EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52015AE0034
Opinion of the European Economic and Social Committee on progress made on implementing the Europe 2020 strategy and how to achieve its targets by 2020 (exploratory opinion requested by the Latvian Presidency)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fremskridt i gennemførelsen af Europa 2020-strategien og realiseringen af målsætningerne deri inden 2020 (sonderende udtalelse på anmodning af det lettiske formandskab)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fremskridt i gennemførelsen af Europa 2020-strategien og realiseringen af målsætningerne deri inden 2020 (sonderende udtalelse på anmodning af det lettiske formandskab)
OJ C 251, 31.7.2015, p. 19–24
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
31.7.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 251/19 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fremskridt i gennemførelsen af Europa 2020-strategien og realiseringen af målsætningerne deri inden 2020
(sonderende udtalelse på anmodning af det lettiske formandskab)
(2015/C 251/04)
Hovedordfører: |
Etele BARÁTH |
I et brev af 25. september 2014 anmodede Letlands indenrigsminister og fungerende udenrigsminister, Rihards Kozloviskis, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at afgive en sonderende udtalelse om:
»Fremskridt i gennemførelsen af Europa 2020-strategien og vejen til at nå målsætningerne deri inden 2020.«
Den 14. oktober 2014 henviste Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium det forberedende arbejde til Styringsgruppen for Europa 2020.
På grund af sagens hastende karakter udpegede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 505. plenarforsamling den 18.—19. februar 2015, mødet den 19. februar, Etele Baráth til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 184 stemmer for, 5 imod og 6 hverken for eller imod.
1. Konklusioner og anbefalinger
1.1. |
EØSU er enigt med det lettiske formandskab og anerkender, at revisionen af Europa 2020-strategien er afgørende for at styrke den europæiske konkurrenceevne. EØSU støtter den direkte sammenkædning af forbedret europæisk konkurrenceevne og flagskabsinitiativet »Den digitale dagsorden for Europa« (1), herunder de enorme konsekvenser for erhvervslivet, arbejdsmarkedet og samfundet generelt, som Kommissionen og Rådet har undervurderet. Situationen kræver en overordnet vision på mellemlangt og langt sigt og en større følelse af medansvar. |
1.2. |
De foranstaltninger, der foreslås i denne udtalelse fra EØSU, skal hjælpe med til at sikre, at Europa 2020-strategien (og derefter Europa 2030-strategien) gradvist, over en periode på flere år, bliver et centralt begreb, der understøtter EU’s økonomiske, sociale og territoriale strategier på langt sigt under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige forhold. |
1.3. |
Den finansielle krise har haft stor indvirkning på gennemførelsen af målene i Europa 2020-strategien, hvilket skaber begrænsninger og indskrænkninger, hvad angår effektiviteten, hensigtsmæssigheden og legitimiteten af dens mål og forvaltningsmodel. Generelt set er EU nu meget længere væk fra Europa 2020-målene, end det var i 2010. Strategien har lidt skade som følge af krisen. |
1.4. |
Nærmere detaljer vedrørende den nuværende situation kan findes i den undersøgelse, som Kommissionen offentliggjorde om midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien, og i EØSU’s udtalelse (2). Udtalelsen indeholder en række interessante punkter, der skal tages i betragtning i forbindelse med de fremadrettede ændringer, der skal foreslås for den reviderede strategi. Ved flere lejligheder understreger EØSU, at EU ikke har behov for en helt ny, men blot en langt mere effektiv strategi. |
1.5. |
Den nye Kommission, der tiltrådte i efteråret 2014, har offentliggjort sit arbejdsprogram med titlen »En ny start for Europa« (3). EØSU støtter de tre søjler i arbejdsprogrammet:
|
1.6. |
Det nye arbejdsprogram omhandler gennemførelsen af de ti politiske retningslinjer, der sammen udgør prioriteterne for Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Dette er så meget desto vigtigere i betragtning af, at flere af disse direkte støtter gennemførelsen af Europa 2020-strategien:
|
1.6.1. |
Der skal være en global vision og samtidig en strategi for dens gennemførelse samt omfattende oplysninger herom. EØSU mener, at Europa 2020-strategien og investeringsplanen bør være langt tættere forbundet. |
1.6.2. |
EØSU undersøger i øjeblikket i en udtalelse (5), i hvor høj grad investeringsplanen afhjælper de vigtigste mangler i Europa 2020-strategien, og de nye finansielle instrumenter øger chancen for at gennemføre målene deri. |
1.6.3. |
