Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016AE3623

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (COM(2016) 289 final — 2016/0152 (COD))

OJ C 34, 2.2.2017, p. 93–99 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/93


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

(COM(2016) 289 final — 2016/0152 (COD))

(2017/C 034/14)

Ordfører:

Joost VAN IERSEL

Anmodning om udtalelse

Europa-Parlamentet, 09/06/2016

Rådet, 10/06/2016

Retsgrundlag

Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

 

(COM(2016) 289 final — 2016/0152 (COD))

Kompetence

Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug

Vedtaget i sektionen

04/10/2016

Vedtaget på plenarforsamlingen

19/10/2016

Plenarforsamling nr.

520

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

216/3/6

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig på vegne af såvel virksomheder som forbrugere over forordningen om geoblokering, som det opfatter som et uundværligt element i strategien for det digitale indre marked. Der er dog kun tale om et lille skridt og ikke en radikal ændring. Der vil fortsat være betydelige vanskeligheder for virksomheder og kunder — både forbrugere og virksomheder som slutbrugere, når de sælger og køber i det indre marked.

1.2.

EØSU opfordrer kraftigt Kommissionen og Rådet til at fastlægge ambitiøse og klare juridiske bestemmelser, således at strategien for det indre digitale marked bliver en succes, der skaber fordele for forbrugere og virksomheder, og som en forudsætning for udviklingen af en europæisk økonomi, der er modstandsdygtig i forhold til resten af verden. Dette ville tillige fremme et positivt billede af Den Europæiske Union.

1.3.

Det er stadig uvist, om forordningen virkelig vil gøre forbrugernes frustrationer mindre. Mens den traditionelle offlinehandel fortsat vil være vigtig, er antallet af virksomheder, der i øjeblikket er beskæftiget med grænseoverskridende onlinehandel, forholdsvis begrænset. Potentialet for onlinesalg og -køb er imidlertid enormt, navnlig på tværs af grænserne.

1.4.

Der er et presserende behov for lige vilkår for offline- og onlinehandel. Derfor bør EU ikke kun fokusere på at få gjort en ende på uberettiget geoblokering, men også på at gribe ind over for de resterende hindringer i det indre marked, som afskrækker eller hindrer erhvervsaktørerne i at sælge online og/eller offline over grænserne.

1.5.

Virksomhedernes og forbrugernes tillid bør fremmes ved samtidig at indføre andre juridiske bestemmelser. Nogle af de vigtigste er forordningen om pakkelevering (1), der er rettet mod at afhjælpe transportproblemerne og nedbringe omkostningerne ved hjælp af fair konkurrence. Den indeholder også bestemmelser på det sociale område, idet den fuldt ud respekterer EU-lovgivningen på området, samt en afbalanceret revision af EU's ophavsretsregler.

1.6.

EØSU modsætter sig uberettiget geoblokering. Det erkender dog, at der er en række velbegrundede årsager til, at virksomheder, især SMV'er og mikrovirksomheder, forhindrer eller afviser onlinehandel over grænserne eller justerer priserne og/eller betingelserne som en konsekvens af markedsforskelle. Blandt disse årsager kan nævnes forskellige retlige rammer, yderligere nationale krav, ekstratransportomkostninger, sprogkrav relateret til oplysningskrav forud for indgåelsen af aftalen, backoffice-krav.

1.7.

EØSU understreger, at berettiget geoblokering som følge af store forskelle i medlemsstaternes industripolitikker og forskellige retssystemer hindrer den spontane udvikling af SMV'er og vækstvirksomheder med aktiviteter i hele Europa. Disse forskelle er tillige til skade for gennemsigtigheden og forudsigeligheden, som er stærkt påkrævet for at fremme investeringer og berolige markederne i den digitale tidsalder.

1.8.

Forordningen pålægger med rette ikke erhvervsaktører en forpligtelse til at levere varer eller tjenesteydelser til kundens land, hvis den pågældende erhvervsaktører ikke (allerede) leverer eller har aktiviteter i det pågældende land.

1.9.

Alle kunder vil retteligt have mulighed for at købe de varer og tjenesteydelser, der udbydes i det indre marked, hvis blot de selv sørger for afhentning af varen eller modtagelse af tjenesteydelsen i et land, hvor erhvervsaktørerne allerede driver aktiviteter, hvilket helt rimeligt giver erhvervsaktøren mulighed for at anvende sit hjemlands regler.

