2.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/121

Ordfører

Javier DOZ ORRIT

1.1.

Efter EØSU's opfattelse bør bekæmpelse af terrorisme og finansiering heraf samt bekæmpelse af hvidvask af penge og andre relaterede former for økonomisk kriminalitet til stadighed prioriteres i EU-politikken.

1.2.

EØSU er principielt enig i de foranstaltninger, der indgår i forslaget til ændring af direktivet om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (1). Udvalget er ligeledes enig i, at det haster med dets gennemførelse.

1.3.

Set i lyset af disse fænomeners globale karakter anbefaler udvalget, at EU og medlemsstaterne fremover påtager sig en endnu større rolle og optræder som en drivende kraft i de internationale organisationer og fora, der er aktive i kampen mod hvidvask af penge og den dermed forbundne alvorlige kriminalitet. Det er nødvendigt med internationale og globalt koordinerede tiltag og foranstaltninger for at kunne handle mere effektivt og opnå flere resultater, og Europa kan spille en ledende rolle i den forbindelse.

1.4.

Udvalget er sig den indsats bevidst, det kræver af virksomhederne og de forpligtede enheder at leve op til direktivet, og det samme gælder kontrolmyndighederne. Det er imidlertid en nødvendig indsats, som alle bør bidrage til, hvis det skal lykkes at opfylde de fælles målsætninger, herunder at forsvare det finansielle system og andre forpligtede enheder mod anvendelse af disse til at begå kriminalitet. Udvalget foreslår, at der foretages en konsekvensanalyse af gennemførelsen af disse foranstaltninger.

1.5.

EØSU er bekymret for, at en række faktorer i høj grad kan begrænse den praktiske effektivitet af 4. og 5. direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge (AMLD). Først og fremmest indeholder listen over højrisikotredjelande, der blev offentliggjort den 14. juli 2016, ikke mange lande eller jurisdiktioner, hvor der er tilstrækkelige tegn på, at de fungerer som skattely for hvidvask af penge, og ingen af de 21 lande, der nævnes i Panama-papirerne, er på listen. Eftersom de skærpede kundekendskabsprocedurer i 5AMLD kun finder anvendelse i højrisikotredjelande, foreslår EØSU, at der enten udformes en ny liste over højrisikotredjelande, eller at anvendelsesområdet for foranstaltningerne i artikel 18a i 5AMLD udvides. EØSU ser det som en prioritet, at der oprettes offentlige nationale registre over de reelle ejere af bankkonti, virksomheder, truster og transaktioner, og at de forpligtede enheder får adgang til disse.

1.6.

EØSU opfordrer EU-institutionerne til at styrke den politiske indsats for at eliminere skattely. Udvalget anser det for nødvendigt, at alle forpligtelserne i henhold til 5AMLD og især identifikationen af de reelle ejere af bankkonti, virksomheder, truster og transaktioner udvides til at gælde alle områder eller jurisdiktioner, der hører under medlemsstaternes suverænitet.

1.7.

Der er behov for en tættere sammenkædning af bekæmpelsen af hvidvask af penge med de foranstaltninger, der er brug for med henblik på at bekæmpe skattesvig og skatteundgåelse, korruption og andre relaterede forbrydelser — våbenhandel, narkotikahandel, menneskehandel osv. — samt økonomisk kriminelle organisationer. Det er nødvendigt at udvikle nye tiltag til bekæmpelse af disse fænomener og af forbindelserne til hvidvask af penge. Det vil også være nødvendigt at indføre foranstaltninger mod illoyal skattekonkurrence.

1.8.

Bekæmpelsen af terrorisme og hvidvask af penge kræver et tættere samarbejde mellem de forskellige sikkerheds- og efterretningstjenester i medlemsstaterne og Europol.

1.9.

EØSU vurderer, at frihandelsaftalerne og de økonomiske partnerskabsaftaler bør inkludere et kapitel om foranstaltninger mod skattesvig og skatteundgåelse, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. EØSU opfordrer Kommissionen til at inkludere et EU-forslag i de igangværende forhandlinger, navnlig i TTIP og i de gældende traktater, når disse skal revideres.

1.10.

Arbejdet i de finansielle efterretningsenheder (EU's FIU-platform) i medlemsstaterne og deres faste europæiske koordinering er afgørende. EØSU mener, at det ville være formålstjenligt at oprette et europæisk instrument til overvågning, koordinering og foregribelse af de teknologiske forandringer.

1.11.