EØSU går ind for at forbedre pakken for det digitale indre marked (6) og at tage et afgørende skridt hen imod gennemførelsen af det digitale flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien. At sikre EU’s digitale fremtid er en af de vigtigste grundpiller, der understøtter den europæiske økonomis konkurrenceevne, og er afgørende for den bæredygtige udvikling af et miljøvenligt europæisk samfund. EØSU efterlyser foranstaltninger, der sikrer, at den kraftige vækst i digitale applikationer, som anvendes af EU-borgerne, også får en positiv indvirkning i arbejdslivet. EØSU gentager sin støtte til at tildele midler til at dække den utilstrækkelige finansiering, som Det Europæiske Råd besluttede at afsætte til udbredelsen af bredbåndsnet og digitale net under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 (7). |
1.6.4. |
EØSU bekræfter sin holdning til at fremme en fælles europæisk energipolitik, fremme principper såsom tilpasning og mindskelse af forskellene i energipriser, forbedre vilkårene for det indre marked for energi, mindske energiafhængigheden af tredjelande og fremme vedvarende energi. |
2. Analyse af de vigtigste virkninger på de fremtidige skridt til at forbedre gennemførelsen af Europa 2020-strategien
2.1. |
Den årlige vækstundersøgelse (8), som blev offentliggjort i slutningen af 2014, tager formelt hensyn til den nye udviklingsplan, hvilket er afgørende for Den Europæiske Unions fremtid. De vigtigste mål for det europæiske semester, de nationale reformprogrammer og Europa 2020-strategien bør endelig tilpasses ved hjælp af en langsigtet vision: |
2.1.1. |
Et koordineret løft til investeringerne baseret på investeringsplanen for Europa:
|
2.1.2. |
Et fornyet engagement i strukturreformer. |
2.1.3. |
Fortsat øget finanspolitisk ansvarlighed. |
2.1.4. |
Den bedst mulige udnyttelse af fleksibiliteten i de eksisterende regler. |
2.1.5. |
Det er vigtigt at strømline forvaltningssystemet for at gøre det mere effektivt og øge medlemsstaternes og EU's fælles ejerskab. |
3. |
Tilpasningen af de operationelle programmer, som blev udarbejdet på grundlag af partnerskabsaftalerne mellem Kommissionen og medlemsstaterne, er ved at være afsluttet. Eftersom »en ny start-programmet« nødvendigvis vil få indvirkning på de forskellige nationale programmer, med hensyn til både mål og instrumenter, bør den europæiske koordinering, som er blevet udviklet hidtil, styrkes. |
3.1. |
Relevansen, nyttevirkningen og effektiviteten af den måde, hvorpå struktur- og samhørighedsfondene anvendes, har stor indflydelse på rammerne for gennemførelsen af de nye finansielle og retlige instrumenter. EØSU foreslår, at der udarbejdes et overblik over investeringer i infrastruktur og økonomiske udviklingsprogrammer, der støttes af fondene, og at det bringes i overensstemmelse med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) (9). |
3.2. |
Opfyldelse af målene i investeringsplanen og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, øgning af løftestangseffekten af EU-fondene for 2014-2020 og fordobling af værdien af innovative finansielle instrumenter er afgørende for at nå målene i Europa 2020-strategien. |
3.3. |
EØSU, Regionsudvalget og medlemmer af Europa-Parlamentet har fremlagt en række forslag, som giver mulighed for at give visse indrømmelser i en overgangsperiode med det sigte at øge ressourcerne og med henblik på at kickstarte EU’s investeringer. Det bør overvejes, hvordan det eventuelt ville være muligt at fjerne medlemsstaternes medfinansiering af strukturfondsstøtte, der anvendes til langsigtede sociale investeringer (navnlig i uddannelse), fra underskudberegningerne uden at ændre reglerne, i overensstemmelse med Kommissionens tilgang. EØSU bifalder Kommissionens igangværende debat om anvendelse af den såkaldte gyldne finansieringsregel (»golden rule«), der betyder, at fremtidsorienterede offentlige investeringer ikke medregnes ved beregningen af statslige nettounderskud inden for rammerne af ØMU'ens finanspolitiske regler (10). |
3.4. |
På den finansielle side er det vigtigt at finde en samlet tilgang til de forskellige udgiftstyper, såsom samfinansieringssystemet for det transeuropæiske net (11) og Connecting Europe-faciliteten (12), og de nationale investeringer, der medfinansieres af EFSI. Dette skal præciseres af Kommissionen. |
3.5. |
Blandt Europa 2020-strategiens mål er det ud over at forbedre den langsigtede konkurrenceevne vigtigt, at strukturfondene fokuserer mere på gennemførelsen af miljøprogrammer eller programmer med et menneskeligt aspekt, hvilket også ville fremme en bæredygtig udvikling af faktorer, der går videre end BNP (13). Som følge af de supplerende finansieringsmuligheder bør det større fokus på et »produktionsorienteret« udviklingssystem og på områder, der støtter samfunds-, familie- og individuelle værdier såsom uddannelse og sundhedspleje, udvides. |
4. |
EØSU er fast overbevist om, at en revideret og styrket Europa 2020-strategi kan spille en central rolle i gennemførelsen af en ny europæisk økonomisk styring, der er rettet mod øget konkurrenceevne og udvikling. |
4.1. |
Som følge af skiftende prioriteter og med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien ville det være nyttigt at have en »kvikskranke«, der kunne sikre en effektiv koordinering og rationalisering af opgaver og procedurer, og dette gælder også EU-agenturer. |
4.2. |
