21.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 88/91

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens forslag om at betragte opvarmning og køling som en del af det fælles energisystem og noterer sig, at opvarmningssektoren for første gang inkluderes som et vigtigt fokusområde i energisektoren, der i høj grad kan bidrage til at sikre øget uafhængighed i energiforsyningen, energisikkerhed, realisering af klimamålene og lavere udgifter for forbrugerne;

2.

mener ikke, at der findes nogen »one size fits all«-tilgang, der kan sikre bæredygtighed i sektoren for opvarmning og køling og understreger behovet for en bred vifte af løsninger, dvs. forskellige teknologier og forskellige løsninger, både for den enkelte og for den samlede industri, der skal bruges til at opnå effektive resultater;

3.

bemærker dog, at strategien er meget generel, mangler klarhed og ikke i tilstrækkelig grad konkret præciserer, hvordan og i hvilken retning opvarmnings- og kølingssektoren skal udvikles, hvilke praktiske foranstaltninger der skal træffes for at nå de opstillede mål, hvilke konsekvenser disse foranstaltninger vil få for de lokale og regionale myndigheder, virksomheder og forbrugere (husholdninger), eller hvilken økonomisk støtte og hvilke incitamenter der bør indføres set i lyset af målene om en bæredygtig energiforsyning;

4.

understreger, at EU stadig er stærkt afhængig af energiimport. Opvarmning og køling tegner sig i dag for 50 % af EU's årlige energiforbrug. Der er tale om 59 % af det samlede gasforbrug og 13 % af det samlede olieforbrug i EU (1). Disse tal viser et stort potentiale for energibesparelser. For at udnytte dette potentiale er det nødvendigt at træffe foranstaltninger til at omstrukturere sektoren for opvarmning og køling og garantere effektiv opvarmning og køling;

5.

støtter Kommissionens forslag om, at sektoren for opvarmning og køling kan indarbejdes i medlemsstaternes nationale energi- og klimahandlingsplaner, som indgår i styringen af energiunionen;

6.

fremhæver, at EU's lovgivning, som f.eks. direktivet om energieffektivitet, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og direktivet om vedvarende energi, der fastsætter særlige foranstaltninger inden for energiproduktion og -forbrug, er vigtige for udviklingen af opvarmnings- og kølingssektoren. Det understreger derfor, at fremtidige ændringer af denne lovgivning bør tage højde for de lokale og regionale myndigheders centrale rolle i denne sektor og især for anbefalingerne i denne udtalelse;

7.

bemærker, at den verdensomspændende tendens til faldende ikkevedvarende energiressourcer, globale klimaændringer og øget fokus på miljøkvalitet og menneskers sundhed alle er faktorer, der i stadig højere grad er med til at definere retningslinjerne for moderne bygningskoncepter og deres hovedfokus: energibesparelser og effektiv anvendelse samt følgerne for miljøet og menneskers sundhed;

8.

mener, at strategien vil give medlemsstaterne mulighed for at foretage en objektiv evaluering af de hidtidige politiske og administrative beslutninger i fjernvarmesektoren og fremme sektorens udvikling gennem modernisering af varmeforsyningen, renovering af bygninger, omlægning fra naturgas til brændstoftyper fra vedvarende energikilder eller andre miljøvenlige energikilder og udbygning af kapaciteten for tilslutning af nye brugere. Dette vil gøre disse tjenester endnu billigere, reducere forbrugernes udgifter og sikre en bedre luftkvalitet i byerne;

9.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå EU-politikkerne med henblik på udvikling af en bæredygtig og effektiv sektor for opvarmning og køling. Et eksempel, der viser en manglende sammenhæng mellem forskellige elementer i EU lovgivningen, er Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 244/2012 (2), der supplerer direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Den delegerede forordning åbner mulighed for, at vedvarende varmeenergi og elektrisk energi kan fratrækkes i en bygnings energimæssige ydeevne, hvis den produceres i bygningen, men ikke hvis den leveres via centraliseret energiproduktion. Denne manglende sammenhæng risikerer at undergrave potentielt meget effektive og bæredygtige systemer for fjernvarme, fjernkøling og kraftvarmeproduktion og kan derfor have negative virkninger for målet om at fremme brugen af vedvarende energi og affaldsenergi og nedbringelsen af CO2-udledningen. Regionsudvalget mener, at bygningers energimæssige ydeevne først og fremmest bør være koncentreret om bygningens energiforbrug/-behov;

