(2)

Det bekræftes i syvende miljøhandlingsprogram (18), at Unionens langsigtede målsætning for luftkvalitetspolitikken er at nå luftkvalitetsniveauer, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for menneskers sundhed og miljøet, og der opfordres med dette for øje til fuld overholdelse af gældende EU-lovgivning om luftkvalitet, fastlæggelse af strategiske mål og aktiviteter for tiden efter 2020, en forstærket indsats i områder, hvor befolkningen og økosystemerne eksponeres for et højt luftforureningsniveau, samt større synergi mellem luftkvalitetslovgivningen og Unionens politiske mål inden for især klimaforandring og biodiversitet.

(2)

Det bekræftes i syvende miljøhandlingsprogram (18), at Unionens langsigtede målsætning for luftkvalitetspolitikken er at nå luftkvalitetsniveauer, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for menneskers sundhed og miljøet, og der opfordres med dette for øje til fuld overholdelse af gældende EU-lovgivning om luftkvalitet, fastlæggelse af strategiske mål og aktiviteter for tiden efter 2020, en forstærket indsats i områder, hvor befolkningen og økosystemerne eksponeres for et højt luftforureningsniveau, samt større synergi mellem luftkvalitetslovgivningen og Unionens politiske mål inden for især klimaforandring og biodiversitet. Den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 giver medlemsstaterne mulighed for at bidrage til at forbedre luftkvaliteten med specifikke foranstaltninger. Fremtidige evalueringer vil give en bedre forståelse af virkningerne af disse foranstaltninger.

(4a)

Medlemsstaterne og Unionen er parter i Minamatakonventionen 2013 om kviksølv, der søger at forbedre menneskers sundhed og miljøbeskyttelsen gennem reduktion af kviksølvemissionerne fra eksisterende og nye kilder. Dette direktiv bør bidrage til at reducere kviksølemissionerne i Unionen, som krævet i Kommissionens meddelelse af 28. januar 2005 til Rådet og Europa-Parlamentet om en fællesskabsstrategi for kviksølv og Minamatakonventionen om kviksølv.

(6)

Den ordning med nationale emissionslofter, som er oprettet ved direktiv 2001/81/EF, bør derfor revideres , så den bringes på linje med Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser.

(6)

Den ordning med nationale emissionslofter, som er oprettet ved direktiv 2001/81/EF, bør derfor revideres for at sikre overholdelse af Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser.

(8)

Dette direktiv ventes ligeledes at bidrage til at nå de mål for luftkvalitet, der er fastsat i EU-lovgivningen, afbøde virkningerne af klimaændringer ved at reducere emissionerne af kortlivede klimakomponenter og forbedre luftkvaliteten globalt.

(8)

Dette direktiv ventes ligeledes at bidrage til at nå de mål for luftkvalitet, der er fastsat i EU-lovgivningen, på en omkostningseffektiv måde , afbøde virkningerne af klimaændringer ved at reducere emissionerne af kortlivede klimakomponenter, foruden at forbedre luftkvaliteten globalt samt forbedre synergierne med Unionens klima- og energipolitik og sikre, at der ikke sker overlapning med den eksisterende EU-lovgivning . Dette direktiv bør især tilpasses udviklingen af Unionens og den internationale klimaindsats, herunder — men ikke udelukkende — klima- og energipolitikrammen for 2030 samt en omfattende og juridisk bindende global klimaaftale.

(8a)

Dette direktiv bør også bidrage til at reducere de sundhedsmæssige omkostninger ved luftforurening i Unionen ved at forbedre EU-borgernes livskvalitet samt fremme overgangen til en grøn økonomi.

(8b)

For at reducere emissionerne fra søtransport er det nødvendigt at sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af de grænser, der er fastsat af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), samt streng håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/33/EU  (1a) . Der er også behov for en yderligere indsats for at få kontrol over emissionerne fra søtransport. Det vil være hensigtsmæssigt, at Unionen og medlemsstaterne overvejer at fastsætte nye emissionskontrolområder og fortsætter med at arbejde inden for IMO for yderligere at nedbringe emissionerne.

