This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0455
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Against lock-in: building open ICT systems by making better use of standards in public procurement
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Imod fastlåsning: Åbne ikt-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Imod fastlåsning: Åbne ikt-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb
/* COM/2013/0455 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Imod fastlåsning: Åbne ikt-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb /* COM/2013/0455 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET Imod fastlåsning: Åbne ikt-systemer ved hjælp
af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb (EØS-relevant tekst) 1. Indledning Mange organisationer er fastlåst i deres
ikt-systemer, fordi de detaljerede oplysninger om, hvordan systemet fungerer,
kun er tilgængelige for udbyderen, så når det er nødvendigt at indkøbe nye
komponenter eller licenser, er det kun denne udbyder, der kan levere dem. Denne
manglende konkurrence fører til højere priser, og den offentlige sektor alene
taber unødigt omkring 1,1 mia. EUR om året[1]. Ved at udnytte standarderne bedre og således
gøre det muligt for konkurrenterne at udbyde alternative løsninger vil man
mindske fastlåsningen og øge konkurrencen og derved sænke priserne og
potentielt forbedre kvaliteten. Dette skyldes, at standarderne bestemmer kernen
i teknologien og skaber lige vilkår for alle ikt-udbydere[2]. Flere
udbydere vil være i stand til at indsende tilbud i forbindelse med en
opfordring til at give tilbud på standardbaserede systemer, hvilket fører til
øget konkurrence og et større udvalg. Det påpeges i den digitale dagsorden for
Europa[3],
at fastlåsning er et problem, og i nøgletiltag 23 forpligter Kommissionen sig
til at give vejledning om sammenhængen mellem ikt-standardisering og offentlige
indkøb for at hjælpe de offentlige myndigheder til at bruge standarder for at
opnå øget effektivitet og mindske risikoen for at blive låst fast i bestemte
systemer. For at opnå dette ledsages denne meddelelse af en
praktisk vejledning om, hvordan man anvender standarder bedre i offentlige
indkøb, særligt i den offentlige sektor. 2. Problemet med fastlåsning i ikt-systemer De offentlige myndigheder indgår kontrakter
med ikt-udbydere for at kunne anvende et ikt-produkt eller en –tjenesteydelse i
en vis periode. Fastlåsning forekommer, når den offentlige myndighed ikke med
lethed kan skifte udbyder, efter at denne periode er udløbet, fordi ikke alle vigtige
oplysninger vedrørende systemet er tilgængelige, så en anden udbyder effektivt
kan overtage leveringen af produktet eller ydelsen. En undersøgelse[4], der blev gennemført i 2011
(2011-undersøgelsen) blandt offentlige indkøbere i EU's medlemsstater viste, at
ud af de 244 adspurgte indkøbsmyndigheder mente mindst 40 %, at det ville
være for dyrt at udskifte deres nuværende ikt-løsning, fordi det ville
indebære, at man skulle udskifte adskillige andre systemer, der anvender de
samme data som det system, man gerne ville udskifte. Ud af de adspurgte mente
25 %, at de ikke ville være i stand til at udskifte deres ikt-løsninger,
fordi de frygtede, at deres oplysninger ikke ville kunne overføres. En fastlåst situation indebærer sædvanligvis,
at udbudsmaterialet for den næste kontrakt, der vedrører det ikt-system, der
forårsager fastlåsningen, indeholder henvisninger til systemets varemærke.
Indkøberne må ty til henvisningerne til varemærket, fordi manglen på
oplysninger om ikt-systemet gør det vanskeligt at beskrive det tilstrækkeligt
præcist på anden vis. Et antal undersøgelser[5] viser
rent faktisk, at varemærkerne ofte bliver anvendt i udbudsmaterialet. Den
procentdel af opfordringerne til at give tilbud, der henviser til varemærker,
ligger fra 16 til 36 % afhængigt af, hvilke respondenter der blev brugt i
undersøgelsen. Ydermere anvender størstedelen af de 244 respondenter i
undersøgelsen fra 2011 varemærker i deres opfordringer til at give tilbud, idet
23 % gør det altid eller ofte, mens knap 40 % kun gør det af og til. Imidlertid skal de tekniske specifikationer i
henhold til Unionens regler om offentlige indkøb[6] give de økonomiske operatører lige adgang
til indkøbsproceduren og må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer
for, at offentlige købsaftaler åbnes for konkurrence. Henvisning til varemærker
er kun undtagelsesvis tilladt i tilfælde, hvor det ikke er muligt at give en tilstrækkeligt
præcis og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ved hjælp af andre EU-lovgivningsmæssige
instrumenter. En sådan henvisning skal efterfølges af udtrykket "eller
tilsvarende". Anvendelsen af varemærker i udbudsmateriale
vil begrænse konkurrencen til at omfatte udbyderne af dette mærke, hvilket
fører til et effektivt monopol og de prismæssige konsekvenser, dette medfører.
