52013PC0598

BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

· Begrundelse og formål

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik bør der træffes foranstaltninger for at sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), kvoter og begrænsninger af fiskeriindsatsen er et vigtigt værktøj i den henseende.

Formålet med dette forslag er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste fiskebestande i Østersøen for 2014. For at forenkle og tydeliggøre de årlige TAC- og kvotebeslutninger er fiskerimulighederne i Østersøen siden 2006 fastsat ved en separat forordning.

· Generel baggrund

Kommissionens meddelelse om høringen om fiskerimuligheder for 2014 (COM(2013) 319 final) beskriver baggrunden for forslaget.

Den videnskabelige rådgivning om bestande i Østersøen i 2014 blev afgivet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i maj 2013 og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i juni 2013.

Forslaget består af to afdelinger, der er vigtige for forvaltningen af fiskeriet i kraft af fiskerimuligheder i Østersøen i 2014: den første afdeling vedrører fastsættelse af TAC'er og kvoter, og den anden afdeling vedrører begrænsning af fiskeriindsatsen ved at pålægge begrænsninger for fiskerifartøjernes aktiviteter (antal havdage).

· Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Hvert år reguleres fiskerimulighederne og den måde, hvorpå disse fordeles på medlemsstaterne. Det seneste instrument til dette formål er Rådets forordning (EU) nr. 1088/2012 af 20. november 2012 om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder for fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.

Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 er også relevant for forvaltningen af fiskeriet i Østersøen.

I Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97 fastlægges der kontrol- og overvågningsforanstaltninger med henblik på genopbygning af de pågældende torskebestande. Samme forordning indeholder også regler for fastsættelse af TAC'er for den vestlige og østlige torskebestand og dertil knyttede fiskeriindsatsbegrænsninger.

· Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og er i tråd med EU's politik for bæredygtig udvikling.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

· Ekspertbistand

De vigtigste af de hørte organisationer/eksperter

Af videnskabelige organisationer er Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) blevet hørt.

Den Europæiske Union modtager hvert år videnskabelig rådgivning om vigtige fiskebestandes tilstand fra ICES og STECF. Der er modtaget rådgivning om alle østersøbestande, som der foreslås TAC'er for.

· Høring af interesseparter

Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen (BSRAC) blev hørt på det fælles arbejdsgruppemøde om demersale og pelagiske arter i juni 2013 på grundlag af Kommissionens meddelelse om fiskerimuligheder. Det videnskabelige grundlag for forslaget blev tilvejebragt af ICES og STECF. På dette møde blev der på grundlag af meddelelsen gjort rede for reglerne for fastsættelse af TAC'er og kvoter for 2014. De foreløbige synspunkter, som kom til udtryk på disse møder om alle berørte fiskebestande, blev taget i betragtning i forslaget i videst muligt omfang og i det omfang, dette ikke strider mod nuværende politikker eller medfører forringelse af en sårbar ressources tilstand.

BSRAC støtter Kommissionens bestræbelser på at fastsætte TAC'er, der stemmer bedre overens med den videnskabelige rådgivning, og anvendelsen af den flerårige plan for torsk for så vidt angår fastlæggelsen af TAC'erne. BSRAC er imidlertid imod, at antallet af havdage til torskefiskeri sættes ned.

· Konsekvensanalyse

TAC'erne er blevet reduceret med 15 % og 7 % for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand. Ifølge forslaget sættes TAC'er for tre af de fem pelagiske arter op, og de resterende to TAC'er sættes ned. Overordnet set vil de foreslåede foranstaltninger generelt føre til en forøgelse af fiskerimulighederne for EU-fartøjer i Østersøen med ca. 10 %, dvs. op til 644 000 ton, for alle arter undtagen lakse- og rødspættebestande. Hvad angår laksebestanden vil fiskerimulighederne øges med ca. 7 % og løbe op i 116 000 laks.

Værdien af fiskerimulighederne for 2014 vil, baseret på den gennemsnitlige pris for landede fisk i 2011 i de otte baltiske lande, blive øget med 12 mio. EUR, så den samlede værdi når 412 mio. EUR.