Eftersom det er så vigtigt at bekæmpe hvidvask af penge og for at nå frem til en ensartet og effektiv gennemførelse af reglerne på området i alle medlemsstater, har det afgørende betydning, at lovgivning og koncepter i forbindelse med de foreslåede foranstaltninger er så tydelige som muligt. Dette bidrager også til den nødvendige retssikkerhed for alle, som skal anvende denne lovgivning.

1.12.

Det ville være hensigtsmæssigt med en europæisk harmonisering af den juridiske behandling — definitioner og strafferetlige sanktioner — af alle strafbare handlinger, der er relateret til hvidvask af penge, skattesvig, korruption og finansiering af terrorisme samt forgreningerne heraf. Derudover skal sanktionerne for overtrædelse af bestemmelserne i direktiverne om hvidvask af penge harmoniseres.

1.13.

EØSU foreslår, at der oprettes kontrolforanstaltninger over for datterselskaber af enheder, der har forpligtelser i højrisikotredjelande, og at det ikke kun er kunderne, der overvåges.

1.14.

EØSU opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere foranstaltninger til beskyttelse af borgernes rettigheder for så vidt angår uberettiget anvendelse eller misbrug af de oplysninger, der registreres af de kompetente myndigheder eller de forpligtede enheder.

1.15.

EØSU glæder sig over den hurtige behandling af disse forslag, og håber, at de hurtigt kan træde i kraft, uden at dette sker på bekostning af resultaternes kvalitet. En realistisk tidsplan for gennemførelsen og anvendelsen af lovgivningen i medlemsstaterne og klare retningslinjer vil derfor være på sin plads.

2.1.

De brutale terrorangreb i Frankrig, Belgien og andre europæiske lande og afsløringerne af hvidvask af penge, der har sin oprindelse i kriminelle aktiviteter i skattely, senest ICIJ's (2) læk af Panama-papirerne, ligger til grund for Kommissionens forslag til nye foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Den 5. juli 2016 vedtog Kommissionen det foreslåede 5AMLD og endnu et forslag, der giver skattemyndighederne adgang til oplysninger om hvidvask af penge (3), samt en meddelelse om yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden og bekæmpe skattesvig og skatteundgåelse (4).

2.2.

I en nylig undersøgelse fra Europa-Parlamentet (5) påpeges følgende: »Panama-papirerne viser tydeligt den rolle, som skattely spiller som facilitatorer for skatteunddragelse og aggressive praksisser for skatteunddragelse, hvor sondringen mellem svig og unddragelse er maskeret. I den forstand har uigennemsigtigheden som et resultat af hemmeligholdelsen, den manglende sporbarhed og manglende udveksling af skatteoplysninger spillet en vigtig rolle i de tilfælde, hvor de økonomiske sanktioner ikke er blevet overholdt, og nødvendige og brugbare oplysninger i forbindelse med organiseret kriminalitet, herunder hvidvask af penge, der er relateret til terrorvirksomhed, korruption og narkotikahandel, er blevet mørklagt«.

2.3.

ICIJ offentliggjorde Panama-papirerne. Deres database — Offshore Leaks Database  (6) –indeholder referencer til 45 131 selskaber i EU (7). Ud af de 21 områder, som kontoret Mossack Fonseca brugte til skattesvig og skatteunddragelse samt hvidvask af penge, er der tre EU-lande, og øvrige tre er jurisdiktioner (8) i EU-lande.

2.4.

5AMLD angiver nogle af forslagene i handlingsplanen med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme (9): dem, der involverer en ændring af det 4. direktiv (4AMLD) (10) om de garantier, der kræves af selskaberne med det formål at beskytte selskabsdeltagernes og tredjemands interesser (11). Planen foreslår at fremrykke datoen for gennemførelsen af 4AMLD fra den 26. juni 2017 til den 1. januar 2017, som også er fristen for gennemførelsen af de to forslag til direktiv, der blev vedtaget den 5. juli 2016.

2.5.

Den komplekse politiske og lovgivningsmæssige ramme i 5AMLD omfatter, kun i 2015, to andre initiativer: den europæiske dagsorden om sikkerhed  (12), direktivet om bekæmpelse af terrorisme  (13), der fastlægger en ny kriminalisering af lovovertrædelser, der er relateret til finansiering af terrorisme.

2.6.

Den 14. juli 2016 godkendte Kommissionen den delegerede forordning om identifikation af højrisikotredjelande og en vedlagt liste, (14) der indeholder den liste, FATF godkendte på mødet i Busan (Korea) den 24. juni 2016.

2.7.