(9)

Medlemsstaterne bør opfylde de tilsagn om emissionsreduktion, som er fastsat i dette direktiv for 2020 og 2030. For at sikre påviselige fremskridt mod 2030-tilsagnene bør medlemsstaterne i 2025 overholde mellemliggende emissionsniveauer, som fastsættes ved lineær interpolation mellem deres emissionsniveauer i 2020 og de emissionsniveauer, der svarer til emissionsreduktionstilsagnene for 2030, medmindre der derved påføres uforholdsmæssigt store udgifter. Hvis emissionerne i 2025 ikke kan begrænses på denne måde, bør medlemsstaterne gøre rede for årsagerne dertil i deres indberetninger i henhold til direktivet.

(9)

Der fastsættes bindende nationale emissionsreduktionstilsagn i dette direktiv for 2020, 2025 og 2030 for at begrænse de atmosfæriske emissioner af luftforurenende stoffer og effektivt bidrage til Unionens mål om at opnå luftkvalitet, som ikke giver anledning til væsentlige negative indvirkninger på og risici for sundheden, samt for at niveauet og deponeringen af forsurende og eutrofierende forureningsstoffer reduceres til under kritiske belastninger og niveauer .

(11)

For at fremme omkostningseffektiv opfyldelse af de nationale emissionsreduktionstilsagn og overholdelse af de mellemliggende emissionsniveauer bør medlemsstaterne have ret til at medregne emissionsreduktioner fra international skibsfart, hvis emissionerne derfra er lavere end de emissionsniveauer, der ville følge af overholdelse af EU-lovgivningens krav, herunder grænserne for brændstoffers svovlindhold i Rådets direktiv 1999/32/EF  (21) . Medlemsstaterne bør ligeledes have mulighed for fælles opfyldelse af tilsagn og overholdelse af mellemliggende emissionsniveauer vedrørende metan (CH4) og for at gøre brug af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (22) i dette øjemed. Medlemsstaterne kan i forbindelse med kontrollen af opfyldelsen af deres nationale emissionslofter og emissionsreduktionstilsagn og overholdelsen af deres mellemliggende emissionsniveauer justere deres nationale emissionsopgørelser i takt med, at den videnskabelige viden og metoder vedrørende emissioner forbedres. Kommissionen kan gøre indsigelse mod en medlemsstats brug af denne fleksibilitet , hvis betingelserne i direktivet ikke er opfyldt.

(11)

For at fremme omkostningseffektiv opfyldelse af de nationale emissionsreduktionstilsagn bør medlemsstaterne have mulighed for fælles opfyldelse af tilsagn vedrørende methan (CH4) og for at gøre brug af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF i dette øjemed (22). Medlemsstaterne kan i forbindelse med kontrollen af opfyldelsen af deres nationale emissionslofter og emissionsreduktionstilsagn og overholdelsen af deres emissionsniveauer justere deres nationale emissionsopgørelser i takt med, at den videnskabelige viden og metoder vedrørende emissioner forbedres. Kommissionen kan gøre indsigelse mod en medlemsstats brug af disse fleksibiliteter , hvis betingelserne i direktivet ikke er opfyldt.

(12)

Hver medlemsstat bør vedtage og gennemføre et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening, hvormed den kan opfylde kravene til emissionsreduktion , overholde de mellemliggende emissionsniveauer og medvirke effektivt til virkeliggørelse af Unionens luftkvalitetsmålsætninger. I den forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn til behovet for at reducere emissionerne i zoner og bymæssige områder, hvor koncentrationen af luftforurenende stoffer er særligt høj, og/eller som bidrager væsentligt til luftforureningen i andre zoner og bymæssige områder, eventuelt i nabolandene. Med dette for øje bør nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening medvirke til, at de luftkvalitetsplaner, der er omhandlet i artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF (23), bliver gennemført med godt resultat.

(12)

Hver medlemsstat bør vedtage og gennemføre et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening, hvormed den kan opfylde kravene til emissionsreduktion og medvirke effektivt til virkeliggørelse af Unionens luftkvalitetsmålsætninger. I den forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn til behovet for at reducere emissionerne i zoner og bymæssige områder, hvor koncentrationen af luftforurenende stoffer er særligt høj, og/eller som bidrager væsentligt til luftforureningen i andre zoner og bymæssige områder, eventuelt i nabolandene. Med dette for øje bør nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening medvirke til, at de luftkvalitetsplaner, der er omhandlet i artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF (23), bliver gennemført med godt resultat.

