EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014XG0614(04)

Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om fremme af unges iværksætterkultur for at sikre social inklusion af unge

OJ C 183, 14.6.2014, p. 18–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/18


Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om fremme af unges iværksætterkultur for at sikre social inklusion af unge

2014/C 183/04

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM ERKENDER FØLGENDE:

1.

Den økonomiske krise, der begyndte i anden halvdel af sidste årti, har skabt en særdeles sårbar situation for den nuværende generation af unge. Ungdomsarbejdsløsheden er fortsat historisk høj, 23,2 % i EU-28 og 23,8 % i euroområdet (december 2013).

2.

Som resultat af denne høje ungdomsarbejdsløshed udsættes unge for øget fattigdom og social eksklusion, og flere og flere føler sig tvunget til at forlade deres hjemland og somme tider Europa helt for at finde bedre muligheder. Dette skaber i nogle medlemsstater en hjerneflugttendens, som det kan være vanskeligt at vende.

3.

Den Europæiske Union støtter iværksætterkultur via Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer »Nye kvalifikationer og nye job«, »En digital dagsorden for Europa«, »Innovation i EU« og »Unge på vej« ved at fremme iværksætterindstilling og tilknyttet viden, kvalifikationer og kompetencer, der kan fremme konkurrenceevnen og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

4.

Iværksætterkultur er en vigtig drivkraft for økonomisk vækst og jobskabelse: Den skaber nye virksomheder og job, åbner nye markeder, forbedrer produktiviteten og skaber velstand. Iværksætterindstilling øger unges beskæftigelsesegnethed. Iværksætterkultur og navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er rygraden i EU's økonomi og udgør den vigtigste kilde til nye arbejdspladser (1).

5.

Kulturer, der værdsætter og belønner iværksætteradfærd, såsom velovervejet risikotagning og selvstændig tænkning, fremmer en tilbøjelighed til at udvikle nye løsninger på sociale udfordringer. I denne forbindelse bør offentlighedens syn på iværksættere være mere positiv, iværksætteruddannelse bør udbygges, og underrepræsenterede grupper skal have særlig opmærksomhed og hjælpes til at oprette, drive eller udvikle en forretning eller virksomhed.

6.

Iværksætterkultur handler ikke kun om at tjene penge. Forskellige aktører, både i den offentlige og den private sektor samt i civilsamfundet og socialøkonomiske (2) organisationer, tackler vores vigtigste samfundsmæssige udfordringer ved at kombinere en social dimension og en iværksætterdimension. Denne tendens kaldes »socialt iværksætteri«, og de nye typer organisationer, der er opstået, kaldes »sociale virksomheder«.

7.

Kultur og kreativitet er i »de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet" udpeget som et indsatsområde for ungdomspolitik. Kultursektoren og den kreative sektor (3) kan give store muligheder for at omdanne unges kreativitet og menneskelige kapital til intelligent vækst og beskæftigelse. I den digitale tidsalder er kulturdeltagelse et effektivt redskab til at fremme social inklusion og socialt engagement, særlig blandt unge.

8.

Ekspertgruppen om »fremme af unges kreativitet og innovationskapacitet ved at identificere kompetencer og kvalifikationer, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring« har i sin endelige rapport overvejet, hvordan unges beskæftigelsesegnethed kan styrkes,

ER AF FØLGENDE OPFATTELSE:

9.

Iværksætterkultur kan være et vigtigt element i unges selvstændighed, personlige udvikling og trivsel. Iværksætterkultur kan ses som en af løsningerne i kampen mod ungdomsarbejdsløshed.

10.

Europa bør investere i iværksætteruddannelse, i at skabe et miljø, hvor iværksætterne kan trives og gro, idet man også opsøger specifikke grupper, og i at gøre iværksætterne synlige som rollemodeller.

11.

»Socialt iværksætteri«-modellen, der først og fremmest tager sigte på at bidrage til samfundets almenvel, kan især appellere til unge og give dem mulighed for at give innovative svar på de aktuelle økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. Socialt iværksætteri-idéen, der er tæt på borgerne og lokalsamfundene, sikrer social samhørighed ved at inddrage unge, herunder unge fra sårbare grupper.

12.

