EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.11.2015

COM(2015) 692 final

Limité cabinets Embargo jusqu'à l'adoption

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om den økonomiske politik i euroområdet

{SWD(2015) 700 final}

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om den økonomiske politik i euroområdet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 136 sammenholdt med artikel 121, stk. 2,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer 2 , særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstillingen fra Europa-Kommissionen,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelsen fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelsen fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Det økonomiske opsving fortsætter i et moderat tempo i euroområdet 3 . En vedvarende og styrket vækst i euroområdet kræver en fortsat politisk indsats, som kan støtte en afbalanceret tilpasning i den private og den offentlige sektor, øge tilpasningsevnen og forbedre økonomiernes konkurrenceevne og vækstpotentiale på mellemlang til lang sigt. Tempoet i væksten holdes tilbage af eftervirkningerne af den seneste økonomiske og finansielle krise, bl.a. den igangværende tilpasning i forhold til udlandet, høje offentlige og private gældsniveauer, høj arbejdsløshed og vedvarende strukturelle stivheder på de nationale arbejds- og produktmarkeder. Investeringsniveauet er stadig lavt, bl.a. på grund af disse faktorer, men også som følge af andre flaskehalse, f.eks. ufordelagtige rammevilkår for erhvervslivet, ineffektivitet i den offentlige forvaltning samt adgangsbarrierer for finansiering.

(2)Gennemførelsen af ambitiøse strukturreformer, som øger produktiviteten og stimulerer vækstpotentialet, skal styrkes i overensstemmelse med de politiske prioriteringer i den årlige vækstundersøgelse 2016 for alle medlemsstaterne 4 . En fælles gennemførelse af strukturreformer på tværs af medlemsstaterne vil være til gavn for hele euroområdet som følge af deres positive afsmittende virkninger på navnlig handelen og det finansielle kredsløb. Trods visse reformfremskridt for at gøre arbejdsmarkederne mere robuste, er der stadig meget store forskelle på tværs af euroområdet, navnlig hvad angår langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed. De medlemsstater, der før krisen gennemførte omfattende arbejdsmarkedsreformer og reformer af de sociale beskyttelsesordninger, har været bedre rustet til at holde beskæftigelsen oppe og bevare retfærdigheden under den økonomiske nedtur. Sådanne reformer omfatter fleksible og pålidelige ansættelseskontrakter, omfattende strategier for livslang læring, virkningsfulde aktive arbejdsmarkedspolitikker og moderne sociale beskyttelsesordninger. En reduktion af skattekilen på arbejde, særligt for lavtlønnede, og sikring af retfærdige skattesystemer vil også forbedre resultaterne.

(3)Veludformede reformer, der gennemføres hurtigt, kan hjælpe til at rette op på ubalancerne i euroområdet og til at forebygge akkumuleringen af nye ubalancer. De tematiske drøftelser i Eurogruppen, hvor der i højere grad fokuseres på benchmarking, stræben efter bedste praksis, og hvor medlemsstaterne lægger større pres på hinanden, kan være med til at fremme konvergens i retning af bedste praksis. Eurogruppen bør derfor søge yderligere at forstærke de tematiske drøftelser om reformer på de områder, der er centrale for en velfungerende ØMU, og regelmæssigt overvåge reformgennemførelsen i eurolandene samt de fremskridt, der gøres med korrektionen af ubalancer som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

(4)Finanspolitikken er af afgørende fælles interesse i Den Økonomiske og Monetære Union. Det er vigtigt at føre en ansvarlig national budgetpolitik, der overholder de fælles budgetregler, for at sikre bæredygtigheden af gælden og give de finanspolitiske stabilisatorer mulighed for at fungere og afbøde landespecifikke chok. I betragtning af de afsmittende virkninger mellem eurolandene er det desuden afgørende at nå frem til en hensigtsmæssig finanspolitisk kurs i euroområdet som helhed og at undgå procykliske finanspolitikker. Det kræver, at samordningen af finanspolitikken i euroområdet styrkes i fuld overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. I den forbindelse synes den stort set neutrale samlede finanspolitiske kurs, der ventes for euroområdet i 2016, at være passende i lyset af de overordnede makroøkonomiske forhold og nedadgående risici for væksten. På grundlag af prognosen om en gradvis indsnævring af outputgabet bør finanspolitikken i 2017 skabe en passende balance mellem nødvendigheden af at undgå procyklikalitet og behovet for at nedbringe den offentlige gæld for at genopbygge de finanspolitiske stødpuder. Dette bør afspejles i forberedelserne af de opdaterede stabilitetsprogrammer i foråret 2016, idet der tages højde for den seneste økonomiske og finanspolitiske udvikling. Sammensætningen af budgetstrategierne er endnu ikke tilstrækkeligt vækstfremmende. Som understreget i henstillingerne til eurolandene i sommeren 2015 5 bør medlemsstaterne afholde tematiske drøftelser om at øge kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser.

