FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EN SAMLET EU-STRATEGI FOR KRISEN I SYRIEN

INDLEDNING

Konflikten i Syrien er i de senere måneder spidset så meget til, at der er ved at opstå en humanitær katastrofe i hele regionen. Ud over de menneskelige lidelser ødelægger denne konflikt ikke kun det syriske samfunds traditionelle struktur, men truer også i alvorlig grad stabiliteten i nabolandene, navnlig Libanon og Jordan, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at konflikten slutter.

I denne fælles meddelelse fremsættes der forslag til en samlet EU-strategi som reaktion på konflikten og følgerne heraf i både Syrien og dets nabolande.

Siden konfliktens start er der sket en drastisk forværring af befolkningens sikkerhed med over 93 000 døde og 1,6 mio. flygtninge (situationen i juni 2013). Forsigtige skøn tyder på, at 6,8 mio. mennesker har brug for hjælp, og at der er 4,25 mio. internt fordrevne. FN's Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) forudser, at der ved årets udgang vil være 3,45 mio. flygtninge. Hvad angår menneskerettighedssituationen i Syrien, er der også sket en drastisk forværring. FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission om Syrien (CoI) pegede i sin rapport fra juni 2013 på den stadig mere udbredte brutalitet i forbindelse med konflikten og dokumenterede for første gang den systematiske brug af belejringer, kemiske våben og tvangsforflyttelser af befolkningen. CoI minder om, at regeringsstyrkerne og tilknyttede militsgrupper har begået forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og grove overtrædelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret. Der er også tegn på, at bevæbnede regeringsfjendtlige grupper har begået krigsforbrydelser og andre alvorlige forbrydelser, selv om det ikke er med samme intensitet og i samme omfang som de syriske myndigheder. FN's Generalsekretær rapporterede i juni 2013 til Sikkerhedsrådet, at både Den Frie Syriske Hær (som påstås at rekruttere børnesoldater) og regeringsstyrkerne, herunder Syriens væbnede styrker, efterretningstjenesten og regeringsmilitser har gjort sig skyldige i alvorlige overgreb mod børn.

EU's førsteprioritet er at finde en politisk løsning på konflikten med henblik på at bringe volden til ophør. Krisen i Syrien går nu ind i sit tredje år, og selv om de syriske regeringsstyrker har vundet frem, er der stor risiko for, at konflikten trækker i langdrag, og at ingen af siderne i konflikten bliver militært overlegne. Hidtil er der således kun sket beskedne fremskridt for at nå konsensus i FN's Sikkerhedsråd (UNSC). Den nylige aftale mellem USA's udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov om igen at sætte gang i forhandlingerne på grundlag af Genèvekommunikéet fra juni 2012 og afholde en international fredskonference i Syrien ("Genève II") har dog sat pustet nyt liv i den politiske proces.

Parallelt med indsatsen på den politiske front har EU mobiliseret alle sine instrumenter for at bidrage til et bredere internationalt tiltag. EU er derfor den største donor af humanitær bistand. Hidtil er der fra medlemsstaterne og EU-budgettet ydet humanitær bistand for 678 mio. EUR. Derudover har EU mobiliseret 175 mio. EUR fra andre budgetinstrumenter. I alt er der brugt over 850 mio. EUR for at dæmme op for krisen. Selv denne betydelige sum er imidlertid utilstrækkelig til at dække de massive og stigende humanitære behov.

Den største udfordring for EU er at yde hjælp i så komplekse og farlige omgivelser, hvor der ofte ses stort på den humanitære folkeret. I overensstemmelse med de humanitære principper samarbejder EU med alle sider i konflikten og opbygger tætte forbindelser med lokalsamfundene og deres lokalråd for at dække de mest grundlæggende behov såsom lægehjælp, fødevaresikkerhed, el‑ og vandforsyning og andre tjenesteydelser. Denne bistand skal ydes gennem alle tænkelige kanaler for at sikre, at den reelt når frem.

Følgerne af den stadig mere uforudsigelige og destabiliserende konflikt i Syrien kan mærkes ud over Syriens grænser. Libanon og Jordan, der allerede stod over for betydelige udfordringer inden konfliktens start, befinder sig i en situation uden sidestykke, som truer deres interne stabilitet. Tyrkiet og Irak står også over for potentielle politiske problemer, der direkte skyldes flygtningenes etniske, religiøse og politiske tilhørsforhold, selv om deres relative socioøkonomiske formåen er større end Libanons og Jordans.

Den dramatiske udvikling og de hurtigt voksende behov kræver øjeblikkeligt en omfattende krisepakke, der står i forhold til udfordringerne. Ved hjælp af denne krisepakke bør EU og medlemsstaterne samle strategier og instrumenter med henblik på at tage fat på at dække de umiddelbare humanitære behov på en koordineret og overordnet måde og derved dæmme op for og løse krisen i Syrien, fremme adgangen til domstolene og ansvarliggørelsen, bevare stabiliteten i nabolandene og føre an i de langsigtede internationale genopbygnings­bestræbelser, når der er opnået fred.

EU har gode forudsætninger for at yde et afgørende bidrag, da det kan bygge videre på i) sine stærke politiske forbindelser til og sin indflydelse på de forskellige berørte parter, hvoraf mange forventer, at EU indtager en stærk rolle, ii) sin evne til at fremme koordineringen og iii) sine erfaringer med ikke kun at yde humanitær bistand, men også at løse sikkerhedsspørgsmål og tage del i fasen efter konflikten og genopbygningsfasen.

I denne fælles meddelelse fremsættes forslag til hovedelementerne i en samlet strategi for EU's indsats, samtidig med at den højtstående repræsentants og Europa-Kommissionens foranstaltninger og initiativer fremhæves.

1.           EN SAMLET INDSATS FRA EU'S SIDE

EU's samlede reaktion bør sigte mod at a) støtte en politisk løsning, der sikrer en vedvarende løsning af krisen, b) forhindre en regional destabilisering som følge af, at konflikten spreder sig til nabolandene, c) klare den dramatiske humanitære situation og bistå de berørte befolkningsgrupper og d) tage fat på følgerne af konflikten for og i EU.

Vi har til hensigt at gøre følgende: · Støtte en politisk løsning af konflikten ved, at EU indtager et solidt standpunkt på den kommende internationale "Genève II"-konference. · Indlede en dialog med oppositionen for at få den til at deltage i "Genève II"-konferencen og lade sig repræsentere af en forhandlingspartner, som er beføjet til at indgå forpligtelser. · Arbejde yderligere for at sikre, at den humanitære bistand når ud til alle områder, der er berørt af konflikten. · Indføre yderligere undtagelser fra sanktionsordningen for derved at støtte den syriske befolkning. · Øge den finansielle bistand, der ydes via EU-budgettet, med 400 mio. EUR i 2013 til dækning af de presserende behov i den berørte befolkning i Syrien og regionen. · Øge støtten til værtssamfund i Syriens nabolande for derved at støtte og øge deres kapacitet til at klare flygtningestrømmen. · Fortsat opfordre FN til at undersøge påstandene om overtrædelse af menneske­rettighederne, den humanitære folkeret og de grundlæggende friheder. · Fremme solidariteten med navnlig de mest udsatte personer, som har brug for genbosættelse. · Forebygge radikaliseringen af EU-borgere og tage fat på problemet med "udenlandske krigere" fra EU, som er rejst til konfliktområdet. · Forberede genopbygningen og rehabiliteringen efter konfliktens ophør.