1.10.

EØSU bifalder endvidere de oplysningskrav, der pålægges erhvervsaktørerne for at øge gennemsigtigheden, og leveringen af oplysninger til kunden i overensstemmelse med forbrugerrettighedsdirektivet fra 2011. Et informativt EU-websted kunne her være en hjælp. I henhold til forbrugerrettighedsdirektivet fra 2011 skal virksomheder sikre prisgennemsigtighed. EØSU opfordrer virksomheder til at gå ud over minimumskravene for at vinde forbrugernes tillid.

1.11.

EØSU glæder sig over de foreløbige resultater af undersøgelsen af e-handelssektoren, som Kommissionen (2) for nyligt offentliggjorde, hvori det godtgøres, at e-handelen er en vigtig drivkraft for gennemsigtighed og priskonkurrence. Uberettiget geoblokering skaber hindringer for denne naturlige udvikling.

1.12.

Visse aspekter skal dog præciseres yderligere, nærmere bestemt:

1.12.1.

Ordlyden vedrørende fastlæggelsen af den gældende lovgivning — artikel 1, stk. 5, fastsætter, at erhvervsaktøren kan »sælge« præcis, som han gør i hjemlandet ved at henholde sig til sit hjemlands regler — skal formuleres klarere.

1.12.2.

Eftersalgsservice (i tilfælde af manglende overensstemmelse, returneringsomkostninger, muligheder for erstatning osv.) er ikke specifikt omhandlet i forordningen og reguleres derfor af forbrugerrettighedsdirektivet fra 2011. Forordningen om geoblokering bør indeholde en henvisning til den relevante EU-lovgivning, som finder anvendelse. Dette bør behandles mere indgående.

1.12.3.

I nogle vigtige bestemmelser såsom artikel 7 om sanktioner for overtrædelser og artikel 8 om bistand til forbrugerne pålægges medlemsstaterne ansvaret for forordningens håndhævelse. Det skal sikres, at eventuelle forskelle i fortolkning ikke resulterer i større fragmentering og følgelig i, at forslaget får mindre gennemslagskraft. EØSU bifalder, at Kommissionen er indstillet på at indføre en standardformular for forbrugerklager i hele EU (3).

1.13.

Den i artikel 11 nævnte dato, hvorfra artikel 4, stk. 1, litra b), finder anvendelse, dvs. den 1. juli 2018, bør først fastlægges på et senere tidspunkt afhængig af lovgivningsprocedurens varighed.

1.14.

EØSU støtter Kommissionens forslag om en standardformular til klager.

2.   Indledning

2.1.

Både digital omstilling i virksomheder og digitale markedspladser er i hurtig udvikling på verdensplan. I betragtning af disse dynamiske processers store konsekvenser har Kommissionen med rette erklæret det digitale indre marked som en af sine topprioriteter.

2.2.

EØSU er ligeledes dybt involveret i drøftelser om digital omstilling. I en række udtalelser har EØSU allerede udtalt sig om digitaliseringens overordnede og horisontale aspekter og om de forslag, der vedrører specifikke spørgsmål, som Kommissionen har fremlagt (4).

2.3.

Efter EØSU's mening kræver den digitale revolution robuste betingelser for at fremme det indre marked i denne nye tidsalder. Disse betingelser skal fastlægges inden for en passende ny og/eller revideret lovramme, som sikrer borgernes og forbrugernes rettigheder. Endvidere bør virksomhederne tilskyndes til at anvende digitale værktøjer og innovative løsninger, som muliggør aktiviteter på tværs af grænserne.

2.4.

Hvert enkelt af de 16 lovgivningsforslag og ikkelovgivningsmæssige forslag i pakken om det digitale indre marked skal fra nu af tages fuldt ud i betragtning, og det gælder også forslaget om geoblokering.

2.5.

Vurderingen af den nuværende praksis gør det klart, at der stadig er mange hindringer for grænseoverskridende onlinehandel. Ofte er begrænset markedsudvikling over grænserne ikke en konsekvens af unfair markedssegmentering, men en følge af erhvervsaktørernes usikkerhed med hensyn til forbrugeradfærd og resterende administrative hindringer, forskellige retlige rammer og sprogbarrierer. Denne type usikkerhed er også ødelæggende for forbrugernes tillid.

2.6.