Sociale virksomheder (4) bidrager til intelligent vækst ved at reagere på nye behov med social innovation; de skaber bæredygtig vækst ved at tage hensyn til deres miljøvirkning og ved deres langsigtede vision; de er indbegrebet af inklusiv vækst som følge af den vægt, som de lægger på mennesker og social samhørighed;

FASTSLÅR I DENNE FORBINDELSE FØLGENDE:

13.

Ungdomspolitik kan spille en rolle i samarbejde på tværs af sektorer, der kan bidrage til at overvinde barrierer. Iværksætterkultur kræver som så mange andre områder en langsigtet strategi og en stærk tro på unges evner. For at opnå dette er det nødvendigt at opmuntre de unge og bibringe dem iværksætterånd tidligt i livet – initiativ, selvtillid, velovervejet risikotagning, kreativitet, organisation og vedholdenhed – så de kan udvikle deres fulde potentiale og få en god start på arbejdsmarkedet. Med henblik på at fremme unges iværksætterkultur med særligt fokus på socialt iværksætteri opstilles følgende prioriteter:

styrke unges iværksætterindstilling og -kvalifikationer gennem formel uddannelse og ikkeformel og uformel læring. Iværksætterkompetence omfatter tværgående kvalifikationer og holdninger samt viden. Ungdomsarbejde er et nøgleredskab og -instrument til udvikling af tværgående kvalifikationer

fremme ungdomsarbejde (gennem oplysning, rådgivning og coaching) og frivilligt arbejde blandt unge som et middel til at erhverve de nødvendige kvalifikationer til at finde et job eller starte sit eget projekt samt anerkende ungdomsarbejdes bidrag til at styrke og støtte unges kreative energi og innovationsevne som et centralt element i deres selvudvikling og aktive inklusion

udbygge og yderligere styrke »socialt iværksætteri« som en iværksættermodel blandt unge på en måde, der kan øge deres beskæftigelsesegnethed, samtidig med at der tages hensyn til bæredygtige og miljømæssige værdier

sørge for, at alle unge erhverver digitale færdigheder, således at de fuldt ud kan udnytte mulighederne i den digitale verden

fremme kulturel bevidsthed blandt unge som aktører og som brugere, hvilket øger deres initiativsans og iværksætterånd. Adgang til kultur og aktiv deltagelse i kulturelle aktiviteter kan styrke unges trivsel og deres bevidsthed om at dele en fælles kulturarv;

OPFORDRER UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET MEDLEMSSTATERNE TIL:

14.

at anerkende den vigtige rolle, som iværksætterkultur og virksomheder spiller for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, og at udvikle og styrke politikkerne til forbedring af unges kendskab til de forskellige aspekter af iværksætterkultur

15.

at anerkende betydningen af iværksætteruddannelse fra en tidlig alder og fremhæve ikkeformel og uformel lærings rolle for at sikre en helhedstilgang til unges personlige udvikling og lette en vellykket integration på arbejdsmarkedet af unge

16.

at fremme ungdomsarbejde og frivilligt arbejde som nøgleinstrumenter til udvikling af tværgående og bløde kvalifikationer, som er nødvendige for at drive erhvervsvirksomhed og iværksættervirksomhed, og i denne forbindelse videreudvikle og fremhæve anerkendelse eller validering af ikkeformel og uformel læring, også under hensyntagen til de læringsresultater, der er relevante for iværksætterkultur

17.

at overveje at anerkende ungdomsorganisationer som en af de vigtigste udbydere af ikkeformel og uformel læring, som fører til iværksætterindstilling og -kvalifikationer. I denne forbindelse kan medlemsstaterne overveje at styrke støtten til ungdomsorganisationers levering af vejledning, mentorordninger og kvalitetsuddannelse

18.

at fremme og støtte nyetablerede virksomheder og sociale virksomheder med at overvinde de betydelige hindringer for adgang til finansiering, støttetjenester og mentorordningsmuligheder (herunder effektiv anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvis det er i overensstemmelse med partnerskabsaftalerne)

19.

når det er relevant, at tilbyde støtte ved at mindske de eventuelle hindringer alt efter størrelsen af de sociale virkninger og miljøvirkningerne;

OPFORDRER UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER:

20.

at øge socialt iværksætteris synlighed og udvikle redskaber til at opnå en bedre forståelse af sektoren og i denne forbindelse øge kendskabet til og fremme de forskellige former for virksomheder, sociale virksomheder (herunder kooperativer), kulturelle og kreative virksomheder osv.