10.

opfordrer Kommissionen til at rådgive medlemsstaterne under hensyntagen til deres potentiale for at udvikle en bæredygtig sektor for opvarmning og køling ved hjælp af effektive teknologier, fremme af innovation og fjernelse af juridiske og administrative forhindringer;

11.

beklager, at de lokale og regionale myndigheders rolle er utilfredsstillende defineret i strategien, og understreger, at de lokale og regionale myndigheder er de vigtigste institutioner, der har ansvaret for sektoren for opvarmning og køling. Lokale myndigheder er ikke kun involveret i udviklingen og forvaltningen af infrastruktur, men hører også til blandt de største energiforbrugere;

12.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder så vidt muligt bestræber sig på at bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig energi. Mange små og store byer i EU har allerede i årevis haft handlingsplaner for klima og bæredygtig energi, der omfatter kulstoffattig kraftvarmeproduktion, anvendelse af vedvarende energikilder og foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten;

13.

understreger, at det som EU's forsamling af lokale og regionale repræsentanter lægger stor vægt på energispørgsmål i sit arbejde, og det har i flere udtalelser formuleret anbefalinger knyttet til forslagene om energiunionen (3), udviklingen i energisektoren, specifikke henvisninger til de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle i realiseringen af målene for en bæredygtig energipolitik og forslag til et mere aktivt samarbejde mellem medlemsstaternes centrale myndigheder og de lokale myndigheder i forbindelse med beslutningsprocessen og repræsentationen af forbrugernes interesser;

14.

minder om, at udvalget allerede ved flere lejligheder har gjort opmærksom på den vigtige rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i udviklingen af kraftvarmeproduktion. Denne teknologi til samtidig produktion af elektricitet og varme gør det muligt at udnytte næsten 90 % af den oprindelige energi i brændstoffet. EU bør skabe de rette rammebetingelser for støtte til en omkostningsdækkende drift af disse yderst effektive anlæg (4);

15.

er af den opfattelse, at det er vigtigt at fastholde en energipris, der er overkommelig for den fattigste del af befolkningen, som ofte bruger en stor andel af deres indkomst på opvarmning, køling, belysning og husholdningsapparater, og at energieffektivitetsprogrammer rettes mod dem, der har størst behov (5).

16.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at fjernvarme- og fjernkølingssystemer egner sig glimrende til at sammenkoble de forskellige energikilder med energiproducenter og -forbrugere. Fjernvarme kan være en af de reneste former for levering af termisk energi og kan spille en nøglerolle for nedbringelse af CO2-emissionerne og bidrage til at sikre energimæssig uafhængighed og energisikkerhed. Når forholdene taler for det og de generelle fordele ved sådanne systemer kan påvises, bør udviklingen af dem derfor prioriteres;

17.

påpeger, at fjernvarme- og fjernkølingssystemer kan være en glimrende metode til levering af opvarmning og køling i områder, hvor befolkningstætheden er høj. Alle foranstaltninger skal i så tilfælde sigte mod en effektiv energiproduktion samt fremme af forbrugernes adgang til varme- og strømproduktion fra CO2-neutrale kilder. Det skal bemærkes, at forskellene i energiinfrastruktur mellem medlemsstaterne er betydelige, og at en enkelt universel model, der egner sig til alle lande, ikke findes. Det er vigtigt, at incitamenter til nye former for energiproduktion tilrettelægges således, at de ikke får negative konsekvenser for velfungerende systemer på lokalt eller regionalt plan;

18.