Mangel på oplysninger bidrager ligeledes til, at e-handelen (både salg og køb) er i hurtig vækst på nationalt plan, men fortsat underudviklet over grænserne.

2.7.

Der er også betydelige forskelle i den grænseoverskridende handel mellem sektorer, større og mindre virksomheder samt forskellige typer af operatører såsom detailhandlere eller mellemmænd og websteder, ligesom der er store forskelle i omfanget af international onlinehandel mellem medlemsstaterne.

2.8.

Situationen er kompliceret. Med henblik på at fremme de nødvendige lige vilkår og gennemsigtige løsninger for virksomheder og forbrugere bør lovpakken for det digitale indre marked indføres på en ensartet måde, og lovbestemmelser om relaterede spørgsmål, f.eks. moms, pakkelevering, regler for affaldshåndtering og forbrugerlovgivning, bør være fuldt ud forenelige.

2.9.

Den økonomiske og teknologiske udvikling er uafvendelig. I en verden hvor onlinehandel under alle omstændigheder vil tiltage, skal målet om at skabe lige vilkår på europæisk plan for både borgere og virksomheder derfor nås så hurtigt som muligt.

3.   Stor rækkevidde

3.1.

Vi er i en periode med omvæltninger, hvor industrien — såvel fremstillings- som serviceindustrien — er i konstant forandring, nye virksomhedsmodeller opstår i deleøkonomien, og handelsmetoderne tilpasses i overensstemmelse dermed. De sociale medier og tjenester har radikal indvirkning på udviklingen af nye mønstre for køb og salg af varer med enorme konsekvenser for såvel virksomheder som forbrugere. EU bør tilpasse den eksisterende og den nye lovgivning til de nye markedsforhold, men dog uden at gå hårdhændet til værks, således at udviklingen af nye virksomhedsmodeller og innovative tilgange ikke hindres.

3.2.

Geoblokering er i strid med et grundlæggende princip for det indre marked. Selv om der ofte er berettigede grunde til forskelle i prissætning eller betingelser f.eks. som følge af fortsat markedsfragmentering eller forskelle mellem nationale markeder, vil virksomheder såvel som forbrugere have fordel af et åbent og konkurrencedygtigt marked med et varieret udbud og bedre kvalitet til rimelige priser.

3.3.

Betydningen af B2C-e-handel skal ses i en bredere sammenhæng. Virksomheder er nu mere end nogensinde før tvunget til at være nyskabende og arbejde effektivt til moderate priser. Nye gennembrud skubber grænserne og hjælper virksomhederne med at blive mere robuste og modstandsdygtige. Blandt andet af denne årsag bifalder EØSU målet om at afskaffe enhver forskelsbehandling af forbrugeren på grund af nationalitet og/eller bopæl.

3.4.

Om en virksomhed ønsker at komme ud på det internationale marked, er dog og vil fortsat være en beslutning, der udelukkende træffes af den enkelte virksomhed. Praksis viser, at et (stort) flertal af virksomheder vælger en national strategi.

3.5.

Sammenlignet med USA halter Europa stadig bagefter. De digitale sektorer i Kina og Indien er ved at opnå stærke stillinger. Af de 20 førende internetvirksomheder i verden er ikke en eneste europæisk. Ifølge internationale studier er Europa førende inden for opstart af virksomheder. Men fragmenteringen af det europæiske marked hindrer den spontane udvikling af startup-virksomheder og vækstvirksomheder med aktiviteter i hele EU. Markedssegmenteringen hæmmer ofte markedsudviklingen.

3.6.

Kommissionen skelner med rette mellem berettiget og uberettiget geoblokering. Berettiget geoblokering inden for B2C-handel forekommer først og fremmest som et resultat af fragmenteringen af EU-markedet og af manglende gennemsigtighed.

3.7.

En meget sigende bivirkning af kampen mod geoblokering er, at (nye) mangler på det indre marked tydeligt afsløres. Det er afgørende fra sag til sag omhyggeligt at analysere, hvorvidt der er eller ikke er grunde til at begrænse adgangen til en bestemt tjeneste eller til forskelsbehandling i form af priser og/eller betingelser på grundlag af nationalitet eller bopæl.

3.8.