Forslaget afspejler ikke kun betænkeligheder på kort sigt, men indgår også i en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis begrænses til niveauer, som er bæredygtige på langt sigt. Den strategi, der er udstukket i forslaget, vil derfor på mellemlang til lang sigt føre til en stabil fiskeriindsats og højere kvoter. Strategiens langvarige virkninger forventes at være mere bæredygtige fiskeriaktiviteter og øgede landinger.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

· Resumé af forslaget

I forslaget fastsættes der fangst- og indsatsbegrænsninger for EU-fiskeriet med henblik på at nå den fælles fiskeripolitiks mål om at sikre, at fiskeriet er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt.

· Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

· Nærhedsprincippet

EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

· Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager.

Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet vedtage foranstaltninger i forbindelse med fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

Den pågældende rådsforordning fordeler fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. I henhold til artikel 20, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002 står det medlemsstaterne frit for at fordele sådanne fiskerimuligheder mellem regioner eller operatører efter eget skøn. Medlemsstaterne har således rige muligheder for at selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.

Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til dens gennemførelse foreligger allerede.

· Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: forordning.

Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF og i henhold til artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for EU’s budget.

5.           YDERLIGERE OPLYSNINGER

· Forenkling

Forslaget indebærer en yderligere forenkling af de administrative procedurer for de offentlige myndigheder (i EU og medlemsstaterne), da dets bestemmelser svarer til forordningen af 2013 om fiskerimulighederne i Østersøen.

· Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget vedrører en årlig forordning for 2014, og der er derfor ingen revisionsklausul.

· Detaljeret redegørelse

Med forslaget fastsættes fiskerimulighederne for 2014 for fiskebestande eller grupper af fiskebestande for medlemsstaternes fiskeri i Østersøen.

De foreslåede tal er baseret på den eksisterende videnskabelige rådgivning, på drøftelser med BSRAC og svarer til de rammer, der er udstukket for fastsættelsen af TAC'er og kvoter i meddelelsen fra Kommissionen om høringen angående fiskerimulighederne. For at fastsætte EU-kvoter for de bestande, der deles med Den Russiske Føderation, er de pågældende kvoter - hvor det er passende - fratrukket de kvoter, som ICES har rådgivet om.

På baggrund af Kommissionens hensigter om at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i tråd med EU's politik og internationale forpligtelser, samtidig med at fiskerimulighederne forbliver stabile, begrænses de årlige udsving i TAC'erne i det omfang, det er praktisk muligt under hensyntagen til en given fiskebestands tilstand.

TAC'er og kvoter, som er tildelt medlemsstaterne, er anført i bilag I, og begrænsningerne for fiskeriindsatsen er fastlagt i bilag II til forordningen.

For torskebestandene afspejler de foreslåede TAC'er og fiskeriindsatsbegrænsninger kravene i den flerårige plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande. Det centrale element i planen er en gradvis begrænsning af fiskeridødeligheden til et på langt sigt bæredygtigt niveau, der vil sikre genopbygning af bestandene og give et højt og stabilt udbytte. Efter en gennemgang af de data og metoder, der anvendes til at vurdere torskebestandene, er det maksimale niveau for et bæredygtigt udbytte blevet revurderet og ændret i overensstemmelse hermed. Under hensyntagen til disse nye oplysninger er der behov for at mindske fiskeriet af den vestlige torskebestand med 10 % og den østlige torskebestand med 8,5 %.

Alle pelagiske bestande i Østersøen undtagen den vestlige sildebestand kan i 2014 fiskes til opnåelse af det maksimale niveau for et bæredygtigt udbytte, hvorfor den foreslåede TAC svarer til fiskeridødeligheden ved det maksimale niveau for et bæredygtigt udbytte.

2013/0286 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 [1] skal der fastsættes foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), samt i lyset af eventuel rådgivning modtaget fra rådgivende regionale råd.