21.

at lette praktikophold og udvekslinger med henblik på at dele erfaringer og andre læringsaktiviteter, der styrker iværksætterholdninger og -kvalifikationer (f.eks. ved at inddrage unge i direkte iværksætteraktiviteter, uddannelse på arbejdsstedet, netværk og fremme af specialiserede kvalifikationer), og at støtte indsatsen for definere læringsresultatet af sådanne aktiviteter samt at fremme udviklingen af redskaber, der kan give unge mulighed for at vurdere og præsentere deres iværksætterkvalifikationer og -kompetencer

22.

at opfordre små virksomheder og unge iværksættere til at innovere og udnytte alle mulighederne på EU's indre marked ved at opfordre dem til rejse til udlandet og deltage i grænseoverskridende videnoverførsel og samarbejde. For at nå disse mål bør netværk af unge sociale iværksættere og potentielle partnere fremmes

23.

at tilskynde til udveksling af muligheder og samarbejde mellem unge iværksættere fra forskellige medlemsstater, at styrke den gensidige solidaritet mellem generationerne gennem udveksling af viden mellem mere erfarne iværksættere og unge vordende iværksættere samt at fremme iværksættermentorprogrammer på nationalt og europæisk plan

24.

at øge samarbejdet på tværs af sektorer og sikre adgang til oplysninger og støttetjenester for at skabe gunstige betingelser for unge iværksættere og reducere de administrative byrder for unge iværksættere

25.

at fremme tilgængeligheden blandt alle de relevante interessenter og tilskynde til udnyttelse af de europæiske programmer (såsom Erasmus+, Erasmus for unge iværksættere inden for rammerne af Cosmeprogrammet, Den Europæiske Socialfond og andre finansielle programmer for sociale virksomheder og mikrofinansiering under programmet for beskæftigelse og social innovation) for at styrke unges iværksætterkvalifikationer og, når det er relevant, fremme specialiseret støtte til unge iværksættere og opbygge kapacitet hos dem, der arbejder med unge, så de kan udnytte deres potentiale fuldt ud;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

26.

at udbrede kendskabet til unges iværksættervirksomhed, herunder på Den Europæiske Ungdomsportal, og at præsentere god praksis vedrørende unges iværksættervirksomhed (muligvis i tilknytning til den europæiske SMV-uge)

27.

at iværksætte forskning eller en undersøgelse og øge kendskabet til unges iværksættervirksomhed med fokus på unge iværksættere, socialt iværksætteri og grønne job og ungdomsarbejdes rolle i denne forbindelse

28.

at styrke unge iværksætteres aktive samarbejde med relevante forretnings- og arbejdsmarkedspartnere og andre interessenter, blandt andet gennem programmerne Erasmus+ og Erasmus for unge iværksættere.


(1)  Mere end 99 % af alle europæiske virksomheder er faktisk SMV'er. De står for to ud af tre job i den private sektor og bidrager med mere end halvdelen af den samlede merværdi, der skabes af virksomheder i EU (Europa-Kommissionen – GD for Erhvervspolitiks hjemmeside).

(2)  Den sociale økonomi beskæftiger over 14,51 millioner mennesker i EU, hvilket udgør 6,5 % af den samlede beskæftigelse. Den omfatter organer med en særlig retlig status (kooperativer, fonde, foreninger og gensidige selskaber) samt sociale virksomheder i form af almindelige private selskaber eller aktieselskaber (initiativet for socialt iværksætteri – SEK(2011) 1278 endelig).

(3)  Kultursektoren og den kreative sektor tegner sig for 4,5 % af det europæiske BNP og beskæftiger næsten 8 millioner personer (Fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU – COM(2012) 537 final).

(4)  En social virksomhed er en aktør i den sociale økonomi, hvis hovedformål er at have en social indvirkning snarere end at tjene penge til sine ejere eller aktionærer. Den leverer varer eller tjenesteydelser til markedet på en iværksættende og innovativ måde og anvender hovedsagelig sit overskud til at nå sociale mål. Den ledes på en åben og ansvarlig måde og inddrager navnlig de ansatte, forbrugere og interessenter, der er berørt af dens erhvervsvirksomhed (initiativet for socialt iværksætteri – SEK(2011) 1278 endelig).


Top