EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52016AR3267
Opinion of the European Committee of the Regions — Reform of the Common European Asylum System
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Reform af det fælles europæiske asylsystem
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Reform af det fælles europæiske asylsystem
OJ C 185, 9.6.2017, p. 91–104
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
9.6.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 185/91 |
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Reform af det fælles europæiske asylsystem
(2017/C 185/12)
|
I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER
Anbefalet ændring 1
COM(2016) 270 final
Artikel 3, stk. 3, og artikel 3, stk. 5
Adgang til proceduren for behandling af en ansøgning om international beskyttelse
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||||
|
3. Inden den første medlemsstat, hvori ansøgningen om international beskyttelse blev indgivet, anvender kriterierne for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold til kapitel III og IV, skal den: |
3. Inden den første medlemsstat, hvori ansøgningen om international beskyttelse blev indgivet, anvender kriterierne for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold til kapitel III og IV, skal den: |
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
4. […] |
4. […] |
||||||||
|
5. En medlemsstat, der har behandlet en ansøgning om international beskyttelse, herunder i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, er ansvarlig for at behandle alle yderligere andragender eller en fornyet ansøgning fra den pågældende ansøger, jf. artikel 40, 41 og 42 i direktiv 2013/32/EU, uanset om ansøgeren har forladt eller er blevet flyttet fra medlemsstaternes område. |
5. En medlemsstat, der har behandlet en ansøgning om international beskyttelse, herunder i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, er ansvarlig for at behandle alle yderligere andragender eller en fornyet ansøgning fra den pågældende ansøger, jf. artikel 40, 41 og 42 i direktiv 2013/32/EU, uanset om ansøgeren har forladt eller er blevet flyttet fra medlemsstaternes område. |
Begrundelse
Der må findes en rimelig balance mellem kravet om, at systemet skal være hurtigt og effektivt, og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. Indførelsen af en forudgående undersøgelse af, om ansøgningen skal afvises, hvilket hænger sammen med det første krav, må dog ikke føre til nægtelse af en effektiv behandling af en asylansøgning fra personer, som kommer fra lande, for hvilke asylanerkendelsesprocenten trods alt er høj. Der skal i denne forbindelse mindes om, at de fleste mindreårige, herunder uledsagede, kommer fra lande med en anerkendelsesprocent på omkring 50 %.
Anbefalet ændring 2
COM(2016) 270 final
Artikel 7, stk. 1
Personlig samtale
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
1. For at lette proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, afholder den medlemsstat, som træffer afgørelsen, en personlig samtale med ansøgeren, medmindre ansøgeren er forsvundet, eller de oplysninger, ansøgeren har fremlagt i medfør af artikel 4, stk. 2, er tilstrækkelige til at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig. Samtalen skal også sikre, at de oplysninger, der gives til ansøgeren i overensstemmelse med artikel 6, bliver forstået korrekt. |
1. For at lette proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, afholder den medlemsstat, som træffer afgørelsen, en personlig samtale med ansøgeren, medmindre ansøgeren er forsvundet uden en gyldig og dokumenteret begrundelse, eller de oplysninger, ansøgeren har fremlagt i medfør af artikel 4, stk. 2, er tilstrækkelige til at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig. Samtalen skal også sikre, at de oplysninger, der gives til ansøgeren i overensstemmelse med artikel 6, bliver forstået korrekt. |
Begrundelse
I betragtning af de alvorlige følger, som en forsvinden ifølge Kommissionens forslag vil få (ingen personlig samtale og fremskyndet procedure), bør ansøgeren have mulighed for at dokumentere en gyldig grund og således genvinde alle sine rettigheder.
Anbefalet ændring 3
COM(2016) 270 final
Artikel 7
Personlig samtale
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
|
Nyt stykke tilføjes efter stk. 5: 6. Under den personlige samtale i henhold til denne artikel skal ansøgeren oplyses om muligheden for at anmode om at blive modtaget i en bestemt medlemsstat (og subsidiært i andre — højst to — medlemsstater). I så fald stilles der specifikke spørgsmål til ansøgeren for at fastslå dennes sprogkundskaber, tidligere ophold, kontakter med personer fra samme oprindelsesland eller -region med lovligt ophold, erhvervskompetencer og andre særlige forhold, som kan være nyttige og som vil gøre det lettere for ansøgeren at integrere sig i samfundet, også midlertidigt. |
Begrundelse
For at modvirke sekundære bevægelser anses det for mest hensigtsmæssigt fra starten af at fastslå, om ansøgeren foretrækker et bestemt eller flere lande (højst tre) og har kundskaber, kontakter og færdigheder, som kan lette dennes — også midlertidige — integration, hvilket vil være til fordel den sociale balance i værtslandet.
