EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013PC0501

Forslag til RÅDETS FORORDNING om fællesforetagendet ECSEL

/* COM/2013/0501 final - 2013/0234 (NLE) */

52013PC0501

Forslag til RÅDETS FORORDNING om fællesforetagendet ECSEL /* COM/2013/0501 final - 2013/0234 (NLE) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

· Generel baggrund

Den Europæiske Union (EU) skal træffe foranstaltninger for at sikre, at den kan komme ud af den økonomiske og finansielle krise og finde en vej til bæredygtig vækst.

Et af målene i Horisont 2020[1], Unionens program for forskning og innovation for perioden 2014-2020, er at styrke den europæiske industris foranstaltninger til støtte for forskning og innovation på tværs af en række industrisektorer.

Det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" i Horisont 2020 er målrettet mod netop styrkelsen af industriens konkurrenceevne inden for nøgleteknologier, f.eks. IKT. Mikro- og nanoelektronik samt intelligente indlejrede komponenter og systemer udpeges som prioriterede områder inden for IKT i Horisont 2020.

For bedre at tilpasse Unionens støtte til forskning og innovation til industriens mål og tiltrække højere investeringer fra industrien i forskning i innovation i Europa baner Horisont 2020 vejen for etablering af offentlig-private partnerskaber på centrale områder, hvor forskning og innovation kan bidrage til Europas overordnede mål for konkurrenceevnen og medvirke til at løse samfundsproblemstillinger.

Dette nye forslag til et offentlig-privat partnerskab (OPP) vedrører et fællesforetagende inden for elektronikkomponenter og -systemer. Fællesforetagendet ECSEL ("Elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab") erstatter de tidligere fællesforetagender ENIAC[2] og Artemis[3] inden for nanoelektronik og indlejrede systemer, som blev lanceret under det syvende rammeprogram[4]. Det fremsættes inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme[5], Kommissionens forslag til Horisont 2020, Kommissionens meddelelse "Partnerskaber om forskning og innovation"[6], flagskibsinitiativet "Innovation i EU"[7], Kommissionens meddelelse om centrale støtteteknologier "En europæisk strategi for centrale støtteteknologier – En bro til vækst og job"[8] og Kommissionens meddelelse "En europæisk strategi for mikro- og nanoelektronikkomponenter og -systemer"[9]. Forslaget er også i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "offentlig-private partnerskaber i Horisont 2020: et effektivt middel til at indfri innovation og vækst i Europa"[10].

· Grundlag og mål for et fællesforetagende på området for elektronikkomponenter og -systemer

Bortset fra at være en betydelig industri med en global omsætning på mere end 1 000 mia. EUR er elektronikkomponenter og indlejrede systemer oprindelsen til de fleste produktivitetsforbedringer i hele økonomien og spiller en central rolle i indsatsen for at løse samfundsproblemstillinger. Trods en stærk tilstedeværelse på vigtige vertikale markeder (bilsektoren, energi, betalingssystemer osv.) står den europæiske industri for elektronikkomponenter og -systemer over for markante udfordringer, som vil få betydning for hele økonomien.

Mere specifikt står Europa over for to vigtige udfordringer inden for elektronikkomponenter og -systemer. Den ene er at have kontrol over de centrale elementer i værdikæden (dvs. design, produktion og integration i slutprodukter), som er afgørende for at sikre bæredygtigheden af værdiskabelsen fra elektronik i Europa, herunder konkurrenceevnen for mange andre europæiske industrisektorer (bilsektoren, energi, sundhed, internetindustrien osv.). Den anden er at lukke vigtige huller i innovationskæderne for bedre at omsætte forskningsekspertise til forretningssucces.

I forbindelse med disse udfordringer står Europa over for benhård global konkurrence, faldende markedsandele for EU's industri, høje omkostninger til forskning og innovation samt hurtig teknologisk udvikling.

I den sammenhæng vil et fællesforetagende på området for elektronikkomponenter og ‑systemer have til formål at:

· sikre forsyningen af nøgleteknologier til støtte for innovation i alle vigtige økonomiske sektorer og sikre, at Europa kan udnytte disse teknologier bedst muligt til at stimulere økonomisk vækst generelt

· støtte EU-politikker, miljøet og industriens konkurrenceevne som fastlagt i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

· overvinde hindringer for effektiv forskning og innovation på dette område, herunder store risici, høje omkostninger til forskning og udvikling samt markedssvigt. Der er behov for offentlig støtte for at tiltrække private investeringer

· koordinere strategier med medlemsstaterne med henblik på at mobilisere private investeringer og bidrage til sunde offentlige finanser ved at undgå unødig overlapning og fragmentering og sikre, at alle aktører inddrages i forskning og innovation

· motivere industrien til at fastlægge en langsigtet dagsorden for forskning og innovation, skabe den nødvendige kritiske masse, mobilisere private investeringer, lette videndeling, reducere risici, sænke omkostningerne og nedbringe markedsføringstiden.

Det nye fællesforetagendes specifikke målsætninger er følgende:

· at fastholde og udvide kapaciteten til at producere halvledere og intelligente systemer i Europa, herunder lederskab inden for produktionsudstyr og materialebehandling

· at sikre en førerposition inden for design og systemudvikling, herunder indlejrede teknologier

· at give alle aktører adgang til verdensførende infrastruktur til design og fremstilling af elektroniske komponenter og indlejrede og intelligente systemer

· at fremme udviklingen af økosystemer, som inddrager innovative små og mellemstore virksomheder, styrker eksisterende klynger og stimulerer etableringen af nye klynger på lovende nye områder.

· Udnyttelse af tidligere erfaringer

Det foreslåede fællesforetagende tager udgangspunkt i resultaterne af tidligere fællesforetagender (ENIAC og Artemis) under det syvende rammeprogram. Begge fællesforetagender havde til formål at etablere et EU-dækkende forsknings- og udviklingsprogram inden for nanoelektronik og indlejrede systemer med incitamenter for industrien, medlemsstaterne og Den Europæiske Union til at koordinere strategier og øge investeringerne. De repræsenterede en vigtig mulighed for et tværeuropæisk samarbejde og for at skabe kritisk masse og mobilisere investeringer. Fællesforetagenderne har vist, at de med gode resultater kan spille rollen som en ærlig formidler og være katalysator for ambitiøse projekter, der i højere grad inddrager spydspidserne fra den private sektor i en ramme, hvor nationale og europæiske offentlige myndigheder kan støtte områder af stor strategisk betydning. Denne evne blev på overbevisende måde illustreret af fællesforetagendet ENIAC's vellykkede jumpstart af gennemførelsen af anbefalingerne vedrørende centrale støtteteknologier inden for nanoelektronik og fællesforetagendet Artemis' første lancering af store innovationspilotprojekter. I perioden 2008-2012 var den samlede investering i forskning, udvikling og innovation på 2,8 mia. EUR fra ca. 2 000 deltagere, hvoraf flere end 500 var små og mellemstore virksomheder.

Fællesforetagenderne involverer den private sektor, nationale myndigheder og europæiske myndigheder. En vigtig udfordring i forbindelse med denne opbygning med tre parter var afstemningen af procedurer og indhold med de deltagende medlemsstaters forventninger og processer.

I den første og anden foreløbige evaluering af fællesforetagenderne Artemis og ENIAC blev det på det kraftigste anbefalet, at et lignende initiativ blev fortsat under Horisont 2020, eftersom en enkelt organisation eller medlemsstat ikke på nogen måde kunne håndtere alle udfordringerne i denne sektor. En koordineret indsats på europæisk plan vurderes derfor at være den mest hensigtsmæssige vej fremad.

Erfaringen med den nuværende model viser, at den har kunnet opfylde målene, om end med en stejlere indlæringskurve end forventet over en periode, hvor tillid og en praktisk modus operandi skulle opbygges.

Ud over de nævnte gode resultater er der observeret visse vanskeligheder i forbindelse med den nuværende struktur:

· Der mangler synkronisering mellem de forskellige nationale procedurer (vedrørende både indgåelse af kontrakter og betalinger), som forsinker gennemførelsen af projekterne.

· Deltagernes forpligtelse til at indgå to støtteaftaler efter forskellige regler (fællesforetagende og nationale) udgør en administrativ byrde.

· De forskellige nationale regler påvirker konsortiernes opbygning.

· Den strenge opdeling mellem europæiske og nationale forpligtelser (forhold mellem bidrag fra medlemsstat og EU på 1:8 som fastsat i Rådets forordning) har hæmmet budgetgennemførelsen.

· Kravene i Den Europæiske Unions rammefinansforordning til decentrale agenturer indskrænkede i væsentlig grad fællesforetagendernes begrænsede ressourcer.

Disse vanskeligheder satte ikke en stopper for tingene, men krævede en løbende indsats fra alle parter for at få systemet til at fungere. Det fremtidige initiativ vil blive betydeligt forbedret i kraft af en forenklet driftsmodel, der er i overensstemmelse med det overordnede mål om forenkling i Horisont 2020. Forslaget til det nye fællesforetagende omfatter bestemmelser, der har til formål at forenkle procedurerne og gøre dem mere fleksible.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

· Resultat af høringer

Interessenterne betragter de to eksisterende fællesforetagender inden for IKT som meget værdifulde. Den offentlige høring viste, at fællesforetagenderne bidrog til at afhjælpe betydelige flaskehalse inden for deres respektive områder og til at styrke den europæiske konkurrenceevne.

De nuværende fællesforetagender ENIAC og Artemis inddrager berørte parter inden for industrien (både store og små og mellemstore virksomheder) og forskersamfundet (forsknings- og videnformidlingsorganisationer) fra hele Europa. Medlemsstaterne deltager direkte i styringsstrukturerne og bidrager finansielt. Industri- og forskersamfundene er repræsenteret via industrisammenslutningerne AENEAS og ARTEMISIA.

Høringerne viser, at alle aktører er motiverede og engagerede i de fælles teknologiinitiativer. I henhold til industrien har de fælles teknologiinitiativer hjulpet med at samle førende relevante aktører og befordre samarbejdet om gennemførelsen af strategiske forskningsdagsordener. De fælles teknologiinitiativer samler private ressourcer og offentlige midler fra medlemsstaterne og EU.

Alle berørte parter støtter følgende to hovedmål for det nye fælles teknologiinitiativ:

· at opnå kritisk masse ved at samle offentlige og private ressourcer samt

· at yde offentlig støtte til demonstrations- og pilotprojekter i stor målestok.

Samarbejde om innovation på tværs af værdikæder i hele Europa og tættere på markedet bør støttes. Design af komplekse elektronikkomponenter og -systemer bør være omfattet ligesom produktion og teknologiudvikling.

Medlemsstaterne insisterer på den mest effektive anvendelse af offentlige midler af hensyn til deres nationale industri og forskersamfund. Alle deltagende medlemsstater anerkender betydningen af en stærk industri inden for elektronikkomponenter og -systemer for deres nationale økonomi. Medlemsstaterne er villige til at overveje at deltage i en trepartsmodel, når finansieringsniveauet kræver samling af ressourcer og tættere koordinering af strategier på regionalt, nationalt og europæisk plan.

Nogle medlemsstater erkender de vanskeligheder, som deltagere oplever, navnlig som følge af anvendelsen af nationale kriterier for støtteberettigelse og manglen på synkronisering og koordinering af nationale kontrakt- og finansieringsbetingelser. Forskelle i nationale aftaler giver forskellige betingelser for deltagelse for støttemodtagerne og fører til en del ineffektivitet. Disse forskelle blev nævnt af de berørte parter i forbindelse med trepartsmodellen for det fælles teknologiinitiativ.

For SMV er det afgørende, at det er nemt at deltage. De er i høj grad tilhængere af målrettet støtte, og denne holdning deles af de deltagende medlemsstater.

Behovet for flerårige finansielle perspektiver for driften af fællesforetagendet fremhæves ligeledes af mange berørte parter.

De forskellige holdninger blev taget i betragtning ved udformningen af det nye fælles teknologiinitiativ inden for elektronikkomponenter og -systemer, selv om det ikke er alle medlemsstater, der støtter idéen om, at fællesforetagendet skal fungere som en "one-stop-shop".

· Konsekvensanalyse

Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse af forslaget til forordning, og denne er vedlagt forslaget.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

· Resumé af forslaget

Forslaget består af en rådsforordning om oprettelse af fællesforetagendet ECSEL og definitionen af dets mål, retlige status, operationelle regler og vedtægter for perioden 2014-2024 (indtil 2020 for finansiel programmering). Fællesforetagenderne ENIAC og Artemis blev oprettet inden for henholdsvis nanoelektronik og indlejrede computersystemer ved Rådets forordning (EF) nr. 72/2008 og nr. 74/2008 af 20. december 2007. Disse ophæves, når det nye fællesforetagende træder i kraft.

· Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Horisont 2020-reglerne for deltagelse og formidling finder anvendelse. På baggrund af et særligt operationelt behov for initiativet, er det dog nødvendigt med en undtagelse fra disse regler. Denne særlige undtagelse er dog ikke medtaget i forslaget på nuværende tidspunkt for ikke at foregribe de interinstitutionelle drøftelser om det passende retsgrundlag/proceduremodaliteter for deres vedtagelse, som stadig udestår i forbindelse med lovgivningsarbejdet vedrørende Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglerne for deltagelse og formidling i Horisont 2020, (KOM2011) 0810 - 2011/0399 (COD). Den særlige undtagelse forelægges på et senere tidspunkt, alt efter resultaterne af de nævnte drøftelser.

Anvendelsen af statsstøttereglerne forudsætter en undtagelse fra forordning (EU) Nr.... [regler for deltagelse og formidling i Horisont 2020] for så vidt angår én enkelt støttesats pr. foranstaltning. På grund af samfinansieringen fra medlemsstater, finder statsstøttereglerne med deres særlige bestemmelser om støtteintensitet afhængigt af typen af deltagere og typen af aktiviteter anvendelse på den offentlig støtte, der ydes af fællesforetagendet.

· Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under Unionens enekompetence.

Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes individuelt af medlemsstaterne af følgende årsager.

· De betydelige udfordringer, som Europas industri og økonomi står overfor, kræver en betydelig investering, som repræsenterer en indsats, der er for stor til, at en enkelt medlemsstat kan påtage sig den. Som følge deraf tøver de enkelte medlemsstater – uanset størrelsen af deres økonomi – med at engagere sig i forskning og innovation eller udskyder investeringer, der er nødvendige for at tiltrække yderligere private investeringer og udbygge Europas innovationskapacitet og konkurrenceevne. Ved at kombinere ressourcer fra regionalt, nationalt og europæisk plan kan Europa hurtigere reagere på og foregribe efterspørgslen efter store investeringer, hvilket indkaldelserne af forslag vedrørende det fælles teknologiinitiativ ENIAC tydeligt viste i 2012. Denne indkaldelse støttede en række fremstillingspilotlinjer på en række områder af central betydning for de europæiske industrier.

· Europa råder over specialiseret teknologi af høj kvalitet og industrielle klynger inden for mikro- og nanoelektronikkomponenter samt intelligente og indlejrede systemer. Innovation og konkurrencedygtige produkter og tjenester udspringer i stigende grad fra tværfaglige forsknings- og innovationsaktiviteter og fra alliancer og partnerskaber i værdikæden fra halvlederudvikling til udvikling af indlejret software og netværksapplikationer. Hvis der ikke lanceres et nyt initiativ på EU-plan, vil forsknings- og innovationslandskabet blive yderligere fragmenteret i Europa. Uden et fokuseret og sammenhængende program vil Europas bidrag til elektronikkomponenter og -systemer bestå af en række spredte og ustrukturerede lokale foranstaltninger. Manglende samordning af industrielle F&U-målsætninger, overlapning, unødvendigt bureaukrati og ikke-optimal udnyttelse af de begrænsede forskningsmidler vil lægge hindringer i vejen for fremskridt på området. Individuelle medlemsstaters indsats er derfor ikke nok til at imødegå de udfordringer, som industrien for elektronikkomponenter og -systemer står overfor. Ingen enkelt national mekanisme vil kunne samle den nødvendige ekspertise og de nødvendige finansielle midler til at opnå en stærk position på det globale konkurrenceprægede marked.