(13)

De nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening bør indeholde foranstaltninger, der gælder for landbruget, således at NH3- og PM2,5 - emissionerne til luften fra de største bidragydere reduceres. Medlemsstaterne bør have ret til at træffe andre foranstaltninger end dem, der er fastsat i dette direktiv, forudsat at der under de specifikke nationale omstændigheder opnås de samme miljøresultater.

(13)

De nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening bør indeholde foranstaltninger, der gælder for landbruget, således at NH3-, CH4 og PM2,5 - emissionerne til luften fra de største bidragydere reduceres. Disse foranstaltninger bør være omkostningseffektive og baseres på konkrete oplysninger og data under hensyntagen til de videnskabelige fremskridt og tidligere foranstaltninger truffet af medlemsstaterne. Det ville desuden være ønskeligt at udarbejde fælles retningslinjer på europæisk plan om god praksis for brugen af NH3 i landbruget med henblik på at forsøge at reducere disse emissioner . Medlemsstaterne bør have ret til at træffe andre foranstaltninger end dem, der er fastsat i dette direktiv, forudsat at der under de specifikke nationale omstændigheder opnås de samme miljøresultater.

(13a)

De nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening bør for at reducere emissionerne fra de vigtigste bidragydere indeholde foranstaltninger, der gælder for alle relevante sektorer, herunder landbrug, industri, vejtransport, mobile ikke-vejgående maskiner, transport af indre vandveje, boligopvarmning og opløsningsmidler. Medlemsstaterne bør have ret til at træffe andre foranstaltninger end dem, der er fastsat i dette direktiv, forudsat at der under de specifikke nationale omstændigheder opnås de samme miljøresultater.

(13b)

Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der skal indgå i de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, bør de sikre, at der fuldt ud tages hensyn til virkningerne for små og mellemstore landbrugsbedrifter, og at disse virkninger ikke indebærer betydelige ekstraomkostninger, som disse bedrifter ikke kan klare. Forbedringer af luftkvaliteten bør opnås ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, der sikrer opretholdelsen af landbrugsbedrifter. De nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening bør sikre en balance mellem husdyrbrug og forureningsbekæmpelse.

(13c)

De foranstaltninger, der træffes under de nationale programmer for bekæmpelse af NH3-, CH4- og PM2,5 -emissionerne fra landbrugssektoren, bør kunne komme i betragtning for finansiel støtte under blandt andet fondene for udvikling af landbrugsdistrikter, især foranstaltninger der træffes af små og mellemstore landbrugsbedrifter, der kræver betydelige ændringer i fremgangsmåder eller betydelige investeringer, såsom ekstensiv græsning, landbrugsøkologiske tiltag, anaerob nedbrydning i forbindelse med biogasproduktion ved brug af landbrugsaffald samt lavemissionsopstaldningssystemer.

(14a)

For at forbedre luftkvaliteten især i byområderne bør nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening indeholde foranstaltninger til at reducere emissioner af nitrogenoxider og partikler i disse områder.

(15a)

I overensstemmelse med Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og med Domstolens retspraksis bør offentligheden have bred adgang til klage og domstolsprøvelse for at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv og til at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er foreneligt med personlig sundhed og velfærd.

(15b)

(15c)

Kommissionen bør i forbindelse med vurderingen af synergier mellem EU’s luftkvalitetspolitik og klima- og energipolitik tage hensyn til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes undersøgelse om luftkvalitet: Supplerende konsekvensanalyse om samspillet mellem EU’s luftkvalitetspolitik og klima- og energipolitik.

(20)

Der er behov for at ændre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (26) for at sikre overensstemmelse mellem nærværende direktiv og Århuskonventionen af 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

(20)

Der er behov for at ændre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (26) for at sikre overensstemmelse mellem nærværende direktiv og direktiv 2008/50/EF og Århuskonventionen af 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

(21)

For at tage højde for den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af retningslinjerne for indberetning i bilag I samt tilpasning af bilag III, del 1, og bilag IV og V til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(21)

For at tage højde for den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter for en afgrænset periode delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af retningslinjerne for indberetning i bilag I samt tilpasning af bilag III, del 1, og bilag IV og V til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(26a)