Forslaget 5AMLD indfører nogle nye forpligtelser til kundekendskabsprocedurer, som de forpligtede enheder — finansieringsinstitutter, fagfolk med relation til disse, udbydere af trustfondtjenester og gambling, ejendomsmæglere osv. — skal anvende over for nye og eksisterende kunder. Og frem for alt forventes der, i artikel 18a, skærpede kundekendskabsprocedurer over for de kunder, der har aktiviteter i højrisikotredjelande. Medlemsstaterne kan også anvende modforanstaltninger over for højrisikojurisdiktioner herunder forbud mod at etablere filialer eller repræsentationskontorer eller gennemførelse af finansielle transaktioner.

2.8.

Det er noget nyt, at platforme til veksling af virtuelle valutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger vil indgå i dets anvendelsesområde og vil blive betragtet som forpligtede enheder i forhold til de behørige kundekendskabsprocedurer. Muligheden for anonymt at anvende forudbetalte kort ophæves, og tærsklen for identifikationskravet nedsættes fra 250 til 150 EUR ved fysisk brug.

2.9.

5AMLD foreslår også at styrke FIU's beføjelser og fremme samarbejdet mellem efterretningsenhederne, lette identifikationen af indehavere af bankkonti og betalingskonti og oprette nationale automatiserede centrale registre over dem, samt forpligte til identifikation og registrering af de reelle virksomhedsejere (sænke tærsklen fra 25 % til 10 % for ejerskab), truster og fonde og lignende institutioner, samt give offentligheden adgang til disse oplysninger på visse betingelser.

3.1.

De forskellige former for kriminalitet, hvor der anvendes hvidvask af penge og skattely i strid med borgernes grundlæggende rettigheder, er meget alvorlige. Hvidvask af penge griber stadig mere om sig trods EU's og de nationale myndigheders bestræbelser.

3.2.

Liberaliseringen af de finansielle strømme i verden, og den hastighed, hvormed nye digitale teknologier til transaktioner tages i brug, vanskeliggør bekæmpelsen af brugen af det finansielle system til kriminelle formål. Undersøgelser af de seneste terrorangreb foretaget af jihadister i Europa har givet oplysninger om måder, disse finansieres på, som ikke er omfattet af 4AMLD. Dette berettiger ændringen af dette direktiv inden dets ikrafttræden og fremrykkelsen af fristen for dets gennemførelse.

3.3.

EØSU er principielt enig i de foreslåede foranstaltninger i 5AMLD og vurderer, at de kan være nyttige til bekæmpelse af terrorisme og hvidvask af penge.

3.4.

En undtagelse er konsekvenserne for de grundlæggende rettigheder, navnlig beskyttelse af personoplysninger, af de kompetente myndigheders uhensigtsmæssige anvendelse af en stor mængde af følsomme oplysninger. Forslaget til 5AMLD opretter nogle forebyggende foranstaltninger i denne henseende. Kendskabet til visse staters adfærd, som er kommet frem i lyset efter afsløringerne på WikiLeaks (2010 og 2012) og Snowdens papirer (2013), får udvalget til at opfordre Kommissionen til at overveje at indføre yderligere foranstaltninger for at beskytte borgernes rettigheder mod misbrug af registrerede oplysninger. Især bør der laves en analyse af mulighederne for at indføre en form for fælles strafferetlig kvalifikation for uberettiget anvendelse af personlige oplysninger og data. EØSU kunne bidrage til at lave denne undersøgelse.

3.5.

Uanset de foreliggende forslag og de øvrige initiativer og foranstaltninger på europæisk plan, som udvalget anbefaler i denne udtalelse, er det vigtigt, at EU og medlemsstaterne fremover påtager sig en endnu større rolle og optræder som en drivende kraft i de internationale organisationer og fora, der er aktive i kampen mod hvidvask af penge og den dermed forbundne alvorlige kriminalitet, som udgør et globalt fænomen og i reglen er grænseoverskridende. Det er nødvendigt med internationale og globalt koordinerede tiltag og foranstaltninger for at kunne handle mere effektivt og opnå flere resultater, og Europa kan spille en ledende rolle i den forbindelse.

3.6.

Mange europæiske borgere lider fortsat under konsekvenserne af krisen, tilpasningspolitikken og den stigende fattigdom og ulighed, alt imens de bliver bekendt med, at store multinationale selskaber praktiserer skatteundgåelse og skattesvig, og fremstående personligheder fra finansverdenen og fra politik, kultur eller sport undlader at betale skat og hvidvasker penge i skattely. Nogle af procedurerne og jurisdiktionerne bruges også til at finansiere terrororganisationer, der er i stand til at begå de mest afskyelige forbrydelser i Europa og andre steder. Det er en uholdbar situation. Vi må kræve, at de europæiske og nationale myndigheder handler effektivt for at sætte en stopper for det.