Desuden kan det føre til problemer i driftskontinuiteten, hvis man er afhængig
af en enkelt udbyder hvad angår et ikt-system og den fremtidige udbygning af
dette, idet der er risiko for, at udbyderen beslutter sig for at indstille
supporten af systemet eller visse af dets funktionaliteter. Dette kan ligeledes
føre til, at man går glip af mulighederne for en højere grad af innovation og
effektivitet, særligt i tilfælde hvor udbyderen ikke er i stand til at blive
ved med at fremtidssikre systemet. Resultaterne af en undersøgelse fra
Kommissionen[7],
viste, at åbne udbudsprocedurer er yderst effektive, når det gælder om at
tiltrække et større antal tilbudsgivere, og en fordobling af dette antal
sænkede kontraktprisen med omkring 9 %. På baggrund af forholdet mellem det øgede
antal tilbudsgivere og de reducerede omkostninger samt et skøn over offentlige
ikt-indkøb i EU på 78 mia. EUR[8], hvor 16 % af disse indkøb henviser til
varemærker, anslås det, at de offentlige myndigheder unødigt bruger omkring 1,1 mia.
pr. år[9]
som resultat af det begrænsede antal tilbudsgivere, der skyldes henvisning til
varemærker. 3. Standardbaserede ikt-systemer over for
proprietære ikt-systemer Ved at anvende standardbaserede ikt-systemer i
stedet for proprietær teknologi bidrager man til at løse op for den restriktive
praksis inden for offentlige indkøb, idet standarderne stiller grundlæggende
viden om systemet til rådighed for enhver, hvilket indebærer, at andre
potentielle udbydere vil kunne vedligeholde eller udbygge systemet på mere
konkurrencedygtige betingelser. Ud over de økonomiske aspekter er der andre
væsentlige fordele for de offentlige myndigheder ved at skifte til
standardbaserede ikt-systemer, der også anerkendes i handlingsplanen for
e-forvaltning[10]. 3.1. Interaktion med borgerne –
effektivitetsgevinst og frit valg Eftersom standarder består af specifikationer,
som alle interesserede parter kan blive bekendt med, kan produkter og
tjenesteydelser fra forskellige producenter gøres interoperable, og således
bliver det lettere og mere effektivt at integrere et offentligt system med et
andet med det formål at udveksle data[11].
Dette vil for eksempel gøre det muligt for borgerne at nøjes med at give
oplysninger en gang til en hvilken som helst offentlig instans. Når der er brug
for disse oplysninger i andre sammenhænge, kan de hentes automatisk og
genanvendes og således gøre interaktionen mellem borgerne og de offentlige
myndigheder mere effektiv både på lokalt, regionalt, national og EU-plan. Hvis
man skal opnå det samme interoperabilitetsniveau mellem systemer, der ikke er
baseret på standarder, vil omkostningerne og kompleksiteten blive betydeligt
større. Hvis der anvendes proprietære produkter
snarere end standardbaserede produkter, kan det endvidere begrænse borgernes adgang,
idet de kun kan interagere med de offentlige myndigheder, hvis de har adgang
til og anvender det samme produkt[12].