Kandidatlandet og de potentielle kandidatlande skal så vidt muligt bringe deres nationale lovbestemmelser på linje med dette direktiv.

a)

Unionens langsigtede mål om at nå luftkvalitetsniveauer, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for menneskers sundhed og miljøet, i overensstemmelse med de retningslinjer for luftkvalitet, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen

b)

at nå Unionens mål for biodiversitet og økosystemer ved at reducere niveauet og deponeringen af forsurende og eutrofierende forurenende stoffer og andre forurenende stoffer, herunder ozon ved jordoverfladen, til under kritiske belastninger og niveauer

c)

at nå de mål for luftkvalitet, der er fastsat i Unionens retsakter

d)

at afbøde virkningerne af klimaændringer ved at reducere emissionerne af kortlivede klimakomponenter og ved at sikre bedre synergi med Unionens klima- og energipolitik

2.

»ozonprækursorer«: nitrogenoxider, andre flygtige organiske forbindelser end metan , metan og carbonmonoxid

2.

»ozonprækursorer«: nitrogenoxider, andre flygtige organiske forbindelser end metan og carbonmonoxid

3a.

3b.

4a.

4b.

6a.

9.

12a.

—

direktiv 94/63/EF  (1a) ,

—

direktiv 97/68/EF  (1b) ,

—

direktiv 98/70/EF  (1c) ,

—

direktiv 1999/32/EF  (1d) ,

—

direktiv 2009/126/EF  (1e) ,

—

direktiv 2004/42/EF  (1f) ,

—

direktiv 2007/46/EF  (1 g) , herunder forordning (EF) nr. 715/2007  (1h) ,

—

forordning (EF) nr. 79/2009  (1i) ,

—

forordning (EF) nr. 595/2009  (1j) og forordning (EF) nr. 661/2009  (1k) ,

—

direktiv 2010/75/EU  (1l) ,

—

forordning (EU) nr. 167/2013  (1m) ,

—

forordning (EU) nr. 168/2013  (1n) ,

—

direktiv 2014/94/EU  (1o) .

12b.

d)

emissioner fra international skibsfart, jf. dog artikel 5, stk. 1.

d)

emissioner fra international skibsfart.

a)

Emissionsreduktionerne skal være opnået i havområder, der ligger inden for medlemsstatens territorialfarvande, eksklusive økonomiske zone eller forureningskontrolområde, hvis der er fastlagt et sådant område.

b)

Medlemsstaten skal sikre, at denne fleksibilitet fungerer efter hensigten, ved at indføre og anvende virkningsfulde overvågnings- og inspektionsforanstaltninger.

c)

Medlemsstaten skal have indført foranstaltninger til at opnå lavere NOx-, SO2- og PM2,5 -emissioner fra international skibsfart end de emissionsniveauer, der ville være opnået ved opfyldelse af EU-kravene til emissioner af NOx, SO2 og PM2,5 , og på tilfredsstillende måde kvantificere den yderligere emissionsreduktion, disse foranstaltninger har medført.

d)

Medlemsstaten kan ikke modregne mere end 20 % af de NOx-, SO2- og PM2,5 -emissionsreduktioner, der er beregnet efter litra c), forudsat at modregningen ikke fører til, at de nationale emissionsreduktionstilsagn for 2020-2024 i bilag II ikke opfyldes.

aa)

gøre sig overvejelser om omkostningseffektiviteten af emissionsreduktionsforanstaltningerne og tage hensyn til de emissionsreduktioner, der er opnået, eller kan opnås ved anvendelse af den eksisterende EU-lovgivning, hvis medlemsstaten prioriterer sine emissionsreduktionsforanstaltninger

ab)

prioritere specifikke politiske foranstaltninger, der har til formål at reducere sundhedsrisici for sårbare befolkningsgrupper, og at sikre overholdelse af målet for reduktion af eksponering som fastsat i direktiv 2008/50/EF, bilag XIV, del B

b)

tage hensyn til, hvilket behov der er for at reducere emissionerne af luftforurenende stoffer for at opfylde luftkvalitetsmålene på dens eget område og i påkommende tilfælde de tilstødende medlemsstaters område

b)

reducere emissionerne af luftforurenende stoffer for at opfylde luftkvalitetsmålene på dens eget område, navnlig grænseværdierne i direktiv 2008/50/EF, og i påkommende tilfælde de tilstødende medlemsstaters område

ba)

kvantificere den yderligere emissionsreduktion, der er nødvendig for inden 2030 at opnå et luftkvalitetsniveau, der svarer til eller er bedre end det niveau, som anbefales af Verdenssundhedsorganisationen

bb)

kvantificere den yderligere emissionsreduktion, der er nødvendig for ikke at overskride de kritiske belastninger og niveauer for beskyttelse af miljøet inden 2030

bc)

identificere relevante foranstaltninger til opnåelse af de i litra ba) og bb) omhandlede mål.

