foranstaltninger, der skulle lette landbrugernes likviditetssituation.

Der blev vedtaget specifikke midlertidige støtteforanstaltninger for at støtte landbrugere, der var ramt af det russiske forbud mod import af frugt og grøntsager, med et beløb på 219,3 mio. EUR, mens de supplerende støtteforanstaltninger for mælkesektoren beløb sig til 54,3 mio. EUR. Endvidere blev de salgsfremmende foranstaltninger i tredjelande øget med en foreløbig budgetmæssig virkning på 3 mio. EUR i 2015 (med yderligere beløb, som har virkninger for 2016 og 2017).

I 2015 blev der iværksat initiativer til støtte for landbrugsmarkederne og forbedring af forsyningskæden. Disse omfatter:

formidling af markedsinformation gennem "market dashboards" 52 . Dette vil gøre markederne mere gennemsigtige og hjælpe de erhvervsdrivende med at træffe beslutninger på et mere informeret grundlag

lancering eller fornyet lancering af analysefora såsom taskforcen for landbrugsmarkeder (der beskæftiger sig med emner som markedsgennemsigtighed, urimelig handelspraksis og adgang til finansielle instrumenter og terminsmarkeder) og Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde.

1.5.1 Oplysninger om gennemførelsen af 2014-2020-programmerne

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)

Med hensyn til EGFL forløber finansieringen af direkte betalinger til landbrugerne og markedsrelaterede udgifter samt gennemførelsen i løbet af de første år af FFR 2014-2020 planmæssigt. Inden for den fælles markedsordning (CMO) gennemføres der sektorspecifikke støtteprogrammer på forskellige punkter af deres respektive livscyklus. Der blev truffet supplerende markedsstøtteforanstaltninger såsom støtte til privat oplagring for visse mejeriprodukter og tilbagetagelsesordninger for frugt og grøntsager som reaktion på det russiske importforbud for visse landbrugsprodukter fra EU og nedgangen på markedet for mejeri- og kødprodukter. Disse foranstaltninger ydede en tiltrængt støtte til de berørte producenter i medlemsstaterne og bidrog til at skabe fornyet balance i de berørte sektorer. Europæisk landbrug havde held til at finde alternative markeder hjemme og i udlandet (navnlig i Asien), sådan som handelsstatistikkerne viser: Til trods for tabet af det russiske marked steg den samlede værdi af eksporten af landbrugsprodukter fra EU med 6 % efter en periode på 12 måneder fra indførelsen af forbuddet i august 2014. EU-eksportørerne opnåede store gevinster i USA (+19 %) og Kina (+39 %) og på andre markeder. EU's vineksport steg med 660 mio. EUR (10,3 %) målt på årsbasis i de første ni måneder af 2015. Denne succes blev understøttet af det sektorspecifikke programs støtte til salgsfremmende foranstaltninger i tredjelande samt til investeringer i vinbrug og i forarbejdnings- og markedsføringsfaciliteter.

Med hensyn til direkte betalinger fortsatte EGFL i regnskabsåret 2015 med at finansiere ordninger fra før reformen, men der blev også indført særlige elementer af reformen af den fælles landbrugspolitik fra 2013, herunder tilnærmelse af støtteniveauerne mellem medlemsstaterne. Rent administrativt har Kommissionen siden 2014 bistået medlemsstaterne med at forberede og gennemføre direkte betalinger f.eks. gennem vejledninger eller drøftelser på ekspertgruppemøder.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Med hensyn til ELFUL er alle 118 landdistriktsudviklingsprogrammer blevet vedtaget. Kommissionen forventer ikke, at forsinkelsen i godkendelsen af programmerne (de sidste programmer blev godkendt i december 2015) vil få nogen virkning for evnen til at nå programmernes målsætninger og de hertil knyttede mål. Pr. 31. december 2015 var der indgået forpligtelser for ca. 23,5 mia. EUR. Dette udgør 24 % af den samlede ELFUL-rammebevilling for 2014-2020. Med hensyn til betalinger beløb de anmodninger, der var modtaget fra medlemsstaterne ved udgangen af 2015, sig til 3,77 mia. EUR, hvilket fortsat udgør 4 % af de samlede forpligtelser og afspejler behovet for at fremskynde gennemførelsen i de kommende år.

Et stærkt fokus på forenkling

I begyndelsen af 2015 påbegyndte Kommissionen et omfattende forenklingsarbejde, der omfattede hele landbrugslovgivningen. Ved udgangen af 2015 blev der foretaget en række lovgivningsmæssige ændringer såsom:

forlængelse af fristen for støtteansøgninger

mere fleksibilitet i forbindelse med frivillig koblet støtte

betalinger til unge landbrugere og

mindskelse af den administrative byrde for støttemodtagerne og medlemsstaternes administrationer ved at forenkle det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) såsom indførelse af præventiv foreløbig krydskontrol og forskellige forbedringer af vejledningerne om direkte betalinger i forbindelse med gennemførelsen af økologiske fokusområder. Der arbejdes også på at forenkle reglerne om administrative sanktioner under IFKS.

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)

Med hensyn til EHFF forlængede den forsinkede vedtagelse af EHFF-forordningen (maj 2014) forhandlingsprocessen med medlemsstaterne, der blev afsluttet i december 2015. Alle 27 operationelle EHFF-programmer 53 er nu blevet vedtaget af Kommissionen. For at sikre en gnidningsløs start på gennemførelsen vedtog Kommissionen en række gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Den stillede også vejledning til rådighed for medlemsstaterne på møder i EHFF-komitéen og i EHFF-ekspertgrupperne, navnlig med fokus på de nye træk ved EHFF.

Ved udgangen af 2015 var der i alt 14 protokoller til bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande i kraft mod 10 i 2013 og 13 i 2014. I 2015 blev forhandlingerne om fornyelsen af protokollerne med Grønland og Mauretanien samt om nye fiskeripartnerskabsaftaler med Liberia og Cookøerne afsluttet med et vellykket resultat. Samtidig blev fiskeripartnerskabsaftalerne med Mozambique og Kiribati ophævet ved udløbet deres sidste protokoller.



Programmet for miljø- og klimaindsats (LIFE)

Gennemførelsen af LIFE-programmet skrider planmæssigt frem. De nye typer af tilskud (integreret teknisk bistand, kapacitetsopbygning og forberedende projekter), der blev indført med LIFE-forordningen, blev indført på vellykket vis, og de hermed forbundne indkaldelser af forslag blev lanceret. Den store interesse for projekter med fokus på klimaindsats og integrerede projekter 54 bekræftede, at de nye funktioner, der indføres med LIFE-programmet, blev modtaget meget positivt. Der blev modtaget mere end 300 projektansøgninger med fokus på klimaindsatsmål efter de første to indkaldelser af forslag i 2014 og 2015. Med hensyn til integrerede projekter ydede LIFE 2015 63,8 mio. EUR i støtte til seks integrerede projekter, der var finansieret under LIFE-programmet for miljø, og som ville lette den koordinerede anvendelse af mere end 1,4 mia. EUR som supplerende finansiering fra ELFUL, EFRU og nationale og private fonde.

Flere politiske resultater under syvende miljøhandlingsprogram blev også gennemført med videnskabelig, teknisk og logistisk støtte finansieret under LIFE såsom aktiviteter i relation til udviklingen og vedtagelsen af pakken om cirkulær økonomi samt det forberedende arbejde forud for og logistisk støtte til FN's konference om klimaændringer (COP21), der førte til den første universelle, juridisk bindende globale klimaaftale nogensinde.

1.5.2 Resultater af 2007-2013-programmerne

Gennemførelsesaspekter

De direkte betalinger fra EGFL under den tidligere ordning forud for reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 blev gennemført gnidningsløst på grundlag af den beregning og de tildelinger af støtte, der blev foretaget rettidigt af medlemsstaternes administrationer.

Med hensyn til udvikling af landdistrikter (ELFUL) blev der gennemført en række korrigerende ændringer af individuelle medlemsstaters programmer i hele perioden 2007-2013. Ændringerne vedrørte problemer såsom ændringer af finansielle tildelinger mellem foranstaltninger, tilpasning af målgruppen af modtagere og kriterierne for støtteberettigelse. Dette bidrog til at tackle den lave finansielle udnyttelsesgrad i de første år af gennemførelsen samt nogle uforudsete problemer, der opstod som følge af den ændrede økonomiske eller politiske situation set i et bredere perspektiv. Den endelige udnyttelsesgrad for perioden 2007-2013 anslås på nuværende tidspunkt til 98 %.

Den Europæiske Fiskerifond ((EFF), der er forgængeren for EHFF), stillede finansiering til rådighed for fiskeindustrien og kystsamfundene for at hjælpe dem med at blive økonomisk modstandsdygtige og økologisk bæredygtige. Pr. 31. maj 2015 var der indgået forpligtelser for 90,8 % af EFF-midlerne. De forpligtelser, som medlemsstaterne havde indgået fra 2007 til den 31. maj 2015, beløb sig til 3,91 mia. EUR for 134 689 operationer. I den samme periode udgjorde investeringer i fiskeri- og akvakultursektoren 9,27 mia. EUR, nemlig 42 % fra EFF, 26 % fra nationale offentlige bidrag og 32 % fra privat finansiering. Der er gjort fremskridt med foranstaltninger til udvikling af fiskeriområder, som udgør mere end 11 % af de samlede EFF-forpligtelser For så vidt angår løftestangseffekten, genererer hver euro EFF-støtte, som der indgås forpligtelser for, 1,37 EUR i forpligtelser i form af national støtte (+2,2 % sammenlignet med 31. maj 2014), heraf 0,75 EUR i privat finansiering og 0,62 EUR i nationale offentlige bidrag.

I 2015 blev effektiviteten af de bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler evalueret som led i en mere omfattende evaluering, der omfattede forskellige finansielle foranstaltninger under den fælles fiskeripolitik 55 . Det fremgik af evalueringen, at de bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler blev forvaltet i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. På grund af analysen af de adgangsomkostninger, der betales af andre tredjelandsfartøjer i henhold til private aftaler, og de gebyrer, der betales af fartøjsejerne sammenlignet med værdien af de landede fangster, blev de adgangsgebyrer, som EU har forhandlet, anset for at være fordelagtige og effektive for fartøjsejerne. Evalueringen viste, at fiskeriaftaler om tun gav mere valuta for pengene end fiskeriaftaler, der omfattede flere arter.

Med hensyn til LIFE+ tegnede tilskudsprojekter sig for 81 % af programmets flerårige budget på 2,1 mia. EUR. Dette beløb sig til 1,7 mia. EUR for hele perioden og mobiliserede finansielle midler for mere end det dobbelte af EU-finansieringen (1,8 mia. EUR).

Bidrag til gennemførelse af politikker

Da de efterfølgende evalueringer af effektiviteten af programmerne for udvikling af landdistrikter og EFF for 2007-2013 56 endnu ikke er blevet afsluttet, er nedenstående resultater primært baseret på de seneste tilgængelige overvågningsoplysninger om disse programmer.

Intelligent vækst

I perioden 2007-2013 havde den fælles landbrugspolitik en stærk positiv indflydelse på landbrugssektorens levedygtighed ved at tilbyde sektoren målrettet finansiering for at forbedre dens resultater. EU's landbrugssektor øgede sin samlede faktorproduktivitet med 0,7 % pr. år mellem 2005 og 2014 (og med 1,7 % pr. år i EU-13), hvilket er et tydeligt bevis på, at produktionsfaktorerne udnyttes mere effektivt.

Som led i finansieringen af udviklingen af landdistrikter blev der ydet støtte til videnopbygning, investeringer, forskellige former for samarbejde og innovation. I perioden 2007-2013 ydede ELFUL støtte til: 430 000 bedriftsmoderniseringsprojekter, startstøtte til 165 000 unge landbrugere, 385 000 landbrugeres deltagelse i kvalitetsordninger og mere end 5 mio. uddannelsesdage for landbrugere. Foranstaltninger til udvikling af landdistrikter bidrog også til skabelse eller udvikling af 70 000 mikrovirksomheder (uden for landbrugssektoren).

ELFUL-finansieringen støttede også opnåelsen af bedre adgang til bredbånd og/eller ikt for 8 mio. beboere i landdistrikterne. Næstegenerationsnetadgangen i landdistrikter nåede op på 25 % i slutningen af 2014 – en stigning fra mindre 20 % in 2013.

Selv om anvendelsen af finansielle instrumenter i programmerne for udvikling af landdistrikter for 2007-2013 stadig var beskeden (finansiering på EUR 364 mio. EUR fra 16 landdistriktsudviklingsprogrammer i syv medlemsstater), var nogle af resultaterne opmuntrende. Mellem 2010 og 2014 bidrog en garantifond, der var aktiv i Rumænien og blev finansieret gennem politikken for udvikling af landdistrikter, til at stille lån for 265 mio. EUR til rådighed ved at stille 116 mio. EUR som sikkerhed i form af 1 040 garantier.

Bæredygtig vækst

I perioden 2007-2013 var mere end 80 % af de samlede betalinger fra den fælles landbrugspolitik betinget af landbrugernes overholdelse af grundlæggende miljøstandarder (samt fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd) 57 . Ved at støtte landbrugerne gjorde EGFL det endvidere muligt at gå væk fra skadelige intensive metoder. Drivhusgasemissionerne fra landbruget (jordarealer ikke medregnet) fortsatte med at falde støt med et gennemsnitligt fald på 0,7 % mellem 2001 og 2012 og bidrog således til tendensen i retning af at reducere CO2-emissionerne, som er målet.

Under programmerne for udvikling af landdistrikter fandt der forskellige former for arealrelaterede betalinger sted for at fremme forvaltningsmetoder, der havde vist sig at have en positiv virkning for biodiversitet, jordbund, vand og luft i både landbrugssektoren og skovbrugssektoren. I programmeringsperioden 2007-2013 blev det areal, der indgik i landbrugsmiljøordningerne, udvidet til 47 mio. ha svarende til mere end 25 % af det udnyttede landbrugsareal i EU-27 i 2013. Navnlig den støtte, der blev modtaget fra landbrugerne til omlægning til økologisk landbrug, dækkede 7,7 mio. ha. Alt dette spillede en vigtig rolle i forbedringen af landbrugets miljøpræstationer i EU.

Med hensyn til EFF anvendte medlemsstaterne i 2007-2013 aktivt oplægningsinstrumentet under EFF til at tilpasse fiskerikapaciteten til de disponible ressourcer. Mange medlemsstater anførte i deres flådekapacitetsrapporter for 2013, at deres fiskerfartøjer var i balance med de udnyttede bestande, selv om der fortsat var lommer med overkapacitet, navnlig i Middelhavet.

Kommissionens årlige rapport om gennemførelsen af EFF 58 bekræfter det gradvise fald i EFF-støtten til flådeforanstaltninger (endeligt og midlertidigt ophør med fiskeri) og den fortsatte støtte til mere miljøvenlige fiskerimetoder, der har bidraget til at øge antallet af bestande, som fiskes på et niveau svarende til det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY), fra 27 i 2014 til 39 i 2015.