En oversigt over potentiel geoblokering og markedsudvikling på et stort hjemmemarked som USA ville have været ekstremt nyttigt, uanset hvor vanskelig og bekostelig en sådan analyse måtte være. Den kunne muligvis have udgjort en model, som Europa kunne følge. Som i Europa kan de enkelte stater i USA have visse juridiske beføjelser, som hindrer landsdækkende aktiviteter, men der er ingen tvivl om, at de er mindre vidtrækkende end i Europa. Markedsøkonomi og forbrugerefterspørgsel favoriserer formentlig i overvældende grad B2C-e-handel og skaber således gode betingelser for konkurrence og for hurtigt voksende startup-virksomheder og vækstvirksomheder på USA's hjemmemarked.

3.9.

En sådan oversigt kunne være en hjælp til at vurdere den mulige udvikling i Europa. Kommissionens analyser er baseret på undersøgelser i virksomheder og beskriver aktuel praksis på markeder, som overvejende er nationale. Et kig på USA viser det virkelige potentiale for økonomisk aktivitet, der følger af B2C-e-handel, når alle større hindringer er fjernet.

3.10.

Fremme af grænseoverskridende salg har allerede været på EU's dagsorden i et stykke tid. Der er blevet indført en række direktiver, såsom tjenesteydelsesdirektivet fra 2006 og forbrugerrettighedsdirektivet fra 2011. De har fokus på forbrugerbeskyttelse og til formål at tvinge virksomhederne til at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed for forbrugeren og standse uberettiget forskelsbehandling over grænserne.

3.11.

EØSU er skuffet over, at utilstrækkelig gennemførelse, ikkekorrekt anvendelse og svag håndhævelse af den eksisterende EU-lovgivning ofte skaber vedvarende hindringer.

3.12.

Indtil nu har de lovbestemmelser, der skal tilskynde grænseoverskridende e-handel, haft begrænsede virkninger. På grundlag af omfattende markedsstudier og undersøgelser af virksomheder og forbrugere konkluderer Kommissionen, at selv om onlinekøb er blevet normalt for forbrugerne, så er grænseoverskridende onlinekøb stadig undtagelsen. Kun halvdelen af de virksomheder, der sælger online, gør det over grænserne (5).

3.13.

EØSU er enig i, at grænseoverskridende begrænsninger knyttet til nationalitet eller bopæl er skadelig for tilliden til det indre marked og derfor bør bekæmpes. På baggrund af de omfattende undersøgelser vil det være fuldt ud berettiget at konkludere, at der er overvældende støtte blandt både forbrugere og virksomheder til at åbne det europæiske marked op for B2C-onlinehandel. Europa-Parlamentet har samme holdning (6).

4.   Status

4.1.

Med henblik på at skabe bedre betingelser for onlinekøb og -salg har Kommissionen udarbejdet en pakke med foranstaltninger på forskellige områder såsom momsregistrering og momsregler for e-handel, pakkelevering, ophavsretsreform, en reform af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde. Det er også overordentligt vigtigt, at vertikale aftaler mellem leverandører og distributører og ensidige foranstaltninger fra enkelte virksomheders side er fuldt ud i overensstemmelse med EU's konkurrencepolitik.

4.2.

Forslaget om en forordning om geoblokering udgør en del af denne samlede pakke. Det skal bemærkes, at en række vigtige sektorer ikke er omfattet af forordningen, bl.a. patient-/sundhedssektoren, passagertransport med jernbane, finansielle (detail)tjenesteydelser, digital musik, audiovisuelle tjenester og visse former for spil. Begrundelsen er, at disse sektorer kræver specifikke sektorbestemmelser, der ifølge EØSU snarest bør indføres for at udfylde hullerne i lovgivningen for det digitale indre marked.

4.3.

Det samme gælder for det yderst vigtige spørgsmål om ophavsret. Spørgsmål om ophavsret er med rette ikke omfattet af anvendelsesområdet for det foreliggende forslag, selvom de bestemt har forbindelse dertil, og EØSU henstiller til Kommissionen, at den træffer passende foranstaltninger for at bekæmpe fragmenteringen på dette område, mindske forbrugernes frustrationer og hjælpe med at opbygge et ægte digitalt indre marked.

4.4.

Sammenfatningen af den offentlige høring om geoblokering fra 2015 konkluderer, at både forbrugere og virksomheder generelt er utilfredse med den aktuelle fragmentering af det indre marked. Det ser dog ud til, at virksomheder og erhvervsorganisationer accepterer den nuværende situation og tilskriver den de forskellige retssystemer i medlemsstaterne (7).