ca)

støtte et skift i retning af investeringer i rene og effektive teknologier og bæredygtig produktion ved hjælp af skattemæssige incitamenter

cb)

vurdere, i hvilket omfang de forskellige nationale geografiske områder har forskellige behov og vanskeligheder med hensyn til bekæmpelse af luftforurening.

da)

sikre, at de relevante kompetente myndigheder overvåger effektiviteten af de foranstaltninger, som medlemsstaterne sætter i kraft for at efterkomme dette direktiv, og, hvis det er nødvendigt, har kompetence til at handle.

b)

medlemsstaten beslutter at benytte fleksibiliteten i artikel 5.

b)

medlemsstaten beslutter at benytte en fleksibilitet som omhandlet i artikel 5.

a)

landbrugsstøtten, herunder midler fra den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 som ændret ved midtvejsevalueringen i 2017 med henblik på at medtage luftkvalitet som et offentligt gode med særlig henvisning til ammoniak eller methan eller begge dele, således at medlemsstaterne og de relevante regionale og lokale myndigheder får mulighed for med specifikke foranstaltninger at bidrage til emissionsreduktioner og kan få bistand hertil

b)

fremtidige arbejdsprogrammer under Horisont 2020 — Rammeprogrammet for Forskning og Innovation

c)

de europæiske struktur- og investeringsfonde

d)

finansieringsinstrumenter for miljø- og klimaindsats såsom Life

e)

en kombination af ovenstående.

a)

størrelsen af emissionerne af NOx, SO2 og PM2,5 , hvis der ikke havde været et emissionskontrolområde

b)

den emissionsreduktion, der er opnået i medlemsstatens del af emissionskontrolområdet ved anvendelse af artikel 5, stk. 1, litra c)

c)

i hvilket omfang medlemsstaten anvender denne fleksibilitet

d)

alle øvrige data, som medlemsstaten anser for egnede til at sætte Kommissionen i stand til med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur at foretage en fuldstændig vurdering af de betingelser, der har været gældende for anvendelsen af fleksibiliteten.

ca)

kontroller med henblik på at sikre, at de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening opfylder kravene i artikel 6.

a)

dens bidrag og medlemsstaternes indsats for at opfylde målene i dette direktiv

b)

fremskridtene for så vidt angår reduktionen af emissionerne af luftforurenende stoffer frem til 2025 og 2030

c)

fremskridtene i retning af at nå de langsigtede mål for luftkvaliteten, som er fastsat i det syvende miljøhandlingsprogram

d)

hvorvidt de kritiske belastninger og niveauer og Verdenssundhedsorganisationens grænseværdier for luftforurening er overskredet, og

e)

medlemsstaternes udnyttelse af de EU-midler, som er til rådighed, og hvor disse midler er blevet anvendt til at reducere luftforurening.

a)

vurdere, hvorvidt denne manglende overholdelse er et resultat af ineffektiv luftforureningskildepolitik fra EU's side, herunder hvad angår gennemførelsen på medlemsstatsplan

b)

rådføre sig med det udvalg, der er omhandlet i artikel 14, og fastslå, hvor der er behov for ny kildelovgivning, og, hvor det er relevant, forelægge lovgivningsforslag for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv. Et sådant forslag understøttes af en grundig konsekvensanalyse og afspejle den seneste videnskabelige dokumentation.

ba)

Medlemsstaternes fremskridt med hensyn til opfyldelsen af deres specifikke og obligatoriske 2025- og 2030-luftforureningsmål for hvert forurenende stof.

bb)

resultaterne af den i artikel 9, stk. 4, omhandlede gennemgang.

a)

retningslinjerne i UNECE Guidance Document for Preventing and Abating Ammonia Emissions og UNECE Framework Code for Good Agricultural Practice for Reducing Ammonia Emissions som revideret i 2014 og den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU

b)

miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik

c)

revisioner af al relevant lovgivning om luftkvalitet, herunder bl.a. den, der er omhandlet i artikel 3, stk. 12, litra a), i dette direktiv.