LIFE+ bidrog til at øge bevidstheden om offentlig deltagelse i gennemførelsen af EU's miljøpolitik og -lovgivning samt til god forvaltningspraksis på dette område. Programmet fungerede som et effektivt værktøj til at fremme gennemførelsen af prioriteterne i sjette miljøhandlingsprogram 59 . De seneste evalueringer af programmet bekræftede, at LIFE+ havde været et "vellykket instrument med betydelig EU-merværdi" 60 . LIFE har i de tyve år, hvor det er blevet gennemført, og ud over "støttebeløb svarende til ca. 600 mio. EUR årligt" 61 bidraget til øget bevaring og genskabelse af ca. 4,7 mio. ha jord, forbedret vandkvalitet i et område på ca. 3 mio. ha, sundere luftkvalitet for ca. 12 mio. mennesker, affaldsforebyggelse af ca. 300 000 t og genanvendelse af yderligere 1 mio. t samt en årlig reduktion af CO2-emissioner svarende til 1,13 mio. t 62 .

Eksempel på EU-merværdi

LIFE-programmet fungerer som en platform for udveksling af bedste praksis og viden og gør det muligt for aktører i hele EU at lære af hinandens erfaringer. Mere end 25 % af bevaringsforanstaltningerne under LIFE-Natur blev delt og efterlignet i hele EU.

Et eksempel på en sådan vellykket vidensdeling er Elia-projektet, der har til formål at skabe grønne korridorer for biodiversitet under højspændingsledninger i skove og samtidig reducere de årlige vedligeholdelsesomkostninger for operatørerne af eltransmissionssystemer. Takket være dette projekt blev 155 km (775 ha) i Belgien og 31 km (155 ha) i Frankrig genoprettet. I begge lande involverede bevaringsforanstaltningerne 732 interessenter fra 28 interessentgrupper i deres langsigtede forvaltning. Cost-benefit-analysen viste, at de årlige vedligeholdelsesomkostninger blev reduceret med en faktor på 2,5-5, og at de oprindelige investeringer tjente sig selv ind efter kun 3-9 år.

Operatøren i Belgien forventes at implementere denne metode under yderligere 600 km højspændingsledninger over sit eget budget efter udløbet af dette LIFE-projekt i forventning om at opnå årlige besparelser på ca. 1 mio. EUR.

De foranstaltninger, der er gennemført under dette projekt, finder anvendelse på mere end 75 000 km i hele EU.

Inklusiv vækst

Kombinationen af direkte betalinger og markedsforanstaltninger bidrog til at begrænse tabet af arbejdspladser og output 63 . I 2014 nåede beskæftigelsesfrekvensen i landdistrikterne igen op på 63,3 %. Dette var vigtigt for EU's 11 mio. landbrug, deres 22 mio. faste medarbejdere og de personer, der er knyttet til landbruget, dvs. 22 mio. inden for fødevareforarbejdning, fødevaredetailhandel og restaurationstjenester plus andre i upstream- eller downstreamsektorer (altså en sektor på næsten 44 mio. arbejdspladser i alt). Den fælles landbrugspolitik fremmede også en afbalanceret territorial udvikling i EU gennem sine foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, der støttede næsten 53 000 operationer til forbedring af basistjenesterne i landdistrikterne (f.eks. transport, elektricitet, vedligeholdelse) i perioden 2007-2013.

Med hensyn til EFF anslås det i en nylig undersøgelse 64 , at lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet 65 har skabt mindst 7 300 job, mens yderligere 12 500 job er blevet bevaret til en anslået omkostning på 32 000 EUR pr. skabt eller bevaret job, og at der er blevet oprettet over 200 nye virksomheder med EFF-støtte.

Ifølge den evaluering, der blev afsluttet i 2015 66 , viste foranstaltningerne under de bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler sig at være effektive målt i økonomiske fordele for EU's og tredjelandes flåder. De bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler inden for fiskeriet støttede beskæftigelsen for ca. 2 500 EU-borgere på EU-fartøjer i mange af EU's kystregioner, idet det største antal var i de spanske regioner Andalusien, Galicien, Baskerlandet og De Kanariske Øer, Letland og Litauen, de franske regioner Bretagne og Réunion og Pomorskie-regionen i Polen. Det blev dog konstateret, at skabelsen af job i relation til fiskeripartnerskabsaftaler i regioner som Andalusien og De Kanariske Øer var negativt påvirket af reduktionen af fiskerimulighederne i henhold til flerartsaftalerne i Vestafrika i evalueringsperioden (2007-2013).

1.6 Sikkerhed og medborgerskab (udgiftsområde 3)

Under udgiftsområde 3 samler EU-budgettet en række programmer (2,5 mia. EUR svarende til 1,6 % af det samlede EU-budgettet for 2015), der støtter presserende politiske udfordringer såsom sikkerhed, asyl, migration og integration, sundhed, forbrugerbeskyttelse, kultur og dialog med borgerne. Finansieringen er tilpasset projekter, hvor EU-samarbejdet medfører betydelige effektivitetsgevinster.

Diagram 6: Til venstre: Vigtigste programmer finansieret i 2015 under udgiftsområde 3 / Til højre: Andel af det samlede 2015-budget for udgiftsområde 3. Alle tal er i mio. EUR.

Denne del af budgettet kom under særligt pres i år som følge af flygtningekrisen. Agenturer som Frontex, EASO og Europol blev styrket med en tredobling af det oprindelige beløb, der var afsat til "Triton"- og "Poseidon"-operationerne i Middelhavet, og yderligere støtte til oprettelse af hotspots. Nødforanstaltninger under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed blev styrket betydeligt (+130 mio. EUR) for at hjælpe frontlinjemedlemsstater som Grækenland og Italien. Der blev også ydet 25 mio. EUR til finansiering af genbosættelsesordningen.

Kommissionens prioriteter:

Programmerne under udgiftsområde 3 bidrager primært til Juncker-Kommissionens prioriteter "retlige anliggender og grundlæggende rettigheder" og "migration". Til trods for det beskedne budget, der er afsat hertil, bidrager disse programmer til resultaterne under Europa 2020-strategien. F.eks. finansierer sundhedsprogrammet foranstaltninger vedrørende sund aldring (en forudsætning for intelligent vækst) og uligheder på sundhedsområdet (en vigtig komponent i inklusiv vækst), og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden 67 bidrager til inklusiv vækst gennem finansiering af projekter til integration af tredjelandsstatsborgere.

1.6.1 Gennemførelse af programmerne under FFR 2014-2020

På sikkerheds-, asyl-, migrations- og integrationsområdet er medlemsstaterne begyndt at gennemføre foranstaltninger med støtte fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed, sådan som skitseret i deres nationale programmer. Begge fonde er vigtige finansieringskilder til tackling af flygtningekrisen og gennemføres hovedsageligt ved delt forvaltning.

I 2015 er der gjort betydelige fremskridt i opstartsfasen. Alle medlemsstaternes 54 flerårige nationale programmer blev vedtaget, og de beskriver, hvordan medlemsstaten agter at opfylde fondenes mål. De resterende fire programmer under Fonden for Intern Sikkerhed for de associerede Schengenlande vil blive godkendt efter indgåelsen af bilaterale aftaler med disse lande. Processen med udpegelse af en myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af fondene, en forudsætning for at tildele støtte, skrider planmæssigt frem. Ved udgangen af 2015 var der kun fire medlemsstater, som endnu ikke havde udpeget en ansvarlig myndighed.

Efter disse skridt blev der i 2015 påbegyndt aktiviteter med henblik på at overvåge gennemførelsen af fondene i praksis. Medlemsstaterne indsendte deres første årlige gennemførelsesrapporter i marts 2016. Til trods for den forsinkede vedtagelse af retsgrundlaget for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed og under hensyntagen til migrationskrisen og de seneste sikkerhedsrelaterede hændelser har medlemsstaterne rapporteret om fremskridt med gennemførelsen af deres nationale programmer. Selv om det er gået langsomt med gennemførelsen i de første to år (der er indgået forpligtelser for ca. 19 % af den samlede finansiering for 2014-2015), forventes gennemførelsen at gå hurtigere i 2016.

De aktiviteter i 2015, der blev finansieret ved direkte forvaltning, var påvirket af indførelsen af supplerende nødhjælp. Det budget, der er til rådighed for tilskud, blev tredoblet fra 77,41 mio. EUR i 2014 til 261,94 mio. EUR i 2015, og 38 tilskud til nødhjælp (til en værdi af 163 mio. EUR) 68 blev i 2015 tildelt de medlemsstater, der er mest berørt af tilstrømningen af asylansøgere. Tilskuddene gik til finansiering af asylansøgeres basale behov såsom indkvartering og sundhedstjenester samt personale, der er nødvendigt for screening og tolkning.

På sundheds- og fødevaresikkerhedsområdet blev det årlige arbejdsprogram for sundhed i 2015 gennemført som planlagt. Der blev i alt indsendt 103 forslag, hvoraf 38 vil blive finansieret (succesrate på 36 %). Disse omfatter otte fælles foranstaltninger med medlemsstaterne og 30 tilskud. For at gøre det muligt at finansiere foranstaltninger vedrørende flygtninges sundhed blev arbejdsprogrammet ændret i oktober 2015. 7,2 mio. EUR blev tildelt fire projekter, og ét direkte tilskud blev tildelt Det Internationale Kontor for Migration med henblik på at støtte medlemsstater, der er under et særligt migrationspres, i deres indsats over for sundhedsrelaterede udfordringer, navnlig gennemgang af personlig helbredsjournaler med henblik på at rekonstruere migranters sygehistorie og evaluere deres sundhedsmæssige behov.

Alle arbejdsprogrammer på fødevare- og foderstofområdet i 2015 blev gennemført som planlagt og bidrog til et bedre sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter gennem hele fødevarekæden. I 2015 blev der gennemført 137 EU-medfinansierede veterinærprogrammer med et samlet budget på 163 mio. EUR, der var målrettet sygdomme, som rammer dyr og nogle gange mennesker (zoonoser). I 2015 fortsatte forekomsten af salmonellose og brucellose hos mennesker med at falde. For første gang var der 17 EU-medfinansierede nationale plantesundhedsundersøgelsesprogrammer med et samlet budget på 7,5 mio. EUR, der sikrede tidlig opdagelse og udryddelse af sygdomsudbrud. Sideløbende hermed blev dyre- og plantesundhedsepidemier forhindret, og en række epidemiologiske situationer blev håndteret på vellykket vis ved hjælp af nødforanstaltninger, der gjorde det muligt for EU fortsat at eksportere. EU-finansieringen på 16 mio. EUR til 43 EU-referencelaboratorier i 2015 førte til bedre gennemførelse af EU-lovgivningen ved at håndhæve lovmæssige grænser og mindske behovet for at gentage prøver.

Under programmet "Bedre uddannelse – større fødevaresikkerhed" modtog mere end 7 000 medarbejdere hos myndighederne med ansvar for kontrol med fødevaresikkerhed uddannelse i 2015. På en skala fra 0 til 10 gav de medarbejdere, som havde modtaget uddannelse, bedømmelsen 8,4 for forbedringen af deres viden.

På forbrugerbeskyttelsesområdet skrider gennemførelsen af forbrugerprogrammet for 2014-2020 planmæssigt frem i retning af at nå de flerårige mål. De fleste af de relevante resultatindikatorer, der blev forventet for 2014 og 2015, er blevet nået 69 . De finansierede foranstaltninger var målrettet områder, hvor forbrugerbeskyttelse ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne alene, såsom aktiviteterne hos de europæiske forbrugercentre, der stiller information til rådighed og yder gratis rådgivning og bistand vedrørende køb på tværs af grænserne i EU. I 2015 blev der ydet 30 tilskud til medfinansiering af disse centres arbejde 70 .

På kulturområdet blev programmet Et Kreativt Europa, der har til formål at støtte de kulturelle og kreative sektorer, gennemført planmæssigt. De støttede foranstaltninger omfatter grænseoverskridende projekter, der involverer kulturelle og audiovisuelle aktører fra 38 lande (efterspørgslen var større end i 2014), og initiativer som f.eks. de velkendte europæiske kulturhovedstæder. Programmet forfølger fortsat sine generelle målsætninger, nemlig at bidrage til at bevare Europas kulturelle og sproglige identitet og søge at styrke de europæiske kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne.

Gennemførelsen af programmet "Europa for Borgerne" skrider planmæssigt frem i retning af at nå målene. Interessen for programmet var stor i 2015 med et stigende antal ansøgninger om finansiering fra et forholdsvist beskedent budget. Ud af 2 791 modtagne ansøgninger blev der udvalgt 408 projekter (succesrate på 14,6 %).

Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid

I hele 2015 fortsatte EU med at udvikle sine politikker for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-medborgerskab. Disse politikker bygger på EU's kerneværdier demokrati, frihed, tolerance og retsstatsprincippet. EU-borgerne skal have fuld tillid til, at deres frihed og sikkerhed er godt beskyttet, uanset hvor de befinder sig i Den Europæiske Union.

I april fremlagde Kommissionen en europæisk dagsorden om sikkerhed. Dagsordenen fokuserer på områder, hvor EU kan gøre en forskel, såsom bedre udveksling af oplysninger og et styrket politisamarbejde og retligt samarbejde.

Efter terrorangrebene i Paris i januar 2015 og november 2015 og i København i februar 2015 besluttede medlemsstaterne at samarbejde om at bekæmpe terrorisme. De tog skridt til at imødegå radikalisering, stoppe finansieringen af terrorisme og forbedre deres indbyrdes samarbejde og samarbejdet med EU's retshåndhævende myndighed, Europol, og dens retlige samarbejdsagentur, Eurojust.

På det retlige område indfriede Kommissionen sine tilsagn om at færdiggøre EU's databeskyttelsesreform, der sikrer bedre beskyttelse af borgernes personoplysninger. Kommissionen gjorde også fremskridt hen imod oprettelsen af den europæiske anklagemyndighed, der skal efterforske og retsforfølge svig i EU, som skader Unionens finansielle interesser.

Kommissionen afsluttede forhandlingerne om en paraplyaftale om databeskyttelse mellem EU og USA. Aftalen vil beskytte personoplysninger, der overføres mellem Den Europæiske Union og De Forenede Stater, med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, herunder terrorisme. Den vil også gøre det muligt for EU-borgere at udnytte muligheden for at få adgang til domstolsprøvelse i De Forenede Stater efter amerikansk ret.

1.6.2 Resultater af programmerne under FFR 2007-2013

På sikkerheds-, asyl-, migrations- og integrationsområdet er de efterfølgende evalueringer af forgængerne for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed endnu ikke afsluttet, og der vil blive rapporteret herom næste år. Der foreligger dog data om visse centrale resultatindikatorer.

For det første steg antallet af personer, der modtog reintegrationsbistand gennem forgængeren for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, betydeligt i perioden fra 2011 til midten af 2015 sammenlignet med den foregående rapporteringsperiode, der dækkede 2008-2010, sådan som det er vist nedenfor. Mens gennemsnitligt 2 500 personer modtog bistand hvert år i perioden 2008-2010, modtog gennemsnitligt mere end 10 000 personer bistand hvert år i perioden 2011-2015.