En indsats på EU-plan vil bedre kunne nå de ønskede mål af flere grunde. Et europæisk offentlig-privat partnerskab vil kunne mobilisere de finansielle og tekniske midler, der er afgørende for at mestre kompleksiteten som følge af den stadigt tiltagende innovationshastighed på området. Det vil kunne fokusere på de europæiske, nationale og industrielle prioriteter. Det vil kombinere tværnationale og europæiske programmers styrker. Vedtagelsen af en forenklet modus operandi vil forkorte "time-to-grant" og undgå yderligere bureaukrati for deltagerne.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

· Proportionalitetsprincippet

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går bestemmelserne i denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål.

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager. Det foreslåede fællesforetagende er den eneste enkle mulighed, som med de eksisterende begrænsninger og på de fastsatte betingelser kan nå de fastlagte mål for indsatsen. Der er tale om en struktur, som er holdbar – også over længere tid – har status som juridisk person og tilvejebringer en klart afgrænset retlig ramme for samarbejde mellem og deltagelse af aktører inden for forskning og innovation, nationale myndigheder og Den Europæiske Union i et offentlig-privat partnerskab. Det er af afgørende betydning, at alle interessenter deltager. Eftersom der med initiativet fokuseres på industrielle målsætninger af central betydning for den økonomiske konkurrenceevne, er det nødvendigt, at virksomhederne deltager og bidrager med vejledning i forbindelse med fastlæggelsen af forskningsprioriteter og innovationspolitikker. Medlemsstaternes deltagelse er nødvendig for at mobilisere nationale midler, der udgør broderparten af de offentlige F&U-investeringer på dette område. Endelig har Unionen en central rolle at spille som drivkraft for integrationsprocessen, idet den skal afveje parternes forskellige interesser og føre det nødvendige tilsyn med anvendelsen af Unionens finansielle bidrag.

Det foreslåede tiltag vil sikre den nødvendige integrering på EU-plan og samtidig skabe fleksible rammer for de enkelte medlemsstaters deltagelse. Beføjelsen til at træffe beslutninger om anvendelsen af nationale finansielle bidrag bevares på nationalt plan. Fællesforetagendet vil etablere en strømlinet struktur for beslutningstagning samt finansielle og administrative aktiviteter. Det bliver yderst omkostningseffektivt, idet dets administrationsomkostninger forventes at udgøre 3 % af Unionens samlede bidrag til de forsknings- og innovationsaktiviteter, der vil blive lanceret af fællesforetagendet.

· Valg af instrument

Foreslået retsakt: forordning.

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Oprettelsen af et fællesforetagende, som Unionen er deltager i, kræver en rådsforordning.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Det anslåede bidrag fra GD CONNECT fra dets budget for Lederskab inden for støtte- og industriteknologi er en maksimal EU-udgift på 1 215 255 000 EUR[11] [12] (inkl. EFTA) over ECSEL-fællesforetagendets samlede levetid (frem til 2024), som vil skulle forpligtes før den 31. december 2020, når budgettet for Horisont 2020 slutter, og udbetales frem til den 31. december 2024.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER

· Forenkling

Der foreslås en forenklet driftsmodel for at afhjælpe de praktiske vanskeligheder, som støttemodtagerne har oplevet med de nuværende fællesforetagender, hvor f.eks. forskelligartede nationale regler og fremgangsmåder har betydet, at de enkelte støttemodtagere er blevet behandlet på meget forskellige måder. Det foreslås, at det nye fællesforetagende kan handle på medlemsstaternes vegne og indgå støtteaftaler/foretage betalinger i stedet for de nationale forvaltninger på samme måde som for Unionens bidrag. Derved kan fællesforetagendet fungere som en one-stop-shop og sikre, at støtten synkroniseres for alle støttemodtagere. Det foreslås også, at den offentlige finansiering (fra EU og nationale kilder) harmoniseres for alle støttemodtagere.

· Europæisk interesse

Det er absolut i Europas interesse at have en førende industri for elektronikkomponenter og ‑systemer, da den kan levere de støtteteknologier på elektronikområdet, som fremmer innovation inden for en lang række virksomheder på tværs af økonomien lige fra bilindustrien til luftfart og energi, sundhedsudstyr, husholdningsapparater og alle typer industrielle fremstillingsprocesser. I den henseende afspejler målene for og omfanget af fællesforetagendet ECSEL netop den teknologiske vej, der skal følges, de økonomiske mål, der skal nås, åbne og retfærdige kriterier for udvælgelse af støttemodtagere, inddragelse af industrien i investeringer og jobskabelse samt relevante forvaltnings- og gennemførelsesbestemmelser. Offentlig støtte, der ydes til ECSEL-fællesforetagendets aktiviteter, vil stille EU bedre for så vidt angår forskning og innovation i en international sammenhæng. Den vil være til gavn for hele værdikæden for industrien for elektronikkomponenter og -systemer i Europa, herunder mange SMV, men også andre økonomiske aktører på grund af de afsmittende virkninger. Kommissionen kan - efter anmeldelse fra en berørt medlemsstat eller en gruppe berørte medlemsstater - afgøre, at ECSEL-fællesforetagendets initiativer er vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, hvis alle relevante betingelser er opfyldt.

2013/0234 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fællesforetagendet ECSEL

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 187 og artikel 188, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[13],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[14], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer var oprindeligt omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)[15].

(2)       Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet "Samarbejde" til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)[16] fastlagde specifikke offentlig-private partnerskaber, der skulle støttes, herunder offentlig-private partnerskaber inden for de specifikke områder for de fælles teknologiinitiativer ENIAC og Artemis.

(3)       I Europa 2020-strategien[17] understreges behovet for at udvikle gunstige betingelser for investeringer i viden og innovation med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union. Både Europa-Parlamentet og Rådet har godkendt denne strategi.

(4)       Det er hensigten, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2013 af […] 2013 om Horisont 2020–rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020)[18] skal have større indvirkning på forskning og innovation ved at kombinere Horisont 2020-rammeprogrammidler og midler fra den private sektor i offentlig-private partnerskaber på centrale områder, hvor forskning og innovation kan bidrage til EU's overordnede mål for konkurrenceevnen og medvirke til at løse samfundsproblemstillinger. Unionen kan deltage i disse partnerskaber via finansielle bidrag til fællesforetagender, der oprettes på grundlag af artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i medfør af afgørelse nr. 1982/2006/EF.

(5)       I henhold til Rådets afgørelse (EU) nr. […]/2013 af […] 2013 om oprettelse af særprogram til gennemførelse af Horisont 2020 (2014-2020)[19] bør der ydes yderligere støtte til fællesforetagender, der oprettes i medfør af afgørelse nr. 1982/2006/EF i henhold til de betingelser, der er fastlagt i afgørelse (EU) nr. […]/2013. Indsatsområdet "Industrielt lederskab" er målrettet mod to specifikke aktivitetslinjer inden for informations- og kommunikationsteknologi: "mikro- og nanoelektronik" og "en ny generation af komponenter og systemer og udvikling af avancerede og intelligente indlejrede komponenter og systemer". Indlejrede computersystemer (Artemis) og nanoelektronik (ENIAC) bør kombineres i ét initiativ.

(6)       I sin meddelelse "En europæisk strategi for centrale støtteteknologier – En bro til vækst og job"[20] udpeger Kommissionen centrale støtteteknologier, herunder mikro- og nanoelektronik, som nødvendige kilder til innovation. Der er i dag en kløft mellem grundvidengenerering og dennes efterfølgende omsætning til varer og tjenester. Den skal indsnævres via bl.a. et målrettet fokus på pilotfremstillingslinjer og innovationspilotprojekter, herunder i større målestok, for at opnå teknologi- og produktvalidering på industrivilkår og øget integration og udveksling mellem de forskellige centrale støtteteknologier.

(7)       I henhold til Kommissionens meddelelse "En europæisk strategi for mikro- og nanoelektronikkomponenter og -systemer"[21] understøtter mikro- og nanoelektronikkomponenter og -systemer innovation og konkurrenceevne inden for alle betydelige økonomiske sektorer. Områdets betydning og de udfordringer, som de berørte parter i EU står overfor, kræver hurtige foranstaltninger, så der ikke findes svage led i Europas innovations- og værdikæder. Det foreslås derfor, at der oprettes en mekanisme på EU-plan, som kombinerer og målretter den støtte til forskning og innovation inden for mikro- og nanoelektronik, der ydes af medlemsstaterne, EU og den private sektor.

(8)       Med henblik på at genvinde en førerposition for Europa inden for økosystemet for nanoelektronik har berørte parter inden for industrien og forskersamfundet foreslået et strategisk forsknings- og innovationsprogram med en samlet investering på 100 mia. EUR frem til 2020, som skal øge Europas globale indtægter fra nanoelektronik med mere end 200 mia. EUR om året og skabe yderligere 250 000 direkte og afledte job i Europa.

(9)       Udtrykket "Elektronikkomponenter og -systemer" omfatter områderne mikro- og nanoelektronik, indlejrede/cyber-fysiske og intelligente integrerede systemer og applikationer.

(10)     Fællesforetagendet ENIAC, som blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 72/2008 af 20. december 2007[22], var en vellykket gennemførelse af en forskningsdagsorden, som styrkede relevante områder inden for nanoelektronik, hvor Europa forbedrede sin konkurrenceevne ved at mobilisere investeringer på prioriterede områder og ved at inddrage hele økosystemet.

(11)     Fællesforetagendet Artemis, som blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 74/2008 af 20. december 2007 om oprettelse af fællesforetagendet Artemis til gennemførelse af det fælles teknologiinitiativ vedrørende indlejrede computersystemer[23], har bevist sit værd som et strategisk redskab, der kombinerer top-down-rådgivning med en bottom-up-definition af de tekniske spørgsmål, der skal behandles, og har tiltrukket projekter med direkte relevante resultater for industrien.

(12)     De foreløbige evalueringer af fællesforetagenderne ENIAC og Artemis har vist, at de er nyttige og fleksible redskaber, når det drejer sig om at forene kræfter, og har en betydelig indvirkning inden for hver deres område. De forskningsområder, der var omfattet af fællesforetagenderne ENIAC og Artemis, bør derfor fortsat støttes med henblik på at forbedre konkurrenceevnen for sektoren for elektronikkomponenter og ‑systemer i Europa og målrette indsatsen mod et sæt strategiske aktiviteter, der aftales mellem de private og offentlige berørte parter, som deltager i initiativerne.

(13)     Den fortsatte støtte til forskningsprogrammer vedrørende nanoelektronik og indlejrede computersystemer bør baseres på de erfaringer, der er høstet fra gennemførelsen af fællesforetagenderne ENIAC og Artemis, herunder resultaterne af deres foreløbige evalueringer, de berørte parters anbefalinger og behovet for effektiv koordinering af og synergi mellem ressourcer.

(14)     Der er øget interaktion mellem aktørerne inden for de europæiske teknologiplatforme Artemis, ENIAC og EPoSS (europæisk teknologiplatform om integration af intelligente systemer) som beskrevet i IKT-komponent og -systemindustriens strategiske forsknings- og innovationsdagsorden på højt plan, som blev offentliggjort i 2012. For bedst muligt at udnytte og videreudvikle de synergier, der skabes ved denne interaktion, er det nødvendigt at etablere ét fællesforetagende (i det følgende benævnt "fællesforetagendet ECSEL"), som dækker elektronikkomponenter og -systemer, herunder de tidligere aktiviteter i fællesforetagenderne Artemis og ENIAC, og som har en struktur, der er mere velegnet til formålet, og regler, der kan forbedre effektiviteten og sikre forenkling. Med dette mål for øje bør der for fællesforetagendet ECSEL vedtages finansielle regler, der specifikt opfylder dets behov, i medfør af artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget[24].

(15)     Gennemførelsen af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, som de berørte parter i industrien har fastlagt, bygger på flere kilder til støtte, nemlig nationale, regionale og mellemstatslige programmer, Unionens rammeprogram og et fælles teknologiinitiativ i form af et offentlig-privat partnerskab.

(16)     Det offentlig-private partnerskab vedrørende elektronikkomponenter og -systemer bør kombinere de finansielle og tekniske midler, der er afgørende for at mestre kompleksiteten som følge af den stadigt tiltagende innovationshastighed på området. Medlemmerne af fællesforetagendet ECSEL bør derfor tælle EU, medlemsstaterne og associerede lande, der deltager i Horisont 2020-rammeprogrammet på frivillig basis (i det følgende benævnt "associerede lande"), samt sammenslutninger, der som private medlemmer repræsenterer virksomheder og andre organisationer med aktiviteter inden for elektronikkomponenter og -systemer i Europa. Fællesforetagendet ECSEL bør være åbent for nye medlemmer.

(17)     Fællesforetagendet ECSEL bør tage klart definerede emner op, som i stort omfang vil sætte de europæiske industrier i stand til at designe, fremstille og anvende de mest innovative teknologier inden for elektronikkomponenter og -systemer. Struktureret og koordineret finansiel støtte på europæisk plan er nødvendig for at hjælpe med at bevare førerpositionen for forskerhold og europæiske industrier på det særdeles konkurrenceprægede internationale marked, sikre hurtig og bred industriel udnyttelse af det teknologiske lederskab i hele Europa, så indsatsen også smitter af på resten af samfundet, dele risiciene og forene kræfterne ved at tilpasse strategier og investeringer i forhold til den fælleseuropæiske interesse. Kommissionen kan - efter anmeldelse fra en berørt medlemsstat eller en gruppe berørte medlemsstater - afgøre, at ECSEL-fællesforetagendets initiativer er vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, hvis alle relevante betingelser er opfyldt.

(18)     De private sammenslutninger AENEAS, ARTEMSIA og EPoSS har skriftligt tilkendegivet, at de er enige i, at forsknings- og fællesforetagendet ECSEL's innovationsaktiviteter bør gennemføres inden for en struktur, der i højere grad er tilpasset karakteren af et offentlig-privat partnerskab. De private medlemmer bør acceptere de vedtægter, der er fastsat i bilaget til denne forordning, ved hjælp af et godkendelsesbrev.

(19)     For at opfylde sine mål bør fællesforetagendet ECSEL yde finansiel støtte primært i form af bevillinger til deltagere efter åbne indkaldelser af konkurrerende forslag. Den finansielle støtte bør være målrettet mod konstaterede markedssvigt, der hindrer udviklingen af det pågældende program, og bør have en ansporende virkning, således at modtagerens adfærd ændres.

(20)     For at opretholde lige konkurrencevilkår for alle virksomheder på det indre marked bør støtten under Unionens rammeprogram ydes i overensstemmelse med statsstøttereglerne, så det sikres, at de offentlige udgifter virker efter hensigten og markedsforvridning undgås, f.eks. fortrængning af private investeringer, opbygning af ineffektive markedsstrukturer eller videreførelse af ineffektive virksomheder.

(21)     Deltagelse i indirekte aktioner, som finansieres af fællesforetagendet ECSEL, bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2013 af … 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020–rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020)"[25].

(22)     Unionens finansielle bidrag bør forvaltes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og de relevante regler om indirekte forvaltning, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[26].

(23)     Revision af modtagere af EU-midler i medfør af denne forordning bør gennemføres på en sådan måde, at den administrative byrde reduceres, jf. forordning (EU) nr. […]/2013 [Horisont 2020-rammeprogrammet].