—

CH4

—

SO2, NOx, NH3, NMVOC, PM2,5

—

SO2, NOx, NH3, NMVOC, PM2,5

—

CH4

a)

kvælstofforvaltning under hensyntagen til hele kvælstofkredsløbet

a)

kvælstofforvaltning under hensyntagen til hele kvælstofkredsløbet , og overvejelse af etablering af forvaltningsplaner for jord og næringsstoffer

c)

lavemissionstilgange til udbringning af staldgødning

c)

lavemissionstilgange og teknikker til udbringning af staldgødning, herunder opdeling i flydende og fast gødning

e)

lavemissionssystemer til forarbejdning og kompostering af staldgødning

e)

lavemissionssystemer til forarbejdning og kompostering af staldgødning, herunder opdeling i flydende og fast gødning

ga)

fremme af græsning og ekstensivt landbrug og berigelse af græsningsarealernes biodiversitet med planter, der har et højt indhold af aminosyrer såsom kløver, lucerne og kornsorter

gb)

fremme af omdrift, der omfatter kvælstofbindende afgrøder

gc)

fremme af landbrugsøkologisk landbrugsdrift, der fører til anvendelse af landbrugssystemer med høj biodiversitet, ressourceeffektivitet og mindre eller helst ingen afhængighed af kemiske tilførsler

d)

uorganiske gødninger udbringes i takt med afgrødens eller græsarealets forventede behov for kvælstof og fosfor, idet der samtidig tages hensyn til den mængde næringsstoffer, der allerede findes i jorden og tilføres med andre gødninger.

d)

uorganiske gødninger erstattes i videst muligt omfang af organiske gødninger . Hvor uorganiske gødninger fortsat anvendes, udbringes de i takt med afgrødens eller græsarealets forventede behov for kvælstof og fosfor, idet der samtidig tages hensyn til den mængde næringsstoffer, der allerede findes i jorden og tilføres med andre gødninger.

Aa.

—

planer for bæredygtig mobilitet i byområderne, herunder foranstaltninger såsom zoner med lave emissioner, højere takster i myldretiden, parkeringskontrol, hastighedsgrænser, samkørselsordninger og udbredelse af alternative infrastrukturafgiftsordninger

—

fremme af trafikoverflytning med henblik på at fremme anvendelsen af cykling, gang og offentlig transport

—

planer for bæredygtig varetransport i byer såsom indførelse af konsolideringscentre samt foranstaltninger til at fremme en omlægning af den regionale varetransport fra vej til elskinne og vand

—

anvendelse af planlægningssystemet til håndtering af emissioner fra nyudvikling og fyringsanlæg; eftermontering af energieffektivitetsforanstaltninger i eksisterende bygninger

—

eftermonteringsordninger med henblik på at fremme udskiftning af gamle private fyringsanlæg med bedre isolering af huse, varmepumper, let fyringsolie, nye anlæg til træpiller, fjernvarme eller gas

—

økonomiske og skattemæssige incitamenter til at fremme anvendelsen af varmeanlæg med lav emission

—

forbud mod forbrænding af fast brændsel i beboelsesområder og andre følsomme områder for at beskytte sårbare gruppers, herunder børns, sundhed

—

sikring af, at emissionerne fra byggearbejde minimeres gennem indførelse og gennemførelse af politikker, som skal mindske og overvåge støv fra byggearbejde, samt fastsættelse af emissionsgrænser for mobile ikkevejgående maskiner

—

revision af afgiftssatserne for køretøjer i anerkendelse af de højere faktiske emissioner fra dieselbiler og køretøjer med direkte benzinindsprøjtning med henblik på at fremme salget af mindre forurenende køretøjer

—

offentlige indkøb og skattemæssige incitamenter til at fremme tidlig anvendelse af køretøjer med ultralave emissioner

—

støtte til eftermontering af UN/ECE REC klasse IV-partikelfiltre på dieselmaskiner, lastbiler, busser og taxaer

—

regulering af emissioner fra byggemaskiner og andre mobile ikkevejgående maskiner, der anvendes i tætbefolkede områder (herunder gennem eftermontering)

—

oplysningskampagner og advarsler.