Endvidere blev der offentliggjort data om antallet af konsulater ud af de 2 000 konsulære repræsentationer, der udsteder Schengenvisa, som var udstyret/sikret eller opgraderet med hjælp fra forgængeren for Fonden for Intern Sikkerhed (Fonden for de Ydre Grænser) til at behandle visumansøgninger og betjene visumansøgere i perioden fra 2011 til midten af 2015:

1 365 konsulater, der er knyttet til VIS

184 opførte eller renoverede konsulater

116 konsulater med sikkerhedsfremmende udstyr

1 349 konsulater med udstyr til behandling af Schengenvisa.

Samlet set viser de foreløbige oplysninger fra den efterfølgende evaluering af anvendelsen af Fonden for de Ydre Grænser, at de fleste investeringer vedrørte IT-systemer (over 40 % af udgifterne), mens fondens bidrag til grænseforvaltning var forholdsmæssigt lavere. Disse IT-investeringer vedrørte ofte prioriterede områder med henblik på at støtte nye EU-initiativer, der skal anvendes på medlemsstatsplan, og for hvilke fonden havde kalkuleret med et medfinansieringsniveau på 75 % i stedet for 50 %.

området sundhed, fødevarebeskyttelse og dialog med borgerne blev der i 2015 offentliggjort to efterfølgende evalueringer 71 , der vurderede, om det andet sundhedsprogram og programmet "Europa for Borgerne", der blev finansieret under FFR 2007-2013, havde nået deres mål. Begge evalueringer pegede på, at den begrænsede finansiering, der var til rådighed (sundhedsprogrammet – 294 mio. EUR og programmet "Europa for Borgerne" – 215 mio. EUR over en syvårig periode) for projekter, som dækkede en række mål og prioriteter, ikke var en tilstrækkelig kritisk masse til at påvirke de generelle europæiske tendenser vedrørende sundhed eller borgernes holdninger til EU. For at maksimere deres indflydelse finansierede begge programmer målrettede foranstaltninger med en høj EU-merværdi og var i stand til at generere en løftestangseffekt.

Konklusionen af den efterfølgende evaluering af sundhedsprogrammet var, at 788 finansierede aktiviteter med rette fokuserede på områder af stor betydning for medlemsstaterne og de aktører, der er involveret i programmet, i overensstemmelse med EU's sundhedspolitiske prioriteter og Europa 2020-prioriteterne for intelligent og inklusiv vækst. Ved evalueringerne blev der vurderet individuelle foranstaltninger og resultater, og konklusionen var, at de skabte en række værdifulde resultater, som skabte merværdi på EU-plan, fordi der blev udvekslet bedste praksis mellem medlemsstaterne, og samarbejdet blev forbedret gennem fælles foranstaltninger. Sundhedsprogrammet tilvejebragte nyttig viden og dokumentation, der kan danne grundlag for informeret beslutningstagning og yderligere forskning i vigtige sundhedsmæssige problemer. F.eks. støttede det indsamlingen af sammenlignelige data i EU, der omfattede mange medlemsstater og tilvejebragte information til brug ved beslutningstagning. Et godt eksempel på EU-merværdi er sundhedsprogrammets medfinansiering af Orphanet-portalen om sjældne sygdomme, der samler fragmenterede ressourcer på EU-plan.

Eksempel på EU-merværdi

Ca. 30-35 mio. EU-borgere lever med en sjælden sygdom. På grund af det begrænsede antal patienter pr. sygdom i hvert land foreligger der kun sparsom viden herom, og den er endvidere ulige fordelt på europæisk plan. Orphanet-portalen omfatter en encyklopædi over sjældne sygdomme, der er skrevet af eksperter og gennemgået af fagfæller, og en oversigt over tjenester med oplysninger om specialiserede klinikker for ambulante patienter, diagnostiske laboratorier og støttegrupper i Europa. Databasen indeholder oplysninger om ca. 6 000 sygdomme og er frit tilgængelig. Portalen er en stor succes, og de årlige downloadtal steg støt fra 37 000 i 2010 til 414 000 i 2015, og webstedet har nu over 41 000 besøgende dagligt. Ca. 47 % af de besøgende er sundhedspersonale, 26 % patienter og 17 % studerende. Det centrale knudepunkt på EU-plan giver effektivitetsgevinster, fordi sundhedspersonale overalt i Europa kan forbedre deres viden om disse sygdomme, forskere og akademikere kan udvikle nye behandlingsformer og terapier, og patienter kan finde pålidelige, opdaterede oplysninger.

Med hensyn til programforvaltning var konklusionen på den efterfølgende evaluering af sundhedsprogrammet, at gennemførelsen og programforvaltningen var blevet forbedret på grundlag af anbefalinger fra tidligere evalueringer. Selv om oprettelsen af en specialiseret database førte til en forbedring af overvågningen af programmets foranstaltninger, peger evalueringen på svagheder i overvågningen af resultaterne af de finansierede foranstaltninger og deres analyse, hvilket begrænsede vurderingen af programmets generelle effektivitet. Formidlingen af outputtet af foranstaltningerne varierede, hvorfor der ikke systematisk var sikkerhed for, at man nåede ud til de vigtigste interessenter, eller at outputtene kunne udnyttes og omsættes til resultater og konkrete virkninger. Der er blevet udarbejdet en handlingsplan, der skal forbedre overvågningen og tilvejebringe en interaktiv database med resultater samt en kommunikations- og formidlingsstrategi, og som gennemføres af Kommissionen og forvaltningsorganet CHAFEA.

For at maksimere virkningerne af individuelle projekter gik programmet "Europa for Borgerne" gradvist væk fra finansiering af mindre venskabsbyprojekter, hvor der udveksles ekspertise om forskellige spørgsmål såsom ungdom, kultur og turisme, over til finansiering af større og mere strukturerede projekter, der involverede et større antal byer og borgere, og som tog fat på problemer, der sandsynligvis ville opstå i nær fremtid, såsom integration af migranter og miljøproblemer. Selv om det er vanskeligt at vurdere programmets langsigtede virkning gennem en bottom-up-metode, nåede programmet ud til et stort antal borgere, hvoraf mange deltog for første gang. Programmet havde ca. 7 mio. direkte deltagere og nåede ud til næsten 25 000 byer og borgere og skabte 350 netværk af byer og borgere. 4 250 civilsamfundsorganisationer blev mobiliseret med henblik på at varetage borgernes interesser, og mere end 500 organisationer blev involveret i historiebevidsthedsaktiviteter rettet mod borgerne.

1.7 Et globalt Europa (udgiftsområde 4)

Med hensyn til budgettets forpligtelsesbevillinger var der oprindeligt 72 blevet afsat 8,7 mia. EUR til programmerne under udgiftsområde 4, hvilket udgør 5,4 % af det samlede EU-budget for 2015.

Udgiftsområde 4 i den finansielle ramme dækker alle Kommissionens eksterne foranstaltninger såsom udviklingsbistand, førtiltrædelsesstøtte og humanitær bistand eller foranstaltninger, der bidrager til stabilitet og fred. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) finansieres ikke over EU-budgettet, men med direkte bidrag fra EU-medlemsstaterne.

I 2015 vedrørte en af de vigtigste foranstaltninger under udgiftsområde 4 flygtningekrisen. Navnlig "Trustfonden for Syrien" blev oprettet for at samle midlerne fra både EU-budgettet og medlemsstaternes budgetter. EU-budgettet investerede næsten 570 mio. EUR i denne trustfond i 2015. EU oprettede endvidere en trustfond for Afrika, der skulle tage fat på årsagerne til den økonomiske migration. Denne fond finansieres også gennem EUF.

Kommissionens prioriteter:

Programmerne under udgiftsområde 4 bidrager til Juncker-Kommissionens prioritet "EU som global aktør" og til reaktionen på flygtningekrisen. De støtter navnlig også den eksterne dimension af andre af Juncker-Kommissionens prioriteter såsom "en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik", "job, vækst og investering" og "et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid".

 

Diagram 7: Til venstre: Vigtigste programmer finansieret i 2015 under udgiftsområde 4. "Andet" omfatter blandt andet fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, instrument, der bidrager til stabilitet og fred, og europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) / Til højre: Andel af det samlede 2015-budget for udgiftsområde 4. Alle tal er i mio. EUR.

Forvaltningen og gennemførelsen af en stor del af finansieringen under udgiftsområde 4 varetages af tredjeorganisationer såsom FN's organisationer, mens den resterende del enten forvaltes direkte af Kommissionen (primært tilskud) eller indirekte af støttemodtagende lande eller ved delt forvaltning.

1.7.1 Gennemførelsen af 2014-2020-programmerne

Gennemførelsen af alle programmer forløber planmæssigt.

I 2015 fortsatte Kommissionen med at bidrage væsentligt til målsætningerne om at forebygge, styre og løse konflikter og skabe fred i verden. Kommissionen indtog en fremtrædende plads i forbindelse med den internationale reaktion på alle store humanitære kriser, såvel naturkatastrofer som menneskeskabte katastrofer. F.eks. ydede Kommissionen i hele 2015 støtte til de lande, der var berørt af Ebola (885 mio. EUR 73 ). Der blev ydet supplerende budgetstøtte til Liberia (31 mio. EUR) og Sierra-Leone (43 mio. EUR) for at afbøde de økonomiske følger af epidemien og forsyne landene med værdifulde midler til at stabilisere statsbudgettet såsom betaling af lønninger og andre store tilbagevendende omkostninger. Der blev lanceret en række strategiske projekter under AWARE-initiativet 74 , der knyttede humanitær bistand sammen med udvikling, f.eks. styrkelse af sundhedssystemer, skabelse af et modstandsdygtigt eksistensgrundlag i Guinea og adgang til vand i skoler i Liberia. De første genopbygningsprogrammer blev også lanceret i Guinea (sundhed) og i Liberia (uddannelse og energi). Ved udgangen af 2015 var alle tre berørte lande alle på vej til at blive erklæret ebolafri.

I lyset af terrorangrebene i Tunesien i 2015 har EU reageret hurtigt ved at vedtage foranstaltninger med fokus på reformer af den tunesiske sikkerhedssektor. EU vedtog også foranstaltninger til at opretholde den økonomiske stabilitet i landet på kort og mellemlang sigt og til at støtte turistsektoren, der er en vigtig søjle i landets økonomi, som blev påvirket negativt af angrebene.

I 2015 har EU også fortsat med at yde støtte til Ukraine. I april 2015 blev der opnået enighed om en ny makrofinansiel bistandsoperation på op til 1,8 mia. EUR med henblik på at mindske landets eksterne finansieringsbehov. Den første rate på 600 mio. EUR blev udbetalt i juli 2015. De resterende 1,2 mia. EUR forventes at blive stillet til rådighed i løbet af 2016 i to lige store rater på 600 mio. EUR med forbehold af en vellykket gennemførelse af den økonomiske politik og de finansielle vilkår, der er aftalt med Ukraine, og fortsat tilfredsstillende dokumenterede resultater af gennemførelsen af Den Internationale Valutafonds program. Derudover udbetalte Kommissionen i april 2015 den sidste rate på 250 mio. EUR i form af lån fra den første makrofinansielle bistandsoperation, der er blevet gennemført i Ukraine, siden krisen begyndte.

Endvidere har den igangværende gennemførelse af aftalen om statsopbygning til et beløb på 355 mio. EUR, der blev vedtaget i 2014 i Ukraine, været en vigtig bestanddel af den politiske og offentlige styring af de nationale reformprocesser vedrørende bekæmpelse af korruption, forvaltning af offentlige finanser og valglovgivningen. Programmet vedrørende aftalen om statsopbygning har muliggjort en aktiv dialog med de ukrainske modparter og ført til konkrete resultater såsom oprettelsen af korruptionsbekæmpelseskontoret og vedtagelsen af vigtig lovgivning i overensstemmelse med europæiske standarder for korruptionsbekæmpelse, offentlige udbud, den offentlige tjeneste, adgang til oplysninger og gennemsigtigheden af partistøtte. Det er i den forbindelse også værd at bemærke, at regeringen er rede til at acceptere nøje kontrol fra civilsamfundsorganisationernes side med hensyn til overvågning af fremskridtene med reformprocessen.

Der er også blevet ydet direkte og finansiel bistand til de mennesker i Ukraine, der er ramt af den igangværende konflikt. Kommissionen har ydet humanitær bistand for over 63,3 mio. EUR, siden krisen begyndte i 2014 75 . De projekter, der blev gennemført i 2015, har direkte hjulpet over 800 000 ukrainere. Det er vigtigt at bemærke, at fokus ligger på de mest sårbare, nemlig børn, ældre, enlige forsørgere osv. Ca. 55 % af Kommissionens humanitære bistand var målrettet mennesker i nød i områder, der ikke var kontrolleret af regeringen. EU's humanitære bistand går også til internt fordrevne og til flygtninge, der er flygtet fra konfliktområder, samt hjemvendte. Den ydede bistand omfatter hjælp i form af kontanter, mad og husly, hygiejne og sanitære forhold. Med støtte fra Kommissionen og med bidrag fra Tyskland og Norge har Den Internationale Organisation for Migration f.eks. ydet kontante overførsler til 16 000 sårbare personer med særligt fokus på kvinder som hjælp til at købe tøj og andre genstande, som der er et presserende behov for 76 .

I hele 2015 har EU også intensiveret sin støtte til den syriske befolkning, der er berørt af den igangværende krig. Som en af de største donorer til de strategiske beredskabsplan (SRP) 77 fra 2015 bidrog Kommissionen til at støtte 12 mio. modtagere med sundhedsydelser (herunder generel sundhedspleje, reproduktiv sundhedspleje og rehabiliteringstjenester), 5 mio. med beskyttelsestjenester, 8 mio. med vand-, sanitets- og hygiejnetjenester 78 og over 6 mio. sårbare internt fordrevne med husly og non-food-artikler.

1.7.2 Resultater af 2007-2013-programmerne

EU's bidrag til årtusindudviklingsmålene

2015 var målåret for opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene. Samlet set har årtusindudviklingsmålene bidraget til at skabe fremskridt i udviklingen over alt på kloden. EU og dets medlemsstater har som en af de største finansielle bidragydere til årtusindudviklingsmålene 79 spillet en vigtig rolle med hensyn til at opnå dette fremskridt 80 .

Mere end 1 mia. mennesker er blevet løftet ud af ekstrem fattigdom siden 1990. Årtusindudviklingsmålene om at halvere andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom og sult, er blevet nået tidligere end forventet. Verden er dog stadig langt fra at udrydde ekstrem fattigdom og sult. Mellem 2007 og 2013 ydede EU støtte til fødevaresikkerhed på 1 mia. EUR pr. år. F.eks. bidrog EU til trustfonden for eksistenssikring og fødevaresikkerhed (LIFT), der hjælper mindre landbrugere og de jordløse fattige i landdistrikterne i Myanmar med at benytte landbrug som sikkerhedsnet for forbedret fødevaresikkerhed og ernæring. LIFT-initiativet har støttet 576 000 husholdninger: 249 000 mennesker deltog i oplæring i færdigheder, 290 000 husholdninger øgede fødevaresikkerheden med mere end én måned, og 60 000 husholdninger rapporterede om øget indkomst 81 .