(24)     Unionens finansielle interesser og de finansielle interesser for de øvrige medlemmer af fællesforetagendet ECSEL bør beskyttes ved hjælp af rimelige foranstaltninger i hele udgiftsforløbet, herunder forebyggelse, afsløring og undersøgelse af uregelmæssigheder, geninddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og evt. administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(25)     Kommissionens interne revisor har samme beføjelser over for fællesforetagendet ECSEL som over for Kommissionen.

(26)     I overensstemmelse med traktatens artikel 287, stk. 1, kan oprettelsesakten for ethvert af Unionen oprettet organ, kontor eller agentur udelukke Revisionsrettens revision af regnskaberne vedrørende disse organers, kontorers eller agenturers indtægter og udgifter. I overensstemmelse med artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 revideres regnskaberne for de organer, der er omhandlet i artikel 209 i nævnte forordning, af et uafhængigt revisionsorgan, som afgiver en udtalelse om, bl.a. hvorvidt regnskaberne giver et retvisende billede, og hvorvidt de underliggende transaktioner er lovlige og formelt korrekte. Målet om at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med revision af regnskaber begrunder, at fællesforetagendet ECSEL's regnskaber ikke skal revideres af Revisionsretten.

(27)     I overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, kan målene for fællesforetagendet ECSEL, nemlig at styrke industriel forskning og innovation i hele Den Europæiske Union, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor – med henblik på at forhindre overlapning, fastholde en kritisk masse og sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt – bedre opfyldes på EU-plan. Den begrænser sig til det nødvendige minimum for at nå disse mål og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt herfor.

(28)     Fællesforetagenderne ENIAC og Artemis blev oprettet for en periode indtil den 31. december 2017. Overgangen fra fællesforetagenderne ENIAC og Artemis til fællesforetagendet ECSEL bør tilpasses og synkroniseres i forhold til overgangen fra det syvende rammeprogram til Horisont 2020-rammeprogrammet for at sikre optimal anvendelse af den finansiering, der er til rådighed til forskning. Af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør Rådets forordning (EF) nr. 72/2008 og forordning (EF) nr. 74/2008 derfor ophæves, og der bør fastlægges overgangsbestemmelser —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Oprettelse

1.           Med henblik på gennemførelsen af det fælles teknologiinitiativ vedrørende elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab oprettes der herved et fællesforetagende, jf. artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, (i det følgende benævnt "fællesforetagendet ECSEL") for perioden indtil den 31. december 2024.

2.           Fællesforetagendet ECSEL erstatter og efterfølger fællesforetagenderne ENIAC og Artemis, som oprindeligt blev oprettet ved forordning (EF) nr. 72/2008 og (EF) nr. 74/2008.

3.           Fællesforetagendet ECSEL er et organ, som bemyndiges til at gennemføre et offentligt-privat partnerskab som omhandlet i artikel 209 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

4.           Fællesforetagendet ECSEL har status som juridisk person. Det har i hver af medlemsstaterne den mest vidtgående rets- og handleevne, som disse medlemsstaters lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve eller afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

5.           Fællesforetagendet ECSEL har hjemsted i Bruxelles, Belgien.

6.           Fællesforetagendet ECSEL's vedtægter er fastlagt i bilaget.

Artikel 2 Formål

1.           Fællesforetagendet ECSEL har følgende mål:

(a) at bidrage til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. … af … 2013 om Horisont 2020–rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) og navnlig til Rådets afgørelse (EU) nr. …/2013 af … 2013 om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 (2014-2020)

(b) at bidrage til udviklingen af en stærk og internationalt konkurrencedygtig industri for elektronikkomponenter og -systemer i Den Europæiske Union

(c) at sikre, at elektronikkomponenter og -systemer er tilgængelige på vigtige markeder og til at løse samfundsproblemstillinger for at sikre Europas førerposition i den teknologiske udvikling, bygge bro over kløften mellem forskning og udnyttelse, styrke innovationskapaciteten og skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i Den Europæiske Union

(d) at koordinere strategier med medlemsstaterne med henblik på at mobilisere private investeringer og bidrage til sunde offentlige finanser ved at undgå unødig overlapning og fragmentering af indsatsen samt lette deltagelsen for aktører involveret i forskning og innovation

(e) at fastholde og udvide kapaciteten til at producere halvledere og intelligente systemer i Europa, herunder lederskab inden for produktionsudstyr og materialebehandling

(f) at sikre en førerposition inden for design og systemudvikling, herunder for indlejrede teknologier

(g) at give alle aktører adgang til verdensførende infrastruktur til design og fremstilling af elektroniske komponenter og indlejrede/cyber-fysiske og intelligente systemer

(h) at opbygge et dynamisk økosystem, som inddrager innovative små og mellemstore virksomheder (SMV), styrker eksisterende klynger og stimulerer etableringen af nye klynger på lovende nye områder.

2.           Arbejdsområdet for fællesforetagende ECSEL vil bygge videre på de resultater, der er opnået af fællesforetagenderne ENIAC og Artemis samt af den europæiske teknologiplatform EPoSS. Der sigtes mod at fremme nye udviklinger i, og synergier mellem følgende hovedområder:

(a) designteknologier, proces og integration, udstyr, materialer og fremstilling med henblik på mikro- og nanoelektronik med samtidig målretning mod miniaturisering, diversificering og differentiering samt heterogen integration

(b) processer, metoder, værktøjer og platforme, referencedesign og -arkitekturer til software- og/eller kontrolintensive indlejrede/cyber-fysiske systemer, løsninger med sømløs sammenkobling og interoperabilitet, funktionel sikkerhed, høj tilgængelighed og sikkerhed for professionelle applikationer og forbrugerapplikationer samt tilknyttede tjenester

(c) tværfaglige tilgange til intelligente systemer understøttet af udviklingen inden for holistisk design og avanceret fremstilling med henblik på at opnå selvstændige og fleksible intelligente systemer med avancerede grænseflader, som tilbyder komplekse funktionaliteter baseret på f.eks. sømløs integration af måling, aktivering, behandling, energiforsyning og netværk.

Artikel 3 Unionens finansielle bidrag

1.           Det maksimale EU-bidrag, herunder EFTA-bevillinger, til fællesforetagendet ECSEL til dækning af administrative omkostninger og driftsomkostninger er 1 215 255 000 EUR. Bidraget afholdes over bevillingerne i Den Europæiske Unions almindelige budget, der er tildelt særprogrammet til gennemførelse af horisont 2020 (2014-2020). Budgetgennemførelsen med hensyn til Unionens bidrag overdrages til fællesforetagendet ECSEL, der handler som et organ, jf. artikel 209 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), nr. iv, og artikel 60 og 61 i den pågældende forordning.

2.           De nærmere bestemmelser for Unionens finansielle bidrag fastlægges i en delegationsaftale og årlige aftaler om overførsel af midler, der indgås mellem Kommissionen på Unionens vegne og fællesforetagendet ECSEL.

3.           Delegationsaftalen, jf. stk. 2, omhandler de elementer, der er nævnt i artikel 58, stk. 3, samt artikel 60 og 61 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og i artikel 40 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012, og bl.a. følgende:

(a) kravene til fællesforetagendet ECSEL's bidrag med hensyn til de relevante resultatindikatorer, der er omhandlet i bilag II til afgørelse nr. …/EU [særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020, som gennemfører Horisont 2020-rammeprogrammet]

(b) kravene til fællesforetagendet ECSEL's bidrag med hensyn til den overvågning, der er omhandlet i bilag III til afgørelse nr. …/EU [særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020-rammeprogrammet]

(c) de specifikke resultatindikatorer vedrørende driften af fællesforetagendet ECSEL

(d) ordningerne vedrørende levering af de data, der er nødvendige for at sikre, at Kommissionen kan opfylde sine formidlings- og rapporteringsforpligtelser, jf. artikel 22 i forordning (EU) nr..../2013 [Horisont 2020-rammeprogrammet]

(e) anvendelsen af og ændringer i menneskelige ressourcer, navnlig rekruttering efter funktionsgruppe, lønklasse og kategori, omklassificering og ændringer i antal ansatte.

Artikel 4 Bidrag fra andre medlemmer end EU

1.           De medlemsstater, som er medlemmer af fællesforetagendet ECSEL, yder et bidrag til driftsomkostningerne for fællesforetagendet ECSEL på mindst 1 200 000 000 EUR i løbet af den periode, der er fastsat i artikel 1.

2.           De private medlemmer af fællesforetagendet ECSEL, yder eller foranlediger, at deres tilknyttede enheder yder et bidrag til fællesforetagendet ECSEL på mindst 1 700 000 000 EUR i løbet af den periode, der er fastsat i artikel 1.

3.           De bidrag, der er omhandlet i stk. 1 og 2 skal bestå af bidrag til fællesforetagendet ECSEL som fastsat i § 16, stk. 2, § 16, stk. 3, litra b), og § 16, stk. 3, litra c), i vedtægterne.

4.           Medlemmerne af fællesforetagendet ECSEL ud over Unionen meddeler hvert år inden den 31. januar bestyrelsen værdien af de bidrag, der er nævnt i stk. 1 og 2, som er ydet i hvert af de foregående regnskabsår.

5.           Med hensyn til at vurdere de bidrag, der er nævnt i § 16, stk. 3, litra c), i vedtægterne, fastlægges omkostningerne i overensstemmelse med de pågældende enheders sædvanlige praksis for omkostningsberegning, de regnskabsstandarder, som gælder i det land, hvor hver enhed er etableret, og de gældende internationale regnskabsstandarder (IAS) og internationale regnskabsstandarder (IFRS). Udgifterne skal attesteres af en uafhængig ekstern revisor, der udpeges af den berørte enhed. Værdiansættelsen af bidragene skal verificeres af fællesforetagendet ECSEL. Eventuelle resterende usikkerhedsmomenter kan revideres af fællesforetagendet ECSEL.

6.           Kommissionen kan iværksætte afhjælpende foranstaltninger og eventuelt afbryde, forholdsmæssigt reducere eller suspendere Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet ECSEL eller udløse afviklingsproceduren, jf. § 26, stk. 2, i vedtægterne, hvis de pågældende medlemmer eller deres tilknyttede enheder ikke bidrager, kun bidrager delvist eller bidrager for sent med de bidrag, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Artikel 5 Finansielle regler

Fællesforetagendet ECSEL vedtager særlige finansielle regler i overensstemmelse med artikel 209 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. … [delegeret forordning om finansforordningsmodellen for offentlig-private partnerskaber].

Artikel 6 Personale

1.           Fællesforetagendet ECSEL's personale er omfattet af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, jf. Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68[27], samt de regler, som Unionens institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af disse bestemmelser.

2.           For så vidt angår fællesforetagendet ECSEL's personale, udøver bestyrelsen de beføjelser, som er overdraget til ansættelsesmyndigheden i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og til den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (i det følgende benævnt "ansættelsesmyndighedsbeføjelser").

I overensstemmelse med artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union vedtager bestyrelsen en afgørelse baseret på artikel 2, stk. 1, i samme vedtægt og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, der tillægger den administrerende direktør de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser og definerer de vilkår, under hvilke denne delegering af beføjelser kan suspenderes. Den administrerende direktør bemyndiges til at subdelegere disse beføjelser.

I ekstraordinære tilfælde kan bestyrelsen beslutte midlertidigt at suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er uddelegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, denne måtte have subdelegeret, og selv udøve dem eller uddelegere dem til et af sine medlemmer eller til et andet medlem af personalet i fællesforetagendet ECSEL end den administrerende direktør.

3.           Bestyrelsen vedtager passende gennemførelsesbestemmelser til vedtægten og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte i overensstemmelse med vedtægtens artikel 110.

4.           Personaleressourcerne fastlægges i stillingsfortegnelsen for fællesforetagendet ECSEL, som angiver antallet af midlertidige stillinger efter funktionsgruppe og lønklasse samt antallet af kontraktansatte udtrykt i fuldtidsækvivalenter, i overensstemmelse med dets årlige budget.

5.           Fællesforetagendet ECSEL's personale består af midlertidigt ansatte og kontraktansatte.

6.           Fællesforetagendet ECSEL afholder alle personaleudgifter.

Artikel 7 Udstationerede nationale eksperter og praktikanter

1.           Fællesforetagendet ECSEL kan benytte udstationerede nationale eksperter og praktikanter, der ikke er ansat af fællesforetagendet ECSEL. Antallet af udstationerede nationale eksperter udtrykt i fuldtidsækvivalenter føjes til de oplysninger om personale, der er nævnt i artikel 6, stk. 4, i overensstemmelse med det årlige budget.

2.           Bestyrelsen vedtager en afgørelse, der fastlægger bestemmelser for udstationering af nationale eksperter til fællesforetagendet ECSEL og for anvendelsen af praktikanter.

Artikel 8 Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gælder for fællesforetagendet ECSEL og dets personale.

Artikel 9 Fællesforetagendet ECSEL's ansvar

1.           For fællesforetagendet ECSEL's ansvar i kontraktforhold gælder de relevante kontraktretlige bestemmelser og den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende aftale, afgørelse eller kontrakt.

2.           For så vidt angår ansvar uden for aftaleforhold skal fællesforetagendet ECSEL i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, medlemsstaterne har til fælles, erstatte skader, som dets ansatte har forvoldt under udøvelsen af deres hverv.

3.           Fællesforetagendet ECSEL's udbetalinger som følge af et erstatningsansvar som omhandlet i stk. 1 og 2 samt omkostninger og udgifter i denne forbindelse anses for udgifter for fællesforetagendet ECSEL og afholdes af fællesforetagendet ECSEL's midler.

4.           Fællesforetagendet ECSEL har alene ansvaret for at opfylde sine forpligtelser.

Artikel 10 Domstolens kompetence og lovvalg

1.           Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse som fastsat i traktaten og om følgende:

(a) enhver retstvist mellem medlemmerne af fællesforetagendet ECSEL i anliggender vedrørende denne forordning

(b) voldgiftsbestemmelser i de aftaler, afgørelser og kontrakter, fællesforetagendet ECSEL indgår

(c) tvister vedrørende erstatning for skader, fællesforetagendet ECSEL's ansatte har forvoldt under udøvelsen af deres hverv

(d) enhver retstvist mellem fællesforetagendet ECSEL og dets ansatte inden for grænserne af og i overensstemmelse med reglerne i vedtægten for tjenestemænd og vilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

2.           I forbindelse med ethvert spørgsmål, der involverer et associeret land, finder de særlige bestemmelser i de relevante aftaler anvendelse.

3.           I forbindelse med ethvert spørgsmål, der ikke er omfattet af denne forordning eller andre EU-retsakter, gælder lovgivningen i den stat, hvor fællesforetagendet ECSEL har hjemsted.

Artikel 11 Evaluering

1.           Inden den 31. december 2017 gennemfører Kommissionen en foreløbig evaluering af fællesforetagendet ECSEL, som navnlig skal vurdere graden af deltagelse i og bidrag til de indirekte aktioner fra både de private medlemmer og deres tilknyttede enheder, og også fra andre juridiske enheder. Kommissionen forelægger konklusionerne af denne evaluering og sine bemærkninger hertil for Europa-Parlamentet og Rådet inden den 30. juni 2018.

2.           På grundlag af konklusionerne af den foreløbige evaluering, jf. stk. 1, kan Kommissionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, eller andre hensigtsmæssige foranstaltninger.

3.           Senest seks måneder efter afvikling af fællesforetagendet ECSEL, men senest to år efter påbegyndelsen af afviklingsproceduren, jf. § 26 i vedtægterne, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af fællesforetagendet ECSEL. Resultaterne af denne endelige evaluering forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 12 Decharge

1.           Decharge for budgetgennemførelsen for så vidt angår Unionens bidrag til fællesforetagendet ECSEL gives som en del af den decharge, der gives af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet til Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 319.