Anbefalet ændring 4
COM(2016) 270 final
Artikel 8, stk. 2
Garantier for mindreårige
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Enhver medlemsstat , hvori en mindreårig er forpligtet til at opholde sig, sikrer, at en repræsentant repræsenterer og/eller bistår den uledsagede mindreårige i forbindelse med de relevante procedurer, som er fastsat i denne forordning. |
Enhver medlemsstat sikrer, at en repræsentant repræsenterer og/eller bistår den uledsagede mindreårige i forbindelse med de relevante procedurer, som er fastsat i denne forordning. |
Begrundelse
I betragtning af de mindreåriges sårbarhed bør disse altid garanteres repræsentation og bistand, også hvis de af en eller anden grund ikke befinder sig i den medlemsstat, som er ansvarlig for at behandle deres ansøgning.
Anbefalet ændring 5
COM(2016) 270 final
Artikel 10
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
1. Er ansøgeren en uledsaget mindreårig, er det kun kriterierne i denne artikel, der finder anvendelse i den rækkefølge, der er opstillet i stk. 2-5. |
1. Er ansøgeren en uledsaget mindreårig, er det kun kriterierne i denne artikel, der finder anvendelse i den rækkefølge, der er opstillet i stk. 2-5. |
|
2. Det er den medlemsstat, hvor et af vedkommendes familiemedlemmer opholder sig lovligt, der er ansvarlig, under forudsætning af at dette tjener den mindreåriges tarv bedst. Er ansøgeren en gift mindreårig, hvis ægtefælle ikke opholder sig lovligt på medlemsstaternes område, er det den medlemsstat, hvor vedkommendes far, mor eller en anden voksen, der er ansvarlig for den mindreårige i henhold til medlemsstatens lov eller praksis, eller en af vedkommendes søskende, har lovligt ophold, der er den ansvarlige medlemsstat. |
2. Det er den medlemsstat, hvor et af vedkommendes familiemedlemmer opholder sig lovligt, der er ansvarlig, under forudsætning af at dette tjener den mindreåriges tarv bedst. Er ansøgeren en gift mindreårig, hvis ægtefælle ikke opholder sig lovligt på medlemsstaternes område, er det den medlemsstat, hvor vedkommendes far, mor eller en anden voksen, der er ansvarlig for den mindreårige i henhold til medlemsstatens lov eller praksis, eller en af vedkommendes søskende, har lovligt ophold, der er den ansvarlige medlemsstat. |
|
3. Har ansøgeren en slægtning, som opholder sig lovligt i en anden medlemsstat, og det på grundlag af en konkret vurdering er fastslået, at slægtningen kan tage sig af vedkommende, skal den pågældende medlemsstat sammenføre den mindreårige med vedkommendes slægtning og være ansvarlig medlemsstat, forudsat at dette tjener den mindreåriges tarv bedst. |
3. Har ansøgeren en slægtning, som opholder sig lovligt i en anden medlemsstat, og det på grundlag af en konkret vurdering er fastslået, at slægtningen kan tage sig af vedkommende, skal den pågældende medlemsstat sammenføre den mindreårige med vedkommendes slægtning og være ansvarlig medlemsstat, forudsat at dette tjener den mindreåriges tarv bedst. |
|
4. Når familiemedlemmer eller slægtninge som omhandlet i stk. 2 og 3 opholder sig i mere end én medlemsstat, afgøres det, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, på grundlag af, hvad der tjener den uledsagede mindreåriges tarv bedst. |
4. Når familiemedlemmer eller slægtninge som omhandlet i stk. 2 og 3 opholder sig i mere end én medlemsstat, afgøres det, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, på grundlag af, hvad der tjener den uledsagede mindreåriges tarv bedst. |
|
5. Hvis der ikke findes et familiemedlem eller en slægtning som omhandlet i stk. 2 og 3, er det den medlemsstat, hvor den uledsagede mindreårige først har indgivet sin ansøgning om international beskyttelse , der er ansvarlig, medmindre det påvises, at dette ikke tjener den mindreåriges tarv bedst. |
5. Hvis der ikke findes et familiemedlem eller en slægtning som omhandlet i stk. 2 og 3, er det den medlemsstat, hvor den uledsagede mindreårige aktuelt befinder sig , der er ansvarlig, medmindre det påvises, at dette ikke tjener den mindreåriges tarv bedst. |
|
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57 om identifikation af den uledsagede mindreåriges familiemedlemmer eller slægtninge, kriterierne for at fastslå, om der foreligger en dokumenteret familiemæssig tilknytning, kriterierne for vurderingen af en slægtnings kapacitet til at tage sig af den uledsagede mindreårige, herunder hvor den uledsagede mindreåriges familiemedlemmer, søskende eller slægtninge opholder sig i mere end én medlemsstat. Kommissionen må under udøvelsen af sine beføjelser til at vedtage delegerede retsakter ikke gå videre end det, der tjener barnets tarv bedst, jf. artikel 8, stk. 3. |
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57 om identifikation af den uledsagede mindreåriges familiemedlemmer eller slægtninge, kriterierne for at fastslå, om der foreligger en dokumenteret familiemæssig tilknytning, kriterierne for vurderingen af en slægtnings kapacitet til at tage sig af den uledsagede mindreårige, herunder hvor den uledsagede mindreåriges familiemedlemmer, søskende eller slægtninge opholder sig i mere end én medlemsstat. Kommissionen må under udøvelsen af sine beføjelser til at vedtage delegerede retsakter ikke gå videre end det, der tjener barnets tarv bedst, jf. artikel 8, stk. 3. |
|
7. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for konsultationen og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2. |
7. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for konsultationen og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2. |
Begrundelse
Dette ændringsforslag er på linje med EU-Domstolens afgørelse (dom M.A. et al., sag C-648/11) og sigter mod at sikre, at proceduren til fastsættelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, ikke bliver unødigt forlænget.