Hvis de offentlige myndigheder anvender produkter, der er baseret på
standarder, kan borgerne også anvende et andet produkt, hvori disse standarder
er blevet implementeret. 3.2. Interaktion med andre
offentlige myndigheder Den europæiske ramme for interoperabilitet og
den europæiske strategi for interoperabilitet, der bliver forklaret i
Kommissionens meddelelse om interoperabilitet som forudsætning for europæiske
offentlige tjenester[13]
er i høj grad afhængige af, at der anvendes standardbaserede ikt-tjenester. Det
er nødvendigt med interoperabilitet, når der skal leveres grænseoverskridende
e-forvaltningstjenester, som borgere og virksomheder kan anvende, når de
rejser, arbejder, studerer og driver virksomhed i EU, og som understøtter en af
målsætningerne for det europæiske digitale indre marked. Når de offentlige myndigheder indfører standardbaserede alternativer,
bliver det nemmere at udvikle de nødvendige grænseoverskridende
tjenesteydelser. 3.3. Mere innovation Direktivet om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer[14]
forpligter medlemsstaterne til, såfremt dette er muligt og hensigtsmæssigt, at
gøre deres dokumenter tilgængelige i elektronisk form[15], i
tilfælde hvor videreanvendelse af offentlige myndigheders dokumenter er
tilladt. Disse oplysninger kan indeholde digitale kort,
meteorologiske, juridiske, trafikrelaterede, økonomiske og andre oplysninger
samt programmeringsgrænseflader for applikationer (API) til ikt-systemer.
Virksomheder og borgere er så i stand til at anvende de offentlige myndigheders
oplysninger og systemer til udvikling af nye applikationer, der er til nytte
for samfundet som helhed og medvirker til at skabe øget vækst og flere
arbejdspladser samt innovation inden for den offentlige sektor. Hvis disse oplysninger gøres tilgængelige i
formater, der svarer til fælles standarder, vil det være til stor hjælp for
udviklerne af applikationer, så de kan sikre, at deres applikationer fungerer sammen
med oplysninger fra mange forskellige offentlige myndigheder, og at borgerne
kan bruge disse applikationer, uanset hvor de befinder sig i Europa. Desuden er et ikt-system, der er baseret på
standarder, lettere at videreudvikle, og det er bedre i stand til at levere de
fremtidige tjenesteydelser, som offentlige myndigheder forventes at tilbyde
borgerne. på effektiv og innovativ vis. Standarderne leverer de nødvendige holdepunkter,
som enhver med ikt-kendskab kan anvende til at udvikle tillægsfunktioner til
systemet eller til migrering af data fra et system til et andet, således at potentialet
for anvendelse øges. 3.4. Lavere omkostninger for
ikt-udbydere Udbyderne af ikt bliver også påvirket af
fastlåsning. 2011-undersøgelsen viste, at flertallet af ikt-udbydere også ville
være tilhængere af mere åbne indkøb på baggrund af standarder, da dette ville
åbne markederne for dem alle og således øge EU’s ikt-markeds konkurrenceevne.
Det står dog klart, at salgsudsigterne for visse dominerende, førende udbydere
kan blive påvirket i den modsatte retning, hvis de nye aktører er i stand til
at konkurrere mere effektivt. På trods af de fordele, der for flertallet af
ikt-udbyderne er forbundet med at anvende standardbaserede indkøb, vil det
indebære omkostninger for dem at implementere og anvende standarder i deres
produkter og tjenesteydelser. Dette bør sammenlignes med de sædvanlige
omkostninger, de oplever i forbindelse med vedligeholdelse og udvikling af
deres produkter og tjenesteydelser. En undersøgelse fra 2012[16] blandt
offentlige myndigheder og ikt-udbydere (2012-undersøgelsen) tyder på, at
30 % af interessenterne forventer, at eventuelle stigninger i
omkostningerne vil blive højere på kort sigt (hvis de offentlige myndigheder
bibeholder den langsigtede kontinuitet i de standarder, de anvender). 41 %
af respondenterne forventer dog, at de langsigtede omkostninger vil falde,
hvilket peger hen imod at ikt-udbyderne også vil høste fordele i form af lavere
omkostninger og adgang til markeder. Ikt-systemer, der er baseret på standarder,
vil fremme en højere grad af interoperabilitet, innovation,
konkurrencedygtighed og lavere omkostninger, og desuden vil interaktionen med
borgerne blive forbedret. Disse systemer vil danne grundlag for en ny
generation af åbne, fleksible og samarbejdsbaserede e-forvaltningstjenester,
der styrker EU’s borgere og virksomheder, som planlagt i handlingsplanen for
e-forvaltning 2011-2015. 4. Vejledning til indkøb af standardbaseret
ikt I teorien virker det enkelt at anskaffe
standardbaserede ikt-systemer i fremtiden. Det eneste man skal gøre er at bede
om standarder, når man indkøber nye licenser og komponenter. I praksis
berettede et stort antal ordregivende myndigheder i deres reaktioner på 2011-undersøgelsen
dog om, at de havde vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af standarder,
idet lige knap 50 % berettede om mangel på ekspertise, når det gjaldt om
at beslutte hvilke systemer, der var relevante og passende til de særlige
ikt-behov. Derfor er det vigtigt at hjælpe indkøberne med at overvinde disse
praktiske vanskeligheder, så de kan anvende standarderne på en hensigtsmæssig
måde. For øjeblikket er visse medlemsstater (såsom
Frankrig, Italien, Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Sverige, Spanien
og Danmark[17])
i færd med at fremme anvendelse af standarder i offentlige ikt-indkøb. De
hjælper de offentlige myndigheder med praktiske vejledninger, som består af
lister over anbefalede standarder til specifikke situationer,
indkøbsvejledninger og færdige tekster til brug i offentligt udbudsmateriale.