2.           Fællesforetagendet ECSEL samarbejder fuldt ud med de institutioner, der er involveret i dechargeproceduren, og tilvejebringer i givet fald nødvendige supplerende oplysninger. I den forbindelse kan det blive anmodet om at deltage i møder med de relevante institutioner eller organer og bistå den anvisningsberettigede, som Kommissionen har bemyndiget ved delegation.

Artikel 13 Efterfølgende revisioner

1.           Efterfølgende revisioner af udgifter til indirekte aktioner gennemføres af fællesforetagendet ECSEL i overensstemmelse med artikel 23 i forordning (EU) nr. … [Horisont 2020-rammeprogrammet] som en del af de indirekte aktioner under Horisont 2020-rammeprogrammet.

2.           For at sikre ensartethed kan Kommissionen vælge at udføre de revisioner, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 14 Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.           Med forbehold af § 22, stk. 4, i vedtægterne giver fællesforetagendet ECSEL Kommissionens personale og andre personer, der har fået mandat fra Kommissionen, samt Revisionsretten adgang til sine steder og lokaler og til alle oplysninger, herunder i elektronisk form, der er nødvendige i forbindelse med deres revision.

2.           Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan udføre undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet i henhold til bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[28], og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[29] med henblik på at fastslå, om der er tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der påvirker Unionens finansielle interesser i forbindelse med en aftale eller afgørelse eller en kontrakt finansieret i medfør af denne forordning.

3.           Med forbehold af stk. 1 og 2 giver aftaler, afgørelser og kontrakter, der hidrører fra gennemførelsen af denne forordning, udtrykkeligt Kommissionen, fællesforetagendet ECSEL, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer.

4.           Fællesforetagendet ECSEL sikrer, at dets medlemmers finansielle interesser er tilstrækkeligt beskyttet, ved at udføre eller foranledige egnede interne og eksterne kontroller.

5.           Fællesforetagendet ECSEL tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF[30]. Fællesforetagendet ECSEL træffer de fornødne foranstaltninger for at lette OLAF's arbejde med interne undersøgelser.

Artikel 15 Fortrolighed

Fællesforetagendet ECSEL sikrer beskyttelse af følsomme oplysninger, hvis videregivelse vil kunne skade dets medlemmers eller aktivitetsdeltagernes interesser, jf. dog artikel 16.

Artikel 16 Åbenhed

1.           Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter[31] gælder for de dokumenter, som beror hos fællesforetagendet ECSEL.

2.           Fællesforetagendet ECSEL's bestyrelse kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser for forordning (EF) nr. 1049/2001.

3.           Med forbehold af artikel 10 kan afgørelser, der træffes af fællesforetagendet ECSEL i medfør af artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, påklages til Ombudsmanden efter bestemmelserne i traktatens artikel 228.

Artikel 17 Regler for deltagelse og formidling

Forordning (EU) nr. … [Regler for deltagelse og formidling i Horisont 2020] gælder for de foranstaltninger, der finansieres af fællesforetagendet ECSEL. I overensstemmelse med nævnte forordning betragtes fællesforetagendet ECSEL som et finansieringsorgan og yder finansiel støtte til indirekte aktioner som anført i § 1, litra a), i vedtægterne.

Artikel 18 Støtte fra værtsstaten

Der indgås en administrativ aftale mellem fællesforetagendet ECSEL og den stat, hvor det har sit hjemsted, om privilegier og immuniteter og anden støtte fra den pågældende stat til fællesforetagendet ECSEL.

Artikel 19 Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.           Forordning (EF) Nr. 72/2008 og forordning (EF) Nr. 74/2008 ophæves med virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af nærværende forordning.

2.           Uden at dette berører stk. 1, er foranstaltninger, der blev indledt under forordning (EF) nr. 72/2008 og (EF) nr. 74/2008, herunder årlige gennemførelsesplaner, fortsat underlagt disse forordninger, indtil de er afsluttet.

3.           Ud over de bidrag, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, betales følgende bidrag til fællesforetagendet ECSEL's driftsudgifter i perioden 2014-2017 med sigte på afslutningen af de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til forordning (EF) Nr. 72/2008 og (EF) nr. 74/2008: 2 050 000 EUR af Unionen, 1 430 000 EUR af sammenslutningen AENEAS og 975 000 EUR af sammenslutningen ARTEMISIA.

Den foreløbige evaluering, der er nævnt i artikel 11, stk. 1, omfatter en endelig evaluering af fællesforetagenderne ENIAC og Artemis, jf. forordning (EF) nr. 72/2008 og (EF) nr. 74/2008.

4.           Den administrerende direktør, som er udnævnt på grundlag af forordning (EF) nr. 72/2008, overtager for den resterende tjenesteperiode funktionerne som administrerende direktør for fællesforetagendet ECSEL som fastsat i denne forordning med virkning fra ikrafttrædelsesdatoen for nærværende forordning. Alle andre forhold i den administrerende direktørs kontrakt forbliver uændrede.

5.           Hvis den administrerende direktør, der er udpeget i henhold til stk. 4 var i sin første tjenesteperiode, udnævnes vedkommende for resten af tjenesteperioden med mulighed for at forlænge tjenesteperioden op til 4 år i overensstemmelse med § 8, stk. 4, i vedtægterne. Hvis den administrerende direktør, der er udpeget i henhold til stk. 4 var i sin anden tjenesteperiode, er der ikke mulighed for forlængelse. En administrerende direktør, hvis tjenesteperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling ved udløbet af den samlede periode.

6.           Ansættelseskontrakten for den administrerende direktør, som er udnævnt på grundlag af forordning (EF) nr. 74/2008, ophører inden ikrafttrædelsen af nærværende forordning.

7.           Med forbehold af stk. 4 og 5 berører denne forordning ikke rettigheder og forpligtelser for personale, der er ansat i henhold til forordning (EF) nr. 72/2008 og (EF) nr. 74/2008. Dette personales kontrakter kan fornys i henhold til denne forordning i overensstemmelse med vedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og i overensstemmelse med de budgetmæssige begrænsninger for fællesforetagendet ECSEL.

8.           Fællesforetagendet ECSEL's administrerende direktør indkalder til det første møde i bestyrelsen og repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.

9.           Medmindre andet aftales mellem medlemmerne af fællesforetagendet ENIAC og fællesforetagendet Artemis i medfør af forordning (EF) nr. 72/2008 og (EF) nr. 74/2008, overføres alle rettigheder og forpligtelser, herunder aktiver, gæld eller passiver, tilhørende medlemmerne af fællesforetagenderne i henhold til disse forordninger, til medlemmerne af fællesforetagendet ECSEL i henhold til nærværende forordning.

10.         Eventuelle uudnyttede bevillinger under forordning (EF) nr. 72/2008 og (EF) nr. 74/2008 overføres til fællesforetagendet ECSEL. Ethvert beløb, der skyldes af sammenslutningen AENEAS og sammenslutningen ARTEMISIA for administrative bevillinger for fællesforetagenderne ENIAC og Artemis for perioden 2008-2013 overføres til fællesforetagendet ECSEL i overensstemmelse med arrangementer, der skal aftales med Kommissionen.

Artikel 20 Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

BILAG VEDTÆGTER FOR FÆLLESFORETAGENDET ECSEL

§ 1 – Opgaver

Fællesforetagendet ECSEL har følgende opgaver:

(a) Fællesforetagendet ECSEL har følgende opgaver:

(b) at yde finansiel støtte til indirekte forsknings- og innovationsaktioner, primært i form af tilskud

(c) at udvikle nært samarbejde og sikre samordning med europæiske (navnlig Horisont 2020), nationale og tværnationale aktiviteter, organer og aktører med det formål at fremme et frugtbart innovationsmiljø i Europa, skabe bedre synergi og forbedre udnyttelsen af forsknings- og udviklingsresultater inden for elektronikkomponenter og -systemer

(d) at fastlægge den flerårige strategiplan og justere den i fornødent omfang

(e) at udarbejde og gennemføre årlige aktivitetsplaner for gennemførelsen af den flerårige strategiplan

(f) at iværksætte forslagsindkaldelser, evaluere forslag og tildele midler til indirekte aktioner inden for de disponible finansieringsrammer

(g) at offentliggøre oplysninger om indirekte aktioner

(h) at overvåge gennemførelsen af de indirekte aktioner og forvalte tilskudsaftaler eller afgørelser

(i) at overvåge det generelle fremskridt med hensyn til at nå målene for fællesforetagendet ECSEL

(j) at gennemføre aktiviteter vedrørende information, kommunikation, udnyttelse og formidling ved tilsvarende anvendelse af bestemmelserne i artikel 22 i forordning (EU) nr. …/2013 [Horisont 2020-rammeprogrammet]

(k) at løse enhver anden opgave, der er nødvendig for at nå målene i artikel 2.

§ 2 – Medlemmer

1.           Fællesforetagendet ECSEL's medlemmer er:

(a) Den Europæiske Union repræsenteret ved Kommissionen

(b) [Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Det Forenede Kongerige] og

(c) efter accept af vedtægterne gennem et godkendelsesbrev [sammenslutningen AENEAS, en sammenslutning registreret i henhold til fransk lovgivning (registreringsnr. 20070039) med hjemsted i Paris (Frankrig); sammenslutningen ARTEMISIA, en sammenslutning registreret i henhold til nederlandsk lovgivning (registreringsnr. 17201341) med hjemsted i Eindhoven (Nederlandene); sammenslutningen EPoSS, en sammenslutning registreret i henhold til … lovgivning (registreringsnr. ...) med hjemsted i ... . (…)].

2.           De lande, der er medlem af fællesforetagendet ECSEL, benævnes i det følgende "ECSEL-medlemsstater". Hver enkelt ECSEL-medlemsstat udnævner sine egne repræsentanter til fællesforetagendet ECSEL's organer og udpeger den eller de nationale enheder, der har ansvaret for at varetage landets forpligtelser med hensyn til gennemførelse af fællesforetagendet ECSEL's aktiviteter.

3.           ECSEL-medlemsstaterne og Kommissionen benævnes i det følgende fællesforetagendet ECSEL's "offentlige myndigheder".

4.           De private sammenslutninger benævnes i det følgende fællesforetagendet ECSEL's "private medlemmer".

§ 3 - Ændringer af medlemskab

1.           EU-medlemsstater eller associerede lande, der ikke er nævnt i § 2, stk. 1, litra b), bliver medlemmer af fællesforetagendet ECSEL, når de har meddelt bestyrelsen deres skriftlige godkendelse af disse vedtægter og eventuelle andre bestemmelser om driften af fællesforetagendet ECSEL.

2.           Såfremt de bidrager til finansieringen, jf. § 16, stk. 4, for at nå målene for fællesforetagendet ECSEL som fastsat i artikel 2 og accepterer disse vedtægter, kan følgende enheder ansøge om medlemskab af fællesforetagendet ECSEL:

(a) andre lande end de i stk. 1 nævnte lande, som har forsknings- og innovationspolitikker eller -programmer vedrørende elektronikkomponenter og -systemer

(b) andre juridiske enheder, der direkte eller indirekte støtter forskning og innovation i en medlemsstat eller et associeret land.

3.           En eventuel ansøgning om medlemskab af fællesforetagendet ECSEL i henhold til stk. 2 stiles til bestyrelsen. Bestyrelsen behandler ansøgningen og vurderer ansøgerens relevans og potentielle merværdi, for så vidt angår indsatsen for at nå fællesforetagendet ECSEL's mål. Den træffer derefter afgørelse om ansøgningen.

4.           Ethvert medlem kan opsige sit medlemskab af fællesforetagendet ECSEL. Opsigelsen træder uigenkaldeligt i kraft seks måneder efter, at de øvrige medlemmer er underrettet herom. Det tidligere medlem løses pr. denne dato fra alle forpligtelser bortset fra dem, fællesforetagendet ECSEL har godkendt eller påtaget sig før medlemmets opsigelse.

5.           Medlemskab af fællesforetagendet ECSEL kan ikke overføres til en tredjepart, medmindre bestyrelsen på forhånd har givet tilladelse hertil.

6.           Umiddelbart efter ændring af medlemskabet i henhold til denne bestemmelse offentliggør fællesforetagendet ECSEL på sit websted en ajourført liste over medlemmerne af fællesforetagendet ECSEL samt datoen for ændringernes ikrafttræden.

§ 4 - Fællesforetagendet ECSEL's organisation

Fællesforetagendet ECSEL har følgende organer:

(a) bestyrelsen

(b) den administrerende direktør

(c) repræsentantskabet for de offentlige myndigheder

(d) repræsentantskabet for de private medlemmer.

§ 5 - Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen består af repræsentanter for medlemmerne af fællesforetagendet ECSEL.

Hvert medlem af fællesforetagendet ECSEL udpeger sine repræsentanter og en hoveddelegeret, der har stemmeretten i bestyrelsen.

§ 6 - Bestyrelsens arbejde

1.           Stemmeretten fordeles som følger: 1/3 til de private medlemmer kollektivt, 1/3 til Kommissionen og 1/3 til ECSEL-medlemsstaterne kollektivt. Medlemmerne tilstræber at opnå konsensus. Hvis der ikke opnås konsensus, træffer bestyrelsen sine afgørelser med et flertal på mindst 75 % af alle stemmeberettigede stemmer, hvorved de stemmeberettigede stemmer også omfatter de fraværende medlemmers stemmer.

I de første to regnskabsår fordeles ECSEL-medlemsstaternes stemmeret således: 1 % for hver ECSEL-medlemsstat og den resterende procentsats fordeles hvert år mellem ECSEL-medlemsstaterne i forhold til deres faktiske finansielle bidrag i de forgangne to år, herunder også deres bidrag til fællesforetagenderne ENIAC og Artemis. I de efterfølgende år fastlægges stemmefordelingen blandt ECSEL-medlemsstaterne årligt i forhold til de midler, de faktisk har givet tilsagn om til indirekte aktioner i de foregående to regnskabsår.

De private medlemmers stemmeret fordeles ligeligt mellem de private sammenslutninger, medmindre repræsentantskabet for de private medlemmer beslutter en anden fordeling.

Stemmeretten for nye medlemmer af fællesforetagendet ECSEL, der ikke er en medlemsstat eller et associeret land, afgøres af bestyrelsen, inden medlemmet tiltræder fællesforetagendet ECSEL.

2.           Bestyrelsen vælger sin formand for en periode på mindst et år.

3.           Bestyrelsen afholder ordinært møde mindst to gange om året. Den kan afholde ekstraordinære møder på anmodning af Kommissionen eller et flertal af repræsentanterne for ECSEL-medlemsstaterne eller de private medlemmer, på anmodning af formanden eller på anmodning af den administrerende direktør i medfør af § 16, stk. 5. Der indkaldes til møde i bestyrelsen af formanden, og møderne afholdes almindeligvis på fællesforetagendet ECSEL's hjemsted.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når Kommissionen, de private medlemmer og mindst tre ECSEL-medlemsstaters hoveddelegerede er til stede.

Den administrerende direktør har ret til at deltage i drøftelserne, men har ikke stemmeret.

Bestyrelsen kan fra sag til sag beslutte at lade andre personer deltage i sine møder som observatører, herunder navnlig repræsentanter for regionale myndigheder i EU.

Repræsentanterne for medlemmerne af fællesforetagendet ECSEL kan ikke holdes personligt ansvarlige for handlinger, de udfører i deres egenskab af repræsentanter i bestyrelsen.

Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden.