4.5.

EØSU bemærker, at det er vigtigt for SMV'er, at forslaget ikke skaber en forpligtelse til at sælge og levere i hele Europa. Der er dog ingen tvivl om, at SMV'er vil få gavn af mulighederne (8) for at kunne sælge varer og tjenesteydelser overalt i Europa, især i grænseregioner, idet de som slutbrugere har de samme rettigheder som forbrugere, hvilket er nyttigt, når man køber varer og tjenesteydelser fra andre medlemsstater. Derudover understreger EØSU, at en vellykket gennemførelse af forordningen om pakkeleveringstjenester er nødvendig for at fremme og tilskynde handel over grænserne.

4.6.

Forskellene i retssystemer hjælper med at forklare sondringen mellem berettiget og uberettiget geoblokering. Ser man bort fra den kategori af virksomheder, som ganske enkelt ikke ønsker at blive internationale, må virksomhedernes forbehold over for at afskaffe geoblokering overvejende tilskrives den usikkerhed, der følger af, at praksis er forskellig i Europa og vanskeliggør international handel.

4.7.

Forbrugerne har mange klager over grænseoverskridende handel, dog findes der kun et begrænset antal konkrete eksempler herpå, og der bør foretages yderligere undersøgelser. Klagerne går på en lang række forskellige årsager, såsom mangel på oplysninger, leveringsbegrænsninger eller afslag på at levere, manglende begrundelse eller forklaring ved afslag på tjenesteydelser eller varer, omdirigering, prisforskelle, afvisning af bestemte kreditkort, differentiering på baggrund af fakturerings- og leveringsadresser og sprog. Nogle af disse skyldes forskellene mellem retssystemer. Andre bør imidlertid forbydes, nemlig dem som følger af kontraktbestemmelser eller samordnet praksis, der udmønter sig i en stærk fragmentering af de vertikale markeder, dvs. de er personbaserede (9). Helt afgørende for at øge e-handelen over grænserne til fordel for forbrugere, virksomheder og borgere er, at forbrugernes og virksomheders tillid til onlinemarkederne øges.

4.8.

Ikke blot forskelsbehandling med hensyn til priser, betingelser og andre aspekter af tjenesteydelser, der leveres på samme tid og på samme sted (for eksempel gennem sporing af IP-adresser og profilanalyser), bør forbydes, men også uberettiget geoblokering. Systematisk forskelsbehandling knyttet til tjenesteydelser som biludlejning, forlystelsesparker og hoteller har ingen berettigelse. Midlertidige kampagner eller prisforskelle f.eks. i løbet af skoleferier, der således er tidsbegrænsede og horisontale, bør imidlertid være tilladte.

4.9.

Kontraktlige begrænsninger for grænseoverskridende salg forekommer i mange forskellige former, og kontraktlige territoriale begrænsninger kan findes inden for alle produktkategorier (10). Nogle tilsyneladende uberettigede begrænsninger er imidlertid acceptable som det velkendte eksempel med forskellig prissætning. Det er helt berettiget, at Kommissionen her taler om en gråzone (11). Forskelle i priser kan f.eks. (i hvert fald delvist) finde sin forklaring i forskellige markeder, forskellige målgrupper af forbrugere og de højere omkostninger som følge af forskellig eller yderligere national regulering og juridisk rådgivning, betalingstjenester, leverings- og returneringshåndtering (12).

4.10.

Negative opfattelser og deraf følgende klager over det indre markeds falske løfter er udbredt blandt forbrugerne og i erhvervslivet. Klagerne udspringer dybest set af to overlappende forhold: nationale industripolitikker og forskellig lovgivning.

4.11.

EØSU har ofte rejst kritik af, at der eksisterer 28 industripolitikker, da et nationalt fokus på industripolitik gør det vanskeligt for virksomheder at have aktiviteter i hele EU, og især undergraver det SMV'ernes muligheder for grænseoverskridende aktiviteter. Manglende koordinering af nationale politikker, som tydeligvis ikke er ensartede, hvor det ville være hensigtsmæssigt, vanskeliggør den grænseoverskridende planlægning. Uforudsigelige eller vilkårlige statslige foranstaltninger øger usikkerheden yderligere.

4.12.