Der er også gjort fremskridt med at skabe mulighed for, at flere børn kan gå i skole. I den forbindelse støttede EU regeringer i over 40 lande med at sørge for kvalitetsuddannelse og læringsmuligheder til en samlet udgift på 4,4 mia. EUR mellem 2007 og 2013. F.eks. investerede EU 85 mio. EUR i Somalia i perioden 2007-2013. Dette bidrog til at øge indskrivningen i primærskoler fra 22 % i 2004 til 45 % i 2012. Det er dog vigtigt at bemærke, at 57 mio. børn i grundskolealderen på verdensplan stadig er udelukket fra at gå i skole. Det er også fortsat en udfordring at sørge for sammenhængende kvalitetsuddannelse for alle børn og unge, og der er behov for flere bestræbelser på at tackle dette problem. Med hensyn til uddannelse på sekundærtrinnet og de videregående uddannelser har EU siden 2007 ydet over 40 500 stipendier til studerende i udviklingslande, hvoraf ca. 40 % er unge kvinder. Derudover har EU's bidrag siden 2004 hjulpet yderligere 300 000 kvindelige studerende med at blive indskrevet på uddannelser på sekundærtrinnet.

EU har også arbejdet tæt sammen med modtagerlandene og andre udviklingspartnere om at tackle svagheder i sundhedssystemet og har støttet sundhedssektoren i 39 udviklingslande. Takket være EU's støtte på landeniveau blev mindst 20 mio. flere børn vaccineret mod mæslinger mellem 2004 og 2014. Endvidere hjalp EU i perioden 2004-2012 med at bygge eller renovere mere end 8 500 sundhedscentre på verdensplan.

I den periode ydede EU også støtte til forbedret sundhedspleje for mødre og børn, hvilket førte til fremskridt med hensyn til dødeligheden blandt mødre og børn under fem år. Resultaterne varierer dog i omfang landene og regionerne imellem og navnlig mellem landdistrikter og byområder. Selv om der kan iagttages en række betydelige forbedringer i visse aspekter af sundhedsplejen for mødre og børn f.eks. med hensyn grundlæggende vaccinationsrater, er der blevet registreret langsommere fremskridt med mange andre indikatorer såsom andelen af sikre fødsler, brug af moderne familieplanlægning og børns ernæring. Med hensyn til den regionale fordeling ser det ud til, at de største forbedringer har fundet sted i Asien og Nordafrika, mens der har fundet mindre forbedringer sted i Afrika syd for Sahara.

Med hensyn til EU's bidrag til årtusindudviklingsmålene på vandområdet er EU's vandfacilitet i Uganda 82 et eksempel på et projekt, der bidrager til at forbedre adgangen til drikkevand og sanitet for dårligt stillede befolkningsgrupper og til bæredygtig vandforvaltning. Indtil videre er der blevet gennemført 17 projekter til et samlet beløb på 39,4 mio. EUR. Siden projektets start i maj 2011 har 100 913 flere mennesker fået adgang til rent vand, og 231 049 flere mennesker har fået adgang til inklusiv sanitets- og hygiejneuddannelse. Et andet eksempel er i Bolivia, hvor der blev registreret vigtige fremskridt med hensyn til adgang til vand og forbedret ernæring, også takket være EU's sektorspecifikke budgetstøtte 83 , der resulterede i, at næsten 1,2 mio. mennesker fik adgang til vand – et gennemsnit på næsten 200 000 mennesker om året mellem 2006 og 2013 84 .

Resultater af evalueringen af 2007-2013-programmerne 85

I 2015 blev der afsluttet en række undersøgelser og evalueringer af 2007-2013-programmerne. Den indsamlede dokumentation bekræfter, at EU-foranstaltningerne har været effektive, at EU-støtten generelt styrkes, når den kobles sammen med et stærkt lokalt ejerskab til reformer, og at den er mere effektiv, når den er i stand til at tilpasse sig lokale ændringer, og når der anvendes forskelligartede støttemetoder 86 . Med hensyn til anvendelsen af budgetstøtte i lavindkomstlande er et af de vigtigste resultater, at den kan bidrage til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og ofte, men ikke altid, kan beskytte og øge tildelingerne til sociale tjenester og bidrage til at fremskynde opnåelsen af sociale gevinster. I de fleste tilfælde er det dog ikke muligt at præcist at måle virkningen af EU-foranstaltninger på grund af det store antal faktorer, der indvirker på de endelige resultater.

To tematiske evalueringer var af særlig interesse dette år: Den samlede vurdering af EU-støtten til miljø og afbødning af klimaændringer viser, at EU's lederskab og foranstaltninger var relevante og sammenhængende på nationalt, regionalt og globalt plan 87 . Miljø- og klimaændringsaspekterne er blevet integreret i politikkerne under EU-samarbejdet, navnlig på infrastruktur-, landbrugs- og landdistriktsudviklingsområdet. Denne forbedrede sammenhæng og dette forbedrede samarbejde blev betragtet som en klar merværdi i relation til EU-støtten. Ifølge evalueringen har omfanget af støtten ikke været tilstrækkeligt effektiv til at påvirke eller vende de negative tendenser med hensyn til miljø og klimaændringer.

Mindre tilfredsstillende resultater blev konstateret ved evalueringen af EU's støtte til ligestilling og styrkelse af kvinders position (GEWE) i partnerlandene 88 . Ifølge bedømmerne er der blevet opnået nogle vigtige og inspirerende resultater af ligestilling og styrkelse af kvinders position, men de blev anset for at være uensartede og dårligt dokumenterede. F.eks. valgte de fleste af EU-delegationerne ikke en integreret trestrenget tilgang med henblik på effektivt at kombinere integration af kønsaspektet og specifikke ligestillingsforanstaltninger med den politiske og strategiske dialog. Endvidere forhindrede manglen på lederskab på højt plan, institutionelle incitamenter og prioritering af vigtige tilsagn i EU-samarbejdet, at GEWE-dagsordenen kunne integreres i politikkerne og programmerne. Ved evalueringen blev der også identificeret eksempler på god praksis såsom tilfældet med Marokko, hvor EU-delegationen havde indført innovativ ligestillingsprogrammering med sektorspecifik budgetstøtte i tilknytning til den politiske dialog, hvor kønsaspektet reelt er integreret.

Der blev rapporteret om positive resultater ved evalueringen af finansieringsinstrumentet for civilbeskyttelse og Fællesskabets civilbeskyttelsesmekanisme for perioden 2007-2013 89 . Evalueringen viste, at mekanismens komponenter var gennemført effektivt. Navnlig ydelsen af transportbistand blev betragtet som et vigtigt skridt fremad og viste sig at være et nyttigt og effektivt redskab.

Eksempel på EU-merværdi

Ved evalueringen af civilbeskyttelsesmekanismen for perioden 2007-2013 blev det konstateret, at programmet skabte EU-merværdi ved at styrke samarbejdet mellem de deltagende stater, ved at afhjælpe mangler i den nationale beredskabskapacitet og ved at begynde at flytte mekanismens fokus over mod en mere forebyggelsesorienteret tilgang.

F.eks. var EU meget hurtig til at yde betydelig støtte til Filippinerne, der blev ramt af tyfonen Haiyan den 8. november 2013. Et første hold af humanitære eksperter fra Kommissionen blev udsendt til Manila samme dag. I begyndelsen af december havde 26 deltagende stater ydet mere end 135 mio. EUR i finansiel bistand og bistand i naturalier til Filippinerne. Kommissionen ydede tæt på 3,6 mio. EUR til medfinansiering af transport af de deltagende staters bistandsudstyr og beredskabsenheder og 40 mio. EUR i humanitær bistand og tidlige genopbygningsinterventioner.

Navnlig sikring af interoperabilitet mellem de specialiserede indsatsenheder (kaldet moduler) blev betragtet som en betydelig EU-merværdi. Alle moduler havde deltaget i fælles træning/øvelser og havde allerede arbejdet som et hold inden udsendelsen.

Konklusioner vedrørende effektivitet og resultater

Som det fremgår af ovenstående afsnit forsatte EU-budgettet med at yde et betydeligt bidrag til opfyldelsen af Juncker-Kommissionens politiske prioriteter og Europa 2020-målene.

Der var i 2015 et særligt fokus på at støtte politikker, der havde til formål at øge konkurrenceevnen og den økonomiske konvergens og at skabe vækst og job, samt på at yde finansiel støtte til reaktionen på kriser, navnlig flygtningekrisen. Dette krævede, at den disponible budgetmæssige fleksibilitet blev udnyttet fuldt ud, samt at midlerne fra EU-budgettet blev kombineret med andre finansieringskilder.

2015 var kun det andet år af gennemførelsen af 2014-2020-programmerne, og det er derfor endnu for tidligt at drage endelige konklusioner om resultaterne og virkningerne af disse programmer. Den hidtidige dokumentation tyder dog på, at gennemførelsen – med få undtagelser – forløber planmæssigt for de fleste programmer, primært under udgiftsområde 1B, hvor samhørighedsprogrammerne for 2014-2020 skred langsommere frem på grund af forsinkelser i udpegelsen af forvaltningsmyndighederne (en forudsætning for indsendelse af mellemliggende betalingsanmodninger). Der er redegjort nærmere herfor i programerklæringerne, der fra i år for hvert program indeholder et særligt afsnit med en opdatering om gennemførelsen.

Evalueringerne er ved at blive afsluttet med analysen af 2007-2013-programmerne. Den foreliggende dokumentation tyder på, at disse programmer har været effektive, skabt EU-merværdi og bidraget til Europa 2020-prioriteterne vedrørende intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Sammenfatningen af erfaringerne fra evalueringerne af de tidligere programmer er nu også medtaget i de programerklæringer, der er knyttet til budgetforslaget.

Ved vurderingen af effektiviteten bør man holde sig for øje, at EU's resultatramme tager udgangspunkt i den retlige og politiske situation og en budgetarkitektur i flere lag samt politiske værktøjer, der involverer mange forskellige aktører på nationalt og overnationalt plan. Dette betyder, at effektivitet er et delt ansvar: Ansvaret for gennemførelsen af Europa 2020-strategien samt målene i de finansielle rammer er i vidt omfang delt med medlemsstaterne.

En anden udfordring i forbindelse med effektivitetsrapportering er, at EU-programmerne er flerårige, og at deres virkninger for økonomien og samfundet kun kan registreres på længere sigt. Endvidere er der visse iboende begrænsninger for brugen af indikatorer til måling af effektivitet. Der er grænser for, i hvor høj grad indikatorer kan vise et nøjagtigt billede af effektiviteten. Gode indikatorer bygger på oplysninger, der ikke altid er tilgængelige regelmæssigt. Endvidere har kontekstbestemte faktorer stor indflydelse på de endelige resultater, og indikatorer kan ikke fjerne eller justere for disse faktorer. Med hensyn til indikatorernes nytteværdi tyder erfaringen på, at det er vigtigt at have oplysninger af god kvalitet om et forholdsvis lille antal enkle og centrale foranstaltninger frem for en mere omfattende liste over indikatorer af begrænset relevans.

Uanset disse begrænsninger har Kommissionen taget vigtige skridt til at sikre, at der rapporteres om de relevante oplysninger om programeffektiviteten i de programerklæringer, der er knyttet til budgetforslaget. Den har også reformeret sin strategiske planlægnings- og programmeringscyklus med indførelsen af flerårige strategiplaner. Med den nye tilgang er planlægningsdokumenterne mere strømlinede og fast forankrede i Kommissionens politiske prioriteter. Disse forbedringer i effektivitetsrapporteringen vil fortsætte fremadrettet, i takt med at flere oplysninger om de fremskridt, der gøres med den nuværende generation af finansielle programmer, bliver tilgængelige. Dette øgede fokus på effektivitet indgår i Kommissionens løbende arbejde med et EU-budget, der fokuserer på resultater.



Afsnit 2

Forvaltningsmæssige resultater

Andet afsnit af denne rapport fokuserer på Kommissionens forvaltning af EU-budgettet i 2015. Den måde, hvorpå EU-budgettet forvaltes og gennemføres, har stor indflydelse på den samlede effektivitet. Høje standarder for finansiel forvaltning er absolut nødvendige, uanset om budgettet forvaltes direkte af Kommissionen eller sammen med medlemsstaterne eller andre organer.

Som krævet i artikel 66 i finansforordningen er dette afsnit en sammenfatning af de årlige aktivitetsrapporter, der fremlægges af hver af Kommissionens tjenestegrene 90 , og illustrerer, hvordan Kommissionen bestræber sig på at opnå de højeste standarder for forvaltning og intern kontrol. Målene er i sidste instans at begrænse fejl til et minimum, idet der skal opretholdes en passende balance mellem omkostningerne og fordelene ved kontrol, og reducere nettovirkningen af fejl ved at træffe korrigerende foranstaltninger, når de opstår.

Gennem denne rapport påtager Kommissionen sig det overordnede politiske ansvar for forvaltningen af budgettet.

2.1 Opfyldelse af de interne kontrolmål

I overensstemmelse med generaldirektørernes ansvar som de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede indfører hver af Kommissionens tjenestegrene den organisatoriske struktur og de interne kontrolsystemer, der er bedst egnet/egnede til at sikre opfyldelsen af dens politiske og operationelle mål.

På ledelsesniveau fastlægger Kommissionen standarder, der angiver minimumstrækkene ved disse interne kontrolsystemer. Disse standarder bygger på COSO 91 -rammen, der blev revideret i 2013. Kommissionen agter at opdatere sin interne kontrolramme i overensstemmelse hermed i 2016. Målet er at sikre en robust og effektiv intern kontrol og samtidig muliggøre en fleksibel gennemførelse og begrænse bureaukrati til et minimum.

Ledelsen i hver af Kommissionens tjenestegrene har vurderet effektiviteten af de interne kontrolsystemer, og konklusionerne af denne vurdering er blevet evalueret. Som følge af vurderingen rapporterede otte tjenestegrene 92 om mangler på specifikke områder samt foranstaltninger til yderligere forbedring af den effektive gennemførelse. Generelt konkluderede alle Kommissionens tjenestegrene 93 dog, at de interne kontrolstandarder var gennemført effektivt og fungerede.

Navnlig med hensyn til finansiel forvaltning rapporterede Kommissionens tjenestegrene om resultatet af de interne kontrolmål, der er fastsat i finansforordningen 94 . Disse er sammenfattet i følgende tre afsnit.

2.1.1. Styring af risici med hensyn til lovlighed og formel rigtighed: risikobeløbet ved afslutningen

Lovligheden og den formelle rigtighed afhænger i det store og hele af to faktorer, nemlig kriterierne for støtteberettigelse og forvaltningsmetoden.

Med hensyn til støtteberettigelse kan der sondres mellem udgiftsordninger, for hvilke betalingen afhænger af opfyldelsen af visse kriterier, og ordninger baseret på refusion af de faktisk afholdte omkostninger til støtteberettigede aktiviteter. Sidstnævnte har en højere risikoprofil, da Kommissionen skal kontrollere omkostningernes art og omkostningsberegningens nøjagtighed. Dette kræver kontroller på stedet, hvis det skal ske med den krævede nøjagtighed. Disse kontroller er dyre og besværlige og kan ikke udføres før hver betaling. Kontrollerne bygger på et udsnit af transaktioner og udføres til dels, inden betalingen finder sted, samt efter betalingen i de efterfølgende regnskabsår.