§ 7 - Bestyrelsens opgaver

1.           Bestyrelsen har det overordnede ansvar for den strategiske orientering og driften af fællesforetagendet ECSEL og fører tilsyn med gennemførelsen af dets aktiviteter.

2.           Bestyrelsen har navnlig følgende opgaver:

(a) vurdere, godkende eller afvise ansøgninger vedrørende nyt medlemskab, jf. § 3, stk. 3

(b) træffe afgørelse om ophævelse af medlemskab af fællesforetagendet ECSEL, hvis et medlem ikke opfylder sine forpligtelser

(c) vedtage fællesforetagendet ECSEL's finansielle regler, jf. artikel 5

(d) vedtage det årlige budget for fællesforetagendet ECSEL, herunder stillingsfortegnelsen, som angiver antallet af midlertidige stillinger efter funktionsgruppe og lønklasse samt antallet af kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter udtrykt i fuldtidsækvivalenter

(e) udøve ansættelsesmyndighedsbeføjelser med hensyn til personale i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2

(f) udnævne, afskedige, forlænge tjenesteperioden for og udstikke retningslinjer for den administrerende direktør og overvåge dennes præstation

(g) godkende programkontorets organisationsstruktur, jf. § 9, stk. 5, efter anbefaling fra den administrerende direktør

(h) vedtage den flerårige strategiplan, jf. § 21, stk. 1

(i) vedtage den årlige aktivitetsplan og de tilhørende udgiftsoverslag, jf. § 21, stk. 2

(j) godkende årsregnskabet

(k) godkende den årlige aktivitetsrapport, herunder de dermed forbundne udgifter, jf. § 22, stk. 1.

(l) i relevant omfang varetage etableringen af en intern revisionskapacitet i fællesforetagendet ECSEL

(m) fastlægge fællesforetagendet ECSEL's kommunikationspolitik efter anbefaling fra den administrerende direktør

(n) efter behov fastlægge gennemførelsesbestemmelser i henhold til artikel 6, stk. 3

(o) efter behov fastsætte bestemmelser for udstationering af nationale eksperter til fællesforetagendet ECSEL og for anvendelsen af praktikanter i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2

(p) efter behov nedsætte rådgivende grupper i tillæg til fællesforetagendet ECSEL's organer

(q) efter behov indgive forslag om ændring af denne forordning fremsat af et medlem af fællesforetagendet ECSEL til Kommissionen

(r) være ansvarlig for eventuelle opgaver, som ikke udtrykkeligt er overdraget til et af fællesforetagendet ECSEL's øvrige organer; bestyrelsen kan overdrage disse opgaver til et af disse organer.

§ 8 — Udnævnelse, afskedigelse eller forlængelse af tjenesteperioden for den administrerende direktør

1.           Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en kandidatliste, der udarbejdes af Kommissionen efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. Kommissionen inddrager i relevant omfang repræsentanter fra de andre medlemmer af fællesforetagendet ECSEL i udvælgelsesproceduren.

Der sikres navnlig en passende repræsentation af de andre medlemmer af fællesforetagendet ECSEL i den indledende fase af udvælgelsesproceduren. Med henblik herpå udpeger ECSEL-medlemsstaterne og de private medlemmer efter fælles overenskomst en repræsentant samt en observatør på vegne af bestyrelsen.

2.           Den administrerende direktør er medlem af personalet og ansættes som midlertidigt ansat ved fællesforetagendet ECSEL i henhold til artikel 2, litra a), i vilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres fællesforetagendet ECSEL af formanden for bestyrelsen.

3.           Den administrerende direktørs tjenesteperiode er tre år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen, som i relevant omfang inddrager ECSEL-medlemsstaterne og de private medlemmer, en vurdering af den administrerende direktørs præstationer og fællesforetagendet ECSEL's kommende opgaver og udfordringer.

4.           Bestyrelsen kan forny den administrerende direktørs tjenesteperiode én gang, dog højst for en periode på fire år, på baggrund af et forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 3 omhandlede vurdering.

5.           En administrerende direktør, hvis tjenesteperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling ved udløbet af den samlede periode.

6.           Den administrerende direktør kan kun afskediges efter beslutning truffet af bestyrelsen på forslag fra Kommissionen, som i relevant omfang inddrager ECSEL-medlemsstaterne og de private medlemmer.

§ 9 - Den administrerende direktørs opgaver

1.           Den administrerende direktør er den øverste ansvarlige for den daglige ledelse af fællesforetagendet ECSEL i overensstemmelse med bestyrelsens afgørelser.

2.           Den administrerende direktør er fællesforetagendet ECSEL's retlige repræsentant. Den administrerende direktør er ansvarlig over for bestyrelsen.

3.           Den administrerende direktør gennemfører budgettet for fællesforetagendet ECSEL.

4.           Den administrerende direktør varetager navnlig følgende opgaver på en uafhængig måde:

(a) sammenstille udkastet til den flerårige strategiplan, som sammensættes af den flerårige strategiske forsknings- og innovationsdagsorden foreslået af repræsentantskabet for de private medlemmer og de offentlige myndigheders flerårige finansielle overslag, og forelægge det for bestyrelsen til vedtagelse

(b) udarbejde det årlige budget for fællesforetagendet ECSEL, herunder stillingsfortegnelsen, som angiver antallet af midlertidige stillinger efter funktionsgruppe og lønklasse samt antallet af kontraktansatte udtrykt i fuldtidsækvivalenter, og forelægge det for bestyrelsen til vedtagelse

(c) sammenstille udkastet til den årlige aktivitetsplan, som beskriver omfanget af indkaldelser af forslag med henblik på at gennemføre forsknings- og innovationsaktiviteterne for et bestemt år foreslået af repræsentantskabet for de private medlemmer og de offentlige myndigheders tilsvarende udgiftsoverslag, og forelægge det for bestyrelsen til vedtagelse

(d) forelægge årsregnskabet for bestyrelsen til vedtagelse

(e) udarbejde den årlige aktivitetsrapport med tilhørende oversigt over de dermed forbundne udgifter og forelægge den for bestyrelsen til vedtagelse

(f) underskrive individuelle støtteaftaler eller afgørelser

(g) underskrive indkøbskontrakter

(h) gennemføre fællesforetagendet ECSEL's kommunikationspolitik

(i) organisere, lede og føre tilsyn med fællesforetagendet ECSEL's drift og personale inden for grænserne af delegeringen fra bestyrelsen, jf. artikel 6, stk. 2

(j) indføre og sikre driften af et effektivt og omkosningseffektivt system til intern kontrol og rapportere enhver væsentlig ændring heraf til bestyrelsen

(k) sikre, at der udføres risikovurdering og risikostyring

(l) træffe andre foranstaltninger, der er nødvendige for at vurdere fællesforetagendet ECSEL's fremskridt med hensyn til at nå dets mål som beskrevet i artikel 2

(m) udføre enhver anden opgave, som bestyrelsen pålægger eller delegerer til den administrerende direktør.

5.           Den administrerende direktør etablerer et programkontor, som under den administrerende direktørs ansvar udfører alle de støtteopgaver, der følger af denne forordning. Programkontoret består af personalet fra fællesforetagendet ECSEL og varetager navnlig følgende opgaver:

(a) yde støtte til etablering og forvaltning af et hensigtsmæssigt regnskabssystem i overensstemmelse med fællesforetagendet ECSEL's finansielle regler

(b) forvalte indkaldelser af forslag i henhold til aktivitetsplanen og forvalte tilskudsaftaler eller afgørelser

(c) give fællesforetagendet ECSEL's medlemmer og øvrige organer alle relevante informationer og den støtte, de skal bruge for at varetage deres opgaver, og imødekomme deres specifikke anmodninger

(d) varetage sekretariatsfunktionen for fællesforetagendet ECSEL's organer og yde støtte til eventuelle rådgivende grupper nedsat af bestyrelsen.

§ 10 - Sammensætningen af repræsentantskabet for de offentlige myndigheder

Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder består af repræsentanter for de offentlige myndigheder i fællesforetagendet ECSEL.

De offentlige myndigheder udpeger hver især deres egne repræsentanter og en hoveddelegeret, der har stemmeretten i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.

§ 11 - Arbejdet i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder

1.           Stemmerne i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder fordeles årligt blandt de offentlige myndigheder i forhold til deres finansielle bidrag til fællesforetagendet ECSEL's aktiviteter i det pågældende år, jf. § 18, stk. 4, dog således at et medlem højst kan have 50 % af de samlede stemmer i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.

Hvis færre end tre ECSEL-medlemsstater har givet den administrerende direktør meddelelse om deres finansielle bidrag, jf. artikel 18, stk. 4, har Kommissionen halvdelen af stemmerne, og den anden halvdel fordeles ligeligt mellem ECSEL-medlemsstaterne.

De offentlige myndigheder tilstræber at opnå konsensus. Hvis der ikke opnås konsensus, træffer bestyrelsen sine afgørelser med et flertal på mindst 75 % af alle stemmeberettigede stemmer, hvorved de stemmeberettigede stemmer også omfatter de fraværende ECSEL-medlemsstaters stemmer.

Hver offentlig myndighed kan nedlægge veto i alle spørgsmål om anvendelsen af dens eget finansielle bidrag til fællesforetagendet ECSEL.

2.           Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder vælger sin formand for en periode på mindst et år.

3.           Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder afholder ordinært møde mindst to gange om året. Det kan afholde ekstraordinære møder på anmodning af Kommissionen eller et flertal af repræsentanterne for ECSEL-medlemsstaterne eller på anmodning af formanden. Der indkaldes til møde i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder af formanden, og møderne afholdes almindeligvis på fællesforetagendet ECSEL's hjemsted.

Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder er beslutningsdygtigt, når Kommissionen og mindst tre ECSEL-medlemsstaters hoveddelegerede er til stede.

Den administrerende direktør har ret til at deltage i drøftelserne, men har ikke stemmeret.

Alle medlemsstater og associerede lande, som ikke er medlemmer af fællesforetagendet ECSEL, skal kunne deltage i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder som observatører. Observatører modtager alle relevante dokumenter og kan rådgive i forbindelse med repræsentantskabets beslutninger.

Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper, hvis overordnede koordinering forestås af en eller flere offentlige myndigheder.

Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder fastlægger selv sin forretningsorden.

§ 12 - Opgaver for repræsentantskabet for de offentlige myndigheder

Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder varetager følgende opgaver:

(a) sikre, at principperne om redelighed og åbenhed anvendes korrekt i forbindelse med tildelingen af offentlige midler til deltagere i indirekte aktioner

(b) godkende procedurebestemmelserne vedrørende indkaldelser af forslag, evaluering og udvælgelse af forslag og overvågning af indirekte aktioner

(c) godkende lanceringen af forslagsindkaldelser i overensstemmelse med aktivitetsplanen

(d) rangordne forslagene efter udvælgelses- og tildelingskriterier, og på grundlag af deres bidrag til opfyldelsen af indkaldelsens mål og synergi med nationale prioriteter

(e) træffe afgørelse om tildelingen af offentlige midler til udvalgte forslag inden for de disponible budgetrammer, idet der tages hensyn til de kontroller, der er gennemført i overensstemmelse med § 18, stk. 5. Afgørelsen er bindende for ECSEL-medlemsstater uden yderligere evaluerings- eller udvælgelsesprocesser.

Artikel 13 - Sammensætningen af repræsentantskabet for de private medlemmer

Repræsentantskabet for de private medlemmer består af repræsentanter for de private medlemmer af fællesforetagendet ECSEL.

Hvert privat medlem udpeger hver især sine egne repræsentanter og en hoveddelegeret, der har stemmeretten i repræsentantskabet for de private medlemmer.

§ 14 - Arbejdet i repræsentantskabet for de private medlemmer

1.           Repræsentantskabet for de private medlemmer mødes mindst to gange om året.

2.           Repræsentantskabet for de private medlemmer kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper, hvis overordnede koordinering forestås af et eller flere medlemmer.

3.           Repræsentantskabet for de private medlemmer vælger selv sin formand.

4.           Repræsentantskabet for de private medlemmer vedtager selv sin forretningsorden.

§ 15 - Opgaver for repræsentantskabet for de private medlemmer

Repræsentantskabet for de private medlemmer varetager følgende opgaver:

(a) udarbejde og regelmæssigt ajourføre udkastet til den flerårige strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, jf. § 21, stk. 1, med henblik på at nå fællesforetagendet ECSEL's mål som beskrevet i artikel 2

(b) hvert år udarbejde et udkast til forsknings- og innovationsaktivitetsplanen for næste år som grundlag for den indkaldelse af forslag, der er omhandlet i § 21, stk. 2

(c) forelægge udkastet til den flerårige strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og det årlige forslag til forsknings- og innovationsaktiviteter for den administrerende direktør inden for de tidsfrister, der er fastlagt af bestyrelsen

(d) organisere et rådgivende forum, som er åbent for alle offentlige og private berørte parter med interesser inden for elektronikkomponenter og -systemer med henblik på at informere dem om aktiviteterne og indsamle feedback om bl.a. udkastet til den flerårige strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og forslaget til forsknings- og innovationsaktiviteter for et givet år.

§ 16 - Finansieringskilder

1.           Fællesforetagendet ECSEL finansieres i fællesskab af dets medlemmer via finansielle bidrag, der betales i rater og i naturaliebidrag til dækning af de omkostninger, der påløber for de private medlemmer eller deres tilknyttede enheder i forbindelse med gennemførelsen af indirekte aktioner, der ikke godtgøres af fællesforetagendet ECSEL.

2.           Fællesforetagendet ECSEL's administrationsomkostninger må ikke overstige 39 420 000 EUR og afholdes via de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, for så vidt angår Unionens bidrag på op til 15 255 000 EUR, artikel 4, stk. 2, for så vidt angår de private medlemmers bidrag op til 19 710 000 EUR og artikel 19, stk. 2, for gennemførelsen af de aktioner, der er blevet iværksat under forordning (EF) nr. 72/2008 og (EF) nr. 74/2008. Hvis en del af bidraget til administrationsomkostninger ikke bruges, kan det bruges til at dække fællesforetagendet ECSEL's driftsomkostninger.

3.           Fællesforetagendet ECSEL's driftsomkostninger dækkes via:

(a) et finansielt bidrag fra EU

(b) finansielle bidrag fra ECSEL-medlemsstaterne.

(c) bidrag i naturalier fra de private medlemmer eller deres tilknyttede enheder bestående af de omkostninger, som de har pådraget sig i forbindelse med gennemførelsen af indirekte aktioner, minus bidragene fra fællesforetagendet ECSEL, ECSEL-medlemsstaterne og eventuelle andre EU-bidrag til dækningen af disse omkostninger.

4.           Midlerne, som opføres på fællesforetagendet ECSEL's budget, består af:

(a) medlemmernes finansielle bidrag til de administrative omkostninger

(b) medlemmernes finansielle bidrag til driftsudgifterne, herunder også ECSEL-medlemsstaternes overdragelser til fællesforetagendet ECSEL, jf. § 17, stk. 1

(c) fællesforetagendet ECSEL's eventuelle indtægter

(d) eventuelle andre finansielle bidrag, ressourcer og indtægter

Eventuelle renter af bidrag, når de er modtaget af fællesforetagendet ECSEL, anses for fællesforetagendets indtægter.

5.           Hvis et medlem af fællesforetagendet ECSEL ikke overholder sine forpligtelser vedrørende aftalte finansielle bidrag, meddeler den administrerende direktør dette skriftligt og fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken misligholdelsen kan bringes til ophør. Såfremt situationen ikke afhjælpes inden fristens udløb, indkalder den administrerende direktør til et bestyrelsesmøde med henblik på at beslutte, om det misligholdende medlem skal fratages sit medlemskab, eller om der skal træffes andre foranstaltninger, indtil medlemmet overholder sine forpligtelser.