1.1         En indsats for at sikre en politisk løsning af konflikten

EU's hovedprioritet bør være at støtte en politisk løsning af konflikten, som skal føre til overgangen til en demokratisk proces, samtidig med at der tages fat på den katastrofale humanitære situation. EU bør støtte alle bestræbelser for at sikre, at denne proces ikke domineres af aktører, der forfølger sekteriske mål.

EU bør fortsat aktivt støtte USA's og Ruslands indsats for at få sat gang i de politiske forhandlinger på grundlag af Genèvekommunikéet fra juni 2012. Den høje repræsentant har allerede givet udtryk for sin stærke støtte til disse bestræbelser. EU bør også være parat til at yde al mulig støtte til FN's og Den Arabiske Ligas fælles særlige repræsentant for Syrien og FN i den forbindelse. I lyset af mulighederne for en "Genève II"-konference bør EU forberede et betydeligt bidrag og sikre, at EU indtager et solidt standpunkt.

Inden for rammerne af forberedelsen af den fremtidige konference bør EU arbejde tæt sammen med USA og Rusland om betingelserne for at nå frem til en syrisk ledet politisk løsning af konflikten. Det vil først kræve, at der opnås enighed om, hvem der repræsenterer konfliktens to sider, som skal være forhandlingspartnere, der er beføjet til at indgå forpligtelser. EU bør gennem de kanaler, der er til rådighed, opfordre begge parter til at deltage i forhandlingerne på en fredskonference. EU er parat til at bistå de forskellige dele af Den Nationale Koalition for Syrisk Opposition og Revolutionære Styrker (SOC) med at forberede konferencen.

EU bør fortsætte sit samarbejde med SOC, samtidig med at det er åben over for at samarbejde med andre moderate grupper og bistå dem, så de selv kan blive troværdige forhandlingspartnere. EU bør i forbindelse med sin støtte til SOC fremme en mere inkluderende holdning og sikre, at menneskerettighederne respekteres.

Inden for rammerne af fredskonferencen om Syrien bør EU udforme en række tillidsskabende foranstaltninger, som derefter gradvist gennemføres med henblik på at fremme adgangen til humanitær bistand og uhindret adgang for de humanitære nødhjælpsarbejdere, respekten for den humanitære folkeret, frigivelsen af politiske fanger, FN's observatørers tilbagevenden og den gradvise gennemførelse af en våbenstilstand.

EU bør i samråd med USA og Rusland fortsætte sit diplomatiske samarbejde med begge medlemmer af UNSC og andre vigtige lande på begge sider af konflikten, navnlig Tyrkiet, Saudi-Arabien, Qatar, Egypten, Irak, Jordan og Iran.

1.2         Inddragelse af tredjelande og ikke-statslige organisationer

De vigtigste forhandlingspartnere er USA, Rusland, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Qatar, Egypten, Samarbejdsrådet for Golfstaterne og Den Arabiske Liga. Irans rolle som en del af den politiske og militære ligning skal også anerkendes og respekteres.

De libanesiske ledere forpligtede sig i Baabdaerklæringen fra juni 2012, som alle de vigtigste politiske kræfter accepterede, til at føre en dissocieringspolitik. Hezbollahs øgede engagement internt i Syrien under påskud af at forsvare det libanesiske folk og de libanesiske helligdomme samt våbenleverancerne og krigerne til støtte for den syriske opposition fra Libanon er imidlertid i strid med den officielle dissocieringspolitik. Visse syriske oppositionsgrupper og Hezbollah har skærpet deres retorik i en situation med stadig flere episoder på tværs af grænserne. EU har i forbindelse med konflikten i Syrien fordømt krænkelserne af libanesisk område og vil igen indskærpe budskabet om, at alle i Libanon fortsat skal være forpligtet af dissocieringspolitikken og fuldt ud overholde den. EU vil desuden undersøge mulighederne for at styrke Libanons statslige sikkerheds­strukturer for derved at øge stabiliteten i Libanon og i hele regionen.

Golfstaterne og Tyrkiet er vigtige partnere, når der skal findes en varig løsning. EU vil fortsat aktivt samarbejde med disse partnere og understrege behovet for omhyggeligt at overveje al involvering i konflikten og følgerne heraf, herunder hvad angår dem, der er slutmodtagerne af disse landes militære og politiske støtte. EU vil også understrege, at det haster med at støtte op om de nuværende bestræbelser for igen at sætte gang i Genèveprocessen og udnytte de kanaler, der er til rådighed for at yde ikke-militær bistand.

EU vil over for alle samarbejds‑ og forhandlingspartnere fortsætte med at fremhæve det presserende behov for en politisk proces og forhandlinger med henblik på hurtigt at finde en løsning på konflikten og forhindre den i at sprede sig yderligere i regionen.

1.3         Retsopgør og ansvarlighed

EU har siden krisens start deltaget i en række multilaterale fora for at sikre, at der tages fat på problemet med den igangværende og systematiske overtrædelse af menneske­rettighederne, den humanitære folkeret og de grundlæggende rettigheder. EU har i tæt samarbejde med staterne i regionen indtaget en ledende rolle i FN's Menneskerettighedsråd ved at indkalde til tre ekstraordinære samlinger om Syrien og få oprettet en uafhængig undersøgelses­kommission under FN.

EU bør sikre, at dens bekymring vedrørende den udbredte overtrædelse af menneske­rettighederne medtages som en integreret del af processen for at bringe konflikten til ophør. For at fremme de vigtigste elementer i Genèvekommunikéet skal der lægges vægt på pligten til at stå til ansvar og den nationale forsoning, navnlig behovet for en omfattende pakke vedrørende retsopgør i overgangsperioden, herunder erstatning til eller rehabilitering af konfliktens ofre samt skridt hen imod en national forsoning. EU bør også minde om behovet for at træffe effektive foranstaltninger, for at udsatte grupper beskyttes og derved forebygge yderligere overtrædelser.

EU's standpunkt bør fortsat være, at Den Internationale Strafferetsdomstol skal inddrages, hvis der på nationalt plan ikke på tilfredsstillende vis tages fat på problemerne med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Da FN's Sikkerhedsråd på grund af situationen i Syrien på et hvilket som helst tidspunkt kan rette henvendelse til Den Internationale Strafferetsdomstol, bør EU fortsat opfordre Sikkerhedsrådet til øjeblikkeligt at se nærmere på alle aspekter af situationen i Syrien, også dette spørgsmål.