Anbefalet ændring 6
COM(2016) 270 final
Efter artikel 14 indføjes en ny artikel
Præferencer, færdigheder og forbindelser, der tillægges betydning
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
|
|
1. Hvis ansøgeren under den personlige samtale i henhold til artikel 7 giver udtryk for sin præference for en bestemt medlemsstat (eller subsidiært for højst to andre medlemsstater) og der foreligger påviste eller sandsynlige forhold såsom sprogkundskaber, kontakter med personer fra samme oprindelsesland eller region, særlige erhvervskompetencer og jobmuligheder eller andre forhold, som anses at have betydning for integrationen, også hvis denne er midlertidig, i henhold til de oplysninger, som EASO årligt stiller til rådighed, er det anførte land ansvarligt for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse, forudsat at tærsklen på 50 % af referencetallet for det pågældende land og for det pågældende år ikke er overskredet, hvilket afgøres ved brug af den i artikel 35 omhandlede nøgle. 2. Hvis ovennævnte tærskel er overskredet for det pågældende år, overgår ansvaret for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse, i den nævnte rækkefølge, til:
3. Hvis den i stk. 1 nævnte tærskel også er overskredet for de lande, der er omhandlet i stk. 2, fastlægges den ansvarlige medlemsstat efter bestemmelserne i nedenstående artikler i dette kapitel. |
Begrundelse
Af hensyn til overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med principperne om solidaritet og retfærdig fordeling samt for at modvirke sekundære bevægelser bør der i rækkefølgen af kriterier for fastlæggelsen af den ansvarlige medlemsstat lægges større vægt på de kontakter og muligheder for integration, som ansøgeren har redegjort for, og på modtagelseskapaciteten i hvert land (bestemt ud fra referencetallet for hvert land, jf. artikel 35) end på ankomstlandet. Dette forekommer i øvrigt også at være mere i overensstemmelse med tankegangen bag kriteriernes rækkefølge som fastsat i kapitel III (hvor der især lægges vægt på kriterier vedrørende ansøgerens karakteristika og livsforløb i den anførte rækkefølge: mindreårig, familiebånd og besiddelse af et opholdsdokument udstedt af en medlemsstat, også hvis dette er udløbet; dog må udløbsdatoen ikke ligge mere end to år tilbage i tiden).
Det er dog — stadig ifølge principperne om retfærdig fordeling og solidaritet — rimeligt at begrænse anvendelsen af dette kriterium op til en tærskel på 50 % af hvert enkelt lands kapacitet for at undgå, at tilstrømningen i mindre hektiske perioder koncentreres i lande med ry for at være mere attraktive, så der lægges fuldt beslag på deres modtagelseskapacitet.
Kun i tilfælde af overskridelse af ovennævnte tærskel (og op til den i stk. 3 omhandlede højere tærskel) forbliver ansvaret for at behandle ansøgningen hos det første ankomstland.
NB: Rapporteringen fra EASO som omhandlet i artikel 43 skal også foretages i de tilfælde, der er omfattet af stk. 1 i dette ændringsforslag.
Anbefalet ændring 7
COM(2016) 270 final
Artikel 28, stk. 2
Retsmidler
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
2. Medlemsstaterne fastsætter en frist på 7 dage efter meddelelsen af afgørelsen om overførsel, inden for hvilken den pågældende kan udøve retten til effektive retsmidler efter stk. 1. |
2. Medlemsstaterne fastsætter en frist på 15 dage efter meddelelsen af afgørelsen om overførsel, inden for hvilken den pågældende kan udøve retten til effektive retsmidler efter stk. 1. |
Begrundelse
Princippet om, at der skal fastlægges en tilstrækkelig frist på mindst 14 dage (Diouf-sagen), bør respekteres.