6.           Det er hensigten, at alle fællesforetagendet ECSEL's midler benyttes til at nå målene som beskrevet i artikel 2.

7.           Fællesforetagendet ECSEL ejer alle aktiver, som det frembringer eller får overført med henblik på at nå målene som beskrevet i artikel 2.

8.           Undtagen i tilfælde af afvikling af fællesforetagendet ECSEL, jf. § 26, foretages der ingen udbetalinger til fællesforetagendet ECSEL's medlemmer af et eventuelt overskud i indtægterne i forhold til udgifterne.

§ 17 - ECSEL-medlemsstaternes bidrag

1.           ECSEL-medlemsstaterne kan til fællesforetagendet ECSEL overdrage gennemførelsen af deres bidrag i forhold til deltagerne i indirekte aktioner gennem de tilskudsaftaler, som fællesforetagendet ECSEL indgår med deltagerne. De kan også overdrage til fællesforetagendet ECSEL at betale deres bidrag til deltagerne eller foretage betalingerne selv baseret på fællesforetagendet ECSEL's kontroller.

2.           Hvis en ECSEL-medlemsstat ikke foretager en overdragelse til fællesforetagendet ECSEL, som anført i stk. 1, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at oprette egne tilskudsaftaler inden for en tidshorisont som ligner den, der gælder for fællesforetagendet ECSEL's tilskudsaftaler, og på en sådan måde, at de er i fuld overensstemmelse med betingelserne for støtteberettigede udgifter som defineret i forordning (EU) Nr.... [regler for deltagelse og formidling i Horisont 2020]. Kontrollen af støtteberettigelsen af omkostninger, der foretages af fællesforetagendet ECSEL, jf. § 18, stk. 7, kan anvendes af ECSEL-medlemsstaterne som en del af deres egen betalingsproces.

3.           De nærmere bestemmelser for samarbejdet mellem ECSEL-medlemsstaterne og fællesforetagendet ECSEL fastlægges i en administrativ aftale, som indgås mellem de enheder, der udpeges af ECSEL-medlemsstater til dette formål, og fællesforetagendet ECSEL.

4.           Hvis ECSEL-medlemsstater foretager en overdragelse til fællesforetagendet ECSEL henhold til stk. 1, suppleres den administrative aftale, der er omhandlet i stk. 3, med årlige aftaler mellem de enheder, der er udpeget af ECSEL-medlemsstaterne til dette formål, og fællesforetagendet ECSEL, om betingelser og vilkår for det finansielle bidrag fra ECSEL-medlemsstaterne til fællesforetagendet ECSEL.

5.           Medlemsstater, associerede lande og tredjelande, der ikke er medlem af fællesforetagendet ECSEL, kan indgå lignende aftaler med fællesforetagendet ECSEL.

§ 18 - Finansiering af indirekte aktioner

1.           Fællesforetagendet ECSEL støtter indirekte aktioner via åbne indkaldelser af konkurrerende forslag og tildeling af offentlige midler inden for de disponible budgetrammer. Offentlig støtte i henhold til dette initiativ tilsidesætter ikke relevante proceduremæssige og materielle statsstøtteregler.

2.           Det finansielle bidrag fra de offentlige myndigheder er det bidrag, der er omhandlet i § 16, stk. 3, litra a) og b), der udbetales som godtgørelse af støtteberettigede omkostninger til deltagerne i indirekte aktioner. Det samlede offentlige bidrag til en given foranstaltning må ikke overstige de grænser, der er fastsat i forordning (EU) nr... [regler for deltagelse og formidling i Horisont 2020].

3.           Kriterierne for at kunne modtage EU-støtte er fastsat i forordning (EU) nr. … [Regler for deltagelse og formidling i Horisont 2020].

Der kan fastlægges særlige kriterier for at kunne modtage støtte fra ECSEL-medlemsstaterne af de relevante nationale myndigheder, der yder støtten, og disse kriterier skal fremgå af aktivitetsplanen.

4.           De offentlige myndigheder meddeler hvert år den administrerende direktør, hvilke finansielle forpligtelser de har reserveret til hver forslagsindkaldelse, der indgår i aktivitetsplanen, og i givet fald i overensstemmelse med § 17, stk. 1, i god tid før udarbejdelsen af budgetudkastet for fællesforetagendet ECSEL, idet der tages hensyn til omfanget af de forsknings- og innovationsaktiviteter, der er omhandlet i aktivitetsplanen.

5.           Den administrerende direktør kontrollerer, at ansøgerne er berettigede til støtte fra Unionen, og ECSEL-medlemsstaterne kontrollerer, at deres ansøgere er støtteberettigede på grundlag af forud fastsatte nationale kriterier for støtte, og meddeler den administrerende direktør resultaterne heraf.

6.           På grundlag af kontrollerne i stk. 5 opstiller den administrerende direktør et udkast til en liste over indirekte aktioner, der skal udvælges til finansiering, opdelt efter deltagere, og forelægger den for repræsentantskabet for de offentlige myndigheder, der træffer afgørelse om den maksimale tildeling af offentlige midler i overensstemmelse med § 12, litra e), og giver den administrerende direktør mandat til at indgå aftaler med de relevante deltagere.

7.           Fællesforetagendet ECSEL træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder kontrol af omkostningers støtteberettigelse, i forbindelse med udbetalingen af de offentlige midler til de respektive deltagere i overensstemmelse med bestemmelserne i § 17, stk. 3 og 4.

8.           ECSEL-medlemsstaterne må ikke kræve yderligere teknisk overvågning og rapportering ud over det, som fællesforetagendet ECSEL kræver.

§ 19 - Finansielle forpligtelser

Fællesforetagendet ECSEL's finansielle forpligtelser må ikke overstige værdien af de finansielle midler, som det har til sin rådighed, eller som medlemmerne har afsat til dets budget.

§ 20 - Regnskabsår

Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

§ 21 - Planlægning af drift og finansiering

1.           I den flerårige strategiplan anføres strategien og planerne for at nå fællesforetagendet ECSEL's mål, jf. artikel 2, via en flerårig strategisk forsknings- og innovationsdagsorden fra repræsentantskabet for de private medlemmer og flerårige finansielle overslag fra de offentlige myndigheder. Den bør kortlægge forsknings- og innovationsprioriteterne for udvikling og indførelse af nøglekompetencer for elektronikkomponenter og -systemer på tværs af forskellige anvendelsesområder med henblik på at styrke europæisk konkurrenceevne og hjælpe med at udvikle nye markeder og samfundsnyttige anvendelsesformål. Den bør revideres regelmæssigt i takt med udviklingen af industriens behov i Europa.

2.           Den administrerende direktør forelægger bestyrelsen et udkast til en årlig eller flerårig aktivitetsplan til vedtagelse, som skal omfatte forsknings- og innovationsaktivitetsplanen, administrative aktiviteter og de tilhørende udgiftsoverslag.

3.           Aktivitetsplanen skal vedtages inden udgangen af året før dens gennemførelse. Aktivitetsplanen gøres offentligt tilgængelig.

4.           Den administrerende direktør udarbejder udkastet til årsbudgettet for det følgende år og forelægger det for bestyrelsen til vedtagelse.

5.           Årsbudgettet for et bestemt år vedtages af bestyrelsen inden udgangen af det foregående år.

6.           Årsbudgettet tilpasses, så det er i overensstemmelse med beløbet for EU's bidrag som fastsat i EU-budgettet.

§ 22 - Rapportering af drift og finansiering

1.           Den administrerende direktør aflægger hvert år beretning for bestyrelsen om sit arbejde i overensstemmelse med fællesforetagendet ECSEL's finansielle regler.

Inden den 15. februar hvert år forelægger den administrerende direktør en årlig aktivitetsrapport for fællesforetagendet ECSEL's fremskridt i det forløbne kalenderår med særlig henvisning til den årlige aktivitetsplan for det pågældende år for bestyrelsen til godkendelse. Rapporten indeholder bl.a. information om følgende emner:

(a) forskning, innovation og andre aktioner, der er udført, og de tilsvarende udgifter

(b) de indgivne forslag med en opdeling efter deltagertype, f.eks. SMV, og efter land

(c) de aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte med en opdeling efter deltagertype, f.eks. SMV, og efter land med angivelse af fællesforetagendet ECSEL's og ECSEL-medlemsstaternes bidrag til de enkelte deltagere og indirekte aktioner.

2.           Den årlige aktivitetsrapport offentliggøres, når bestyrelsen har godkendt den.

3.           Fællesforetagendet ECSEL foretager hvert år indberetning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

4.           Regnskabet for fællesforetagendet ECSEL revideres af et uafhængigt revisionsorgan i overensstemmelse med artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Regnskabet for fællesforetagendet ECSEL skal ikke revideres af Revisionsretten.

§ 23 - Intern revision

Kommissionens interne revisor har samme beføjelser over for fællesforetagendet ECSEL som over for Kommissionen.

§ 24 - Medlemmernes ansvar og forsikring

1.           Det finansielle ansvar, som medlemmerne af fællesforetagendet ECSEL bærer for fællesforetagendet ECSEL's gæld, begrænses til de bidrag, de allerede har ydet.

2.           Fællesforetagendet ECSEL tegner en passende forsikring.

§ 25 - Interessekonflikt

1.           Fællesforetagendet ECSEL og dets organer og personale skal undgå eventuelle interessekonflikter i forbindelse med udøvelsen af deres hverv.

2.           Bestyrelsen for fællesforetagendet ECSEL kan vedtage bestemmelser om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, for så vidt angår fællesforetagendets medlemmer, organer og personale. Disse bestemmelser skal tjene til at undgå interessekonflikter for repræsentanterne for medlemmerne af fællesforetagendet ECSEL, der sidder i bestyrelsen eller i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.

§ 26 - Afvikling

1.           Fællesforetagendet ECSEL afvikles ved udgangen af den periode, der er fastsat i artikel 1.

2.           Afviklingsproceduren udløses automatisk, hvis Kommissionen eller alle private medlemmer udtræder af fællesforetagendet ECSEL.

3.           Til at forestå afviklingen af fællesforetagendet ECSEL udpeger bestyrelsen en eller flere likvidatorer, som handler i overensstemmelse med bestyrelsens afgørelser.

4.           Når fællesforetagendet ECSEL afvikles, bruges dets aktiver til at dække dets passiver og udgifterne i forbindelse med afviklingen. Et eventuelt overskud fordeles mellem medlemmerne på tidspunktet for afviklingen i forhold til deres finansielle bidrag til fællesforetagendet ECSEL. Et eventuelt overskud, der tilfalder Den Europæiske Union, tilbageføres til EU-budgettet.

5.           Der oprettes en ad hoc-procedure for at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af en eventuel aftale eller afgørelse vedtaget af fællesforetagendet ECSEL og eventuelle kontrakter om indkøb og tjenesteydelser af en varighed, der overstiger varigheden af fællesforetagendet ECSEL.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om rapportering og opfølgning

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjeparters bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Rådets forordning om fællesforetagendet ECSEL

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[32]

Politikområde: Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020).

Aktivitet: Horisont 2020: Forskning og innovation inden for kommunikationsnet, indhold og teknologi

1.3.        Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[33]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

þ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

EU 2020-vækststrategien — bidrage til målet om, at 3 % af EU’s BNP investeres i forskning og innovation

Innovation i EU — fokusering af EU’s finansieringsinstrumenter på prioriteter under Innovation i EU

Den digitale dagsorden for Europa — bidrage til søjle V-forskning og -innovation inden for IKT, aktion 50 (tilskynde til øgede private investeringer i IKT-forskning og -innovation) og aktion 51 (styrke koordinering og sammenlægning af ressourcer)

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr.

1. Lederskab inden for støtte- og industriteknologi

Berørte ABM/ABB-aktiviteter:

Lederskab inden for informations- og kommunikationsteknologi

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Økonomiske virkninger:

•        Konkurrenceevne – forøgelse og målretning af investeringsomfang ved at hente ressourcer fra private og offentlige kilder, samarbejde i innovations- og værdikæder og brobygning mellem teknologi og innovation.

•        Forskning og innovation – synergi mellem industrielle og nationale prioriteter, ekspertise, reduktion af overlapning og fragmentering.

•        Berørte parter – sammenkædning af forskellige værdikæder: industri – teknologiudbydere og -brugere, herunder SMV, forsknings- og videnformidlingsorganisationer, EU, medlemsstater og regioner.

Samfundsmæssige virkninger:

•        Beskæftigelse – skabe arbejdspladser med højt fagligt og teknisk niveau med henblik på at fremme vækst, innovation og produktivitet inden for mange økonomiske sektorer.

•        Håndtering af samfundsproblemstillinger inden for områder, der er relevante for de europæiske borgere (f.eks. transport, sundhed og energi), og som er afgørende for disse drivkræfter i samfundet.

Miljøvirkning:

•        Reduktion af energiforbruget.

•        Forvaltning af udnyttelsen af materielle ressourcer.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

De indikatorer for resultater og virkninger, der er fastsat i Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation vedrørende det specifikke mål "lederskab inden for støtte- og industriteknologi" overvåges og indberettes årligt til Kommissionen.

Herudover anvendes følgende specifikke indikatorer til at måle fremskridt med at nå målene for fællesforetagendet ECSEL:

Mål || Nøgleresultatindikator || Metrik (målt i perioden 2014-2024)

Strukturere og gennemføre tværfaglig forskning på højt niveau || Innovative og avancerede projekter || Ø Resultaternes kvalitet, f.eks. målt i antal publikationer med peer-review Ø Innovativ forskning og innovation, mindst 2 patenter pr. 10 mio. EUR finansiering Ø Antal og virkning af nyskabende teknologier

Tilpasse strategier || Strategisk forsknings- og innovationsdagsorden med prioriteter || Ø Engagement fra alle fællesforetagendets medlemmer Ø Fokus for dagsorden i overensstemmelse med det disponible budget

Mobilisere og samle ressourcer || Budgetgennemførelse || Ø Finansielle forpligtelser fra alle fællesforetagendets medlemmer Ø Bidrag til 3 %-målet for forskning og innovation

Fastholde og udvide produktionen i EU || Skabe job i elektronikindustrien Forøge produktionskapaciteten i Europa || Ø Antal direkte og afledte job i Europa – fremskridt hen imod skabelsen af 250 000 ekstra job Ø Antal avancerede anlæg i Europa målt efter teknologinode og wafer-størrelse

Lederskab inden for udstyr og materialer (E&M) || Strategisk samarbejde om E&M-spørgsmål || Ø Rangorden og europæiske E&M-leverandørers markedsandel/volumen

Støtte høje TRL'er || Omfang og virkning af projekter || Ø Antal nye/opgraderede pilotlinjer i Europa – mindst 3 om året Ø Antal demonstrationsprojekter for integrerede løsninger – mindst 3 om året Ø Mulighed for adgang og anvendelse for aktører, der ikke direkte gennemfører pilotlinjerne/demonstrationsprojekter

Tilgængelighed af elektronikkomponenter || Europæiske applikationssektorers anvendelse af ny teknologi || Ø Europæisk markedsandel/volumen for nye løsninger

Lederskab inden for systemudvikling || Strategisk samarbejde om indlejrede og intelligente løsninger || Ø Rangorden og europæiske elektroniksystemleverandørers markedsandel/volumen

Følgende specifikke indikatorer anvendes til at måle fællesforetagendet ECSEL's resultater:

Mål || Nøgleresultatindikator || Metrik (målt i perioden 2014-2024)

Fastlægge strategisk forsknings- og innovationsdagsorden || Strategisk forsknings- og innovationsdagsorden || Ø Alle nøgleaktørers vedtagelse af dagsorden Ø Klarhed og fokus som opfattet af de berørte parter

Effektiv gennemførelse af program || Fællesforetagendets drift || Ø Tid til tilskud (fra lukning af indkaldelsen til underskrift på tilskudsaftalen) < 270 dage Ø Tid til betaling < 90 dage Ø Formidlingsaktiviteter Ø Projektresultater

Synergier med henblik på udnyttelse af resultater og fremme af SMV-vækst || Anvendelse af projektresultater i industrien || Ø Antal spin-off Ø SMV-vækst målt i omsætning og beskæftigelse

Lette deltagelse i projekter med stærk europæisk dimension || Forenklede regler for deltagelse || Ø Andelen af industri og SMV — sidstnævnte ≥ 30 % Ø Reduktion af de administrative omkostninger

Adgang til design- og produktionsinfrastruktur || Tilgængelighed af og åben adgang til avanceret infrastruktur || Ø SMV's adgang og brug, herunder systemintegratorer

Samarbejde og koordinering af berørte parter || Partnerskaber || Ø Sammensætning af konsortier – udvikling af strategiske alliancer

Fastholde menneskelige kompetencer || Ekspertise tilgængelig i Europa || Ø Tilgængelighed af studier/kurser og effektiv udnyttelse af faglig uddannelse i overensstemmelse med industriens behov

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal dækkes på kort eller langt sigt

Europa står over for to vigtige udfordringer inden for elektronikkomponenter og -systemer:

•        Den ene er behovet for at have kontrol over de centrale elementer i værdikæden, dvs. "design af komponenter og systemer", "komponentfremstilling" og "integration af elektronikkomponenter i slutprodukter". Elektronikværdikæden slutter ikke ved selve produktionen af elektronik, men går videre til hele brugerindustrien lige fra bilindustrien til luftfart og til webbaserede tjenester. Hvert af dens led er afgørende for at sikre bæredygtigheden af værdiskabelse fra elektronik i Europa. Hvis Europa mister sin produktionskapacitet på elektronikområdet, vil de relevante forsyningskæde- og designaktiviteter måske flytte væk fra Europa, og konkurrenceevnen for hele den økonomi, der er afhængig af elektronik, vil blive alvorligt undermineret.