3.7.

Til trods for det i punkt 3.2 angivne, kan opfyldelsen af målene i direktiverne om hvidvask af penge blive alvorligt hæmmet af den svage politiske indsats for at eliminere skattely, som er uundværlige knudepunkter for hvidvask af penge. Opfyldelsen af målene hæmmes også af den utilstrækkelige sammenkædning af indsatsen mod hvidvask af penge med foranstaltningerne til bekæmpelse af de forbrydelser, der ligger til grund herfor (skattesvig, tilhør til terrororganisationer eller kriminelle organisationer, våbenhandel, narkotikahandel og menneskehandel, osv.) i en situation, der er præget af den fortsatte illoyale skattekonkurrence i EU.

3.8.

Listen over højrisikolande, som Kommissionen offentliggjorde den 14. juli 2016 (15), omfatter ikke nogen på listen i Panama-papirerne. Dette er paradoksalt, fordi et af Kommissionens argumenter for at foreslå 5AMLD er de afsløringer, der er indeholdt i disse dokumenter. Listen indeholder kun et højrisikoland, der ikke samarbejder, nemlig Nordkorea. I gruppe II, som omfatter de lande, der har forpligtet sig til at afhjælpe mangler og har anmodet teknisk bistand til at gennemføre FATF's handlingsplan, finder man Iran. I gruppe I er de lande, der allerede har udviklet en handlingsplan, der vil give dem mulighed for at blive slettet fra listen, når de opfylder deres forpligtelser. Her er der ni lande (fire af dem i krig: Afghanistan, Irak, Syrien og Yemen). Nogle af de penge, der finansierer terrorisme, passerer gennem disse lande. Alle analyser og undersøgelser om emnet viser imidlertid, at hvidvask af penge, der stammer fra andre former for kriminalitet, ikke udføres i disse lande.

3.9.

Det er beklageligt, at et organ som FATF, som udfører et meget vigtigt arbejde i forbindelse med analysen af international økonomisk kriminalitet og i forbindelse med sit forslag til foranstaltninger til dens bekæmpelse af den internationale økonomiske kriminalitet, ikke har fundet den rigtige måde at udarbejde lister med risikolande på. Det er logisk, at Kommissionen benytter sig af anbefalingerne (16) og andre forslag fra FATF til bekæmpelse af hvidvask af penge. Men i dette tilfælde kan det gå ud over effektiviteten i 5AMLD, hvis man følger FATF's forslag, da de skærpede foranstaltninger i artikel 18a kun gælder for højrisikotredjelande.

3.10.

EØSU vurderer, at den praktiske effektivitet af 5AMLD kræver enten en grundig revision af listen over højrisikotredjelande for at udvide den til lande eller områder, hvor de vigtigste operationer inden for hvidvask af penge finder sted, eller udvide anvendelsesområdet af artikel 18a til alle forpligtede enheder og jurisdiktioner, som ifølge oplysninger, der opbevares af FIU, er under mistanke for hvidvask af penge. EØSU foreslår også, at der udarbejdes en enkelt liste over jurisdiktioner, der ikke samarbejder i retsforfølgelsen af økonomisk kriminalitet.

3.11.

Eftersom en betydelig del af hvidvaskningsoperationerne udføres i jurisdiktioner i medlemsstaterne, bør alle EU-institutioner udvise et stærkt politisk engagement for at udrydde skattely på EU's område. I praksis bør kravet ifølge 5AMLD om, at de forpligtede enheder skal identificere de reelle ejere af bankkonti, virksomheder og alle enheder inden for trustfonde og transaktioner, udvides til alle områder, som er under medlemsstaternes suverænitet, herunder dem, der nyder særlig skattelovgivning. I den forbindelse bør det være muligt for de forpligtede enheder også at basere sig på oplysningerne i de nationale (offentlige) registre ved opfyldelsen af deres pligter. Ligeledes bør de forstærkede foranstaltninger i artikel 18a gælde for jurisdiktioner i EU-medlemslande, der udfører hvidvask af penge.

3.12.