Under hensyn til betydningen af at dokumentere overtrædelserne på stedet, herunder den mulige brug af kemiske stoffer og våben, og betydningen heraf, for at sikre, at gerningsmændene stilles til ansvar, bør EU fortsat støtte undersøgelseskommissionen. EU bør også igen opfordre de syriske myndigheder til fuldt ud at samarbejde med undersøgelses­kommissionen, bl.a. ved øjeblikkeligt at give EU fuld og uhindret adgang til syrisk område. I områder, der kontrolleres af oppositionen, bør undersøgelseskommissionen også uhindret kunne udføre sit arbejde.

1.4.        Sanktioner

EU er begyndt at indføre undtagelser fra den sanktionsordning, der er indført over for Syrien, for derved at støtte oppositionen og den syriske befolkning. I den forbindelse blev der indført undtagelser fra de økonomiske foranstaltninger vedrørende olie‑, gas‑ og banksektorerne, som medlemsstaternes kompetente myndigheder kunne tillade. SOC vil blive hørt i forbindelse med godkendelsen af disse undtagelser. Undtagelserne skal være en hjælp til den syriske civilbefolkning, navnlig med henblik på dækning af de humanitære behov, opretholdelse af en række grundlæggende tjenester, genopbygning, genskabelse af den normale økonomiske aktivitet og andre civile formål. Der arbejdes på nuværende tidspunkt for at sikre en effektiv gennemførelse af disse foranstaltninger og indkredse andre mulige undtagelser til gavn for den syriske befolkning. Fra 1. juni vil medlemsstaternes politik for eventuelle våben­leverancer til Syrien være omfattet af de strenge betingelser, der er fastsat i Rådets erklæring af 27. maj. Alle andre typer bistand skal overholde konklusionerne af mødet i Rådet (udenrigsanliggender) og den eksisterende EU-ramme (fælles holdning vedrørende kontrol med våbeneksport).

1.5.        Kemiske og biologiske trusler

Der er stigende bekymring over rapporter om brugen af kemiske og biologiske våben i Syrien. EU vil fortsat opfordre til, at FN's inspektører får adgang til landet for at undersøge alle sådanne påstande. For at forebygge, opdage og reagere på sådanne katastrofale begivenheder med potentielt dødelige følger for befolkningen i regionen er EU på nuværende tidspunkt ved at undersøge mulighederne for yderligere koordinering og samarbejde med EU-medlemsstaterne, relevante internationale organer (OCHA, ICRC, WHO, INTERPOL and OPCW) og strategiske partnere.

De nylige kontakter med USA's regering, der sigtede mod at øge koordineringen mellem EU og USA på CBRN-området (kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare materialer), navnlig den konkrete støtte til Jordan, udgør et positivt fremskridt og viser nytten af et øget samarbejde på dette område.

EU vil fortsat indtrængende opfordre Syrien til snarest muligt at tiltræde konventionen om kemiske våben og ratificere konventionen om biologiske våben. EU minder om, at enhver brug af kemiske våben, uanset hvem der gør det og under hvilke omstændigheder det sker, er forkastelig og fuldt ud i strid med det internationale samfunds retsnormer og standarder. De syriske myndigheder har et særligt ansvar for at sikre, at deres kemiske våben lagres sikkert, mens de venter på at blive destrueret under uafhængige instansers kontrol, og ikke falder i hænderne på andre statslige eller ikke-statslige aktører.

1.6.        Optrapning af bistanden

Kommissionen er ved at mobilisere yderligere 400 mio. EUR i 2013 i humanitær og anden økonomisk bistand og udviklingsbistand for at dække de presserende behov og tage fat på følgerne af krisen i Syrien og nabolandene, navnlig Libanon og Jordan. Med henblik herpå vil den trække på de eksisterende reserver og omfordelinger af midlerne til bistand til tredjelande. Landene i regionen har brug for humanitær bistand til at håndtere krisen og bistand til udviklingssamarbejde for at kunne bistå flygtninge og andre personer, der har brug for beskyttelse, og værtsbefolkningerne samt at støtte sundheds‑ og uddannelses­systemerne, der er ved at bryde sammen.

Kommissionen opfordrer FN-organer, ngo'er, internationale organisationer og andre donorer til at prioritere hjælpeaktioner og målrette dem mod de mest udsatte og at øge koordineringen for derved at udnytte de disponible midler bedst muligt. Det kan planlægges senere at oprette en EU-trustfond for Syrien, som skal være med til at fremme og koordinere bidragene fra alle EU-donorer og andre interesserede donorer.

Der vil blive gjort alt for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen af EU's indsats hele tiden er i trit med begivenhederne i marken. Det omfatter en gennemgang af alle instrumenter for bistand til tredjelande, brug af hurtige kriseprocedurer for økonomisk bistand og udviklingsbistand (ikke-humanitær bistand) til de mest berørte nabolande samt mulighed for makroøkonomisk støtte.

Kommissionen har allerede foreslået, at EU yder op til 180 mio. EUR i makrofinansiel bistand til Jordan. Den vil også overveje at mobilisere andre EU-instrumenter ud over de tiltag, der allerede er planlagt.

I de seneste fem år har 344 studerende og medlemmer af akademisk personale draget nytte af EU's Erasmus Mundus-ordning. Derudover har hidtil 21 syriske studerende (bl.a. fordrevne studerende) i 2013 fået stipendier, og ca. 40 vil få nye stipendier i studieåret 2013-2014. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at der findes passende løsninger for disse studerende ved udløbet af deres stipendium, navnlig for at forhindre en situation, hvor de tvinges til at vende tilbage til Syrien. Kommissionen vil fortsat tilbyde stipendier til syriske studerende fra flygtningegrupper og finde måder, hvorpå det er muligt at støtte flere.

EU bekræfter princippet om respekt for og beskyttelse af verdens kulturarv og udtrykker dyb bekymring over beskadigelsen af kulturgoder, arkæologiske fundsteder og monumenter af uerstattelig historisk værdi i Syrien.

EU vil optrappe det offentlige diplomati med lande i regionen og internationale partnere samt med den brede offentlighed for på hensigtsmæssig vis at informere om EU's strategi som reaktion på krisen i Syrien og hjælpe med til at sikre, at andre donorer opfylder deres forpligtelser og løfter om økonomiske midler.

1.7.        Hjælp til mennesker med behov for international beskyttelse

Fra begyndelsen af krisen i april 2011 indtil udgangen af 2012 ansøgte 32 000 personer, der hævdede, at de var syriske statsborgere, om beskyttelse i EU. I 2013 ligger tallet indtil videre på 7 500. Der synes på nuværende tidspunkt at være generel konsensus om, at syrere i EU ikke bør sendes tilbage til Syrien uanset deres retlige status. FN's Højkommissær for Flygtninge opfordrede for nylig i et brev til Kommissionen og medlemsstaterne til at give 10 000 syriske flygtninge fra lande i Mellemøsten og Nordafrika tilladelse til indrejse i EU af humanitære årsager og genbosætte yderligere 2 000 syriske statsborgere, hovedsageligt særligt udsatte flygtninge, herunder alvorligt syge og handicappede. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at reagere positivt på denne opfordring ved at give disse mennesker adgang til genbosættelse eller indrejse af humanitære årsager. Derudover opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at være generøse, når det drejer sig om at udstede humanitære visa til personer, der er blevet fordrevet på grund af krisen i Syrien, og som på nuværende tidspunkt har familiemedlemmer i EU, samt at give indrejse til alle syrere, der ankommer til EU's ydre grænser. På nuværende tidspunkt er der elleve Schengenlande, der kræver lufthavnstransitvisum for syriske statsborgere. I lyset af de nuværende omstændigheder finder Kommissionen ikke, at det er passende at tilføje Syrien til den fælles liste over lande, hvis statsborgere skal have lufthavnstransitvisum, således som visse medlemsstater kræver inden for rammerne af den igangværende årlige revision af de nationale krav om lufthavnstransitvisum.