Anbefalet ændring 8
COM(2016) 270 final
Artikel 34, stk. 2
Generelt princip
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
2. Stk. 1 finder anvendelse, hvis det automatiserede system, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, viser, at antallet af ansøgninger om international beskyttelse, for hvilke en medlemsstat er ansvarlig i henhold til kriterierne i kapitel III, artikel 3, stk. 2 eller 3, og artikel 18 og 19, ud over de personer, der reelt er blevet genbosat, er på over 150 % af referencetallet for den pågældende medlemsstat, hvilket afgøres ved brug af den i artikel 35 omhandlede nøgle. |
2. Stk. 1 finder anvendelse, hvis det automatiserede system, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, viser, at antallet af ansøgninger om international beskyttelse, for hvilke en medlemsstat er ansvarlig i henhold til kriterierne i kapitel III, artikel 3, stk. 2 eller 3, og artikel 18 og 19, ud over de personer, der reelt er blevet genbosat, er på over 120 % af referencetallet for den pågældende medlemsstat, hvilket afgøres ved brug af den i artikel 35 omhandlede nøgle. |
Begrundelse
Det anses for nødvendigt, at tærsklen for aktivering af den automatiske omfordelingsmekanisme bliver fastsat på et niveau, som — omend det overstiger en medlemsstats modtagelseskapacitet (jf. artikel 34, stk. 2) — gør tærsklen nyttig og brugbar.
Med det niveau, som Kommissionen her foreslår (150 % af referencetallet for hver enkelt medlemsstat) — og i betragtning af, at hele systemet med Kommissionens foreslåede ændringer vil blive mere stift, samt i lyset af statistikkerne for de seneste tre år — risikerer man, at mekanismen aldrig vil blive aktiveret og under alle omstændigheder først, når de mest udsatte medlemsstaters modtagelsessystem og kapacitet til at behandle ansøgninger er fuldt beslaglagt med deraf følgende blokering af hele systemet og uundgåelige sociale spændinger.
NB: Rapporteringen fra EASO som omhandlet i artikel 43 bør tilpasses den tærskel, der foreslås i dette ændringsforslag.
Anbefalet ændring 9
COM(2016) 270 final
Artikel 35
Referencenøgle
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
|
1. Med henblik på den korrigerende mekanisme skal referencetallet for hver medlemsstat fastslås ved brug af en nøgle. |
1. Med henblik på den korrigerende mekanisme skal referencetallet for hver medlemsstat fastslås ved brug af en nøgle. |
||||
|
2. Den i stk. 1 omhandlede referencenøgle baseres på følgende kriterier for hver medlemsstat i henhold til tal fra Eurostat: |
2. Den i stk. 1 omhandlede referencenøgle baseres på følgende kriterier for hver medlemsstat i henhold til tal fra Eurostat: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
For de medlemsstater, der i løbet af de foregående tre år i gennemsnit har haft en kvote af nyankomne, som er højere end den kvote, som fastsættes i henhold til litra a) og b), korrigeres referencenøglen gennem en reduktion af de respektive kvoter for de følgende år svarende til 20 % af forskellen mellem den kvote, som baseres på BNP og befolkning, og det gennemsnitlige antal nyankomne til medlemsstaten i de tre foregående år. |
||||
|
3. De i stk. 2 omhandlede kriterier skal anvendes ved hjælp af den formel, der er fastsat i bilag I. |
3. De i stk. 2 omhandlede kriterier skal anvendes ved hjælp af den formel, der er fastsat i bilag I. |
||||
|
4. Den Europæiske Unions Asylagentur fastsætter referencenøglen og justerer de tal, der indgår i kriterierne for referencenøglen og den i stk. 2 omhandlede referencenøgle hvert år på grundlag af tal fra Eurostat. |
4. Den Europæiske Unions Asylagentur fastsætter referencenøglen og justerer de tal, der indgår i kriterierne for referencenøglen og den i stk. 2 omhandlede referencenøgle hvert år på grundlag af tal fra Eurostat. |
Begrundelse
For at fastlægge en medlemsstats reelle og aktuelle modtagelseskapacitet bør man tage antallet af migranter, som allerede er modtaget, og den indvirkning, som migrationsfænomenet i sin helhed har på den økonomiske og sociale struktur i medlemsstaten, med i betragtning. Med ændringsforslaget foreslås en korrektionsmekanisme i forbindelse med beregningen af referencetallet for at mindske risikoen for, at forordningsforslagets erklærede mål om solidaritet og retfærdig fordeling tabes af syne. Ændringsforslaget udspringer også af behovet for at anlægge en samlet tilgang, som tager hensyn til alle politikker på asylområdet og migrationsfænomenet i sin helhed.
NB: Den formel, der er fastsat i bilag I (jf. stk. 3), skal naturligvis tilpasses til den korrektion, som foreslås i dette ændringsforslag.