Med hensyn forvaltningsmetoden sondres der mellem direkte forvaltning gennem Kommissionens tjenestegrene og tilfælde, hvor budgetforvaltningsopgaverne er overladt til medlemsstaterne (delt forvaltning) eller til andre organer såsom decentrale EU-agenturer, internationale organisationer, fællesforetagender eller tredjelande (indirekte forvaltning). I 2015 gennemførte medlemsstaterne og andre organer henholdsvis 77 % og 4 % af EU-budgettet.

Kort sagt er de største risici med hensyn til lovlighed og formel rigtighed, at omkostningerne er angivet for højt eller ikke er støtteberettigede, og at oplysningerne fra medlemsstaterne og de bemyndigede organer ikke er tilstrækkeligt pålidelige. Derfor er de to vigtigste faktorer for fejlprocenten:

kompleksiteten af kriterierne for støtteberettigelse, der har stor indvirkning på omkostningseffektiviteten og de nødvendige kontroller. I nogle tilfælde kan kontrolomkostningerne være uforholdsmæssigt høje, og/eller kontrolbyrden kan påvirke effektiviteten af programmet negativt. Kommissionen arbejder aktivt på at undgå disse tilfælde.

pålideligheden af de oplysninger, der indberettes af medlemsstaterne og andre bemyndigede organer, om deres kontrolsystemer.

Kommissionen anvender begrebet "fejlprocent" til at vurdere, om de finansielle operationer er blevet gennemført i overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige og kontraktlige bestemmelser. Fejlprocenten defineres som den bedste vurdering, den anvisningsberettigede under hensyntagen til alle relevante disponible oplysninger og sit eget faglige skøn kan foretage af de udgifter eller indtægter, der anses for at være i strid med gældende lovgivningsmæssige og kontraktlige bestemmelser på det tidspunkt, hvor de finansielle operationer blev godkendt. Fejlprocenten måles på forskellige tidspunkter afhængigt af formålet med målingen. For en nærmere definition af og redegørelse for begreberne og indikatorerne henvises til bilag 2.

For at give et samlet billede har de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede indberettet deres bedste skøn over risikobeløbet for budgettet under deres ansvar og over de korrektioner, som de forventer at gennemføre fremadrettet 95 . Sammenligningen af disse to tal giver en vurdering af risikobeløbet ved afslutningen, dvs. fejlprocenten, efter at alle korrigerende foranstaltninger er blevet gennemført ved programmets afslutning 96 .

Risikobeløbet ved afslutningen udtrykker det syn, som Kommissionens ledelse ved afslutningen af regnskabsåret har på effektiviteten af den kontrol, der blev gennemført før betalingen (forebyggende, forudgående) og efter betalingen (korrigerende, efterfølgende). Det afspejler på hensigtsmæssig vis den omstændighed, at kontrolcyklussen er flerårig, og at der kan gennemføres yderligere korrigerende foranstaltninger indtil afslutningen 97 . Det er vigtigt at bemærke, at risikobeløbet ikke svarer til de beløb, der vil blive inddrevet i sidste instans. Det er en vurdering af de udgifter, der anses for at være i strid med gældende lovgivningsmæssige og kontraktlige bestemmelser. Dette kan omfatte fejl af formel karakter, der, selv om de er alvorlige, ikke resulterer i uretmæssigt udbetalte beløb, og derfor giver de for nogle af ordningerne ikke anledning til indtægtsordrer eller finansielle korrektioner.

Udsigterne ved afslutningen

med hensyn til 2015-udgifterne

Område

Relevante 98 udgifter i 2015 i alt

Anslået risikobeløb ved betalingen i forbindelse med udgifterne for 2015 99  

Anslåede fremtidige korrektioner

Anslået risikobeløb ved afslutningen under hensyntagen til fremtidige korrektioner

Laveste værdi

Højeste værdi

Laveste værdi

Højeste værdi

Laveste værdi

Højeste værdi

Landbrug

57 677

1 167

1 066

101

Samhørighed 100

54 284

1 545

2 702

874

1 435

672

1 267

Eksterne relationer

9 713

281

62

219

Forskning

12 482

259

290

127

132

163

Andre interne politikker

3 488

32

38

11

21

27

Administration

5 683

19

22

1

18

21

I alt

143 328

3 303

4 500

2 141

2 702

1 162

1 798

Tabel 1: Udgifter i 2015 sammen med det anslåede risikobeløb for 2015-betalingerne og de anslåede fremtidige korrektioner vedrørende 2015-betalingerne (mio. EUR)



Det anslåede risikobeløb ved betalingen udgør mellem 2,3 % og 3,1 % af de relevante 2015-udgifter. Det anslåede risikobeløb ved betalingen afhænger i vid udstrækning af fordelingen mellem forfinansiering, mellemliggende betalinger, endelige betalinger og hertil knyttet forfinansiering, der er afviklet i den foregående programmeringsperiode (2015-betalingerne indeholder en forholdsvis stor mængde forfinansiering vedrørende nuværende programmer). Sammenholdt med situationen i 2014 er risikobeløbet ved betalingen faldet med ca. 10 %. Dette skyldes navnlig den reduktion af risikobeløbet, der er rapporteret om på landbrugsområdet.

De anslåede fremtidige korrektioner er det udgiftsbeløb, der er i strid med gældende lovgivningsmæssige og kontraktlige bestemmelser, og som GD'et konservativt forventer at identificere og korrigere ved kontrolaktioner, der gennemføres, efter at betalingen er godkendt. Generelt er skønnene baseret på det gennemsnitlige beløb for finansielle korrektioner og inddrivelser, om nødvendigt navnlig justeret for at kompensere for i) elementer, der ikke længere er gyldige under den nye retlige ramme, og ii) enkeltstående begivenheder. De vurderede fremtidige korrektioner, der er resultatet heraf, udgør mellem 1,5 % og 1,9 % af de samlede relevante udgifter.

Det anslåede risikobeløb ved afslutningen efter gennemførelsen af alle korrigerende foranstaltninger udgør mellem 0,8 % og 1,3 % af de samlede udgifter for 2015. De flerårige korrigerende mekanismer vil således i tilstrækkelig grad beskytte EU-budgettet mod udgifter, der er i strid med lovgivningen.

På nuværende tidspunkt er det nyttigt at skitsere en række faktorer, der kan have betydelig indflydelse på udviklingen i risikobeløbet i de kommende år:

Med hensyn til samhørighed viser tallene, at for 2007-2013-programmerne udgjorde risikobeløbet ved betalingen mindre end 5 % af udgifterne. For effektivt at tackle denne risiko forudses det i forordningen 101 for programmeringsperioden 2014-2020, at anmodninger om mellemliggende betalinger refunderes med en sats på 90 % 102 . Betalingen/inddrivelsen af den endelige saldo udgør Kommissionens godkendelse af udgifternes nøjagtighed og fuldstændighed, jf. det endelige attesterede årsregnskab, men ikke en endelig anerkendelse af deres lovlighed og formelle rigtighed. Det sidste trin i processen består af målrettede overensstemmelsesrevisioner, der udføres af Kommissionen, og som stadig giver anledning til finansielle nettokorrektioner.

Med hensyn til forskning var den flerårige fælles repræsentative fejlprocent for syvende rammeprogram på rapporteringstidspunktet 4,47 %. Dette er den vigtigste reference for de GD'er, der forvalter programmet. Når der tages hensyn til inddrivelser og korrektioner, er restfejlprocenterne fortsat over 2 %. Derfor har disse GD'er opretholdt deres forbehold med hensyn til syvende rammeprogram i deres årlige aktivitetsrapport. På grund af strukturen af de udgifter, der på nuværende tidspunkt forvaltes af de pågældende GD'er, og omfanget af forfinansiering under Horisont 2020 og andre udgifter med lav risiko, der er afholdt i 2015, er den vægtede gennemsnitlige fejlprocent for disse GD'er dog betydeligt lavere. Det er vigtigt at understrege, at forordningerne under Horisont 2020 har opretholdt princippet om mekanismen for gennemførelse af tilskud, der bygger på refusion af støtteberettigede omkostninger, mens den administrative byrde for deltagerne er blevet mindsket (f.eks. gennem forenkling af kriterierne for støtteberettigelse). De forenklinger, der er blevet indført i Horisont 2020, kunne forventes at reducere den repræsentative fejlprocent fra 5 % til 3,5 % med en restfejlprocent så tæt som muligt på 2 %. I betragtning af, at fejlprocenten forventes at svare til eller blive lavere end for FP7, skal spørgsmålet om forbehold med hensyn til Horisont 2020 i revisionserklæringerne for de kommende år overvejes grundigt.

I 2015 beløb de samlede finansielle korrektioner og inddrivelser, der blev bekræftet, sig til 3 499 mio. EUR (mod 4 728 mio. EUR i 2014) Dette beløb indeholder alle korrektioner og inddrivelser, der blev bekræftet i løbet af 2015, uanset i hvilket år de oprindelige udgifter blev afholdt. Finansielle korrektioner og inddrivelser bekræftes, når de enten er blevet godkendt af den berørte medlemsstat eller vedtaget ved en afgørelse truffet af Kommissionen.

Diagram 8: Fordeling på politikområde af de finansielle korrektioner og inddrivelser, der blev bekræftet i 2015 (i mio. EUR)

Der findes flere detaljer om disse tal og om de forebyggende og korrigerende mekanismer i den årlige meddelelse om beskyttelsen af EU's budget 103 .

2.1.2. Kontrol med omkostningseffektivitet og forenkling

Som enhver anden organisation skal Kommissionen sikre en optimal tildeling af sine ressourcer, der afspejler dens politiske prioriteter, retlige og institutionelle forpligtelser og tilpasning til den politiske udvikling. På baggrund af de stadig færre menneskelige ressourcer og de stadig større udfordringer, som EU står over for, er det af afgørende betydning at anvende ressourcerne på den mest effektive måde.

Siden 2013 har Kommissionen reduceret antallet af stillinger på stillingsfortegnelsen med 1 % pr. år med henblik på at opnå en reduktion på 5 % (1 254 stillinger) inden 2017. Den samme reduktion er, udtrykt som fuldtidsækvivalenter, blevet anvendt på det eksterne personale (kontraktansatte, udstationerede nationale eksperter). For at tackle nye udfordringer har Kommissionen sideløbende hermed aktivt omfordelt stillinger mellem tjenestegrenene med henblik på at overføre ressourcer til prioriterede områder. Initiativer til forbedring af Kommissionens organisatoriske egnethed og samlede effektivitet og til omprioritering af ressourcer vil fortsætte i 2016 104 .

Alle Kommissionens 48 tjenestegrene har vurderet omkostningseffektiviteten og effektiviteten af deres kontrolsystemer og rapporteret om konklusionerne af deres vurdering i deres årlige aktivitetsrapporter. Denne vurdering er blevet udført siden 2013 og er blevet forbedret år for år. I 2014 kunne syv tjenestegrene ikke nå frem til en konklusion på grund af manglende sammenlignelige data og vanskeligheder med at vurdere fordelene ved kontroller. I 2015 var der kun to tjenestegrene, der ikke kunne nå frem til nogen konklusion. Begge tjenestegrene har truffet afhjælpende foranstaltninger og forventer at kunne nå frem til en konklusion i 2016.

Endvidere blev alle Kommissionens tjenestegrene opfordret til at revidere deres kontrolsystemer for at sikre, at de er risikobaserede under hensyntagen til deres omkostningseffektivitet og forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger. I slutningen af 2015 havde 25 tjenestegrene gjort dette; halvdelen 105 havde truffet foranstaltninger til at forbedre omkostningseffektiviteten, mens de øvrige 106 konkluderede, at der ikke var behov for nogen ændringer. De resterende tjenestegrene forventes at gennemføre foranstaltninger eller foretage deres gennemgang i 2016.

Der er også sket fremskridt i forenklingsarbejdet med forberedelsen af relanceringen af resultattavlen for forenkling. For første gang vil forenklingen af budgetgennemførelsen ikke kun blive overvåget af Kommissionen, men også af medlemsstaterne. Arbejdet er også blevet fortsat med at forenkle de finansielle regler med henblik på udarbejdelse af en forenklingspakke sammen med midtvejsrevisionen af FFR.

Kommissionen fortsætter med at gennemføre yderligere forenkling og rationalisering inden for finansiel forvaltning, kontrol, regnskabsføring og revision.

2.1.3. Strategier for bekæmpelse af svig

Kommissionen har indført Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS). Dens overordnede mål er at forbedre forebyggelse, afsløring og efterforskning af svig og sikre passende sanktioner, inddrivelse og afskrækkelse, navnlig ved at indføre strategier for bekæmpelse af svig i Kommissionens tjenestegrene. Strategien omfatter hele cyklussen for bekæmpelse af svig, dvs. forebyggelse, afsløring, efterforskning, sanktioner og inddrivelse af misbrugte midler. Den omfatter indtægter og udgifter under EU-budgettet og vedrører samarbejdet med medlemsstater, tredjelande og internationale organisationer med fokus på Kommissionens aktiviteter.

Alle Kommissionens tjenestegrene har gennemført GD-specifikke strategier for bekæmpelse af svig (AFS) i overensstemmelse med kravene i CAFS. Gennemførelsen af strategierne for bekæmpelse af svig overvåges regelmæssigt. I løbet af de sidste tre år har alle Kommissionens tjenestegrene opdateret eller er ved at opdatere deres strategier for bekæmpelse af svig. Som følge af en revision udført af den interne revisionstjeneste (IAS) 107 , der anerkendte de positive skridt, der allerede er taget af OLAF og de udvalgte GD'er med henblik på at oprette og gennemføre strategier for bekæmpelse af svig, er den metodologiske vejledning vedrørende udformningen og indholdet af disse strategier 108 blevet opdateret og drøftet i netværket til forebyggelse og afsløring af svig af alle Kommissionens tjenestegrene. Den vil danne grundlag for opdateringer af strategierne for bekæmpelse af svig i de kommende år.

Hvert år vedtager Kommissionen en rapport om beskyttelsen af EU's finansielle interesser (PIF-rapporten), der redegør for EU-midlernes eksponering for svig og uregelmæssigheder og beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte disse midler. Ved i detaljer at redegøre for det omfang af svig, som medlemsstaterne har indberettet for hele EU-budgettet, bidrager rapporten også til at vurdere, hvilke områder der er mest udsatte, og medvirker således til at målrette indsatsen mere effektivt på såvel EU-plan som medlemsstatsplan.

Kommissionen har tilpasset finansforordningen til EU-direktiverne om offentlige udbud fra 2014. De nye regler sikrer også bedre beskyttelse af EU's finansielle interesser, idet der pr. 1. januar 2016 er blevet indført et nyt system for tidlig opdagelse og udelukkelse. Et specialiseret centralt panel kan henstille, at upålidelige virksomheder og enkeltpersoner udelukkes fra at få adgang til EU-midler. Der kan også pålægges sanktioner i visse tilfælde. Disse administrative sanktioner kan offentliggøres. Samtidig med at sådanne virksomheder og enkeltpersoner garanteres ret til et forsvar, gør de nye regler det muligt at handle meget hurtigere, idet de, der ansøger om EU-midler, og som er involveret i svig, korruption eller anden ulovlig adfærd eller virksomhed, får et rød kort.