Ca.

i)

de politiske prioriteter og deres sammenhæng med prioriteterne på andre relevante politikområder, bl.a. klimaområdet

i)

de politiske prioriteter og deres sammenhæng med prioriteterne på andre relevante politikområder, bl.a. områderne for landbrug, økonomien i landdistrikterne, industri, mobilitet og transport, naturbevaring og klimaændringer

b)

de politikmuligheder, der har været under overvejelse med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene for 2020 og 2030 og perioden derefter, at overholde de mellemliggende emissionsniveauer for 2025 og at bidrage til en yderligere forbedring af luftkvaliteten, samt en analyse af disse muligheder og analysemetoden; disse politikkers og foranstaltningers indvirkning, enkeltvis eller tilsammen, på emissionsreduktion, luftkvalitet og miljø; den dertil knyttede usikkerhed

b)

de politikmuligheder, der har været under overvejelse med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene for 2020, 2025 og 2030 for at bidrage til en yderligere forbedring af luftkvaliteten, samt en analyse af disse muligheder og analysemetoden; disse politikkers og foranstaltningers indvirkning, enkeltvis eller tilsammen, på emissionsreduktion, luftkvalitet og miljø; samt den dertil knyttede usikkerhed

d)

hvis det er relevant, en redegørelse for årsagerne til, at de mellemliggende emissionsniveauer for 2025 ikke kan overholdes uden foranstaltninger, der medfører uforholdsmæssigt store udgifter

d)

en redegørelse for de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde de nationale emissionsreduktionstilsagn

da)

en redegørelse for den metodologi, der anvendes til at sikre, at foranstaltningerne til opfyldelse af de nationale reduktionstilsagn for PM2,5 prioriterer reduktion af emissioner af sodpartikler

e)

en vurdering af, hvordan bestemte politikker og foranstaltninger sikrer sammenhæng med planer og programmer på andre relevante politikområder.

e)

en vurdering af, hvordan bestemte politikker og foranstaltninger sikrer sammenhæng med planer og programmer på andre relevante politikområder , navnlig, men ikke udelukkende, luftkvalitetsplaner i henhold til direktiv 2008/50/EF, nationale overgangsplaner og inspektionsplaner i henhold til direktiv 2010/75/EU, nationale handlingsplaner for energieffektivitet i henhold til direktiv 2012/27/EU og nationale handlingsplaner for vedvarende energi i henhold til direktiv 2009/28/EF og relevante planer eller programmer, der er underlagt kravene i direktiv 2001/42/EF, eller tilsvarende bestemmelser i efterfølgende lovgivning.

a)

en vurdering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af programmet, reduktion af emissioner og reduktion af koncentrationer

a)

en vurdering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af programmet, reduktion af emissioner, reduktion af koncentrationer og de hermed forbundne fordele for miljøet og folkesundheden samt socioøkonomiske fordele

b)

alle væsentlige ændringer i den politiske baggrund, vurderingerne, programmet og tidsplanen for gennemførelsen.

b)

alle væsentlige ændringer i den politiske baggrund, vurderingerne (herunder resultaterne af de inspektioner og den markedsovervågning, der gennemføres i henhold til artikel 6, stk. 2b) , programmet og tidsplanen for gennemførelsen.

ba)

en vurdering af de fremskridt, der er gjort i retning af opfyldelse af Unionens langsigtede sundheds- og miljømål, i lyset af eventuelle nødvendige opdateringer af disse mål, herunder eventuelle nye retningslinjer for luftkvalitet, som Verdenssundhedsorganisationen fastsætter

bb)

Såfremt et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening ajourføres i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, skal det også omfatte oplysninger om alle foranstaltninger til bekæmpelse af luftforureningen, som er overvejet på det relevante lokale, regionale eller nationale plan til gennemførelse i forbindelse med opfyldelsen af emissionsreduktionstilsagn og luftkvalitetsmålsætningerne, herunder dem, der er fastlagt i bilag III til dette direktiv og punkt 3 i bilag XV (B) til direktiv 2008/50/EF.