På grundlag af den vurdering af situationen i marken, som FN's Højkommissær for Flygtninge har foretaget, er Kommissionen parat til at overveje at tage yderligere skridt til at lette den byrde, som det stadig større antal flygtninge, der opholder sig i Syriens nabolande, udgør. Kommissionen er desuden ved at udforme et regionalt beskyttelsesprogram, der skal kunne anvendes fra udgangen af 2013, for derved at styrke Syriens nabolandes langsigtede kapacitet til at tage sig af flygtninge i overensstemmelse med internationale standarder. Programmet, hvortil der er knyttet et budget på over 13,2 mio. EUR - hvoraf 10 mio. EUR kommer fra EU-budgettet og de resterende 3,2 mio. EUR fra de medlemsstater, der har til hensigt at deltage i programmet - vil omfatte såvel en stor beskyttelsesdel vedrørende bl.a. registrering af flygtninge, opbygning af administrativ kapacitet og fortalervirksomhed samt foranstaltninger, der er direkte til gavn for flygtningene, f.eks. øget adgang til socioøkonomiske rettigheder såsom uddannelse og sundhedspleje. Programmets nøjagtige omfang vil afhænge af, hvor parate Syriens nabolande er til at medvirke i bestemte foranstaltninger.

Endelig har Kommissionen til hensigt - sammen med Det Europæiske Asylstøttekontor - at fortsætte drøftelserne med medlemsstaterne om syrernes situation i EU med henblik på at sikre en større grad af konvergens mellem medlemsstaternes tilgang til behandling af de syriske asylansøgere, navnlig hvad angår vurderingen af deres asylansøgninger.

1.8.        Forebyggelse af radikalisering og løsning af problemet med "udenlandske krigere"

EU skal fortsat være agtpågivende, hvad angår den trussel, som EU-borgere, der rejser til Syrien som udenlandske krigere, kan udgøre for EU's sikkerhed. Kommissionen vil fortsat støtte aktioner, der har til formål at forhindre, at mennesker bliver radikaliseret og rejser fra EU til Syrien som udenlandske krigere, ved at øge antallet af initiativer, der taler herimod, og tilbyde bistand til medlemsstaterne i forbindelse med den potentielle trussel, som de tilbagevendte krigere kan udgøre. Det vil ske i forbindelse med det arbejde, som Kommissionen indledte inden for rammerne af EU's netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering, hvis aktioner har til formål at forebygge og bekæmpe voldelig ekstremisme. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at bruge anden generation af Schengeninformationssystemet til bedre at overvåge udenlandske krigeres bevægelser. Kommissionen vil også fortsat samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at få vedtaget forslaget til direktiv om passagerlisteoplysninger (PNR), da behandlingen af PNR-oplysninger kan bruges som et redskab til at opdage udenlandske krigeres bevægelser, når de flyver ud af eller ind i EU. Derudover kunne EU-instrumenterne og de instrumenter, der er til rådighed inden for rammerne af internationale aftaler såsom programmet til sporing af finansiering af terrorisme udnyttes bedre til at opspore betalinger i tilknytning til terrorbevægelser. Kommissionen vil desuden fortsat fremme løbende risikoanalyser med henblik på at indkredse de vigtigste sikkerhedsrisici for EU som følge af det stigende antal udenlandske krigere og at yde støtte til at finde mulige foranstaltninger til at begrænse disse risici. Det vil ske sammen med EU's Efterretningsanalysecenter (IntCen), Europol og Frontex.

På Rådets (retlige og indre anliggender) møde den 7. juni 2013 enedes man på grundlag af en rapport fra EU-antiterrorkoordinatoren om at gøre en fælles indsats for at bekæmpe denne trussel. Det kan omfatte udveksling af oplysninger og bedste praksis, gennemførelse af mere dybtgående analyser af de udenlandske krigeres motivation, stærkere inddragelse af tredjelande og øget brug og koordinering af de eksisterende instrumenter, netværk og agenturer.

1.9.        Planlægning af fremtiden og forbedret koordinering

EU er begyndt at planlægge tiden efter konfliktens afslutning, herunder, men ikke kun dets engagement på områderne fred og sikkerhed, genopbygning og rehabilitering, valg, retsvæsen og retsstatsprincippet samt humanitære anliggender.

Behovene vil blive vurderet enten på grundlag af FN's skøn eller eventuel en postkonfliktvurdering af behovene. Ved brug af satellitbilleder er Kommissionen allerede ved at foretage en vurdering af skaderne for at give et skøn over genopbygningsomkostningerne, og de foreløbige skøn viser, at der er sket omfattende skader i de områder, der er mest berørt af konflikten, navnlig i Aleppo. Dette sker inden for rammerne af kernegruppen af donorer for Syrien sammen med USA og Japan. I 2014 og derefter er EU desuden parat til at mobilisere mere bistand (både humanitær og ikke-humanitær), uanset om situationen i 2013 ændrer sig, eller om krisen fortsætter.

For i højere grad at koordinere bistanden under hele krisen og for at EU kan spille en mere fremtrædende og aktiv rolle, foreslår Kommissionen og den høje repræsentant, at opfølgningen sker under vejledning fra og overvågning af en fælles arbejdsgruppe bestående af Kommissionens tjenestegrene og Udenrigstjenesten, som skal holde øje med og koordinere EU's aktiviteter. Samtidig har EU også til hensigt at øge sin rolle som koordinator for donorerne i forbindelse med økonomisk bistand og udviklingsbistand til Syrien, men også til Libanon og Jordan, da disse to lande er økonomisk hårdest ramt af krisen i Syrien, og at danne bro mellem hoveddonorerne, FN og de internationale finansieringsinstitutioner med henblik på planlægning af overgangen til et nyt regime, da de alle har specifikke komparative fordele i den forbindelse. EU vil fortsat deltage aktivt i gruppen vedrørende økonomisk genopretning og udvikling under gruppen af Syriens venner.