(2)       Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder opdelt på fiskerier eller fiskerigrupper, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser, hvor det er relevant. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet for hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(3)       Samlede tilladte fastmængder (TAC’er) bør fastsættes på grundlag af foreliggende videnskabelig rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og på baggrund af de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interesseparter, herunder på møder med de berørte regionale rådgivende råd.

(4)       For bestande, som er underlagt specifikke flerårige planer, bør fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i disse planer. Det vil sige, at fangst- og fiskeriindsatsbegrænsninger for torskebestanden i Østersøen bør fastlægges i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 ("planen for østersøtorsk") om torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande[2].

(5)       I lyset af den videnskabelige rådgivning kan der indføres fleksibilitet i forvaltningen af fiskeriindsatsen for torskebestande i Østersøen uden at bringe målene for planen for østersøtorsk i fare og uden at forårsage en stigning i fiskeridødeligheden. En sådan fleksibilitet vil give mulighed for mere effektiv forvaltning af fiskeriindsatsen, hvor kvoterne ikke er ligeligt fordelt på en medlemsstats flåde, og vil lette hurtige reaktioner på udveksling af kvoter. Det bør derfor være muligt for en medlemsstat at tildele yderligere dage ude af havn til et fartøj, der fører dens flag, når et tilsvarende antal dage ude af havn fratages andre fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag.

(6)       Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved nærværende forordning, bør være underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009[3], særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at præcisere, hvilke koder vedrørende landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning, medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(7)       Ifølge artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96[4] skal det fastlægges, hvilke bestande de deri fastsatte forskellige foranstaltninger skal gælde for.

(8)       For at undgå en afbrydelse af fiskeriaktiviteterne og sikre EU-fiskernes livsgrundlag er det vigtigt at åbne for de fiskerier, der er omfattet af denne forordning, fra den 1. januar 2014. Nærværende forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I Almindelige bestemmelser

Artikel 1 Genstand

Denne forordning fastsætter fiskerimulighederne for 2014 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.

Artikel 2 Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for EU-fartøjer, der fisker i Østersøen.

Artikel 3 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)      "ICES-områder": de geografiske områder, som fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), der er specificeret i bilag I til i Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005[5]

b)      "Østersøen": ICES-underområde 22-32

c)      "EU-fartøj": et fiskerfartøj, der fører en EU-medlemsstats flag og er registreret i EU

d)      "samlet tilladt fangstmængde (TAC)": den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand

e)      "kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

f)       "dage ude af havn": enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fartøj er ude af havn.

Kapitel II Fiskerimuligheder

Artikel 4 TAC'er og kvoter

TAC'erne, kvoterne og de funktionelt dertil knyttede betingelser, hvor det er relevant, er fastsat i bilag I.

Artikel 5 Særlige fordelingsbestemmelser

1.           Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, er ikke til hinder for:

a)      udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b)      omfordeling, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)      supplerende landing, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d)      tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e)      nedsættelser, jf. artikel 37, 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

2.           Medmindre andet er anført i bilag I til nærværende forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i nævnte forordning finder anvendelse på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

Artikel 6 Betingelser for landing af fangster og bifangster

Fisk fra bestande, som der er fastsat fangstbegrænsninger for, må kun opbevares om bord eller landes, hvis fangsterne og bifangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt.

Artikel 7 Fiskeriindsatsbegrænsninger

1.           Fiskeriindsatsbegrænsningerne er fastsat i bilag II.

2.           De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder også anvendelse på ICES-underområde 27 og 28.2, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet at udelukke disse underområder fra begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 3, 4 og 5, og artikel 13 i nævnte forordning.

3.           De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder ikke anvendelse på ICES-underområde 28.1, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet, at begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1098/2007 finder anvendelse for dette underområde.

Kapitel III Afsluttende bestemmelser

Artikel 8 Dataindberetning

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 9 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

BILAG I TAC'ER FOR EU-FARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER GÆLDER TAC'ER ANGIVET PR. ART OG PR. OMRÅDE

I nedenstående skemaer fastsættes TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og i givet fald de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil.