Det er værd at overveje at oprette en kvikskranke til at forvalte og overvåge agenturernes samarbejde og koordineringen mellem realøkonomien og det fælleseuropæiske og nationale/regionale niveau eller at omdanne et eksisterende organ til dette formål. Denne tilgang kunne muligvis undgå overlapninger og skabe bedre synergi. |
5. Foranstaltninger til styrkelse af den europæiske økonomiske styring
5.1. |
Eftersom Europa 2020-strategiens forvaltningsmæssige forbindelser mellem de kort- og langsigtede mål er meget svage, er følgende foranstaltninger nødvendige som et minimum: |
5.1.1. |
Den årlige vækstundersøgelse bør indeholde en henvisning til fremskridt i gennemførelsen af Europa 2020-strategien:
|
5.1.2. |
De meget forskellige situationer i medlemsstaterne kræver fleksibilitet i bedømmelsen og klare mål og målrettede værktøjer i de landespecifikke henstillinger, f.eks.:
|
6. Finjustering af begrebet »vækst«:
a) |
gennemførelse i kombination med »bæredygtig konkurrenceevne« |
b) |
vedtagelse af politikker til støtte for nyt velfærd og miljøbeskyttelse (15) |
c) |
indførelse af en ny fælleseuropæisk indikator for arbejdsmarkedstendenser i skabelsen af ægte nye job på EU-plan. |
7. Den digitale dagsorden for Europa
7.1. |
EØSU er enigt med Kommissionen i, at de digitale teknologier medfører nye måder at fremstille varer og tjenesteydelser på, og de ændrer, hvordan vi lever, arbejder og lærer (16). EØSU’s bidrag til gennemførelsen af flagskibsinitiativet »En digital dagsorden for Europa« (17) og de vigtigste fokuspunkter for et ambitiøst digitalt indre marked er forslag til
|
7.2. |
Udviklingen af digitale teknologier og den kraftige vækst i antallet af applikationer kommer i næsten alle erhvervssektorer til udtryk i form af betydelige strukturændringer. Almindelige borgere berøres heraf, ikke bare som forbrugere, men også og især på deres arbejdspladser. Ud over øget autonomi og større fleksibilitet fører digitale teknologier også til et rationaliseringspres på arbejdspladsen, som er forbundet med betydelige omkostninger for de berørte, og i nogle tilfælde endog kan føre til jobtab. I lyset heraf anser EØSU det for en alvorlig fejl at udelukke disse spørgsmål i næsten alle initiativer under den digitale dagsorden for Europa. Udvalget efterlyser en holdningsændring og vil selv tage stilling til spørgsmålet i en initiativudtalelse (19). |
8. På vej mod en ny udviklingsorienteret økonomisk styring
8.1. |
Skridt hen imod en udviklingsorienteret styring:
|
9. |
Forudsætningerne for »god« udviklingsorienteret styring er følgende:
|
Bruxelles, den 19. februar 2015.
Henri MALOSSE
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) Den digitale dagsorden for Europa kan findes på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/digital-agenda/
(2) EØSU's udtalelse om Status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (EUT C 12 af 15.1.2015, s. 105).
(3) Arbejdsprogrammet »En ny start for Europa« kan findes på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/priorities/docs/pg_da.pdf
(4) Investeringsplanen kan findes på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/priorities/jobs-growth-investment/plan/index_en.htm
(5) EØSU's udtalelse om En investeringsplan for Europa, ECO/374 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(6) Pakken om det digitale indre marked kan findes på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/priorities/digital-single-market
(7) Under forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme blev bredbåndsdelen af Connecting Europe-faciliteten sat ned med 8,2 mia. EUR til kun lige over 1 mia. EUR.
(8) Den årlige vækstundersøgelse for 2015 kan findes på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/europe2020/making-it-happen/annual-growth-surveys/index_da.htm
(9) Information om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer kan findes på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/priorities/jobs-growth-investment/plan/financing/index_en.htm#efsi
(10) EØSU's udtalelse om Investeringer med social indvirkning (EUT C 226 af 16.7.2014, s. 21).
(11) Information om det transeuropæiske net kan findes på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/transport/infrastructure/tentec/tentec-portal/site/index_en.htm
(12) Information om Connecting Europe-faciliteten kan findes på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/connecting-europe-facility
(13) EØSU's udtalelse om BNP og mere — inddragelse af civilsamfundet i valget af supplerende indikatorer (EUT C 181 af 21.6.2012, s. 14).
(14) EØSU's udtalelse om Et opsving med høj beskæftigelse (EUT C 11 af 15.1.2013, s. 65).
(15) Jf. Lissabontraktatens artikler 191-192.
(16) EØSU's udtalelse om Betydningen af erhvervstjenester i industrien (EUT C 12 af 15.1.2013, s. 23).
(17) EØSU's udtalelse om Det digitale marked som drivkraft for vækst (EUT C 229 af 31.7.2012, s. 1).
(18) http://www.europarl.europa.eu/charter/pdf/text_da.pdf
(19) EØSU's udtalelse om Digitaliseringens indvirkning på servicesektorerne og beskæftigelsen, CCMI/136 (endnu ikke offentliggjort i EUT).