På trods af denne bedste praksis havde kun 25 % af respondenterne i 2012-undersøgelsen
adgang til denne form for rådgivning, hvilket peger på, at der er behov for at
udvikle en vejledning, der kan nå ud til flere offentlige indkøbere. Europa-Kommissionen har identificeret de
største vanskeligheder, som de offentlige myndigheder står overfor, når de
indkøber ikt-systemer, og har indsamlet bedste praksis i nogle af de
medlemsstater, der arbejder aktivt for at overvinde disse vanskeligheder. Denne
bedste praksis danner grundlaget for vejledningen, "Guide for the
procurement of standards-based ICT, Elements of Good Practice",
(vejledningen), der er vedhæftet denne meddelelse. Vejledningen består af følgende: ·
Rådgivning angående udvikling af en ikt-strategi,
der består af de hovedprincipper, der skal følges i det land, den region eller
den sektor, hvor systemet skal anvendes, for at få ikt-systemerne til at
arbejde sammen og for at udbyde en effektiv service til borgerne og de andre
aktører, der arbejder med de offentlige myndigheder. ·
Vejledning i, hvordan man vurderer standarder på
metodisk, retfærdig og gennemsigtig vis for at kunne vælge de standarder, der
skal bruges til at støtte ikt-strategien og undgå fastlåsning. Dette er en
fortløbende aktivitet, der har til formål at sikre, at de standarder, der
tidligere blev valgt, bliver udskiftet, når der kommer nye og bedre standarder.
·
Vejledning i, hvordan man bedst identificerer den
offentlige myndigheds ikt-behov og evaluerer potentielle ikt-systemer, der kan
opfylde disse behov, herunder brugernes krav. ·
Vejledning i langsigtet budgetmæssig planlægning,
der har til formål at overvinde højere opstartsomkostninger, når man forsøger
at begrænse situationer med fastlåsning. ·
Vejledning om, hvordan man engagerer sig i
markedet, for at de offentlige myndigheder kan forstå, hvad der for øjeblikket
tilbydes på markedet og på den anden side for, at markedet kan forstå de
offentlige myndigheders fremtidige behov. ·
Rådgivning om, hvordan man udvikler praktiske,
brugsklare vejledninger (liste over, hvilke standarder der anbefales til
specifikke ikt-applikationer, færdige tekster, der kan bruges i udbudsmateriale,
uddannelse), der kan hjælpe de offentlige myndigheder med at skrive udbudsmateriale,
som henviser til de rigtige standarder i den rigtige situation og på rette vis. Vejledningen giver også eksempler på bedste
praksis og indeholder ressourcer, som ordregivende myndigheder kan bruge for at
gennemføre vejledningen i praksis. Vejledningen er rettet til alle dem, der måtte
være involveret i offentlige ikt-indkøb, herunder tjenestemænd, der varetager
indkøb, ledende offentlige informationsmedarbejdere og ikt-eksperter, der
assisterer offentlige myndigheder. Vejledningen gør det helt klart, at det ikke
er muligt for individuelle indkøbere alene at løse problemerne med at fjerne
fastlåsning, anvende standarder bedre og i højere grad samt fremskaffe
interoperable systemer. Dette skal tværtimod være en del af en overordnet,
langsigtet plan på passende branche- og organisationsniveau for at sikre, at
ikt-systemerne arbejder sammen på effektiv vis. 5. Beslægtede initiativer Der findes adskillige
andre initiativer på EU-plan, der har til formål at fremme brugen af
standarder: ·
Kommissionens forslag til et direktiv om tilgængeligheden
af offentlige organers websteder[18],
ifølge hvilket der vil blive skabt en harmoniseret standard på baggrund af det
arbejde, som de europæiske standardiseringsorganisationer har udført på
grundlag af mandat M/376[19]. ·
Samlingen af storstilede e-forvaltningsprojekter
under EU’s rammeprogram for konkurrenceevne og innovation inden for støtteprogrammet
for ikt-politik, der anbefaler standarder, der er udarbejdet specielt til en
applikation, f.eks. til elektroniske indkøbsplatforme[20] og
e-identifikation[21].