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder.

Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne.

Med henblik på anvendelsen af denne forordning gives nedenfor en sammenlignende oversigt over de latinske navne og de almindeligt anvendte navne:

Videnskabeligt navn || Alfa-3-kode || Almindeligt anvendt navn

Clupea harengus || HER || Sild

Gadus morhua || COD || Torsk

Pleuronectes platessa || PLE || Rødspætte

Salmo salar || SAL || Laks

Sprattus sprattus || SPR || Brisling

Art: || Sild || || Område: || Underområde 30-31 || ||

|| Clupea harengus || || HER/3D30., HER/3D31.

Finland || 116 963 || ||

Sverige || 25 699 || ||

|| || ||

Unionen || 142 662 || ||

|| || ||

TAC || 142 662 || || Analytisk TAC

Art: || Sild || || Område: || Underområde 22-24

|| Clupea harengus || || HER/3B23., HER/3C22., HER/3D24. ||

Danmark || 2 769 || ||

Tyskland || 10 900 ||

Finland || 1 || ||

Polen || 2 570 ||

Sverige || 3 514 || ||

|| ||

Unionen || 19 754 || ||

|| ||

TAC || 19 754 || || Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

|| ||

|| || ||

Art: || Sild || || Område: || EU-farvande i underområde 25-27, 28.2, 29 og 32

|| Clupea harengus || || HER/3D25., HER/3D26., HER/3D27., HER/3D28.2, HER/3D29., HER/3D32.

Danmark || 3 157 || ||

Tyskland || 837 || ||

Estland || 16 122 || ||

Finland || 31 469 || ||

Letland || 3 979 || ||

Litauen || 4 189 || ||

Polen || 35 752 || ||

Sverige || 47 995 || ||

|| || ||

Unionen || 143 500 || ||

|| || ||

TAC || Ikke relevant || Analytisk TAC

Art: || Sild || || Område: || Underområde 28.1

|| Clupea harengus || || HER/03D.RG || || ||

Estland || 14 186 || ||

Letland || 16 534 || ||

|| || ||

Unionen || 30 720 || ||

|| || ||

TAC || 30 720 || || Analytisk TAC

|| || ||

Art || Torsk || Område: || EU-farvande i underområde 25-32

|| Gadus morhua || || COD/3D25., COD/3D26., COD/3D27., COD/3D28., COD/3D29., COD/3D30., COD/3D31., COD/3D32.

Danmark || 15 147 || ||

Tyskland || 6 025 || ||

Estland || 1 476 || ||

Finland || 1 159 || ||

Letland || 5 632 || ||

Litauen || 3 710 || ||

Polen || 17 440 || ||

Sverige || 15 345 ||   ||

|| || ||

Unionen || 65 934 || ||

|| || ||

TAC || Ikke relevant || Analytisk TAC

|| || ||

Art: || Torsk || || Område: || Underområde 22-24 ||

|| Gadus morhua || || COD/3B23., COD/3C22., COD/3D24.

Danmark || 7 436 || ||

Tyskland || 3 636 || ||

Estland || 165 || ||

Finland || 146 || ||

Letland || 615 || ||

Litauen || 399 || ||

Polen || 1 990 || ||

Sverige || 2 650 || ||

|| || ||

Unionen || 17 037 || ||

|| || ||

TAC || 17 037 || || Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

|| || ||

Art: || Rødspætte || || Område: || EU-farvande i underområde 22-32 ||

|| Pleuronectes platessa || || PLE/3B23., PLE/3C22., PLE/3D24., PLE/3D25., PLE/3D26., PLE/3D27., PLE/3D28., PLE/3D29., PLE/3D30., PLE/3D31., PLE/3D32.