mener, at fjernvarmenet har et reelt potentiale til effektiv levering af energi til husholdninger, og opfordrer de nationale og europæiske forvaltningsniveauer til at yde støtte i forbindelse med eventuelle behov for udbygning og modernisering af det eksisterende net. Dette gælder ligeledes lokale biogasledningsnet (adskilt fra det samlede net), der er anlagt med henblik på at forsyne private forbrugere med brændstof;

19.

bemærker også, at der er mange dele af EU, hvor individuel opvarmning er den mest effektive eller måske ligefrem den eneste økonomisk og teknisk mulige løsning som følge af befolkningens fordeling. Udvalget understreger, at der i disse områder bør rettes større opmærksomhed mod at tilskynde til forsyning af bygninger med varme og elektricitet, der stammer fra vedvarende energikilder, og fremme udskiftning af gamle fyr med nye, mere effektive og mindre forurenende. Dette ville også være et modtræk over for problemet med luftkvaliteten, i betragtning af at op mod tre fjerdedele af luftforureningen med partikler (finstøv) i nogle europæiske lande stammer fra anvendelsen af fast brændsel til boligopvarmning;

20.

bemærker, at en effektiv udvikling af varme- og kølesystemer omfatter sammenkobling af energikilder med virksomheder og forbrugere. F.eks. kan integrationen af opvarmnings-, kølings- og elnet reducere de samlede omkostninger ved energisystemer og være til gavn for forbrugerne. I den forbindelse er det vigtigt at skabe nye og innovative tekniske løsninger.

21.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at energieffektivitet hovedsageligt forbindes med bygninger, da de har et enormt potentiale til energibesparelser. I Den Europæiske Union anvendes 45 % af energien til opvarmning og køling i boligsektoren (6). Forbedring af energieffektiviteten på dette område bør derfor fortsat være en prioritet;

22.

understreger, at energieffektivitet i bygninger er resultatet af en kombineret anvendelse af forskellige foranstaltninger og betegner evnen til at udnytte hver energienhed bedst muligt: rationel energiudnyttelse, anvendelse af energibesparende teknologier og anvendelse af vedvarende energikilder, samt tilskyndelse til energibesparende forbrugeradfærd. Det påpeges, at udvælgelsen af byggematerialer og teknologier bør være styret af en holistisk tilgang og prioriteter for bæredygtigt byggeri;

23.

påpeger, at energibesparelser i hele en bygnings livscyklus i vid udstrækning afhænger af de beslutninger, der træffes i forbindelse med planlægningen af en ny bygning eller udarbejdelsen af en renoveringsplan for en eksisterende bygning. Derfor foreslår udvalget, at der fokuseres på en bæredygtig procesrådgivning fra et tidligt tidspunkt i projektet. I den forbindelse bør der anvendes innovative værktøjer som f.eks. Building Information Modeling (BIM) (7);

24.

foreslår at revidere de eksisterende modeller for renovering med henblik på at analysere deres styrker og svagheder og evaluere medlemsstaternes erfaringer med at udvikle nye finansieringsmodeller, der er attraktive for forbrugerne. Det er også nødvendigt at fjerne juridiske og administrative hindringer for renovering. Omkring 70 % af EU's borgere bor i private boliger. Ejerne undlader ofte at foretage omkostningseffektive renoveringer, fordi de ikke har tilstrækkelig viden om fordelene, ikke har modtaget uvildig rådgivning om de tekniske muligheder og er nødt til at håndtere forskellige interesser (f.eks. i ejendomme med flere lejligheder) og økonomiske begrænsninger. Medlemsstaternes myndigheder og de lokale og regionale myndigheder må derfor fokusere på at samarbejde med borgerne med henblik på at øge bevidstheden om gennemførelsen af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og fremme af energibesparelser;

25.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at undersøge mulighederne for at inddrage den private sektor og energitjenesteselskaberne i gennemførelsen af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten ved at skabe gunstige vilkår samt fjerne juridiske og administrative forhindringer;

26.