Anbefalet ændring 10
COM(2016) 270 final
Artikel 37, stk. 3
Finansiel solidaritet
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
3. Ved udløbet af den tolv måneders periode, der er omhandlet i stk. 2, meddeler det automatiserede system den medlemsstat, der ikke deltager i den korrigerende fordelingsmekanisme, det antal ansøgere, som den ellers skulle have modtaget som ansvarsovertagende medlemsstat. Den pågældende medlemsstat yder derefter et solidaritetsbidrag på 250 000 EUR for hver ansøger, som ellers skulle have været fordelt til medlemsstaten i løbet af den pågældende tolv måneders periode. Solidaritetsbidraget skal betales til den medlemsstat, der fastslås som ansvarlig for behandlingen af de respektive ansøgninger. |
3. Ved udløbet af den tolv måneders periode, der er omhandlet i stk. 2, meddeler det automatiserede system den medlemsstat, der ikke deltager i den korrigerende fordelingsmekanisme, det antal ansøgere, som den ellers skulle have modtaget som ansvarsovertagende medlemsstat. Den pågældende medlemsstat yder derefter et solidaritetsbidrag på 60 000 EUR for hver ansøger, som ellers skulle have været fordelt til medlemsstaten i løbet af den pågældende tolv måneders periode. Solidaritetsbidraget skal betales til den medlemsstat, der fastslås som ansvarlig for behandlingen af de respektive ansøgninger. |
Begrundelse
Indførelsen af et solidaritetsbidrag, der skal betales af medlemsstater, som (også midlertidigt) afviser at tage imod omfordelinger, forekommer acceptabel og baseret på et korrekt princip. Dog bør bidragets størrelse fastsættes på et holdbart og retfærdigt grundlag for at undgå at opildne den offentlige opinion, hvilket vil få nogle medlemsstater til på forhånd at vende sig imod selve princippet om solidaritet. Derfor bør bidraget fastholdes på et niveau (60 000 EUR), som afspejler rimelige parametre som for eksempel de gennemsnitlige årlige omkostninger ved at modtage og bistå den enkelte ansøger, herunder sundhedsudgifter, ganget med den gennemsnitlige varighed af de tildelte opholdstilladelser.
Anbefalet ændring 11
COM(2016) 271 final
Artikel 2
Opgaver
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
|
Asylagenturet varetager følgende opgaver: |
Agenturet varetager følgende opgaver: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
[…] |
[…] |
Begrundelse
I betragtning af, at det ofte er de lokale de regionale myndigheder, som helt eller delvist forvalter asyl- og modtagelsessystemerne, bør Asylagenturet også yde bistand til dem.
Anbefalet ændring 12
COM(2016) 271 final
Artikel 3, stk. 2
Pligt til at samarbejde i god tro og udveksle oplysninger
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
2. Asylagenturet arbejder tæt sammen med medlemsstaternes asylmyndigheder, med nationale indvandrings- og asyltjenester og andre nationale tjenester samt med Kommissionen. Asylagenturet varetager sine pligter, uden at det berører de opgaver, som andre relevante EU-organer tildeles, og arbejder tæt sammen med disse organer og med FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). |
2. Asylagenturet arbejder tæt sammen med medlemsstaternes asylmyndigheder, med nationale indvandrings- og asyltjenester og andre nationale, regionale og lokale tjenester samt med Kommissionen. Asylagenturet varetager sine pligter, uden at det berører de opgaver, som andre relevante EU-organer tildeles, og arbejder tæt sammen med disse organer og med FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). |
Begrundelse
I betragtning af, at det ofte er de lokale de regionale myndigheder, som helt eller delvist forvalter asyl- og modtagelsessystemerne, bør Asylagenturet også samarbejde direkte med dem.
Anbefalet ændring 13
COM(2016) 272 final
Artikel 38
Videregivelse af oplysninger til tredjelande med henblik på tilbagesendelse
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
|
Nyt stykke tilføjes efter stk. 3: 4. I intet tilfælde må oplysninger videregives eller stilles til rådighed for tredjelande, der ikke kan betragtes som sikre tredjelande i henhold til direktiv 2013/32/EU. 5. I intet tilfælde må der udleveres oplysninger til tredjelande om mindreårige, heller ikke efter at de har nået myndighedsalderen. |
Begrundelse
Hele artiklen synes at udsætte asylansøgerne for en risiko for mulige gengældelser ved deres tilbagevenden til oprindelseslandet, for så vidt som dens bestemmelser har til formål at lette tilbagesendelsen. Dette gælder især for tredjelande, som ikke er i stand til på deres side at sikre en ordentlig databeskyttelse. Det bør dog under alle omstændigheder i det mindste fortsat være forbudt at dele oplysninger med tredjelande, der ikke betragtes som sikre, og at dele oplysninger om mindreårige med et hvilket som helst tredjeland.