•        Den anden vedrører indsatsen for at forbedre effektiviteten af Europas innovationskæde som fremhævet af KET-rapporten, som identificerede en "Valley of death" mellem grundvidengenerering og dennes efterfølgende omsætning til produkter, der kan markedsføres. Indsatsen for innovation og industriproduktion skal derfor styrkes, således at virksomheder og borgere kan få gavn af banebrydende teknologier.

For at sikre kontrol med værdikæden og forbedre dens innovationssystem skal Europa overvinde følgende vanskeligheder:

•        hård global konkurrence og forretningsmodeller i forandring

•        faldende markedsandele

•        høje omkostninger til forskning og innovation og et fragmenteret EU-landskab herfor og

•        hurtig innovation.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

Finansiel støtte til samarbejdsbaseret forskning og innovation, der involverer industrien og akademiske kredse i hele Europa, er nødvendig for at:

•        bibeholde de europæiske offentlige forskningsholds frontlinjeposition inden for elektronik og sikre hurtig og bred udnyttelse af det teknologiske lederskab i hele den europæiske industri

•        dele omkostningerne for risikovillighed med sektoren for elektronikkomponenter og ‑systemer i indsatsen for at udvikle teknologien og dens udbredte anvendelse i betragtning af den enorme afsmittende virkning på vækst og beskæftigelse i hele økonomien og virkningen på løsning af fremtidens samfundsproblemstillinger

•        forene kræfterne. Medlemsstaterne har deres egne prioriteter med hensyn til fremme af deres industri, men det niveau af støtte, der skal ydes til denne industri, overstiger deres individuelle ressourcer. Fragmentering fører ofte til duplikering af forskning og udvikling. Der findes desuden kun få globalt førende klynger med betydelig industriel aktivitet inden for elektronikkomponenter og indlejrede systemer i Europa. De europæiske aktører skal derfor forene kræfterne. Bedre samarbejde baseret på samarbejdsvillige brugervirksomheder og teknologiudbydere sætter skub i produktinnovationen på begge sider ved at koordinere virksomhedsfokus, samtidig med at forskningsprojektklynger skaber et regionalt støttenetværk for SMV via samarbejde mellem akademiske kredse og industrien for store originaludstyrsfabrikanter (OEM)

•        styrke de eksisterende europæiske klynger inden for elektronikkomponenter og yde aktiv støtte til etableringen af nye klynger med det formål at stille Europa på lige fod med andre aktører globalt. Der er behov for en indsats på europæisk plan for at samle ressourcer og føre aktører sammen med henblik på at tilvejebringe det omfang og de midler, der er nødvendige for at styrke industrien. Denne støtte skal skabe en bæredygtig og tilstrækkelig løsning, som Europa kan bruge til at imødegå den internationale konkurrence. Denne indsats vil hjælpe med at dele eksisterende og fremtidige platforme, der er gearet til et bedre miljø for industrielle aktører, herunder SMV og slutbrugere, med henblik på at styrke deres internationale konkurrenceevne

•        strukturere og koordinere forskning og innovation i Europa for at sikre, at der også i fremtiden er en produktionsbase i Europa, og at europæiske aktører, herunder brugere, har adgang til den nyeste teknologi og infrastruktur. For at nå dette mål er det afgørende med en effektiv mobilisering af offentlig finansiering på både europæisk og nationalt plan.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

De nuværende fællesforetagender Artemis og ENIAC repræsenterede vigtige muligheder for at samarbejde på tværs af Europa, skabe kritisk masse og mobilisere investeringer. I den første og anden foreløbige evaluering af disse fællesforetagender blev det på det kraftigste anbefalet, at et lignende initiativ blev fortsat under Horisont 2020, eftersom en enkelt organisation eller medlemsstat ikke på nogen måde kunne håndtere alle udfordringerne i denne sektor. En koordineret indsats på europæisk plan vurderes derfor at være den mest hensigtsmæssige vej fremad.

Fællesforetagenderne har vist, at de med gode resultater kan spille rollen som en ærlig formidler og katalysator, der stimulerer ambitiøse projekter og øger engagementet fra den private sektor, samtidig med at de skaber en ramme, hvor nationale og europæiske offentlige myndigheder kan støtte områder af stor strategisk betydning. Denne evne blev på overbevisende måde illustreret af fællesforetagendet ENIAC's vellykkede jumpstart af gennemførelsen af anbefalingerne vedrørende centrale støtteteknologier inden for nanoelektronik og fællesforetagendet Artemis' første lancering af store innovationspilotprojekter i dets forslagsindkaldelse i 2012.

En vigtig udfordring i forbindelse med denne opbygning med tre parter var afstemningen af procedurer og indhold med de deltagende medlemsstaters forventninger og processer. De understøtter indkaldelserne af forslag ved på forhånd at give tilsagn om finansielle bidrag og fastlægge de nationale betingelser for støtte og støttesatser.

Erfaringen med den nuværende model viser, at den har kunnet opfylde målene, om end med en stejlere indlæringskurve end forventet som følge af den langvarige fase, hvor der er opbygget tillid og en praktisk modus operandi.

Ud over ovennævnte gode resultater er der observeret visse vanskeligheder i forbindelse med den nuværende struktur:

•        Der mangler synkronisering mellem de forskellige nationale procedurer (både vedrørende indgåelse af kontrakter og betalinger), som forsinker gennemførelsen af projekterne.

•        Deltagernes forpligtelse til at indgå to støtteaftaler (fællesforetagende og national) udgør en administrativ byrde.

•        De forskellige nationale regler påvirker den måde, som konsortierne opbygges på.

•        Nationale forpligtelser justeres ofte, når resultaterne af forslagsindkaldelserne er kendt, og det sker i både opadgående og nedadgående retning.

•        Den strenge afhængighed mellem europæiske og nationale forpligtelser (forhold mellem bidrag fra medlemsstat og EU på 1:8) hæmmede budgetgennemførelsen i de tilfælde, hvor den nationale deltagelse var lav, eller hvor de nationale støttesatser afveg fra den forventede forhold mellem fællesforetagende og medlemsstat på 1/3-2/3, som det f.eks. var tilfældet for pilotlinjerne.

•        Kravene i Den Europæiske Unions rammefinansforordning til decentrale agenturer indskrænkede i væsentlig grad fællesforetagendernes begrænsede ressourcer.

Disse vanskeligheder satte ikke en stopper for tingene, men krævede en løbende indsats fra alle parter for at få systemet til at fungere. Et fremtidigt lignende initiativ ville blive betydeligt forbedret i kraft af en forenklet driftsmodel, der er i overensstemmelse med det overordnede mål om forenkling i Horisont 2020.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Initiativet har til formål at udvikle synergi med supplerende støtteordninger, herunder Kommissionens politik vedrørende intelligent specialisering, der har til formål at skabe og støtte eksisterende og nye videnskabs- og teknologiklynger i EU's regioner.

Omfanget af dette initiativ supplerer også de aktiviteter, der er planlagt under Industrielt lederskab i Horisont 2020, hvor mere avanceret og langsigtet forskning vil blive støttet.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

þ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– þ  Forslag/initiativ gældende fra den [1.1.]2014 til den [31.12.]2024

– þ  Finansielle virkninger fra 2014 til 2020 for forpligtelsesbevillinger og fra 2014 til 2024 for betalingsbevillinger

¨ (Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmåde(r)

Fra 2014-budgettet

¨ Direkte central forvaltning ved Kommissionen via:

– ¨  gennemførelsesorganer

¨ Delt forvaltning med medlemsstaterne.

þ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af budgetgennemførelsesopgaver til:

– ¨  internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– ¨  Den Europæiske Investeringsbank

– þ  organer omhandlet i finansforordningens artikel 209

– ¨  offentligretlige organer

– ¨  privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨  privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

– ¨ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger inden for FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den relevante basisretsakt.

Bemærkninger

Medlemsstaterne samfinansierer indirekte aktioner.

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser vedrørende opfølgning og rapportering

Senest den 31. december 2017 gennemfører Kommissionen en foreløbig evaluering af fællesforetagendet og forelægger konklusionerne af denne evaluering og sine bemærkninger hertil for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2018.

Senest seks måneder efter afvikling af fællesforetagendet, men senest to år efter afgørelsen om at afvikle det, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af fællesforetagendet. Resultaterne af den endelige evaluering forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

Inden den 15. februar hvert år forelægger den administrerende direktør udkastet til en årlig aktivitetsrapport for fællesforetagendet ECSEL's fremskridt i det forløbne kalenderår med særlig henvisning til den årlige aktivitetsplan for det pågældende år for bestyrelsen til godkendelse. Rapporten skal omfatte oplysninger om forskning, innovation og andre aktioner samt de dermed forbundne udgifter, de indgivne forslag med en opdeling efter deltagertype, f.eks. SMV, og efter land, de aktioner, der er udvalgt til finansiering, med en fordeling efter deltagertype, f.eks. SMV, og land og med angivelse af fællesforetagendet ECSEL's bidrag til de enkelte deltagere og indirekte aktioner.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

Den største risiko er fejlagtig betaling af deltageres udgifter. I betragtning af fællesforetagendets størrelse er en fejlrate på 1 % et realistisk mål.

Den særlige risiko for interessekonflikter, der er forbundet med et offentlig-privat partnerskab håndteres ved en klar adskillelse af beføjelser mellem bestyrelsen — som fastlægger strategien og aktivitetsplanerne (under inddragelse af industrien) — og de offentlige myndigheders repræsentantskab — som fastsætter betingelserne for forslagsindkaldelser og afgør tildelingen af offentlige midler (uden inddragelse af industrien).

2.2.2.     Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Kommissionens interne revisor har samme beføjelser over for fællesforetagendet som over for Kommissionen. Derudover kan bestyrelsen i relevant omfang varetage etableringen af en intern revisionskapacitet i fællesforetagendet. Kostprisen for en intern revisionsfunktion (som forventes at være mindre end en halv million euro for fællesforetagendet i dets levetid) vil være en fordel i forhold til de samlede betalinger, der håndteres af fællesforetagendet (en fejlrate på 1 % af 1,2 mia. EUR udgør 12 mio. EUR).

I overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 overholder fællesforetagendet principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed samt ikke-forskelsbehandling og garanterer et niveau af beskyttelse af Unionens finansielle interesser, som svarer til det niveau, der kræves i henhold til finansforordningen.

Efterfølgende revisioner af udgifter til indirekte aktioner gennemføres i overensstemmelse med Horisont 2020-rammeprogrammet som en del af de indirekte aktioner under Horisont 2020-rammeprogrammet.

For at beskytte Unionens finansielle interesser vil Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningen føre tilsyn med fællesforetagendets aktiviteter, herunder ved at udføre revision og evaluering af programgennemførelsen, anvende procedurer for gennemgangen og godkendelsen af regnskaberne og udelukke udgifter afholdt i strid med gældende regler fra Unionens udgiftsfinansiering. Den kan også suspendere og afbryde betalinger.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som modtager EU-midler.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har beføjelse til at foretage kontrol på stedet hos erhvervsvirksomheder, der direkte eller indirekte er berørt af en sådan finansiering, efter bestemmelserne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, der berører EU's finansielle interesser i forbindelse med en tilskudsaftale eller -afgørelse eller en kontrakt vedrørende EU-finansiering.

Med forbehold af ovennævnte giver støtteaftaler og afgørelser og kontrakter vedrørende støtte, der hidrører fra gennemførelsen af denne forordning, udtrykkeligt Kommissionen, Revisionsretten og OLAF ret til at foretage disse revisioner, kontroller på stedet og inspektioner.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgifternes art || Bidrag

Nummer 09 04 02 01 – hovedbudgetpost || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidatlande || fra tredjelande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra a), i finansforordningen

1a Konkurrenceevne for vækst og job || 09 04 07 21 Industrielt lederskab - fællesforetagendet ECSEL || OB || JA || JA || NEJ || JA

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

Mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 1a || Konkurrenceevne for vækst og job

Fællesforetagendet ECSEL[34][35] || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020[36] || År 2021 || År 2022 || År 2023 || År 2024 || I ALT

Afsnit 1 || Forpligtelser || (1) || 0,310 || 0,310 || 0,550 || 0,715 || 1,210 || 1,210 || 4,350 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 8,655

Betalinger || (2) || 0,310 || 0,310 || 0,550 || 0,715 || 1,210 || 1,210 || 1,170 || 1,170 || 0,970 || 0,670 || 0,370 || 8,655

Afsnit 2 || Forpligtelser || (1a) || 0,500 || 0,500 || 0,500 || 0,700 || 0,800 || 0,800 || 2,800 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 6,600

Betalinger || (2 a) || 0,500 || 0,500 || 0,500 || 0,700 || 0,800 || 0,800 || 0,800 || 0,600 || 0,600 || 0,500 || 0,300 || 6,600

Afsnit 3 || Forpligtelser || (3 a) || 135,000 || 145,000 || 160,000 || 175,000 || 185,000 || 195,000 || 205,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 1200,000

|| Betalinger || (3b) || 33,750 || 70,000 || 116,750 || 140,750 || 166,000 || 178,000 || 189,000 || 145,750 || 99,500 || 40,000 || 20,500 || 1200,000

Bevillinger I ALT til fællesforetagendet ECSEL || Forpligtelser || =1+1a +3a || 135,810 || 145,810 || 161,050 || 176,415 || 187,010 || 197,010 || 212,150 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 1215,255

Betalinger || =2+2a +3b || 34,560 || 70,810 || 117,800 || 142,165 || 168,010 || 180,010 || 190,970 || 147,520 || 101,070 || 41,170 || 21,170 || 1215,255