2.           EU-STØTTE TIL SYRIEN OG NABOLANDENE

Konflikten har medført, at mindst 6,8 mio. mennesker har brug for hjælp, og 4,25 mio. er blevet fordrevet internt. Den vanskelige sikkerhedssituation og problemerne med at få adgang til Syrien er de væsentligste forhindringer for at få hjælpen frem. Siden slutningen af 2011 er der via EU-budgettet som en direkte reaktion på krisen blevet finansieret foranstaltninger inden for og uden for Syrien til en værdi af 440 mio. EUR (humanitær bistand: 265 mio. EUR og ikke-humanitær bistand: 175 mio. EUR). EU-medlemsstaterne har stillet yderligere 413 mio. EUR til rådighed.

2.1.        I Syrien

Humanitær bistand

Den 7. juni 2013 fremlagde FN nye skøn over behovene for hjælp i Syrien og nabolandene. Ifølge disse skøn vil 10 mio. syrere, halvdelen af landets befolkning, have brug for hjælp inden årets udgang, og FN's udsendte nye appeller om donorbistand på 4,4 mia. USD (3,3 mia. EUR).

De stadig større problemer med at få adgang til Syrien kan gøre leveringen af humanitær bistand stadig sværere, og det kan få flere og flere syrere til at søge tilflugt i nabolandene. Det betyder kort sagt, at hvis adgangsforholdene internt i Syrien bliver umulige, vil EU's og det internationale samfunds humanitære bistand skulle bruges på flygtninge. EU er desuden ved at afprøve alternative kanaler for levering af hjælp i Syrien. Det forventes, at de vil blive udvidet i takt med, at nabolandene i stadig højere grad bliver interesseret i at gøre det lettere at få den humanitære bistand frem i Syrien.

Det har vi gjort hidtil: · Ydet 124 mio. EUR i humanitær bistand fra EU-budgettet. · I Syrien går EU's humanitære støtte til medicinsk nødhjælp, beskyttelse, fødevarebistand, vand, sanitet og hygiejne, nødindlogering og logistik. Uden for Syriens grænser sikrer midlerne, at mennesker, der flygter fra landet, får livreddende bistand såsom lægehjælp, fødevarer, nødindlogering, hygiejnesæt, vand og sanitære faciliteter samt beskyttelse. · EU's humanitære støtte kanaliseres via Røde Kors/Røde Halvmåne, forskellige internationale ngo'er og humanitære organisationer under FN, herunder UNHCR og organisationer, hvis mandat fokuserer på beskyttelse af og bistand til børn såsom UNICEF og Save the Children. · Der er også blevet ydet bistand i form af naturalier til Tyrkiet og Jordan via aktivering af EU's civilbeskyttelsesordning, hvilket førte til levering af ambulancer, tæpper, varmeapparater og andet til en samlet værdi af 1 mio. EUR. · EU's beredskabscenter udsendte eksperthold til Jordan og Libanon for at få vurderet behovene for bistand til syriske flygtninge. Det skete i tæt samarbejde med humanitære eksperter og lokale myndigheder. Vi har til hensigt at gøre følgende: · Øge den humanitære bistand med 250 mio. EUR, så den når op på 515 mio. EUR for både Syrien internt og dets nabolande i resten af 2013. · Yde mere bistand i form af naturalier og ekspertise via EU's civilbeskyttelsesordning og EU's beredskabscenter.

Økonomisk bistand og udviklingsbistand

Den nuværende bistand, der er ydet via EU-budgettet, har hovedsageligt været fokuseret på støtte‑ og kapacitetsopbygningsforanstaltninger for menneskeretsforkæmpere og unge aktivister og sikring af adgangen til ikke-humanitære tjenester såsom uddannelse, psykosocial støtte og indkomststøtte. Kommissionen har indkredset andre foranstaltninger i de ikke-humanitære sektorer, som kan finansieres. Det drejer sig om erhvervsuddannelse, sundhed, støtte til uafhængige og frie medier, bevarelse af kulturarven, fremme af dialog, forberedelse af overgangen til et nyt regime og de syriske civilsamfundsorganisationers kapacitets­opbygning. Derudover har Kommissionen sammen med medlemsstaternes myndigheder for nylig godkendt flere midler (10 mio. EUR fra stabilitetsinstrumentet) til pilotprojekter i Syriens nordlige regioner.

Fremover vil den økonomiske bistand og den udviklingsbistand, der kan ydes internt i Syrien, direkte afhænge af den politiske og militære udvikling i konflikten. Det er nødvendigt at konsolidere og udvide kanalerne for levering af bistand, således at civilbefolkningen hurtigst muligt kan få hjælp, men donorernes indsats kan i væsentlig grad blive vanskeliggjort eller endog forhindret som følge af fjendtlighederne mellem konfliktens parter. Under de nuværende omstændigheder er det gennemførelsesbetingelserne, der fortsat er den største udfordring, da det er vigtigt omhyggeligt at overvåge, hvem der får bistand, da denne bistand kan misbruges til at øge konflikten.

Forskellige muligheder for at kanalisere mere ikke-humanitær økonomisk bistand og udviklingsbistand ud til dækning af befolkningens behov er blevet vurderet. I kølvandet på konklusionerne af Det Europæiske Råds møde den 13.-14. december 2012[1]er det blevet undersøgt, hvilke andre kanaler der kan benyttes til at yde støtte til den syriske befolkning, herunder bl.a. de lokale forvaltningsråd, der for nyligt blev oprettet i de dele af det nordlige Syrien, som oppositionen kontrollerer.

Det har vi gjort hidtil: · Ydet 53 mio. EUR i økonomisk bistand og udviklingsbistand fra EU-budgettet, herunder de foranstaltninger, der er nævnt nedenfor. · Iværksat to projekter, som er ved at blive gennemført af FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten internt i Syrien (10 mio. EUR), og som hovedsageligt er rettet mod palæstinensiske flygtninge, men også skal støtte den syriske befolkning. Det første projekt (7,3 mio. EUR) sigter mod at give unge en række kvalifikationer og sikre deres deltagelse i lokalsamfundene ved at give den chancen for at starte lokale udviklingsinitiativer, som kan være med til at mindske virkningerne af krisen. Via det andet projekt (2,7 mio. EUR) ydes der social bistand til de mest udsatte husholdninger, som er blevet påvirket af de stigende priser på fødevarer og andre grundlæggende tjenester som følge af krisen. · Samarbejdet med UNICEF (5,7 mio. EUR) for at bistå udsatte og fordrevne børn med at få en uddannelse i Syrien. · Gennemført andre projekter via ngo'er med henblik på at opbygge det syriske civilsamfunds aktørers kapacitet til at gennemføre små projekter internt i Syrien. Kommissionen yder desuden støtte på menneskerettighedsområdet (støtte til menneskerettighedsforkæmpere, kontrol med overtrædelser af menneskerettighederne) og til mediesektoren. Vi har til hensigt at gøre følgende: · Optrappe den støtte, der allerede er ydet for at dække de stigende behov internt i Syrien ud over den humanitære bistand, der er ydet, og via alle potentielle kanaler. · Yde supplerende støtte til ngo'er, som leverer en række grundlæggende tjenesteydelser på bl.a. sundheds‑ og uddannelsesområdet, og støtte til de uafhængige medier. · Yde yderligere støtte til FN til grundlæggende tjenesteydelser på bl.a. sundheds‑ og uddannelsesområdet og til beskyttelse af kulturarven. · Yde støtte til oppositionsenheder med henblik på at koordinere bistanden til civilbefolkningen mere effektivt. Bistå lokalrådene med at genskabe og opretholde vigtige grundlæggende tjenesteydelser, f.eks. på sundhedsområdet og hvad angår elforsyning, renovation og rå- og hjælpestoffer til landbruget.