Følgende eksempler på resultater i 2015 illustrerer Kommissionens bestræbelser:

GD FISMA udviklede et IT-værktøj til begivenhedsstyring (EMT). Dette værktøj består af en database, der skaber mere gennemsigtighed i styringen af møder og kontakter med interessenter. EMT-værktøjet hjælper personalet med at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med møder og letter den efterfølgende identificering og registrering af drøftelser, som har fundet sted. Det bidrager også til at forebygge og opdage mulige interessekonflikter.

DG EMPL og GD REGIO præsenterede risikovurderingsredskabet Arachne i 27 medlemsstater, og indtil videre har 16 medlemsstater valgt at afprøve det. Arachne har til formål at etablere en omfattende database over finansielle og operationelle data vedrørende projekter og støttemodtagere med henblik på at foretage en risikovurdering baseret på objektive kriterier, der gør det muligt at identificere de mest risikofyldte projekter med henblik på projektudvælgelse og -kontrol. Implementeringen af dette værktøj indgår i de foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der er omhandlet i den fælles strategi for bekæmpelse af svig for GD REGIO, GD EMPL og GD MARE inden for rammerne af Samhørighedspolitikken og EHFF. Det gør det også muligt at identificere indikatorer for eventuelle uregelmæssigheder eller svig i forbindelse med godkendelsen af fremtidige projekter eller evalueringen af deres gennemførelse.

GD AGRI har holdt seminarer om bekæmpelse af svig for personalet ved betalingsorganerne for landbrugsmidler i alle medlemsstater og kandidatlandene. Over 40 sådanne arrangementer nåede ud til tæt på 4 000 medarbejdere overalt.

2.2 Forvaltningserklæring

Alle 48 ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede erklærede i deres årlige aktivitetsrapporter for 2015, at de havde opnået rimelig sikkerhed for, at de oplysninger, der er indeholdt i rapporten, giver et retvisende billede, af de midler, der afsat til de aktiviteter, som er beskrevet i rapporten, er blevet anvendt til det tiltænkte formål og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at de indførte kontrolprocedurer giver de nødvendige garantier for underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

De ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede vurderede kontrolresultaterne og alle andre relevante elementer for at opnå sikkerhed for, at kontrolmålsætningerne blev opfyldt. De overvejede eventuelle betydelige svagheder, som var blevet konstateret, og vurderede disses kumulative virkning for sikkerheden, både kvantitativt og kvalitativt, med det formål at fastslå, om de var væsentlige. Som følge heraf afgav 30 ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede revisionserklæringer uden forbehold, mens 18 erklæringer var behæftet med i alt 33 109  forbehold. De ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede afgav revisionserklæringer uden forbehold med hensyn til indtægtstransaktioner, da alle forbehold vedrørte udgifter.

Det, at der kan knyttes forbehold til revisionserklæringen, er en af hovedhjørnestenene i ansvarlighedsmodellen. Det sikrer gennemsigtighed med hensyn til de konstaterede udfordringer og svagheder, de påtænkte foranstaltninger til tackling af de underliggende problemer og en vurdering af deres virkning. Selv om de fleste forbehold er affødt af konstateringer vedrørende forvaltningen og kontrollen af tidligere betalinger, har de alle en positiv, forebyggende fremadrettet virkning, da afhjælpende foranstaltninger styrker kontrolsystemerne, og da fremtidige betalinger for samhørighedspolitikken og EHFF er blokeret (procedurer for afbrydelse og suspension). De handlingsplaner, der er udviklet i relation til forbehold 110 , sigter specifikt mod at afbøde fremtidige risici.

Der var 21 tilbagevendende og 12 nye forbehold. GD NEAR hævede to forbehold 111 , GD AGRI hævede ét 112 , og GD REGIO slog to forbehold sammen til ét 113 .

De udgifter, der er berørt af kvantificerbare forbehold, er faldet med 14 543 mio. EUR (fra 44 392 mio. EUR i 2014 til 29 849 mio. EUR). Dette skyldes primært faldet i omfanget af forbehold vedrørende eksterne relationer samt et stort fald (på 7 400 mio. EUR) i GD AGRI's forbehold vedrørende direkte støtte fra EGFL samt de forebyggende foranstaltninger, der er truffet under samhørighedspolitikken med henblik på at afbryde eller suspendere EU-betalinger, så snart der konstateres mangler i medlemsstaternes gennemførelsessystemer. Risikobeløbet for udgifter, der er omfattet af et forbehold, anslås til 1 324 mio. EUR. Resultaterne er vist efter politisk område i tabel 2. Detaljerede resultater efter tjenestegren fremgår af bilag 1.

Politisk område 114

Samlede betalinger for 2015

Betalinger for 2015, der er omfattet af forbehold – omfang

Risikobeløbet ved rapportering

Landbrug

56 946

19 922

760

Samhørighed 115

53 822

4 305

296

Eksterne relationer 116  

10 231

2 895

97

Forskning

14 077

2 650

160

Andre interne politikker

4 029

78

10

Administration

5 676

I alt

144 781

29 849

1 324

Tabel 2: Risikoomfang og -beløb 117 i forbehold for 2015 (mio. EUR).

Efter i tre år at have taget forbehold vedrørende hele budgettet har GD DEVCO udviklet en pålidelig metode, der gør det muligt at udelukke udgifter med en lavere risiko fra deres vigtigste forbehold. Metoden bygger på beregningen af risikoindeks, der afspejler den fejlfrekvens, der er identificeret i hvert udgiftssegment i perioden 2012-2014. På nuværende tidspunkt omfatter forbeholdet kun tilskud under direkte forvaltning og udgifter under indirekte forvaltning med internationale organisationer og agenturer i medlemsstaterne svarende til 45 % af deres budget.

GD NEAR har afgivet en revisionserklæring uden forbehold, idet det har hævet to forbehold, der blev taget sidste år, da dens vurdering af fejlprocenten i alle tilfælde var under 2 %. Med hensyn til instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) anvendte GD NEAR for den del, der henhører under indirekte forvaltning, i 2015 en ny metode, der gør brug af revisionsmyndigheder i modtagerlandene på basis af detaljerede revisioner, som de er blevet pålagt at udføre. Da størrelsen af den reviderede population i hvert af landene endnu ikke var tilstrækkeligt stor, gav denne metode ikke tilstrækkeligt repræsentative resultater. For at opnå en mere forsigtig vurdering besluttede GD NEAR at anslå risikobeløbet ved hjælp af historiske fejlprocenter for denne forvaltningsmetode og udtrykke den som en række. GD NEAR agter at styrke metoden yderligere i 2016. Som beskrevet i afsnit 2.3 og i bilag 3 foreslog IAS også en række forbedringer vedrørende den metode, der anvendes af GD NEAR.

De forbehold, der er taget for nylig, vedrører et risikobeløb på 35 mio. EUR:

-Et forbehold fra GD DEVCO vedrørende forvaltningen af fredsfaciliteten for Afrika på grund af en række betydelige risici og mangler i den interne kontrol, som der blev gjort opmærksom på ved en intern revision, der blev afsluttet i begyndelsen af 2016. De afhjælpende foranstaltninger omfatter overvågning af fredsfaciliteten for Afrika, forvaltnings- og koordineringsordninger mellem DG DEVCO, EU-delegationer og EU-Udenrigstjenesten og institutionel vurdering og overvågning af partnerskabsordninger med Den Afrikanske Union. Sideløbende hermed fører en taskforce tilsyn med nye projekter og programmer for at integrere passende bestemmelser i afgørelserne og aftaledokumenterne efter behov.

-Der blev taget fem nye forbehold 118 , da de efterfølgende kontroller, der blev udført i 2015, viste en restfejlprocent på over 2 %.

-Forbeholdene fra GD HOME og GD JUST vedrørende tilskudsprogrammer bortset fra forskning gav ikke noget fingerpeg om yderligere eller nyligt afslørede svagheder. De var resultatet af forbedrede væsentlighedskriterier, der gjorde det muligt i højere grad at målrette indsatsen mod områder med høje fejlprocenter. GD HOME's forbehold vedrørende FP7 afspejler, at det nu er ansvarligt for forvaltningen af programmet, men GD GROW havde allerede i de foregående år taget forbehold med hensyn til udgifterne.

-Endelig har GD EMPL taget forbehold med hensyn til 2014-2020-programmerne. Det vedrører et enkelt operationelt program, hvor en revision har afsløret væsentlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne. Dette har ingen indvirkning på risikobeløbet på tidspunktet for rapporteringen, da den potentielle risiko er dækket af en tilbageholdelse på 10 % af de mellemliggende betalinger.

De nye ikkekvantificerbare 119 forhold vedrører:

GD HOME henviser til mangler i afsluttede årlige programmer frem til 2011 under delt forvaltning, for hvilke der ikke fandt betalinger sted i 2015.

GD ENER's forbehold skyldes mangler ved dets vurdering i 2014 af de forhåndsbetingelser, som medlemsstaterne skulle opfylde for at blive omfattet af programmet for bistand til nuklear nedlukning sådan som krævet i forordningerne 120 , navnlig med hensyn til finansieringsplanernes robusthed. GD ENER har allerede truffet foranstaltninger til at afhjælpe denne mangel. Det ville endvidere foretage en tilbundsgående revision/vurdering af finansieringsplanernes robusthed i hver berørt medlemsstat senest i oktober 2016.

Disse forbehold vedrører alle de vigtigste udgiftsområder (landbrug, struktur- og samhørighedsfonde, eksterne relationer samt forskning og andre interne politikker). Under alle omstændigheder har de relevante ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede vedtaget handlingsplaner med henblik på at tage fat på de bagvedliggende svagheder og afbøde de deraf følgende risici.

Såfremt fejlniveauerne er vedvarende høje, bestemmer finansforordningen, at Kommissionen kan identificere svaghederne i de juridiske bestemmelser og/eller kontrolsystemet, analysere omkostningerne og fordelene ved mulige korrigerende foranstaltninger og træffe eller fremsætte forslag til passende foranstaltninger Forvaltnings- og kontrolsystemerne er blevet ændret i 2014-2020-programmerne. Disse programmer befinder sig fortsat på et tidligt stadium af gennemførelsen. Kommissionen vil først over tid kunne bestemme de nye foranstaltningers betydning for fejlniveauet. Kommissionen vil inden årets udgang fremlægge en rapport om vedvarende høje fejlprocenter på visse områder (se afsnit 2.1.1).

2.3 Den sikkerhed, der opnås gennem arbejdet i den interne revisionstjeneste (IAS)

Kommissionens tjenestegrene baserede også deres sikkerhed på det arbejde, der er udført af den interne revisionstjeneste (IAS), og på information fra revisionsopfølgningsudvalget. Bilag 3 til denne årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport indeholder også oplysninger om den sikkerhed, som IAS giver. En sammenfattende rapport om den interne revisors arbejde vil blive fremsendt til dechargemyndigheden i overensstemmelse med artikel 99, stk. 5, i finansforordningen.

IAS konkluderede, at de reviderede enheder effektivt har gennemført 91 % af de henstillinger, der blev fulgt op på i perioden 2011-2015. Af de 455 henstillinger (26 %), der endnu ikke var gennemført, var én klassificeret som kritisk og 162 som meget vigtige (til dette tal bør føjes én meget vigtig henstilling fra en revisionsrapport, der blev offentliggjort i 2010). Af disse 164 henstillinger, der var klassificeret som kritiske og meget vigtige, var 32, der var klassificeret som meget vigtige, men ikke kritiske, forsinkede med over seks måneder ved udgangen af 2015 svarende til 1,9 % af det samlede antal accepterede henstillinger fra de foregående fem år. IAS' opfølgningsarbejde bekræftede, at henstillingerne generelt gennemføres tilfredsstillende, og kontrolsystemerne i de reviderede tjenestegrene bliver bedre.

Endvidere udsendte IAS efter centraliseringen af den interne revisionsfunktion i 2015 121 for første gang en konklusion om situationen med hensyn til intern kontrol til hvert GD og hver tjenestegren i februar 2016. Disse konklusioner havde til formål at bidrage til de berørte GD'ers og tjenestegrenes årlige aktivitetsrapporter for 2015 og erstattede den tidligere IAC-udtalelse om kontrolsituationen. I konklusionerne blev der navnlig gjort opmærksom på alle ikkegennemførte henstillinger, der var klassificeret som "kritiske", eller den kombinerede virkning af en række henstillinger, der var klassificeret som "meget vigtige", og i fire tilfælde (GD DEVCO, GD ENER, GD CLIMA og FFC) anførte IAS, at den kan kræve, at der bliver taget et forhold i den årlige aktivitetsrapport fra den berørte tjenestegren. Mens tre GD'er havde taget forbehold i overensstemmelse med IAS' begrænsede konklusioner, anførte FFC ikke noget forbehold i sin årlige aktivitetsrapport.

Selv om det blev anerkendt, at der var en udfordring med finansieringen i det lange løb, opstod der ingen risiko i 2015, og FFC's ledelse mener ikke, at der var nogen risiko for 2016. Med hensyn til den kombinerede effekt af fire meget vigtige IAS-henstillinger er risiciene blevet vurderet som følger af FFC's anvisningsberettigede:

Der er blevet medtaget foranstaltninger i handlingsplanen for at garantere sikkerheden på lang sigt.

Det nuværende operationelle system giver rimelig sikkerhed på kort sigt for gennemførelsen af FFC's mål.

Med hensyn til den finansielle risiko var substanstesten tilfredsstillende, og der blev ikke konstateret nogen fejl.

På grundlag af denne vurdering nåede FFC's ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede til den konklusion, at de fremsatte henstillinger ikke har nogen betydningen for sikkerheden og gennemføres som led i de løbende bestræbelser på at indføre yderligere forbedringer. FFC's ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede fandt, at den omstændighed, at handlingsplanene for denne revision blev forsinket, ikke gav anledning til et forbehold, da der ikke opstod nogen risiko i 2015.

Som krævet i opgavebeskrivelsen fremlagde Kommissionens interne revisor også en overordnet udtalelse, der var baseret på både afdelingens eget arbejde (2013-2015) og på det tidligere revisionsopfølgningsudvalgs arbejde (2013-2014), og som fokuserede på økonomisk forvaltning. Han konstaterede, at de procedurer for styring, risikoforvaltning og intern kontrol, som Kommissionen indførte i 2015, betragtet under ét var tilstrækkelige til at skabe rimelig sikkerhed for, at de finansielle målsætninger kunne nås. Den overordnede udtalelse er dog forsynet med de forbehold, der blev taget i de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes revisionserklæringer og anført i deres respektive årlige aktivitetsrapporter.