Skattesvig og skatteundgåelse står i tæt relation til hvidvask af penge. En del af de hvidvaskede penge stammer fra skattesvig og skatteundgåelse. Det er nødvendigt at koordinere forebyggelse og bekæmpelse af begge typer af forbrydelser, både på det lovgivningsmæssige plan og i den politiske handling samt inden for efterretningstjenesterne, politiet og retssystemerne. EØSU er positivt indstillet over for Kommissionens seneste initiativer til bekæmpelse af skattesvig og skatteundgåelse i EU, men disse er stadig utilstrækkelige, og derfor er det nødvendigt at supplere med nye foranstaltninger, der kædes sammen med dem, der vedtages til bekæmpelse af hvidvask af penge.

3.13.

Bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme kræver et tættere samarbejde mellem de forskellige sikkerheds- og efterretningstjenester i medlemsstaterne og mellem disse og Europol. Vi må erkende, at det nuværende samarbejde er utilstrækkeligt. Trods de offentlige udtalelser fra nationale og europæiske beslutningstagere samt den folkelige opbakning til styrkelsen af dette samarbejde, bliver den manglende koordinering tydelig efter hvert terrorangreb. Nogle gange kan der konstateres mangelfuld koordinering mellem de forskellige tjenester i én og samme stat. Alle midler må tages i brug for at sætte en stopper for denne situation.

3.14.

I de senere år har EU forhandlet eller underskrevet vigtige frihandelsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler. Lige nu er en vigtig traktat om TTIP til forhandling. Disse traktater bør give en glimrende mulighed for at etablere bilaterale eller biregionale foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig og skatteundgåelse, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. EØSU opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan den kan tilføje et kapitel af denne art i de traktater, der er til forhandling i øjeblikket, og i de gældende traktater, når disse skal revideres. EØSU er på dette punkt fuldt ud enig med konklusionerne fra ovennævnte undersøgelse fra Europa-Parlamentet (17).

4.1.

Medlemsstaternes FIU skal udføre et vigtigt arbejde med information, overvågning og forebyggelse, herunder foregribelse af de hurtige forandringer inden for teknologi, der kan bruges til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Hurtige nationale svar og europæisk deling af forskellige undersøgelser foretaget af medlemsstaterne er meget nødvendig. Permanent og hurtig koordinering af FIU er afgørende. EØSU mener, at det ville være formålstjenligt at oprette et europæisk instrument til overvågning, koordinering og foregribelse af de teknologiske forandringer.

4.2.

De forpligtede enheder, som defineret i 4. og 5. direktiv om hvidvask af penge skal udføre overvågningsopgaver og kontrol af personer og mistænkelige bevægelser. Disse direktiver omfatter dog ikke krav eller forpligtelser i forbindelse med de forpligtede enheders aktiviteter i højrisikotredjelande. Der bør sættes en stopper for den nuværende situation, hvor kunderne overvåges mere end enhederne.

4.3.

Fra EØSU's udtalelse CCMI/132 om »Bekæmpelse af korruption« (18) er især følgende anbefalinger nyttige i forhold til denne udtalelse: a) udarbejde en sammenhængende og omfattende femårsstrategi for bekæmpelse af korruption og en ledsagende handlingsplan; b) oprette en europæisk anklagemyndighed og styrke Eurojust's kapacitet; og c) forpligte multinationale virksomheder til at videregive centrale finansielle oplysninger om deres aktiviteter i alle lande, hvor de opererer.

4.4.

Efter EØSU's opfattelse ville det være hensigtsmæssigt med en europæisk harmonisering af den strafferetlige behandling — definitioner og strafferetlige sanktioner — af alle strafbare handlinger, der er relateret til hvidvask af penge, skattesvig, korruption og finansiering af terrorisme og forgreningerne heraf. Kommissionen og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed bør også fremme harmoniseringen af sanktionerne for de forpligtede enheder, der ikke overholder deres forpligtelser.

4.5.

Bekæmpelsen af hvidvask af penge har stor betydning og skal være beslutsom, grundig og effektiv. Det har derfor afgørende betydning, at lovgivning og principper i forbindelse med de foreslåede foranstaltninger er så tydelige som muligt. Dette bidrager også til den nødvendige retssikkerhed for alle, som skal anvende denne lovgivning, og fremmer en ensartet anvendelse i hele EU.

4.6.

Udvalget bifalder den hurtige behandling af disse forslag og håber på en hurtig vedtagelse, så de kan træde i kraft snarest muligt. Dette må imidlertid ikke ske på bekostning af resultaternes kvalitet. En realistisk tidsplan for gennemførelsen og anvendelsen af lovgivningen i medlemsstaterne og klare retningslinjer vil derfor være på sin plads.