2.2.        Libanon

I intet andet land er der så stor risiko for, at den syriske konflikt skal sprede sig ind over grænsen som i Libanon. Libanons grænser har været helt åbne for alle flygtninge, som nu tæller over 513 000. Landet står over for en dramatisk flygtningekrise, idet flygtningene nu udgør over 10 % af den libanesiske befolkning og forventes at stige til 25 % ved årets udgang. 70 % af flygtningene er kvinder og børn. Myndighederne er ikke i stand til alene at klare denne krise, som har vidtrækkende såvel humanitære som politiske, sikkerhedsmæssige og socioøkono­miske konsekvenser.

Det har vi gjort hidtil: · Ydet i alt 113 mio. EUR i bistand (både humanitær og ikke-humanitær bistand) fra EU-budgettet. · Den humanitære bistand er fokuseret på registrering af flygtninge, sundhedsaktiviteter (herunder akut lægehjælp til de sårede), fødevarebistand, distribution af nonfoodprodukter (telte, madrasser, tæpper, varmeapparater osv.), nødindlogering, vand og sanitære faciliteter, retlig bistand og logistik. · Iværksat forskellige projekter til støtte for UNCHR, UNICEF, UNWRA, civilsamfundsorganisationer og den libanesiske regering - 45 mio. EUR til de syriske flygtninges behov på mellemlang og lang sigt, herunder støtte til uddannelse og genopbygning og rehabilitering. Vi har til hensigt at gøre følgende: · Yderligere øge den humanitære bistand med 250 mio. EUR. En tranche på 20 mio. EUR vil blive gennemført inden udgangen af juli. · Iværksætte et initiativ til 40 mio. EUR med henblik på fortsat at støtte aktiviteterne på områderne uddannelse, genopbygning og rehabilitering og at støtte regeringens koordineringsindsats. · Udsende en militærekspert fra EU til EU-delegationen, som skal rådgive i sikkerhedsspørgsmål og yde støtte til de libanesiske væbnede styrker. · Omlægge igangværende programmer (for i alt 75 mio. EUR) på områderne uddannelse, genopbygning og rehabilitering samt indkomstskabende aktiviteter for derved at tage hensyn til følgerne af krisen i Syrien.

Forholdene øger risikoen i en allerede udsat politisk og makroøkonomisk situation. I januar 2013 skønnede den libanesiske regering og FN's Højkommissær for Flygtninge, at de samlede årlige udgifter til at modtage flygtninge var på mere end 700 mio. USD. Virkningerne af krisen i Syrien på den samlede økonomiske aktivitet har været blandede, men det er tydeligt, at Libanons budget vil lide herunder. I det nuværende forslag til budget for 2013 er der kalkuleret med et underskud på 3,5 mia. USD.

Desuden har den nuværende politiske usikkerhed sammen med den voksende polarisering sat Libanons officielle dissocieringspolitik under pres. Sekterisk vold i Nordlibanon, voldsomme sammenstød på tværs af grænserne og gentagne krænkelser af Libanons territoriale integritet får landet til at bevæge sig i en farlig retning.

Siden krisens begyndelse har EU i alt ydet en støtte på 113 mio. EUR til Libanon. Den stadige forværring af situationen kræver imidlertid en yderligere ekstraordinær indsats fra EU's side, som skal omfatte foranstaltninger på kort og lang sigt til stabilisering af Libanon. Det er vigtigt at beskytte landet mod visse lokale og regionale aktørers bestræbelser på at få de syriske kampe til at sprede sig ind på libanesisk jord. EU's indsats skal først og fremmest sigte mod at mindske konflikten. Bestræbelserne på at danne en regering og komme i gang med det konkrete arbejde, herunder styring af flygtningestrømmen, skal støttes for at undgå et farligt politisk tomrum. Udsættelsen af valget og forlængelsen af parlamentets mandat med 17 måneder risikerer at skabe et demokratisk underskud i Libanon og udvide den sekteriske polarisering.

I forbindelse med den omfattende bistandspakke, vi er ved at gennemføre, skal der fortsat gøres en indsats for at styrke de libanesiske myndigheders kapacitet til at klare krisen, herunder gennem støtte til den sociale infrastruktur, og forbedre koordineringen mellem ministerierne og mellem donorerne. Samtidig vil det være nødvendigt at optrappe den humanitære bistand for at dække flygtningenes stigende behov. EU's bistand er ved at blive tilpasset, så der fokuseres på uddannelse og sundhed samt udsatte grupper, herunder palæstinensiske flygtninge fra Syrien. Der skal også tages hensyn til muligheden for at bygge flygtningelejre, som de libanesiske myndigheder for nylig foreslog, herunder de uundgåelige sikkerhedsrisici, dette indebærer. Det er vigtigt at undersøge alle muligheder for at løse Libanons problemer, herunder inddragelse af internationale finansielle institutioner.

EU's samlede strategi skal også omfatte støtte til Libanons væbnede styrker. De udgør en af vigtig del af Libanons sikkerhedsapparat, men fungerer uden en statslig/militær forsvarsstrategi. Libanons væbnede styrker er respekterede, og da deres struktur går på tværs af konfessioner, opfattes de som upartiske og neutrale. Der er brug for yderligere dialog og samarbejde for at styrke Libanons væbnede styrkers kapacitet som en upartisk garant for sikkerheden i Libanon.

2.3.        Jordan

Trods den stadig vanskeligere makroøkonomiske situation i Jordan har landet spillet en vigtig rolle ved at yde støtte til det stadig voksende antal flygtninge, der flygter fra grusomhederne (i begyndelsen af juni var der over 472 000, der var registreret eller ved at blive registreret som flygtninge hos FN's Højkommissær for Flygtninge).

Det har vi gjort hidtil: · Ydet 87 mio. EUR i bistand (både humanitær og ikke-humanitær bistand) fra EU-budgettet. · Den humanitære bistand er fokuseret på sundhedsaktiviteter (herunder akut lægehjælp til de sårede i krigen), fødevarebistand, distribution af nonfoodprodukter (telte, madrasser, tæpper, varmeapparater osv.), nødindlogering, vand og sanitære faciliteter, psykosocial bistand og beskyttelse. · Iværksat forskellige projekter, der støtter UNICEF og UNESCO - 20,9 mio. EUR for at sikre adgangen til formel og uformel uddannelse og andre tjenester for udsatte syrere, navnlig børn, samt værtssamfundene. Vi har til hensigt at gøre følgende: · Yderligere øge den humanitære bistand med 250 mio. EUR. En tranche på 20 mio. EUR vil blive gennemført inden udgangen af juli. · Øge støtten til værtssamfundene i det nordlige Jordan og stå i spidsen for koordineringen af den internationale bistand til disse samfund. · Yde 25 mio. EUR i økonomisk bistand og udviklingsbistand - 20,4 mio. EUR i budgetstøtte til de jordanske myndigheder, som skal være med til at dække udgifterne til at undervise syriske flygtningebørn i jordanske byer, som er særlig berørt af flygtningekrisen, og yderligere 4,6 mio. EUR til UNICEF. Mobilisere endnu en tranche på 25 mio. EUR i næste fase.