·
Arbejdet i multi-interessentplatformen for
e-fakturering[22]
inden for det fælles europæiske betalingsområde. ·
Metoden "Common Assessment Method Standards
and Specifications" (CAMSS)[23],
der er udviklet under ISA-programmet (Interoperability Solutions Programme for
European Public Administrations[24])
og udstikker en ramme for vurdering af interoperabilitetsstandarder og -specifikationer
samt videreformidling af resultaterne. Vejledningen tilskynder til, at man
anvender CAMSS til vurdering af standarder. ·
En anden ISA-foranstaltning, det nationale
observationscenter for interoperabilitetsrammer (NIFO)[25] bidrager
med observationer om interoperabilitetsaktiviteter i Europa. Det fokuserer på
analyse af de internationale interoperabilitetsrammer, der - som det også
anbefales i vejledningen - betragtes som et vigtigt grundlag for offentlige organisationers
ikt-strategier. ·
Desuden gør en nylig reform af det europæiske
standardiseringssystem[26]
det nu muligt for de kontraherende myndigheder at formulere de tekniske
specifikationer i udbudsmaterialet under henvisning til ikt-specifikationer,
der er udarbejdet af fora og konsortier, der vil blive udpeget af Kommissionen
efter høring, særligt den europæiske multi-interessentplatform om ikt-standardisering,
hvor det tidligere kun var muligt at henvise til standarder eller
specifikationer, som var blevet offentliggjort af nationale, europæiske og
internationale organisationer. 6. Hvad hvis der ikke findes nogen
standarder? Hvad angår visse nye typer applikationer, som
de offentlige organisationer skal udvikle for at kunne klare store samfundsmæssige
udfordringer såsom sikring af sundhedsydelser af høj kvalitet, der er til at
betale, til den aldrende befolkning, bekæmpelse af klimaforandringer, osv, er
det ikke sikkert, at de nødvendige standarder er til rådighed endnu. I sådanne
tilfælde kunne de offentlige myndigheder potentielt samarbejde med andre
offentlige indkøbere om prækommercielle indkøb. Dette indebærer indkøb af
forsknings- og udviklingstjenesteydelser[27], der sætter den offentlige sektor i stand
til at dele risikoen og fordelene ved at iværksætte skelsættende forskning og
udvikling med den private sektor. Det gør det muligt for indkøberne at styre
branchen hen imod opfyldelse af deres behov, samtidig med at de kan sammenligne
fordele og ulemper ved konkurrerende løsninger fra forskellige udbydere (ved
hjælp af design, prototyper og test) uden at indgå omfattende kontrakter med en
enkelt udbyder. Udbyderne kan også blive anmodet om at deltage i de relevante
standardiseringsorganisationers arbejde for at fastlægge standarder, der
vedrører resultaterne af forskning og udvikling til det prækommercielle
projekt. Det europæiske cloud-partnerskab[28] er et eksempel på prækommercielt indkøb,
hvor der bliver udviklet standarder. 7. Indkøb af IKT på grundlag af standarder:
Det videre forløb Europa-Kommissionen tilskynder alle offentlige
myndigheder i medlemsstaterne til at anvende vejledningen for at bidrage til at
afhjælpe fastlåsning af deres ikt-systemer og således fremme konkurrencen i
Europa og støtte udviklingen af det europæiske indre marked for ikt, herunder
ved at sikre større adgang til og brug af offentlige oplysninger og
information. Europa-Kommissionen vil ligeledes anvende vejledningen for at gøre
bedre brug af standarder i sine egne ikt-systemer og tilskynder de andre
EU-institutioner til at følge trop. Det forventes, at medlemsstaterne, sammen med
Europa-Kommissionen og andre EU-institutioner, med tiden vil udvikle mere
specialiserede versioner af vejledningen, der er skræddersyet til deres egne