(5)Bankunionen skal gennemføres til fulde. For det første skal direktivet om genopretning og afvikling gennemføres fuldt ud i national lovgivning inden den 30. november 2015 i alle 28 medlemsstater. For det andet skal der med hensyn til bankafvikling omgående oprettes hensigtsmæssige brofinansieringsordninger, så den fælles afviklingsfond kan imødekomme eventuelle finansieringsbehov fra den 1. januar 2016. Der bør også snarest muligt vedtages en budgetneutral bagstopper for den fælles afviklingsfond i løbet af overgangsperioden. Endelig fremsatte Kommissionen den 24. november 2015 som led i den videre udvikling af bankunionen et forslag om indførelse af en europæisk indskudsgarantiordning for eurolandene 6 .

(6)Generelt set er betingelserne fortsat gode på finansmarkederne i euroområdet i betragtning af den lempede pengepolitik. De stadig ringe økonomiske fundamentaler og den store gældsætning i den private sektor vejer dog stadig tungt på efterspørgslen efter banklån og dermed på den økonomiske vækst. Bankernes balancer er stadig pressede som følge af den store andel af misligholdte lån, hvilket hæmmer låneaktiviteten. De mange forskellige og undertiden uhensigtsmæssige ordninger for insolvensbehandling i EU er med til at forsinke nedbringelsen af gælden i den private sektor og lægger en dæmper på investeringerne.

(7)Til trods for de seneste resultater i styrkelsen af ØMU'ens arkitektur, skal der stadig arbejdes på at fuldende den. De fem formænds rapport fra juni 2015 indeholder en køreplan for gennemførelse af ØMU'en senest i 2025 7 . Den 21. oktober 2015 vedtog Europa-Kommissionen en første række opfølgende forslag til rapporten 8 . Eurolandene bør tage fælles ejerskab og tage de videre skridt i rette tide til at gennemføre de kort- og mellemfristede initiativer til at skabe en fuldkommen økonomisk og monetær union. For at fremme konvergensen yderligere i euroområdet indeholder forslagene foranstaltninger til at styrke euroområdedimensionen af det europæiske semester, gennem bl.a. en tidligere offentliggørelse af henstillingerne til euroområdet, med henblik på at identificere fælles udfordringer tidligt i forløbet og danne grundlag for de landespecifikke henstillinger til eurolandene, der vedtages senere i det europæiske semester,

HENSTILLER, at eurolandene i perioden 2016-2017 træffer foranstaltninger, på egen hånd og i fællesskab inden for Eurogruppen, med henblik på at:

1.Føre en politik, der understøtter opsvinget, fremmer konvergens, letter korrektionen af makroøkonomiske ubalancer og øger tilpasningsevnen. Med dette for øje bør medlemsstaterne, navnlig dem med store private og udenlandske gældsbyrder, gennemføre reformer, der øger produktiviteten, fremmer jobskabelsen, forbedrer konkurrenceevnen og skaber bedre rammevilkår for erhvervslivet. De medlemsstater, der har store overskud på de løbende poster, bør have som hovedprioritet at træffe foranstaltninger, der hjælper med at kanalisere de overskydende besparelser over i den indenlandske økonomi og dermed sætter skub i de indenlandske investeringer.

2.Iværksætte reformer, der kombinerer i) fleksible og pålidelige ansættelseskontrakter, der letter overgangene på arbejdsmarkedet og forhindrer et todelt arbejdsmarked, ii) omfattende strategier for livslang læring, iii) virkningsfulde politikker til at hjælpe arbejdsløse med at komme tilbage på arbejdsmarkedet, iv) moderne sociale beskyttelsesordninger, som støtter dem, der har mest behov for det, og som skaber incitament til at integrere sig på arbejdsmarkedet og v) åbne og konkurrenceprægede produkt- og tjenestemarkeder. Reducere skattekilen på arbejde, navnlig for de lavtlønnede, på budgetneutral vis for at fremme jobskabelsen.

3.Opretholde den planlagte stort set neutrale finanspolitiske kurs i 2016. Med henblik på 2017 at nedbringe den offentlige gæld for at genopbygge de finanspolitiske stødpuder og samtidig undgå procyklikalitet, i fuld overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Differentiere mellem de enkelte medlemsstaters finanspolitiske indsats, idet der tages hensyn til deres respektive placering i forhold til kravene under stabilitets- og vækstpagten, deres stabiliseringsbehov samt de afsmittende virkninger mellem eurolandene. Med henblik herpå drøfte den finanspolitiske kurs i euroområdet i rette tid forud for udarbejdelsen og fremlæggelsen af stabilitetsprogrammerne og udkastene til budgetplaner.

4.Lette den gradvise nedbringelse af bankernes misligholdte lån og forbedre insolvensbehandlingen af virksomheder og husholdninger. I medlemsstater med en stor privat gældsbyrde fremme en velordnet gældsnedbringelse, bl.a. ved at lette afviklingen af ikke-bæredygtig privat gæld.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3) Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2015.

(4) Den årlige vækstundersøgelse 2016.

(5) EUT C 272 af 18.8.2015, s. 98.

(6) COM(2015) 586 final af 24.11.2015.

(7) "Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union", rapport af Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz.

(8) http://ec.europa.eu/priorities/economic-monetary-union/docs/single-market-strategy/communication-emu-steps_en.pdf