foreslår en øget anvendelse af avancerede teknologier i bygninger, som, uden at det går ud over forbrugernes bekvemmelighed, bidrager til at mindske energiforbruget til indendørs rumopvarmning, køling, ventilation, belysning, varmt vand og andre behov. Der findes f.eks. varmecirkulationsteknologier, som effektivt kan tage varmen fra en bygnings udsugningsluft og overføre denne varme til indblæsningsluften — dette kan spare en betydelig andel af energiforbruget til indendørs rumopvarmning;

27.

bemærker, at Kommissionen i høj grad satser på intelligente systemer til forbedring af bygningers energieffektivitet, idet den vil stille måle-, regulerings-, og automatiseringsværktøjer til rådighed og styrke kundernes muligheder for at bidrage til efterspørgselsstyringen. Disse foranstaltninger bifaldes principielt. Der hersker imidlertid visse bekymringer hvad angår foranstaltningernes indvirkning på økonomien og privatlivets fred, hvilket bør undersøges yderligere, og som følge heraf bør intelligent måling forblive frivillig;

28.

fremhæver betydningen af at fremme passive huse med et meget lavt energiforbrug og støtter og tilskynder ligeledes til større praktisk anvendelse af modellen med aktive huse, der bruger alternative energikilder;

29.

understreger, at der er meget vigtigt, at byggesektoren vælger en ansvarlig tilgang. Udvalget foreslår, at der opstilles strengere anbefalede standarder for apparater og nye bygninger og indføres strengere kriterier for tegning og konstruktion, der opmuntrer arkitekter, planlæggere og designere til at udvikle huse, der opfylder kravene til intelligente bygninger;

30.

påpeger, at det med henblik på at opfylde EU's strategiske mål for opvarmning og køling er vigtigt at følge en integreret tilgang og fremme distriktsrenovering, dvs. at når bygninger renoveres, er det hensigtsmæssigt at hele distriktet gennemgår en integreret miljømæssig fornyelse, herunder opgradering af infrastruktur, etablering af grønne områder, oprettelse af en cykelvenlig infrastruktur m.m.

31.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at der i industrien findes et betydeligt potentiale for energibesparelser baseret på idéen om industriel symbiose, som er et vigtigt element i begrebsapparatet bag udviklingen hen imod en cirkulær økonomi. Udvalget konstaterer, at der mange steder opstår overskydende varme eller kulde, der blot ledes ud i miljøet, og er enig i, at en integration af spildvarme og -køling i fjernvarme- og fjernkølingsnet ville reducere forbruget af primærenergi og gavne såvel økonomien som miljøet. De lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i den forbindelse, idet de har ansvaret for planlægningen af varmeforsyningen;

32.

bemærker, at industrien bør tilskyndes til at lægge mere vægt på en mere effektiv anvendelse af eksisterende teknologier for at reducere energiomkostningerne. I 2012 tegnede industrien sig for en fjerdedel af det samlede endelige energiforbrug i EU. 73 % heraf gik til opvarmning og køling (8);

33.

opfordrer Kommissionen til at fokusere mere på innovation i industrien og til at støtte anvendelsen af vedvarende energikilder og udviklingen af nye lavemissionsteknologier såsom teknologier til opsamling og underjordisk oplagring af CO2 (CCS), der kan bidrage effektivt til at modvirke klimaændringer, og mener, at en revideret ETS-ordning er et meget vigtigt redskab i den forbindelse;

34.

er enig i, at potentialet ved kraftvarmeproduktion i øjeblikket ikke udnyttes fuldt ud. Udvalget opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at udarbejde en konkret handlingsplan med angivelse af de foranstaltninger, der anbefales til fremme af kraftvarmeproduktion;

35.

opfordrer indtrængende de nationale myndigheder til at konsultere det lokale og regionale niveau om beslutninger vedrørende udviklingen af kraftvarmeproduktion. Desuden bør de administrative og lovgivningsmæssige hindringer, der hæmmer udviklingen af kraftvarmeproduktionen, fjernes under hensyntagen til lokale forhold og muligheder samt økonomiske fordele ved at udvide kraftvarmeproduktionen, herunder forbedring af industriens konkurrenceevne gennem udnyttelse af overskudsvarmen;

36.

mener, at anvendelsen af vedvarende energikilder i sektoren for opvarmning og køling kunne være en måde at sikre en effektiv udvikling af disse sektorer. Fjernvarmesystemer kan gøre brug af forskellige vedvarende energikilder og lokale ressourcer, herunder affaldsenergi, kommunalt affald, biobrændstof, solenergi, geotermisk energi osv. Derfor bør udviklingen af systemer fremmes ved at muliggøre integration af vedvarende energikilder.