Danmark || 2 151 || ||

Tyskland || 239 || ||

Polen || 450 || ||

Sverige || 162 || ||

|| || ||

Unionen || 3 002 || ||

|| || ||

TAC || 3 002 || || Præventiv TAC

Art: || Laks || Område: || EU-farvande i underområde 22-31

|| Salmo salar || || SAL/3B23., SAL/3C22., SAL/3D24., SAL/3D25., SAL/3D26., SAL/3D27., SAL/3D28., SAL/3D29., SAL/3D30., SAL/3D31.

Danmark || 22 467 || 1) ||

Tyskland || 2 500 || 1) ||

Estland || 2 283 || 1) ||

Finland || 28 015 || 1) ||

Letland || 14 290 || 1) ||

Litauen || 1 680 || 1) ||

Polen || 6 816 || 1) ||

Sverige || 30 370 || 1) ||

|| || ||

Unionen || 108 421 || 1) ||

|| || ||

TAC || Ikke relevant || Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

__________ || || ||

1)             Antal fisk.

Art: || Laks || Område: || EU-farvande i underområde 32-32

|| Salmo salar || || SAL/3D32 || || ||

Estland || 744 || 1) ||

Finland || 6 512 || 1) ||

|| || ||

Unionen || 7 256 || 1) ||

|| || ||

TAC || Ikke relevant || Præventiv TAC

__________ || || ||

1)             Antal fisk.

Art: || Brisling || || Område: || EU-farvande i underområde 22-32 ||

|| Sprattus sprattus || || SPR/3B23., SPR/3C22., SPR/3D24., SPR/3D25., SPR/3D26., SPR/3D27., SPR/3D28., SPR/3D29., SPR/3D30., SPR/3D31., SPR/3D32.

Danmark || 21 909 || 1) ||

Tyskland || 13 880 || 1) ||

Estland || 25 441 || 1) ||

Finland || 11 469 || 1) ||

Letland || 30 727 || 1) ||

Litauen || 11 115 || 1) ||

Polen || 65 207 || 1) ||

Sverige || 42 354 || 1) ||

|| || ||

Unionen || 222 102 || ||

|| || ||

TAC || Ikke relevant || || Analytisk TAC

__________ 1)             Mindst 92 % af landingerne, der fratrækkes kvoten, skal bestå af brisling. Bifangster af sild skal fratrækkes de resterende 8 % af kvoten (HER/*3BCDC).

BILAG II FISKERIINDSATSBEGRÆNSNINGER

1.           Medlemsstaterne tildeler de fartøjer, der fører deres flag og fisker med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med garn, indfiltringsnet eller toggergarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med bundforankrede liner eller langliner bortset fra flydende langliner eller håndliner eller jiggingudstyr, retten til at være indtil:

a)      147 dage ude af havn i ICES-underområde 22-24, undtagen i perioden fra den 1. til den 30. april, når artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes, og

b)      146 dage ude af havn i ICES-underområde 25-28 undtagen i perioden fra den 1. juli til den 31. august, når artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes.

2.           Det maksimale antal dage ude af havn om året, hvor et fartøj må opholde sig i de to områder som omhandlet i punkt 1, litra a) og b), og fiske med de i punkt 1 specificerede redskaber, må ikke overstige det højeste antal dage ude af havn, der er tildelt for et af disse to områder.

3.           Som undtagelse fra punkt 1 og 2, og hvor effektiv forvaltning af fiskerimulighederne gør det påkrævet, kan en medlemsstat tildele fartøjer, der fører dens flag, retten til yderligere dage ude af havn, forudsat at et tilsvarende antal dage ude af havn fratages andre fartøjer, der fører dens flag, der er underlagt begrænsning af fiskeriindsatsen i det samme område, og hvor kapaciteten udtrykt i kW for hvert af donorfartøjerne er mindst den samme som for modtagerfartøjet. Antallet af modtagerfartøjer kan ikke overstige 10 % af det samlede antal fartøjer i den pågældende medlemsstat som anført i punkt 1.

[1]               Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59).

[2]               Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene (EUT L 248 af 22.9,2007, s. 1).

[3]               Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

[4]               Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

[5]               Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger (EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1).