Mio. EUR (tre decimaler)

GD CONNECT || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021 || År 2022 || År 2023 || År 2024 || I ALT

Ÿ Menneskelige ressourcer (2 FTÆ TJENESTEMÆND, 1 FTÆ KONTRAKTANSAT) [37] || 0,332 || 0,332 || 0,332 || 0,332 || 0,332 || 0,332 || 0,332 || || || || || 2,324

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || || || || 0

GD CONNECT I ALT || Bevillinger || 0,332 || 0,332 || 0,332 || 0,332 || 0,332 || 0,332 || 0,332 || || || || || 2,324

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrationsudgifter"

Mio. EUR (tre decimaler)

GD CONNECT || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021 || År 2022 || År 2023 || År 2024 || I ALT

Ÿ Menneskelige ressourcer (2 FTÆ TJENESTEMÆND, 1 FTÆ KONTRAKTANSAT) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

GD CONNECT I ALT || Bevillinger || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme I ALT || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021 || År 2022 || År 2023 || År 2024 || I ALT

Bevillinger under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme I ALT || Forpligtelser || 136,142 || 146,142 || 161,382 || 176,747 || 187,342 || 197,342 || 212,482 || || || || || 1217,579

Betalinger || 34,892 || 71,142 || 118,132 || 142,497 || 168,342 || 180,342 || 191,302 || 147,520 || 101,070 || 41,170 || 21,170 || 1217,579

3.2.2.     Anslåede virkninger for fællesforetagendet ECSEL's bevillinger

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR

Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021-2024 || I ALT

|| RESULTATER

Type || Gen.snit. omkostn.[38] || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkostninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1 Lederskab inden for støtte- og industriteknologi || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat[39] || Støtte til fællesforetagendet ECSEL's forsknings- og innovationsaktiviteter || 15 || 9 || 135 || 10 || 145 || 11 || 160 || 11 || 175 || 12 || 185 || 13 || 195 || 14 || 205 || 0 || 0 || 80 || 1200

OMKOSTNINGER I ALT || 9 || 135 || 10 || 145 || 11 || 160 || 11 || 175 || 12 || 185 || 13 || 195 || 14 || 205 || 0 || 0 || 80 || 1200

3.2.3.     Anslåede virkninger for fællesforetagendet ECSEL's menneskelige ressourcer

3.2.3.1.  Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

Personale (antal ansatte/fuldtidsækvivalenter)[40]

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021 || År 2022 || År 2023 || År 2024 || I ALT

Tjenestemænd (AD-medarbejdere) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Tjenestemænd (AST-medarbejdere) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Kontraktansatte || 13 || 13 || 12 || 11 || 11 || 11 || 11 || 11 || 9 || 6 || 3 || 111

Midlertidigt ansatte (AD-medarbejdere) || 14 || 14 || 13 || 12 || 12 || 12 || 12 || 12 || 10 || 7 || 4 || 122

Udstationerede nationale eksperter || 1 || 1 || 1 || 1 || 1 || 1 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 6

I ALT || 28 || 28 || 26 || 24 || 24 || 24 || 23 || 23 || 19 || 13 || 7 || 239

Mio. EUR (tre decimaler)

Tjenestemænd (AD-medarbejdere) || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000

Tjenestemænd (AST-medarbejdere) || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000

Kontraktansatte || 0,910 || 0,910 || 0,840 || 0,770 || 0,770 || 0,770 || 0,770 || 0,770 || 0,630 || 0,420 || 0,210 || 7,770

Midlertidigt ansatte (AD-medarbejdere) || 1,834 || 1,834 || 1,703 || 1,572 || 1,572 || 1,572 || 1,572 || 1,572 || 1,310 || 0,917 || 0,524 || 15,982

Udstationerede nationale eksperter || 0,078 || 0,078 || 0,078 || 0,078 || 0,078 || 0,078 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,468

I ALT || 2,822 || 2,822 || 2,621 || 2,420 || 2,420 || 2,420 || 2,342 || 2,342 || 1,940 || 1,337 || 0,734 || 24,220

Ansættelseskontrakter overtages fra de eksisterende fællesforetagender Artemis og ENIAC. Kontrakterne er gældende fra det nye fællesforetagendes første dag.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021-2024 || I alt

|| Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

XX 01 01 02 (i delegationerne) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

09 01 05 01 (indirekte forskning) || 2 || 2 || 2 || 2 || 2 || 2 || 2 || p.m. || 14

10 01 05 01 (direkte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| || || || || || || || ||

|| Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter) [41] ||

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og UED i delegationerne) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

XX 01 04 yy[42] || – i hovedsædet[43] || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

– i delegationerne || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

XX 01 05 02 (KA, UNE og V – indirekte forskning) || 1 || 1 || 1 || 1 || 1 || 1 || 1 || p.m. || 7

10 01 05 02 (KA, UNE og V – direkte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Andre budgetposter (skal angives) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I ALT || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || p.m. || 21

* Personalet for perioden efter 2020 fastlægges på et senere tidspunkt.

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Medlemskab af styringsorganer og overvågning/rapportering af aktiviteter

Eksternt personale || Støtte til tjenestemænd

3.2.3.3.  Anslået behov for menneskelige ressourcer i fællesforetagendet ECSEL[44]

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

– a. Anslået behov for menneskelige ressourcer, der skal finansieres af bevillinger under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021 || År 2022 || År 2023 || År 2024 || I alt

|| Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

09 04 07 21(OPP-organ) || || || || || || || || || || || ||

Tjenestemænd (AD-medarbejdere) || 6 || 6 || 7 || 9 || 12 || 12 || 12 || 12 || 10 || 7 || 4 || 97

Tjenestemænd (AST-medarbejdere) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter) [45] ||

09 04 07 21(OPP-organ) || || || || || || || || || || || ||

KA || 8 || 8 || 8 || 8 || 11 || 11 || 11 || 11 || 9 || 6 || 3 || 94

UNE || 1 || 1 || 1 || 1 || 1 || 1 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 6

V || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I ALT || 15 || 15 || 16 || 18 || 24 || 24 || 23 || 23 || 19 || 13 || 7 || 197

|| || || || || || || || || || || ||

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Programforvaltning og administration

Eksternt personale || Støtte til midlertidigt ansatte

– b. p.m. - Menneskelige ressourcer finansieres af bevillinger under den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 (til orientering)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || I alt

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

09 04 01 03 (fællesforetagendet Artemis)[46] || || || || ||

Tjenestemænd (AD-medarbejdere) || 8 || 8 || 6 || 3 || 25

Tjenestemænd (AST-medarbejdere) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter) ||

09 04 01 03 (fællesforetagendet Artemis) || || || || ||

KA || 5 || 5 || 4 || 3 || 17

|| 0 || 0 || 0 || 0 || 0

V || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I ALT || 13 || 13 || 10 || 6 || 42

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

c. konsolideret oversigt over de menneskelige ressourcer under litra a) og b)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021 || År 2022 || År 2023 || År 2024 || I alt

|| Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

09 04 07 21(OPP-organ) || 14 || 14 || 13 || 12 || 12 || 12 || 12 || 12 || 10 || 7 || 4 || 122

Tjenestemænd (AD-medarbejdere) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Tjenestemænd (AST-medarbejdere) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter) [47] ||

09 04 07 21(OPP-organ) || 13 || 13 || 12 || 11 || 11 || 11 || 11 || 11 || 9 || 6 || 3 || 111

KA || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

UNE || 1 || 1 || 1 || 1 || 1 || 1 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 6

V || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I ALT || 28 || 28 || 26 || 24 || 24 || 24 || 23 || 23 || 19 || 13 || 7 || 239

|| || || || || || || || || || || ||

d. Bidrag til løbende udgifter til udfasning af OPP-organet under den flerårige finansielle ramme for 2007-2013

Mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || I alt[48]

Kontant bidrag fra EU[49] || 0,600 || 0,600 || 0,550 || 0,300 || 2,050

Kontant bidrag fra tredjepart - sammenslutningen AENEAS || 0,500 || 0,500 || 0,300 || 0,130 || 1,430

Kontant bidrag fra tredjepart - sammenslutningen ARTEMISIA || 0,300 || 0,300 || 0,210 || 0,165 || 0,975

I ALT || 1,400 || 1,400 || 1,060 || 0,595 || 4,455

Bidragene fra sammenslutningerne AENEAS og ARTEMISIA er sammensat af de beløb, de skal betale i forbindelse med deres bidrag til de løbende omkostninger for fællesforetagenderne ENIAC og Artemis med henblik på at overholde de aftaler, der er indgået med Kommissionen efter følgende aftale om opdelingen af de løbende omkostninger:

Mio. EUR (tre decimaler)

2008-2013 || Fællesforetagendet Artemis || Fællesforetagendet ENIAC

Samlede driftsomkostninger || EF || ARTEMISIA || Samlede driftsomkostninger || EF || AENEAS

Faktiske bidrag ved udgangen af 2013 || 8,664 || 3,864 || 4,800 || 9,255 || 4,514 || 4,741

Genberegnede bidrag til at gennemføre opdelingen 2/3 (industri) — 1/3 (EF) || 2,889 || 5,775 || 3,084 || 6,171

Forskel (korrigeret — faktisk) || || -0,975 || 0,975 || || -1,430 || 1,430

De skyldige beløb til Kommissionen vil blive udlignet i perioden 2014-2017 af faldende bidrag fra Kommissionen som angivet i punkt 3.2.1.

3.2.4.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– þ  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

-

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

-

3.2.5.     Tredjeparters bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (indtil 3 decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || År 2021 || År 2022 || År 2023 || År 2024 || I alt

Private medlemmer – kontant bidrag til administrationsomkostninger[50] || 2,210 || 2,210 || 2,110 || 2,010 || 2,010 || 2,010 || 1,970 || 1,770 || 1,570 || 1,170 || 0,670 || 19,710

ECSEL-medlemsstater – kontant bidrag til driftsomkostningerne[51] || 135,000 || 145,000 || 160,000 || 175,000 || 185,000 || 195,000 || 205,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 0,000 || 1200,000

Samfinansierede bevillinger I ALT || 137,210 || 147,210 || 162,110 || 177,010 || 187,010 || 197,010 || 206,970 || 1,770 || 1,570 || 1,170 || 0,670 || 1219,710

Det samlede bidrag fra private medlemmer er fastsat i artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning om fællesforetagendet ECSEL.

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– þ  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨         for egne indtægter

– ¨         for diverse indtægter

[1]               KOM(2011) 809 endelig af 30.11.2011.

[2]               Forordning (EF) nr. 72/2008 af 4.2.2008, EUT L 30, s. 21.

[3]               Forordning (EF) nr. 74/2008 af 4.2.2008, EUT L 30, s. 52.

[4]               Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1982/2006/EF af 18.12.2006.

[5]               [Henvisning til den flerårige finansielle ramme].

[6]               KOM(2011) 572 endelig af 21.9.2011.

[7]               KOM(2010) 546 endelig af 6.10.2010.

[8]               KOM(2012) 341 endelig af 26.6.2012.

[9]               COM(2013) 298 final af 23.5.2013.

[10]             COM (2013)... [meddelelse om offentlige/private partnerskaber i Horisont 2020].

[11]             I løbende priser.

[12]             Beløbet er vejledende og afhænger af det endelige beløb for GD CONNECT i forbindelse med ovennævnte udfordring.

[13]               EUT C [EP's udtalelse], s..

[14]               EUT C [EØSU's udtalelse], s..

[15]               EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

[16]               EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86.

[17]               KOM(2010) 2020 endelig.

[18]               EUT [Horisont 2020-rammeprogram].

[19]               EUT [Horisont 2020-særprogrammet].

[20]               COM(2012) 341 final af 26.6.2012.

[21]               COM(2013) 298 final af 23.5.2013.

[22]             EUT L 30 af 4.2.2008, s. 21.

[23]             EUT L 30 af 4.2.2008, s. 52.

[24]             EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

[25]             EUT [Horisont 2020 - Regler for deltagelse og formidling].

[26]             EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.

[27]             EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1

[28]             EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

[29]             EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2-5.

[30]             EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

[31]             EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

[32]               ABM: Activity Based Mangement (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[33]               Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) eller b), i finansforordningen.

[34]               Beløb under afsnit 1 og 2 repræsenterer EU's bidrag (50 %) til fællesforetagendet ECSEL's administrationsomkostninger. De andre 50 % stammer fra bidrag fra de private medlemmer som vist i afsnit 3.2.5. For perioden 2014-2017 skal bidragene for udfasningen af det offentlig-private organ under den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 som vist i afsnit 3.2.3.3, litra d), føjes til tallene for samme periode under afsnit 1 i tabellen. Administrationsomkostningerne fastlægges på grundlag af erfaringer med fællesforetagenderne ENIAC og Artemis og under hensyntagen til de besparelser, der opnås ved sammenlægning af funktioner. Perioden 2021-2024 er en afviklingsfase, hvor der ikke lanceres nye aktioner.

[35]               Betalingsbevillingerne til afsnit 1 og 2 er baseret på et årligt forbrug af alle tilsvarende forpligtelsesbevillinger, medens de for afsnit 3 fastsættes efter en typisk 3-års projektbetalingsplan med 50 % forfinansiering (den ene halvdel bruges i indkaldelsesåret og den anden halvdel i året efter indkaldelsen), 30 % til mellemliggende betalinger i det andet år efter indkaldelsen, 10 % til mellemliggende betaling i det tredje år efter indkaldelsen, og 10 % til endelig betaling i det fjerde år efter indkaldelsen.

[36]               Afsnit 1 og 2 for 2020 indeholder regnskabsårets forpligtelser (1,170 + 0,800) og fremrykning af forpligtelserne for de resterende år af fællesforetagendets liv i perioden 2021-2024, dvs. 1,170 + 0,600 for 2021, 0,970 + 0,600 for 2022, 0,670 + 0,500 for 2023 og 0,370 + 0,300 for 2024.

[37]               Personalet for perioden efter 2020 fastlægges på et senere tidspunkt. FTÆ-omkostninger bestemmes på grundlag af de gennemsnitlige årlige omkostninger for AD-personale (131 000 EUR) og AST-personale (70 000 EUR).

[38]               De gennemsnitlige omkostninger er størrelsen af EU’s bidrag til finansiering af resultaterne.

[39]               Resultaterne af fællesforetagendet ECSEL er forsknings- og innovationsprojekter, der samfinansieres af EU og de deltagende medlemsstater. Antallet af resultater pr. år er et afrundet tal, som er et skøn over det antal projekter, der vil blive støttet, med omkostningerne angivet.

[40]               For offentlig-private organer, jf. finansforordningens artikel 209, er denne tabel anført til orientering.

[41]               KA= kontraktansatte, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, V = vikarer.

[42]               Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[43]               Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[44]               For offentlig-private organer, jf. finansforordningens artikel 209, er dette afsnit anført til orientering.

[45]               KA= kontraktansatte, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, V = vikarer.

[46]               Disse personaleressourcer medfinansieres af bidrag fra sammenslutningerne ARTEMISIA og AENEAS (jf. litra d) nedenfor).

[47]               KA= kontraktansatte, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, V = vikarer.

[48]               Det samlede beløb for EU's kontante bidrag skal være lig med det beløb, der allerede er angivet i 2013-budgettet til afslutning af organets aktiviteter for 2007-2013.

[49]             09 04 01 03. er den tilsvarende budgetpost

[50]               Bidragene fra AENEAS og ARTEMISIA for perioden 2014-2017 som beskrevet i afsnit 3.2.3.3, litra d), er ikke inkluderet i disse beløb.

[51]               De kollektive nationale bidrag skønnes at være i samme størrelsesorden som det samlede EU-bidrag.

Top