IAS baserede sin udtalelse på den kombinerede virkning af de anslåede risikobeløb som beskrevet i de årlige aktivitetsrapporter i lyset af den korrigerende effekt som dokumenteret ved tidligere finansielle korrektioner og inddrivelser. I lyset af tidligere års omfattende finansielle korrektioner og inddrivelser og ud fra den antagelse, at korrektionerne af 2015-betalingerne vil blive gennemført på et sammenligneligt niveau, fandt IAS, at EU's budget var tilstrækkeligt beskyttet som helhed og over tid.

Uden at fremsætte yderligere forbehold til udtalelsen tilføjede den interne revisor tre "henvisninger til specialforhold", der er beskrevet i bilag 3 til denne rapport. De vedrører:

kontrolstrategier på forskningsområdet for 2014-2020-programmerne

tilsynsstrategier vedrørende tredjeparter, der gennemfører politikker og programmer, og

FCC's program for nedlukning af nukleare anlæg og affaldshåndtering.

2.4 Opfølgning på decharge og eksterne revisionshenstillinger

Europa-Parlamentet vedtog sin dechargebeslutning for regnskabsåret 2014 den 28. april 2016 navnlig efter at have gennemgået henstillingen fra Rådet og Revisionsrettens årsberetning for 2015 og relevante særberetninger.

Parlamentet forventer et fast tilsagn fra Kommissionen om at gøre yderligere fremskridt på specifikke områder, der er identificeret som dechargeprioriteter. Disse vedrører primært en effektivitetsbaseret og resultatorienteret tilgang til budgetgennemførelse, budgetforvaltning og Kommissionens interne forvaltning. Under dechargeproceduren redegjorde næstformand Georgieva på Kommissionens vegne over for Parlamentet for Kommissionens hensigt om at følge op på Parlamentets prioriterede foranstaltninger.

Rådet vedtog sin dechargehenstilling den 12. februar 2016, hvori det bl.a. anmodede Kommissionen om i 2016 at forelægge en omfattende rapport for budgetmyndigheden om de områder, hvor fejlprocenten er vedvarende høj, og de bagvedliggende årsager, jf. artikel 32, stk. 5, i finansforordningen. Kommissionen vil foretage den relevante revision. Andre områder, hvor Rådet forventer, at Kommissionen og medlemsstaterne griber ind, vedrører kvaliteten af forvaltningen og kontrolsystemerne, forenklingsforanstaltninger og styrkelse af den resultatorienterede tilgang inden for EU.

Kommissionen vil udarbejde en omfattende rapport i 2016 om opfølgningen af dechargehenstillingerne fra Europa-Parlamentet og Rådet. Sådan som det også er tilfældet med henstillingerne fra Revisionsretten, er Kommissionen fast besluttet på at sikre, at accepterede henstillinger gennemføres systematisk under hensyntagen til omkostningseffektivitet og cost-benefit-betragtninger. Kommissionens opfølgning på henstillingerne vil omfatte særlige tilfælde med delt forvaltning med medlemsstaterne, hvor Kommissionen skal spille en tilsynsrolle. Selv om henstillingen om at gøre bedre brug af muligheden for forenklede omkostninger, som der er redegjort for i forordningen om fælles bestemmelser og ESF-forordningen, var rettet til medlemsstaterne, fortsatte Kommissionen f.eks. med aktivt at fremme medlemsstaternes brug af mulighederne for forenklede omkostninger og har udsendt en omfattende praktisk vejledning.

Henstillinger, der er knyttet til de nationale kompetencer, som går ud over Kommissionens ansvar, skal dog følges op af medlemsstaterne selv. F.eks. er den ønskede kontrol af, om medlemsstaterne har indført feedbackordninger for at forbedre indkaldelser af forslag eller udbudsprocedurer inden for udvikling af landdistrikter, ifølge den nuværende retlige ramme ikke Kommissionens ansvar og kan ikke varetages af dens tjenestegrene.

Konklusion vedrørende forvaltningsmæssige resultater

De årlige aktivitetsrapporter viser, at alle Kommissionens tjenestegrene har indført solide interne kontrolordninger og har fremlagt dokumentation for de bestræbelser, der udfoldes for at forbedre omkostningseffektiviteten, yderligere at forenkle reglerne og på fyldestgørende vis beskytte budgettet mod svig, fejl og uregelmæssigheder.

Alle ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har tilvejebragt rimelig sikkerhed, om end med forbehold. Disse forbehold er en af hovedhjørnestenene i ansvarskæden. De skitserer de konstaterede udfordringer og svagheder samt de foranstaltninger, der påtænkes for at tackle dem, og giver en vurdering af deres virkning.

Kommissionen opfordrer de GD'er, der gennemfører budgettet ved delt forvaltning med medlemsstaterne, til yderligere at styrke den metode, der anvendes til at vurdere pålideligheden af de data, der fremsendes af de relevante nationale myndigheder.

Kommissionen opfordrer GD NEAR til at udvide den stikprøve, på grundlag af hvilken den udfører efterfølgende kontroller, og styrke sin metode med henblik på at forbedre sin vurdering af fejlprocenten.

Kommissionen opfordrer også GD ENER til at vurdere og nøje overvåge finansieringsplanerne for de medlemsstater, der er berørt af programmerne for bistand til nuklear nedlukning.

Kommissionen har fremlagt en konsolideret vurdering af risikobeløbet ved afslutningen, der udtrykker det syn, Kommissionens ledelse har på effektiviteten af såvel den forebyggende kontrol (forudgående, før betalingen) som den korrigerende kontrol (efterfølgende, efter betalingen) i løbet af den flerårige kontrolcyklus.

På grundlag af den opnåede sikkerhed og forbeholdene i de årlige aktivitetsrapporter vedtager kommissærkollegiet denne forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU's budget for 2015 og påtager sig det overordnede politiske ansvar for forvaltningen af EU's budget.

(1)

      http://ec.europa.eu/avservices/photo/photoByPriorities.cfm?sitelang=en .

(2)

      http://ec.europa.eu/europe2020/europe-2020-in-a-nutshell/index_da.htm .

(3)

      http://ec.europa.eu/smart-regulation/evaluation/docs/syn_pub_rf_mode_en.pdf .

   "Kommissionen sender senest den 15. juni hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en sammenfatning af årsberetningerne for det foregående år. Årsberetningerne fra hver af de ansvarlige anvisningsberettigede stilles også til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet".

(4)

     Den almindelige beretning om Den Europæiske Unions aktiviteter indeholder yderligere detaljeret rapportering: http://publications.europa.eu/da/web/general-report .

(5)

     COM(2015) 240 final.

(6)

     COM(2015) 185 final.

(7)

     Tale holdt af formand Juncker på konferencen "EU Budget focused on Results" (et EU-budget, der fokuserer på resultater) den 22. september 2015 i Bruxelles.

(8)

     Det er ikke en udtømmende database over EU-projekter, men indeholder udvalgte eksempler, der udbygges gradvist: https://ec.europa.eu/budget/euprojects/search-projects_en.

(9)

     Med den nye tilgang er planlægningsdokumenterne mere strømlinede og centreret om Kommissionens prioriteter, hvilket hjælper GD'erne med at opstille operationelle prioriteter og udvikle en sammenhængende effektivitetsstruktur med en klar sondring mellem tildeling (for resultater og output, der er en direkte konsekvens af Kommissionens aktiviteter) og bidrag (hvor Kommissionens aktiviteter spiller en rolle for opnåelsen af et givet resultat eller en given virkning) til politikkerne og programmernes resultater.

(10)

     Herunder f.eks. de konsoliderede regnskaber, meddelelsen om beskyttelsen af EU-budgettet, rapporten om beskyttelsen af Den Europæiske Unions finansielle interesser, rapporten om intern revision og rapporten om opfølgningen på dechargeproceduren. 

(11)

      http://ec.europa.eu/eurostat/web/europe-2020-indicators/europe-2020-strategy .

(12)

     Den seneste opdatering er foretaget i januar 2016.

(13)

     Til støtte herfor udstikker "den fælles ramme for biodiversitetssikring på EU-budgettet" generelle retningslinjer og specifikke retningslinjer vedrørende fonde til brug for de nationale og regionale myndigheder samt Kommissionens tjenestegrene: http://ec.europa.eu/environment/nature/biodiversity/comm2006/pdf/cfbp%20-%20General%20Guidance.pdf .

(14)

     Som anført i 2013-udgaven af evalueringsrapporten var Europa 2020-strategien ikke blevet vedtaget, da programmerne i FFR 2007-2013 blev udformet, og deres overvågnings-, rapporterings- og evalueringsordninger havde derfor ikke til formål at skabe en forbindelse mellem resultaterne af programmerne og resultaterne af strategien.

(15)

     Beregnet som en procentdel af forpligtelsesbevillingerne sammenlignet med hele budgettet for 2015.

(16)

      http://ec.europa.eu/priorities/jobs-growth-and-investment/investment-plan_en .

(17)

     Fællesforetagender, der er oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF, er nye måder til oprettelse af offentlig-private partnerskaber på europæisk plan inden for industriel forskning.

(18)

     Offentlig-private partnerskaber mellem medlemsstater (og associerede stater) og EU.

(19)

     ITER, der er udviklet for at vise de videnskabelige og teknologiske muligheder, der ligger i fusionsenergi, er verdens største forsøgsfusionsanlæg, som nu er under opførelse i det sydlige Frankrig (Cadarache). ITER er et nyskabende globalt samarbejde mellem syv parter, som repræsenterer halvdelen af verdens befolkning. ITER er omfattet af en international aftale, der er undertegnet af Europa-Kommissionen (på vegne af Euratom) og Kina, Indien, Japan, Republikken Korea, Den Russiske Føderation og USA. Europa afholder næsten halvdelen af omkostningerne til anlæggets opførelse, mens de andre seks medlemmer af dette fælles internationale projekt bidrager på lige fod til resten.

(20)

     Erasmus+-programmet for 2014-2020 kombinerer alle EU's tidligere ordninger for uddannelse, erhvervsuddannelse, unge og idræt, herunder handlingsprogrammet for livslang læring (Erasmus, Leonardo da Vinci, Comenius og Grundtvig), programmet Aktive unge og fem internationale samarbejdsprogrammer (Erasmus Mundus, Tempus, Alfa, Edulink og programmet for samarbejde med de industrialiserede lande). I 2015 blev både den internationale Erasmus+-mobilitetsordning og låneordningen for masterstuderende lanceret.

(21)

     2013- og 2014-udgaverne af artikel 318-rapporten indeholdt allerede oplysninger om forskellige foranstaltninger under dette initiativ såsom implementeringen af strukturfondene med henblik på at sætte gang i vækst og beskæftigelse og foreløbige oplysninger om fremskridtene med projektobligationsinitiativet.

(22)

      Evaluering af pilotfasen af 2020-initiativet for projektobligationer – endelig rapport – december 2015 (ad hoc-revision af pilotfasen af 2020-initiativet for projektobligationer): http://ec.europa.eu/dgs/economy_finance/evaluation/pdf/eval_pbi_pilot_phase_en.pdf . 

(23)

     På grundlag denne evaluering udarbejdede Europa-Kommissionen et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der blev offentliggjort i marts 2016: http://ec.europa.eu/dgs/economy_finance/evaluation/pdf/eval_pbi_pilot_phase_swd_en.pdf .

(24)

     LGF, der henhører under Cosme, stiller garantier og modgarantier, herunder securitisering af SMV'ers lånefinansieringsporteføljer, til rådighed for udvalgte finansielle formidlere (f.eks. garantiinstitutioner, banker, leasingselskaber osv.) for at hjælpe dem med at yde flere lån og leasingfaciliteter til SMV'er. EFSI-ressourcer anvendes til at fremskynde implementeringen af Cosme. LGF er efterfølgeren til SMV-garantifaciliteten (SMEG) , der på vellykket vis blev gennemført under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) i perioden 2007-2013.

(25)

     Rådet og Europa-Parlamentet vedtog den relevante lovgivning den 25. juni 2015: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

(26)

     Efter undertegnelsen af EFIS-aftalen mellem Kommissionen og EIB den 22. juli 2015.

(27)

     Investeringsplan – situationen for hele EU pr. marts 2016: http://ec.europa.eu/priorities/jobs-growth-and-investment/investment-plan_en .

(28)

     Rapport om forvaltningen af EFSI's garantifond vedtaget den 31. maj 2016 (COM(2016) 353).

(29)

     Herunder bidrag fra EFTA og tredjelande betalt af de deltagende lande samt lovregulerede renter på forvaltningskontiene.

(30)

     Pr. 31. december 2015.

(31)

     Beregningen er baseret på en samlet långivning til de modtagende SMV'er = 20 715,1 mio. EUR divideret med loftet over EU-garantien = 536,3 mio. EUR pr. 31. december 2015.

(32)

     Pr. 30. september 2015.

(33)

     Beregningen er baseret på venturekapitalfondenes faktiske størrelse = 3 099 mio. EUR divideret med GIF's godkendte nettokapital = 555 mio. EUR. Kilde: Kvartalsvis rapport om Den Europæiske Investeringsfond (2015a) og faciliteten for hurtigvoksende og innovative SMV'er (GIF). 30. september 2015.

(34)

     Rapport fra en uafhængig gruppe af eksperter på højt plan samt Kommissionens meddelelse indeholdende svaret på gruppens anbefalinger ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med en evaluering af FP7 i overensstemmelse med de fem obligatoriske evalueringskriterier i retningslinjerne om bedre lovgivning: http://ec.europa.eu/research/evaluations/index_en.cfm?pg=home . 

(35)

     Evaluering af driften af REA (2012-2015): https://ec.eur opa.eu/research/evaluations/pdf/archive/.../rea_evaluation_report.pdf.

(36)

     Connecting Europe-faciliteten, forordning (EU) 1316/2013.

(37)

     Fem fonde, der udgør de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), samarbejder om at støtte den økonomiske udvikling i alle EU-lande i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden (SF), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). De to sidstnævnte henhører under udgiftsområde 2 (bæredygtig vækst).

(38)

     Henstillinger om, hvordan der skal sættes gang i job og vækst og samtidig opretholdes sunde offentlige finanser, som udsendes hvert år af Kommissionen på grundlag af dens analyse af medlemsstaternes økonomiske og sociale politikker.

(39)

     COM(2015) 639 final.

(40)

     Simuleringer baseret på den makroøkonomiske model QUEST, der er udviklet som led i et samarbejde mellem GD REGIO og GD ECFIN.

(41)

     Medlemsstater, der tiltrådte EU efter 2004.

(42)

     Forhåndsbetingelser, der skal sikre, at medlemsstaterne har indført passende lovgivningsmæssige og politiske rammer, og at der er tilstrækkelig administrativ kapacitet, inden der investeres midler fra ESI-fondene, med henblik på at opnå størst udbytte af finansieringen.

(43)

     For ESF oplyser GD EMPL i sin årlige aktivitetsplan for 2015, at procenten nåede op på 25 på skæringsdatoen den 8. april 2016.

(44)

     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/779 af 20. maj 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 1304/2012 for så vidt angår et yderligere første forfinansieringsbeløb, der udbetales til operationelle programmer støttet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

(45)

      http://ec.europa.eu/smart-regulation/refit/index_da.htm . 

(46)

      http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/pdf/expost2013/wp14a_final_report_en.pdf .