II. POLITISKE ANBEFALINGER
DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG
Reformpakkens målsætning og generelle tilgang
|
1. |
Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens beslutning om at foreslå en samlet reform af asyllovgivningen, idet udvalget understreger sammenhængen mellem forslagene i den første pakke fra den 4. maj 2016 og i den anden pakke fra den 13. juli 2016 (forordning om kriterierne for anerkendelse af retten til asyl; forordning om indførelse af en fælles procedure på asylområdet; fælles standarder for bistand). De nuværende forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer, procedurer og bistand har betydning for asylansøgernes valg og øger de sekundære bevægelser, hvilket indvirker på effektiviteten af systemet til fastsættelse af den ansvarlige medlemsstat og skaber øget behov for at gøre brug af Eurodac og for støtte fra EASO; |
|
2. |
ser positivt på nogle af målene i den første pakke af forslag, såsom begrænsningen af uautoriserede sekundære bevægelser, mere retfærdig fordeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne, styrkelse af EASO og dets omdannelse til et agentur; |
|
3. |
anser Kommissionens tilgang i forslaget til reform af Dublinforordningen for at være utilstrækkelig, idet den går ud fra, at problemerne med systemet skyldes ekstraordinære kriser, som kan imødegås dels med korrektioner, dels med foranstaltninger til styrkelse af det grundlæggende kriterium (det første ankomstland i EU er ansvarlig). Vi står tværtimod over for en strukturel krise (det årlige antal ansøgninger er tredoblet i de seneste tre år, fra 2013 til 2015, og har nu oversteget 1 200 000, hvilket er ni gange mere end i 1985), og håndteringen af nødsituationen bør gå hånd i hånd med indførelsen af et stabilt, effektivt og mere integreret system; |
|
4. |
bemærker, at anvendelsen af det nuværende system i flere henseender gøres endnu mere stift gennem tvangsmekanismer (afvisning af ansøgninger; deraf følgende nægtelse af bistand; fremskyndede procedurer). Derfor opfordres medlovgiverne til nøje at kontrollere foreneligheden af disse foranstaltninger med de grundlæggende rettigheder, især for de mest sårbare personer; |
|
5. |
er af den opfattelse, at kapaciteten til at tage imod nyankomne og til rettidig behandling af asylansøgninger samt forebyggelse af sekundære bevægelser er faktorer af afgørende betydning for stabiliteten i systemet til forvaltning og fordeling af asylansøgninger; |
|
6. |
anbefaler at supplere de positive aspekter i Kommissionens forslag (udvidelse af familiebegrebet til søskende og til bånd, der er knyttet efter afrejsen fra oprindelseslandet; betydningen af opholdsdokumenter udstedt af en medlemsstat, også selv om de er udløbet) med en større hensyntagen til ansøgernes baggrund, deres erhvervserfaring og ønsker, hvorved man kan imødegå sekundære bevægelser. Udvalget betoner i den forbindelse, at positive incitamenter overalt, hvor det er muligt, bør foretrækkes frem for sanktioner med henblik på at undgå uønskede sekundære bevægelser; |
|
7. |
anser det for positivt, at der indføres fremskyndede og forenklede procedurer, men understreger dog, at de bør bruges til at gøre systemet mere effektivt og hurtigtarbejdende, og at de ikke må føre til en begrænsning af de grundlæggende rettigheder. Endvidere mener udvalget, at de ansøgninger, der afvises eller behandles efter den fremskyndede procedure, bør tælles med ved anvendelsen af referencenøglen, jf. artikel 36; |
|
8. |
er overbevist om, at de tre forslag overholder nærhedsprincippet, for så vidt som de på en klar måde tager fat på grænseoverskridende problemer såsom solidaritet blandt medlemsstaterne, skabelse af et mere integreret asylsystem og styrkelse af informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne. Disse mål vil ikke kunne forfølges af de enkelte medlemsstater hver for sig. Endvidere er forslagene nødvendige for at nå målet om fastlæggelse af ensartede regler, som gælder i hele Den Europæiske Union. I så henseende er forslagene også i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. |
Vejledende principper og korrigerende og kompenserende mekanismer
|
9. |
Det Europæiske Regionsudvalg anser det for et vigtigt fremskridt, at hvert enkelt lands modtagelseskapacitet gøres til en faktor af stor betydning for kompetencen til at behandle en ansøgning om international beskyttelse, som skal fastlægges på grundlag af objektive parametre, hvilket allerede blev nævnt som en mulighed i Kommissionens meddelelse af 6. april 2016 — COM(2016) 197. Udvalget er dog skuffet over, at anvendelsen af dette kriterium er en sidste udvej, som vil være begrænset til krisesituationer; |
|
10. |
opfatter det som negativt, at Kommissionens forslag ikke tillægger ansøgernes ønsker nogen vægt, end ikke når der foreligger objektive elementer (sprogkundskaber, erhvervskompetencer, tidligere ophold), som taler for at sende ansøgeren til en bestemt medlemsstat; |
|
11. |