37.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at en effektivitetsforbedring i sektoren for opvarmning og køling kræver betydelige finansielle ressourcer og mener derfor, at det er af yderste vigtighed at udarbejde en fælles strategi og arbejde for at skabe en bedre sammenhæng mellem de forskellige finansieringskilder;

38.

foreslår en gennemgang af de ordninger, der findes på forskellige niveauer, og som yder økonomisk støtte til udvikling af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, energieffektivitetsforanstaltninger og anvendelse af vedvarende energi. Udvalget opfordrer dernæst til at støtte etableringen af attraktive finansieringsordninger til gennemførelse af mere effektive foranstaltninger i sektoren for opvarmning og køling;

39.

foreslår at fremme anvendelsen af innovative finansielle instrumenter til at finansiere udviklingen af sektorerne for opvarmning og køling, at tilskynde investeringer i rene teknologier og at lette inddragelsen af den private sektor. Det er vigtigt at tilstræbe synergi mellem nye finansieringsmetoder og -muligheder og at anvende finansieringstekniske foranstaltninger, f.eks. lavtforrentede lån, garantier, rentegodtgørelser, kapitalinvesteringer, securitisering osv.;

40.

understreger, at det ville gavne gennemførelsen af EU-strategien for opvarmning og køling og finansieringen af større projekter at kombinere de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) (9) og EFSI's finansielle instrumenter. Det opfordrer derfor til, at foranstaltninger kombineres i videst muligt omfang i EU's medlemsstater og til at fremskynde og forenkle processen;

41.

påpeger behovet for i højere grad at gøre brug af ESCO-modellen for energiprojekter og fjerne de juridiske og administrative barrierer, der hindrer modellens anvendelse inden for opvarmning og køling. Udvalget bemærker desuden, at det er vigtigt at fortsætte strukturreformer i EU's medlemsstater for at fjerne hindringerne for investeringer i sektoren for opvarmning og køling og fjerne de administrative byrder;

42.

Understreger betydningen af samarbejdet med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og behovet for, at lokale og regionale myndigheder støttes i at finde supplerende finansieringskilder og gennemføre større energieffektivitetsprojekter. For eksempel har Litauen med bistand fra EIB oprettet en innovativ JESSICA-fond, tiltrukket yderligere finansieringskilder og opnået en multiplikatoreffekt;

43.

glæder sig over støtten fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) (10) med særlig vægt på first loss-hæftelse og investering i større, mere risikobetonede energieffektiviseringsprojekter. Udvalget bemærker endvidere, at EFSI især har været nyttig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Med henblik på at fremme øget inddragelse af EFSI i de medlemsstater, hvor aktiviteterne indtil videre har været begrænsede, understreger udvalget derfor behovet for at optrappe oplysningsaktiviteterne på lokalt plan;

44.

bifalder den europæiske portal for investeringsprojekter (EIPP) (11), en webbaseret platform, der forbinder europæiske projekters projektledere og investorer. Udvalget foreslår, at platformen suppleres med beskrivelser af de finansielle instrumenter ved at samle eksempler på god praksis med hensyn til udvikling af finansieringsprogrammer for energiprojekter i EU's medlemsstater;

45.

mener, at det vil være nyttigt for EU at udarbejde retningslinjer for en effektiv forvaltning og finansiering af energisektoren og give eksempler på mulige modeller for effektiv forvaltning, som kan anvendes af lokale og regionale myndigheder i sektoren for opvarmning og køling.