ikt-strategier og den måde, de anvender specifikke standarder på. Det er
sandsynligt at en sådan iterativ tilgang vil øge fordelene i form af
omkostningsbesparelser og flere muligheder for innovation og konkurrence. En høring vedrørende en tidligere version af
vejledningen[29]
viste, at udveksling af bedste praksis anses for at være værdifuld af de fleste
respondenter, både dem, der for øjeblikket har adgang til bedste
praksis-kilder, og dem, der ikke har det. Mere end 90 % af begge
respondentgrupper (eller 73 % af det samlede antal adspurgte) udtalte, at udveksling
af bedste praksis er eller ville være nyttigt eller meget nyttigt. For at fremme udvekslingen af bedste praksis
vil Europa-Kommissionen støtte dette initiativ ved at organisere møder med
relevante interessenter (offentlige myndigheder, ikt-branchen, standardiseringsorganisationer
og civilsamfundet), med støtte fra et offentligt websted om bedste praksis. Ved
at dele deres erfaringer med jævne mellemrum lærer de offentlige organisationer
af hinanden, de tilpasser sig den bedste praksis, der opstår, de undersøger
problemer og kommer med forslag til fælles løsninger. Denne udveksling af
bedste praksis vil sikre en indbyrdes tilnærmelse af de valg, der foretages i
de forskellige medlemsstater, hvilket vil mindske fragmenteringen og bidrage
til at sikre et reelt indre marked for ikt. Desuden vil Kommissionen
rapportere om resultaterne af denne proces, særligt inden for følgende områder: ·
Relevant information om de offentlige myndigheders
ikt-indkøbsprocesser, vurdering af deres anvendelse af standarder i ikt-indkøb,
udvikling af praktisk vejledning, langsigtede virksomhedsevalueringer og
budgetmæssig planlægning. ·
Revision af indkøbsprocessen og rapportering om,
hvad der fungerede godt, og hvad der kunne gøres bedre for at fremme bedste
praksis i fremtiden. Disse informationer og tilhørende data vil kan
eventuelt suppleres med en oversigt over statistiske oplysninger om
henvisninger til varemærker i udbud, antallet af udbydere, der deltager i offentlige
udbud, og vurdering af forholdet mellem pris og kvalitet ved offentlige
ikt-indkøb. De foranstaltninger, der er beskrevet ovenfor,
vil resultere i mere åbne, standardbaserede ikt-systemer, som burde bidrage til,
at der udvikles mere effektive offentlige tjenesteydelser, som kan udbygges og
tilpasses til fremtidige behov. Ikt-udbyderne vil blive i stand til at
konkurrere om at tilbyde de offentlige myndigheder et rimeligt forhold mellem
pris og kvalitet og til at levere innovative nye tjenesteydelser. [1] I afsnit
2 gives en begrundelse for dette tal. [2] R.A: Ghosh
(2005) "An economic basis for open standards", FLOSSPOLS project,
http://flosspols.org/deliverables/FLOSSPOLS-D04-openstandards-v6.pdf. [3] Nøgletiltag
23 i den digitale dagsorden forpligter Kommissionen til at give "vejledning
om sammenhængen mellem ikt-standardisering og offentlige indkøb, der kan hjælpe
de offentlige myndigheder til at bruge standarder til at opnå øget effektivitet
og mindske risikoen for at blive låst fast til bestemte systemer", KOM/2010/0245,
findes på
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52010DC0245R(01):EN:NOT.
Yderligere oplysninger om nøgletiltag 23 findes på
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/pillar-ii-interoperability-standards/action-23-provide-guidance-ict-standardisation-and-public. [4] http://cordis.europa.eu/fp7/ict/ssai/docs/study-action23/study44-survey1results.pdf. [5] For
eksempel R.A. Ghosh (2005), "An Economic Basis for Open Standards",
Maastricht, FLOSSPOLS project,
http://flosspols.org/deliverables/FLOSSPOLS-D04-openstandards-v6.pdf; M.