Regeringen har hidtil baseret sine skøn over omkostningerne for 2013 på grundlag af et samlet antal flygtninge på 660 000. Ifølge skønnene er de samlede omkostninger i forbindelse med dette antal flygtninge på 1,4 mia. USD, som skal dækkes over statsbudgettet og af internationale organisationer.

De økonomiske forhold i Jordan er blevet værre siden 2011 som følge af regional uro og et svækket regionalt og globalt økonomisk klima. Siden konfliktens start i Syrien skønnes omkostningerne ved at modtage syriske flygtninge at være på over 600 mio. EUR (ca. 3 % af BNP). De jordanske myndigheder har som følge af et drastisk fald i valutareserverne indgået en 36 måneders standbyaftale med IMF om 2 mia. USD.

Siden krisens begyndelse har EU i alt ydet 87 mio. EUR i støtte til Jordan. Der er helt klart behov for yderligere støtte. Ud over den nødvendige supplerende humanitære bistand fra EU-budgettet, der skønnes at ligge i størrelsesordenen 50-75 mio. EUR, bør EU's svar på Jordans anmodning om støtte være at yde sektorbudgetstøtte, således at de eksisterende programmer, navnlig på uddannelsesområdet, kan udbygges.

Derudover opfordres Rådet og Europa-Parlamentet til at træffe beslutning om Kommissionens forslag om at yde 180 mio. EUR i makrofinansiel bistand til Jordan, hvilket også vil være med til at lette Jordans økonomiske problemer.

2.4.        Tyrkiet

Tyrkiet har siden krisens begyndelse taget imod mere end 380 000 syriske flygtninge i 17 modtagelsescentre ud over de mange (370 000 ifølge visse skøn), som er indrejst på tyrkisk område uden straks at blive registreret i lejre, og som på nuværende tidspunkt opholder sig i forskellige byer i landet. FN's Højkommissær for Flygtninge forudser, at der ved udgangen af 2013 vil være op mod 1 mio. flygtninge i Tyrkiet. Tyrkiet har bebudet, at det vil opføre 5 nye lejre med en samlet supplerende kapacitet på 60 000, hvoraf den ene vil være for assyrere (kristne). De tyrkiske myndigheder har forbilledlige modtagelsescentre og yder en passende humanitær bistand.

Tyrkiet har hidtil været nødt til at påtage sig en betydelig finansiel byrde på ca. 600 mio. EUR og har ikke fået meget støtte fra det internationale samfund. EU har givet løfte om en pakke på 27 mio. EUR, navnlig for at støtte FN's Højkommissær for Flygtninge og lokale organisationer og lokalsamfundene med at klare flygtningesituationen. Myndighederne oplever et stigende pres på og spændinger inden for lokalsamfundet (bl.a. hvad angår adgangen til sundheds‑ og uddannelsessektoren). Disse spændinger kan stige som følge af ikrafttrædelsen af den nye lov om udlændinge og international beskyttelse, som med tiden skal bane vejen for, at flygtninge kan søge arbejde på det åbne marked. Derudover har den tyrkiske befolkning, navnlig som følge af bombeangrebet i Reyhanli i den sydlige provins Hatay, hvor flere end 50 blev dræbt, været bekymret over, hvor udsat Tyrkiet er som følge af krisen i Syrien. Det vil være muligt for Tyrkiet at få flere ressourcer, hvis det lader flere internationale ngo'er registrere og giver dem adgang til landet.

2.5.        Irak

I begyndelsen af juni tog Irak imod ca. 158 000 flygtninge, hvoraf de fleste kom fra den nordlige del af landet (den kurdiske region). Det er på nuværende tidspunkt muligt at forvalte nødhjælpen til dækning af flygtningenes humanitære behov ved hjælp af støtte fra det irakiske ministerium for migration og fordrevne i samarbejde med FN's Højkommissær for Flygtninge og andre FN-organer. Den irakiske grænse i Anbar-provinsen er lukket det meste af tiden, og kun et begrænset antal personer får lov at passere hver dag. Det vigtigste grænseovergangssted mellem Syrien og den kurdiske region i Irak har været lukket siden maj 2013.

Irak står midt i en alvorlig politisk krise. De sekteriske spændinger er stigende, hvilket skaber bekymring i et land, hvor det politiske liv er baseret på en skrøbelig etnisk/sekterisk balance. Den politiske proces i Irak efter 2003 risikerer at løbe af sporet.

Situationen internt forværres af de alvorlige politiske og sikkerhedsmæssige afsmittende virkninger af krisen i Syrien. Det er bekræftet, at der er forbindelser mellem Al-Qaeda i Irak - som er ansvarlig for de fleste terrorangreb - og radikale elementer i Syrien, navnlig Jabhat al-Nusra.

En eskalerende krise i Irak, et land, hvor brudlinjen mellem den shiamuslimske og den sunnimuslimske verden er blevet synlig igen, kan få meget store regionale forgreninger. EU bør derfor øge kontakten til de irakiske myndigheder og repræsentanter for alle politiske partier for at yde støtte til alle lokale initiativer, der kan skabe større stabilitet.

3.           KONKLUSIONER

Situationen i Syrien er den mest dramatiske humanitære situation i verden i øjeblikket. EU har en humanitær og moralsk pligt til at bistå mennesker i nød. Det er derfor, Kommissionen og den høje repræsentant har lovet at mobilisere en betydelig hjælpepakke. Kommissionen vil yde yderligere 400 mio. EUR fra dette års budget til dækning af de humanitære, økonomiske og udviklingsmæssige behov i Syrien og nabolandene, navnlig Jordan og Libanon, hvilket bringer EU's hidtidige samlede bidrag op på over 1,25 mia. EUR.

Den alvorlige krise og de menneskelige lidelser i Syrien og nabolandene kan imidlertid ikke bringes til ophør med ekstra penge. Det er derfor nødvendigt hurtigt at finde en varig politisk løsning, som garanterer, at volden stopper, og som fører til en inklusiv overgangsregering. Dette kan kun ske gennem dialog. At hjælpe med at finde denne politiske løsning udgør selve kernen i EU's indsats og understøtter den samlede strategi, der redegøres for i denne fælles meddelelse.

EU's politiske og finansielle støtte ydes både umiddelbart og på den lange bane. I meddelelsen understreges EU's vilje til at støtte dem, der stræber efter fred og demokrati i regionen, og at mindske de lidelser og den elendighed, som krisen forårsager. EU har gode forudsætninger for at yde et afgørende bidrag ved at samordne de instrumenter og politikker, der står til rådighed. I lyset af den stigende regionale ustabilitet og det voksende humanitære behov er denne meddelelse samtidig en opfordring til andre donorer om at fordoble deres indsats for at løse krisen.