46.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle i sektoren for opvarmning og køling:

47.

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder, som er ansvarlige for den kommunale planlægning, kan bidrage til at fremme brugen af vedvarende energikilder og forbedre energieffektiviteten på lokalt og regionalt plan, f.eks. ved at fastsætte ambitiøse mål og handlingsplaner, forenkle de administrative procedurer og regler og yde økonomisk støtte;

48.

beklager, at de lokale og regionale myndigheder ikke nævnes som nøgleaktører inden for opvarmning og køling i strategien, og opfordrer Kommissionen til at behandle de lokale og regionale myndigheder som partnere på lige fod med centralregeringen, hvad angår gennemførelsen af yderligere foranstaltninger på dette område;

49.

mener, at de lokale og regionale myndigheder bør høres med hensyn til fremtidige særlige foranstaltninger på grund af den rolle, de spiller i forbindelse med planlægning og opbygning af infrastruktur, tiltrækning af investorer samt information til og høring af forbrugerne;

50.

bemærker, at opvarmning og køling i mange lande er kommunernes ansvar (dvs. en af forsyningspligtydelserne), og at det lokale niveau derfor i denne henseende har en afgørende rolle med hensyn til at tilskynde alle aktører i sektoren (husholdninger, industri) til at deltage i sektorens udvikling ved at skabe betingelser for fremme af konkurrencen og en reducering af opvarmningsomkostningerne.

51.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at fremme af generel anvendelse af moderne teknologi og effektive og bæredygtige opvarmnings- eller kølingssystemer, som muliggør en effektiv udnyttelse af energi og ressourcer, vil bidrage til at beskytte luftkvaliteten og den individuelle og sociale velfærd;

52.

bemærker, at renovering, brændselsomlægning og andre foranstaltninger alene ikke vil medføre betydelige resultater. Korrekt information er yderst vigtig. Bygningsejere mangler ofte viden om fordelene ved renovering. Opvarmning og køling udgør i gennemsnit 6 % af europæernes forbrugsudgifter. 11 % af befolkningen kan ikke holde deres hjem tilstrækkelig varmt om vinteren (12). Forbrugernes valgmuligheder er begrænsede som følge af manglende information om det faktiske energiforbrug og omkostningerne og ofte af utilstrækkelige ressourcer til at investere i højeffektive teknologier. Det er vanskeligt at sammenligne teknologier og løsninger for så vidt angår driftslevetidsudgifter og -fordele, kvalitet og pålidelighed. Udvalget foreslår derfor, at centralregeringen og de lokale og regionale myndigheder samarbejder om at øge befolkningens bevidsthed og oplyse forbrugerne om energieffektivitetsforanstaltninger og energispareteknikker;

53.

bemærker under hensyntagen til de videnskabelige fremskridt og den teknologiske udvikling, at sektoren for opvarmning og køling (i lighed med mange andre sektorer) mangler specialister med relevant viden inden for opførelse af energieffektive bygninger, energieffektivitet og teknologier på området vedvarende energi. For at løse dette problem er det vigtigt, at alle aktører i sektoren samarbejder med hensyn til at uddanne kvalificerede fagfolk og gennemføre høringer, oplysningskampagner og uddannelsesprogrammer;

54.

glæder sig over oprettelsen af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) (13), som giver private og offentlige projektudviklere teknisk støtte og skræddersyet rådgivning. Udvalget bemærker imidlertid, at det ville være hensigtsmæssigt at have flere rådgivende tjenester lokalt, tættere på de virksomheder, der har brug for dem. Det er vigtigt at gøre offentligheden og sektorens interessenter mere bevidste om energibesparelser;

55.

glæder sig over borgmesteraftalen, som er baseret på et initiativ fra Kommissionen, hvorunder de lokale og regionale myndigheder forpligter sig til at reducere deres CO2-emissioner og dermed bidrage til gennemførelsen af en bæredygtig energipolitik, og opfordrer Kommissionen til at skabe incitamenter til at deltage i lignende initiativer.