Situationen, som den er nu, er bestemt broget: Der er forskellige nationale standarder og forskellige certificeringsordninger, nogle websteder er blokeret for at forhindre dem i at sælge fra et andet land, betalingssystemerne er sædvanligvis forskellige, sprogkravene kan være afskrækkende, markedstilsynsmyndighederne pålægger sommetider ekstra krav (13), og de eksisterende EU-direktiver er dårligt gennemført eller slet ikke gennemført. Et velkendt eksempel er tjenesteydelsesdirektivets artikel 20, som medlemsstaterne systematisk ignorerer. Der er dog netop i dette tilfælde en mangel på klarhed om, hvordan artiklen skal håndhæves. Alle disse faktorer underminerer både markedsgennemsigtigheden og de ønskede lige vilkår.

4.13.

Det indre marked er et centralt spørgsmål. Onlinesamfundet retter lyset mod det indre marked. Virksomheder og forbrugere i hele Europa kommer tættere på hinanden. Et klik med musen åbner øjeblikkeligt op for enorme valgmuligheder. Mulighederne for specialisering og finjusterede løsninger kan vokse eksponentielt. Man skal dog huske på, at selv hvis det indre marked fungerede perfekt, ville der stadig være forskelle mellem regioner.

4.14.

Kunstige barrierer hindrer virksomheder, navnlig SMV'erne, i at udvikle sig spontant. Virksomheder søger efter samordnede foranstaltninger for at omgå problemer eller overvinde hindringer med henblik på at sikre markedspositioner. Vertikale og horisontale aftaler mellem erhvervsaktører og distributører samt forskellige former for markedssegmentering, der generelt betragtes som uberettiget geoblokering, må ofte også betragtes som defensive foranstaltninger over for det, virksomhederne betragter som vilkårlige nationale hindringer. Omkostningerne til forsendelse og eftersalgsservice kan f.eks. vise sig at blive højere på grund af nationale politikker. En virksomhed, der er forpligtet til at levere under alle omstændigheder, vil måske finde det vanskeligt at leve op til sine forpligtelser i lyset af de ukendte betingelser.

4.15.

I nogle tilfælde bruges grænseoverskridende mellemmænd til at udjævne nationale komplikationer mellem virksomheden i oprindelseslandet og forbrugerne i et andet land. Hvor nyttigt dette end måtte være, gør det ikke generelt de direkte forbindelser mellem leverandørvirksomhederne og forbrugerne lettere.

4.16.

Der er ingen tvivl om, at uberettiget geoblokering skal kortlægges og bekæmpes, men EØSU insisterer på, at når der indføres de rigtige betingelser, skal der også drages de rette konklusioner af den igangværende fragmentering af det indre marked, som er en konsekvens af forskellige nationale tilgange.

Bruxelles, den 19. oktober 2016.

Georges DASSIS

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EØSU's udtalelse om forslaget til forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester, som supplerer forslagene i denne udtalelse (se side 106 i denne EUT).

(2)  Undersøgelsen blev offentliggjort i maj 2015 og de foreløbige resultater den 15. september 2016.

(3)  I betragtning af landenes forskellige tilgange bliver dette langt fra let. Der er drøftelser i gang herom i Kommissionen og Rådet.

(4)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 86;

EUT C 264 af 20.7.2016, s. 57;

EUT C 264 af 20.7.2016, s. 51;

EUT C 71 af 24.2.2016, s. 65.

(5)  Se konsekvensanalysen af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af bopæl eller hjemsted eller nationalitet i Europa (COM(2016) 289 final, s. 2). Kommissionen fastslog dog med rette i sin meddelelse fra 2012 om tjenesteydelser, at virksomhederne frit kan beslutte den geografiske rækkevidde af deres aktiviteter i EU, selv når de sælger online.

(6)  Se Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2016 om »På vej mod en akt for det digitale indre marked« (2015/2147(INI)), afsnit 2.

(7)  Resumé af svar på Kommissionens offentlige høring om geoblokering 2015, s. 15.

(8)  Se European Small Business Alliance (ESBA).

(9)  Se ligeledes diskussionsoplægget med de første resultater af undersøgelsen af e-handelssektoren gennemført af GD for Konkurrence, SWD(2016) 70 final, se punkt 7.

(10)  Ibid. punkt 98 og 99.

(11)  Ibid. punkt 102. Denne gråzone bør defineres tydeligere.

(12)  Ibid. punkt 114.

(13)  Se Tyskland som et eksempel.


Top