foreslår derfor, at der foretages en anden afvejning mellem kriteriet om modtagelseskapacitet (som sådan forenelig med hensyntagen til ansøgerens præferencer og personlige baggrund) og kriteriet om første ankomstland, således at de to kriterier i det mindste tillægges lige stor vægt, og idet der i alle tilfælde ved anvendelsen af disse kriterier tages hensyn til referencenøglen, jf. artikel 35; |
|
12. |
foreslår endvidere, at der med henblik på fastsættelsen af en medlemsstats reelle og aktuelle modtagelseskapacitet også tages hensyn til antallet af registrerede i den pågældende medlemsstat, som har en objektiv indvirkning på modtagelses- og forvaltningskapaciteten. Dette parameter bør således medtages i fordelingsnøglen, jf. artikel 35; |
|
13. |
foreslår endvidere, at der igen med henblik på fastsættelsen af den reelle og aktuelle modtagelseskapacitet bibeholdes en tidsfrist for, hvornår den medlemsstat, der behandlede ansøgningen om international beskyttelse, ikke længere er ansvarlig for at behandle alle yderligere andragender eller en fornyet ansøgning fra den pågældende ansøger i henhold til artikel 3, stk. 5. Denne frist kunne være fem år, hvilket er en betydeligt længere periode end den gældende frist; |
|
14. |
opfordrer medlemsstaterne til at udvikle pålidelige, gennemsigtige og retfærdige interne systemer til fordeling af udfordringen med at modtage migranter på deres territorium under hensyntagen til de relevante socioøkonomiske oplysninger og tidligere modtagelse i de enkelte byer og regioner samt integrationsbehov og perspektiver for migranterne, og til navnlig at hjælpe de byer og regioner, som er geografisk udsatte og derfor under særligt pres; |
|
15. |
ser positivt på indførelsen af en korrigerende mekanisme til fordeling af ansøgere om international beskyttelse. Udvalget bemærker dog, at den tærskel, som Kommissionen foreslår for aktivering af mekanismen, er sat så højt, at der (bl.a. i lyset af tallene for de sidste tre år) selv i krisesituationer vil være fare for, at mekanismen ikke bliver aktiveret, og under alle omstændigheder vil den ikke have nogen strukturel gavnlig virkning; |
|
16. |
anser, at det, for at sikre at solidariteten ikke udhules og byrderne for medlemsstaterne ikke forøges uforholdsmæssigt, for altafgørende, at reglerne om regulær migration finder effektiv anvendelse med respekt for retsstaten; |
|
17. |
bemærker, at det foreslåede solidaritetsbidrag fra medlemsstater, som midlertidigt træder ud af den automatiske korrigerende mekanisme, er alt for højt og uden sammenhæng med objektive og retfærdige parametre, såsom udgifterne til bistand i en given periode. Udvalget foreslår derfor, at det nedsættes og fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige årlige udgift per person, som har fået tilkendt international beskyttelse (skønsmæssigt fastsat til 20 000 EUR ud fra de disponible data), og den gennemsnitlige varighed af et lovligt ophold (opholdstilladelse for tre til fem år); |
|
18. |
bemærker endvidere, at det solidaritetsbidrag, som Kommissionen foreslår, kun gælder for de tilfælde, hvor en medlemsstat selv træder ud af systemet, mens der ikke tages højde for manglende gennemførelse af afgørelser om omfordeling eller modtagelse af en ansøger eller person, der har fået asyl, på trods af, at gennemførelsesprocenten (omkring 25 %) ifølge de disponible data er aldeles utilstrækkelig. Udvalget foreslår derfor, at man i forbindelse med styrkelsen af EASO og dets omdannelse til agentur giver det til opgave at overvåge og anmelde manglende overholdelse blandt andet med henblik på sanktioner fra Kommissionens side. Som en anden mulighed anmoder udvalget om, at Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden styrkes, eller at der oprettes en ny solidaritetsfond for de medlemsstater, regioner og kommuner, som stilles ringere på grund af ikke gennemførte overførsler, og for dem, som er mere pligtopfyldende med hensyn til at gennemføre og modtage overførsler; |
|
19. |
understreger desuden, at en nedsættelse af det solidaritetsbidrag, som Kommissionen foreslår (i den størrelsesorden, der foreslås i denne udtalelse), er nødvendig for at afværge en mangel på forståelse og risikoen for, at EU-borgernes tillid til EU svækkes; |
|
20. |
gentager sin opfordring til at gøre de relevante EU-midler til støtte for modtagelse og integration af migranter direkte tilgængelige for de lokale og regionale myndigheder, som har vigtige beføjelser på disse områder. |
Foranstaltninger til styrkelse af systemet, procedurer og frister
|
21. |
Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler, at særligt strenge foranstaltninger (såsom nægtelse af bistand bortset fra den sundhedsmæssige) med henblik på at begrænse de grundlæggende rettigheder for personer, hvis ansøgning er blevet afvist, eller som tager til andre medlemsstater, mens deres ansøgning bliver behandlet i den ansvarlige medlemsstat, bliver fjernet fra forslaget; |
|
22. |
foreslår dog at opretholde en tidsfrist — omend meget længere end den nuværende (f.eks. 5 år i stedet for 12 måneder) — hvorefter ansvaret ophører for den medlemsstat, der har kompetence til at behandle den første ansøgning; |
|
23. |