(47)

     Medlemsstater, der tiltrådte EU efter 2004, bortset fra Kroatien.

(48)

     Skøn baseret på økonomiske modelsimuleringer (f.eks. HERMIN-modellen).

(49)

     Medlemsstater, der var medlemmer af EU før 2004.

(50)

     Foreløbige resultater af den efterfølgende evaluering.

(51)

     Der var ingen fælles resultatindikatorer i 2007-2013, men der blev gjort et forsøg på at forene tilsvarende indikatorer, som medlemsstaterne havde rapporteret om, f.eks. dem, der er beskrevet i dette afsnit. Disse tal, der bygger på en rapport fra maj 2016, er ikke endelige, da rapporterne endnu ikke er afsluttet. Tallene i den årlige aktivitetsrapport fra GD EMPL for 2015 var baseret på en tidligere udgave af denne rapport.

(52)

      http://ec.europa.eu/agriculture/dashboards/ .

(53)

     Der findes et operationelt program for hver medlemsstat bortset fra Luxembourg.

(54)

     De integrerede LIFE-projekter stiller finansiering til rådighed for planer, programmer og strategier, som er udviklet på regionalt, flerregionalt og nationalt plan. Målet er at gennemføre miljølovgivning og -mål i større målestok og øge virkningen af LIFE-programmet.

(55)

     Efterfølgende evaluering af EU's finansielle foranstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten i perioden 2007-2013 (under offentliggørelse).

(56)

     De efterfølgende evalueringer af effektiviteten af programmerne for udvikling af landdistrikter for 2007-2013 vil blive afsluttet i 2016 for medlemsstaterne og i 2017 for Kommission. Den efterfølgende evaluering af EFF er endnu i gang og vil blive afsluttet i 2016.

(57)

   Se evalueringer: http://ec.europa.eu/agriculture/analysis/external/cross_compliance/index_en.htm samt http://ec.europa.eu/agriculture/eval/reports/environment-summary/fulltext_fr.pdf . 
 

(58)

     COM(2015) 662.

(59)

     EFT L 242 af 10.9.2002.

(60)

     Se Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: "Afsluttende evaluering af forordning (EF) nr. 614/2007 om det finansielle instrument for miljøet (Life+)". COM(2013) 478 final.

(61)

     Ibid.

(62)

     Ibid.

(63)

     I landbrugssektoren udgjorde de direkte betalinger i gennemsnit 46 % af landbrugsindkomsten mellem 2005 og 2013 med store forskelle mellem medlemsstaterne og driftsformerne.

(64)

     Undersøgelse af gennemførelsen af akse 4, se http://ec.europa.eu/fisheries/documentation/studies/axis-4/index_en.htm .

(65)

     Lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet er partnerskaber mellem aktører inden for fiskeriet og andre lokale private og offentlige interessenter med henblik på at tackle den økonomiske, sociale og miljømæssige velfærd i deres område.

(66)

     Efterfølgende evaluering af EU's finansielle foranstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten i perioden 2007-2013 (under offentliggørelse).

(67)

     Støtter nationale bestræbelser på at forbedre modtagelseskapaciteten, sikre, at asylproceduren er i overensstemmelse med EU's standarder, integrere migranter på lokalt og regionalt plan og forbedre tilbagesendelsesprogrammernes effektivitet.

(68)

      http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/european-agenda-migration/press-material/docs/financial_support_to_mss_under_amif_and_isf_en.pdf .

(69)

     For detaljerede tal henvises til det forbrugerprogram, der indgår i de programerklæringer, som er knyttet til budgetforslaget for 2017.

(70)

     Udkast til årlig aktivitetsrapport for forvaltningsorganet CHAFEA.

(71)

     Efterfølgende evaluering af det andet handlingsprogram for sundhed 2008-2013 i henhold til afgørelse nr. 1350/2007/EF om vedtagelse af et andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013) – http://ec.europa.eu/health/programme/docs/ex-post_2nd-hp-2008-13_comm-report_da.pdf – COM(2015) 652 final – Rapport af 16. december 2015 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af programmet "Europa for Borgerne" 2007-2013 – http://ec.europa.eu/citizenship/pdf/evaluationreportefc2007-2013_da.pdf .

(72)

     Der blev i årets løb modtaget supplerende budgetbevillinger.

(73)

     Samlet beløb fra EU-budgettet, herunder udviklingsbistand og humanitær bistand.

(74)

      https://ec.europa.eu/europeaid/aware-west-african-response-ebola-lutte-contre-ebola-en-afrique-de-louest_fr . 

(75)

     EU's humanitære bistand, der blev ydet i 2015 alene, var på 30 mio. EUR.

(76)

     For flere oplysninger henvises til Echo-faktabladet om Ukraine: http://ec.europa.eu/echo/files/aid/countries/factsheets/ukraine_en.pdf .

(77)

      https://www.humanitarianresponse.info/en/operations/syria/document/2015-syrian-arab-republic-strategic-response-plan . 

(78)

      http://www.unhcr.org/syriarrp6/docs/syria-rrp6-sectoral-plans-WASH.pdf .

(79)

     Generelt har EU og dets medlemsstater ydet ca. halvdelen af verdens officielle udviklingsbistand siden 2000.

(80)

     Dataene om resultater henviser til programmer finansieret af Europa-Kommissionen, der forvaltes af Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling, og hvis udgifter dækkes af EU-budgettet eller Den Europæiske Udviklingsfond.

(81)

     Rundt regnet 19 % af alle husholdninger, der dyrker markafgrøder, og som bor i landsbyer, der er omfattet af programmet, rapporterede om øgede indkomster. For flere detaljer henvises til LIFT's årsrapport for 2013: http://www.lift-fund.org/sites/lift-fund.org/files/publication/LIFT_Annual_Report_2013.pdf .

(82)

      https://europa.eu/eyd2015/en/european-union/stories/week-14-bringing-clean-water-and-smile-people-living-disabilities-uganda . 

(83)

     EU-budgetstøtte indebærer direkte overførsel af EU-midler til et partnerlands budget til støtte for et sektorprogram.

(84)

      http://ec.europa.eu/europeaid/strategic-evaluation-eu-cooperation-bolivia-2007-2013_en .

(85)

     I 2015 lancerede Kommissionen EU's internationale samarbejds- og udviklingsresultatramme med henblik på at styrke kapaciteten til at overvåge og rapportere om resultaterne (SWD(2015) 80). Oplysninger baseret på denne ramme vil blive medtaget i de kommende rapporter.

(86)

     Alle relevante evalueringsrapporter findes på dette websted: http://ec.europa.eu/europeaid/node/80199_en .

(87)

      https://ec.europa.eu/europeaid/thematic-evaluation-eu-support-environment-and-climate-change-third-countries-2007-2013_en .

(88)

     http://ec.europa.eu/europeaid/sites/devco/files/evaluation-cooperation-ec-gender-1338-main-report-201504_en.pdf.

(89)

     http://ec.europa.eu/echo/files/evaluation/2015/CPM_final_report_en.pdf.

(90)

     I denne rapport dækker udtrykket "Kommissionens tjenestegrene" alle generaldirektorater, tjenester og forvaltningsorganer, men ikke kommissærkollegiet.

(91)

     Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission (COSO) er et fælles initiativ mellem fem organisationer i den private sektor, der har til formål at stille velovervejet lederskab til rådighed for forvaltnings- og styringsenheder på ledelsesplan vedrørende kritiske aspekter af organisatorisk styring, virksomhedsetik, intern kontrol, styring af virksomhedsrisici, svig og finansiel rapportering. COSO har også oprettet en fælles intern kontrolmodel, i forhold til hvilken virksomheder og organisationer kan vurdere deres kontrolsystemer.

(92)

     GD AGRI, GD ECHO, GD SANTE, GD HOME, GD JUST, GD EAC, GD DEVCO og GD CLIMA.

(93)

     Kun GD DEVCO konkluderede, at et af kravene vedrørende dokumenthåndtering ikke var overholdt, da dokumentregistrerings- og arkiveringsprocenten lå under gennemsnittet i Kommissionen, og traf en række foranstaltninger til at forbedre den effektive gennemførelse af denne standard.

(94)

     Effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i transaktionerne, pålidelig rapportering, beskyttelse af aktiver og oplysninger, forebyggelse, afsløring, korrektion af og opfølgning på svig og uregelmæssigheder og tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyntagen til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art (artikel 32 i finansforordningen).

(95)

     Dette er den anvisningsberettigedes bedste vurdering under hensyntagen til alle relevante disponible oplysninger og efter hans eget faglige skøn.

(96)

     Dette henviser til det tidspunkt, hvor alle korrigerende foranstaltninger er blevet gennemført. Dette finder typisk sted flere år efter betalingen afhængigt af de nærmere regler for programmet. Se definitionerne i bilag 2.

(97)

     For nogle af programmerne (f.eks. ELFUL og ESI) kan der fortsat foretages korrektioner efter afslutningen. Korrektionerne efter afslutningen af programmet betragtes også som et skøn over risikobeløbet ved afslutningen.

(98)

     De "relevante udgifter" er de betalinger, der er foretaget, ekskl. udbetalt forfinansiering, men inkl. afviklet forfinansiering i løbet af regnskabsåret. Dette skyldes, at forfinansiering, der er udbetalt i løbet af regnskabsåret, vurderes som risikofri, da midlerne tilhører EU, indtil omkostningerne er blevet anmeldt, og forfinansieringen er blevet afviklet i de efterfølgende regnskabsår.

(99)

     De anslåede risikobeløb ved betalingen, som er anført i de årlige aktivitetsrapporter (anført i bilag 1 til denne rapport), er blevet tilpasset konservativt ved i) at neutralisere virkningen af forfinansieringen, der blev anset for at være risikofri (navnlig på samhørigheds- og forskningsområdet), og ii) ved at anvende den fejlprocent, der er resultatet heraf, på de samlede relevante udgifter (se den foregående fodnote).

(100)

     Dette omfatter GD REGIO, GD EMPL, GD MARE og GD HOME. De anslåede fremtidige korrektioner i de årlige aktivitetsrapporter, som er udarbejdet af GD REGIO og GD EMPL, er meget konservative. De er baseret på det laveste skøn af risikobeløbet. Hvis den højeste værdi blev anvendt i stedet, ville de anslåede fremtidige korrektioner beløbe sig til 1 839 mio. EUR. Men for at sikre, at skønnet er tilstrækkeligt konservativt, anvendes de tidligere gennemsnitlige korrektioner og inddrivelser som den højeste værdi af de anslåede fremtidige korrektioner (1 435 mio. EUR). Som følge af denne konservative tilgang kan den højeste værdi af risikobeløbet ved afslutningen være skønnet for højt. Det faktiske fremtidige korrektionsniveau fastsættes ud fra den faktiske risiko ved afslutningen, så det sikres, at den tilbageværende risiko for hvert program er under væsentlighedsgraden (dvs. under 2 %).

(101)

     Forordning (EU) 1303/2013 af 17. december 2013 (EUT L 347/2013).

(102)

     Denne nye bestemmelse vedrører de programmer, der forvaltes af GD REDIO, GD EMPL og GD MARE. Den finder ikke anvendelse på GD HOME.

(103)

     Denne rapport udarbejdes af Kommissionen og sendes til dechargemyndigheden og Revisionsretten og vil være tilgængelig på Europa-webstedet for Generaldirektoratet for Budget efter dens vedtagelse: 2014-rapporten findes på: Beskyttelse af Den Europæiske Unions budget indtil udgangen af 2014 .

(104)

     F.eks. har Kommissionen i meddelelsen "Synergies and Efficiencies in the Commission – New Ways of Working" (Synergier og effektivitet i Kommissionen – Nye måder at arbejde på) skitseret foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med koordinerings- og støttefunktioner på tværs af GD'erne.

(105)

     GD AGRI, GD CNECT, GD DEVCO, GD ECFIN, GD ENV, EPSO, GD ESTAT, GD HOME, GD HR, OIB, PMO, REA og GD SANTE.

(106)

     GD BUDG, GD CLIMA, EACEA, ERCEA, FPI, GD GROW, IAS, GD JUST, OIL, OP, GD RTD og GD TAXUD.

(107)

     En revision udført af den interne revisionstjeneste i 2015 anerkendte, at der er sket fremskridt i Kommissionens politik for bekæmpelse af svig, selv om integreringen i de interne kontrolsystemer kan forbedres. Integrering letter gennemførelsen og forhindrer, at strategierne for bekæmpelse af svig bliver et yderligere kontrollag.

(108)

     Se dokumentet "methodology and guidance for the development of DGs' anti-fraud strategies" (metodologi og vedledning med henblik på udvikling af GD'ernes strategier for bekæmpelse af svig).

(109)

     Bilag 1 viser forbeholdene med angivelse af de seneste.

(110)

     Det drejer sig om følgende: GD DEVCO (fredsfaciliteten for Afrika), GD CLIMA (EU's register vedrørende emissionshandelsordningen), GD ENER (programmet for bistand til nuklear nedlukning) and GD HR (ansvarsforhold i Europaskolerne).

(111)

     IPA/CARDS/PHARE – Indirekte forvaltning ved modtagerlandene og indirekte forvaltning ved andre bemyndigede enheder.

(112)

     IPARD-førtiltrædelsesforanstaltninger for Tyrkiet.

(113)

     Det nuværende forbehold vedrører støtte fra EFRU/Samhørighedsfonden (2007-2013) til operationelle programmer i 14 medlemsstater, seks europæiske territoriale samarbejdsprogrammer og ét IPA-CBC-program.

(114)

     Bilag 1 viser data for hver af Kommissionens tjenestegrene. De samlede udgifter er baseret på "afholdte betalinger" i 2015, jf. de årlige aktivitetsrapporter (bilag 3, tabel 2). Disse tal stammer fra foreløbige regnskabsdata for 2015, som forelå den 31. marts 2016, og som kan blive revideret.

(115)

         Herunder GD HOME.

(116)

         For de eksterne relationer omfatter de samlede udgifter også udgifter til EUF (3 328 mio. EUR).

(117)

     Denne rapport tager hensyn til de senest tal, der er blevet opdateret siden afslutningen af de årlige aktivitetsrapporter, hvilket forklarer visse mindre forskelle i forhold til tallene i de årlige aktivitetsrapporter.

(118)

     EACEA (kultur- og ungdomsprogrammer 2007-2013), EASME og GD GROW (programmet for konkurrenceevne og innovation) og GD RTD (Kul- og Stålforskningsfonden).

(119)

     "Ikkekvantificerbare forhold" defineres som forbehold, for hvilke det ikke er muligt at foretage en præcis vurdering af deres virkning, eller som ikke kan kvantificeres, fordi de er af omdømmemæssig art.

(120)

     Rådets forordning (Euratom) 1368/2013 af 20.12.2013 (EUT L 346) og (Euratom) 1369/2013 af 20.12.2013 (EUT L 346) med respektive berigtigelser af 11.1.2014 (EUT L 8).

(121)

     Som følge af en afgørelse truffet af Kommission blev den interne revisionsfunktion i 2015 centraliseret i IAS. De tidligere interne revisionsenheder i Kommissionens GD'er og tjenestegrene blev nedlagt den 15. februar 2015.

Top