Paapst, "Affirmative action in procurement for open standards and
FLOSS". International Free and Open Software Law Review, bind 2, nr. 2,
s. 184-185, se http://www.ifosslr.org/ifosslr/article/view/41,
Open Forum Europe, (2011); "OFE Procurement Monitoring Report: EU Member States practice of referring to specific trademarks when
procuring for Computer Software Packages and Information Systems between the
months of February and April 2010", (maj), s. 6, se
http://www.openforumeurope.org/openprocurement/open-procurement-library/Report_2010.pdf. [6] Direktiv 2004/18/EF, EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114-240. [7] "Estimating
the Benefits from the Procurement Directives":
http://ec.europa.eu/internal_market/publicprocurement/docs/modernising_rules/estimating-benefits-procurement-directives_en.pdf. [8] Dette skøn
bygger på Det Forenede Kongeriges statslige it-udgifter på 18 mia. EUR i
2010 samt forskning, der viser, at Det Forenede Kongerige står for 23 % af
EU’s offentlige it-udgifter. Dette blev krydstjekket med et skøn på
54 mia. EUR fra MAPPS-databasen over offentlige kontrakter inden for
ikt-sektoren på baggrund af relevante it-CPV-koder (dette tal er højst
sandsynligt en undervurdering, da det kun er kontrakter til en værdi over en
bestemt grænse, der bliver offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og eftersom
ikke alle it-relaterede projekter bliver klassificeret ved hjælp af it-CPV-koder. [9] Hvis
antallet af tilbudsgivere blev fordoblet i 16 % af ikt-indkøbene, fordi de
ikke længere henviste til varemærker (dette er det laveste antal i
undersøgelserne, der omtales i fodnote 5), ville man kunne spare 9 % af
16 % af de 78 mia. EUR om året, hvilket svarer til 1,1 mia. EUR
pr. år. [10] KOM(2010) 743, findes på følgende websted:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0743:FIN:DA:PDF; Se også http://ec.europa.eu/digital-agenda/node/165. [11] R.A. Ghosh
(2005) "An economic basis for open standards", FLOSSPOLS project,
http://flosspols.org/deliverables/FLOSSPOLS-D04-openstandards-v6.pdf. Hesser,
Czaya and Riemer (2007) ‘Development of standards’ in W. Hesser (Ed) Standardisation
in Companies and Markets, pp. 123-169, Hamburg: Helmut Schmidt Universitet. [12] http://www.epractice.eu/files/European%20Journal%20epractice%20Volume%2012_6.pdf [13] KOM(2010)
744.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0744:FIN:DA:PDF. [14] Direktiv
2003/98/EF, EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90-96.
Mht. foreslåede ændringer: se
http://ec.europa.eu/information_society/policy/psi/index_en.htm. [15] I sit
forslag til direktiv om ændring af direktiv 2003/98/EF foreslår Kommissionen
begrebet "i elektronisk form" ændret til "i et maskinlæsbart
format og sammen med deres metadata". KOM(2011) 877 endelig. [16] http://cordis.europa.eu/fp7/ict/ssai/docs/study-action23/study44-survey2results.pdf. [17] http://cordis.europa.eu/fp7/ict/ssai/docs/study-action23/d2-finalreport-29feb2012.pdf. [18] COM(2012) 721, se
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2012:0721:FIN:DA:PDF
og
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/proposal-directive-european-parliament-and-council-accessibility-public-sector-bodies-websites. [19] http://www.mandate376.eu/ [20] http://www.peppol.eu/. [21] https://www.eid-stork.eu/. [22] http://ec.europa.eu/internal_market/payments/einvoicing/index_en.htm. [23] https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/mwikis/idabc-camss/. [24] http://ec.europa.eu/isa/index_en.htm. [25] http://ec.europa.eu/isa/actions/04-accompanying-measures/4-2-3action_en.htm. [26] Forordning
(EU) nr. 1025/2012, EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12-33, og
http://ec.europa.eu/enterprise/policies/european-standards/standardisation-policy/index_en.htm. [27] Prækommercielle indkøb defineres i KOM(2007) 799 og det vedhæftede
arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SEK/2007/1668. [28] COM(2012) 529, s. 13, (nøgletiltag 3),
http://eur-lex.europa.eu/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexplus!prod!DocNumber&lg
=EN&type_doc= COMfinal&an_doc=2012&nu_doc=529
og
http://ec.europa.eu/information_society/activities/roaming/index_en.htm. [29] http://cordis.europa.eu/fp7/ict/ssai/docs/study-action23/study44-survey2results.pdf.