anbefaler, at fristerne for opnåelse af status som fastboende udlænding for personer, der nyder international beskyttelse, forkortes, især når de har betydningsfulde bånd til andre lande end den, hvor deres asylansøgning behandles, hvilket formodentlig også vil kunne modvirke sekundære bevægelser; |
|
24. |
i betragtning af, at der er en forbindelse mellem fordelingen af asylansøgninger blandt medlemsstaterne og de kriterier og procedurer, de følger (som påvirker ansøgernes valg, hvilket har fremkaldt et »kapløb mod bunden« for at holde ansøgere ude), anser udvalget det for yderst vigtigt, at man på mellemlangt sigt når frem til gensidig anerkendelse mellem de europæiske lande af asylafgørelser og også til direkte behandling af ansøgninger (bistået af medlemsstaternes myndigheder) ved Den Europæiske Unions Asylagentur; |
|
25. |
anbefaler, at udtrykket »repræsentanter for mindreårige« i lovteksten bliver tolket og opfattet som — og om nødvendigt ændret til — »tjenestemænd« eller en anden betegnelse, der i den pågældende nationale kontekst forstås som en person eller en instans, der er uafhængig af forvaltningen og som udnævnes på grundlag af lovgivningen eller af en retlig myndighed udelukkende for at varetage den mindreåriges interesse. |
Uledsagede mindreårige
|
26. |
Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler i lyset af antallet af uledsagede mindreårige, som ankommer til Europa (i 2015 var tallet 88 000, dvs. 6,7 % af det samlede antal asylansøgere), at styrke strukturerne og standarderne for bistanden til dem (i denne henseende er forslaget til reform af direktivet om standarder for modtagelse, som er indeholdt i den anden pakke af forslag fra den 13. juli, givetvis vigtigt, også i betragtning af, at det ofte er de lokale myndigheder, som skal løse denne opgave); |
|
27. |
anbefaler, at der ydes bedre psykologisk bistand og lyttes til uledsagede mindreårige, og at deres adgang til retshjælp gøres lettere og mere forståelig for dem. Endvidere anbefales det at understøtte det arbejde, der udføres af tjenestemænd med ansvar for at varetage den mindreåriges interesser, ved at forbedre deres uddannelse og styrke deres uafhængighed blandt andet med støtte fra EASO og civilsamfundet; |
|
28. |
anbefaler at fremme en passende oplysning og kulturel formidling i de områder, hvor de uledsagede mindreårige opholder sig, blandt andet for at forhindre, at de mødes med mistænksomhed og mistillid; |
|
29. |
anbefaler, at der med udsigten til omgående tilbagesendelse til oprindelseslandet, når myndighedsalderen er nået, tilbydes alternative overgangsfaser (idet der forud herfor i alle tilfælde bør tildeles midlertidig beskyttelse) og under hensyntagen til eventuel igangværende uddannelsesforløb; |
|
30. |
mener, at princippet om at mindreårige ikke bør flyttes fra det sted, hvor de befinder sig, fortsat bør have forrang, også i de tilfælde, hvor de er rejst videre til en anden medlemsstat i forbindelse med uautoriserede sekundære bevægelser; |
|
31. |
mener, at beskyttelsen og bistanden bør opretholdes, også i de tilfælde, hvor der er tvivl om deres alder, så længe der er tilgængelige retsmidler og det respektive søgsmål ikke er afgjort. |
Den Europæiske Unions Asylagentur
|
32. |
Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at Den Europæiske Unions Asylagentur (nu EASO) får til opgave at yde teknisk og operationel bistand samt uddannelse, og at der gives mulighed for intervention (artikel 16) også uden anmodning fra en medlemsstat, hvis den er udsat for et ekstraordinært stort pres (artikel 22); |
|
33. |
opfordrer til, at de data, der indberettes til Eurostat under tilsyn af EASO, forbedres med hensyn til rettidighed, ensartethed og fuldstændighed, herunder data vedrørende procentdelen af frihedsberøvelser med henblik på overførsel eller tilbagesendelse og begrundelserne herfor, procentdelen af gennemførte overførsler samt statistiske oplysninger om mindreårige; |
|
34. |
foreslår, at der investeres flere ressourcer i de nationale, regionale og kommunale modtagelses- og integrationssystemer, således at der gives mulighed for aktivering allerede under asylproceduren, og at der udveksles løsninger og god praksis med støtte fra EASO, også mellem lokale myndigheder; |
|
35. |
anbefaler at styrke det grænseoverskridende samarbejde om informationsudveksling mellem nationale, regionale og lokale myndigheder og om opsporing af familieforbindelser; |
|
36. |
anbefaler at styrke hotspottene for at sikre, at overførselsprocedurerne i henhold til denne forordning foregår hurtigt og korrekt. |
Eurodac
|
37. |
Det Europæiske Regionsudvalg støtter både den foreslåede nedsættelse af aldersgrænsen for registrering af mindreårige (fra 14 til 6 år) i forslaget vedrørende Eurodac i betragtning af det store antal personer, som først meldes savnet efter lang tid, og udvekslingen af oplysninger med europæiske agenturer og medlemsstaternes myndigheder. Derimod mener udvalget, at det — i modsætning til Kommissionens forslag — fortsat bør være forbudt at udveksle oplysninger med tredjelande. |
Bruxelles, den 8. december 2016.
Markku MARKKULA
Formand for Det Europæiske Regionsudvalg