Bilag 1

EU's samlede støtte som følge af krisen i Syrien (pr. 11.6.2013) ||

Bistandstyper || Allerede ydet bistand || I alt || Yderligere bistand || I ALT

Syrien || Jordan || Libanon || Tyrkiet || Irak || På regionalt plan

EU's humanitære bistand || 124 || 63 || 66 || 6 || 6 || 0 || 265 || 400 || 840

EU's ikke-humanitære bistand (økonomisk bistand, udviklingsbistand og stabiliseringsbistand) || 53 || 24 || 48 || 22 || 7 || 21 || 175

I ALT fra EU-budgettet || 178 || 87 || 113 || 27 || 14 || 21 || 440 || 400 || 840

Procent || 40 % || 20 % || 26 % || 6 % || 3 % || 5 % ||

EU-medlemsstaternes bidrag (humanitær bistand) || || || || || || || 413 || || 413

I ALT FRA EU (EU-budgettet + medlemsstaterne) || || || || || || || 853 || 400 || 1 253

Bilag 2

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1         Forslagets/initiativets betegnelse

Fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik: "En samlet EU-strategi for krisen i Syrien"

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[2]

Eksterne forbindelser

1.3.        Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[3]

X Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Europa i verden: større vægt på den internationale scene

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

19.08 Den europæiske naboskabspolitik og forbindelserne med Rusland

23.02 Humanitær bistand

Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter – 19.08

1. Forbedre betingelserne for et tæt samarbejde mellem EU og nabolandene og for regional og multilateral integration.

2. Støtte økonomiske reformer og sektorreformer i EU's nabolande og fremme en større integration med EU og blandt nabolandene selv.

3. Fremme demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet og bidrage til konfliktløsning i EU's nærområde.

Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter – 23.02

1. At sikre en hurtig, effektiv og behovsbaseret ydelse af nødhjælp og humanitær bistand fra EU til mennesker, der står over for de umiddelbare følger af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og yde bistand til ofre for langvarige kriser.

1.5.        Varighed og finansielle virkninger

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

– X  Forslag/initiativ gældende i 2013

– X  Finansielle virkninger i 2013

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.        6.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[4]

x Direkte central forvaltning ved Kommissionen

x Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– X  forvaltningsorganer

– ¨ organer oprettet af Fællesskaberne[5]

– X  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– X  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

¨ Delt forvaltning med medlemsstaterne

X Decentral forvaltning sammen med tredjelande

X Fælles forvaltning med internationale organisationer

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

De kontrol‑ og rapporteringsregler, der er fastsat i de relevante retsgrundlag, vil finde anvendelse.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

1) Den manglende politiske og administrative stabilitet i partnerlandene kan medføre vanskeligheder i forbindelse med udformningen af programmer, forsinkelser i udbetalingen af midler og tab af effektivitet.

2) Den manglende formidling af oplysninger kan betyde, at problematiske spørgsmål vedrørende bistandsforvaltning ikke bliver løst.

2.2.2.     Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

De påtænkte kontrolmetoder er i overensstemmelse med Kommissionens interne kontrolstandarder som fastsat i forvaltningsplanerne for de relevante tjenester.

Hvad angår humanitær bistand, findes der et effektivt kontrolsystem baseret på brugen af eksterne eksperter, der foretager forudgående vurderinger af projekter og forestår overvåg­ningen og evalueringerne. De humanitære projekter er genstand for ekstern revision.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Beskyttelsen af Den Europæiske Unions finansielle interesser og bekæmpelsen af svig og uregelmæssigheder er en integrerende del af de relevante retsgrundlag. Det er den relevante anvisningsberettigede, der har ansvaret for den administrative overvågning af kontrakter og betalinger, mens ansvaret for den humanitære bistand ligger hos hovedsædet med bistand fra ECHO's eksperter. Der vil blive lagt særlig vægt på udgifternes art (udgifternes støtte­berettigelse), overholdelsen af budgetterne (faktiske udgifter) og kontrol af støtteoplysninger og relevant dokumentation (bilag for udgifter).

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgif­ternes art || Bidrag

Nummer [Betegnelse …………..] || OB/IOB[6] || fra EFTA-lande[7] || fra kandidat-lande[8] || fra tredje-lande || iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

23.02.01 || HUMA - Humanitær bistand || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

19.08.01 || ENPI - Finansielt samarbejde med Middelhavslandene || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

19.01.04 || EIDHR - Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne i mio. EUR (3 decimaler)

Resumé

|| || Anslåede virkninger for udgifterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || || || Udgiftsområde 4 – Eksterne forbindelser

|| || || 2013 || || 2014

Aktionsbevillinger || || || ||

|| || || || ||

23.02.01 - Humanitær bistand || Forpligtelser || (1) || 250,000 || || -

|| Betalinger || (2) || 140,000 || || 110,000

|| || || || ||

|| || || || ||

19.08.01 - ENPI - Finansielt samarbejde med Middelhavslandene || Forpligtelser || (3) || 145,000 || || -

|| Betalinger || (4) || 75,400 || || 69,600

|| || || || ||

19.04.01 - EIDHR - Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder || Forpligtelser || (5) || 5,000 || || -

|| Betalinger || (6) || 2,600 || || 2,400

|| || || || ||

|| || || || ||

Aktionsbevillinger i alt || Forpligtelser || (1+3+5) || 400,000 || || -

|| Betalinger || (2+4+6) || 218,000 || || 182,000

|| || || || ||

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer || || - || || -

|| || || || ||

Bevillinger i alt || Forpligtelser || (1+3+5) || 400,000 || || -

|| Betalinger || (2+4+6) || 218,000 || || 182,000

3.2.1. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.1.1.  Resumé

– X  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– ¨  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– X  Forslaget/initiativet medfører ingen anvendelse af yderligere menneskelige ressourcer

– ¨ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.3.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– X  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

– X  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

De ekstra midler til de aktiviteter, der er beskrevet i denne finansieringsoversigt, vil fuldt ud blive fremskaffet via omlægning af bevillingsrammerne for instrumenterne vedrørende eksterne forbindelser, som er en del af udgiftsområde 4 i den flerårige finansielle ramme, til fordel for HUMA og ENPI i 2013.

De supplerende 400 mio. EUR vil komme fra forskellige instrumenter vedrørende eksterne forbindelser under udgiftsområde 4 som beskrevet i tabellen nedenfor.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes[9]

3.2.4.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– X Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

– ¨ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– X  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨  for egne indtægter

– ¨  for diverse indtægter

i mio. EUR (3 decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[10]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel …. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[…]

[1]               Der blev opfordret til "at arbejde med alle muligheder for at støtte og hjælpe oppositionen og muliggøre større støtte til beskyttelsen af civile".

[2]               ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[3]               Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[4]               Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[5]               Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[6]               OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[7]               EFTA-lande: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[8]               Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[9]               Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[10]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.